Danske tv-serier | Noter

Side 1

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Det var midt i 90’erne der skete noget med den danske tv-serie;

En ny mediesituation med mange kanaler skabte konkurrence om seerne og stationerne måtte derfor profilere sig kvalitativt. Tv-serier med et kunstnerisk ambitionsniveau måtte skabes:

▪ Riget – 1994 o Miniserie i 4 dele o Manus: Lars von Trier og Niels Vørsel

▪ Landsbyen – 1994 o Føljetonserie i 56 afsnit o Hovedforfattere: Peter Thorsboe og Stig Thorsboe

▪ Renters rente – 1996 o Miniserie i 2 dele o Manus: Jonas Cornell baseret på Erik Amdrups roman

▪ Charlot og Charlotte – 1996 o Miniserie i 4 dele o Manus: Ole Bornedal

▪ Madsen og Co. – 1996 o Sitcom i 32 episoder o Manus: svensk forlæg

▪ Bryggeren – 1996 o Historisk føljetonserie i 12 dele o Manus: Gert Feigenberg og Kaspar Rostrup

▪ Taxa – 1997 o Karakterbaseret dramaserie i 56 afsnit o Hovedforfatter: Stig Thorsboe.

▪ Riget II – 1997 o Miniserie i 4 dele o Manus: Lars von Trier og Niels Vørsel

▪ Edderkoppen – 2000 o Miniserie i 6 dele o Hovedforfatter: Lars Kjeldgaard

▪ Rejseholdet – 2000 o Karakterbaseret dramaserie i 32 afsnit o Hovedforfatter: Peter Thorsboe

▪ Den serbiske dansker – 2001 o Miniserie i 3 dele, manus: Thomas Borgström baseret på Leif Davidsens roman

Side 2

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

▪ Nikolaj og Julie – 2002 o Føljetonserie i 24 afsnit o Hovedforfatter: Søren Sveistrup

▪ Krøniken – 2004 o Historisk føljetonserie i 24 afsnit o Hovedforfatter: Stig Thorsboe, medforfatter: Hanna Lundblad

▪ Ørnen – 2004 o Karakterbaseret dramaserie i 24 afsnit o Hovedforfatter: Peter Thorsboe og Mai Brostrøm

▪ Hotellet – 2000 o Karakterbaseret dramaserie i 60 afsnit

▪ Forsvar – 2003 o Advokatserie i 29 afsnit

Påvirkningen i serierne er international, men samtidig er serierne tro mod en dansk tone. Serierne er fortalt og formidlet af danske forfattere, instruktører og skuespillere, og rummer en kulturel selvforståelse fordi de fortæller historier om, hvordan det er at være dansker.

De formidler det genkendelige, så vi identificerer os – vi er ikke bare tilskuere men lever med i fiktionens verden og bliver klogere på os selv mens vi griner, græder eller gyser undervejs.

De store tv-serier bliver nationale samlingspunkter fordi de fortællinger vi oplever på tv, bliver en del af danskernes fælles bevidsthed og er med til at sætte dagsordenen for den fælles samtale.

Side 3

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Tv-serien

Traditionelt findes der 2 grundformater i tv-serien:

▪ Episodeserien (additive) – hvor handlingen afsluttes i hvert afsnit (Klovn) Ingen udvikling, og fortællestrukturen er en afsluttet fortælling, som kan stå alene.

▪ Føljetonserien (kausale) – hvor handlingen fortsætter over flere afsnit (Forbrydelsen). Ses både som miniserier eller som lange føljetoner i forsk. varianter.

OBS: En blanding af de to = karakterbaseret (nyudvikling)

Inden for de 2 grundformater serier kan forfatteren så slå sig løs i de forsk. genrer; krimi, thriller, gys, soap, folkekomedie el. sitcom.

Golden age-perioden = fra 1994 til i dag.

Manuskriptets kvalitet = en vigtig forudsætning for tv-seriens gennemslagskraft.

TV-Dramas (DR1) repertoire i golden age er der ikke mange eksempler på episodeserier. (Kun Madsen & Co. og Pas på mor og Toast). Hovedtendensen er altså tv-serier der benytter føljeton-formatet – har større

evne til at trække seerne til? + forfatteres ønske om at skildre karakterer, der udvikler sig el. i hvert fald

bærer deres erfaringer med sig gennem serien.

