Et eksempel fra STX 1.g
Noter: Portrætkunstens historie
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Billedkunst i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Billedkunst C, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder billedkunst giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Billedkunst i gymnasiet.
Uddrag fra materialet
Portrætkunstens historie!
Middelalderen (500-1400) Dette billede Guido da Siena hører til middelalderen, fordi billedet udtrykker en guddommelig verden. Gengivelsesstrategi: billedet gengiver en følelse dvs. billedet er ekspressiv.
Renæssancen () Dette portræt Pisanello hører til renæssancen, for her virker billedet ret naturalistisk.
Gengivelsestrategi: billedet er impressiv, for her har kunstneren formodet motivet, som han/hun har set det.
Barokken (1600-tallet) Portrættet Frans Hals hører til barokken, for her er der brugt dynamiske virkemidler. Gengivelsesstrategi: billedet er impressiv, for her har kunstneren formodet motivet, som han/hun har set det.
Impressionisme (ca.
1880’erne) Portrættet Renoir hører til impressionismefordi kunsteren ikke har ændret eller tilføjet elementer, men har fokuseret på motivet som omgav ham/hende. Gengivelsesstrategi: dette portræt er impressiv, for kunsteren har formodet motivet, som han/hun har set det. Kubisme (ca. ) Dette portræt Juan Gris hører til kubisme, fordi Gengivelsesstrategi: dette portræt er konstruktiv, for kunsteren har gengivet en tanke/en ide/en morale/et koncept + at det er abstrakt. Ekspressionisme (ca. ) Portrættet Emil Nolde hører til ekspressionisme, for her udtrykkes der en følelse.
Gengivelsesstrategi: billedet gengiver en følelse dvs. billedet er ekspressiv.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.