Slaveri i USA 1776-1865 | SSO i Historie B

Side 1

1

SSO - Slavespørgsmålet i USA

Indholdsfortegnelse

Abstract .................................................................................................................................. 2 Indledning ............................................................................................................................. 3 Slaveriets udvikling og betydning for USA’s politiske og økonomiske situation ................................................................................................................................. 3 Baggrund for slaveriet i Amerika ........................................................................................... 3 Udvikling af slaveriet i kolonitiden ....................................................................................... 4 Udvikling af slaveriet i den frie verden ................................................................................ 6 Slaveriets betydning for USA’s politiske situation ........................................................... 6 Slaveriets betydning for USA’s økonomiske situation ..................................................10 Samtidens synspunkter om slaveri og slavehandel ............................................ 11 Synspunkter om slaveri og slavehandel i kolonitiden ..................................................11 Synspunkter om slaveri i ligeberettigelsens tidsalder .................................................12 Abolitionister i USA....................................................................................................................13 Frinegre i Nord ............................................................................................................................14 Slaveriet og slavespørgsmålets betydning for den amerikanske identitet og selvforståelse .................................................................................................................... 14 Ideer, myter og den amerikanske identitet ......................................................................14 Revision af identitet og selvforståelse ................................................................................16 Konklusion ......................................................................................................................... 17 Litteraturliste .................................................................................................................... 19

Side 2

2

Abstract

This essay focuses on the institution of slavery during the time between the American declaration of independency in 1776 and the abolition of slavery in 1865.

Based on information regarding the origin and development of slavery in relation to the political and economical development of the USA it can be concluded, that the slavery developed to fulfil the increasing labour shortage during an extensive development in the agricultural industry, which was the foundation of the economical success of USA. The political and public arguments and the sentiments regarding slavery and slave trade were largely influenced by the importance of slavery to the political stability and the economical success of the Union. In spite of the spirit of the Declaration of independence and the Founding Fathers only a small minority of politicians and citizens expressed criticism towards the slavery based on ideological principles in regard to the rights of man. In comparison to the original ideas and myths regarding to the American identity it is apparent that the myths have been adjusted or changed, and in some cases the slavery and abolition of the slaves have proven the myths. The American myths and identity have proven to be adjustable.

Side 3

3

Slavespørgsmålet i USA

Indledning

Med udgangspunkt i en redegørelse for baggrunden for slaveriet i Amerika redegøres og diskuteres efterfølgende udviklingen af slavehandel og slaveri i de følgende godt 200 år set i lyset af slaveriets betydning for USA’s politiske og økonomiske udvikling i perioden indtil slaveriets frigivelse i 1865. Årsagerne til udvikling i slaveriet og slavehandlen søges samtidig belyst i relation til betydningen for USA’s økonomiske udvikling i samme periode.

På baggrund af en gennemgang af forskellige synspunkter til slaveriet og slavehandlen i den samtidige debat, vurderes synspunkterne i relation til samtidens ideologier om menneskets frihedsrettigheder, raceteorier og det praktiske og økonomiske perspektiv til slaveriet.

Derudover vurderes og undersøges betydning af slaveriet og slavespørgsmålet i forhold til den amerikanske identitet og selvforståelse ved en sammenligning af oprindelige identitetsmyter og de kendsgerninger og ideer som ligger til grund for det moderne amerikanske samfund.

Afslutningsvis sammenfattes de ovenfor nævnte redegørelser og vurderinger i relation til slaveriet i USA i perioden mellem Uafhængighedskrigen og tidspunktet for slaveriets frigivelse i en kort konklusion.

Slaveriets udvikling og betydning for USA’s politiske og økonomiske situation

Baggrund for slaveriet i Amerika

Udviklingen af slaveriet skal ses i perspektiv til baggrunden for, at man oprindeligt begyndte at anvende slaver som arbejdskraft i Amerika. I europæernes begyndende kolonisering af Amerika i begyndelsen af 1600-tallet var der mangel på arbejdskraft til tobaksdyrkning, da mange indvandrere døde af malaria, dysenteri og andre klimasygdomme. Tidlige forsøg på anvendelse af den indfødte indianer som arbejdskraft viste sig uholdbar, og de blev regnet for upålidelige. Man hvervede kontraktforpligtede tyende fra Europa, som immigrerede til Den Nye Verden med

Side 4

4 betalt billet og forpligtelse til at arbejde i en bestemt årerække som betaling for billetten, kost og logi. I 1619 blev de første afrikanske slaver, en lille gruppe på 20, bragt til Virginia af et Hollandsk slaveskib. Man ved ikke med sikkerhed, om disse første grupper af afrikanere blev betragtet som slaver ved ankomsten, men oplysninger i velbevaret arkivmateriale angiver, at slaverne også havde mulighed for at arbejde og købe sig fri af slaveriet.

Allerede fra 1550’erne importerede spanierne tusindevis af afrikanske slaver til de spanske kolonier i Mellem- og Sydamerika. De havde dog indledningsvis forsøgt at anvende den indfødte befolkning som slaver, men indianerne døde i tusindetal af de sygdomme, som europæerne bragte med sig. Fra sidst i 1500-tallet begyndte Portugiserne at anlægge sukkerplantager i den portugisiske koloni, Brasilien, og i den sammenhæng blev afrikanske slaver også et godt og økonomisk alternativ [1]. Snart fulgte andre europæiske lande med i opdyrkningen af deres vestindiske kolonier, og flere europæiske lande tog del i den atlantiske slavehandel.

