Noter til Billedkunst C

Side 1

1

Indholdsfortegnelse til platiskportfolie

Farvebegreber .............................................................................................................................................. 2 Farveøvelse ................................................................................................................................................ 3 Collage til portfoliens forside .................................................................................................................... 4 Kompositionen ............................................................................................................................................. 5 Ellipser .......................................................................................................................................................... 5 Statisk og dynamisk komposition ............................................................................................................... 6 Det gyldne snit.............................................................................................................................................. 6 Hierarkisk og additiv .................................................................................................................................. 6 Rum og dybde (fladt) ................................................................................................................................... 7 Overlapning.................................................................................................................................................. 7 Repoussoir .................................................................................................................................................... 7 Gradienter .................................................................................................................................................... 7 Synsvinkel ..................................................................................................................................................... 8 Lineær perspektiv ........................................................................................................................................ 9 centralperspektiv ......................................................................................................................................... 9 Lyset og skyggen .......................................................................................................................................... 9 Tema 1: ............................................................................................................................................................ 11 Mimetiske ................................................................................................................................................... 11 Opgave: tegning af genstand m. blyant ................................................................................................... 11 Ekspressive ................................................................................................................................................. 12 Øvelse i ekspressiv gengivelsestrategi .................................................................................................... 13 Kunsthistoriske perioder under billeder ................................................................................................. 14 Skulptur ........................................................................................................................................................... 17 Arkitektur ........................................................................................................................................................ 20 Min Drømmevilla ....................................................................................................................................... 25 Intertekstualitet ................................................................................................................................................ 27

Side 2

2

Farvebegreber

Mættede vs. umættede farver/brækkede/jordfarve (kraftige)

Neutralerne – gråtonerne, sort, hvid

Primære (gul, blå, rød) + sekundære farver (violet, grøn, orange)

Primær:

Grundlæggende farver (de første).

Og det er blå, gul og rød

Disse farver kan ikke frembringes ved at blande andre farver.

Sekundær:

Orange, grøn og illa

Blandes to primære farver, dannes en sekundær farver.

Rød og gul giver orange, gul og blå bliver til grøn, mens rød og blå bliver til violet.

Tertiære:

Blanding af primær og sekundær farver.

Rødorange, gulorange, blålilla og rødlilla.

Komplementær farver:

Er en farves modsætning

Til grøn er den rød ovs.

Komplementære kontraster:

Kold – varm

Lys – mørk

Kvantitetskontrast – farverflader af forskellige størrelser

Kvalitetskontrast – brækkede farver sat op imod mættede

Valører: Sort og hvid – Gråtone skala

Lys mørk kontraster neutralerne

Side 3

3

Kvalitetskontrast brækkede farver sat op imod mættede farver

Kvantitetskontrast farveflader af forskellige størrelser.

mættede farver skrigende farver, som bruges mest i et dynamisk billede.

umættede farver ikke kraftige farver, som bruges mest i et statisk billede.

Kold/ Varm-kontrast: Farver kan opleves som kølige eller varme.

Normalt betegnes højre side af cirklen som varme farver og venstre side som kølige farver.

Den køligste farve er blågrøn og den varmeste er orangerød.

Her er dog tale om en dynamisk opfattelse af farverne idet en farve, f.eks. rød kan iblandes lidt gul og dermed er en ”varm” rød, såfremt man tilsatte lidt blåt og blive til en ”kølig” rød.

Den farvemæssige helhed i et billede er som regel også afbalanceret til fordel for enten det varme eller det kølige.

Et billede kan være overvejende varmt med få kølige værdier eller omvendt.

Kold/varm-kontrasten bruges ofte rumskabende med de varme nuancer i forgrunden og de

kølige i billedets baggrund.

Farveøvelse

- ligger i portfoliemappen.

Forklar farvebegreber som jeg har brugt:

- primær

- sekundær

- brækkede

- mættede

- komplementærfarver

- gråtoneskala

- kvantitets- og kvalitetkontrast

Side 4

4

Collage til portfoliens forside

Størrelse: A3, eller evt mindre.

Klip eller riv forskellige toner af brækkede farver ud. Du skal bruge dit medbragte materiale, samt evt. det jeg lægger frem. Du kan også vælger at male papir i forskellige toner som du inddrager. Arbejd så vidt muligt med forholdsvis store flader. Overvej hvor i billedet dit foto skal placeres.

Leg med stykkerne, flyt rundt på dem indtil du har et billede i balance.

