Tidslinje i Billedkunst fra før 1400 - i dag

Side 1

Præhistorisk kunst

Tidslinje

Venus fra Willendorf, stenalder ca.

00 før vor tidsregning.

Højde 11 cm k u n s t f ø r

1

4

0

0

Der er fundet flere figurer af hendes type fra den samme periode. man gisnet om, hvorfor hun er udformet som hun er med tynde arme, store bryster, tyk mave, store balder, markeret køn, store lår og mærkelig korte ben og ingen fødder. Navnet Venus, kommer fra den græske frugtbarhedsgud Venus, og henviser til at man har troet at hun var et frugtbarhedssymbol brugt til frugtbarhedsrituale.

Andre mener, at der er tale om nogle af menneskehedens tidligste selvportrætter

Ægyptisk kunst

STX 1.g

For og bagside fra

Hierakonpolis ca. år 3000 Fvt.

Eks på hierarkisk perspektiv.

Størst betydning = Størst udført! Fx guder og konger!
Mindst betydning = Mindst udført! Fx Slaver osv.

Side 2

Tidslinje

Ægyptisk kunst 2

• Kunstnerne anvendte deres kunnen til at gengive idealiserede menneskekroppe. (Faraoen &

Guder)

Faraoen & Guderne var lige høje! Symbolisere at

s Faraoen var tæt knyttet til guderne / Havde

guddommelig status.

• Gengiver mennesket skematisk og stift. Den ægyptiske skulpturs stillingsmotiv er at stå stift med det ene ben foran det andet, armene tæt ned langs kroppen, knyttede hænder.

Det er meget lig det stillingsmotiv man kender fra den arkaiske skulptur.

Den Ægyptiske stil byggede på

4 Skemaer og fremstår firkantet, de er skabt til at ses fra front og i profil, men de fremstår ikke afrundede.

Der er symmetri omkring midteraksen af en Kouros statue. Muskler og ansigtstræk er stærkt forenklet gengivet, ligeledes det skulderlange hår.

k u n t f ø r

1

0

0

Side 3

Arkaisk friskulptur. Ca. 600- ca. 480 fvt.

Læg godt mærke til smilet! Det er meget typisk for perioden, at de smiler.

To græske arkaiske

Statuer

Ca. 530 og 510 Fvt.

Tidslinje

Grækenland

Minoisk kultur f.kr

🡪Marinestil

Mykensk kultur f. kr.→ ligner den minoiske kunst, men de naturalistiske motiver stiliseredes til det

u^{ukendelige.}

Græsk middelalder 1100 -700 f. kr. 🡪geometrisk tid Kolonitiden 700 – 500 f. kr.🡪 Arkaisk tid

^Stiltræk

Det arkaiske smil, statiske og symmetriske figurer, det perfekte menneske, nøgenhed

Stiltræk

Det arkaiske smil.

Statiske og symmetriske figurer.

Det perfekte menneske.

Nøgenhed.

k n s t f ø r

1

4

0

0

Side 4

k u n s t f ø r

1

4 står lidt afslappet/går?

0

0

Spydbæreren ca.460 fvt. der

Zeus eller Poseidon, fundet i havet ved Artemision på

Eubøa, viser os en skikkelse standset midt i bevægelse fuld af indre og ydre styrke. Ca. 460 f.Kr.

Den strenge stil udtrykker alvor, ro og bevægelse.

Kritios drengen fra Akropolis ca.

Tidlig klassisk skulptur ca.480-450 480 fvt. Viser det tidlige klassiske stadium.

fvt.

Den tidlige klassiske stil er også betegnet den strenge stil.

Kort sagt ligger den største forskel mellem den arkaiske og den tidlige klassiske skulptur i positurerne. Den arkaiske stivhed afløses af mere naturtro standmotiver med vægtfordeling mellem et bærende og et hvilende ben og deraf følgende forskudte planer. 🡪 den arkaiske skulptur med dens vertikale midterakse, er næsten fuldstændig symmetrisk, med en identisk højre og venstre halvdel.

Kritios drengen fra Akropolis ca. 480 fvt. Viser det tidlige klassiske stadium:

Medianlinjen er ikke længere helt vertikal, han synker ned i hoften, og der opstår forskudte planer. Resultatet bliver en statue, som står mere naturligt og afslappet.