Den såkaldte trekantshandel, som blev startet af handelskompagnier i Europa, var en tre benet strækning fra Europa med varer, som var efterspurgte i Afrika, dernæst fra Afrika med slaver til Amerika, hvor slaverne blev ombyttet for varer, som var efterspurgte i Europa, herunder ris, tobak, kaffe, råsukker og bomuld. [2] På baggrund af oplysninger i et velbevaret arkivmateriale fra Virginias

kolonitid kan man konstatere, at de første afrikanske slaver/arbejdere ikke blev

behandlet anderledes end de hvide arbejdere. Der er ikke noget som tyder på, at afrikanerne blev behandlet anderledes på grund af deres race, og der er ingen oplysninger om racistiske forskelsbehandlinger. Der er dog oplysninger om slaver, som er blevet frigjorte efter i en bestemt tidsmæssig periode at have serviceret

                           3
handelskompagniet eller kolonien . På baggrund af arkivmaterialet kunne man udlede,

at afrikanerne har været betragtet som kontraktarbejdere, som kunne opnå frihed efter en årelang arbejdsperiode.

Udvikling af slaveriet i kolonitiden

Slavehandlen over Atlanten var indtil midten af 1600-tallet forholdsvis begrænset, men som følge af Englands og Frankrigs opdyrkelse af kolonier i Vestindien, steg behovet for afrikanske slaver, som arbejdede på sukkerplantager på

1

R.G. Grant: Den amerikansk-afrikanske slavehandel, 2002, Holte, Forlaget Flachs, , s. 14-15

2

John Christensen: Sort & Hvid, Slaveriet i Nordamerika, I, 2002, Fårevejle, Forlaget Emil, s. 43-44

3

John Christensen: 1, s. 26-27

Side 5

5 de caribiske øer. Europas umættelige behov for sukker smittede af på behovet for slaver. I de amerikanske kolonier modtog man stadig i 1600-tallet en støt strøm af indvandrere, der i mange tilfælde havde indgået en arbejdskontrakt, men fra sidst i

1600-tallet begyndte de europæiske indvandrere at kræve bedre forhold og bedre behandling [4]. Den arbejdskontraktbunde immigrant var en billigere investering end en afrikansk slave, fordi man blot købte arbejdskraften for 5 år, imod tidsubestemt service fra den afrikanske slave, som var mere bekostelig. En generel høj dødelighed gjorde de højere fremtidsorienterede investeringer usikre, og derfor foretrak man i en periode den mindre investering og kortere arbejdskontrakt [5].

Som følge af faldende interesse fra europæiske indvandrere blev slavearbejdskraften et nødvendigt alternativ, som dog stadig var for dyr så længe hollænderne sad på den atlantiske slavehandel. Englænderne overtog slavehandlen efter hollænderne efter en krig mellem England og Holland midt i 1660’erne. Da Afrika-Kompagniet senere, i 1698, mistede sit monopol på slavehandlen, blev slavehandlen givet fri til alle skibe under britisk flag, og der blev større udbud af slaver, hvilket medførte et kraftigt prisfald, så transporten herefter ikke var forbeholdt rige købmænd.

Slaver blev herefter hurtigt den vigtigste eksportartikel fra Afrika. I 1600-tallet blev to millioner slaver sejlet over Atlanten, og i det følgende århundrede var tallet tredoblet til 6 millioner [6]. Tobakskolonierne i det øvre syden var i løbet af knap 100 år forvandlet fra samfund med slaver til slavesamfund. Slavelovgivning, som blev vedtaget sidst i 1600-tallet og i begyndelsen af 1700-tallet fastsatte regler for slavernes omgang med hvide, begrænsede slavernes frihed, sikrede slaveejerens ejendomsret og retten til børn født af slaver. Hvor slavelovene i 1600-tallet var økonomisk betinget, kom racisme til at præge 1700-tallets slavesamfund. [7] Andelen af slaver sejlet over Atlanten, som blev bragt til Nordamerika var i perioden 46.396, og den samlede slavebefolkning i Nordamerika ved slutningen af kolonitiden i 1776 er opgjort til godt en halv million, hvoraf 165.000

              8
levede i Virginia.

4

R.G.Grant: s. 17

5

John Christensen: I, s. 28

6

R.G.Grant: s. 18

7

R.G. Grant: s. 37

8

Erling Bjøl: s. 76

Side 6

6

Udvikling af slaveriet i den frie verden

Forventninger om at slaveriet ville forsvinde som en naturlig følge af faldende produktion af slaveafgrøde, blev ikke indfriet i begyndelsen af 1800-tallet, som modstandere af slaveriet optimistisk havde forventet omkring århundredeskiftet.

Faktisk blev det slet ikke muligt eller relevant, at afprøve teorien om at slaveriet ville mindskes og sidenhed ophøre i takt med faldende behov for slaveri. Årsagen hertil er den såkaldte bomuldsrevolution, som opstod i starten af 1800-tallet.

På grund af manglende importmuligheder af bomuldsklæde under

Uafhængighedskrigen opfordrede myndighederne i de sydlige stater Virginia, Maryland og South Carolina plantageejerne til at satse mere på bomuldsdyrkning.