Tag et stykke papir i en mættet farve som fremstår tydeligt på min collage. Klip dit eget

Du kan vælge ar placere initialerne/navnet så de bryder med collagens statiske udtryk.

OG LIM FØRST PÅ TIL ALLERSIDST.

Fremgangsmåde:

Jeg brugte mange nuancer af gråtoner og jeg overlabbede billederne, så det ikke lignede noget. Jeg brugte en masse ugeblade og fandt en masse billeder der i som var gråtonede. Og jeg prøvede at gøre billedet så statisk som muligt, ved kun at ligge billederne lodrette og vandrette linjer. Jeg valgte at lægge mit eget billede af mig selv i midten. Så tog jeg et stykke mættet papir som skulle fremstå meget tydeligt på collagen, og så klippede jeg mit navn ud af et papir og placerede det øverst på collagen ovenpå det mættede papir så det brød collagens statiske udtryk.

Side 5

5

Kompositionen

Komposition=sammensætning

Lukket og åben komposition:

Lukket: man samler billedets motiver i et felt.

Eks. På lukket komposition er billedet Michelangelo: Den hellige famile.

Michelangelo har sit cirkelrunde billede Den Hellige Familie valgt at placerer personerne i forgrunden og lade dem rette opmærsomheden på hinanden. Dermed lukker han billedets motiv, så det samler sig i et lukket felt.

Åben: når der er opmærksomhed og bevægelse i flere retninger.

Eks. På åben komposition er billedet Eckersberg:

Balders død (1817).

I billedet peger bevægelser og opmærksomhed i flere retninger, selvom den overordnede bevægelse er fremadrettet. Der er tale om åben komposition.

Ellipser

Fx billedet ”kartoffelspiserne” af Vincent van

Gough er der brugt en ellipse til at få os til at få opmærsomhed i dette område. Det hjælper med at fastholde personernes placering i rummet

Side 6

6

Statisk og dynamisk komposition

Statisk komposition er et billede som ”hviler.”

Dynamisk komposition er et billede som er i ”bevægelse.”

Det gyldne snit

Det gyldne snit er en anden harmonisk opdeling af billedfladen, som siden den græske oldtid er blevet anvendt i både billed- og bygningskunst som udtryk på harmoni. Det gyldne snit er det sted, der er mest behageligt. Det hjælper med at give orden i billedet, og for at få det til at se mest behageligt ud.

man kan finde det gyldne snit ved at dividere længden eller bredden af et billede og et andet genstand med 1,618, ø𝑛𝑠𝑘𝑒𝑡 𝑚å𝑙

1,618

= Det gyldne snit

Hierarkisk og additiv

Hierarkisk komposition:

Når et billede har flere centre, der tiltrækker sig opmærksomheden. Der er ofte brugt ellipser og andre geometriske former.

Eks. på et billede med hierarkisk komposition af Rubens:

Salomons dom (1617)

Der er bevægelse i dette billede, fordi man kan se mens den som skal til at hugge et man i to, og den anden som sikkert er moderen til barnet, prøver at forhindre det. Der er flere centre der får opmærksomheden. De modsvarende bevægelser og linjer, for billedet til at være bevægende og dermed en hierarkisk komposition.

Side 7

7

Addtiv komposition:

Additiv komposition er det modsatte af hierarkisk komposition. Der er ikke en eller flere centre der tiltrækker sig opmærksomheden.

Eks. På et billede med additiv komposition af Andy Warhol: Marilyn

Monroe 1960.

Der er ligevægt på alle ansigster i dette billede, fordi der erbrugt kraftige farver ved hver især, som

Rum og dybde (fladt)

Der mange ting der er med til at skabe rum og dybde i billedet

Skygger

Farveperspektiv

Overlapning

Repoussior

Gradienter

Når man lægger de varme farver i forgrunden, de mere neutrale(fx grøn) farver i mellemgrunden og de kolde farver i baggrunden skabes der dybde i billede, og hvis det var omvendt ville det gør billedet fladt. Rene flader uden toner gør også billedet fladt.

Overlapning

- billeder(figurer) der overlapper hinanden.

overlapnig er når et billede overlapper det andet.

Repoussoir

- tilbage skubber effekten: at figuren i forgrunden er større end alt andet på billedet Fx. Skriget, hvor manden i forgrunden er større end dem i baggrunden, fordi de er længere væk.

Kunstneren skaber rum mellem figurerne.

Gradienter

Optiske gradienter:

Side 8

8

A) Fronten på billedet er tydelig, men jo længere bagud på billdet, jo mere bliver det visket

ud/væk.
B) Farveperspektiv: varme farver og kolde farver i baggrunden= sindsro

Lineær gradienter:

Personer i et billedet der lige store, men på billdet bliver de gradvist mindre jo længere du kommer ud i billedet.

