Poul Henningsen og funktionalismen i Danmark | Billedkunst C

Side 1

Lavet at: [navn fjernet]

HF 2. år

Emne: Poul Henningsen

Poul Henningsen

Indledning:

I denne opgave vil jeg kort komme ind på Poul Henningsen(PH) som person og kritiker, jeg vil fortælle lidt om hans indflydelse på funktionalismen i Danmark samt lidt om selve funktionalismen som fænomen. Jeg vil analysere tre af PHs værker. De tre værker reprænsenterer PHs karriere som arkitekt og designer fra begyndelsen til slutningen af hans karriere.

Poul Henningsen.

Poul Henningsen (PH) er født den 9. september 1894 og han døde den 31. januar 1967.PH var fjerde barn af forfatterinden Agnes Henningsen og derfor født ind i radikalismen. PH´s første drøm var at blive maler, men han startede på teknisk skole i København () og blev uddannede arkitekt. Han arbejdede som arkitekt hele sit liv, samtidig med at han skrev en del kritiske kronikker, artikler og revyer. Han debuterede som

skribent i bladet ”vor tid”^{1} (). Af andre blade kan man

nævne: ”Politiken” () og ”Kritisk Revy”() som han selv var udgiver af. I ”Kritisk Revy” kunne han skrive det som han kun kunne hentyde til i Politikken. Hans revyer var også meget socialbevidste og samfunds kritiske.

PH har tegnet enkelte villaer, beboelsesejendomme og industribygninger. Det der optog ham mest var industriel formgivning, især udformning af lamper. Hans store gennembrud

Side 2

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen kom i 1925 med en mere moderne udgave af ”pariser lampen” som blev forløberen for den lampe, som vi i dag kender som PH-lampen.

Poul Henningsens indflydelse på den danske funktionalisme:

PH var meget kulturradikal, i 1920érne og op gennem 1930érne kritiserede PH meget arbejderboligerne samt den måde de blev bygget på. PH var imod arkitekternes måde at definere fint på, og i et indlæg skriver han. ”Det er lykkedes arkitekterne at gøre skønhed til noget privilegeret, som har gjort skønhedsværdierne udemokratiske. Det skal regnes for fint – hævet over den jævne mands åndsområde – at forstå sig på skønhed” det irriterede PH at den almindelige arbejder ikke forstod eller ville forstå de funktionelle tanker.

PHs indflydelse på funktionalismen i Danmark kom meget igennem hans artikler, revyer og kronikker. Den mest kendte kronik er nok den han skrev i forbindelse med ” Bygge- og boligudstillingen ” i Stokholm i 1930. Kronikken som han skrev til Politikken kalder han ”Hvad er skønhed?” Der bryder han med tidens ideal om at antikke ting er skønne ting, ”Han erklærer ganske vist, at en jernbjælke i sig selv er skøn, men det er, fordi man kan bruge den til noget

konstruktivt og praktisk”^{1}

PH brugte sin indflydelse i avis - og bladmiljøet til at komme ud med sin mening om andre arkitekter og byggerier, f.eks. den tyske arkitekt Erich Mendelsohn, som var blevet inviteret til Danmark i foråret 1930. Den tyske arkitekt var en af tidens store arkitekter og var vel anset og respekteret, men PH mente ikke at han fulgte tidens normer, da hans byggerier var meget dyre. efter PHs opfattelse skulle det være billigt at bo og opføre boligbygninger, før det kunne kaldes funktionalistisk.

1

PHs Arkitekturkritik side 30

Side 3

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

Funktionalismen:

Som det frem går af ordet funktionalisme er det noget der er funktionelt det skal kun bruges til noget. Det bliver bygget op omkring tre begreber: ”Ærlighed, Sandhed og enkelhed” [2]. I forhold til de tidligere tider, skiller funktionalismen sig meget ud, ved at gøre alt meget mere enkelt, der måtte ikke være noget overflødigt.

Funktionalismen er inspireret af det unge, revolutionære styre i Rusland og af den tyske Bauhaus-bevægelse. Den funktionalistiske strømning repræsenterer en åben og varm velkomst til alt nyt og et ligeså kategorisk farvel til alt gammelt. Funktionalisterne er præget af en stor fremtidstro, en tro på at samfundet kan.

