SSO om Hollywood i 70'erne & Taxi Driver

Side 1

1

Indledning

I min større skriftlig opgave vil jeg fokusere på Hollywood i 1970’erne som det overordnede område. Filmen jeg har valgt at analysere er Martin Scorseses Taxi Driver fra 1976 med Robert De Niro i hovedrollen.

Indledningsvis vil jeg forklare lidt om 60’erne og hvad det skete både i og udenfor kulisserne. Desuden vil jeg redegøre for nogle af tendenserne i 70’ernes Hollywood. Herefter vil jeg introducere filmen i et kort referat. I min personkarakteristik har jeg valgt at fokusere på hovedpersonen, da han er den mest prominente figur i filmen.

Den analyserende del af min opgave indeholder: Analyse af den narrative struktur, dramaturgisk analyse, filmiske virkemidler og analyse samt næranalyse af to udvalgte citater.

Derefter vil jeg kort vurdere filmen i forhold til sin samtid.

I min perspektivering har jeg valgt at skrive lidt om Scorsese og hans films udvikling og til sidst vil jeg HF 2. år

Bilag inkluderer: litteraturliste og shot-to-shot liste med tekniske detaljer.

I opgaven refereres der meget til scener i filmen. Dette er illustreret med fodnoter og i fodnoterne refereres der til kapitlerne på dvd’en. Hvis en film er nævnt vil der stå årstal, filmselskab og skuespillere i fodnoterne.

Med tekster gælder det samme princip.

Jeg har ikke lavet et afsnit om miljøbeskrivelse. Jeg valgte at det ikke var nødvendigt da jeg dækker det flere gange i løbet af opgaven.

Så sæt dig tilbage, med popcorn og sodavand og nyd opgaven. Det er næsten som en god film.

Hvordan det hele startede i 60’erne

I 1960’erne sker der markante ændringer i USA. Kernen i det amerikanske samfund bliver revet fra hinanden, normerne bliver splittet og folks livsanskuelser bliver taget op til revurdering.

Disse ændringer skyldes tre specifikke faktorer: Vietnam krigen, Borgerrettighedsbevægelsen og kvindefrigørelsen.

Med Vietnam krigens start sker der et brud mellem den unge og den ældre generation.

En modvilje opstår. De unge nægter at lade sig tvinge, af de ældre, til at myrde folk på den anden side af jorden i en uretfærdig krig. De unge protesterer og 400 universiteter går i strejke mod krigen.

Borgerrettighedsbevægelsen og de sortes nægtelse af et andenrangs borgerskab medfører voldsomme optøjer i ghettoerne og ophæver til sidst raceadskillelsen.

Kvindefrigørelsen medfører at kvinder stiller nye krav på rettigheder til bl.a. abort, lige løn og barsel.

Desuden kraftig protest mod vold i hjemmet, sexchikane og voldtægt.

Side 2

2

Disse tre næsten revolutionerende modstandsbevægelser, især kvindebevægelsen, har en enorm indvirkning på det amerikanske samfund. Det får folk til at fokusere på sandheder omkring sig selv og det hæmmende, mandligt strukturerede samfund, der er USA. En følelse af frihed breder sig og en tro på, at det folk kæmper for virkelig hjælper med til at ændre og sprænge rammerne. Alt dette har stor indflydelse på filmens verden, og også her sker der store forandringer.

1966, Hollywood, Californien. Den engang store drømmefabrik, med alle dens teknikere og skuespillere, står forladt. Publikum har travlt med deres familier eller er blevet lokket væk af fjernsynet. Alle de gamle Hollywood magnater, som regerer disse tomme imperier, er forvirrede, usikre og som de film de producerer,

                1
stort set irrelevante.

I 60’erne er der omkring 4-5000 drive-in biografer i USA med et nyt, ungt og trofast publikum, som de store filmselskaber ignorerer. Mange af de film, der bliver produceret i 60’erne, bliver ikke opkøbt af de store filmselskaber. Kun nogle af dem bliver og filmselskaberne føler ofte, at filmene enten er for vovede, eller at

                                             2
folk ikke vil forstå dem. De bliver typisk vist i arthouses

eller drive-in biografer. Det er her i disse arthouses og drive-ins, at ændringerne starter.

En instruktør ved navn Roger Corman, med kælenavnet ”kongen af b-filmene,” har sammen med American International Pictures opbygget en kæmpe forretning ved at lave lavbudgets b-film, som er et kæmpe hit hos de unge. Han bliver så succesfuld, at han begynder at træne og hyre nye aspirerende, talentfulde instruktører, som ikke kan få arbejde hos de store filmselskaber, til at lave hans film for ham. Disse instruktører er blandt

andre: Francis Ford Coppola, Jonathan Demme, James Cameron og Martin Scorsese.^{3}

Denne nye bølge af instruktører, inspireret af udenlandske arthouse film, bliver senere kaldt faddere til ”The Last Golden Age in Cinema,” også kendt som ”New Hollywood.”

Tendenser i Hollywood, 1970’erne

                                                                           4
Karakteristisk for de film, der udkommer i 70’erne, er, at instruktørerne får kreativt selvstyre. Dette er

indbegrebet af ”The Last Golden Age in Cinema”. Instruktørens frihed til skabe noget nyt og banebrydende.

Dette afspejles klart. De nye film er mørke, samfundskritiske og dykker ned i psyken på personer, som er socialt udstødte: kriminelle, rebeller og endda psykopater etc. Hovedpersonerne bliver ofte moralsk tvetydige og skillelinien, mellem helten og skurken og godt og ondt, kan være sløret. Det seksuelle indhold bliver

1

Easy riders, raging bulls 2003 (kap.1)

2

En lille biograf der typisk viser selvstændige film

3

Easy riders, raging bulls 2003 (kap.2)

4

På engelsk bruges ordet auteur (Fransk for forfatter)

Side 3

3 stærkere og blodige skuddueller og dødsscener bliver mere normalt. Også måden historierne fortælles på

                                                                               5
ændres. Kronologien bliver fordrejet og forstyrrende ”twists” forekommer mere i slutningen af film .

Disse, i starten små, samfundskritiske arthousefilm, vinder stor jubel hos den desillusionerede ungdom, oven på Vietnam krigen. Filmselskaberne tjener store summer penge og en hel række instruktører opnår at få kreativt selvstyre over deres film. Dette sker dog først efter at de har scoret kassen for deres respektive filmselskaber.

United Artists giver som et af de første store filmselskaber fuld kontrol til John Schlesinger, som laver

filmen Midnight Cowboy^{6}. Den er til dags dato den mest kontroversielle filmselskabsproduktion og den
første film med en X rating^{7}. Francis Ford Coppola er også en af de instruktører, der får fuldstændig kreativ
kontrol og The Godfather^{8} bliver den første film, der har premiere over hele Amerika. Den starter på 400

biograflærreder samme dag, hvilket der på den tid er uhørt. Et år senere udkommer Martin Scorseses Mean

                                                            9
Streets og den falder i god jord hos hans venner, de såkaldte ”movie brats.”

Fem uger senere har The

Exorcist^{10} premiere over hele landet og på samme måde som The Godfather starter den i et hav af biografer.

Mean Streets bliver taget af plakaten, men Scorsese bliver hermed etableret som en seriøs og talentfuld instruktør.