Synsvinkel

Synsvinkel er det sted eller den højde, hvorfra motivet betragtes.

- Den neutrale synvinkel er normalperspektiv:

- Når motivet ses nedefra hedder det frøperspektiv:

Side 9

9

- Når motivet ses oppefra hedder det fugleperspektiv:

Lineær perspektiv

Ved linearperspektiv er alle billedelementer underlagt en synsvinkel. Personer og genstande bliver mindre i forhold til afstanden.

Linearperspektivet

Lineær perspektiv kan mødes over alt på billedet centralperspektiv

Centralperspektiv kan kun mødes i midten

Lyset og skyggen

Naturligt lys: Når vi taler om naturlig lys kan det være solen eller månen, der er lyskilden.

Egenskyger og slagsskygger:

Når lyset kommer fra en bestemt retning og rammer en figur i rummet, er det forkellige dele heraf, der belyses, alt efter hvilket form figuren har. På de partier af figuren, der ikke får lys, dannes der skygger.

Side 10

10

Fx I udsnittet af Van Goghs kartoffelspiserne kaster lyset fra lampen et varmt gyldent skær over mandens og kvindens ansigt, den skygger der kommer i deres ansigter er egenskygger. Den ses i de områder der vender fra lyskilden. Mandens arm kaster desuden en skygge ned på bordet. Denne skygge hedder slagsskygge.

Billedet har en synlig lyskilde:

Maleren planlægger belysninge i sit billede igennem den måde hvorpå han gengiver skygger..

Side 11

11

Tema 1:

Mimetiske

Mimetisk: at komme så tæt på virkeligheden som muligt.

Eks. På et mimetisk billede af Eckersberg: Balders død

(1817)

Sådan ser virkeligheden ud, hvor man kan se skygger, perspektiv og proportioner, derfor er billedet mimetisk.

Opgave: tegning af genstand m. blyant

Mimetisk gengivelsestrategi: ligner virkeligheden

Skygger: slagskygger + egenskygger 🡪 plscitet form

Realistisk lysindfald (naturligt el. belysningslys)

Mange nuancer af gråtoneskalaen

Synsvinkel og perspktiv

UNDGÅ: konturlinje

MIN KANDE:

Mimetiske gengivelsestrategi: jeg fik altså min kande til at se så virkeligt ud, så jeg undgik konturstreg

Jeg prøvede at lave realitisk lysindfald (naturligt eller belysningslys)

Jeg fik massere af forskellige nuancer af gråtone både mørke og lyse.

Jeg lavede normalperspektiv (totalperspektiv)

Jeg fik både lavet egenskygger og slagskygger med, for at gør det mere virkeligt.

Side 12

12

Ekspressive

Hvornår: Omkring år 1900 tallet. Først Tyskland og Frankrig, men spredte sig hurtig til andre dele af Europa. Men det startede ikke præcis 1900 tallet, men lidt før hvor fx Edvard Much og Van Gogh også malede ekspressivt ca. i mellem 1880-90’erne.

Formelle virkemidler (malemåden):

% kraftig farvebrug – forholdvis mættede farver (spektralfarver)

Stærke kontraster (Kold/varm, lys/mørk, komplemtær kontraster)

Dynamiske komposition

Bevæger sig mod det abstrakte og væk fra det mimetiske

Dynamiske penselstreg – tydeligere spor af penselstreg

Ofte sorte kontraster

Betydningsindhold/ikonograf

Udtrykker følelser: (ekspression=udtryk dvs. det indre lægges ud i det ydre)

Typiske følelser

Depressiv stemning

Lidenskab/seksualitet
Had/angst/smerte/sorg

De mørke sider af menneskets psyke

Eks. På ekspressiv billede af Edvard Munch: Skriget 1893

Dette billede hænger ikke sammen med virkeligheden på nogen måder. Dette billede er derfor ikke. Mimetisk.

Side 13

13

Øvelse i ekspressiv gengivelsestrategi

Menneske i bevægelse

Med udgangspunkt i det medbragte foto/billede af en-to mennesker i bevægelse, skal du lave et
billede i ekspressiv stil. Menneskefiguren/ - figurerne skal danne centrum, men de skal placeres i

nogle omgivelser som du finder egnede til dit utryk. Menneskefigurer og omgivelser skal til sammen være med til at underbygge en stemning eller en følese (hvilket jo er den centrale betydningsmæssige side af det ekspressive billede) som du også får udtryk ved hjælp af de virkemidler som er beskrevet nedenfor. Disse omgivelser kan være naturen eller menneskeskabte – eller en kombination.

