Jason med det gyldne skind af Thorvaldsen

Side 1

Analyse af "Jason med det gyldne skind"

8. juni 2010

11:39

Analyse:

Tiden

Perioden nyklassicisme strækker sig fra slutningen af 1700-tallet til første halvdel af 1800-tallet og er sammenfaldende med oplysningstiden.

I nyklassicismen søgte kunstnerne tilbage til det enkle og ophøjede formsprog, som antikkens klassiske kunst – og nu også renæssancens kunst – kunne fremvise.

Kunstnernes mål var at genskabe den antikke kunst til en ny tid. Periodebetegnelsens “ny”-klassicisme refererer altså til endnu en stilperiode – efter renæssancen – hvor genoptagelsen af antikkens formsprog blev aktuel. Kunstnerne kopierede ikke blot de klassiske kunstværker, men nyfortolkede den klassiske stil til et udtryk tilpasset samtidens smag. Man kan også sige at det var i klassicismen at kunstnerne opnåede at perfektionere gengivelsen af den menneskelige krop og det menneskelige sind. Nyklassicismen har tanken som gengivelsesstrategi i og med at værkerne ofte skal virke opdragende på beskueren.

Rom blev kraftcentrum for nyklassicismen, og Bertel Thorvaldsen () blev en af stilens førende kunstnere. Jason med det gyldne skind fra betegnes som hans nyklassicistiske gennembrudsværk.

Kunstneren:

Bertel Thorvaldsen (19. november 1770 i København - 24. marts 1844 i København) var en dansk billedhugger. I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium og forlod Danmark på fregatten Thetis for at rejse til Rom.Thorvaldsen tilbragte de følgende 40 år i Rom.

Hans gennembrudsværk var Jason med det gyldne skind fra 1803. Hans arbejde i den nyklassicistiske stil havde den antikke kunst som forbillede.

Thorvaldsen ligger vægt på skulpturernes konturer og genfortolker antikkens formidealer. Kendetegnende for hans skulpturer er et ubrudt omrids hvor kroppens ydre tegning står rent mod baggrunden som en silhuet. Thorvaldsen er også en flittig bruger af contrapposta stillingen

Formalanalyse:

Jason med det gyldne skind var som nævnt tidligere Thorvaldsens gennembrudsværk i nyklassicismen.

Thorvaldsen havde arbejdet på figuren og udformet den først i ler i 1801 og fik den senere støb i gips, men grundet manglende ressourcer blev han nødt til at rejse hjem fra Rom i 1802. Lige på falderebet var der heldigvis for Thorvaldsen, en rig englænder der bestilte Jason i marmor. Dette gjorde altså at Thorvaldsen kunne blive i Rom og udarbejde skulpturen i marmor her. Skulpturen stod færdig i marmor i 1828. I dag står skulpturen på Thorvaldsens museum.

Skulpturen forestiller den græske sagnhelt: kongesønnen Jason der lige har nedlagt et skrækindjagende uhyre og nu har han taget dens skind. Skulpturen er fremstillet i marmor og Thorvaldsen har derfor anvendt den substraktive metode. Han har sandsynligvis hugget, skåret, skrabet, slebet og lignende. Figuren er 242 cm høj og er altså ikke lavet i naturlig skala, men tæt på. Der er naturligvis tale om organiske former eftersom det er et menneske som er skildret. Figuren står på en plade.

Side 2

Jeg tror ikke at forholdet mellem volumen og rum har været det centrale fokus i denne skulptur, men jeg vil lige nævne det alligevel. Figurens volumen er relativt stor i forhold til den smule rum som den skaber. Der hersker lidt rum mellem benene og mellem armene og kroppen, men det er også det.

Figuren står i den såkaldte contrapposta stilling. Denne stilling er kendetegnet ved at vægten lægges over på et støttende ben, mens det frie ben holder kroppen i en form for dynamisk ligevægt. Det støttende bens knæ ligger lavere end det frie bens knæ, hoften bliver skråtstillet og skulderlinjen hælder svagt til den modsatte side. Hovedet drejes og hældes en smule. Kroppens midterlinje er nu en svagt s-formet kurve.

Denne stilling skaber en form for harmonisk ligevægt som udtrykker frihed og glæde ved nuet.

Contrapposto stillingen gør også at kroppens forskellige dele er skævt fordelt om en lodret akse.

Skulpturen viser et heroisk kropsideal med sin atletiske fremtoning og muskuløse spændstige krop. Jason er altså prototypen på den klassiske helt der udtrykker både fysisk og mental ro. Både de lige og skrå mavemuskler, samt biceps og brystkasse er fremhævede. Desuden er atletfolden meget tydelig. Figuren har en spændstig holdning, en muskuløs krop og et årvågent udtryk i ansigtet. Især dette årvågne ansigt og blikket der vender ud mod verden i stedet for indad, giver figuren en meget åben komposition. Figuren er på en måde både i bevægelse og stilstand på samme tid, altså både dynamisk og statisk. På den ene side giver contrapposta stillingen en harmonisk ligevægt og ro i skulpturen, altså gør den statisk, men på den anden side er figuren fremadrettet så den ser ud som om at den er i bevægelse, hvilket også gør den lidt dynamisk. Jeg vil altså sige at skulpturens komposition både er dynamisk og statisk. Skulpturen har desuden perfekte proportioner, ren hud og glat overflade hvilket skaber en form for harmoni og et idealt udtryk.

Selve skulpturen er i fuld balance og det er som om at lige meget hvor man kigger hen kan man finde et modsvarende element enten lodret, vandret eller diagonalt. F.eks. spyddet og brystrammen, skindet og træstubben samt den krøllede spids på hanekammen og uhyrets horn. Desuden kan man også lægge mærke til kontrasten mellem Jasons helt glatte hud og det krøllede slappe skind.

Betydningsanalyse:

Jeg vil mene at denne skulptur er episk eftersom den fortæller historien om kongesønnen Jasons kamp i det græske sagn om Jason.

http://da.wikipedia.org/wiki/Bertel_Thorvaldsen

http://kulturkanon.kum.dk/Billedkunst/Jason_med_det_gyldne_skind/

http://www.tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/13