Et eksempel fra HF 2. år
SSO: Danmark og krigen i Afghanistan
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Historie B, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
HF 2. år
2Q
06/02-2015
Side 1 af 15
HF 2. år
SSO - Historie
Side 2
2Q
06/02-2015
Side 2 af 15
Indholdsfortegnelse
Af ................................................................................................................... 1 Abstract ............................................................................................................................................................ 3 Indledning ......................................................................................................................................................... 4 Tidslinje ............................................................................................................................................................ 5 Redegør for årsagerne til Danmarks indtræden i krigen .......................................................................... 6 Redegør for de oprindelige mål for krigen .................................................................................................. 6 Kajaki dæmningen .......................................................................................................................................... 7 Analyser på baggrund af relevante kilder udviklingen i fremstillingen af krigen og dens mål ............. 8 Medierne .......................................................................................................................................................... 9 Den tavse krig................................................................................................................................................ 11 Diskussion om hvorvidt krigen var en succes for Danmark ................................................................... 11 Kajaki dæmningen mislykkedes ................................................................................................................. 13 Konklusion...................................................................................................................................................... 13 Litteraturliste .................................................................................................................................................. 15
Side 3
2Q
06/02-2015
Side 3 af 15
Abstract
The following assignment covers the Danish contribution to the war in Afghanistan. I choose to start off with a timeline that range from 2001 to 2002. These two years contains the initial events leading up to the war such as the attack on the world trade center and the appointment of a new head of state Anders Fogh Rasmussen. The timeline should aid in clarifying the crucial decision of sending a nation into war. I have accounted for the reasons why Denmark decided to aid in the conflict as well as what our initial goals were for a successful war effort. Furthermore I have outlined why we seemed compelled to join NATO in a combined military effort. I have analyzed how the war and the efforts within have been covered in the media and how the goals for a successful deployment have changed during the conflict.
Finally I have discussed whether the war has been a success in the eyes of Denmark based on our goals, efforts and the cost of the war. The conclusion have primarily been based on the documentary ’’Var krigen det hele værd” on DR2 and the interview with Mikkel Vedby Rasmussen, from the paper Politiken.
Side 4
2Q
06/02-2015
Side 4 af 15
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med Danmarks indtrædelse i Afghanistan-krigen. Det er en krig der har været tæt på mig, da min svoger har deltaget i krigen som soldat.
Krigen i Afghanistan har været meget udbredt i medierne, med stor uenighed. Mange mener på den ene side at medierne har skab et forkert billede af krigen, og på den anden side at politikere, soldater og pårørende har pyntet på succesen for at berettige deres engagement i krigen.
Mit personlige billede af krigen, har været farvet af mit forhold til min svoger der igennem sine beretninger har givet et andet syn på krigen end det der har været fremlagt i medierne. Jeg har valgt at arbejde med Afghanistan-krigen for at give mig selv et mere nuanceret billede og en bredere forståelse for, om den kritik der er rejst er farvet af medierne eller om den er berettiget.
I opgaven vil jeg arbejde på at finde ud af, om det har været en succes for Danmark at deltage i krigen. Hvilke mål der var samt om de ændrede sig hen ad vejen, om man fik indfriet nogle at de mål og forventninger man gjorde sig inden man indtrådte i Afghanistan.
Hvordan krigen blev fremstillet hjemme i Danmark og om der var en udvikling med fremstillingen af krigen i medierne.
Til sidst vil jeg undersøge om politikerne fik indfriet nogle at de mål der var for at deltage i krigen og på bagrund af alt dette give min konklusion på hvorvidt krigen har været en succes for Danmark. En krig, der for danske soldater har budt på de hårdeste kampe siden 1864, og Danmark står tilbage med flest faldne soldater i forhold til indbyggertal.
Side 5
2Q
06/02-2015
Side 5 af 15
Tidslinje
11. september 2001
Terrorangreb på World Trade Center i USA.