Materiale: oliepasteller eller akrykmaling

Den ekspressive stil er en ikke-mimetisk gengivelsesstrategi, og den er kendetegnet ved følgende formelle træk:

spektralfarver/ (forholdvis ) mættede farver

Komplementtærkontraster

Sorte omrid/konturlinjer

Overdriver

Dynamiske penselstrøg – der ofte bølder fra hovedfirgurerne.

Ekspression=følelse(der udtrykker noget)

Fremgangsmåde

Jeg fandt et billede i et blad, hvor jeg så en kvinde der zoomet op til ansigt og håret stritter til den ene side, fordi hun falder. Jeg brugte dynamiske penselstrøg for at gør det meget ekspressivt – og der er tydelige spor af penselstreg. (sort konturstreg)

Lavede også dynamisk komposition

Jeh prøvede at bevæge mig mod abstrakte og væk fra det mimetiske . Jeg brugte også

komplementærer farver: gul/lilla, rød/grøn, blå/oragnge. Jeg prøvede at få lave omvendt

farveperspektiv, men det bliv ikke så godt igen, da der også er den kolde farve blå i baggrunf og der er også varmer farver i forgrunden. Jeg prøvede også at lave skygge virkning, of prøvede at få bevægelse til at gå i samme retning.

Ekspressiv tuschtegning

Konturstreger (sorte)

Overdriver – bevæger sig mod det abstrakte

Hurtige streger

Dynamisk penselstrøg ”kande”

Ekspression = udtryk

Side 14

14

Kunsthistoriske perioder under billeder

Middelaldertræk – ca. år 500-1400

Fx Bebudelsesbilleder, Jomfru med barn: Masaccio.

- Kirken var en magtfaktor på dette tidspunkt

- Figurerne på malerierne var stive/flade med klart optrukne linier

- Malerierne rummede faste, religiøse symboler

- Kroppen var syndig

- Kropslighed stærkt nedtonet (fx Guido da siena)

Renæssancetræk – ca. år 1400 – 1750

Fx Bebudelsesbilleder, rafael: skolen i Athen og Marias trolovelse, den hellige familie:

Michelanelo.

- Renæssance betyder genfødsel – af antikens kunstidealer (Græsk og romersk kunst) mimetisk gengivelse! – efterligner virkeligheden

Humanistisk verdensbilled:

- Mennesket er vigtigst/centrum.

- Gud er ikke længere i centrum, som han var i middelalderen.

- (perioden mellem antikken og renæssancen.)

Økonomi : opblomstring af handel og industri, så der opstår en ny klasse af rige borger.

Kulturen: De(rige) støtter kunsterne, og gør det muligt at kunst ikke er til andet end kirken => ikke

kun religøse idealer,

- Uddannelse opprioriteres => interesse for videnskab, naturen og livet på jorden.

Ekspressiv gengivelse og ekspressionisme –

Fx Edward munch, Vincent van Gogh

Hvornår: Omkring år 1900 tallet. Først Tyskland og Frankrig, men spredte sig hurtig til andre dele af Europa. Men det startede ikke præcis 1900 tallet, men lidt før hvor fx Edvard Much og Van Gogh også malede ekspressivt ca. i mellem 1880-90’erne.

Formelle virkemidler (malemåden):

Side 15

15

- % kraftig farvebrug – forholdvis mættede farver (spektralfarver)

- Stærke kontraster (Kold/varm, lys/mørk, komplemtær kontraster)

- Dynamiske komposition

- Bevæger sig mod det abstrakte og væk fra det mimetiske

- Dynamiske penselstreg – tydeligere spor af penselstreg

- Ofte sorte kontraster

Betydningsindhold/ikonograf

- Udtrykker følelser: (ekspression=udtryk dvs. det indre lægges ud i det ydre)

Typiske følelser

- Depressiv stemning

- Lidenskab/seksualitet

- Had/angst/smerte/sorg

- De mørke sider af menneskets psyke

Postmodernisme og intertekstualitet

- Det er et filosofisk træk ved postmoderniteten at ”de store fortællinger” som fx kristendommen, marxismen, og psykoanalysen har mistet deres funktion som forståelserammer for livet.

- Postmodernismen mener ikke at det at have en religiøs tro kan fortælle mennesket hvad der er rigtigt i livet.