Bomuldsdyrkningen var en arbejdskrævende proces, men efter Eli Whitneys opfindelse af en rensemaskine, cotton-gin, i 1793 blev det muligt at masseproducere bomuld til et sulten afsætningsmarked. Produktionen af bomuld eksploderede og bredte sig til North Carolina, Virginia og Tennessee, og sidenhen videre til Alabama og Mississippi, og vandringen mod Sydvest fortsatte. Bomuldsdyrkningen var baseret på slavearbejdskraft, og som følge af bomuldsproduktionens øgede territorium bredte slaveriet sig ud over de oprindelige Sydstater.

Trods forbuddet mod slaveimport i 1808 voksede USA’s slavebefolkning fra

690.000 i 1790 til 1,2 millioner i 1810 og til knap 4 millioner i 1860. Den naturlige tilvækst af slaver i perioden fra importforbuddet i 1808 indtil 1860 har ingen anden slavebefolkning tidligere fremvist. Man skønner, at der i samme periode blev indsmuglet omkring 250.000 slaver, men det gjorde ikke synderligt forskel.

Efterspørgslen på bomuldsslaver var umættelig op gennem 1850’erne, og på dette

                                                                 9
tidspunkt var ca. halvdelen af USA’s slaver beskæftiget med bomuldsdyrkningen .

Slaveriets betydning for USA’s politiske situation

Allerede på tidspunktet for udarbejdelsen af den amerikanske uafhængigheds-erklæring i 1776 fremstod slaveriet som et af de emner, som potentielt kunne forhindre enighed og fælleskab mellem de 13 engelske kolonier i Amerika. I Thomas Jeffersons første udkast til erklæringen, som blandt andet indeholdte en lang række klager mod den engelske konge om krænkelser af kolonierne, blev kongen også gjort ansvarlig for, at have påtvunget kolonierne det forargelige negerslaveri bl.a. med formuleringen ”Han har ført en grusom krig mod selve menneskenaturen og krænket

9

John Christensen: 2, s. 16

Side 7

7 de helligste rettigheder til liv og frihed hos personer fra et fjernt folk, som aldrig gjorde ham fortræd”. At denne formulering aldrig blev en del af erklæringen skyldes, at kolonier som Georgia og South Carolina ikke ønskede at stoppe importen af afrikanske slaver, og derudover veg også repræsentanter for de nordlige stater tilbage

                        10
for denne skrappe formulering .

De politiske uoverensstemmelser om slaveri var altså allerede tilstede, da USA blev etableret i 1776, og i 1787 blev den såkaldte Nordvestforordning, om organiseringen af et afgrænset området i de nordvestlige territorier, vedtaget i Kongressen. Forordningen forbød slaveri i disse territorier, som i de følgende årtier blev udstykket i staterne Ohio, Michigan, Wisconsin, Illinois og Indiana. [11] Andre stater i nord havde allerede tidligere forbudt slaveri, herunder Pennsylvania i 1780. [12] I samme år, 1787, besluttede delegerede for de 13 oprindelige stater sig for en fælles forfatning, som skulle sikre det fremtidige samarbejde mellem staterne, som efter uafhængighedskrigen havde oplevet mange indbyrdes uoverensstemmelser. Nu kunne man måske forvente, at spørgsmålet om slaveri ville få en endelig afklaring, men de modstridende holdninger, særligt mellem de nordlige og de sydlige stater, forhindrede, at der kunne opnås enighed på spørgsmålet om slaveri. Sydens afhængighed af slaveri og holdning til slaveriet forhindrede muligheden for, at der kunne etableres en fælles forfatning med et forbud mod slaveri, og forfatningen kunne ikke vedtages uden støtte fra Sydstaterne. Det blev således besluttet, at man i forfatningen ikke tog stilling til slaveriets lovlighed, hvorefter dette blev henlagt til den enkelte stats lovgivning. Dog blev det vedtaget, at slaver, som flygtede til de slavefri stater, skulle udleveres til ejeren, når denne anmodede herom. Det blev samtidig vedtaget at slaveimporten ikke måtte forbydes før år 1808, altså cirka 20 år efter forfatningens formulering. Forfatningens omtale af slaver er dog skjult af eufemismer, da de amerikanske grundlovsfædre søgte at undgå stillingtagen til spørgsmål i relation til slaver, men det er utvivlsomt at forfatningen ikke direkte forbyder slaveri.

I forbindelse med forhandlinger om forfatningen opstod der mellem de slavefri stater og slavestater tillige stridigheder om, hvorvidt slaverne skulle tælles som mennesker eller ejendom. Den indlysende fordel af, at medregne slaver som mennesker, er den enkelte stats politiske indflydelse i Repræsentanternes Hus, som

10

John Christensen: 1, s. 111

11

John Christensen: 1, s. 119

12

R.G. Grant: s. 44

Side 8

8 beregnes på baggrund af befolkningstallet. På baggrund af et kompromis, blev reglen

udformet således, at slavere skulle medregnes som 3/5 person både ved

skattefastsættelsen og beregningen af befolkningstallet i forbindelse med pladser i

Repræsentanternes Hus^{13}. 3/5 kompromiset er et udtryk for en beregnet, afbalanceret

politisk handel mellem partere, som alene skulle sikre, at Sydstaterne havde en afbalanceret indflydelse på fremtiden i fællesskabet. Allerede på dette tidspunkt var der i syden en forholdsvis stor andel af slaver, og selv om man i syden opfattede slaverne som ejendom, så havde syden i kraft af slaverne en forholdsvis stor andel af produktionen i de 13 stater, og man fandt det derfor afgørende, at Sydstaternes fremtidige indflydelse reflekterede sydens økonomiske indflydelse på fællesskabet.