I flg. beskrives de forsk. serieformater nærmere:

♣ Miniserien – kunstnerens legeplads o Instruktøren m. den kreative magt 🡪 personligt værk o Typisk føljetoner i 2-6 dele o Fortællestruktur: klassisk lineær fortælling som former sig efter berettermodellen.

o Genrekonventionerne kan brydes el. mestres, der kan eksperimentere, leges og overraskes.

Det format hvor den anderledes fortælling kan dukke op.

o ”Riget” kickstartede tv-seriens golden age – markerer nybrud, genrefornyende & epokegørende o ”Charlot og Charlotte” – roadmovie, Bornedal bryder m. realismen og bruger genrekoder fra eventyr, actionfilm og thrilleren.

→ Genremixet der giver yderligere kvalitet pga. en uforudsigelighed som holder seeren

♣ Den afsluttede føljetonserie o Hvert afsnit fortæller et kapitel i én lang historie.

o Historiske føljetoner: dyre at lave men også populære hos seerne. Eks.: Matador,

Edderkoppen, Bryggeren, Krøniken.

Side 4

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

♣ Den karakterbaserede dramaserie o Nyt format, der ikke enten er episodisk el. føljetonbaseret, men rummer begge dele.

o Importeret/inspireret fra USA – formatet er udviklet af Steven Bochco.

o Handler om et stort kollektiv af personer, der er knyttet til en fast arena, der typisk vil være en arbejdsplads el. lign.

o Handler om mange menneskers liv 🡪 stort potentiale for historier.

o Multiplot-historier = De nye serier er flerstrengede fortællinger, hvor hovedplottet ligger i

episodelaget, mens de resterende plotlinjer ligger i føljetonlaget, der er knyttet til karakterernes privatliv. Fordelene v. multiplot fortællestruktur:

→ Større realisme

→ Dybde i personerne v. at kombinere de private dramaer m. hovedplottet

→ Større dynamik i fortællingen o Kvindelige seere går traditionelt efter karakterdramaet – mandlige seere foretrækker plothistorien 🡪 kombinationen gør at flere seere får deres behov imødekommet i den karakterbaserede dramaserie.

o Adskiller sig fra den grundlæggende traditionelle soap ved: 1) sin karakterudvikling, 2) flittige brug af udendørsoptagelser, 3) hurtige fortælletempo og sin fortællestruktur.

Iflg. Hanna Lundblad og Stig Thorsboe skal den karakterbaserede dramaserie opbygges således:

Der kører 4-6 forsk. plotlines i hvert afsnit. Nogle plots begynder og nogle plots slutter, mens andre plots var med i forrige afsnit og fortsætter videre i det næste. Hver plotline er bygget op m. en af de faste karakterer som hovedperson og skal kunne ses som en selvstændig historie, der løber over et varierende antal afsnit. Det betyder, at der skal være en igangsættende handling, en hovedkonflikt og en problemløsning. For at sikre fremdriften i et afsnit skal hver eneste scene flytte handlingen fremad, og derfor ingen stemningsscener, som der kan være i spillefilm. Der skal også være et vendepunkt i alle scener og al dialog har betydning.

Forklaring af multiplot-modellen:

- Scenebuen spænder over en enkelt scenes fortælling, hvor der skal være et vendepunkt, der skaber fremdrift i fortællingen.

- Episodebuen er den plotline, der begynder og afsluttes i samme episode, fx en kundehistorie el. en kriminalsag.

- Føljetonbuerne er de forskudte plotlines, af varierende længde, der omhandler karakterernes private liv.

- Seriebuen er seriens overordnede plotline der fx kan omhandle arbejdspladsens overlevelse el. en bestemt karakters skæbne.