Der blev taget helt nye og mere funktionelle marterialer i brug. De mest benyttede bliver nu: stål, glas og beton. Et rum skulle have de dimensioner som var nødvendige for f.eks. at lave morgengymnastik, og alle de tunge og store møbler skulle skiftes ud med mere funktionelle møbler. Store græske søjler og de store porte bliver der også taget afsked med i funktionalismen. Det var for tungt, truende og monumentalt. De små vinduer blev skiftet ud med store vinduer, ligesom at de tunge gardiner blev fjernet. I husene blev der også indbygget affaldsskakter, indlagt centralvarme og toilet. Uden på facaden er alt pynten blevet fjernet, men i stedet for var der blevet plads til altaner, og når man så vendte husene mod solen fik man på den måde mere lys i alle lejlighederne. Det var ikke kun bygningerne der blev lagt vægt på, det var også dets omgivelser man tog fat på. Der blev anlagt parker, det hele skulle var funktionelt og gå op i en større helhed. Det skulle være rigtigt i forhold til bebyggelsen, bosætning, lys og luft. Et andet kendetegn var at bygningerne blev masseproduceret. De forskellige dele blev

2 www.pladstilosalle.dk

Side 4

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen lavet på fabrikker hvilket gjorde at man kunne bygge husene hvor det skulle være, der er ingen pladsbegrænsninger og stor valg-frihed. Det hele var mobilt, valgfrit og uafhængt af omgivelserne.

Der er ingen pladsbegrænsning. Det skiller sig meget ud fra før i tiden hvor man måtte have meget plads til at opføre et byggeri.

Masseproduktion gjorde også at produktet var tilgængeligt for alle.

Økonomien var af stor betydning, da det skulle være så billigt som muligt og produkterne skulle være skræddersyet til formålet.

Funktionalisterne gik også meget op i byplanlægning. Byen skulle være praktisk, og delt op i områder, et sted skulle der f.eks. kun være produktion, fabrikker osv. Et andet sted skulle man bo, og et sted skulle der være butikker. Man tilbad maskinerne meget under funktionalismen, maskinerne var en vigtig ting før det kunne lade sig gøre at få opbygget en funktionalistisk stat. Den socialt orienterede regering er optaget af bedre vilkår for arbejderne, og dermed også boligforhold for arbejderne. Dette føre til at stadig flere almindelige arbejdere flytter ind i moderne lejligheder og dermed tager funktionalismen sit indtog i Damnark. Overklassen var ikke så begejstret for den nye byggemetode da de boede i de

fine huse/boligkarreer og ikke ville havde at de nye skulle være

mere moderne end deres. Overklassen gik ind for at antikt var det fineste, da der ikke var så meget af det og det oftest ikke blev fremstillet i flere eksemplarer. Men funktionalismen bryder mere og mere igennem i Danmark og det store gennembrud kommer i 1930 hvor der bliver holdt en stor udstilling i Stokholm ”bygge og boligudstillingen”. Det var første gang almindelige mennesker kunne komme ind og se hvad det nye design bød på, det var dog mest svenskere der kom, på grund af afstanden til Stokholm fra Danmark og de danskere der kom, var mest fra blade, aviser o. l

Side 5

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

Septima 5:

Septima blev udviklet på fire år, fra I september 1928 blev den udstillet på Kunstindustrimuseet i København, men kun i en prototype, den fik meget fine anmeldelser på udstillingen. De tegninger der danner grundlag for denne septima blev tegnet i perioden mellem 1929-31. Lampens skærmsæt var baseret på PH

lampen 5/5 hvor der blev indskudt fire skærme imellem de tre. De

fire ekstra skærme var en slags mellemproportionaler i forhold til de tre. Skærmene var af glas og glasset var klart med matte felter, således at de kom til at sidde skiftevis mat og klart. Det hjalp ikke så meget da lampen var meget lysgivende og blændende. Det blev derfor anbefalet at bruge svage pærer. PH arbejde på at få blændingen ned, og i 1929 lykkedes det næsten for ham da han skiftede de klare skærme ud med nogle der var ravfarvet. Det ravfarvede glas der var gennemfarvet gjorde at lyset blev spredt mere diffust og ikke var så blændende. Den var dog ikke helt perfekt endnu. I 1930-31 blev de udskiftet med et rosa skærmsæt.

Skærmsættet havde en tynd rosa emalje på ydersiden af skærmen og så var skærmene matte på indersiden, hvilket gjorde at lyset blev sendt mere nedaf og blændingen var helt væk.

Septima var PHs mest raffinerede lampe på sin tid, man kunne få en særlig version af denne lampe med lyseblåt skærmsæt.