Kompromiset gav Syden mere indflydelse i Unionen i kraft af antallet af slaver, men det betød dog ikke at man havde tænkt sig at give slaverne stemmeret.

Uoverensstemmelser om slaveriet var anledning til stadig flere konflikter mellem de slavefrie stater og slavestaterne, særligt i forbindelse med USA’s territoriale ekspansion mod sydvest. Missouri, der var en del af Louisianaterritoriet, som Frankrig havde overladt til USA i 1803, søgte i 1819 om optagelse som stat i USA med en forfatning, som tillod slaveri. På det tidspunkt omfattende unionen 11 slavestater og 11 fristater, og på baggrund af befolkningen i Missouri, ville Syden få overvægt i Senatet og bevare sit traditionelle greb om magten i Washington. Den alvorlige krise mellem Nord og Syd blev løst ved et kompromis, som bl.a. sikrede en geografisk nordlig grænse for slaveriets videre udbredelse og oprettelse af staten Maine. Ved dette kompromis sikrede man, at balancen mellem Nord og Syd var uberørt for så vidt angår den politiske indflydelse i såvel Repræsentanternes Hus og i Kongressen. Man kunne få en stærk mistanke om, at politisk indflydelse og magtbalancen mellem Nord og Syd var vigtigere end ideologiske holdninger for eller imod slaveriet.

Texas blev i 1836 udråbt som en selvejende republik, efter bosatte amerikanere havde gjort oprør mod Mexico by. Det var planen, at Texas skulle indlemmes i USA, hvilket slavemodstandere i Nord protesterede højlydt imod, da de frygtede at Texas ville blive opdelt i yderligere 5 separate slavestater. Derved ville den politiske magtbalance vippe definitivt til fordel for slaveejerne. Trods protesterne blev Texas annekteret som amerikansk stat i 1845. I 1848 annekterede USA tillige land erobret fra Mexico, og det erobrede land blev udstykket i staterne Californien,

13

John Christensen: 1, s. 119

Side 9

9

Arizona, New Mexico, Utah, Nevada, Colorado og Wyoming. Debatten mellem Nord og Syd blev mere indædt, og slaveriet dominerede den politiske dagsorden [14].

I løbet af 1850’erne blev uoverensstemmelserne mellem tilhængere og modstanderne af slaveriet til stadighed større, og konflikterne mellem staterne i nord og staterne i syd dominerede den politiske debat. Da Abraham Lincoln i 1860 blev valgt til USA’s 16. Præsident forventede Sydstaterne, at deres slaver øjeblikkeligt ville blive frigivet, idet man under valgkampen havde hidset sig selv op til at tro, at dette ville være konsekvensen af Lincolns sejr. Det var dog ikke i overensstemmelse med Lincolns hensigter, han var slaverimodstander men ikke abolitionist. Han ønskede ikke at afskaffe slaveriet, men forhindre at det bredte sig til nye stater. Han forestillede sig en gradvis afvikling af slaveriet ved erstatning til slaveejerne efter engelsk forbillede. Så snart valgresultatet forelå, erklærede staten South Carolina sig løsrevet fra USA, og de øvrige bomuldsstater fulgte efter [15]. I februar 1862 oprettede disse 7 stater en ny nation, Amerikas Forbundne Stater, CSA. Senere sluttede også Arkansas, North Carolina, Tennessee og Virginia sig til CSA. Borgerkrigen mellem nord og syd blev en realitet, da Præsident Davis gav ordre til at bombardere Fort Sumter i Charlestons havn.

Borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne var således en konsekvens af, at

Sydstaterne trak sig ud af unionen. Nordstaterne betragtede ikke krigen som et korstog mod slaveriet, men en kamp for et samlet USA. Under borgerkrigen skrev Præsident Lincoln i 1862:

”Hvis jeg kunne redde Unionen uden at give nogen slave fri, ville jeg gøre det.

Og hvis jeg kunne gøre det ved at frigive alle slaver, ville jeg gøre det. Og hvis jeg kunne gøre det ved at frigøre nogle og ikke andre, ville jeg gøre

det.”^{16}

Udenrigspolitiske hensyn blev afgørende for, at borgerkrigen i slutningen af 1862 blev en kamp mellem for og imod slaveriet, da Lincoln offentliggjorde en foreløbig erklæring om slavernes frigivelse. I Nord vakte frigivelsen ikke udelt begejstring, og i Syd udløste den raseri fra slaveejerne, som havde to milliarder dollars bundet i denne

14

John Christensen: 2, s. 15

15

Erling Bjøl: s. 211

16

R.G. Grant: s.52-53

Side 10

10 arbejdskraft. Erklæringen blev opfattet som et overgreb på den ukrænkelige ejendomsret.

