Impressionisme og Ekspressionisme i billedkunst | Noter

Side 1

Oversigtsnoter til 1.hf’s kreative projekt (billedkunstdelen)

Impressionisme

- Ses i perioden ca.

- Impressionisterne chokerer verden ved at udstille skitseagtige, ”klattede” billeder. Det er den første kunsthistoriske strømning, der antyder noget abstrakt (penselstrøgene, der hidtil har været usynlige,

da de skulle forestille noget / pege på noget andet end sig selv, bliver nu en del af billedet. Maleriet

bliver dermed synligt som netop et maleri og ikke et foto).

- Impressionisterne ville vise motiverne, som de så ud på ét bestemt tidspunkt, i én bestemt belysning.

Som et indtryk, et snapshot.

- Impressionisterne opdager, at skygger ikke blot består af lokalfarven og sort, men at de derimod kan være ganske farverige. De opdager sammenhængen mellem komplementærfarver, lys og skygge: At gult lys giver skyggerne et violet skær osv.

- Fotografiet bliver mere og mere udbredt i løbet af 1800-tallets anden halvdel, og det har en stor indflydelse på impressionismen. Dels provokerer det kunstnerne til at søge nye veje, da det for en stor dels vedkommende overtager maleriets dokumenterende funktion, dels inspirerer det til vovede beskæringer. Fx maler Monet kirkefacader uden at have hele bygningen med.

- Impressionisternes motivvalg er styret af rent maleriske overvejelser. Når Monet maler en kirkefacade, er det ikke for at udtrykke noget religiøst, men derimod fordi motivet er velegnet til at fange lysets spil.

- Impressionisterne maler først og sidst lys. Aftenlys, morgenlys, eftermiddagslys … lys.

- Store impressionister er fx Monet og Renoir. I Danmark er T. Philipsen den eneste egentlige impressionist. Skagensmalerne, især A. Ancher, nærmer sig den impressionistiske stil.

Ekspressionisme

- Ekspressionisme betyder udtryks-isme. Det er en måde at lave kunst på, som er kendetegnet ved at have det personlige udtryk, den personlige tolkning – og altså ikke det tilstræbt objektive indtryk – af et givent motiv som det centrale element. Det betyder, at ekspressionistiske billeder fundamentalt set er anderledes end fx naturalistiske. Meningen med det ekspressionistiske billede er at vise en stærkt personlig, følelsesmæssig oplevelse af et motiv – altså i realiteten et stykke indre virkelighed.

Meningen med det naturalistiske billede er derimod at vise en ekstremt præcis, sanset gengivelse af et motiv – dvs. et stykke ydre virkelighed.

- Historisk set opstod ekspressionismen omkring 1910, dvs. i tiden lige før første verdenskrig. Selve begrebet ekspressionisme blev første gang brugt om en tysk kunstnersammenslutning, der kaldte sig Die Brücke – broen (E. L. Kirchner, E. Heckel, K. Schmidt-Rotluff, F. Bleyl). Der blev dog allerede malet ekspressionistisk i slutningen af 1800-tallet af såvel hollænderen Vincent van Gogh som nordmanden Edward Munch.

- Betegnelsen ekspressionisme dækker over mange forskellige strømninger inden for malerkunsten, så vi vil for overskuelighedens skyld fokusere på én nations ekspressionister, nemlig Tysklands. En – om end noget broget – kategori af malere, der overordnet set havde det til fælles, at de: o Arbejdede hurtigt, så fornuftens censur sattes ud af kraft.

o Arbejdede voldsomt, så stærke følelser modsvaredes af grove, dynamiske penselstrøg.

o Brugte rene spektralfarver, gerne sat op imod hinanden i grelle kontraster, samt rigelige mængder af sort, ofte i form af grove konturlinjer, så farveudtrykket blev så intenst og dramatisk som muligt.

o Forvrængede perspektivet, så billedrummet blev tvetydigt, stejlt, kaotisk.

o Fremstillede mennesket forenklet, forvredet og med maskeagtige ansigter, dvs. med overdrivelsens snarere end de fine detaljers sprog.

- Fælles for de tyske ekspressionister var endvidere, at de forholdt sig kritisk til den moderne civilisation. De mente, at den moderne verden med dens omsiggribende industrialisering og urbanisering var blevet et umenneskeligt sted. Derfor fremstillede de dette miljø meget mørkt, beskidt, truende, fremmedartet – negativt – og menneskene i det som anonyme figurer med maskeagtige ansigter.

Side 2

Denne side er blank i originaldokumentet.