- ”de store fortællinger” er døde, i stedet mange ”små fortællinger”: spiller sammen og imod hinanden – giver bevægelse i betydningen, mange betydningslag.

- I det postmoderne har kustnerne droppet kravet om evig fornyelse. I stedet henter de inspiration fra tidligere ismer og kombinerer tidligere former i nye udtryk

- Åbne for fortolkning (dvs flere fortolkninger)

- Genreblanding: høj og lavkultur (fx oilemaleri blandet med tegneserier, tradition blandet med kitsch)

- Leg med intertekstuelle elementer, leg med traditionen – evt. ironisk, dvs. noget i fortiden elle nutiden kritiseres.

Ole sporring

- Ole sporring er en nulevende dansk billedkustner, der har udviklet sit helt eget billedsprog.

Side 16

16

- Billedsproget er på en gang måde eksplosivt og ekspressivt. Der er dynamik, bevægelse og fart over feltet.

- Voldsomme penselstrøg og kraftige farver understreger fornemmelsen af, at vi i hans billeder befinder os et sted på den yderste grænse imellem virkelighed og fantasi, krop og sjæl.

- Sporrings billedrum er et sted hvor alt kan ske.

- Den store historie følges af den lille. Hos Sporring kan Jesus gå på vandet, mens en lille mand sidder ved siden af og fisker.

Side 17

17

Skulptur

Der er 4 forskellige måder at lave en skulptur på, hvilket er: Modellering (fx ler eller voks),

støbning (fx i glasfiber eller bronze), udhugning/udskærning og sammenføjning.

Antikken(750. f.kr - 500 e.kr):

- Kouros (dvs. ung mand) (540 f.kr.)

- mimetisk

- atletiske

- mennesker har gudestatus

- gennem perioden gravidst mere bevægelse og flere detaljer i skulpturerne.

Generelt var antikkens kunst præget af søgen efter det idylliske og harmoniske, da dette var blevet prioriteret af de daværende filosoffer.

Typisk bestod skulpturen af noget, der relaterede til de berømte og vigtige olympiske lege eller den græske mytologi. Sammenlignet med tidligere tider, kom der nu bevægelse, rytme og aktivitet i motivet, men på en måde virkede det dog alligevel stift, da f.eks.

posen virkede iscenesat.

Middelalderen (500-1400-tallet):

- ”Den korsfæstede Jesus” af Åby krucifikset (o. 1100)

- I middelalderens kristne kunst var menneskekroppen som en ydre skal, nærmerst et hylster for sjælen. Kroppem former blev skjult.

- Fx, Den korsfæstede Jesus blev fremstillede ikke som lidende i 1100-tallet. Hans krop var rammen om en sejrende konges ånd, og fungrede mere symbolsk end naturalistisk.

- Ikronolasme (billede ødelæggelse)

- Kropslighed nedtones STÆRKT

- Symbolsk fremstilling (ikke mimetisk)

Kristendommen:

- Kroppen er syndig

- Flade figurer bundet til arkitekturen

- Kun bibelske motier – ikke fokus på mennesker

Renæssancen(tallet):

- Michelangelo: David ()

- I renæssancen fra slutningen af 1400-tallet dyrker man den smukke, muskuløse, anatomisk korrekte krop.

- Renæssancen= genfødsel af antikken

- Dyrkelse af den nøgne atletiske menneskekrop.

- -humanisme= mennesket er i centrum (ikke gud)

- Mimetiske fx korrekte proportioner.

- Mere individualiserende træk i skulpturen

- Forholdsvist rolig udtryk= tillid til mennesker.

Side 18

18

Barokkken:

- Bernini: David (1623)

- Stærk beskuer inddragelse

- Mindre idealiseret

- Mindre ophøjet

- Stærk dramatisk

- +dynamisk

- Modrefomation

- Barokken som den katolske kirkes reklame

- Kampagne – følelsesladende og overvældende.

Ekspressionisme/symbolisme (1900 tallet):

- Niels Hansen Jacobsen: Militarismen (1899)

- Skulpturerne udtrykker følelser + menneskernes mørke side af psuken

- Ekspressiv gengivelse 🡪 symbolik i former, farver, motiver

- Store samfunds væltninger

Samtidskunsten – Postmoderne()

Chr. Lemmerz:

- Samfundskritik, men bygger dog tydeligt videre på traditionen.

- Fx det mimetiske + materialet

- Et af hans skulpturer er ”Abu Graib.”

Orlan:

- Leg med identitet

- kritik af skønhedsdyrkelse i samtiden.

- Opgør mod gud.

