Plakaten som medie

Side 1

HTX 1. år

Plakaten som medie

HTX 1. år

EUC

Side 2

EUC

Skriftlig Fremstilling

2

Indhold

Indledning: ......................................................................................................................................................... 3

Inspiration/ Ide: ................................................................................................................................................. 3

Teori: .................................................................................................................................................................. 3 Kommunikationssituation: ............................................................................................................................ 3 Afsender: ................................................................................................................................................... 3 Modtager – Målgruppe: ............................................................................................................................ 3 Budskab: .................................................................................................................................................... 3 Støj: ............................................................................................................................................................ 4 Empiri: ........................................................................................................................................................... 4 Billedet og Det gyldne snit ......................................................................................................................... 4 Farver: ........................................................................................................................................................ 4 Tekst og typografi: ......................................................................................................................................... 4 AIDA: .............................................................................................................................................................. 5 Teori i praksis: .................................................................................................................................................... 5 Kommunikationssituation i praksis: .............................................................................................................. 5 Case ........................................................................................................................................................... 5 Afsenderen ................................................................................................................................................ 6 Modtager – målgruppe: ............................................................................................................................. 6 Budskab: .................................................................................................................................................... 6 Støj: ............................................................................................................................................................ 6 Empiri i praksis:.............................................................................................................................................. 6 Billedet og Det gyldne snit ......................................................................................................................... 6 Farver: ........................................................................................................................................................ 6 Tekst og typografi: ..................................................................................................................................... 7 AIDA: .............................................................................................................................................................. 7 Attention: .................................................................................................................................................. 7 Interest: ..................................................................................................................................................... 7 Desire: ........................................................................................................................................................ 7 Action:........................................................................................................................................................ 7 Fremgang: .......................................................................................................................................................... 7 Litteraturliste: .................................................................................................................................................... 7 Bilag: .................................................................................................................................................................. 7

Side 3

EUC

Skriftlig Fremstilling

3

Indledning:

Mange steder i hverdagen ser vi det, kampagner og diverse reklamer der lokker for at vi alle skal gøre brug af deres produkt. En stor del af de medier vi bliver præsenteret for, er plakater. En plakat fanger din opmærksomhed, og giver dig muligvis en interesse i hvad plakaten reklamerer for.

Formålet i vores opgave var, at lave en plakat som medie, med et museum som produkt. Jeg valgte et museum i Ishøj, Danmark. Museet hedder Arken, og er et museum for moderne kunst.

Inspiration/ Ide:

Jeg fandt museet Arken, på internettet, og på baggrund af egen interesse for moderne kunst. Jeg blev hurtigt fanget af den abstrakte og anderledes side af museets udstillinger. Der er en del special-udstillinger undervejs, men da jeg ikke kunne vælge min favorit ud af de mange muligheder, valgte jeg at lave en plakat for det overordnede museum.

Her valgte jeg stadig, at fokusere på, at Arken er et museum for moderne kunst, og når mange hører ordet moderne forbinder de det hurtigt med genren abstrakt. Det var samme situation jeg befandt mig i. Jeg valgte så at lade det blive ved den ide, da jeg skulle udforme plakaten.

Teori:

Kommunikationssituation:

Afsender:

Er den eller dem, der forsøger, at komme ud med et specielt budskab. Enten at lukke kunder til, eller på anden måde, sælge et produkt. Afsenderen har en speciel målgruppe, som de forsøger at ramme.

Modtager – Målgruppe:

Modtager er, som det ligger i ordet, den eller dem som modtager budskabet. Det er de personer som påvirkes af afsenderens redskaber. De personer som gerne skulle investere, eller gøre brug af afsenderens produkt. Modtageren ligger oftest inden for en bestemt målgruppe.

En målgruppe er, en gruppe af mennesker, som har noget til fælles. Det de har til fælles, er højest sandsynligt, det afsenderen prøver, at ramme med sit medie. Det kunne være en bestemt aldersgruppe, eller måske, en bestemt fælles interesse.