12. september 2001
NATO aktiverer artikel 5 og opfatter dermed terror angrebene på USA som et angreb på hele den militære alliance.
14. september 2001
USA mener at det er terrornetværket al-Qaeda der står bag angrebene.
20. september 2001
Præsident Bush udtaler, at en krig mod al-Qaeda i Afghanistan kun er første skridt, og verdens lande må vælge: ’’enten er i med os, eller også er I med terroristerne.’’
21. september 2001
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler, at Danmark er med USA hele vejen og stiller dansk militær til rådighed.
7. oktober 2001
USA indleder et angreb på al-Qaeda og talebanstyret i Afghanistan
20. november 2001
Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, vinder folketingsvalget og bliver ny statsminister i Danmark
1. januar 2002
I sin nytårstale erklærede Anders Fogh Rasmussen ’’Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om.’’
11. januar 2002
Den 11. januar 2002, vedtog folketinget at indsætte danske styrker i Afghanistan.
2001 2002
Side 6
2Q
06/02-2015
Side 6 af 15
Redegør for årsagerne til Danmarks indtræden i krigen
Den 11. september 2001 bliver USA ramt af et terrorangreb på World Trade Center, man mener at det er Al-Qaeda der står bag terrorangrebet, som holder til i Afghanistan, sammen med Taleban. Man mener at verdenssikkerheden er i fare og dette er den direkte årsag til NATO’s (North Atlantic Treaty Organization) indtrædelse i Afghanistan. NATO er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde. Et angreb på et NATO-land er et angreb på alle NATO’s lande, og NATO’s medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Dette er beskrevet som artikel 5 i NATO traktaten [1]. Da Danmark er medlem er NATO, har Danmark forpligtigelse til at stille op med militær opbakning, for at hjælpe USA i kampen mod terror i Afghanistan.
Redegør for de oprindelige mål for krigen
Det korte svar er at vi er der på anmodning fra den afghanske regering til FN/NATO for at
hjælpe med at normalisere forholdene og skabe et levedygtigt styre med sikkerhed, ligestilling mellem kønnene og mulighed for skolegang for drenge og piger [2].
Den 11. januar 2002, vedtog folketinget enstemmigt at de danske militærstyrker skulle stilles til rådighed for en international sikkerhedsopgave i Afghanistan [3].
Det overordnede mål var at man skulle skabe national og global sikkerhed i og omkring Afghanistan, så man kunne forhindre landet i igen at skulle blive et fristed for terrorister.
Samtidig skulle den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som skulle kunne tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk
udvikling og fremme menneskerettighederne^{4}.1
http://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_67656.htm
2
Krigens ansigt af Birkeland, Sven Arvid
3
http://www.b.dk/krigen/tidslinje-danmark-i-krig-i-afghanistan
4
Krigens ansigt af Birkeland, Sven Arvid (side 77)
Side 7
2Q
06/02-2015
Side 7 af 15
Danmark har fra begyndelsen støttet den amerikanske invasion i Afghanistan. Siden januar 2002 har Danmark bidraget militært til både OEF (Operation Enduring Freedom) og ISAF-styrken (International Security Assistance Force). I begyndelsen deltog både danske F-16-fly og danske specialstyrker i jagten på al-Qaeda. Sidenhen har Danmark løbende bidraget til ISAF-styrken med såvel kamptropper som logistik-enheder og
genopbygningshold^{5} (Cimic-Civilian Military Cooperation).Det har fra starten vægtet tungt for politikerne at den danske tilstedeværelse skulle være en støtte til udviklingen af menneskerettighederne. Man skulle bygge skoler, brønde og skabe udvikling i landet. Dette skulle opnås ved at give elektricitet til det afghanske folk.
Planen med dette var at landet skulle kunne videreudvikle sig selv, uden fortsat hjælp fra andre lande. Danskernes opgaver i Afghanistan var lige så meget humanitære som de var militære. Det var ikke kun krig, men man havde en plan om at gøre landet selvstændigt og kunne få det til at fortsætte en udvikling efter endt tilstedeværelse fra NATO’s side. Dette skulle ske ved at folk fik muligheden for at uddanne sig, der skulle komme ligestilling mellem kønnene, skabe en industri. Planen var at Afghanistan på mange måder skulle blive et mere moderne og stabilt land.