Slaveriets betydning for USA’s økonomiske situation

I koloniperioden havde slaveriet en forholdsvis begrænset betydning for koloniernes økonomi. Indtil midten af 1600-tallet var det stadig muligt og mere økonomisk rentabelt at ansætte kontraktligt forpligtet tyende fra Europa. Det var mere kostbart at købe en afrikansk slave, og der var nogen usikkerhed forbundet med investeringen, idet lovgivningen endnu ikke præciserede ejendomsretten. Derudover udgjorde stor dødelighed blandt importerede slaver en stor risiko ved investeringen. I slutningen af 1600-tallet blev det dog mere rentabelt at købe slaver, da prisen for slaver var faldet drastisk som følge af øget Atlanterhavstransport. At slaveriet blev øget i omfang, kan derfor henføres til den økonomiske fordel ved slaveriet fremfor ansat og lønnet arbejdskraft. Ved afslutningen af kolonitiden var priserne på tobak så lave, at slaveejere overvejede om det kunne betale sig at holde slaver mere. Slaverne var i perioden forud herfor benyttet hovedsagligt til tobaksdyrkningen, risdyrkning, indigodyrkning og den endnu ubetydelige bomuldsdyrkning, som krævede manuel arbejdskraft. I slutningen af 1700-tallet sker der en eksplosiv udvikling i bomuldsdyrkningen, og behovet for slaver var umætteligt [17].

Bomulden blev en afgørende faktor for den territoriale ekspansion af USA, og den lagde grund til den økonomiske vækst, som forvandlede Nordstaterne til et moderne industrisamfund og den skabte store individuelle formuer i Sydstaterne. Da bomuldsdyrkningen var slavearbejde, betød ekspansionen af bomuldsdyrkningen også en ekspansion af slavestater. Derudover betød den øgede produktion også vækst i antallet af slaver. Optrapningen af slaveriet i Sydstaterne var sket i takt med at bomulden blev Sydens altdominerende salgsafgrøde. Optrapningen af slaveriet havde også positiv økonomisk effekt for de slaveejere, som ikke dyrkede bomuld, idet prisen på slaver steg dramatisk i takt med efterspørgslen fra bomuldsproducenter.

Nordstaterne opnåede også en stor andel af den blomstrende økonomi, der fulgte med bomuldsdyrkningen. I Nordstaterne fik man fra starten tilkæmpet sig en vigtig rolle i bomuldsøkonomien, idet man producerede færdigvarer af Sydens bomuld, og bagefter solgte disse færdigvarer til Syden. Derudover eksporterede man mange andre varer til Syden, idet Syden satsede meget ensidigt på bomuldsdyrkningen.

17

Erling Bjøl: s. 76

Side 11

11

I årene op til Borgerkrigen oversteg værdien af Sydens bomuldseksport værdien af alle USA’s andre eksportprodukter tilsammen. Sydstaterne dækkede tre fjerdedele af verdens samlede efterspørgsel efter råbomuld, og Sydens bomuldsproducenter så sig selv som magtfulde uundværlige aktører på den globale scene. Mange amerikanere havde betragtet slaveri som forkasteligt og en forældet arbejdsform i tiden omkring Uafhængighedskrigen, men holdningen ændredes fra det øjeblik bomuldsdyrkningen blev rentabel. Al snak om slavernes gradvise frigivelse forstummede i de bomuldsproducerende Sydstater. Selv plantageejere, som ikke dyrkede bomuld, tjente store gevinster på bomuldsproduktionens behov for slaver, da værdien af slaver steg eksplosivt, så stilheden på dette punkt bredte sig i Syden. [18] Samtidens synspunkter om slaveri og slavehandel

Synspunkter om slaveri og slavehandel i kolonitiden

Før 1700-tallet byggede opfattelsen af de sorte afrikanere hovedsagligt på fordomme, der kunne tjene som påskud for at behandle afrikanerne som en laverestående menneskeart uden disse dog giver en forklaring på slaveriet. Flere historikere har påpeget, at de blev gjort til slaver, fordi det viste sig at være rentabelt og den eneste realistiske løsning på plantageejernes mangel på arbejdskraft.

Racistiske argumenter for slaveriet udvikledes først i 1700-tallet. [19]

Racismen kom til at spille en stor rolle i 1700-tallets slavesamfund. I indledningen til South Carolinas slavelov fra 1712 hed det sig, at de sorte var:

”barbariske, vilde, brutale naturer og (…) helt uskikkede til at blive regeret af denne

                             20
provins’ love, sædvane og praksis”.

Forskelsbehandlingen fik et klart raceideologisk præg, hvorefter sorte var slaver, og sorte slaver befandt sig på et primitivt, nærmest dyrisk stade. At slaverne alle blev karakteriseret som vilde og primitive af lovgiverne medførte en holdningsændring til slaverne blandt de hvide, som ikke blot vakte foragt, men også frygt. Frygten for slaverne, og eventuelle slaveoprør medvirkede til systematisk voldsanvendelse i såvel lovgivning som praksis.

18

John Christensen: 2, s. 16-17

19

John Christensen: 1, s. 30-31

20

Ibid, s. 33

Side 12

12

Synspunkter om slaveri i ligeberettigelsens tidsalder

Den 4. juli1776 erklærede Amerikas Forenede Stater sig uafhængige af britisk overherredømme i Uafhængighedserklæringen, der på flere punkter var inspireret af Oplysningstidens store tænkere. Overbevist af Thomas Paine, som i januar 1776 havde udgivet det politiske skrift Sund fornuft (Common Sense), erklærede de 13 engelske kolonier sig uafhængige af England. Det gennemgående tema i oprøret mod det britiske overherredømme var menneskets naturlige frihedsrettigheder, retten til liv, frihed og søgen efter lykke. Som tidligere anført var der blandt de frihedskæmpede politikere uoverensstemmelse i opfattelsen af, hvorvidt slaveriet kunne bestå som institution i et samfund, som byggede på principper om lighed og frihed. Der var derimod ingen tvivl om, at Oplysningstidens store tænkere fandt slaveriet økonomisk og moralsk angribeligt og det store moralske dilemma var åbenbart [21].