Udover balanceforskydningen ses endnu et brud med den arkaiske frontalitet, nemlig en tendens til at gengive ansigtet i profil, men kroppen frontalt.

Mandsfiguren er ikke så stiv som de arkaiske , før var legemet næsten ens på begge sider af midtlinjen, fra nu af er højre og venstre side klart differentierede gennem små forskydninger, som bliver mere og mere markante i løbet af klassisk tid.

Tidslinje

Perikles–Tiden 450-400 f.Kr.🡪 Klassisk tid

Metope fra

Parthenon i

Athen, 438-432 før vor tid,

Marmor kentaur i kamp.

Side 5

Tidslinje k u n s t f ø r

1

4

0

0

Hellenistisk skulptur ca. 323-ca. 50 fvt.

Laokoon og hans sønner i kamp med slanger.

Den berusede gamle kone; fattigdom og sårbarhed. Ca. 220 før vor tid.

Barberini Faun, hellenistisk, ca 220 omstændigheder og lod sig ikke mærke af før vor tid.

Sovende Faun; overgivelsen til søvnen.

Man forlader motiver af den idealiserede skematiske gengivelse af menneskekroppen.

Statuer gengiver nu bestemte personer med deres individuelle særpræg, og i den hellenistiske skulptur ses realistiske skildringer af mennesker fra de højeste til de laveste sociale lag.

Alle aspekter af menneskelivet udforskes fra barndom til alderdom, i modsætning til den klassiske tid, som koncentrerede sig om ynglingen og den modne mand.

Hellenismen overgår sine forgængere i perfektionen (eller overdrivelserne) af følelsesmæssige udtryk i skulpturerne, marmor og bronzeteknikkerne beherskedes nu fuldt ud og var ingen hindring for det udtryk som kunstnerne ville opnå.

I den klassiske skulptur var idealmennesket uberørt af ydre smerte. I hellenistisk skulptur bliver udtryk for smerte endnu mere drastisk. Smerten udforskes i diverse afskygninger.

Side 6

Romansk stil

En romansk bygning fremtræder massiv og tung, og det latinske

De fleste danske landsbykirker er kors er kirkernes grundplan.

Ribe Domkirke set fra apsis.

Man kan se korsformen, der dannes af de to sideskibe til højre og til venstre for apsis.

k u n s t f ”søfarende”.

ø r

1

4

0

0

Ribe Domkirke. (korskirke) Domkirken i

Lund.

Kommet til os fra England og Tyskland.

Inspireret af byzantinsk stil.

Formentlig bygget af munke eller bygmestre der kom til DK fra udlandet.

De blev placeret på høje steder, for at være synlige for folket, vejfarende,

Bygget af sten.

Tårne var et symbol på styrke, magt og autoritet. En kirkebygning har ofte 2 eller flere tårne.

Fremstår tung og ”dyster”.

Runde buer.

Halv søjle = pilastre, Terningkapitæl.!

romanske kirker.

De er enskibede, med ski, kor, apsis.

Apsis i øst, Tårn i vest.

Ikke så meget udsmykning.

Side 7

Gotik

Amiens kirken 1200-tallet

Udspringer i Frankrig.

Krydsvælv.

Spidsbuer.

Store vinduer.

Spinkel og let.

Kamtakkede gavle.

Blændinger.

Mange søjler.

Udsmækninger på søjler.

Bruger stræbepiller for at stabilisere kirken.

Meget lys indenfor.

Gyldne altre (spejler solen)

Lyset symboliserer Gud.

Side 8

Pisanello*

Pisa, c.1395-Pisa 1455 hoved og nakke af en hest med sadeltøj der ser væk mod højre, med hængende tømme

Pen og brun blæk. På papir med vandmærke

H 0.266 m; B. 0.171 m

*Pisa′nello, egl. Antonio

t Pisano, ca. , italiensk maler og medaljør malede i overgangsperioden mellem gotik og renæssance.

Tidslinje k u n Den perfekte gengivelse af s f r a

1

4

0 1501-04. Marmor 4,10 m høj.

0

-

1 Samuelsbog kapitel 17. om den lille

7

5

0 denne sejr frelser David jøderne fra skemaer for hvordan den ideelle krop Leonardo da Vinci's Vitruviske mand (ca. 1487).