Septimaen blev også lavede i en lidt mindre model efter 4/4

modellen, som så blev kaldt septima 4. PH havde også planer om at lave en version af metal, men det blev aldrig til noget, ideerne blev i stedet overført til hans lampe ”koglen”. Septima var meget indviklet konstrueret, og krævede næsten en el-installatør til rengøring og pære skift, og derfor blev der 1953 vedlagt en brugsanvisning så man kunne se hvordan den skulle samles.

Side 6

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

Analyse:

Septima var den tids mest raffinerede lampe. Formålet med den var at skabe en lampe der var mindre end en almindelig lysekrone, men stadigvæk kunne lyse op. De syv skærme er lavet af glas og fatningen er af messing. Lampen er lavet af Poul Henningsen i Da skærmene er lavet af glas er den ikke så holdbar, men den skal hænge i loftet og er derfor ikke så udsat for stød o.l.

Lampens stel er opbygget med 2x3 fjederben, som på skift holder glasskærmene fast,hvilket medførte at septimaen var den sværeste at samle. Lampen er en af de mere kostbare da den er lavet i glas, men stadigvæk funktionalistisk i økonomien. Da lampen var svær at samle og skille ad var det også svær at skifte pære og rengøre den, da det krævede at man skilte den ad. Den første model der blev lavet var ikke særlig praktisk, fordi den blændede på grund af sit gennemsigtige glas. Den efterfølgende model var bedre, da den ikke blændede så meget og lyste mere nedaf. Den sidste er den bedste, den er helt blændings fri og lyser mest nedaf. Den giver derfor det mest brugbare lys i et mellemstort rum. Lampen var ikke designet til store rum, da lys spredningen er på ca. 4m i diameter.

Lampen er sammen sat af syv skærme med en fatning i midten.

Den første med det gennemsigtige glas er mere levende end de to næste udgaver af lampen, på grund af farven. Septimaen er meget rolig både i dens belysning og p.g.a. designets bløde buer. Denne lampe har en meget flot komposition da dens skærme følger en vis orden idet skærmene bliver mindre og mindre fra toppen. Lampens stil er elegant, den ser meget fin ud med alle skærmene. Lampen har i dag en meget stor symbolværdi på grund af retrobølgen. Den lampe var lavet til alle, så den ansås ikke som en fin lampe. PHs lamper skulle kunne masseproduceres og designet var således at de udnyttede lyset mest muligt. Lampen blev rost meget den første gang den blev præscenteret på udstillingen på Kunstindustrimuseet.

Side 7

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

PH lavede også reklamer for lampen både i Danmark og i udlandet fx i det tyske blad ”das frankfurter” som var et tillæg til ”das neue Frankfurter” . Lampen er rimelig miljøvenlig da glasset kan genbruges og det samme kan fatningen.

Jeg er ikke så vild med lampen, den gennemsigtige version er meget flot, men den blænder meget og lyset kommer ikke rigtigt ud fra den, de to andre modeller er pæne, men jeg kan ikke lide farverne, men selve ideen er meget flot. Jeg kan rigtigt godt lide

skiftet mellem det matte og det glatte/gennemsigtige på skærmene.

Plissélampen:

Under krigen var der mangel på mange produkter til at producere PHs lamper og han måtte finde materialer der var lette at få fat på.

Han var kommet i kontakt men Hjørdis Hersaa, der har foldet papir skærme for bla. Le klint, da han arbejde som arkitekt i tivoli.

Hjørdis Hersaa foreslog PH at bruge papir. PH gik i gang med at tegne et stel til papirlampen og Hjørdis Hersaa foldede skærmene.

Under færdiggørelsen måtte PH flygte til Sverige pga. krigen. Da han kom til Sverige i 1943 og var blevet etableret gik han straks videre med udviklingen, men det var svært at finde det rette papir i Sverige. Han måtte rejse næsten hele Sverige rundt for at finde det rette. Da han havde fundet det, fik han en et køkken i en gammel skole stillet til rådighed af de svenske flygningemyndigheder. Her fik han ti danske kvinder til at hjælpe med fremstillingen af lamperne. I Danmark gik produktionen videre efter PHs flugt til Sverige, og lampen blev offentliggjort i oktober 1943. Lampen var en af PHs største i dimensioner, der var beregnet til hjemmet. Lampen var designet til at hænge over et spisebord, men lampen blev også produceret som pendel og standerlampe.

Side 8

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

Analyse:

Lampen blev til fordi der var materialemangel. Lampen er designet til at hænge over et bord. Skærmene er plisséfoldet hvidt papir, fatningen er en bakelitfatning. Da lampen var af papir var den ikke særlig holdbar, især ikke i standerlampemodellen, fordi man nemt kunne komme til at støde ind i den. Lampen består af tre skærme af papir, selve stellet består af en messing bøjle, overskærmen er sat fast i en lille ring, som også holder fast på mellem - og underskærmen. Fatningen er sat fast på underbøjlen og hviler på overbøjlen. Lampen er meget billig i produktion da den er af papir.