I Sydstaterne havde liberale politikere støttet idegrundlaget om, at slaveriet tilhørte i en mindre oplyst epoke, og at den ville dø i ligeberettigelsens tidsalder.

Påvirket af friheds- og lighedstankens blodige bagside afsløret af den franske Revolution skete der et skift i holdningerne i Syden. Da bomuldsrevolutionen på samme tid påviste behovet for slavearbejdskraft, endte slaveriet med at blive betragtet som fundamentet for Sydens konservative samfundsorden. Med anvendelse af eufemismer, såsom Sydens ”særlige institution” fik debatten en mere saglig tone, når man argumenterede for slaveriet som forudsætningen for Sydens bomuldsproduktion, og dermed hele USA’s økonomiske vækst. Den moralske berettigelse af slaveriet blev ikke længere diskuteret. Enhver diskussion om slaveriet var fuld af henvisninger til den sorte races ringe intellektuelle formåen og slet udviklede moralbegreber. Slaveriet var ifølge disse teorier negerens normale og naturlige tilstand, og naturforskere fremlagde ”beviser” for racens biologiske underlegenhed. Man sammenlignede med tidligere civilisationers grundlag i slaveriet som institution [22].

Modstandere af slaveriet henviste til den ideologi og de principper, som netop lå til grund for USA’s egen frihedskamp, og konkludere, at slaveriet stred mod fundamentet af nationen. Tilhængere af slaveriet argumenterede for, at slaver ikke havde menneskerettigheder, idet de sorte afrikanere ikke tilhørte den samme race som hvide mennesker. Teologi blev også anvendt i argumenter for eller imod slaveriet, og

21

John Christensen: 1, s. 113

22

John Christensen, 2, s. 31-32

Side 13

13 biblens ord blev fortolket i den retning, som bedst kunne understøtte holdning man havde interesser for.

Abolitionister i USA

Allerede i 1775 blev verdens første Anti-slavery Society (anti-slave selskab) oprettet i Philadelphia, og i 1821 begyndte selskabets fremstående bannerfører i de slavefri Nordstater, Benjamin Lundby, at udgive en slaverifjendtlig avis. Med moderate synspunkter argumenterede han for slavernes gradvise frigivelse med erstatning til ejerne. I 1830’erne blev en tidligere journalistelev hos Lundby, William Lloyd Garrison, frontfigur for bevægelsen, og slavedebatten fik en ny drejning, idet abolitionisterne ville fremtvinge en revolution med øjeblikkeligt ophør af slaveri og anerkendelse af negrene som ligeberettigede medborgere. Garrison var med til at oprette The American Anti-slavery Society i 1833, og i 1838 havde selskabet flere underafdelinger, og omkring 250.000 medlemmer ifølge egne oplysninger.

Abolitionisterne fik en hård medfart i Nordstaterne. Kun et fåtal i Nord lod sig rive med Garrison, og på de fleste virkede budskaberne provokerende. De fattige hvide frygtede konkurrence fra frigivne slaver, forretningsfolk frygtede afslutning på den lukrative forbindelse til Syden, og konservative politikere betragtede abolitionismen som en alvorlig trussel mod selve Unionen [23].

I 1836 argumenterede en sydstatspolitiker for den umulige økonomiske situation en frigivelse af slaver med erstatning til slaveejere var. En frigivelse over en periode på 100 år med delvis erstatning til slaveejerne ville koste statskassen et beløb svarende til Forbundsregeringens samlede årlige indtægter. På dette tidspunkt udgjorde Sydens slaver en sjettedel af befolkningen, og man forestillede sig krig og kaos, hvis slaverne skulle frigives. Så længe Sydstatsfolk og slaveejere sad på samfundets topposter var der heller ikke optræk til en frigivelse. Realistiske Nordstatsfolk delte slaveejernes syn på slaveriet; de fandt det ikke praktisk muligt at rokke ved Sydens ”særlige institution”. De forestillede sig, at slaveriet gradvis ville forsvinde, men mente ikke at handling tjente noget formål; der stod simpelthen for meget på spil rent økonomisk [24]. Indtil midt i 1800-tallet var abolitionisterne et højtråbende mindretal uden reel politisk indflydelse, men da de i 1950’erne nedtonede krav om borgerrettigheder til frigivne slaver, opnåede de en større indflydelse i Nord.

23

John Christensen: 2, s. 56

24

Ibid s. 73

Side 14

14

Frinegre i Nord

I de slavefri stater i Nord blev negre mødt med ringeagt, og de blev ikke betragtet som ligeværdige borgere, idet racefordomme i Nord var næsten lige så indgroede som i Syd. De sorte var fri, men de var absolut ikke lige. I de fleste stater havde frinegre ikke stemmerettighed, deres retsstilling var begrænset, og jobmuligheder var begrænset af racediskrimination. I flere stater søgte man at begrænse indvandring af frie slaver, da man forudså en tilvandring af ældre uarbejdsdygtige tidligere slaver fra Syden. At der i Nordstaterne var en væsentlig mindre andel sorte, var formentligt medvirkende årsag til, at sorte overhovedet blev tolereret. I 1790 blev antallet af frinegre i Nordstaterne opgjort til 27.000, og i 1860 udgjorde tallet 225.000 mod Sydens godt 4 millioner slaver [25].