Günther von Hagen:

- ligskulptur

- Tabulagt: kropslighe og død

- Adjektiver => frastødende provokerende

- Pskykologisk forklarings model

- Pamindelse af døden= angst

Side 19

19

Øvelse i ekspressiv menneskeskulptur i tråd med ostevoks

I denne øvelse skal I have en skulptur af et menneske i bevægelse. Arbejd gerne på at få en vis uhygge frem i skulpturen genem frmerne i legemsdelen, og gennem vridninger som får figuren til at se derformeret ud.

Fremgangsmåde:

1. Gør dig først klart hvordan dit menneske skal se ud, og lav nogle skitser fra forskellige vinkler

2. Lav dernæst et skelet af en menneskekrop, arme, hænder, ben og fødder.

3. Arbejd dernæst med at få kroppen til at virke lidt uhyggelig eller deformeret (fx ved at arbejde med at forvrænge proportioner eller legemsdelenes vridninger, veksle mellem rundhed og spinkelhed

4. Når trådskelttet er færdig, skal det dækkes af ostevoks.

5. Til sidst lavet et stykke pap en bagrund til skulpturen som er med til at underbygge stemningen du ønsker at fremhæve.

Ubalanceret – dynamisk komposition forvrænge proportioner eller legemsdelenes vridninger, veksle mellem rundhed og spinkelhed Bruggrund til skulptur – billeder af forurening fremtiden.

Mennesket er forurenet, og sket mutation= blevt en slags skabning.

Øvelse til mimetisk lerskulpturen

Billed af viki – min klasse kammerat

Meget massiv og tung

Ler, glat let ru overflade, brun farver

Så mimetisk som muligt – ligne virkeligheden

Side 20

20

Arkitektur

Arkitektur betyder bygningskunst, fx af slot, hus, borg eller bro

Vi beskæftigede os med: Menneskernes og klassernes boliger

Den første arkitekturteoretiker, som ytrede sig om, hvorfan bygninger skulle se ud, var den romerske arkitekt Pollio Vitruvius. Han skrev ca. 20 efter kristi fødsel et værk, hvori han opstillede følgende krav til et byggeri: Utilitas, firmitas og venustas.

- Utilitas kan oversættes med ”nytte” eller ”brugbarhed”

- Firmitas er det samme som soliditet, det, at en bygning kan være solidt byggetm

- Venustas betyder ”skønhed.”

= En bygning skulle altså bruges, kunne holde til noget og den skulle være smuk.

Her er der nogle arkitekroniske begreber:

• Bestem af funktion: Når en bygning er lavet af praktiske årsager. Fx er en borg lavet for at beskytte herren. Denne borg er dermed bestem indefra af funktion.

• Bestemt af konstruktion: Når man kan se på bygningen, hvordan den er bygget op.

• Bestemt af æstetik: Når en bygning er lavet kun for at se godt ud, fx et slot.

• Klassisk skønhedsideal(videre udvikles i renæssancen, men var der før): En bygning, der er bygget med symmetri, lige kanter og kontrolleret.

- Appollinsk princip (Appollon var i den græske mytologi gud for den intellektuelle klarhed og logik)

- Talforhold

- Orden

- Balance

- Klare adskillelser(statisk)

• Organisk skønhedsideal (f.o.m^{1} 1800-tallet): En bygning, der er meget speciel. Der er

bevægelse i den. Den har bløde kanter og ingen regelmæssighed. Modelleret.

- Dionysisk princip (Dionysos var gud for den intese følelese, sensualiteten)

= og det dionysiske skønhedsideal betoner i langt højere grad de menneskelige former, det

bløde og selvgrode.

- Menneskelige former, bløde selvgradede former

- Inspiret af naturen

- % talforhold

1

f.o.m = Fra og med

Side 21

21

- Dynamisk

• Hierarkisk: Når man vil fremhæver en bygning for noget , der er finere end andet. (klassisk)

• Demokratisk: Alle huse er ens. Alle har råd til at bo der og der er ikke fremhævet noget, der er finere end andet. (organisk)

Udsmykning

Konstruktivistisk princip Organsik princip

- Gentagende mønster - Skulpturel, bløde, naturloge

- Symmetri, blance - Materiale og farvevariation

- Lodrette og vandrette linjer - Asymmetri

- Klarhed og logik - Udsmykning der breder sig

- Orden

- Farver følger kontruktionen

Side 22

22

Renæssancen:

Grundplan og opstalt^{2}:

Fuldendte geometriske former og kvadrat balance, ro. De gyldne snit

Klassisk skønhedsideal – apollinsk princip (geometri, lige linjer lodrette og vandrette) Hierarkisk arkitektur (centrum hæves)

Synlighed, status symbol, repræsenti værdi, nydelsesaspekt.

