Lys & Skygge | Billedkunst

Side 1

Skygge

Skygge

BILLEDKUNST OPGAVE • OKTOBER 2008 • [navn fjernet] 1V

Deborah Sommer - 27 Oktober 2008

Side 2

INDLEDNING

Lys og skygge spiller en vigtig rolle i kunsten og dens historie, da det giver billeder dybde, kontrast og atmosfære. I dagligdagen taler vi typisk om, at der bliver “kastet skygger”. Når en genstand bliver belyst af fx. et stearinlys eller en lampe tager skyggen form af det lysbrydende objekt. Skyggen er dog ofte deformeret eller forvredet afhængig af vinklen, hvorpå lyset rammer objektet, og da perfekt paralelt lys er et særtilfælde vil forvredne og deformerede skygger ofte være resultatet der bliver synligt. Dette ses fx. ved, at skyggerne i naturen er længere om morgenen og om aftenen end ved middagstid, da lyset fra solen rammer jorden fra forskellige vinkler. Genstande kan også kaste skygger på sig selv afledt af genstandenes konturer og former. Lys og skygge bruges ofte i kunst til at skabe dramatik og mystik, samt skabe fokus og symbolik. Denne opgave omhandler det basale omkring lys og skygge. Dette er opgavens del A. I opgavens del B vil jeg bruge min viden fra studierne af billedkunst og fra denne opgave til at analysere et billede efter eget valg.

EGENSKYGGE & SLAGSKYGGE

Egenskygge og slagskygge er de 2 mest basale begreber omkring skygge. Når en lyskilde rammer en genstand, vil genstanden kaste en skygge. Den kaster ikke blot en skygge på en anden genstand (fx.

vil en vase på et bord kaste en skygge på bordpladen), men vil ofte også kaste en skygge på sig selv. Dette kaldes egenskygge. Skyggen som bliver kastet på en anden genstand kaldes slagskygge.

I eksemplet til venstre ses det, at kvinden både kaster skygger på sig selv, som fx. ses ved krøllerne i hendes tøj og i højre side af hendes ansigt. De er altså egenskygger. Hendes krop kaster også en skygge op på stolpen, som hun er bundet til. Dette er en slagskygge, da hun, som er motivet, kaster en skygge på en anden genstand.

Skygge

Side 3

UNATURLIGT LYS OG EGETLYS

Lys blev især i middelalderen brugt meget med religiøs hensigt. Det brugtes især til at skildre det gode og det onde. Det gode repræsenteres af det lyse. Lyset i disse billeder stammer ofte ikke fra en naturlig lyskilde, men i stedet fremstår det ofte som

om genstanden/personen selv udstråler lyset, altså

egetlys, som dermed kommer til at virke some en slags “guddommeligt” lys. Dette skabte forbindelse mellem mennesker, livet på jorden og den højere verden oppe i himlen. Når en figur udstråler lys, kaldes det for egetlys, da lyset virker som en egenskab ved figuren, og ikke stammer fra en anden kilde som fx et stearinlys. Dette forstærkes af klare, strålende farver, der skiller sig ud i forhold til omgivelserne, der ofte er mere afdæmpede. I middelalderen var det ikke unormalt at anvende bladguld i malerier, som egetlys, ofte i form af en glorie. Det onde er i modsætning til det gode ofte indhyldet i skygge, som nærmest ‘svæver’ omkring, og dermed skulle understrege

“det mørke” eller “det onde”.

I billedet til højre, er der ikke nogen konkret lyskilde. Istedet fremstår det, som var det kvinden og børnene der udstrålede lys. Dette er altså egetlys. Da Madonna og Saint Giovannino er religiøse figurer, er der hermed nærliggende at antage at der er efterstræbt en art guddommeligt lys i dette tilfælde.

NB: Egetlys og guddommeligt lys er selvfølgelig ikke nødvendigtvis altid kædet sammen. Der hører normalt en religiøds overtone til i billedet.