Lampen er let at samle og det er nemt at skifte pære på den.

Lampen er meget dynamisk p.g.a. dens mange kanter. Forholdene passer ikke så godt sammen da den øverste skærm er alt for stor i forhold til de to andre. Lampen minder meget om Le Klints lamper og ser billigere ud end hans andre lamper. Lampen var fin den gang og hang i mange fine bygninger. I dag har den stor værdi, da den gik ud af produktion i slutningen af 40érne fordi man igen begyndte at kunne få materialer til de andre lamper igen.

Jeg syntes ikke at Plisselampen er særlig pæn, proportionerne hænger ikke flydende sammen og jeg syntes ikke at papir passer til PHs flerskærms lamper, den minder for meget om en Le Klint, og da jeg hellet ikke syntes de er flotte så…

PH 5 / 100W:

PH 5 blev første gang vist for offentligheden i april 1958 ved ”glas, lys og farve” udstillingen som blev afholdt på Kunstindustrimuseet i København. Kritikken lød på at lampen var ”en klassisk nyhed”.

Lampen var blevet tegnet færdig i 1956, men PH havde lavet nogle få ændringer som han havde arbejdet med i to år.

Side 9

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

PH 5 var lavet med fire lysreflekterende skærme og tre farvede skærme. De tre farvede skærme blev dog hurtigt reduceret til to.

Diameteren på overskærmen er 50 cm, og det er det der giver navnet til lampen. Hele lampen er fremstillet i aluminium. PH 5 er designet til at give en blid belysning over et bord, den er konstrueret i en blanding mellem den mere lysende fire skærms lampe og den nedad lysende tre skærms lampe, sådan blev skærmenes form på PH 5 grundlagt.

Nu skulle der bare indstilles lidt på ”indmaden”, det betød at PH ændrede visirlinierne så de ikke mere kun dækkede pærens glødetråde, de blev lagt ind til fatningshusets kant. Det gjorde at det punkt som visirlinierne lå på blev en fast del af armaturkonstruktionen. Ligemeget hvordan lampen bliver indstillet og hvilken glødepære man sætte i PH 5 ville den ikke blænde.

PH indlagde små røde og blå skærme for at bruge lysets farve-kilder. Det var ikke tilfældigt at PH lige brugte de to farver, farverne rammer i den del af lysets spektrum hvor øjet er mindst følsomt, nemlig i det gulgrønne område hvor lyset bliver svækket. Den konstruktive sammenføjning af skærmene var ny og enkel.

Stængerne der holder skærmene korrekt sammen og giver dem den rigtige afstand er forsynet med en træktråd på ca. 3mm der ender i en møtrik. Ved at trække alle skærme og afstandsrør på stængerne i rigtig rækkefølge er hele skærmsættet stabilt og korrekt sammenspændt med skærmene placeret helt præcist hver gang, når de seks møtrikker spændes.

PH 5 var lavet med automatisk fatningsindstilling. I 1980 blev den øverste del af lampen udskiftet og forenklet i forbindelse med at 60,

75 og 100 w glødepærer udvikledes så de havde ens størrelse og passede til samme fatning. Det var ikke bare mere praktisk, men også en klar forbedring at lampens visuelle udstråling.

Side 10

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen

Analyse:

Lampens skærme og afstandsrør er udformet i aluminium, fatningen var en bakelitfatning, træktråden er en form for ståltråd. Hvis lampen er blevet spændt korrekt er den meget holdbar. Lampen blev designet for at dæmpe glødepærens skarpe lys, idet glødetrådens temperatur var blevet øget for at giver mere lys, da el var dyrt i 1920 og 1930érne. PH 5 var beregnet til at hænge over et bord, det var efter PHs mening den vigtigste lampe, meningen var at gøre mennesket og hjemmet smukkere. Idéen var god, der var ikke mange der troede på ham den gang, da det mest almindelige var at have en lysekrone hængende. Lampen er lavet sådan at alle delene kan masseproduceres. Lampen samles via de fire aluminiums stænger der går fra den øverste skærm til den nederste og inderste. PH 5 er en billig lampe at producere, da alle dele kan masseproduceres og størstedelen består af aluminium. Jeg vil skyde på at den var lidt dyrere dengang da man ikke havde helt samme muligheder som man har i dag og det var stadig efterkrigstid. PH 5 er nem at betjene og samle, pæreskiftet sker oppefra hvilket er ganske nemt. Øverste del bliver vredet til en af siderne og så kan man tage den øverste del af og nemt nå pæren. Lampen er meget effektiv da den giver et meget behaligt lys, det blænder ikke, og kan ikke komme til det, da man ikke kan se pæren. Lyset der kommer fra lampen ligger i det gul grønne område hvor øjet er mindst følsomt.