Diskrimineringen af frinegre gennemsyrede hele kolonisamfundet Frinegre havde ikke mulighed for at opnå status som respekterede borgere på lige fod med europæiske indvandrere, og i realiteten havde de sværere ved at vinde anerkendelse end slaver, som udførte et godt stykke arbejde for deres ejere [26].

Slaveriet og slavespørgsmålets betydning for den amerikanske identitet og selvforståelse

Ideer, myter og den amerikanske identitet

Da John Winthrop i 1630 holdt en prædiken for sine puritanske tilhængere fra England om bord på skibet Arbella, umiddelbart før ankomsten til Amerika, hvor de dannede grundlag for den første puritanske koloni i Amerika, sagde han: ” Consider that wee shall be as a Citty upon a Hill, the eies of all people are uppon us” [27] Han mente, at de skulle etablere et nyt samfund på toppen af en bakke med verdens øjne på dem. Han anvendte et begreb, som Jesus ifølge Det Nye Testamente, har anvendt til at pege på en særlig gruppe af mennesker udvalgt af Gud. Han lagde grunden til et af de centrale elementer i amerikanernes selvforståelse; Amerika er særligt udvalgt, ganske som amerikanerne er et særligt udvalgt folk, og de skulle vise vejen for andre samfund og senere generationer. Da USA blev grundlagt i forbindelse med

Uafhængighedserklæringen var det da også et opgør med europæiske traditioner,

25

John Christensen: 2, s. 74

26

John Christensen: 1, s. 106

27

https://www.mtholyoke.edu/acad/intrel/winthrop.htm,

Side 15

15 såsom aristokrati og feudalsamfundet. Man skabte en ny verden, som byggede på demokrati og menneskets medfødte frihedsrettigheder helt i overensstemmelse med Oplysningstidens store tænkeres teorier om det perfekte samfund. De amerikanske forfatningsfædre, fremstår til stadighed som halvguder, og deres intentioner er fortsat et centralt element i politiske diskussioner [28].

The American Dream, den amerikanske drøm om vejen til rigdom og lykke er endnu en myte, som har haft stor betydning for den amerikanske identitet. Ifølge myten har enhver mulighed for at finde lykke og rigdom i Amerika, hvis blot man arbejder ihærdigt nok, fordi USA er så stort og så rigt, og der er lighed for alle. Myten er formentlig opstået i en tid, hvor mange europæere immigrerede til USA som følge af stor arbejdsløshed og fødevaremangel i hjemlandet og med lovning på arbejde i den nye verden. Med udgangspunkt i at alle har lige rettigheder og landet er stort og rigt, skulle lykken og rigdom derfor være en mulighed for alle.

Et fælles idegrundlag har siden nationens fødsel været tillagt stor betydning, og ideen om, at amerikaner var noget man valgte at være, har fremmet behovet for at definere et sæt ”amerikanske værdier” [29]. Amerikaneren var ifølge myten en helt ny menneskerace, et nyt supermenneske, som skulle fremkomme ved en sammensmeltning af alle de forskellige immigranter, som bosatte sig i USA. Den såkaldte ”Meltingpot” myte udelukkede dog flere forskellige menneskeracer, hvoraf de mest påfaldende er afrikanerne og de oprindelige amerikanere, indianerne.

Ifølge myter om ekspansionen af USA, den såkaldte Frontier myte, blev USA grundlagt af modige og hårdt arbejdende patriotiske nybyggere i ”Det Vilde Vesten”.

Denne romantiserede myte om begivenhedernes gang har et andet perspektiv til USA’s ekspansion end perspektivet, som uvilkårligt følger en redegørelse for slaveriet i USA på samme tidspunkt. Hvis man valgte at perspektivere til de indfødte indianeres kamp for overlevelse i forbindelse med civilisationens indtog, ville myten også være knap så romantisk. Sagt med andre ord, så tager myter, historie og selvforståelse udgangspunkt i den magthavende befolknings forståelse af begivenhederne. I den forbindelse er det relevant at huske, at myter tager udgangspunkt i den historie man ønsker at fortælle, og oplysninger som er irrelevante eller måske endda modsigende for den ønskede pointe udlades.

28

Niels Bjerre- Poulsen: USA Historie og Identitet, Århus, Systime, 2010

29

Ibid: s. 14

Side 16

16

Revision af identitet og selvforståelse

At den amerikanske identitet og selvforståelse har været genstand for revision og nyfortolkning, særligt i de sidste 50-60 år, skyldes hovedsagligt at tidligere marginaliserede minoritetsgrupper har opnået indflydelse, som har påvirket samfundet. Som anført af Frances Fitzgerald i bogen Amerika i revideret udgave

(1979):

”Rent ideologisk var 1950’ernes historiebøger kompromisløse, glatte. Inden for deres omslag var Amerika fejlfrit: den mest storslåede nation i verden og indbegrebet af demokrati, frihed og teknologisk fremskridt. (…) Men nu har fremstillingerne forandret sig, og med dem det land, som amerikanske børn vokser op i. Det samfund som engang var ensartet, er nu et patchwork af rige og fattige, gamle og unge, mænd og kvinder, sorte, hvide, latinamerikanere, og indianere. Det system, som kørte så glat ved hjælp af Forfatningen og under

                                            30
ledelse af næstekærlige præsidenter, er nu en slidt sag.”