Kajaki dæmningen
Kajaki skulle have været kronen på USA’s, NATO’s, og Danmarks militære og udviklingsmæssige indsats i Afghanistan. Den store dæmning på Helmand-floden skulle med sine enorme vandmasser have leveret elektricitet til hele det sydlige Afghanistan.
Elektriciteten skulle fremproduceres ved hjælp af turbiner, og den ville have betydet enormt meget for det sydlige Afghanistan og dets udvikling. For uden strøm ingen udvikling. Med strøm kunne afghanerne nemlig få adgang til internet, internationalt tv og radio mm. og med dette kunne afghanerne få en større indsigt i hvad der sker både i Afghanistan og rundt omkring i verdenen. På den måde kan et folk samle viden og videreudvikle sig selv. Elektricitet giver også mulighed for at modernisere landbrug, starte virksomheder samt forbedre levestandarden og komme ind i det 21. århundrede [6].
5
http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/danmark-i-krig
6
http://www.information.dk/308874
Side 8
2Q
06/02-2015
Side 8 af 15
Set med vestlige øjne er viden til det afghanske folk, et redskab til at give folket større afstand til Taleban og deres fundamentalistiske islamiske holdning. Hearts and Minds er vigtig strategi for at gøre kløften imellem Taleban og afghanerne større [7].
Analyser på baggrund af relevante kilder udviklingen i fremstillingen af krigen og dens mål
Krigen i Afghanistan har varet i 12 år for danskernes vedkomne. Det har også været en dyr krig, Danmarks militære udgifter til indsatsen i Afghanistan var frem til foråret 2013 på
9,8 milliarder kroner^{8}.De overordnede mål for krigen i Afghanistan var at man skulle sørge for at vælte Taleban regimet og nedlægge al-Qaeda, og dermed udrydde terror. Målene udviklede sig til senere hen at være at man skulle genopbygge og stabilisere landet ved hjælp af uddannelses muligheder mm., så landet ikke fortsat kunne være i fristed for terrorister.
Planen for det danske militærs indsats i Afghanistan havde nu to spor. På den ene side skulle de danske soldater hjælpe til med at udrydde taleban, eller holde dem hen, så der blev plads til at man kunne udvikle landet med f.eks. skoler. På den anden side udviklede målet sig til, at man skulle træne afghanerne til selv at kunne overtage kampen, og dermed kunne man reducere den danske militære indsats i Afghanistan [9].
Tidligere udenrigsminister, Lene Espersen, svarede på et spørgsmål om, hvor længe Danmark skulle blive i Afghanistan:
"Det skal de, når situationen tilsiger det. Så det bliver på et tidspunkt, hvor de afghanske styrker har overtaget de sikkerhedsopgaver, som de danske soldater i dag varetager. Jeg går ikke ind for en exit-strategi i den forstand, at man sætter en fast dato. Men jeg har da bestemt et håb om, at den transitionsfase, hvor vi langsomt begynder via partnerskab med den afghanske hær, at overdrage ansvaret til dem, meget snart kan komme i gang [10] "
7
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund af Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og
Finn Rasmussen 8
http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/danmark-i-krig
9
’’Den gode krig?’’ Af Rasmussen, Mikkel Vedby
10
http://mediawatch.dk/Meninger/article5170827.ece
Side 9
2Q
06/02-2015
Side 9 af 15
Medierne
Lars Ulslev Johannesen [11] beretter i sin bog ’’De danske tigre’’ at en af hans motivationsfaktorer for at skrive denne bog var at, medierne har skrevet og fortalt mange ting om 1. Lette Opklaringseskadronens [12] bedrifter i Helmand. Nogle af disse ting har været sande, andre har ikke, og mange væsentlige detaljer har ofte været udeladt.
