The Dark Knight | Shot-to-shot analyse

Side 1

Titel: The Dark Night

Instruktør: Christopher Nolan, Warner Brothers 2008

Batman er en superhetlfilm og den er baseret på tegneseriehelten Batman.

Overgenren er drama og undergenrene er er action, fantasi og krimi. Den hører

under den den selvrefleksive fase metafiktion/selvironisk
genreleg/genreklichéer/ikonografisk overdrivelse

Shot-to-shot-analyse:

Citat: 0:52 – 1:30

Vi starter med at se Batman og Jokeren, som prøver at få hinanden ned. Tiden er snart inde og der vil ske en eksplosion i et af skibene. Batman siger, at det vil der ikke ske og Jokeren siger ”here we go!”, da det altså nu er blevet tid til, at et af skibene skal trykke på knappen.

0:52 – 0:54 Vi ser Batman fra fugleperspektiv.

0:54 – 0:58 Vi ser Jokeren fra svagt frøperspektiv. Farverne på Jokerens ansigt fortæller noget om ham, han ligner en ond klovn. Farverne siger noget om hvor skør han er og hans psykopatiske tendenser. Humoristisk vanvid.

0:58 – 1:01 Vi ser nede i kassen, hvor genstanden til eksplosionen ligger, samt en hånd der er ved at trykke på knappen (nærbillede).

1:01 – 1:11 Vi ser et nærbillede af manden, som kigger på genstanden og overvejer at trykke på knappen. Følelserne og ikke mindst selve mandens hoved er i fokus og det er ikke svært at læse hans tanker ved hjælp af hans mimik. Alle andre mennesker i baggrunden kigger på ham, men det kan vi ikke se, da baggrunden er blevet sløret til. Dybhed skarphed.

1:11 – 1:16 Her ser vi ned på kassen igen fra fugleperspektiv. Manden ligger med en rystende hånd, genstanden ned i kassen igen.

1:16 – 1:19 Vi ser nu manden der har holdt kassen med genstanden, han er skuffet og kigger den anden vej, hen mod alle de andre mennesker, der sad og ventede på at eksplosionen skulle høres fra det andet skib.

1:19 – 1:22 Vi ser folket fra billedbeskæringen halvnær. De sidder ned og kun en HF 1. år på motivet (kvinden), til at kunne se hendes ansigt og reaktion. Hun ser meget bedrøvet og nervøs ud.

1:22 – 1:27 Vi ser manden der var ved at trykke på knappen. Han går hen for at sætte sig ned igen. Dette sker i halvtotal. Vi kan tydeligt se alle dem, der er med i scenen. Vi kan bl.a. også se en del af miljøet og omgivelserne. Derfor får vi et udtryk af filmens location. Der er en masse siddepladser, men ikke nok. Der står en mand med et gevær. Denne beskæring er god til at vise bevægelser, herunder hans korte gå gang til sin plads.

Der er den samme underlægningsmusik hele vejen igennem. Det er et ekstremt effektivt filmisk virkemiddel. Den påvirker vores oplevelse af scenerne, fordi vi forbinder bestemte følelser eller tanker med musikken.

Der er to hovedkarakterer vi kommer ind på, nemlig en skurk og en helt. Der er også folket på begge sider, som er birollerne, de er er de ”uskyldige” og dem der

Side 2

venter på at blive reddet af en helt.

Der er en stor konflikt. Konflikten er på spidsen, da der er tidsfrist. Det er meget normalt i en actionsfilm som denne.

Der er fremdrift – fx set up, som skaber forventning og en oplevelse af sammenhæng, når pay off kommer. Vi bliver meget nysgerrige.

Der kan være langsom, intens opbygning af spænding (suspense) og pludselige overraskelser (surprise).

Der er varme farver, som underbygger stemningen. Farverne på helten og skurken, fortæller også noget om dem.

Kamerabevægelserne er for det meste rolige. Der er stilhed i kameraet og det hænger nok sammen med, at vi “spændt” venter på noget.

Der er ikke særlig mange klip og derfor er klippetempoet er heller ikke særlig højt. Det hænger selvfølgelig sammen med, at indstillingerne er lange.

Klippetempoet i en film er afhængigt af, hvor lange indstillingerne er.