Pen og blæk på papir,

344 × 245 mm.

Renæssancen 1400 og 1500 tallet menneskekroppen: antikkens kunstneriske opfattelse og udformning af mennesket kom langt senere til at danne forbillede for den periode i europæisk billedkunst vi kalder renæssancen.

Igen blev den nøgne krop idealet for renæssancekunstnerne, og man opsatte skulle konstrueres. Man tegnede anatomiske studier for at lære kroppen så godt så muligt at kende, sådanne tegninger kender vi fra Michelangelo

Buonarroti , Rom) den libyske sibylle 1508-12

Michelangelo Buonarrotis David,

Galleria dell´Academia, Firenze,

Italien. Skulpturen henter sit indhold i myten om David og Goliat i det gamle testamente, Første

David der besejrer kæmpen Goliat med sin stanslynge, Goliat falder bevidstløs til jorden og David hugger resolut hoved af kæmpen, med at blive slaver hos filistrene.

Side 9

Tidslinje k u n s t f videnskabsmand og opfinder.

r a

1

4

0

0

-

1

7

5

0

Jomfruens (den hellige jomfru) ansigt,

Leonardo da Vinci* italiener

Kul, sorte og røde pastelkridt; med rester af en rammeafgrænsning lavet med pen og brunt blæk.

Størrelse ikke angivet hos kilden. Man mener tegningen er et studie tldet senere værk ”Jomfruen og barn med santa Anna” se næste dias.

*Leo′nardo da ′Vinci, sandsynligvis født 15.4.1452, død

2.5.1519, italiensk maler, billedhugger, arkitekt, Maler ”Den sidste nadver”, og ”Mona Lisa” værker I måske allerede kender til.

Leonardo da Vinci. Studie af skellettet (c 1510-11).

Studier til den libiske Sibylle og en lille skitse til en siddende figur (verso), 1508-12

Af Michelangelo Buonarroti , Rom) rød pastelkridt; kul eller sort pastelkridt (28.9 x 21.4 cm)

Her ser I et flot kropsstudie, Sibylle er et kvinde For paven udførte Michelangelo sit hovedværk, udsmykningen af lofterne i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom (1508-12, udført på sammenlagt

20 måneder) med gammeltestamentlige fremstillinger af livet på jorden før Moseloven.

Mellem disse scener, fra Skabelsen over

Syndefaldet til Syndfloden, malede han profeter, sibyller og ignudi, nøgne ynglinge, som var udtryk for den nyplatoniske opfattelse af det perfekte menneskelegeme.

Leonardo da Vinci

”Jomfruen og barn med

Santa Anna”

1510 Olie på træ

168 x 130 cm

Musée du Louvre, Paris

Side 10

Tidslinje k u n s t 30.5.1640, flamsk maler og tegner, 1600-t.s f r a

1

4

0

0

-

1

7

5

0

• 1600 tallets Rubens* lavede indgående

studier af kroppens anatomi, I skal tænke jer at man i denne periode rent natur og lægevidenskabeligt begyndte at studere menneske kroppen, i Rubens nøgne kroppe her, ser man tydeligt forskellige muskelgruppers placering på kroppen.

• *′Rubens, Peter Paul, 28.6.1577- betydeligste flamske maler og den nordeuropæiske baroks største kunstner.

Hans Holbein den Yngre (1497/8–1543)

Sir Thomas More (1526–7)

Sort og farvede pastelkridt på papir

402 x 301 mm

I Nordeuropa brugte Albrecht Dürer, Albrecht Altdorfer og Hans Holbein den Yngre tegnede skitser som forarbejder til deres realistiske maleri, her ser vi et eksempel hvor Holbein den Yngre har tegnet en omhyggelig skitse af Sir Thomas More, der var i den engelske konge Henrik d. 8. hof

(75 x 60 cm),

Side 11

Tidslinje k u n 388 x 298 mm s Her ser vi igen et eksempel, hvor t f r 1543) a

1 En adelsmand med alle hans magtsymboler

4

0

0 vigtige embede ved det engelske hof

-

1

7

5

0

Hans Holbein den Yngre (1497/8–

1543)

Sir Henry Guildford (1527) sort og farvede pastelkridt på papir tegningen bruges som et detaljeret studie der skal fungere som forlæg for et maleri.