Budskab:

Et budskab, er et motto eller et slogan som afsenderen sender ud til modtageren. Mottoet/Sloganet skal

have den effekt at modtageren (-e) husker produktet på de ord, eller finder en grund til at investere i det.

Side 4

EUC

Skriftlig Fremstilling

4

Støj:

Støj, er emner der kan forstyrre billede/reklame og dens effekt. Støj kan være i selve mediet, hvis der er
mange emner at skulle observere/lægge mærke til på samme tid. Det kan være noget i mediet, der ikke
passer helt til meningen/budskabet eller til sloganet.

Støj kan også befinde sig, uden for mediet, som omgivelser der forstyrrer mediet og dets effekt. Hvis en plakat hænger midt inde på Københavns hovedbanegård hvor rigtig mange mennesker går forbi, er det højest sandsynligt ikke den eneste plakat der er blevet placeret i det område. Det vil betyde at plakaterne kommer til at få en effekt på hinanden indbyrdes.

Empiri:

Billedet og Det gyldne snit:

Et billede kan bygges op på mange måder. Det er selvfølgelig muligt at tage et billede helt tilfældigt, som et familiefoto. Et billede kan også stilles op, så det præsentere sit motiv via nogle forskellige metoder. Det er hovedsageligt vigtigt at holde balance og klarhed i billedet. Der er flere måder at gøre dette på.

Det gyldne snit, er en måde at placere motivet i billedet. Eks. Kunne man flytte horisontlinjen lidt ned i billedet for at flytte fokus, hvilket giver en harmonisk komposition. Det giver en balance i billedet, uden at der behøver at være ”lige meget fordelt på hver side af midten”. Det gyldne snit deler også billedet op i nogle hjælpelinjer som kaldes; tredjereglen. Tredjereglen, deler billedet op i tre dele. Så man sørger for at holde motiver og eventuelle tekster forholdsvist adskilt, så det ser systematisk ud.

Farver:

Farver har meget at sige i forhold til layout. Mange stærke farver giver blikfang, trods det at det ikke bliver overskueligt at se på. Meget få farver giver et roligt udseende, men det bliver kedeligt og modtageren mister interesse. Derfor er det vigtigt at farvevalget er rigtigt. Der skal helst være 3-4 farver som harmonerer. Det giver det bedste udtryk. Farve på teksten er også meget afgørende for om modtageren gider læse, det der står skrevet. Det der er nemmest, for læseren at læse, er sort tekst på en hvid baggrund.

Det kan også sagtens se overskueligt ud, med hvid tekst på sort baggrund. Det er blot svært at læse længere tekster i sådanne farvevalg. Der findes også kombinationer, som er næsten umulige a læse. Så som, grøn tekst på rød baggrund, eller gul tekst på blå baggrund.

Farverne hver især, udtrykker også nogle forskellige sanser og følelser. Der er det som kaldes varme farver, og så er der de kolde farver. De varme farver er de røde, gule, orange. De giver et indtryk af varm og i nogle tilfælde glæde når man ser dem. De kolde farver er de blå, grønne og den lilla farve. De giver udtryk for at være kolde og hårde.

Tekst og typografi:

Der findes mange former for tekst. De forskellige typer tekst hedder; Rubrik, dette er en overskrift. Der er;

Underrubrik, hvilket er en underoverskrift. Mellemrubrik, er en mellemoverskrift. Manchet, er en fremhævet tekst i starten af en brødtekst, som bruges til at fange interesse og opmærksomhed. Til sidst er der, brødteksten, som er den almindelige lange tekst.

Side 5

EUC

Skriftlig Fremstilling

5

Hvis man vil have sig et flot layout, er det godt, hvis teksttypen passer til indholdet af teksten. Der er mange måder at opstille sin tekst på. Men der er også mange ting at skulle tage hensyn til, når man gøre det. Der skal tages hensyn til linjelængde, - afstand, skriftstørrelse og sidst men ikke mindst typografi.