Side 5

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Gunhild Agger: Føljetonserien optræder allerede fra 1986 og er med 18 udsendelser i 1987 medvirkende til den skelsættende omvending mellem enkeltstående og serielle formater. Det er Wikke og Rasmussens produktioner, der her slår igennem. I 1990 og 1991 optræder føljetonserien fortsat, men derefter spiller den ikke nogen rolle i DR. Også føljetonserien har øjensynligt sin yndlingsgenre, nemlig det satiriske drama, som den foretrækker at gå i forbindelse med. Det gælder til en vis grad også for føljetonserien på TV 2, men her ser vi dog samtidig en anden variant, nemlig at føljetonserien forbinder sig med krimien, som det var tilfældet med Strisser på Samsø 1997.

Årsagen til føljetonseriens opbremsning i DR er, at den erstattes af sin nære slægtning, den lange føljeton. Forskellen mellem denne og føljetonserien ligger først og fremmest i graden af hver enkelt episodes afsluttethed. Trods de mange episoder mangler den lange føljeton afslutninger. De kan falde efter flere episoder, eller de kan falde midt i en episode; det væsentlige er, at den lange føljeton udgør en sammenhængende helhed.

Format er en forholdsvis enkel kategori, som følger Eurofiction-projektets definitioner. Den dækker følgende formater: 1) Tv-film ('tv-movie'): betegner en afsluttet helhed, som vises på én gang. 2) Kort føljeton ('miniseries'): betegner 2 - 6 episoder, der tilsammen udgør en afsluttet helhed. 3) Lang føljeton

('closed serial'): betegner 7 episoder og derover, der tilsammen udgør en afsluttet helhed. 4) Føljetonserien

('open serial'): betegner en produktion med gennemgående hovedpersoner, hvor hver episode har en relativt afsluttet karakter, men hvor det gennemgående forløb påkalder sig opmærksomhed. 5) Serie ('series'): betegner en produktion med gennemgående hovedpersoner, hvor hver episode har afsluttet karakter. Denne opdeling modsvarer med en enkelt undtagelse (se nedenfor) DRs programkategorisystem. Overordnet er DRs programkategorisystem mere finmasket, bl.a. fordi skuespil, biograffilm og tegnefilm indgår, som det også er rimeligt i et system, der sigter på at dække det hele.

Side 6

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Tv-serier og public service

At levere public service på dramaområdet betyder:

✓ Man skal producere et alsidigt repertoire, der afspejler mangfoldigheden blandt seerne så der er noget for alle.

✓ Produktionen skal være af høj kvalitet inden for genren – kvaliteten sikres ved at afdelingen producerer originalskrevne manuskripter, der realiseres af filmfolk i en one vision-kultur.

To udviklingstraditioner ses hos DR:

▪ Innovation

- dækker over den smallere art fiction i form af miniserier

- rykker tv-serien fremad ved at vise nye veje indenfor fortælleformer og æstetik.

▪ Development

- dækker over den gradvise udvikling der er sket i den lange serie, hvor hver ny produktion bygger oven på erfaringerne fra den forrige.

One Vision

One vision oprindelig amerikansk. Indebærer at ét menneske har final say i praktisk talt alle relevante

beslutninger omkring en serie = hovedforfatteren. One Vision er måden at producere primetime

kvalitetsdrama på. Det modsatte af One Vision er i sin yderste konsekvens daytime-soapen, hvor utallige hænder har været indblandet i hvert afsnit.

Public service

DR & TV2 er public service kanaler!

⮚ Forpligtelse/krav

- Programmerne skal være: uafhængig af politiske/økonomiske interesser

- Nyhedsformidlingen skal være: relevant, pålidelig og upartisk

- Programflade skal være: alsidig, mangfoldig og kvalitetsbetonet

Princip for programplanlægning: 1) Parallel, 2) forskudt, 3) konstaterende.

DR

TV2 TV3

Historie - DK’s første tv-kanal - Opstået 1986 m. - Sendes fra England

- Opstået starten 1951 hovedkvarter i Odense siden 1978

(DR2 1996) - 8 regionale kanaler

- Politisk beslutning > konkurrence > bedre tv

Finansieret Licens Reklamer, sponsorater, Reklame licens (regionale stationer, medl.)

Side 7

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Product placement/skjult reklame

Det er i overensstemmelse m. reglerne at DR sparer på produktionsomkostningerne ved at låne biler, køleskabe og møbler til dramaserier. Produkterne må bare ikke få sådan en placering i programmet, at det virker som reklame!