                                                                             11
I 1975 opstår et nyt udtryk i Hollywood. Blockbusteren. Steven Spielberg har med sin film Jaws skabt et

nyt fænomen. Folk står bogstaveligt talt i kø hele vejen rundt om biografen for at få billetter til filmen. Et andet karakteristika for 70’erne var disse nye instruktørers velvillighed til at omfavne den fremskredne teknologi. Coppola, Spielberg og Lucas bliver pionerer indenfor special effects og skaber hermed nye muligheder og grænser i filmens verden.

Disse nye instruktører gør film relevante igen og, vigtigst af alt, tiltaler det moderne publikum. Efter disse kæmpe film har filmselskaberne fået opskriften og publikumet tilbage igen. De store egoer og den autokratiske kontrol, instruktørerne forlanger, er ikke længere en nødvendighed og herefter begynder

                                       12
filmselskaberne så småt at overtage magten igen.

I 1976 er Scorsese klar med sin nye film. En lidt anderledes film, ved navn Taxi Driver.

5

http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_film#1970s:_The_.27New_Hollywood.27_or_Post-classical_cinema

6

Midnight Cowboy, 1969, United Artists, Dustin Hoffman, Jon Voight

7

Indikerer indhold af seksuel eller voldelig natur.

8

The Godfather, 1972, Paramount, Marlon Brando, Al Pacino

9

Francis Ford Coppola, Brian De Palma, George Lucas, og Steven Spielberg

10

The Exorcist, 1973, Warner Bros., Ellen Burstyn, Max von Sydow

11

Jaws, 1975, Universal, Roy Scheider, Richard Dreyfuss

12

Easy riders, raging bulls 2003 (kap.9)

Side 4

4

Referat af Taxi Driver

Travis Bickle er en 26-årig mand. Han er Vietnam veteran og kører taxa i nattetimerne. Vi følger den mentale nedbrydning af en mand styret af ensomhed og desperation. Betsy er kvinden han ikke kan få og Iris er luderen han ikke kan redde. Langsomt påvirkes han af storbyens råddenskab. Volden, luderne og den makabre og umenneskelige livsstil forvandler ham og hans perforerede sind til en tikkende bombe, for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.

Personkarakteristik og analyse af Travis

Man får fornemmelsen af at Travis kun eksisterer i små rum. Man ser ham i taxagaragen og på valgkontoret, men Travises liv foregår stort set kun i hans taxa og på hans lille værelse. Han er på en måde begravet levende eller fængslet. Taxaen kan ses som en rullende metalkiste og hans værelse som et fængsel, der desuden har tremmer for vinduerne. Disse små rum giver et indblik i Travises psyke og indikerer rummet i hans sind. Når han bevæger sig udenfor er det for at se pornofilm og når han prøver at få social kontakt er det upassende. Dette er en indikator for hans afkoblede virkelighedsfornemmelse. Han har intet sexliv. Det hele foregår i hans hoved og han bliver stimuleret af disse pornofilm han ser. Travis er et produkt at den verden der omgiver ham. Hans sind er fyldt med junkfood, pornografi og den voldelige adfærd han ser på gaden og som filmens narrativ fremskrider, belastes han mere og mere. Travis lider tydeligvis af post-traumatisk stress syndrom efter krigen.

Vigtig for filmen er, Travises paranoia. Han opbygger en racistisk verden i sit sind hvor sorte mennesker opfattes som farlige skurke. Hele filmen bliver en slags paranoid vision hvor de sortes ansigter og skikkelser virker truende. Denne paranoide vision giver os et indblik i skabelsen af en psykopat. De små ting som alle mennesker reflektere over, gør Travis besat og bliver hele hans verden.

                                              13
Da Iris først sætter ind i hans taxa og bliver revet ud igen

, bliver denne krøllede 20$ seddel som Sport smider ind af vinduet endnu et objekt som Travis bliver besat af. Han bruger seddelen som et slags anker der fastholder ham i sin paranoide verden.

I diner scenen^{14} hvor Betsy og Travis snakker om musik citerer Betsy sangeren Kris Kristoffersen: ”He's a
prophet and a pusher/ Partly truth, partly fiction/ A walking contradiction.” Travis føler sig øjeblikkeligt truet

og svarer hurtigt ”I’m no pusher.”

I scenerne med Betsy spiller Travis en påtaget rolle. Han prøver at være den flinke fyr og fremstå jordbundet, men da han tager Betsy med i biografen kommer det frem at han ikke har nogen virkelighedsfornemmelse.

13

DVD: Kapitel. 7

14

DVD: Kapitel. 5

Side 5

5

Han ender med at frastøde hende og skræmme hende væk. Dette belaster Travises usikkerhed og paranoia endnu mere.

Scenen i taxaen med Scorsese selv som passager er en nøglescene. Passageren kontrollerer Travis, fortæller

                                                                                 15
ham hvad skal og ikke skal gøre og begynder derefter at snakke om at slå figuren de ser i vinduet ihjel . Her

sker der noget i Travises hoved. Han kommer for første gang tæt på volden og den verden han ultimativt selv bliver trukket ind i.

                                                            16
I cafeteria scenen, da Travis står udenfor cafeteriet og snakker med Wizard

, er det så småt begyndt at gå op for ham at der er noget galt. De tanker han har inde i hovedet gør at han beder Wizard om hjælp, men Wizard forstår ikke Travis og kommer med en masse klichéer.

Travis er nu helt alene og her begynder den onde spiral nedad. Han bevæger sig mod afgrunden og nu er der ingen vej tilbage. Nu skal der renses ud i ”skidtet.”

Efter Travis har haft sit møde med pistol sælgeren Andy bliver han en slags narcissistisk skuespiller i sit eget stykke. Han træner sin krop og med sine våben sit skudsigte. Han ser sig selv i spejlet, som den heroiske pistolslænger, men han er sit eget publikum. Herefter bliver Travis mere og mere mærkelig og voldelig. Han forbereder sig til et opgør og hvad han tror der er retfærdighed, men kommer selv til at reflekter alt den vold

han hører om og ser på gaden. Efter røveriscenen i kiosken^{17} cementeres det fast. Nu er der virkelig ingen vej

tilbage.

I bordel scenen^{18} er mørket på en måde en refleksion af Travises sind. Filmen ligger hele tiden på grænsen af

virkelighed og hallucination og det er aldrig til at sige med sikkerhed om det Travis ser er virkelighed eller en refleksion af hans tilstand. Ved at gøre dette kan man se at Scorsese er inspireret af den tyske ekspressionisme hvor verdenen omkring personerne, i filmene, bevidst var skabt til at reflektere deres forstyrrede, splittede sindstilstand. Igennem filmen viser Scorsese en normal verden, men øjeblikkeligt modsætter han den med den mørke, uhyrlige verden. Det er her på grænsen mellem disse to verdener at

                                                                         19
Travises bevidsthed ligger. I frokostscenen dagen efter beslutter Travis sig for at redde Iris.

Til sidst kollapser Travises sind i vrede og vanvid og han stormer bordellet i en forskruet redningsaktion.

Blodet flyder og galskaben raser og det ender men Travises undergang.

Efter Travises død skaber Scorsese en slags coda og vender det hele rundt. Vi er tilbage i Travises rum og ser avisartiklerne på vægen. Her hører vi Irises far fortælle os at Travis er en helt. Travis har skudt en mafioso.

Her går filmen på en måde fuld cirkel. Travis reddede faktisk verdenen. Travis, den sindssyge, viser sig i enden at blive set af verdenen, som den helt han hele tiden ville være. Det vi skal forstå ved denne sidste

15

DVD: Kapitel. 10

16

DVD: Kapitel. 11

17

DVD: Kapitel. 17

18

DVD: Kapitel. 21

19

DVD: Kapitel. 22

Side 6

6 sekvens er at en sindssyg mands handlinger kan fortolkes som en ikke sindssyg mands handlinger og at et rent tilfælde af en psykotisk voldshandling kan læses som handling for samfundets skyld.