Renæssancen:

Handelslivet blomstrer: rige borger får råd til villa på landet. Fritidslivet.

Humanistisk ideal – menneskets frisættelse( af kirken der har domineret i middelalderen.)

Opblomstrin af kunsten

Æstetik og kontruktion er vigtigere end funktion.

Jugendstil i 1900-tallet

Grundplan:

Anti-geometriske princip, ingen rette vinkler, variation, asymmetri – ikke bestemt centrum.

Demokratisk arkitektur (til alm, mennesker minus centrum), dionysisk princip/organisk skønhedsideal

(organiske former, bløde former – dynamisk skulpturel kvalitet)

Jugendstil: bløde linjer, ornamenter med motiver fra naturen. Håndværkskrævende=dyrt-(dette reagerer

funktionalismen imod)

Tiden: Teknologiske udvikling – nye konstruktionsmuligheder, voksende industralisering –

mennesket/naturen afkobles hinanden fremmedgørelse. Gaudi vil mennesket i kontakt med naturen igen.

Fantasi, indivudualisering.

Æstetik og funktion i højsædet.

Funktionalismen(fra 1920’erne):

Grundplanen: stort fælles opholsrum samt flere små soverum, praktisk indretning; få

gangrealer/spilplads; det indre aflæses i det ydre.

Demokratisk arkitektur(til arbejdere) Klassisk skønhedideal /apollinsk princip(rene glatte flader,

geometriske former, vertikale og horisontale linjer, rette vinkler, ro, orden)

Sol, lys og luft, sundhed, hygiejne, fritidsliv, natur

Moderne, industrielle bygningsmateriale, effektive og billige (masseproduktion ikke ornamentik).

Funktionalismen slår igennem i blogblokbyggerier og parcelhuse fra 1930’erme.

2

Side 23

23

Tiden ’erne:

Gammeldags borgerlighed fik ”skylden” erstattes med demokratiske og socialdemokratiske idealer: arebjderklassen i centrum – økonomisk og socialt (fx løn og bolig)

På baggrund bryder funktionalismen tradition i arkitekturen

Funktion og kontruktion.

Parcelhusbyggeriet(1960’erne)

Grundplanen: stærk inspiration fra funktionalismen. Ofte tilføjet en pistolgang.(1960’erne. Hverdags + gæsteindgang)

Demokratisk arkitektur(til den almene befolkning), typehus, industriel fremstilling, enkel æstetik(uden ornamentik) –økonomisk effektivt byggeri.

Klassisk skønhedsideal/apollinsk princip.

Privatliv, sol, lus, ludt, fritidsliv, mv.

Tiden:

Politiske beslutninger ed hoveddrivkraft i soc. Dem. gav skattefordele for folk der byggede et parcelhus. Stor økonomisk vækst gør det muligt for mange at få eget hus( ikke kun borgerskabet, men også arbejderne) Funktion vigtigere end æstetik.

Nymodernismen

Bispebjerg bakke()

Grundplan:

Anti-geometrisk princip, ingen rette vinkler, variation, asymetri, åbne rum.

Følger landskabets former

Demokratisk arkitektur, dionysisk princip/organisk skønhedsideal.

Lys, luft, naturlighed, menneskevenligt byggeri.

Hvad reagerer byggeriet imod: Funktionalismen rensede æstetik (kun afsætte 1 procent til udsmykning), industralisering.

Hvad ønsker de at sætte fokus på? Hændværk kunsttraditionen, udsmykning, menneskevenlige boliger.

Æstetikken og funktionen i højsædet.

Side 24

24

Det gyldne snit i arkitektur

Brugen af det gyldne snit kan forekomme ved bygninger. Vila Rotonda er en af de bygninger hvor det gyldne snit er anvendt. Grundplanen og facaden er bygget efter det gyldne snit. Der har ikke været nogen som helst tilfældighed ved placeringen af vinduer, døre og værelser. Denne villa ville derfor være bestemt af æstetik.

Side 25

25

Min Drømmevilla

Funktion: hvad skal bygningen bruges til?

Byggeherren er mig selv, og min fremtidige familie (min ægtemand og 2 børn)

- Byggestedet højt/lavt?

- Grunden og dens form

- Orienteringen/verdenshjørnerne (nord, syd, øst og vest på planchen)

Grundplan

Stort fælles opholsrum samt tre små rum og et stort soverum, praktisk indretning; store gangrealer/spilplads.