BELYSNINGSLYS

Efter middelalderen og ind i renassancen gik man mere og mere bort fra anvendelsen af egetlys. og benyttede sig mere af det naturlige lys. Genstande og figurer blev oftere afbildet ved brug af lyskilder der optrådte natuligt for motivet. Denne skiften af anvendelsen af lys og skygge virkninger i billedkunsten har klart nok udviklet sig op gennem historien. Dette vil jeg vende tilbage til senere i opgaven, da der har fundet meget interessante

“kvantespring” sted i denne udvikling, der specielt

Skygge

Solskin i den Blå Stue af Anna Ancher

Side 4

har relevans for brugen af præcis skyggevirkning og detaljeringsgrad. Mere herom senere.

Skygger og skyggevirkninger kan stamme fra mange ting; en lampe, solopgang, solskin gennem skyer, kastelys etc. De afgiver all en forskellig skyggevirkning. Der er også mange forskellige belysningsmuligheder, men jeg vil her kun nævne de tre vigtigste afledte skyggevirkninger.

Koloistisk Lys

Ved koloistisk lys, forenes farve og lys. Det blev især brugt af impressionisterne, men ses også i rokokoen og romantiske landskabsmalerier. Foreningen af lys og farve, er dog ikke det samme som egetlys i middelalderen, hvor lys ofte var en egenskab af figuren. Derimod bryder det ydre lys farverne op i facetter i atmosfæren omkring og på genstanden. Genstanden ses under ganske bestemte lys- og vejrforhold, som er det der skildres, og ikke konstante egenskaber. Det er ofte, som i impressionismen, øjebliksbilleder under de forhold, som er på det tidspunkt - et lynnedslag i tiden. Skagensmalerne kom frem under impressionismen, og koloistisk lys findes i deres værker, som i eksemplet oven over. Her ses det tydeligt hvordan lyskilden, som formeentligt stammer fra et vindue uden for billedet, skildre væggens blå farve op i facetter, samt pigens tøj og et stykke af gulvet.

I billeder, der gør brug af koloristisk lys, er skygger ikke lokalfarven blandet med sort for at producere en mørkere farve, tværtimod afbildes skyggevirkninger med farver, der komplementerer hinanden; såkaldte komplentarfarver.

Skygge og skyggevirkninger i denne type lys bliver typisk bløde og diffuse, idet sammenblandingen af lys og farve bløder virkningen op.

Klassisk Lys

Ved klassisk lys, afbilder et jævnt dagslys formerne på genstande. Lokalfarven er lysest hvor lyset rammer direkte, og bliver mørkere, hvor der er skygge. Formerne er klare og som de er, uden flimren eller sløring. Der er tale om glidende overgange uden pludselig skift i farverne. Fx bliver gul ikke abrubt mørkegul, men mange farvetoner gennemgås før den mørkegule farve opnås.

Skygge

Bøgeskov i Maj af P.C. Skovgaard

Side 5

Dette ses specielt i træerne i eksemplet nedenunder. Billedet er typisk guldaldermaleri med mange detajler og meget fine penselstrøg, da guldalderens kunstnere stræbte efter meget virkelighedstro billeder. Det klassisk lys ses her specielt i trætopperne, da lysets naturlige virkning på de mange overlappende blade, er vist detaljeret, og der er en flydende, naturlig overgang mellem lys og skygge.

Hermed ses igen hvordan skyggeafbildelsen er altafhængig af den lystype der forefindes i billedet, og afledt af den stil (periode), hvori billedet er lavet.

Clairobscur

Clairobscur er en betegnelse for en meget stærk kontrast mellem lys og skygge. Lokalfarven påvirkes. Den får et meget mindre område, da kontrasten er så stærk, at motivers skygger er så mørke, at man ikke kan tyde hele motivet. Man skal altså selv “tænke motivet færdigt”. Clairobscur tilfører mystik og dramatik til billeder, der hermed bliver velegnet til fx propaganda billeder. Kontrasterne kan være trukket meget slarpt op, men der kan også skabes en god rumfornemmelse og atmosfære. Leonardo Da Vinci () var en af de første kunstnere til at arbejde med clairobscur-malerie. Han fremhævede bløde overgange mellem lys og skygge, dog stadig markante. Caravaggio () udviklede clairobscur hen i en mere dunkel og mørkere retning, som ofte fremvisende en lysfattig verden. Lyset var projektør-agtigt og nogle motiver var mere belyste end andre.