“Listen you fuckers, you screwheads...Here's a man who would not take it anymore, who stood up against the scum, the cunts, the dogs, the filth, the shit. Here is someone who stood up… Here is... ” – Travis Bickle Analyse af den narrative struktur

Filmen er opbygget kronologisk og handlingen er struktureret lineært. Filmen skal ses fra Travises synspunkt. Ingen af de andre personers tankeproces træder ind. Dette isolerer Travis og gør at man kan identificere sig med ham. Dog er identifikation ikke meningen. Nogle vil kunne lide Travis, andre ikke.

Meningen er at skabe en interesse for denne person og den rejse man tager på igennem filmen med ham.

Fortælleforholdet i Taxi Driver fungerer igennem Travis, via voice over. Han læser op fra sin dagbog som kører parallelt med det han laver og agerer en slags jeg-fortæller gennem filmen, hvilket binder den sammen.

Denne effekt skaber identifikation, men stemmen han bruger når han læser op er ikke den samme stemme som han taler med, så vi får fornemmelsen af at Travis er isoleret og afkoblet fra omverdenen.

”Loneliness has followed me all my life... in bars and cars, sidewalks, stores... everywhere. I'm God's lonely man. ” – Travis Bickle

Der er flere set-up/pay-offs i filmen. Her vil jeg gennemgå de fleste kronologisk rækkefølge.
Kontor scenen^{20} hvor Betsy fortæller Tom om en mand der kunne tænde tændstik selvom han manglede de

tre midterste fingre på hånden er et set-up. Pay-off kommer hvor Travis skyder fingrene af den gamle mand

                    21
der vogter Sports bordel.

Palantine sætter sig ind i Travises taxa. Travis ævler om at skylle alt skidtet ud, hvilket er et set-up. Pay-off

kommer senere hvor han vil at myrde Palantine.^{22}

                                             23
Da Travis står udenfor cafeteriet og snakker med Wizard

er de belyst af det skarpe røde neonlys hvilket er

                                        24
et set-up. Pay-off er blodbadet der kommer senere.

20

DVD: Kapitel. 4

21

DVD: Kapitel. 26

22

DVD: Kapitel. 24

23

DVD: Kapitel. 11

24

DVD: Kapitel. 26

Side 7

7

Eftet han næsten har kørt Iris ned^{25}, løber en mand ned af fortovet og skriger: ”I’ll kill her, I’ll kill her.”

Dette er set-up og pay-off er senere i bordellet da den gamle mand løber efter ham og skriger: ”I’ll kill you,

          26
I’ll kill you.” Det er er noget af det han ser på gaden som han vil rense ud i. Så de to ting er på en måde et

spejlbillede af hinanden.

                                                27
Til sidst i spejlscenen hvor bevæbner sig selv og gør sig klar

står Travis og kigger på Palantines

                                                                             28
valgplakater. Dette er et set-up. Pay-off er scenen senere hvor har i sinde at snigmyrde Palantine .

Et klart set-up er efter han har besøgt Iris i bordelscenen. Han møder den gamle mand på gangen som siger:

”Come back anytime, cowboy” og Travis siger: ”I will.”^{29} Her indikeres at han har noget ”unfinished

business” som skal færdiggøres.

Alle referencerne til øjne er et set-up. Til sidst efter bordelscenen da vi bevæger os ud igen ser vi Sports øje-

ring^{30}. Dette er et pay-off idet at vi nu har set alt den fysiske vold med vores egne øjne.

Dramaturgisk analyse

Man kan bruge berettermodellen til at demonstrere dramaturgien i Taxi Driver. Berettermodellen er en model over den klassiske dramakonstruktion. Den består af syv elementer.

Det førtes element er anslaget, som er en slags appetitvækker. Vi ser en taxa køre forbi og en mand kigge ud

i gennem forruden^{31}. Her bemærkes hovedpersonen og miljøet. Desuden indikeres hovedkonflikten og

genren. Det manden ser på gaden for stor betydning for filmen senere og genren indikeres at være en psykologisk thriller. Det anden element er præsentationen, som introducerer hovedpersoner og miljøer.

Manden kommer in på kontoret hos et taxaselskab. Her introduceres hans udseende og navn. Han hedder Travis Bickle og han søger arbejde som taxachauffør. Travis forklarer lidt om sig selv og han får jobbet. Vi

                                                                            32
bliver også præsenteret for miljøerne i filmen. Travises værelse, hans taxa og New Yorks gader . Det tredje

element er uddybningen. Her etableres konflikten. Vi følger Travis i hans arbejde rundt på gaderne og ser hans isolation og inhabilitet til at begå sig i en verden af vold og fordærv. Vi ser Travis blive forvandlet til en psykotisk person. Hver hændelse han udsættes for, driver hans sind længere ud på vanviddets rand. Hans

ensomhed gør han forfølger en ung dame ved navn Betsy^{33} og her etableres en af delkonflikterne. Hun vil

ikke have ham for han er ikke en del af hendes verden og det skaber mere splittelse i Travises sind. En anden

25

DVD: Kapitel. 12

26

DVD: Kapitel. 26

27

DVD: Kapitel. 15

28

DVD: Kapitel. 24

29

DVD: Kapitel. 21

30

DVD: Kapitel. 27

31

DVD: Kapitel. 1

32

DVD: Kapitel. 2

33

DVD: Kapitel. 3

Side 8

8 delkonflikt der etableres er luderen Iris. Hun sætter sig ind i Travises taxa men bliver revet ud af hendes

alfons Sport^{34}. Iris bliver vigtig for filmens handling og slutning. Det fjerde element er point of no return,

her er der ingen vej tilbage, dette er hovedpersonernes afgørende fase og her træffes de definitive beslutninger. Point of no return indledes med Travises diskrete råb om hjælp. Travis spørger sin ”ven,” taxachaufføren Wizard til råds. Hans tanker er begyndt at besætte og overtage ham, men Wizard forstår ham

ikke^{35}. Her starter spiralen nedad mod det uundgåelige. Han anskaffer sig våben, begynder at træne sin krop

                                                                                   36
og bliver mere og mere sindssyg. Definitivt er point of no return da Travis skyder røveren i kioskscenen .

Her ryger han ud over grænsen og nu er der ingen vej tilbage hverken for publikum eller Travis. Det femte element hedder konfliktoptrapningen, og kendetegnes ved, at hovedkonflikten optrappes og bliver den bærende konflikt, hjælpekonflikterne er ved at blive afviklet og den afgørende kamp kan begynde.

Delkonflikten med Betsy ender i at Travis prøver at snigmyrde Betsys arbejdsgiver, præsidentkandidaten

                                                     37
Palantine, men mislykkes da han opdages af secret service agenter

. Travis retter nu sit fokus mod Iris og gør det til hans mission at redde hende fra alfonsen Sport. Det sjette element er konfliktløsningen eller klimaks, hvor hovedkonflikten får sin afklaring og spændingen kulminerer. Klimaks starter mens Travis kører gennem byen mod bordellet. Han ankommer, konfronterer Sport og skyder ham. Derefter går han ind i

                           38
bordellet og så bryder helvede løs

. Det voldsomme blodbad ender med Travises egen død. Det syvende element er udtoningen og kendetegnes ved en reaktion på udfaldet af konflikten. Her ser vi eftervirkningen af Travises voldshandling. Han bliver hyldet som en helt eller nærmest en slags martyr. Den sidste scene er en slags drømme- eller dødssekvens hvor Travis møder drømmepigen Betsy. Han kigger sig i spejlet og må

                                   39
dreje det, fordi han ikke kan lide det han ser

. Filmen slutter med credits.