Man siger som tommelfingerregel, at linjelængden skal være på 65 enheder. Hvis den regel overskrides, kan det ofte hjælpe, at lave en større linjeafstand. Linjeafstanden tilpasses desuden tekststørrelsen. Det skal være overskueligt at læse. I forhold til skriftstørrelse, har det meget at sige, hvilken tekst der er tale om. En overskrift skal selv følgelig være større end en underoverskrift, og så fremdeles. En brødtekst skrives oftest med størrelsen 11 – 12. Det er den størrelse der er lettest læselig.

Der er to overordnede valgmuligheder inden for typografi, det kan vælges at skrive med en skrift som har seriffer. Det betyder, at skrifttypen, har ”fødder” og dermed danner en utydelig linje. Det gør det langt nemmere at læse, derfor bruges det, hvor der er meget tekst, i flere linjer. Skal man derimod skrive en form for overskrift, eller en meget kort tekst i få linjer, er det pænest at bruge en skrifttype uden seriffer.

AIDA:

AIDA er en model, som kan bruges til at danne et effektivt layout på en plakat. Bogstaverne står for attention, som betyder blikfang, det er en tekst eller et billede som man ligger mærke til, som det første.

Derefter er der Interest, som har den funktion at skabe interesse for produktet. Det er oftest en salgstale, eller en lille forklarende tekst.

3. skridt i modellen er, desire. Hvilket har den effekt, at skabe forvirring og spørgsmål, hos modtageren. De spørgsmål kunne være; Hvor befinder det sig? Hvor får jeg fat i produktet? Hvem står bag? Osv. Det får modtageren til at blive interesseret i, at få svar på de spørgsmål. Motivet der skaber desire, kunne være et logo eller et slogan.

Det sidste man ser på en plakat, skal helst være informationerne. Dem der svarer på alle de spørgsmål, der blev stillet. Det hedder Action, og som de ligger i ordet, er det, det der får modtageren til at gøre noget.

Købe produktet, eller besøge stedet.

Teori i praksis:

Kommunikationssituation i praksis:

Case:

Hvordan får museet flere besøgende? Den eneste jeg rigtigt havde at gå ud fra, var mig selv. Hvad skulle der til, for at jeg ville have lyst til at besøge museet? Jeg fandt frem til, at jeg ville besøge museet; hvis museet fik mig til at føle mig godt tilpas, kunne inspirere mig og kunne give mig et minde med hjem.

Hertil, ville jeg lave noget der fangede lysten til at være tidløs. Jeg ville lave et medie som fortalte, at man ville få en speciel følelse af at befinde sig der. Det kunne gøres igennem, det at være abstrakt. Man kan være abstrakt på mange måder, men det er også en kunstgenre, som kan bruges i malerier, skulpturer, påklædning osv. På baggrund af det, havde jeg allerede en ide til mit baggrundsbillede.

Side 6

EUC

Skriftlig Fremstilling

6

En model i en abstrakt påklædning, som befinder sig ude foran museet, på vej væk. Med det, tænker jeg at hun, inde på museet har fået følelsen af at være tidløs. Overdrevet, kommer hun ud fra museet, i en abstrakt beklædning, for virkeligt at fremhæve følelsen af at være moderne og ikke mindst, abstrakt.

Afsenderen:

Afsenderen er i dette tilfælde museet, som vil finde flere besøgende.

Modtager – målgruppe:

Modtageren er i dette tilfælde sat i en målgruppe, som interesserer sig for moderne kunst. Målgruppens alder ligger højest sandsynligt placeret fra 16 – 30 år. Den alder hvor man oftest interesserer sig for at følge med moden, og interesserer sig for kunst. Der er selvfølgelig undtagelser, som vil ligge uden for placeret alder.