Det verdensberømte maleri, Mona Lisa af Leonardo Da Vinci, er et meget fint eksempel på clairobscur. Lyskilden er ukendt, og hun virker nærmest som om hun selv udstråler den.

Hendes påklædning er så mørk og henlagt i mørke, at vi selv skal tænke os til resten og hendes hår er ligeledes meget mørkt. Atmosfæren er dunkel og mystisk på grund af de mørke farver, store kontraster. Skyggeeffekterne i denne type lys bliver hermed ofte en del af billdets

hovedkontrast, idet ofte større dele af billedet fremstår som dunkelt malet / skyggefuldt.

Hermed kan skygge anvendelsen i visse billeder faktisk helt overtage kernebudskabet i billedet.

Skygge

Mona Lisa af Leonardo Da Vinci

Side 6

EN OVERGANG I HISTORIEN

Mens jeg skrev denne opgave, og ledte efter materiale - fandt jeg en interresant bog. Den hedder Secret Knowledge (hemmelig viden) og er skrevet af David Hockney. Den omhandler primært det tidspunkt i rennascencen hvor lys og skygge detajler og virkelighedsfornemmelsen blev markant forbredret i malerierne.

Davi Hockney spekulerer over hvordan dette kunne være, og undrer sig over, om kunstnerne har gjort brug af

hjælpemidler. Han_{Raphael}

Skygge

Nærbilled af Lysekronen

1475 - Melozzo da Forli

Side 7

forklarer en del hjælpemidler, såsom brug af simpel optik, hvor et område bliver reflekteret hen på et læred ved kunstig eller naturligt hjælp af lys og spejle. Dette ville have givet kunstnere mulighed for at male med en præcision af lys og skygge, som ikke har kunnet opnås tidligere af selv de bedste kunstnere i frihåndsmaling. Han påpeger, at dette er meget sandsynligt, og efterviser på mange malerier, at motiverne en anelse fordrejede og ude af proportion, der sandsynligvis kan skyldes en let hælding af lærredet ved afkopiering af det projekterede objekt. Ved denne brug af optik, kunne kun et lille område af motivet overførers ad gangen, og derved måtte kunstnere ‘samle’ deres malerier, ved at male dele (felter) ad gangen. På den måde er alle motiverne typisk opbygget af flere felter der alle er set fra normalperspektiv. Dette ses fx meget tydeligt i Arnolfini Bryllupet fra 1434, hvor lysekronen ses fra normalperspektiv, selvom den hænger over brudeparret og burde ses fra frøperspektiv.

Det væsentlige er dog i denne opgaves sammenhæng, at malerierne gennem denne nye og meget præcise afbilding af specielt skygger blev virkelighedstro i en hidtil uset grad. Denne pludselige forbdring i detail kvaliteten er meget tydelig, hvis man katalogisere en række malerier gennem tiderne. Neden under har jeg valgt at sammenligne fire malerier med hinanden. Der er en stor forskel på hvor billedrealistiske de er, selvom der kun er omkring 50 år imellem dem. De hjælpemidler, som David Hockney antager har været brugt, har givet kunstnere muligheder for at male med lys og skygge som aldrig før (og David Hockney efterviser også) stort set ikke kan opnås uden en eller anden form for hjælpemiddel.

Skygge

1448 - Andrea del Castagno

1501 - Antonis Mor

Side 8

MICHELANGELO :: SKABELSEN AF ADAM

Hvorfor, hvem & hvad

Til min analyse i opgave del B, har jeg valgt Skabelsen af Adam af Michelangelo ().