Filmiske virkemidler og analyse

Filmen starter og vi ser de blodrøde bogstaver på sort baggrund med filmselskabets og stjerneskuespillerens navne. Der er skruet helt op for farven som gør de røde bogstaver meget skarpe. Allerede her virker det som om at noget ikke er helt som det skal være. Musikken starter før vi får det første billede af dampen fra gaden.

Taxaen ruller igennem dampen. Musikken intensiveres og vi kommer helt tæt på taxaen hvilket virker lidt forstyrrende og så får vi titlen på filmen.

Vi ser filmen fra Travises synspunkt. Det han ser omkring sig er sleske personer, fordærv og en by i forfald.

Dette er essentielt for filmen og Travises udvikling.

34

DVD: Kapitel. 7

35

DVD: Kapitel. 11

36

DVD: Kapitel. 17

37

DVD: Kapitel. 24

38

DVD: Kapitel. 27

39

DVD: Kapitel. 28

Side 9

9

                                                                                   40
Filmens anden indstilling er et ultranært billedudsnit af Travis der stirrer ud gennem forruden af sin taxa .

Dette er et metafor for filmen. Øjnene og hvad de ser, hvordan de beder publikum anskue verden, er meget vigtigt for hvordan handlingen i filmen er struktureret og der indikeres at filmen er en psykologisk thriller.

Her leges med den filmiske tid. Travis ser ud gennem ruden i slow motion^{41}. Der antydes allerede her, at han

har været i krig. Veteranerne kom ofte hjem med skærpede sanser og reaktionsevner. Farverne fra trafiklys

                          42
og neonskilte oplyser hans ansigt

. Det røde lys kan symbolisere en slags fremkomst fra et skræmmende sted så som krigen. Måske endda helvede. I frokostscenen med Travis og Iris, snakker Travis om alfonsen Sport. Han siger at han er en morder og Iris svarer tilbage: ”Did you ever look at your own eyeballs in the mirror.” En reference til at Travis reflektere verdenen omkring ham. Netop det med øjnene kommer vi tilbage til senere.

Lyssætningen i filmen er mørk. Scorsese er meget inspireret af noir genren hvor denne belysning er normen og det skinner klart igennem. Handlingen foregår mest om natten eller i lukkede rum. Der er næsten low-key belysning hele vejen igennem filmen, men efter Travis har været i biografen, skifter sceneriet. High-Key belysning. Farverne bliver klare og strålende, og kameraføringen går kort fra at have været fast og

                                     43
disciplineret til håndholdt og en smule kaotisk

. Man får et glimt ind i en anden verden uden Travis. En

                                                                  44
verden Travis ikke er en del af, men kigger ind i. Her ser vi at han forfølger Betsy.

Men filmen er ikke kun visuelt mørk den er også emotionelt mørk. Travises paranoia og disse truende skurke

                                               45
bliver understreget af kameraføringen i scenen på cafeteriet

. Travis kigger sig omkring og kameraet bevæger sig i slow-motion mod disse truende figurer.

Kameraet bevæger sig ofte nervøst omkring for at finde ud af hvad Travis kigger på og hvordan han ser

                                           46
tingene. I starten af diner scenen med Travis og Betsy

ser vi også disse hurtige kamerabevægelser der indikere at noget er galt. En hurtig håndholdt travel ind til bordet og så klippes der til en over-the-shoulder af Travis kiggende på Betsy og så tilbage hvor Scorsese indrammer dem begge ved bordet i two-shot. Næste indstilling klippes der til Travis. Han er isoleret og alene i billedet. Samme teknik bruges senere i scenen

med Iris.^{47} Man får igen følelsen af at Travis er afkoblet fra hans medmennesker og at han ikke kan forbinde

sig socialt. Han er også placeret lidt til venstre i billedet, som kan bære mindst. Hvis der ikke var det store glas vindue bag ham, med bilerne og menneskerne som går forbi, ville billedet vælte mod venstre. Det bliver dog det balanceret ud, men skaber en fornemmelse af uro. Hele filmen igennem er der mange indstillinger som denne. Dette er typisk for komposition i filmen. Med inspiration hentet fra Hitchcock, laver Scorsese

40

DVD: Kapitel. 1

41

DVD: Kapitel. 1

42

DVD: Kapitel. 1

43

DVD: Kapitel. 2

44

DVD: Kapitel. 3

45

DVD: Kapitel. 4

46

DVD: Kapitel. 5

47

DVD: Kapitel. 22

Side 10

10 hans billedekompositioner en lille smule ufokuseret eller ucentreret. Han placerer elementer udenfor det gyldne snit eller blokerer blikretningen hvilket indikerer at noget dårlig er ved at ske og skaber disharmoni.

                                                                   48
En interessant kamerabevægelse er i scenen hvor Travis snakker i telefon med Betsy .

Travis er placeret i halvnær helt over i højre side af billedet. Imens han snakker laver kameraet en travel eller dolly shot mod højre og over i en tom korridor. Dette symboliseret Travises sindstilstand. Et indelukket rum og Travis der er ude af stand til at fokusere.

Der bruges high-angle kameravinkler en del gange, af ting som er på et bord. Fx da Travis er inde i

                                                           49
pornobiografen og køber slik og sodavand, her ses varerne direkte oppefra

. Dette fugleperspektiv er for at pointere at Travis er meget usund og lever kun af junkfood. Første gang kameraet panorerer hen over af hans

                                    50
værelse er det også fyldt med junkfood affald .

                                                                          51
Et andet er i cafeteria scenen hvor Travis stirrer hypnotiseret ned i et glas med brusetabletter . Her ser vi

ham først nedefra i frøperspektiv og derefter glasset i et high-angle shot. Dette har noget at gøre med, at i Travises verden er der kun Travis. Han fiksere på boblerne og registrerer intet andet omkring sig. Via et zoom helt ned i glasset understreges hans paranoia igen og boblerne virker næsten truende.

Dette er en intertekstuel reference til en Jean-Luc Godard film ved navn Two or Three Things I Know About

Her.^{52} En anden er i taxascenen med Scorsese som passager hvor vi ser kvinden i vinduet.^{53} Dette er en

                                    54
reference til Alfred Hitchcocks Rear window

som handler om at kigge ind gennem vinduer og betragte

folk. Endnu en er Psycho.^{55} Scorsese har studeret Hitchcock meget og Travis minder i hans vanvid meget om
Norman Bates. Og så er der også The Searchers^{56} som jeg vil komme ind på i min perspektivering.

Klipningen variere mellem langsom og hurtig kontinuitetsklipning. Klipningen er det meste af filmen forholdsvis langsom da indstillingerne er lidt lange. For at simulere at der går tid mens Travis kører rundt i

                          57
sin taxa bliver klipningen hurtig

. Der klippes mellem Travis, trafiklys han passere og taxameteret der kører i små, hurtige indstillinger. Et andet sted hvor klipningen kort accelerere er efter at Travis og Betsy har været

i biografen^{58}. Der klippes hurtigt frem og tilbage for at intensivere skænderiet. I scenen efter skyderiet på

       59
bordellet bruges der montage klipning. Et high-angle crane shot trækker os hele vejen tilbage gennem

voldsscenariet og ved hjælp af dissolves springer vi fra blod på vægen til pistoler på gulvet til de døde mænd og så ud på gaden. Dette en elliptisk klippeform og bruges til at springe i tid.

48

DVD: Kapitel. 8

49

DVD: Kapitel. 2

50

DVD: Kapitel. 2

51

DVD: Kapitel. 4

52

Two or Three Things I Know About Her, 1967, New Yorker Films, Joseph Gehrard, Marina Vlady

53

DVD: Kapitel. 10

54

Rear window, 1954, Paramount Pictures, James Stewart, Grace Kelly

55

Psycho, 1960, Paramount Pictures, Anthony Perkins, Janet Leigh, Vera Miles

56

The Searchers, 1956, Warner Bros., John Wayne, Jeffrey Hunter, Natalie Wood

57

DVD: Kapitel. 3

58

DVD: Kapitel. 8

59

DVD: Kapitel. 27

Side 11

11

Lyden i Taxi Driver giver struktur. Det samme asynkrone stykke blues/jazz musik bruges mange gange som

underlægning mellem scenerne. Dette er for at skabe kontinuitet i handlingsforløbet og er en

                    60                                                   61
stemningsbærende faktor . I scenen hvor Travis sidder på sit værelse og vælter sit fjernsyn sker der noget

med musikken. Disse lange toner fra blæseinstrumenter og korte slag på en lilletromme, sammen med nærbilledet af Travis der har hovedet i hænderne giver er fornemmelse af afmagt og vanvid. Her koger Travis over.

Musikken er desuden komponeret af Bernard Herrmann der også lavede musikken til Citizen Kane^{62} og

mange af Hitchcocks film.

Næranalyse af udvalgte citater

I min næranalyse af udvalgte citater har jeg valgt at analysere kapitel 15 og 25, 26, 27. Jeg vil påpege fejl og analysere de forskellige indstillinger. Se bilag for shot-to-shot liste og tekniske detaljer.

Første citat:

Vi er i Travises rum. Travis står foran spejlet og spinder pistolen rundt om sin finger (Ins.1). Dette er en reference til cowboys, det vilde vesten og den måde Travis ser sig selv på. Han er en cowboy og en helt. Han bevæbner sig selv og tager sin jakke på (Ins.2). Spejlbilledet reflekterer en slags personlighedsspaltning. Det er som om han er genfødt på ny. Han polerer sin fremførelse, i en monolog med sig selv (Ins.4), til når han skal konfrontere ”skidtet” på gaderne. Her kommer så den famøse replik: ”You talking to me… You talking to me. Well I’m the only one here, so you must be talking to me” (Ins.6). Dette er manden indeni hans hoved som taler til alle de fjender og trusler, han ser omkring sig. Han taler med hele den påtagede hårdhed og som en der er fuldstændig rablende vanvittig. Han tror at han kan skyde enhver der nærmer sig og fjerne truslen mod hans liv. Pointen er at så længe det bare er i spejlet er det kun skræmmende. Men faktum er at Travis bryder ud af sit rum og ender med at skabe død og ødelæggelse.

High-key belysning. Reallyd fra gaden. effektlyd hvor pistolen springer frem fra ærmet (Ins.3,6,13). Travis er næsten hele scenen placeret i højre side af billedet. Denne ubalance skaber uro og en fornemmelse af at det er noget der ikke er som det skal være. Desuden fornemmelsen af at der er noget galt med Travis.

Scorsese ender dette lille show med Travises egen stemme i voiceover mens er han betragter Palantines valgplakater med foragt (Ins.9,10,11,12,13). Denne indstilling lægger op til senere hvor han vil snigmyrde Palantine.

60

Fokus, 2. udgave, 2002, Per B. Katz, Henrik Poulsen

61

DVD: Kapitel. 20

62

Citizen Kane, 1941, RKO Pictures, Orson Welles

Side 12

12

Musikken intensivere stemningen. Her er der brugt montage klipning via dissolves og Travises drejende bevægelse som bliver gentaget (Ins.8,9,10). Denne fragmenterede klippestil symboliserer Travises fragmenterede sind. Til sidst ser vi Travis i et high-angle shot liggende på sin seng i fuld kampuniform med alle hans våben. Han er klar til kamp.

Imens læser Travis op fra sin dagbog. Et nærbillede af to ord i dagbogen er klippet ind: ”Here is…” (Ins.12) og så et billede af Travis der trækker sin pistol og siger: ”You’re dead.” (Ins.13)

Andet citat:

Taxaen ruller ned af en sidegade og stopper foran bordellet. Musik intensiveres. Hurtige slag på en lilletromme, lange skingre trompettoner kombineret med en tamburin lægger op til det endelige opgør.

Det håndholdte kamera og Travises hurtige fremgang skaber følelsen af drama. Efter Travis har skudt Sport, sætter han sig på trappestenen (Ins.1). I næste indstilling er der en kontinuitetsfejl. I forrige indstilling sad Travis ned. I denne indstilling kommer han ind fra højre (Ins.2). Han er filmet i frøperspektiv da han går op ad trappen og ind i bordellet. Dette giver fornemmelsen af at Travis besidder magten. Han har kontrol over tingene, ind til videre.

Indenfor i bordellet bevæger Travis sig ned af den smalle gang filmet i en over-the-shoulder travel (Ins.3).

Travis virker fanget nu, som om der ingen vej er tilbage. Den mørke low-key belysning hjælper med til at give følelsen af at her er beskidt og usselt. Da Travis skyder accelererer klipningen drastisk. Ekkoet fra pistol skuddet giver genlyd i gangene og via de hurtige indstillinger bliver vi hevet op til værelset hvor Iris er

(Ins.6,7,8). Iris vender hovedet forskrækket i slow-motion (Ins.9). Dette vil jeg forklare senere.

I indstilling 3 - 11 ser vi et slags hurtigt mønster. Den nemmeste måde at forklare det på er:

Ins.3: Travis set bagfra,

Ins.4: Han skyder, bang!.

Ins.5: Han får blod i hovedet.

Ins.6,7,8,9: Vi bliver hevet op til Irises rum.

Ins.10: Tilbage til blod i hovedet indstillingen.

Ins.11: Travis set bagfra igen, bang!, han bliver selv skudt. (Læs det med sort kun.)

Dette gør Scorsese for hurtigt at hive os væk fra actionen i et kort øjeblik og op til den såkaldte ungmø i fare og derefter hurtigt tilbage til actionen igen. Det giver publikum tid til at ånde før blodbadet fortsætter.

fugleperspektiv af den lange gang. Her fornemmer vi at Travis er ved at miste overtaget og det at han er placeret i midten gør at han virker fanget (Ins.16). Her er desuden et overspring eller brud i handlingsaksen.

Kameraet er placeret i loftet, men laver et 180 graders spring over på den modsatte side.

Herefter bliver der leget med den filmiske tid. Alt går i slow-motion (Ins.20-24). Forklares senere.

Side 13

13

Da Travis bliver skudt af manden fra Irises værelse og synker ned af væggen ses han i fugleperspektiv

(Ins.25). Han bliver helt lille i forhold til hvor vi før har set ham tæt på. Der er for at vise at Travis er gået fra at have magten til at miste den. Travis rejser sig i slow-motion og får den gamle mand på ryggen som han slår ihjel i en serie af hurtigt accelererende indstillinger (Ins.45-52).

De sidste indstillinger er filmet i et monumentalt high-angle shot (Ins.58-66). Alle de foregående high-angle shots har ledt op til dette og på en måde bliver filmens struktur konkluderet igennem denne indstilling. På samme tid når Travis konklusionen af alle de vanvittige forberedelser han har foretaget sig igennem filmen og det hele forsegles i et slags lukket system.

Imens vi bliver trukket tilbage gennem dette tableau af død og ødelæggelse er det som om tiden står stille. Vi ser blodet på væggene og de døde mennesker liggende på gulvet og vi bevæger os, men tiden er kollapset og vi er frosset fast i observationen af døden omkring os.

Dette er grunden til brugen af slow-motion. Målet er at fryse scenerne fast i hovedet på os. Scenerne trækkes ud og tiden står næsten stille. Meningen er at bibeholde oplevelsen og efterlade et varigt minde.

Vurdering af filmens placering i sin samtid

Det er vigtigt at huske at Taxi driver er en efterkriges film. Den udkom i biograferne 10 måneder efter USA havde trukket sig ud af Vietnam. Under filmens narrative overflade handler filmen om de massive og politiske ændringer der fandt sted, før og under krigen og mest af alt de konsekvenser det førte med sig.

Krigen og tre snigmord på politikere efterlod et stort ar på 60’erne. Konteksterne i Taxi Driver (på den tid den blev udgivet) var som et åbent sår i det amerikanske samfund. Det virkede som om det amerikanske samfund lå på grænsen til sammenbrud og Travis Bickles liv fangede frustrationerne hos en hel gruppe

                                             63
amerikanere der følte sig fremmedgjorte og magtesløse.

Perspektivering: Scorsese og hans films udvikling

I min perspektivering har jeg valgt ikke kun at fokusere på film fra perioden, men også en ældre film Scorsese er inspireret af og som har mange ligheder og stor indflydelse på Taxi Driver. Desuden vil jeg fortæller lidt om Scorsese og hans film udvikling.

63

http://www.geocities.com/oifnolykous/taxidriver.html

Side 14

14

                                                         64
Martin Marcantonio Luciano Scorsese er født og opvokset i Little Italy

, New York. Som barn bliver

Scorsese tit syg. Han har astma og kan ikke rigtigt lege med de andre børn. Derfor bruger han meget tid på at gå i biografen. Det er ikke altid de kulturelle korrekte film, som almindelige folk går i biografen for at se, der inspirerer Scorsese. De mere obskure film, frem for de prestigefyldte film, er dem som Scorsese falder for.

Fra begyndelsen ser Scorsese film som en måde at udtrykke sig på. Han er interesseret i instruktøren.

Specielt dem vendte om på systemet for at få deres vision op på lærredet^{65}.

Scorsese elsker film. Han er en protegé af filmhistoriens utallige instruktører og har studeret temaer, stil og genre. Dette har uden tvivl påvirket hans egne film.

Temaerne i Scorseses film handler næsten altid om en af to ting, italiensk-amerikansk identitet og katolsk skyld og frelse. For det meste begge. Det første ses tydeligt i film som Mean Streets, hvor det hårde liv på New Yorks gader tvinger unge italienske mand Charlie ud i et kriminelt liv. Det hårdkogte gangsterdrama

The Goodfellas^{66} er ingen undtagelse. Filmen portrættere et stereotypisk billede af italienske amerikanere

som voldelige mafiamedlemmer. Dette er Scorsese fortrukne genre. Det voldelige samfund, som han er opvokset i, og en overdreven maskulinitet tiltaler ham. Dette er gennemtrængende i hans film. Det ses i

Raging Bull^{67} hvor bokseren Jake La Motta i sin sidste kamp bliver sønderbanket og taber kampen, men til

sidst går over til sin modstander og siger:

”Hey Ray, I never went down, man. I never went down.” Denne rå brutalitet går igen og igen i Scorseses film. I Taxi Driver er stilen både visuelt og følelsesmæssig mørk og tydeligt inspireret af den franske film-noir periode som strækkede sig fra 1940’erne til sidst i 50’erne. Derfor er Taxi Driver en neo noir eller ny

                                                                   68
noir film. Taxi Driver kan desuden perspektiveres til Michael Ciminos Deer Hunter hvor Vietnam krigens

rædsler påvirker de to hovedpersoner så meget, at den ene bliver sindssyg og mister lysten til at leve. Det samme sker på en måde med Travis. Krigen har ændret hans liv og givet ham uforglemmelige ar. De frygtelige oplevelser Travis har haft, påvirker ham så meget at det i enden bliver hans undergang.

Scorsese har en MFA^{69} fra New Yorks Tisch School of the Arts og har også undervist der. Hans film er

                                                                                70
oscarnomineret 64 gange og har vundet 15 gange. Han vandt selv bedste instruktør for The Departed .

Han skaber en arena hvor en begivenhed finder sted, som har en slags improvisatorisk følelse, men uden at

være improviseret – Ellen Burstyn om Scorsese.^{71}

64

En lille bydel i New York hvor der hovedsageligt bor italienere

65

A Personal Journey With Martin Scorsese Through American Movies Part.1 (1995)

66

The Goodfellas, 1990, Warner Bros., Robert De Niro, Ray Liotta, Joe Pesci

67

Raging Bull, 1980, United Artists, Robert De Niro, Joe Pesci

68

Deer Hunter, 1978, Universal, Robert De Niro, Christopher Walken, Meryl Streep

69

Master of fine arts, Afgangsbevis.

70

The Departed, 2006, Warner Bros., Leonardo DiCaprio, Jack Nicholson

71

Easy riders, raging bulls 2003 (Sek.2, kap.12)

Side 15

15

I filmen The Searchers^{72} kan man drage mange paralleller til Taxi Driver, både i temaer såvel som handling.

Travis Bickel og Ethan Edwards er efterkrigs antihelte. Ethan fra borgerkrigen og Travis fra Vietnam krigen.

Hovedpersonen i The Searchers, Ethan Edwards, spillet af John Waynes, bliver besat af at rede en ung pige som er blevet fanget af indianere. De personificerer urenheden i samfundet for Ethan. På samme måde bliver Travis, som ser sig selv som er helt, besat af at redde Iris, der i hans hoved, er blevet taget til fange af ”skidtet” i New York City. Travis er forarget af det samfund som han lever i. Fyldt med prostituerede og pushere bestemmer Travis, ligesom Ethan, at tage sagen i egen hånd.

                                                                         73
I begge film gør heltenes besættelse dem sindssyge. Til sidst hvor Travis konfrontere Sport er også en

reference til The Searchers hvor Ethan møder sin ærkefjende, indianeren Scar. I deres vrede og besættelse ender de begge med at slå deres fjender ihjel.

                                                              74
I spejlscenen starter vi med at ser Travis spinde pistolen rundt med sin finger.

Dette er en western reference og også en parallel til The Searchers. Travis er en moderne cowboy.

Visuelt er filmene også ens. I The Searchers ser vi det røde landskab og den røde himmel. I Taxi Driver, de røde bil- og trafiklys, neonlyset fra gaderne og det røde lys fra cafeteriaet. Dette symbolisere et slags helvede

som både Ethan og Travis skal navigere.^{75}

Konklusion

Nøglen til at forstå Taxi Driver er, at forstå hvor målbevidst filmen er i at skabe denne degeneration af en person. Travis er et produkt af det system der aldrig gav ham en chance og han lider til den bitre ende under disse omstændigheder. Det er dette præmis Scorsese pointerer kraftigt i filmen; Hvordan en krig der ikke er værd at kæmpe kan knække en mand og avle en voldspsykopat. Filmen reflekterer samfundet igennem en mand på en måde. Flere politikere blev forsøgt snigmyrdet i krigsperioden og storbyernes dekadente miljø gav et opråb til revolution. Der var demonstrationer alle vegne og borgerne krævede forandring.

Netop denne sammenhæng gned salt i USA's åbne sår og gav grund til spekulation, hvilket stadig er relevant i dag. Taxi Driver er uden tvivl en kritik af det daværende amerikanske samfund. Og Scorsese var med til at lægge bunden for fremtidige generationer af filminstruktører og samfundskritikere.

72

The Searchers, 1956, Warner Bros., John Wayne, Jeffrey Hunter, Natalie Wood

73

DVD: Kapitel. 25

74

DVD: Kapitel. 15

75

http://www.geocities.com/oifnolykous/taxidriver.html

Side 16

16

Litteraturliste

Film:

Taxi Driver, 1976, Columbia, Robert De Niro, Jodie Foster

Easy riders, raging bulls, 2003

A Personal Journey With Martin Scorsese Through American Movies Part.1, 1995

Midnight Cowboy, 1969, United Artists, Dustin Hoffman, Jon Voight

The Godfather, 1972, Paramount, Marlon Brando, Al Pacino

The Exorcist, 1973, Warner Bros., Ellen Burstyn, Max von Sydow

Jaws, 1975, Universal, Roy Scheider, Richard Dreyfuss

Two or Three Things I Know About Her, 1967, New Yorker Films, Joseph Gehrard, Marina Vlady

Rear window, 1954, Paramount Pictures, James Stewart, Grace Kelly

Psycho, 1960, Paramount Pictures, Anthony Perkins, Janet Leigh, Vera Miles

The Searchers, 1956, Warner Bros., John Wayne, Jeffrey Hunter, Natalie Wood

Citizen Kane, 1941, RKO Pictures, Orson Welles

The Goodfellas, 1990, Warner Bros., Robert De Niro, Ray Liotta, Joe Pesci

Raging Bull, 1980, United Artists, Robert De Niro, Joe Pesci

Deer Hunter, 1978, Universal, Robert De Niro, Christopher Walken, Meryl Streep

The Departed, 2006, Warner Bros., Leonardo DiCaprio, Jack Nicholson

Bøger:

Fokus, 2. udgave, 2002, Per B. Katz, Henrik Poulsen

Filmens Historie, 2004, Mark Cousins

Nudansk Ordbog, 2006, Politikken

Internettet:

http://www.geocities.com/oifnolykous/taxidriver.html
http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_film#1970s:_The_.27New_Hollywood.27_or_Post-classical_cinema
http://en.wikipedia.org/wiki (Mange sider. Til at slå årstal og filmselskab på ovenstående film op)
http://www.imdb.com/

Side 17

17

Shot-to-shot liste og tekniske detaljer

Indstilling 1: Nærbillede af Travises hånd. Han spinder sin pislol omkring sin finger. Synkron effektlyd.

Indstilling 2: Halvtotal af Travis foran spejlet. Han er placeret i venstre side af billedet og kameraet filmer ind i spejlet. Han tager sin jakke på, med hans indenunder. Kameraet panorerer over på Travis. Travis mumler. Synkron lyd. Realyd fra gaden.

Indstilling 3: Halvnær af Travis og pistolen der ryger ud af ærmet. Synkron effektlyd.

Indstilling 4: Nærbillede af Travises ansigt. Travis i monolog med sig selv.

Indstilling 5: Halvnær af Travis der putter pistolen op i ærmet igen. Synkron effektlyd.

Indstilling 6: Nærbillede af Travis placeret helt til højre i billedet. Pistolen der ryger ud af ærmet. Monolog.

Synkron lyd.

Indstilling 7: Total af Travis. Han betragter Palantines valgplakater. Underlægningsmusik strater. Asynkron.

Indstilling 8: Dissolve til halvnær. Travis betragter Palantines valgplakater.

Indstilling 9: Dissolve til halvnær. Travis i højre side af billedet. Voice over. Travis læser op fra sin dagbog.

Asynkron lyd.

Indstilling 10: Samme indstilling gentaget. Travis starter forfra. Voice over. Asynkron lyd.

Indstilling 11: High-angle shot af Travis liggende i sin seng. Voice over. Asynkron lyd.

Indstilling 12: Ultranær at Travises dagbog. Kamera panorerer langs ordene ”Here is.” Voice over.

Asynkron

Indstilling 13: Nærbillede Travis og pistolen der ryger ud af ærmet. Travis siger ”You’re dead.” Synkron lyd og effektlyd.

Indstilling 1: Establishing shot af miljøet. Low-key belysning. Intens Musik. Taxaen kører op til bordellet.

Kameraet tilter lidt nedad. Travis stiger ud og bevæger sig fra venstre mod højre i en travel, filmet i normalperspektiv med håndholdt kamera. Først er han i total, så kommer han tættere på kameraet og ind i en halvtotal og derefter ud i en total igen da han kommer til Sport på trappestenen. Efter Travis har skudt Sport bevæger han sig væk i en travel igen i halvtotal. Man hører en asynkron lyd af en hund der gør i baggrunden.

Kameraet tilter lidt op og han sætter sig på trappestenen til opgangen ved siden i en supertotal. Man hører svagt reallyden af biler fra hovedgaden og et fjernsyn der kører i lejligheden i stueetagen.

Indstilling 2: Travis, i frøperspektiv, kommer ind fra højre side af billedet og bevæger sig op ad trappen og går ind af døren til bordellet.

Indstilling 3: Meget mørk low-key belysning. Håndholdt kamera tilter op nedefra og følger en fremadgående Travis i en travel. Han ses bagfra i et over-the-shoulder shot. Den gamle mand råber ”HEY” og Travis hæver

Side 18

18 sin pistol og skyder hånden af ham. Travis er placeret til højre i forgrunden, den gamle mand til venstre i baggrunden. Klipningen accelererer.

Indstilling 4: Nærbillede af den gamle mand og hans hånd der får skudt 4 fingre af.

Indstilling 5: Nærbillede af Travis der for blod i hovedet.

Indstilling 6: Tom trappe opgang og vi hører ekkoet af pistolskuddet.

Indstilling 7: Total af en tom gang og en dør.

Indstilling 8: Nærbillede af en dør. Irises værelse.

Indstilling 9: Indenfor i rummet. Iris vender sig forskrækket i slow-motion. Hun er placeret i venstre side af billedet i forgrunden. I mellemgrunden, bagved hende, står en mand og lyner sine bukser op og i baggrunden, i højre side af billedet, er det tændte stearinlys.

Indstilling 10: Nærbillede af Travis med blod i hovedet.

Indstilling 11: Travis ses bagfra igen i et over-the-shoulder shot. Han bliver skudt i nakken og vender sig om. Kameraet traveler baglens.

Indstilling 12: Travel mod Sport i halvtotal der står rundt om hjørnet med sin pistol hævet og skyder igen.

Indstilling 13: Travis i halvnær hæver sin pistol og skyder mens kameraet stadig bevæger sig baglens.

Indstilling 14: Halvnær af Sport der bliver ramt i maven og falder tilbage ind i en dør og knuser ruden.

Synkron lyd af ruden der knuses. Kameraet tilter med nedad mens Sport langsomt glider ned af døren.

Indstilling 15: High-angle shot af Travises fødder mens han taber pistolen på gulvet. Synkron lyd af pistolen der rammer gulvet. Tilt op til Travises hoved mens han tager sig til sit skydsår i nakken.

Indstilling 16: Fugleperspektiv af hele gangen. Den gamle mand i forgrunden, Travis i mellemgrunden og Sport liggende op ad døren i baggrunden. Travis skyder Sport igen og går op ad gangen og skyder ham en gang til på klodshold. Synkron lyd, ekko af pistol skud. Travis kommer tilbage til den gamle mand igen og hæver sin pistol.

Indstilling 17: Samme fugleperspektiv, men tættere på. Travis skyder den gamle mand. Synkron lyd af den gamle mand der skriger og ekko af pistol skud.

Indstilling 18: Tilbage fugleperspektivet fra Indstilling 16. Travis går op ad trappen og slår den gamle mand i hovedet med pistolskæftet. Han går rundt om hjørnet og op ad trappen og kameraet panorerer med han er nu i frøperspektiv. Den gamle følger efter ham kravlende op ad trappen.

Indstilling 19: Travises point of view. Fugleperspektiv af den gamle mand der skriger: ”Fucking son of a bitch.” Synkron lyd.

Indstilling 20: Frøperspektiv af Travis der bevæger sig op ad trappen i slow-motion.. Den gamle mand skriger: ”I’ll kill you, I’ll kill you.” Synkron lyd.

Indstilling 21: Identisk til indstilling 9. Iris drejer hovedet forskrækket i slow-motion.

Indstilling 22: Travis i frøperspektiv placeret til højre i billedet. Den gamle mand råben og skrigen: ”I’ll kill you, I’ll kill you.” bliver asynkron lyd mens billederne går i slow-motion.

Side 19

19

Indstilling 23: Fugleperspektiv af en mand der åbner døren og kommer ud fra Irises rum. Slow-motion.

Indstilling 24: Travis i forgrunden. Over-the-shoulder af den gamle mand på trappen, skrigende: ”I’ll fucking kill you, crazy son of a bitch.” Synkron lyd igen.

Indstilling 25: Manden fra Irises rum løber i mod Travis med en pistol, Kameraet panorerer med, og han skyder Travis i armen på klodshold. Synkron lyd, ekko af pistol skud.

Indstilling 26: Nærbillede af Travises pistol. som han taber. Kameraer tilter med mens pistolen falder ned af trappen hvor den gamle mand står og skriger. Synkron lyd

Indstilling 27: Fugleperspektiv. Travis synker sammen ned af væggen. Den gamle mand skriger stadig.

Synkron lyd. Klipningen accelererer.

Indstilling 28: Nærbillede af Travises pistol der skyder ud af armet. Lyden der kommer er en effektlyd.

Indstilling 29: Nærbillede af Travis der sidder og skyder manden fra Irises rum. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 30: Nærbillede af manden der får en kugle i hovedet. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 31: Halvnær af manden der bliver ramt i halsen. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 32: Nærbillede af Travis der sidder og skyder manden. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 33: Halvnær af manden der bliver ramt i kroppen. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 34: Fugleperspektiv. Travis sidder op ad væggen og skyder manden. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 35: Manden i halvnær. Han bliver ramt igen og ryger tilbage. Kameraet i travel med ham. Han affyrer sin pistol. Synkron lyd, pistol skud.

Indstilling 36: Fugleperspektiv inde på Irises værelse. Manden falder ind på gulvet og kameraet panorerer med. Synkron lyd, Iris skriger.

Indstilling 37: Total ude fra gangen og ind på værelset. Manden ligger på gulvet. Iris står op ad vægen.

Indstilling 38: Nærbillede af Travis i normalforskudt nedad. Travis rejser sig i slow-motion. Kamera tilter med op. Travis bevæger sig mod kamera og komme ud af fokus. Den gamle mand skriger og springer på ryggen af Travis. Synkron lyd.

Indstilling 39: Travis og den gamle mand vælter forbi kameraet ind i værelset. Kameraet panorerer med.

Synkron lyd, den gamle mand skriger.

Indstilling 40: Halvnær af Iris. Synkron lyd, den gamle mand skriger.

Indstilling 41: Travis og den gamle mand ryger ind gennem døren og falder ned på gulvet. Kameaet panorerer og tilter med. Den gamle mand og Iris skriger. Synkron lyd.

Indstilling 42: Nærbillede af Iris.

Indstilling 43: Nærbillede af den gamle mand. Synkron lyd.

Indstilling 44: Total at Travis og den gamle mand på gulvet. Iris i baggrunden. Synkron lyd.

Indstilling 45: Nærbillede af Travis der hiver sin kniv op af støvlen. Synkron lyd.

Indstilling 46: Nærbillede af den gamle mand med hånden i vejret. Synkron lyd.

Side 20

20

Indstilling 47: Nærbillede af den gamle mand der få kniven igennem hånden. Travis i baggrunden. Effektlyd og Synkron. Kniven der gå igennem hånden og den gamle mand der skriger.

Indstilling 48: Nærbillede af Iris.

Indstilling 49: High-angle shot at Travis der rejser sig. Kamera tilter ned på en pistol som Travis tager.

Synkron lyd.

Indstilling 50: Nærbillede af den gamle mand. Synkron lyd. Iris skriger.

Indstilling 51: Halvnær af Travis i højre side med pistolen i den gamle mands hoved. Den gamle mand på gulvet og Iris i bagrunden. Synkron lyd. Iris skriger.

Indstilling 52: Halvtotal af Travis der står og den gamle mand der sidder. Travis affyrer pistolen og den gamle mand bliver skudt i hovedet. Effektlyd. Pistol skud.

Indstilling 53: Nærbillede af Iris hopper til siden. Kamera panorerer med. Synkron lyd.

Indstilling 54: Halvtotal af Travis der sætter pistolen underhagen og trykker men der er ikke flere skud tilbage. Han sætter sig på sofaen. Kamera panorerer med. Synkron lyd.

Indstilling 55: Halvnær af politibetjente der kommer in i rummet. Musik stater. Asynkron lyd.

Indstilling 56: over-the-shoulder af politimand der peger sin pistol mod Travis. Asynkron lyd.

Indstilling 57: Nærbillede af Travises blodige hånd mens laver en pistol med fingrene og sætter den op til tændningen. Kameraet følger med i tilt og panorering. Asynkron og synkronlyd. Musik og Travis der bang.

Indstilling 58: High-angle crane shot der langsomt panorerer ud gennem rummet. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 59: Dissolve. Nærbillede af blod på væggen. Kamera i baglæns travel. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 60: Dissolve. High-angle shot af pistol på gulvet. Kamera panorerer. Slow-motion.Asynkron lyd.

Indstilling 61: Dissolve. Nærbillede af blod på væggen. Kamera i baglæns travel. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 62: Dissolve. Zoom in til nærbillede af pistol på gulvet. Tilt opad. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 63: Dissolve. High-angle shot af Sport der ligger på gulvet. Kamera panorerer opad. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 64: Dissolve: Nærbillede af Sport krop. Kamera panorerer opad ham. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 65: Dissolve: Nærbillede af Sport ansigt. Kamera panorerer opad ham. Slow-motion. Asynkron lyd.

Indstilling 66: Dissolve: Nærbillede af politi og folkemængde ude foran døren. Kamera craner op og panorerer hen over folkemængden. Slow-motion. Asynkron lyd.