Les Demoiselles d'Avignon af Pablo Picasso

Side 1

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

MENNESKESKIKKELSEN I FLADE

Periode | Læreplanens 1. | Læreplanens 2. | Læreplanens 3. | Læreplanens 4.

periode periode periode periode

Pre. 1400 Post 2000

Titel | (uden titel) | Venus fra Urbino | Les Demoiselles | Pludselig

d’Avignon

Kunstner | (ukendt) | Titian | Pablo Picasso | STX 1.g
Årstal | 18. dynasti | 1538 | 1907 | 2008

(f. Kr.)

Stilart | Egyptisk | Renæssance | Kubisme | Samtidskunst

Side 2

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

(Uden titel)

(Ukendt kunstner)

(Uden titel)

18. dynasti (f.Kr.)

Vægmaleri

Nakts grav, Luxor, Theben, Egypt

MOTIV

På billedet maleriet ses tre kvinder i profil, der spiller dobbeltobo, langhalset lut og harpe. De er alle mørke i huden. De to yderste kvinder er iført lette hvide kjoler, der stadig gør det muligt at ane deres silhuet.

Kvinden i midten er nøgen med undtagelse af en et par trusser og smykker om halsen og i håret. Hun står mere i forgrunden end kvinderne i kjoler. Baggrunden er malet hvid.

Side 3

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

VENUS FRA URBINO

FAKTA:

Titian

”Venus fra Urbino”

1538

Olie på lærred

119 cm × 165 cm

Uffizi, Firenze, Italien

MOTIV

På billedet ses en nøgen kvinde ligge i et sengelignende møbel med et rodet hvidt lagen på. Kvinden har et mildt og afslappet udtryk. Hun er bleg, har blond har og er ung. Hendes i hendes højre hånd er der blomster, hendes venstre dækker hendes skridt. En hund sover på hendes seng. I rummet der udgør halvdelen af baggrunden, ses en velklædt kvinde og et barn med hovedet i en gravkiste.

LES DEMOISELLES D’AVIGNON

- Fra læreplanens 3. periode

FAKTA:

Pablo Picasso

Side 4

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

”Les Demoiselles d’Avignon”

På dansk: ”Frøknerne fra Avignon”

1907

Olie på lærred

243,9 cm × 233,7 cm

Museum of Modern Art, New York, USA

Side 5

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

MOTIV:

Billedet af Pablo Picasso fra 1907 skildrer fem nøgne kroppe, fem kvinder. Forrest og nederst i midten ses en frugtskål på et bord med dug. I mellemgrunden på forskellige planer, er de fem nøgne damer stillet op i forskellige stillinger, deres hoveder synes ikke at passe til deres kroppe. Baggrunden består af ophængte lagner, hvor den ene af kvinderne står i en åbning mellem lagnerne. Åbningen fører ind til et mørkt rum.

FORMEL ANALYSE:

Komposition: Alle elementerne i motivet er fremhævet og adskilt af fede streger. Den markante opdeling af billedet medvirker til at skabe en urolig mere dramatisk scene, ligesom de mange gentagne former i kvindernes kroppe gør. De to lodrette gyldne snit falder ned langs de to kvinder i billedets midte, de vandrette er derimod ikke brugt, da billedet i reglen er bygget op i lodrette steger, hvilket giver os et indtryk af ophøjethed. Brændpunkterne er placeret både i livet, og på det venstre bryst af den anden kvinde fra venstre. Det tredje brændpunkt er ved den siddende kvindes knæ, det fjerde ligger i det urolige område ved det blålige lagen. Picasso har i sit billede også været opmærksom på at udnytte diagonalernes dynamiske karakterer. Han har igennem billedet ført bevægelser langs både den øvre højre - og den øvre venstregående diagonal. Dynamikken er også blevet tilføjet via de gentagne former i kvindernes kroppe.

Hovedparten af billedets elementer er i bevægelse ind mod billedets midte, der er placeret i den midterste kvindes skød. Både den siddende kvindes ben og hjørnet på bordet peger, som det er vist på billedet ved siden af, hen mod kvindens liv. Midterakserne peger også mod kvindens liv og opdeler derudover billedet i fire stykker, som bl.a. placerer den siddende kvinde i sin egen kasse. Man kan også bemærke at alle kvindernes hoveder tager del i en væltet trekant. Trekanten er et gammelt symbol for kvinden, og resulterer herudover også i tilførslen af dynamik.

Rum: Fornemmelsen, man har af denne scene, er at man befinder sig i et lille afgrænset rum. Lagnerne afgrænser synslængden ind i billedet. Lagenet og bordet i forgrunden hjælper med til at afgrænse området.

Det eneste, der synes at fortsætte ind i billedet er rummet bag den bagerste kvinde til højre og det mørke stykke yderst til venstre.

Bevægelse: Størstedelen af elementerne i motivet søger ind mod midten af billedet, med undtagelse af kvinderne i midtens arme, der er i bevægelse ud af billedet. Mange af stykkerne i Picassos værk er konvekse, kvindernes ben og arme buer udad, hvilket er et tegn på kvindelighed. Måden, hvorpå Picasso har ført sin pensel, giver desuden utrolig meget bevægelse i billedet. Strøgene, der ikke er fine og bløde men derimod impulsive, frisker op i billedet og gør det spændende at se på.

Perspektiv: Generelt for Picassos billeder er, at han sjældent laver et regelfast perspektiv med repoussoir-effekt, hvor tingene langsomt forsvinder ud i et forsvindingspunkt, dette værk er ikke anderledes. Han skaber sine egne perspektiver ved brugen af farver og former. Den kubistiske måde, som kvinderne og

Side 6

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10 baggrunden er skildret på, fratager billedet et egentligt perspektiv og dybdevirkning. Motivet er set fra den almindelige perspektivsvinkel.

Lys – skygge: Motivet rummer ingen speciel lyskilde, men lyset kan man dog se blive afspejlet på folderne i lagnerne og på de meget markante lys og skygge opdelinger af kvindernes kroppe. De lyseste punkter synes at være samlet på midten af billedet. Skyggerne er mest tydelige i ansigterne, men de ses dog også tydeligt på de brune og blålige lagner. Der falder ingen slagskygger fra objekterne, hvilket ligeledes modvirker virkningen af billeddybden. En af kvinderne åbner også op til et rum bagved lagenscenen, der er henlagt i mørke.

Farve: Af rene primærfarver er der blevet brugt en mild blå. Hvid som sammen med sort betegnes som en akromatisk farve, er også meget brugt, mest med hensyn til at fremhæve belysningen. Herud over er valget af sekundær - og tertiærfarver meget lille, Picasso har brugt brun, orange og hudfarvet til baggrunden og kvindekroppene. Blå og orange der står over for hinanden i Johannes Ittens farvecirkel er komplementærfarver og har derfor en fremhævende effekt over for hinanden. Picassos valg af farver, især den blå der er mat og lystonet, kunne refereres til Cezannes generelle farvevalg, som også består i jordnære og lyse nuancer.

Farvevalget, der er i lune dæmpede farver, giver os et indtryk af et varmt rum. Den blå farve derimod, som er den eneste kølige farve, har en afstandsskabende effekt. Sammensætningen af det kølige i baggrunden og det varme i forgrunden skaber en distance mellem de to lag.

FORTOLKING:

Værket ”Frøknerne fra Avignon”, som blev lavet under prækubismen i 1907, var Picassos svar på Matisses maleri ”Le Bonheure de Vivre” 1906, som oversat til dansk hedder ”Livets Glæde”. Et bevis herpå er eksempelvis at Picasso i en af sine frøkner har kopieret Matisses kvinde (Kvinden yderst til venstre i Matisses billede). Men mens Matisse spillede på den erotiske sensualitet i billedet, valgte Picasso at bruge mere dunkle ”intérieur” farver. Det placerer os i en næsten klaustrofobisk scene, som desuden indeholder grovt formede kvinder, der mest af alt ligner noget man kan skære sig på. De fem nøgne kvinder forestiller fem prostituerede fra gaden Avignon i Barcelona, der svarer til det spanske ”Redlight District”.

Den eksperimenterende Picasso: Ud over de mange ting Picasso har villet sige gennem sit billede, har dette værk også tjent på det eksperimentelle niveau. For som man hurtigt bemærker, er kvindernes ansigter næsten parvist forskellige. Fra venstre side set er den første kvinde skildret med et hoved, der både stil og farvemæssigt ikke passer til hendes krop. Hovedet, som er i profil, men med et øje set forfra, er inspireret af den gamle egyptiske kunst. Både kvinde nummer to og tre set fra venstre er inspireret af kunststilen fra det gamle Spanien, som var en stil Picasso holdt specielt meget af. De to sidste kvinder har ansigter, der er inspireret af de afrikanske masker.

Matisses "Le Bonheur de Vivre" 1906

Side 7

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

Picassos rolle i værket: ”Les Demoiselles d’Avignon” kan med sine grove træk virke som noget der er kradset ned på kort tid. Men virkeligheden er, at netop dette billede er udarbejdet med megen omhu. Selve skitsen blev udvalgt mellem næsten hundred andre. Picassos mening med billedet var at udtrykke sit syn på disse kvinder. I flere af de foregående skitser har Picasso placeret to mænd i rummet sammen med kvinderne. Den ene en lægestuderende i brunt jakkesæt og med bog i hånden, den anden en sejler i uniform, som sidder ved frugtskålen, som i øvrigt er et typisk symbol på frugtbarhed. Picasso, ville med disse to mænd vise de forskellige aspekter af hans syn på kvinder. En lægestuderende ser på en kvinde og analyserer hendes konstruktion, ligesom artisten gør. Imens sejleren ser på kvinder med et seksuelt behov.

Men Picasso valgte i sit billede at undlade mændene. Det kunne måske være for at undgå at kvinderne ville tilhøre mændene i billedet, og ikke være fokuseret mod os beskuere. Kvindernes skarpe kanter er en del af Picassos hensigt med billedet, for selv om han var umådelig vild med kvinder, bar han altid skrækken om at blive smittet med syfilis, som i starten af det 20nde århundrede ikke var helbredeligt.

PERSPEKTIVERING:

I det store perspektiv er Picassos værker en stor sammensmeltning af stilarter gennem tiden, primitiv afrikansk kunst, gammel spansk og egyptisk. Hans farvevalg synes jeg personligt også kan relateres Cezanne, der grundfaderen inden for kubisme, og som mestrede legen med lyset. Picasso ophøjede også sig selv over perspektivets regler, og malede billeder hvor horisont og forsvindingspunkter ikke synes at kunne findes, hvilket Van Gogh tidligere også er set gøre i sit billede der skildrer et værelse med seng og stol i helt forvredne perspektiver.

Picassos billeder symboliserede de nye tider inden for kunsten, hans værk med ludere på et bordel var meget kontroversielt for tiden. Hans måde at opstille kvinderne på, var ikke set før. Når man kigger tilbage i tiden, er skildringen af nøgne kvinder utrolig uskyldig i sammenligning. Sammenlignet med den ellers udfordrende ”Venus fra Urbino” er Picassos figurer vulgære og nærmest pornografiske.

Den menneskelige skikkelse: Som sagt, var Picasso og Matisse enige om mange ting, og har igennem årene kørt et parallelt løb ad kunstens lange motorvej. ”Les Demoiselles d’Avignon” var som tidligere nævnt en efterkommer til Matisses billede ”Le Bonheur de Vivre”. Motivet er tilnærmelsesvist ens, men dog er deres udtryk omkring de kvindelige kroppe forskellige. Mens Matisse stadig fordyber sig i de bløde kvindelige former, er Picasso gået skridtet videre. Han har nærmest skilt kvindens kropsdele ad, og sat dem sammen på en måde der ikke tjener til at opfylde skønheds idealer. Derimod bliver hans værker så meget mere emotionelle og dybe, i og med at han genskaber virkeligheden, som han ser dem med sit indre øje, som man også kan relatere til Kathrine Ærtebjerg, som tegner skikkelser fra drømmesyn. ”Les Demoiselles d’Avignon” giver Picassos klare mening om disse kvinder, i måden hvorpå han har skabt de kvindelige skikkelser.

Forsøgsskitse til "Les Demoiselles d'Avignon"

Side 8

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

PLUDSELIG

FAKTA

Kathrine Ærtebjerg

”Pludselig”

2008

Akryl, spray og olie på lærred

88x100 cm

MOTIV

Nederst i billedet ses en ligbleg, blond pige ligge. Hun smiler. Hvad der synes at være hendes ben, bliver suget op mod noget sort pelset, der er afskåret af billedets kant. Et øje hænger fast på den pelsede plamage. Baggrunden er dybrød og mørkelilla.

OM KATHRINE ÆRTEBJERG

Kathrine Ærtebjerg (f. 1969) skaber farverige og fantasifulde værker, som afspejler den forandring som forgår i det menneskelige sind. Samtidig beskriver de de universelle menneskelige oplevelser af forandring og udvikling. De skildrer en overgang, tilstand eller passage i det ydre miljø og indre følelsesmæssige tilstande.

Side 9

[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10

SAMLET PERSPEKTIVERING

Af læreplanens 1. periode kan man udlede, at menneskeskikkelsen er skildret for blot at illustrere en handling. Figurens omgivelser er alle kun de nødvendigste rekvisitter som er behøvet for at forstå den illustrede scene. Alle kroppene er desuden ens, kun ved hjælp af figurenes forskellige udsmykning og de assisterende hieroglyffer kan man bestemme personen på billedet.

Ved 2. periodes skildring af menneskeskikkelser ser man udviklingen fra den egyptiske graveringskunst, ved at billedet er blevet en helhed. Menneskeskikkelsen i fokus tjener til at behage øjet så vel som at fortælle en historie. Desuden er helheden i billedet blevet mere sofistikeret i og med at objekterne i billedet alle tjener til at fortælle om figuren i fokus. I Titians ”Venus fra Urbino” kan man bemærke at de indsatte elementer omkring kvinden, gudinden Venus, alle tjener til at fortælle om hendes person og historie.

Blomsterne er et symbol for frugtbarhed, den sovende hund et tegn på fraværelsen at trofasthed, såvel som kvinden og barnet med hovedet i kisten fortæller noget om Venus, vores hovedperson.

I 3. periode under kubismens storhedstid, ser man klart, at man er nået over den realistiske og romantiske skildring af menneskeskikkelsen. Mennesket der altid forsøger at udvikle sig, har opnået tilstrækkelig viden om ret perspektivering og udformning af kroppen, til at kunne begynde at opløse denne. Hermed træder vi ud i en forståelse af mennesket som enhed.

Også i 4. periode ses at både kunstner og beskuer har forstået princippet omkring den menneskelige krop.

Dermed har man kunnet springe den præcise afkopiering af virkeligheden over, og som Kathrine Ærtebjerg springe ned til det psykologiske og drømmende niveau. Hvor man i ”Venus fra Urbino” må se på værket med to øjne, det analyserende indenfor perspektiv og ret udformning, og det fortolkende øje, der leder efter symboler i motivet.