Noter om gysergenren i mediefag

1  Gysergenren

Gotikken

- Gyset har sine rødder tilbage i oplysningstiden i England i 1700-tallet. Oplysningstiden erstattede troen på Gud (åndslivet) med videnskab, fornuft og fremskridt. Bagsiden ved dette var dog at ved at fjerne de irrationelle tanker osv. (det åndelige), fjernede man samtidigt et vigtigt forum for følelser og fantasi. - Midt i oplysningstidens rationalisme eksploderede de undertrykte fantasier i den såkaldte gotiske litteratur, hvor læsepublikummet begejstret kunne svælge i de ekstreme følelser og den vidunderlige ufornuft! Fælles for den gotiske litteratur er den ekstreme dyrkelse af det irrationelle, af fortiden og forfaldet og af alle de mørke fantasier.

- Den gotiske roman tiltrak et kvindeligt publikum: o Pga. dens svælgen i maskulin vold og feminin hjælpeløshed (den sociale afsondring, både oprør samt erkendelse af dette) o Derudover lå der en fascination v. den gotiske romans tydelige udlevelse af oplysningstidens fortrængte seksualitet: de kvindelige fantasier om lidenskabelig kærlighed er så syndige at de må udspillet som et mareridt.

Med sit overdrevne sprog forsøger gotikken at formulere, hvad fornuften har gjort tavst og psykologien endnu ikke har sat ord på: det ubevidste.

Den populære kvindelige forfatter Ann Radcliffe forsøgte at opdele de gotiske vande i to: 1) Horror / overnaturlig gotik – benytter overnaturlige elementer og sensationelle beskrivelser til at skræmme læseren.

2) Terror / naturlig gotik – indgyder læseren ærefrygt uden at bruge overnaturlige elementer. Gotikken beskæftiger sig med det skræmmende og angstfyldte; der etableres et paranoidt forfølgelsesforhold ml. offer og skurk, der dækker over en seksuel besættelse. Offeret er næsten altid en følsom jomfru, der i handlingens forløb bliver voksen/udvikler sig. (angst- og voldsdyrkelsen er central i handlingen)

Gyset

- I det 20. århundrede bliver gyset en bevidst selvreflekterende genre, der i både emner og form bruger frit af sin fortid. Angsten ligger ikke blot i spøgelset fra fortiden, men også i monsteret fra id’et (Freud), i psykens ubevidste univers og denne erkendelse er udgangspunktet for både de overnaturlige og psykologiske gysere. Med interessen for psykologien, det indre og det ubevidste skifter gysets roman den alvidende fortællerstemme ud med offerets eller morderens synsvinkel, for at give større spillerum for stemningen og følelserne, der træder i forgrunden frem for handlingen.