Fx bilmærkerne der indgår som replikker er for kreativt og antages som skjult reklame.

Producenterne betaler måske penge for en placering i eksempelvis Nikolaj og Julie?

Eksponering (skjult reklame) > < el. naturlig del af handlingen? Hvis produkterne indgår som en naturlig del af handlingen (som det var tilfældet med Ørnens frikendelse) er det ikke skjult reklame.

Producenterne forsøger ihærdigt at få deres produkter med i film/tv produktionerne så de kan ’indgå i en

naturlig fortælling’.

Når en forbruger går i biografen tænker man ikke over at man bliver udsat for reklamer. Hvis reklamerne i product placement bliver alt for åbenlyse som ex James Bond film og Steven Spielbergs ’Minority Report’, kan de udgøre en trussel mod filmens kunstneriske udtryk.

De ”cool” produkter såsom B&O, Fritz Hansen og Apple anses som cool så disse firmaer betaler ofte ikke

product placement, hvorimod andre/mindre firmaer må betale sig til det.

Filmbranchen har altid bevæget sig på en linje ml. kunsten og det meget kommercielle – det er et massemedie, som skal nå ud til mange msk., og dyrt at producere. Det handler om at bevare balancen ml. de to kræfter, der begge har sine kvaliteter. I al sin uskyld skal der jo stå en eller anden øl på bordet, men det øjeblik, man gør sig afhængig og skriver film i forhold til bestemte produkter, så går det ud over den kunstneriske frihed – så rykker balancen.

Side 8

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Den gode historie - Mellem Balling og Bergman

Tendenser i de moderne tv-serier: o Mere fokus på karaktererne som hele mennesker med flere facetter og med både stærke og svage sider.

o Handler om en gruppe karakterer i stedet for én enkelt hovedkarakter. Det giver mulighed for flere historier og derfor er de nye serier multiplot-fortællinger.

o »En scene skal besvare et spørgsmål, men inden vi forlader den, skal den helst stille et nyt.« o Fokuseres på de dramatiske højdepunkter i hver enkelt historie 🡪 skaber høj intensitet i fortællingen

🡪 kræver en aktiv seer, der selv må digte med undervejs for at fylde de tomme pladser der opstår ml. de forsk. scener i samme konfliktforløb.

o Denne fortælleform (multiplot) gør også at der hele tiden holdes info tilbage for seeren, ud fra devisen: ’Keep the audience wondering, what will happen next’.

o Den lange karakterbaserede serie har derfor løbende tiden til at udvikle sine karakterer.

Stig Thorsboe skriver familieserier – det er familien der er hovedtema. Familien som omdrejningspunkt populært i de lange føljetoner fordi man har tiden til at lade en lang fortælling folde sig ud med flere karakterer og sidehistorier. Det er også en glimrende arena at diskutere de fleste emner i, men det er også de psykologiske mekanismer der er interessante; familien kan være grobund for misvækst. (Perspektivering:

Gyserens familie centrering m. familien som det der skaber det onde, osv.)

Krøniken: Fjernsynets udvikling som metafor for samfundets udvikling!

→ Samtidig: generationshistorien udspilles 🡪 arvesynden (de psykologiske mønstre gentages i familien)

→ ’Take a sad song and make it better (præmis)

→ I Stig Thorsboes andre fortællinger (og i Krøniken): fædre er på forsk. måde årsag til den modstand som karaktererne skal bære gennem livet. Mange fraværende fædre og stærke, enlige mødre.

Den antikke soap og nutidens krimi

Peter Thorsboes varemærke er blevet politiserien. Rejseholdet og Ørnen er begge meget interessante bud på en fornyende tilgang til en af tv-seriens traditionelle arenaer.

- Peter skriver på en blanding af fascination og undren.

* En af forudsætningerne for en series succes, er at en person har One Vision.*

Rejseholdet: - brug af græsk mytologi (skabelon)

- beskæftiger sig med: kriminalsager + private forhold + fokus på psykologi

- Humant syn på kriminelle: præmis: ’man jager et bæst og fanger et menneske’:

- identificerbare forbrydere = den menneskelige side vises (ikke et bæst, men et msk., presset

fra private omstændigheder) Bundede i tabet af kærlighed som det, der kan få et menneske til at tage et andet menneskes liv.