Det blev malet omkring 1511 på loftet i det Sistinske Kapel. Det forestiller den bibelske fortælling om dengang gud skabte den første mand, Adam. Jeg har valgt dette maleri, da jeg synes, at det er et utroligt flot og originalt maleri med en interresant komposition. Og med en så fintfølende fornemmelse for brug af skyggevirkninger til at understøtte og “bære” hovedfigurene, der i sig selv kunne siges at være kernekilderne til betegnelsen “guddommeligt lys”

Komposition

Som nævnt, forestiller maleriet den bibelske fortælling om hvordan gud skabte Adam. Adam og gud er de to hovedmotiver. Gud er afbildedet som en ældre man, og er frit svævende i luften, omgivet af et stort, rødt klæde. Han er ikke alene, og en gruppe af mennesker

( engle ? ) svæver med ham. Under armen har han en kvinde, som opmærksomt følger med i, hvad der foregår. Jeg vil antage, at kvinden er Eva, som endnu ikke er blevet anbragt på jorden og tildelt liv. Adam ligger på et stabilt, trekantet stykke jord. Gud og Adam rækker ud efter hinanden, så gud kan tilfører liv til Adam.

Selve kompositionen er overvejende diagonalt. En skrå linje kan føres fra øverste højre hjørne til det nederste venstre. Dette giver billedet bevægelse og dynamik og der er tale om en åben komposition.

Gud og

Skygge

Side 9

menneskene omkring ham, skaber en elipse, som gentages i en mere udstrakt form mellem gud og Adam. Adams lette bøjning af kroppen og kanten af det røde klæde er med til at skabe denne elipse. Jorden, som Adam ligger på, skaber en opretstående trekant, som skaber stabilitet og symbolere det guddommelige. En anden trekant findes også, som ses på oversigten over komposition. En trekant rækker mod himlen, og i denne trekant er Adam ‘basen’, som er et menneske af kød og blod (jordnær). Han rækker som sagt mod gud, som er øverst i trekanten (guddommelige).

Lys

Lyset i maleriet stammer ikke fra nogen konkret lyskilde, men stammer nærmest fra Adam og Gud, som er hovedmotiverne. Der er tale om egetlys, og i særtilfælde her et guddommeligt lys understrgende det religiøse motiv. Lyset er klassisk præget, da overgangene mellem lys og skygge er meget bløde med mange toner af lokalfarverne.

Skygge

Grundet den blandede anvendelse af tilstræbt naturligt lys og egetlys, bliver skyggevirkningerne tilsvarende bløde, med en virkning der er meget naturlig uden tilstræbte kunstige effekter. Det er dog en fin balance Michellangelo har opnået - idet skyggerne her dog samtidigt kan siges at “bære” figurene, og dermed giver både dybde, kontrast, atmosfære og balance i billedet.

Fortolkning

Når jeg kigger nærmere på Gud, menneskene og det klæde, som omkrænser dem, minder det om et menneskes hjerne. Michelangelo havde også en vis viden omkring anatomien på et menneske, og det kan vel være, at han har ladet det komme til udtryk her. Inddrager jeg det mintgrønne tørklæde, som hænger uden for, har den ellipse-formet samling også formen på en kvindes livmoder. Tørklædet repræsenterer da den klippede navlestreng. For mig, passer dette også ganske fint med billedets motiv, da gud giver liv til Adam. Adam ‘fødes’.

AFRUNDING

Med denne gennemgang af lys og skygge, og med baggrund i de valgt eksempler, mener jeg begreberne er blevet afdækket fint. Jeg må dog tilstå at David Hockneys bog var umådeligt fascinerende, med hans historiske indblik og analyse af billedkunstens udvikling gennem århundreder. Derfra hentede jeg meget inspiration og fik også derigennem en helt ny teknisk forståelse for skyggers virkning og anvendelsesmetoder i billedekunst. Jeg har med vilje undladt at beskæftige mig med moderne fotografisk billedanalyse, da jeg finder det mere kunsthistorisk interessant at bruge de store mestre som eksempler.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[navn fjernet]-Petersen. 1v. Sorø Akademis Skole.

Skygge