Køkkenet og stuen er lige ved siden af hinanden. Tre bade værelser, to bade værelser til familien og et gæstebadeværelse i stueetagen. Der er to stuer (stue etagen, og 1 etage)

Konstruktion: hvordan er den bygget?

Materiale:

- mursten og store kvadratiske vinduer.

Æstetik

- Målestoksforhold: 1:150 cm.

- Grå mursten , brund rundt om vinduerne og sort tag(som på billedet)

- Klassisk skønhedsideal(videre udvikles i renæssancen, men var der før): En bygning, der er bygget med symmetri, lige kanter og kontrolleret.

- Appollinsk princip (Appollon var i den græske mytologi gud for den intellektuelle klarhed og logik)

- Talforhold

- Orden

- Balance

- Klare adskillelser(statisk)

- Ensforming

- Det er massivt, men dog også transparent, da der er store vinduer.

Betydningsanalyse

Nej der ikke en form for symbolik. Dog bruger jeg noget fra funktionalismen, da jeg sætter meget fokus på fællesskabet, derfor har jeg lavet to stuer, et hvor gæsterne kommer og et privat for familiehygge. Jeg har også gjort at den ligger mit i huset, så familien altid kan samles midt i.

Socialanalyse

Vi har at gøre med en villa, som mener lidt om parcelhuset.

Jeg har selv altid ønsket mig et stort hus, da jeg selv bor med en familie på 8 i en 4 værelseslejlighed. Så kunne godt tænke mig at min fremtidige familie for den plads de behøver, og især også fordi jeg gerne vil have plads.

Side 26

26

Bygningen lægger op til det klassiske skønhedsideal, og kunstperioden funktionalismen.

Omgivelse

Stor have (et æbletræ og et spisebord under hvor man kan spise om sommeren.)

Et lille bål, hvor familien kan side rundt om, en sommeraften.

Lille legeplads til børnene.

Asfalt til parkering og entré.

Indretning

Det er sådan jeg gerne vil have min indretning skal være inde i huset.

Side 27

27

Intertekstualitet

Postmodernisme og intertekstualitet

- Det er et filosofisk træk ved postmoderniteten at ”de store fortællinger” som fx kristendommen, marxismen, og psykoanalysen har mistet deres funktion som forståelserammer for livet.

- Postmodernismen mener ikke at det at have en religiøs tro kan fortælle mennesket hvad der er rigtigt i livet.

- ”de store fortællinger” er døde, i stedet mange ”små fortællinger”: spiller sammen og imod hinanden – giver bevægelse i betydningen, mange betydningslag.

- I det postmoderne har kustnerne droppet kravet om evig fornyelse. I stedet henter de inspiration fra tidligere ismer og kombinerer tidligere former i nye udtryk

- Åbne for fortolkning (dvs flere fortolkninger)

- Genreblanding: høj og lavkultur (fx oilemaleri blandet med tegneserier, tradition blandet med kitsch)

- Leg med intertekstuelle elementer, leg med traditionen – evt. ironisk, dvs. noget i fortiden elle nutiden kritiseres.

Ole sporring

- Ole sporring er en nulevende dansk billedkustner, der har udviklet sit helt eget billedsprog.

- Billedsproget er på en gang måde eksplosivt og ekspressivt. Der er dynamik, bevægelse og fart over feltet.

- Voldsomme penselstrøg og kraftige farver understreger fornemmelsen af, at vi i hans billeder befinder os et sted på den yderste grænse imellem virkelighed og fantasi, krop og sjæl.

- Sporrings billedrum er et sted hvor alt kan ske.

- Den store historie følges af den lille. Hos Sporring kan Jesus gå på vandet, mens en lille mand sidder ved siden af og fisker.

-

Side 28

28

Fx på intertekstualitet hos billeder

Balders død i to udgaver. Der er balders død, den der blev lavet i 1617 af Peter Paul Rubens og den nye udgave som er ekspressivt i forhold den første er mimetisk.

Intertekstualitet hos skulpturer

David har fået cowboy bukser på.

Den Levis klædte David ser ud til at tage kampen om mod Goliat.Vi træker på smilebåndet i dag, når vi ser David i cowboybukser,. Den humoristiske vinkel er vigtig i Levi’s postmoderne reklamekampagne.

Fx citeres også Michelangelod loftemaleri af skabelsen , hvor gud med sin finger berører Adams finger og indgiver ham liv. I levis’s reklamen rækker vorherre Adam et par cowboybukser.