Side 9

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Karakterbibel = 5-10 sider, laves af forfatteren, om karakterernes egenskaber og familiebaggrund, som

skuespillerne kan bruge til at danne sig et billede af rollen, men også redskab til episodeforfattere, der kommer ind i serien undervejs. (Stig Thorsboe bryder sig ikke om karakterbibler)

Ørnen: Peter Thorsboe forlod metoden m. forsk. episodeforfattere, men deler sin status som hovedforfatter

m. Mai Brostrøm.

- Rejseholdet var lokal, mens Ørnen er mere international og fokuserer på nutidens internationale samfund og samtidens problemer. Ondskaben som erhverv – organiseret kriminalitet. Griskhed.

Forskellen ml. Rejseholdet & Ørnen: o Ørnen bygget over én hovedkarakter, som er suppleret af sit hold 🡪 kunne skabe en mere psykologisk funderet karakter.

o Hallgrims eget liv > < kriminalitet.

→ Indre rejse ~ ydre rejse (introsekvenser+slutsekvens)

→ Inspiration: Homér (Odysseen leverer tematikken om en helt der må overkomme mange forhindringer og forsinkes inden han når hjem, vigtigere at løse andres problemer end ens egne).

→ Præmis: ’Jager ydre dæmoner for at slippe for de indre’ (Man skal i jagten på dæmoner passe på ikke selv blive en)

Farvel til den gængse arena

Søren Sveistrup: Kvalitet koster penge – ’Hotellet’ blev ingen videre succes pga. for lavt budget. Der var fx ikke mange muligheder for udendørsoptagelser. Det er forskellen ml. soap og drama; glamour kan spille inde i den samme kasse i årevis, mens rigtigt drama har både udendørs og indendørs scener.

- Fejlene/problemerne med Hotellet er gået igen i ’Forsvar’

One Vision foretrækkes som arbejdsform ud fra en kunstnerisk synsvinkel – men arbejdsmetoden har også en bagside: hovedforfatteren sættes under stort pres.

Nikolaj og Julie: ”Feel-good-film” eller romantisk komedie: happy ending – disse genrer var ikke før set som tv-serier, men ved at tilføje genrekoder som voice-over, situationskomik og billedmontager m. musik fik den succes og fik den til at fungere sammen med en realistisk kærlighedshistorie.

Sveistrup var træt af den arenabaserede serie, så ville gerne udvikle ny genre.

Arena: reklamebureau + advokatkontor + Nikolaj & Julies hus, osv.

Præmis: ’En mand skal miste alt for at finde sig selv og lykken’ (Bibelens historie om Job) Drejet omkring kærligheden, lære af livet.

Skulle ende lykkeligt med at Nikolaj og Julie finder sammen igen til sidst: ville imødekomme folks forventninger og ikke lytte til anmeldere.

Side 10

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Hanna Lundblad, f. 1961

Uddannet dramaturg fra Århus Universitet. I TV-Drama har hun været manuskripskonsulent på ’Landsbyen’, medstoryliner på ’Taxa’ (97) og senest medforfatter på ’Krøniken’ (04). Derudover været redaktør af miniserier på ’Den serbiske dansker’ (01), ’Afgrunden’ (04)

Niels Arden Oplev, f. 1961

Uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 1989, flot debut m. dokumentarfilmen Hugo Fra Himmerland. Endvidere lavet Fukssvansen (01), instruktør på mange afsnit af Taxa, og siden koceptuerende instruktør hvor han castede de gennemgående roller og udviklede de visuelle koncepter på Rejseholdet (00), Forsvar (03) og Ørnen (04)

Peter Thorsboe, f. 1946

Uddannet på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje i 1983 og har været involveret både indenfor teater, film og tv. Sammen med bror Stig lavet Landsbyen (91). Episodeforfatter på ’Ved Stillebækken (99), skrev og instruerede en række afsnit af Taxa, og blev hovedforfatter på Rejseholdet (00) og Ørnen (04) Modtog en Emmy for Rejseholdet som anerkendelse for sit succesfulde og nyskabende arbejde m. dansk tv-dramatik.