Lampens skærme er trykket. Rørene den er sammensat af er bøjet i den rigtige form. Lampen er statisk, meget rolig og giver et blødt lys. Formene er bløde, runde og lampens skærme er alle buet hvilket giver lampen sit rolige look. Proportionen i lampen kan man selvfølgelig godt sige ikke er bygget helt op efter hvad man måske forstår ved en rolig lampe. Den er nemlig således opdelt at den øverste skærm er mindre end den næste som er den største da de

Side 11

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen to nederste bliver mindre og mindre, men dette syntes jeg ikke er noget problem fordi de har den runde form. Stilen er en

”flerskærms lampe” og PHs helt egen Jeg vil også kalde stilen for tidløs eller klassisk, da den er lavet i så mange forskellige farver, der kan tilpasses tidens mode. Lige nu er stilen minimalistisk enkel og med helt rene farver, næsten klinisk.

PH lampen har for tiden en stor symbolværdi, da vi er inden i en retro periode, hvor mange af de gamle ting fra 20,30,40,50,60érne er på mode. Lampen er blevet et symbol på rigdom og intellekt, selv om den er tænkt til alle, er den havnet hos de mere velstillede og veluddannede i samfundet og hos samlere.

Lampen er miljøvenlig da aluminium kan omsmeltes, og fatningen genbruges i en ny lampe. Lampen er også miljøvenlig da den er blevet et samlerobjekt, og ikke bare bliver smidt ud. Det gælder for det meste af det PH har designet. Lige for tiden er det ikke noget man smider ud, og de fleste af hans lamper er ikke noget man nogen sinde smider ud.

Lampen er meget smart markedsført. PH lavede først en masse andre modeller, men ikke en direkte spisebordslampe, befolkningen skulle havde den langsomt ind. Så han lavede først nogle stander-og bordlamper samt lysekroner, med udfra samme ide. De andre lamper var forløberen for PH5 lampen, ideen var hele tiden at lave en lampe der skulle hænge over et bord. I dag er der næsten ikke brug for nogen markedsføring fordi lampen og PH er så kendt.

Jeg syntes at PH5 lampen er en meget fint eksempel på en funktionalistisk og velfungerende lampe. Lampen kan se meget forskellig ud, det har meget at gøre med hvilken farve den har, men det er en af de mange gode fordele lampen har. Det er lige meget hvad der er på mode, så er lampen med fordi den ser så forskellig ud alt efter hvilken farve den har. Farverne skal bare være lyse da det hører med til lampens design. Min egen erfaring med lampen er

Side 12

Lavet at: [navn fjernet]

Af

Emne: Poul Henningsen at den giver det lys den er designet til at give og at den virker rigtig godt som spisebordslampe da den giver et behageligt lys, nogle gange lidt, for lidt lys, men det kommer an på hvad der ellers er i stuen.

Konklusion:

Jeg syntes det har været en spændende opgave, men meget svær da der ikke er så meget materiale om hans lamper, mens der er meget om PHs politiske karriere. Jeg syntes det har været spændene at læse om hans tanker om lys og lamper, og hvordan han løste de forskellige opgaver han blev stillet og stillede sig selv.

Han er et meget interessant menneske med en mening om alt og en helt egen måde at gøre tingene på.

Poul Henningsens designs har haft en stor indflydelse på nutidens lamper, da der bliver tænkt mere i hans baner om hvordan man tæmmer lyset og undgår blænding. Jeg syntes ikke at der er blevet designet nogle lamper der kan måle sig helt med nogle af PHs bedste. Nu til dags bliver der brugt halogenpærer, men halogen-lamper er sjældent afskærmede, hvilke gør at de blænder. Min egen erfaring med at lave en lampe har vist mig at det er meget sværere end det ser ud til, idet lampen skal give meget lys men ikke blænde. Hvis man kan lave en lampe der ikke blænder og ser pæn ud og er funktionel, så har man det som PH havde. PH har været lang fremme i tiden, fordi hans lamper stadigvæk bliver produceret.

De bliver i dag kun produceret af Louis Poulsen & co.