Hans Holbein den Yngre (1497/8–

Sir Henry Guildford (1527)

Olie på træ

827 x 664 mm guldkæden med den lille rytter der er tegn på at han er leder af den kongelige Garde, det kostbare tøj pels, silke og guldbrokade der ikke lader os i tvivl om hans høje rang og

Side 12

k u n s t

                    rødkalket)
f         med bånd og detaljer i sandsten

r a

1

4                                        Svungne gavle,
                                         symmetri og

0

0

-

1

7

5

0 regelmæssighed

Rosenborgslot:

Udsmykning med små hoveder og buttede drengebørn.

Renæssance

Renæssance = Genfødsel

DK -Renæssance er i høj grad præget af hollandsk og nordeuropæisk gotik.

Typisk dansk Renæssancehus: rødt murværk (eller

(eller hvidkalket)

Mange detaljer / udsmykninger.

De er symmetriske.

Svungne gavle, flere etager afsluttet med hovedgesims med antikke konsoller.

Udsmykningen er præget af små hoveder, buttede drengebørn, guirlander. Søjler og trekantsgavle.

Side 13

Barok

Østre Landsret: Lodrette og opadstræbende linjer - pilastre og kvaderliséner

Kælder danner fundament

Nørregade i Kbh.: Symmetrisk.

Kælder danner fundament.

k u n s t f r a

1

4

0

0

-

1

7

5

0

Gamle Christiansborg.

Nybrogade.

Østre Landsret.

Opstod i Italien.

Trækker på det antikke formsprog.

Enorme bygninger.

DK: Primært udtryk i interiøret.

Dvs. Barok finder man oftes inden døre i udsmykninger.

Indgangen bliver skubbet lidt ud ad.

Søjler starter ved stuen.

Symmetrisk.

Senere Barok: Taghældning lavere, mere udsmykkede.

Lodrette og opadstræbende linjer m. pilastre.

Side 14

Det var en stilart med snirklede, usymmetriske ornamenter. Her i

Sankt Knuds kirke.

Bygningerne som

"ensartede vægge i

1                                                      et harmonisk (gade-
                                                       )rum.

Stueetagen bliver husets Fredrik d. V grundlagde ”sokkel”. Frederikstaden.

Ornamenter som muslinger, bølger eller blomster k u n s t f r a

4

0

0

-

1

7

5

0

Rokoko

Amalienborg også kaldet

Frederikstaden.

Forfinet udgave af

Barokken.

Ikke så meget med sokler.

Begynder at pudse vægge.

Bredt midterparti.

Udsmykning – Rocaille

(muslinger, ”tang”)

Mansard tage.

Side 15

Tidslinje k u n s t f r a

1

7

5

0

- i d a g

Nyklassisismens skulptur stærkt inspireret af det græske klassiske Jason med det gyldne skind, 1802-03, Marmor, højde 242 cm. Thorvaldsens Museum,

København. Som i kan se var Bertel

Thorvaldsen, der har skabt denne skulptur, formsprog, I kan se det på stillingsmotivet figuren står i contrapposto, den minder på en række områder om Spydbæreren, blot er spyddet kommet over i den modsatte hånd, hovedet drejning er vendt mod hvilebenet og ikke mod standbenet, og begge arme er aktive.

Nyklassismen var som navnet antyder klassismen om igen.

Som i kan se var Bertel Thorvaldsen, der har skabt denne skulptur, stærkt inspireret af det græske klassiske formsprog, I kan se det på stillingsmotivet figuren står i contrapposto, den minder på en række områder om Spydbæreren, blot er spyddet kommet over i den modsatte hånd, hovedet drejning er vendt mod hvilebenet og ikke mod standbenet, og begge arme er aktive.

Hovedet er drejet, så halsen ansigtet ses i profil.

Jason ser over sin ven venstre skulder og inddrager dermed rummet omkring ham da hans blikretning rækker udover basens kant. Jason kommer gående imod os og bevægelsen i hans krop ydeliggøres endnu mere af de mange diagonale bevægelser der er i figuren (se linjerne på billedet) her kan udover det viste indtegnes midterakse, og linjerne der viser contrapposto motivet.