Stig Thorsboe, f. 1948

Uddannet på Filmskolens manuskriptlinje i 83. Efter at have været hovedforfatter på Taxa-seriens 56 afsnit gik han i gang med at skabe Krøniken. Desuden fungeret som episodeforfatter på enkelte afsnit af Rejseholdet.

Søren Sveistrup, f. 1968

Uddannet Bachelor i litteratur og historie, derefter til manuskriptforfatter på den danske filmskole.

Episodeforfatter på en række afsnit af Taxa, fortsatte som hovedforfatter på de første 24 afsnit af Hotellet

(00) og var efterfølgende redaktør på resten, hvorefter han vendte tilbage til TV-Drama som hovedforfatter på Nikolaj og Julie (02), som vandt en Emmy. Hovedforfatter på Forbrydelsen!

Side 11

[navn fjernet]: Fra Riget til Bella

Første del – Fra Riget til Bella

Rejseholdet og Ørnen

Peter Thorsboe havde et ønske om at komme væk fra Taxas ”bungy-kamera” (= kameraet er monteret i et

elastisk ophæng på stativ, som gir billedet bevægelse, dog mere kontrolleret end håndholdt kamera) Kendetegn for Rejseholdet: o Kameraet blev roligere, men dog bevægeligt og ofte næsten snigende.

o Billedsiden understregede den spændte stemning i handlingen og understregede den pointe at Rejseholdet abstrakt set nærmede sig sandheden (i forhørslokalet: kamera placeret på skinner rundt om bordet (Dolly), som om det i lighed med politiet, prøvede at indkredse sandheden) – og mere konkret var på rejse i den danske provins 🡪 horisontalt koncept!

o Med Taxas stil kom også breakers, som bruges i de lange serier med det narrative formål at markere pauser, tidsoverspring fra dag til nat eller en overgang til en ny fase i dramaturgien.

→ I Taxa bestod breakerne af billeder af storby, biler og Tivoli, men i Rejseholdet kørte man forbi huse, marker og bygninger i mennesketomme breakers.

→ En wided optik på kameraet, et fiskeøje blev sat på, så det fik alting til at bule ud og vred bygningerne mærkelige i en slags grimhedens æstetik. (horisontalsk tomhed) o Rejseholdet var et ikke-farvet univers, der skulle give et afdæmpet og alvorligt look, det matchede tematikken.

o Et andet kendetegn for Rejseholdets stil var grafikken m. crawl-tekster, fx ”Assistancemelding A

43/00 eller ”Odense Politigård”. Vigtige fordi de virkede som autentisk politisprog og stedfæstede

handlingens tid og sted. (Stemmer overens med Rejseholdets halvdokumentariske præmis om at fortælle en sand historie.)

Kendetegn for Ørnen:

Igen distancere sig fra forgængeren: nu skabt et vertikalt koncept! (i billedstilen) o Mere kompleks serie, drevet af skæbne. (Hallgrims skæbne om Island, beskrivelse af Hallgrims forbindelse til stedet uden fysisk at være til stede) o Ørnen har mere varme, gyldne farver m. relation til Island.

o Ørnens tilholdssted med de andre politistyrker er Ørnens borg, fæstningen. Man skal op af en trappe, og ned af en gangbro (vertikal rejse). En ørn er jo en rovfugl, der kigger ned, våger og dykker ned.

Hele tematikken er vertikal: vi er oppe på Island og nede i Danmark. Og satellit-ideen hvor der også kigges ned.

o Brugen af steadicam fast stilelement i Ørnen: når steadicam bruges inde i Ørneborgen, virker det som en kraneffekt når operatøren går op el. ned af trappen – dermed får billedsiden dynamik og en nerve, som understøtter seriens suspense.

o Ørnen har ofte billeder m. faldende linjer, skæve vinkler, ligger stolper og gelændere på kryds og tværs i billedet. (Gør det samme meget i 24 timer) o Andet varemærke i Ørnen: brugen af moderne teknik, high-tech udstyr, understøtte seriens modernitet.