Budskab:

Det eneste mulige budskab, må være det budskab som befinder sig i sloganet. Her siger sloganet, at man kommer til at føle sig abstrakt. Med det menes det, at man vil få en speciel, og vel følelse, af at befinde sig på museet. Man vil få en hjemlig følelse, komme til at føle sig som en del af udstillingen.

Støj:

En plakat som denne, med denne målgruppe ville sikkert komme til at hænge på offentlige pladser, som fx i busstoppesteder og på bygninger.

Som støj på plakaten, kan det være svært at se hvordan at personen skal hænge sammen, med resten af plakaten. Det kan være svært, også at forstå sloganet.

Empiri i praksis:

Billedet og Det gyldne snit:

Jeg har valgt et billede i total, og normalperspektiv. Det ser meget overskueligt og enkelt ud.

Jeg har selv klippet billedet sammen, og jeg har derfor haft fri mulighed for at tilpasse billede til det gyldne snit. Jeg placerede modellens hoved og overkrop inden for de 3 mindste firkanter. På den måde, ville jeg få et billede som blikfang i mit medie.

Farver:

Mediet er hovedsageligt holdt i de grå nuancer. De eneste to stærke farver der ellers trænger igennem, er en kold blå, og en lunende rød. Den blå farve, som i denne plakat fremtræder som en himmel, er meget kold, og fjern. Den blå farve holder det hele på en vis afstand, så man igen får det meget moderne layout/ indtryk. Den røde farve er en smule dæmpet, så den ser varm ud, uden at være aggressiv, så den supplerer den blå farve godt.

Side 7

EUC

Skriftlig Fremstilling

7

Tekst og typografi:

Jeg har ikke placeret så meget tekst på plakaten, igen for at få det kolde, og abstrakte look. Skrifttypen, er holdt sådan, at det ligner skriften på logoet. De få informationer der er, er med en skrifttype uden fod, igen fordi der ikke er betydeligt meget tekst.

AIDA:

Attention: Jeg har placeret et slogan, som blikfang på mediet. Det er placeret højt på plakaten, sammen med museets logo. Det har jeg gjort for at få samling på den lille smule tekst der er.

Interest: Til at skabe interesse har jeg valgt at bruge baggrundsbilledet. Når man er blevet fanget af, attention, er det næste man ser; baggrundsbilledet.

Desire: Her har jeg, meget enkelt, valgt at bruge museets logo. Når man er kommet igennem Attention og

Interest, er det næste man vil finde ud af, hvad der egentligt bliver reklameret for. Det er meget nemt at bruge museets logo, da der under selve logoet er en lille sælgende beskrivelse.

Action: Jeg har ikke så meget informerende tekst. Det har jeg valgt at undlade, fordi jeg var meget fokuseret på at skulle holde layoutet enkelt på grund af museet. Et enkelt look, opfanges som moderne.

Den tekst jeg har brugt, er en adresse, så man kan få et indblik i hvor i verdenen man skal hen. Jeg har brugt et telefonnummer, så man kan komme i kontakt med museets, hvis man er en af de få, der ikke er på internettet. Som det sidste har jeg skrevet, en internetadresse. Hvilket næsten udgør alt informationen.

Fremgang:

Vi har haft 6 uger til at udarbejde et produkt, i form af en plakat. Da jeg mødte op den første dag, var jeg forberedt med 2 museer, jeg havde interesse for. Indtil 2. Onsdag havde jeg udtænkt mig en plan for, hvordan plakaten skulle se ud. Jeg havde en del forskellige forslag. Til 3. Onsdag var jeg begyndt på gennemførslen af min ene ide. Til 4. Onsdag var plakaten færdig og finpudset. Derefter var det rapportens tur. Til og med afleveringsdatoen, har den stået på udarbejdelsen af rapporten.

Litteraturliste:

http://da.wikipedia.org/wiki/Billedkomposition

Undervisningsbog: KOMMUNIKATION/IT C, af Peder Meyhoff

Bilag: