SSO - Borgerkrigstiden i Spanien og "El Laberinto del Fauno"

Side 1

Abstract

This paper seeks to analyse the movie El Laberinto del Fauno, by looking at the social and political context of it´s time, the pre and post cival war Spain from 1936-39. Furthermore it seeks to characterize the main characters, and by doing so it finds Vidal as the symbol of the dictatorial government and Carmen as the victim of this regime. Mercedes is seen as the symbol of the resistant movement and at last it describes how Ofelia’s escape from the cruelty is shown by her imaginary world, and experiences. In it´s final part the paper sets out to exermine the magical symbols of the film and finally to discuss it´s genre.

Side 2

Side 2/14

INDLEDNING 3

DET POLITISKE KLIMA I SPANIEN 4

FØR KRIGEN 4

UNDER KRIGEN 5

EFTER KRIGEN 5

EL LABERINTO DEL FAUNO 7

GUILLERMO DEL TORO ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

REFERAT 7

PERSONKARAKTERISTIK 8

Vidal 8

Carmen 9

Mercedes 10

Ofelia 10

SYMBOLER 11

GENRE 12

LITTERATURLISTE 14

FILM 14

BØGER 14

HJEMMESIDER 14

Side 3

Side 3/14

Indledning

Denne opgave søger gennem et indblik i filmens politiske og historiske kontekst at analysere El Laberinto del Fauno. Filmen skildrer fascismens grimme ansigt i et borgerkrigshærget Spanien, gennem fortællingen om en lille pige der flygter fra den frygtelige virkelighed ind i et drømmelignende univers..

På baggrund af ovenstående vil jeg redegøre for det politiske klima i Spanien, både før, under og efter den spanske borgerkrig i år Dette historiske perspektiv skulle gerne give et indblik i de konsekvenser et politisk stormvejr har haft for den spanske befolkning. Det endte i et blodigt opgør mellem Francos tropper på den ene side og de socialistiske modstandere på den anden side.

Ved hjælp af et kort historisk perspektiv vil jeg forsøge at anskueliggøre de faktorer der var afgørende for, at Franco kunne trække sig sejrrigt ud af borgerkrigen, samt hvilke konsekvenser krigen fik for Spaniens befolkning. Jeg har valgt dette historiske tilbageblik for at skabe forståelse for den kontekst hvori El Laberinto del Fauno foregår.

Dernæst vil jeg analysere manuskriptet og filmen El Laberinto del Fauno af Guillermo del Toro.

Som udgangspunkt for analysen vil jeg lægge et særligt fokus på en karakterstik af henholdsvis Vidal, Carmen, Mercedes og Ofelia. Med denne personkarakteristik vil jeg forsøge at analysere deres roller som symboler for datidens- og efterkrigstidens Spanien.

Efterfølgende vil jeg analysere Guillermo del Toro’s brug af magiske symboler og elementer, dette vil føre til en afsluttende diskussion af filmens genre.

Side 4

Side 4/14

Det politiske klima i Spanien

For bedre at kunne forstå El Laberinto del Fauno er det nødvendigt at forstå henholdsvis den sociale og politiske kontekst hvori historien udspiller sig. Følgende søger derfor gennem et kort historisk perspektiv at redegøre for de begivenheder som har været med til at forme Spanien i årene før, under og i særdeleshed efter borgerkrigen fra år 1936 – 1939.

Før krigen

Ligesom Danmark historisk set har været, var Spaniens hovederhverv landbrug, men i takt med den stigende industrialisering skete der i Spanien ligesom det meste af Europa en voldsom

          1
urbanisering . Industrialiseringen førte således til, at befolkningen søgte ind mod byområderne for

at arbejde og bo. Denne nye leveform betød, udover at repræsentere et skift til det moderne samfund, også en lang række nye politiske udfordringer. I år 1931 abdicerer Kong Alfonso d. 8. og Spanien bliver en republik. Det politiske klima i 1930’ernes Spanien var præget af stor ustabilitet, og den nydannede venstreorienterede regering fremlagde som løsning på dette tre reformer der

                                                                2
havde til hensigt at rette op på Spaniens store sociale og politiske problemer . Reformerne ville

blandt andet betyde en adskillelse af kirke og skole, hvilket senere hen betød at den katolske kirke støttede op om de højreorienterede. Herudover ville man indføre en mere ligelig fordeling af jord på landet, og endelig give Catalonien selvstyre. Reformerne fik dog aldrig den tilsigtede effekt, og i

1933 da regeringsmagten skiftede fra venstre mod højre blev reformerne derfor droppet. Derimod fortsatte de politiske spændinger med at stige og befolkningen lagde pres på den katolske og

                  3
konservative regering . I år 1936 er der igen valg og magten går denne gang til det

                                                                   4
venstreorienterede parti, Frente Popular, med løfter om at gennemføre reformerne.

1

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/urbanis

ering

2

http://www.leksikon.org/art.php?n=2408, Spansk Historie s. 178

3

http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Krige/SpanskBorger.htm

4

http://es.wikipedia.org/wiki/Frente_popular

Side 5

Side 5/14

Under Krigen

Efter denne længerevarende politiske konflikt i Spanien, udbryder der i år 1936 borgerkrig. Det starter som et oprør, anført af Francos tropper, i det spanske Marokko og spreder sig hurtigt ind over den iberiske halvø. Da man fra politisk side i flere år ikke har satset nævneværdigt på den spanske hær, står regeringen svagt imod Francos massive angreb.

Franco får desuden støtte mange steder fra, og hans tropper står stærkt med hjælp fra flere partier og instanser med rod i konservatismen, fascismen og desuden den katolske kirke. En af de afgørende faktorer for krigen var hjælpen fra den tyske og italienske regering. Både Mussolini og Hitler stillede yderst moderne og effektivt krigsmateriale og soldater til rådighed og dette

                                             5
samarbejde udsprang af de tre’s fælles politiske ideologi

. De to landes støtte til højreekstremisterne skete på trods af de europæiske stormagter var blevet enige om en ikke-interventionsaftale i august

år 1936^{6}. Den britiske ikke-indblandingspolitik, som under størstedelen af krigen blev fulgt af

Frankrig, betød at republikken var afskåret fra hjælp fra det øvrige Europa. Derimod begyndte Sovjetunionen fra efteråret 1936 at sende republikken våben og militære rådgivere, hvilket bidrog væsentligt til at dæmme op for Franco’s angreb. Denne sovjetiske hjælp formindskedes dog og forsvandt stort set efter Münchenaftalen i september 1938. Trods den sovjetiske assistance kan fascisterne med Franco i spidsen trække sig serjrrigt ud af det blodige opgør. Francisco Franco udnævner sig selv til leder af staten Spanien i april 1939 og vil nu lede landet i et hårdt jerngreb.

Efter krigen

Borgerkrigen havde fatale konsekvenser for den spanske befolkning, i hvert fald hvis man ikke var på de sejrendes side. Krigens ideologiske og internationale aspekter har i nogen grad skygget for omfanget af den tragedie, den påførte den spanske befolkning.

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Fascisme

6

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanie
n_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

Side 6

Side 6/14

Under borgerkrigen døde ca. 600.000^{7} og disse er ikke kun faldet under de mange blodige kampe,

men mange faldt også som ofre for politisk terror, luftbombardementer eller som resultat af den hungersnød der også bredte sig med hastige skridt gennem Spanien.

Men denne elendighed endte ikke da krigen sluttede, og nationalisternes undertrykkelse af deres modstander fortsatte med næsten uformindsket styrke. Mange blev henrettet eller fængslet, og

0.000 drog i landflygtighed. Den spanske økonomi lå i ruiner, og landbrugsproduktionen nåede først i begyndelsen af 1950'erne op på førkrigsniveauet. Leveomkostningerne steg voldsomt med omfattende social nød, sult og underernæring til følge. Undervisning og kulturliv blev lammet af udrensninger og censur, størstedelen af de spanske intellektuelle blev tvunget i eksil, samtidig med at borgerkrigen indledte årtiers international isolation. På lang sigt var borgerkrigens måske mest tragiske resultat, at den efterlod dybe skel mellem sejrherrer og besejrede, som først begyndte

                                      8
at overvindes næsten 40 år efter dens afslutning .

7

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanie
n_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

8

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanie
n_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

Side 7

Side 7/14

El Laberinto del Fauno

Filmen er lavet af den mexicanske instruktør Guillermo del Toro som er født d. 9. oktober 1964.

Han har instrueret og produceret en lang række film og bevæget sig i en bred vifte af genre. Han har bl.a. instrueret actionfilm som Hellboy og Blade II og har med El Laberinto del Fauno og El Espinazo del Diablo lavet to film med flere lighedspunkter der omhandler den spanske borgerkrig.

Han beskriver i et interview i forbindelse med filmen El Espinazo del Diablo hans interesse for den spanske borgerkrig og dens indflydelse på hans liv. Utallige spanske kunstnere og højkulturelle mennesker flygtede til Mexico under krigen og det fascistiske styre, og formede derved en del af

den mexicanske kultur som del Toro voksede op i^{9}.

Referat

El Laberinto del Fauno tager sit udgangspunkt i tiden lige efter den spanske borgerkrigs afslutning.

Den 12-årige Ofelia flytter sammen med sin gravide og derfor svagelige mor, Carmen ud i en gammel mølle i skoven. Her skal de bo sammen med moderens nye mand, den facistiske leder Vidal hvis højt ønskede drengebarn moderen venter.

Det bliver hurtigt klart at Vidal er en ond mand, og imens moderens tilstand forværes og Vidals onskab stadigt bliver mere udtalt, flygter den unge drømmer Ofelia ind i litteraturen og fantasiens verden. Ofelia bliver således hurtigt draget ind i en magisk underverden og her møder hun den mytiske faun i den nærliggende labyrint. Ofelia bliver af faunen stillet tre prøver - disse vil, hvis de udføres korrekt, gøre hende til prinsesse af det underjordiske rige. Mødet med Fauno kan ses som

filmens anslag^{10}, og er således udtryk for filmens grundlæggende konflikt.

Samtidigt og parallelt med denne fantasiverden udspiller der sig et andet drama i virkelighedens verden. I moderens fravær, grundet komplikationer ved graviditeten, udvikler Ofelia et nært forhold til den omsorgsfulde tjenestepige Mercedes. Dette forhold forstærkes da moderen dør i barselssengen, og Ofelia er overladt alene med Vidal.

9

http://www.esplatter.com/profiles/toro.htm

10

Litteraturens Veje s. 438; Berettermodellen

Side 8

Side 8/14

Capitán Vidal styrer sine tropper med hård hånd i kampen med oprørene, men det viser det sig at Mercedes og hans personlige læge, Doctor Feirrero arbejder sammen med oprørsgruppen, som opererer i den omkringliggende skov.

Det hele ender i et stort opgør mellem Vidal og hans mænd på den ene side og oprørene på den anden. Ofelia er under opgøret stukket af med sin nyfødte lillebror. Lillebroderen skal hun bruge for at bestå den sidste af Fauno’s tre prøver. Da hun afviser faunen at forære lillebroderen som pris for at blive prinsesse i det underjordiske rige består hun prøven. Vidal skyder hende og hun genforenes med sine afdøde forældre i riget som prinsesse - i mens bliver Vidal og hans mænd nedkæmpet af oprørerne og Vidal bliver til sidst skudt af Mercedes.

Personkarakteristik

Vidal

Fascimen er en ideologi som står klarest i forbindelse med Benito Mussolini som ledede Italien som diktator fra Det er en ultra-konservativ ideologi der opstod i mellemkrigstiden som

modsvar til liberalismen og socialismen^{11}. Dens grundantagelse består i, at hvert individ er en

uløselig del af et hierakisk samfund, som en stor organisme.

Formålet ved dette var at skabe en stærk stat som holder hvert enkelt individ og samfundet i et hårdt jerngreb. Dette gjorde man ved en autoritær militærstat og med vold som en naturlig konsekvens på

                                                12
lovbrud, og til at mane enhver politisk modstand til jorden

. Det er tydeligt at Guillermo del Toro ønsker at skildre ideologien som den onde og grusomme styreform det var.

Capitán Vidal er i filmen netop symbolet på denne styreform. Han skildres som en fuldstændig følelseløs person uden nogen form for empati. Han står som et stærkt symbol for det facistiske styre der prægede det spanske samfund i efterkrigstiden. Det kommer allerede til udtryk i en af filmens

          13
første scener da Ofelia møder Vidal for allerførste gang og hilser med sin venstrehånd. Hun bliver

hårdt irettesat af Vidal at det foregår med højre hånd, hvilket er et tydeligt bevis på hans strikse og faste personlighed. Hans ubarmhjertighed er især åbenlys i scenen i skoven hvor hans mænd finder

11

Liv i Danmark s. 50; Fascisme

12

da.wikipedia.org/wiki/Fascisme

13

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s. 16

Side 9

Side 9/14

en far og søn og mistænker dem for at være en del af de socialistiske oprørsgrupper på trods af de

forgæves forsøger at forklare de er på kaninjagt i skoven^{14}. Han likviderer dem ved først på

barbarisk vis at slå sønnens næse til ugenkendelighed med en flaske for derved at skyde ham og hans far. Derefter finder han to kaniner i deres taske som han senere beder Mercedes om at tilberede. Her skildres det hvordan facismen holdte landet i et jerngreb og ubarmhjertigt slog ned på selv de mindste tegn på oprør og modstand, et tydeligt kendetegn på facismen som ideologi. Hans ultra-konservative ideologi bliver yderligere af ham selv fremført under middagen med bl.a. lægen og den lokale katolske præst. Under dette ædegilde fremfører han sin mening: ”Yo estoy aquí

porque quiero que mi hijo nazca en un paíz nuevo, fuerte y limpio”^{15}. Han ønsker et nyt, stærkt og

rent land.

Carmen

Carmen er moderen til Ofelia og hendes tidligere mand, og far til Ofelia døde under krigen, og hun har nu giftet sig med Vidal. Han har udset hende til at føde hans drengebarn som skal videreføre hans ideologi og regime. Allerede i en af filmens første scener, hvor Carmen og Ofelia ankommer

                                                                              16
til deres nye residens, beder Vidal hende om at sætte sig og blive transporteret videre i en kørestol .

Da hun stiller sig spørgende overfor det begrunder han det med at det er bedst for barnet, hvilket hun accepterer og hendes rolle er klarlagt – Hun er som kvinde et irrationelt og irrelevant individ, det er barnet hun bære og ikke hende der har betydning for Vidal. Et klart bevis på at alle skal underordne sig den diktatoriske leder og acceptere sin samfundsmæssige rangorden.

Carmen bliver alvorligt syg og det bliver tydeligt at han prioriterer hans ventede søn højere end Carmens værd som menneske, i det han fortæller lægen han skal redde barnet fremfor hende: ”Si tiene que escoger: salve al niño”. Hun føder drengen og må lade livet som symbol for fascismens udnyttelse af de svageste i samfundet.

14

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s. 28

15

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s. 52

16

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s. 16

Side 10

Side 10/14

Mercedes

Mercedes er en del af capitán Vidal’s tjenestepiger, men det viser sig at hun, sammen med lægen, er en del af den oprørsgruppe der hører til i den nærliggende skov. Hun opbygger hurtigt et tætknyttet forhold til Ofelia og bliver efterhånden en slags surrogatmor for Ofelia efter hendes mors død. Man ser hende i flere scener gemme sin køkkenkniv foldet op i hendes kjole hvilket underbygger rammernes alvor og den barske virkelighed. Hun er bevidnende om at hendes rolle som oprørssympatisør kan opdages og bærer denne lille kniv som symbol på hendes forsvar mod Vidal og det autoritære styre. Det viser sig at hendes socialistiske tilhørsforhold opdages og det ender i et

opgør i laden hvor Mercedes bruger kniven i sit forsvar^{17} mod Vidal og skærer ham i kinden. Han

overlever dog, men det samme gør Mercedes og kniven har derfor været hende nyttig i den symbolske kamp mod det fascistiske styre.

Mercedes står altså i stærk kontrast til Vidal og symboliserer oprøret på fascismen. Hendes omsorg for Ofelia efter Carmens død kan symbolisere den diametrale modsætning til det fascistiske styre.

Hvor Vidal fremstår som den kolde og følelseskolde karakter, fremstår Mercedes som den omsorgsfulde og beskyttende modpart i Ofelias øjne.

Ofelia

Allerede i filmens spæde start bliver det klart at Ofelia er noget ganske særligt. Dette anskueliggøres da feen viser sig for hende, og vi får et indblik i hendes åbenhed overfor det metafysiske og uhåndgribelige. Samtidigt bliver det klart at Ofelia ikke vil trives ved den fascistiske

                                                                18
Vidal der i kræft af sin ideologi repræsentere det stik modsatte. I denne scene åbnes der også op

for det der senere skal vise sig at være en magisk fantasiverden. Ofelias fantasiverden repræsenterer en flugt fra virkeligheden. Hendes virkelighedsflugt kan tolkes som værende den mestringsstrategi hun påtager sig for at klare de tragiske begivenheder hendes unge liv allerede er fyldt af. Ofelia har været udsat for mange traumatiske begivenheder og er således påvirket af hendes fars død, moderen der gifter sig igen, borgerkrigen, og den fysiske flytning til nye og uvante omgivelser i filmens start.

17

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s. 108

18

Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno s 32

Side 11

Side 11/14

Samtidig udtrykker Ofelias fantasiverden også hendes identifikation med Mercedes. Ofelia opdager at Mercedes i alt hemmelighed hjælper oprørerne ude i skoven, og på samme måde skal Ofelia også i ly af mørket, hjælpe Fauno. På den måde bliver Ofelias fantasiverden et spejlbillede af virkeligheden, om end et meget forvrænget spejlbillede.

Udover Ofelias fantasiverden, som i filmen tager en meget fysisk form, holder Ofelia også meget af bøger. Vidals modsand mod denne interesse kan ses som værende Del Toros skildring af fascismens undertrykkelse af kultur og intellekt hvilket må tolkes som en kritik af datidens styreform.

Symboler

Del Toro har i El Laberinto del Fauno benyttet sig af en hel del symboler. Jeg vil her forsøge at redegøre for disse symboler og magiske elementer. Det er åbenlyst at starte med titlen og hovedfiguren for den eventyrlige verden, faunen. Faunen er det romerske svar på Pan, som er den græsk mytologiske gud. Pan er gud for dyre- og hyrdeflokken og bliver i filmen brugt som symbolet på den underjordiske verden.

Panen er oprindeligt skildret som et menneskelignende dyr med hove som ben. Han er i filmen omgivet af en hel del mystik og virker med sit uhyggelige udseende ganske ond, men da Ofelia består de tre prøver og ender som prinsesse virker han mere som en vogter for det underjordiske rige end en egentlig ond figur.

Ofelia bliver allerede i filmens start draget af den mystik der hersker i og omkring labyrinten dels via Fauno’s hjælpende feer der en nat lokker hende til Fauno’s hule. Feerne minder uligneligt om den berømte klokkeblomst fra den kendte eventyrfilm, Peter Pan. Labyrinten der er beliggende i skoven er et symbol for Ofelias udfordrende rejse. Hendes udvikling igennem de tre prøver inden hun ender som prinsessen i det underjordiske rige.

Den menneskelignende rod Ofelia får af Fauno er også et interessant element, som efter Fauno’s udsagn inderligt ønsker sig at være et menneske og skal hjælpe Ofelias syge moder. Ofelia placerer den under moderens seng og hendes tilstand forbedres men Vidal opdager den og ødelægger menneskeroden. Et symbol på de grusomme rammer mennesket levede under da rodens ønske om at være et menneske symbolsk destrueres af Vidal.

Side 12

Side 12/14

Det er tydeligt at del Toro benytter sig af mange træk fra eventyrets verden, bl.a. i de symboler og magiske elementer der er brugt. Feer, overnaturlige væsner, en kamp mellem det gode og det onde er blot eksempler på dette.

Jeg vil i næste del forsøge at redegøre for og diskutere filmens genre blandt andet udfra de eventyrlige symboler og træk.

Genre

Filmen bevæger sig i flere kategorier af genrer, blandt andet den magiske realisme og eventyr.

Følgende vil kort redegøre for disse genres kendetegn for derefter at diskutere hvordan disse kommer til udtryk i filmen.

Den magiske realisme er præget af en socialrealisme, der skildre sociale sammenhænge i et samfundsmæssigt perspektiv. Målet er at skabe klassebevidsthed og social indignation. Magisk realisme er generelt fokuseret på personernes skæbne og tager udgangspunkt i en realistisk virkelighedsgengivelse, men opbygger samtidige en magisk virkelighed. I denne genre er individet

                                                            19
underlagt en metafysik skæbnebestemmelse som det ikke selv er herre over .

Genren rummer følgende seks karakteristika

1. Den faktiske sociale og historiske virkelighed beskrives side om side med tilsyneladende uforklarlige og magiske hændelser.

2. Der fortælles om fantastiske begivenheder i en hverdagslig tone.

3. Virkelighedens fysiske og forklarlige love overskrides, uden at realismen brydes.

4. Den magiske realisme er præget af en stor fortælleglæde: den gode historie er det bærende ved genren.

5. Overdrivelser, groteske træk og burleske hændelser er en del af stilen.

6. Det er virkeligheden, der er magisk og fantastisk, ikke blot fortællingen .

El Laberinto del Fauno er skildringen af den spanske borgerkrig og fascismens konsekvenser for den spanske befolkning, set ud fra en lille piges møde med datidens barske realiteter. Filmen bygger

19

Litteraturens Veje s. 452; Magisk Realisme

Side 13

Side 13/14

således på en virkelighedspræmis; krigen og fascismens jerngreb om Spanien. På baggrund af denne præmis opstiller Del Toro en magisk virkelighed parallelt med den faktiske sociale og historiske virkelighed, og er således et udtryk for genrens første karakteristika. Denne parallelle verden er i særdeleshed et udtryk for den magiske realismes femte karakteristika, nemlig overdrivelser, groteske træk og burleske hændelser. Dette er repræsenteret ved det skæve, uhyggelige men også til tider humoristiske fantasi univers Ofelia bevæger sig i.

Endvidere indeholder El Laberinto del Fauno flere træk fra eventyrgenren. For at anskueliggøre dette må der kort redegøres for eventyret som genre. Eventyret tilhører den episke hovedgenre, og

                                       20
har sit udspring i den mundtlige fortællekultur

. Dette kommer blandt andet til udtryk i filmens start, hvor en fortællerstemme inddrager seerne i filmens univers. Endvidere er eventyr kendetegnet ved en enkel opbygning der skildrer en persons udvikling gennem en række prøver. Ofelia skal filmen igennem klare tre prøver, som Fauno har givet hende. Filmen indeholder ligeledes flere lighedspunkter med eventyrets andre grundlæggende præmisser. I eventyrets verden er handlingsforløbet ofte struktureret i tre faser. I første fase møder vi helten, i dette tilfælde symboliseret ved Ofelia, og konflikten varsles. Ofelias møde med fauneo varsler den forstående konflikt der er bærende for den del af historien der bevæger sig i fantasiverdenen. I eventyrets anden fase drage helten ud i verden for at overvinde sig selv og en række ydere forhindringer.

Ofelias farefyldte færd for at løse Fauno’s prøver er et klassiske eksempel på denne fase i et eventyr. I eventyret, ligesom i denne film, udspiller denne fase sig i et rum med overnaturlige kræfter der ofte kan tolkes som projektioner af psykiske kræfter som angst begær etc. Eventyrets tredje og afsluttende fase er kendetegnet ved at helten overvinder disse udfordringer, og som resultat vinder et nyt hjem, ligesom Ofelia består sine prøver og kommer til det underjordiske rige.

Om end ikke i live, men frigjort af fascismens jerngreb og genforenet med sine afdøde forældre.

20

Litteraturens Veje s. 425; Eventyr

Side 14

Side 14/14

Litteraturliste

Film

Del Toro, Guillermo: El Liberinto del Fauno 2006. Instrueret og skrevet af del Toro.

Bøger

Del Toro, Guillermo: Guión cinematicográfico de El Laberinto del Fauno, Ocho y Medio, Libros de Cine 2006.

Egge, Åsmund og Fuglestad, Finn: Spansk historie, Et riss. Universitetsforlaget 1990.

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje. Gads Forlag 1996

Jacobsen, Benny og Outzen, Ove: Liv i Danmark. Columbus 2005

Hjemmesider

http://www.esplatter.com/profiles/toro.htm. Besøgt d. 18/12-2009

http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Krige/SpanskBorger.htm. Besøgt 18/12-2009

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/urbanis
ering. Besøgt d. 16/12-2009

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanie
n_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig. Besøgt d. 16/12-2009

Leksikon.org:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2408. Besøgt d. 18/12-2009

Wikipedia:

http://da.wikipedia.org/wiki/Fascisme. Besøgt 19/12-2009

http://en.wikipedia.org/wiki/Spanish_State. Besøgt 19/12-2009

http://da.wikipedia.org/wiki/Spanske_borgerkrig. Besøgt 19/12-2009

http://es.wikipedia.org/wiki/Frente_popular. Besøgt d. 18/12-2009