Det amerikanske samfund tæller i dag efterkommere af immigranter fra det meste af verden, efterkommere af indfødte indianere og efterkommere af de ufrivillige immigranter, de afrikanske slaver, og det er vanskeligt at identificerede amerikaneren i de mange forskellige racer og kulturer, som repræsenteres i USA. Myten om amerikanerne som en ny menneskerace med fælles etnisk homogenitet, kultur og identitet holder ikke i et samfund, hvor indbyggerne også identificerer sig med deres etniske herkomst og kulturelle baggrund. Når vi kigger på efterkommere af de afrikanske slavers betydning for det amerikanske samfund, så kan vi konstatere, at de i høj grad har påvirket den amerikanske identitet og selvforståelse.

Efter godt hundrede års frihed uden lighed, opnåede de afrikanske-amerikanere i 1965 endeligt de samme civile rettigheder som hvide efter borgerrettighederne blev skærpet ved Civil Right Act, som forbød racediskrimination i skoler og offentlige steder. Det betød tillige, at de såkaldte Jim Crow-love i sydstaterne, som sikrede separation mellem hvide og sorte og i øvrigt begrænsede de sortes muligheder, blev ophævet. De sorte var tidligere omfattet af restriktioner udelukkende på grund af deres race og hudfarve, og på mange punkter havde

30

Niels Bjerre-Poulsen: s. 25

Side 17

17 restriktionerne undertrykt dem til en tilværelse med dårligere uddannelse, dårligere betalt beskæftigelse og dermed var de dømt til et liv i fattigdom og ringere vilkår end hvide amerikanere. For at kompensere for den tidligere undertrykkelse af sortes vilkår i det amerikanske samfund indførte man allerede i begyndelsen af 1960’erne en ”Positiv diskrimination” politik, som skulle sikre de sortes adgang til videreuddannelse og dermed bedre fremtidsprospekter. Den positive diskrimination sikrer blandt andre de afrikansk-amerikanere mod racistisk motiverede forhindringer ved uddannelses- og jobsøgning m.v.. Bestemmelserne om civile rettigheder uanset race, farve og køn og iværksættelsen af foranstaltningerne med positiv diskrimination modsiger den tidligere gældende myte om, at enhver kan søge lykken i USA.

Omvendt så sikrer lovgivningen og aktive tiltag, at myten nu kan efterleves for de befolkningsgrupper, som tidligere var forhindret i at få del i samfundets tilbud og muligheder.

At USA skulle fremstå som et perfekt eksempel overfor verdens øjne er nok på flere områder en flosset myte. Særligt i forbindelsen med

Borgerrettighedsbevægelsen kamp i 1960’erne, fik USA på godt og ondt hele den vestlige verdens opmærksomhed. Den teknologiske udvikling sikrede, at mange vesteuropæiske fulgte med i begivenhederne i USA på tidspunktet, og de sortes vilkår i USA fremstod som en plet på det amerikanske samfund. At begivenhederne havde mediernes opmærksomhed har formentligt været en stor støtte til bevægelsen. I dag står Martin Luther Kings tale ”I have a Dream” som en vigtig del af den amerikanske identitet, og Kings drøm om den dag, hvor hudfarven ikke længere er afgørende, repræsenterer de lighedsprincipper, som var en vigtig del af USA’s fundament og til stadighed er en del af den amerikanske drøm.

Konklusion

På baggrund af omstående redegørelser, diskussioner og vurderinger kan det konkluderes, at omfanget af slaveri og slavehandel tilsyneladende var afgjort på baggrund af den økonomiske rentabilitet og plantageejerenes behov for slaver til dyrkning af afgrøder. Slaveriet havde stor positiv betydning for den økonomiske vækst i USA, særligt i perioden hvor bomuldsproduktionen blomstrede og nye stater var annekteret. Væksten i slavebefolkningen og antallet af slavestater var anledning til store politiske uoverensstemmelser, som kulminerede i Sydstaternes frigørelse fra Unionen og den efterfølgende Borgerkrig mellem Nord og Syd. Disse

Side 18

18 uoverensstemmelser synes at kunne tilskrives kampen om magtbalancen mellem slavestater og slavefri stater i højere grad end moralske og humanistiske ideologier.

På samme måde var samtidens debat overvejende præget af politiske og økonomiske hensyn, og det var kun fåtallet som var motiveret af ideologier og humanistiske hensyn. Slaveriet og slavehandlen har i høj grad påvirket den amerikanske identitet, og mange identitetsmyter er blevet tilpasset, og på nogle områder er vilkårene eller historien blevet tilpasset myterne.

Side 19

19

Litteraturliste

Bøger:

Niels Bjerre-Poulsen: USA – Historie og identitet, Århus, Systime, 2010

Erling Bjøl: Gyldendals USA-historie, Copenhagen, Nordisk Forlag A/S, 2002

John Christensen: Sort & Hvid, Slaveriet i Nordamerika, 1, Fårevejle, Forlaget Emil,

2002

John Christensen: Sort & Hvid, Slaveriet i Nordamerika, 2, Fårevejle, Forlaget Emil,

2002

R.G. Grant: Den Amerikansk-afrikanske slavehandel, Holte, Forlaget Flach, 2002 Website:

https://www.mtholyoke.edu/acad/intrel/winthrop.htm, den