Side 16

Harsdorffs Hus; tredelte facader, med markering af henholdsvis midte eller sider s alt efter størrelse

Dannebrogsvinduer. Afskårne hjørner og

5                                          Klassicisme på nytorv i grundmurede huse.
                                           Kbh.

Mæanderbort

0 Sparsom udsmykning, streng enkelhed og rene former inspireret af den klassiske græske og romerske arkitektur.

Klassicisme k u n t f r Husene blev pudset hvide.

a

1

7

- i d a g

Inspireret fra ”Det Antikke

Grækenland ”

Arkitektskoler

Arkitekturen skulle være:

Modstandsdygtig, brugbar og smuk.

Stueetagen stadig husets sokkel.

Husenes hjørner blev

”brækket” af på grund af

KBH brænd.

Dannebrogsvinduer.

Side 17

k u n s t f r a

1

7 Røde mursten blev set som

5

0

- i d a g

Nationalromantik

Stiliserede blomster

Referencer til oldnordiske symboler og formsprog

Tunge og robuste bygninger som fx

Kbh.’s rådhus

Traditionelle konstruktioner og materialer

Fascineres af den Gotiske + romanske stilart.

Bygningerne er tunge og robuste, og dekorationerne refererer til det nordiske

(blomster og dyr) og det oldnordiske formsprog og symboler.

Lokale materialer som tegl, kridtsten, granit og træ.

noget særligt, muren stod blank, altså uden puds.

Krydshvælv i gotisk stil i jern og beton.

Side 18

Tidslinje k u n s t (Fuglsang f r a Skildringer af moderne mennesker vidner om

1

7 kvinderollen ændrer sig i perioden. Kvinden vises

5

0

- Børnenes frie leg og ophold i den uspolerede i d a g

Vitalismen

Adam Fischer:

Fodboldspiller,

1915

Kunstmuseum)

Nævefægter af Jean

Gauguin,

1922, Statens

Museum for natur er også yndede motiver i periodens kunst. Kunst Den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at puste liv i hele kulturen, som mange oplevede som kunstig og stivnet i årene omkring år 1900.

Denne særlige vitalitet i billedkunsten kommer til udtryk gennem interessen for motiver fra sportens verden samt fra græsk antik og nordisk mytologi.

interessen for at pleje kroppen gennem motion, hygiejne og sund kost med det formål at opnå ”en sund sjæl i et sundt legeme”: Moderne mandlige atleter skildres som muskuløse helte, men også gerne i moderrollen som kilden til livet, men iscenesættes også som den moderne, frigjorte kvinde, der eksempelvis i bjergbestigerskens skikkelse bevæger sig frit i den store natur.

Side 19

Tidslinje k u n s t f r a der alligevel noget i tegningerne, som trækker gulvtæppet d e Julie Nord ”The little Ida’s Flowers” 2005. Filtpen s i d s t e f

e_{vidt brugbart.}

m å r

Det, jeg prøver på i alle tegningerne, er at ramme det sted, hvor virkeligheden skrider, virkeligheden som vi normalt filtpen, kender den, eller som vi tror vi kender den. Jeg har taget

udgangspunkt i noget meget velkendt, et formsprog de fleste^{93x193 cm.}_{AROS, Aarhus}

nok vil associere med tryghed og sikkerhed. [sic.]

Det her meget sødladne, sentimentale univers, jeg benytter, virker måske til at starte med entydigt rart og godt, som noget der ikke behøver at blive sat spørgsmålstegn ved. Og så er væk - teksten for eksempel.

Citat: Julie Nord 27. marts 2003 og blyant. 46x59 cm. Privat samling

Julie Nord

”Illustation for a lost tale” 2005.

poscapen, blyant.

kunstmuseum

Hvor kommer dine motiver fra?

Dels kommer de fra, at jeg tager nogle fotografier, der har en personlig betydning, som jeg så omsætter til noget generelt. Dels handler de om spejlinger i det, der omgiver en. Det handler om ikke at skelne mellem ens indre og ydre verden, projektioner af betydninger.

Mit "landskab" er de steder jeg færdes, alt er for så Citat: Morten Schelde 19. juni 2002.

Red Hand in the Sky, 2006

Blyant på papir

210 x 160 cm

Children of Suburbia #40. blyant på papir 100x70 cm. 2002.