Piers Robinson [13] mener at hvis der er bred enighed i folketinget omkring at man skal træde ind i en krig, så vil medierne automatisk bakke op om det, og snakke positivt om det, men derimod hvis der er bred uenighed omkring det, vil medierne have en større indflydelse og skabe et andet billede af krigen, end hvad måske er tilfældet. (Se figur 5.1) [14] I det danske folketing har der lige siden 2001 være bred politisk enighed om krigen i Afghanistan og den danske støtte til denne. Kun Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti
11
Chef for 1. Lette Opklaringseskadron i Afghanistan 2006 og forfatter af bogen
12
En stab som har hjemme på Almegårds Kaserne på Bornholm
(http://forsvaret.dk/GHR/Opklaringsbataljon/Pages/default.aspx) 13
International medieekspert
14
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund af Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og Finn Rasmussen
Side 10
2Q
06/02-2015
Side 10 af 15 var imod krigen på det tidspunkt. Men med SF’s deltagelse i forsvarsforliget i 2009 er det nu kun Enhedslisten, der står tilbage som direkte modstander af det danske militære engagement. Hvis man følger Piers Robinsons medieteori, kan det derfor forventes, at de danske medier bevæger sig inden for den eksisterende politiske konsensus og at de vil være bredt støttende og generelt ukritiske over for krigen og den danske deltagelse.
Der er omkring 5.000 artikler årligt i de danske aviser om indsatsen i Afghanistan.
Artiklerne fokuserer hovedsageligt på krigsindsatsen, mens den danskfinansierede indsats for civil genopbygning kun udgør en mindre del af medie omtalen [15].
Hans Engell [16] skrev i en artikel i marts 2010. På nær nogle få undtagelser, havde de danske medier, givet krigen en meget beskeden prioritet og været ukritiske i deres dækning. Krigen har været sporadisk og meget lidt analytisk dækket af de danske medier, på trods af at vi på daværende tidspunkt havde været i krig i 8 år. Krigen i Afghanistan, har kostet betydelige tab samt været en milliardudgift og væltet forsvarsbudgettet, men det har ikke haft nogen stor historie i de danske medier.
Charlotte Aagaard [17] mener også at den danske mediedækning har været ’’slap’’ eller ’’ikke indsigtsfuld nok’’. Hun siger, at kvaliteten af dækningen har været dårligst på de elektroniske medier, hvor nyhederne er begrænsede til korte indslag i tv-nyhederne. De skrevne medier er dog mere dybdegående, men baserer ofte deres historier på vestlige kilder, og i meget lille udstrækning på informationer fra Afghanerne selv.
Et modsvar på den manglende eller direkte forkerte mediedækning har været at forsvaret har udgivet deres egne nyheder på internettet, der upolitisk dækker det der sker i udsendelses områder. Det kan være alt fra statsbesøg og små festligheder i de forskellige lejre, til faldne og sårede soldater. Der er også oprettet en Facebook side for soldater og pårørende der er tænkt som et fristed for kommunikation uden mediernes kritiske
indblanding.^{18}15
Afghanistan, Taleban og det internationale samfund af Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og
Finn Rasmussen 16
Journalist og tidligere forsvarsminister
17
Journalist ved Information
18
http://forsvaret.dk/Hst/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/Nytnetv%C3%A6rkforsoldaterogp%C3%A5r%C3%B8rende.
aspx
Side 11
2Q
06/02-2015
Side 11 af 15
Den tavse krig
Forfatteren Carsten Jensen mener at krigen i Afghanistan kan være kendt som ’’den tavse krig’’, i en artikel fra Politikken fra 2010.
Krigen havde på daværende tidspunkt kostet 31 danske soldater livet og såret langt over
100. Alligevel bakker alle meningsmålinger op om Danmarks tilstedeværelse i krigen. Men der er ingen der taler om krigen, i de danske medier. Krigen er omgivet af tavshed.
Carsten Jensen mener at årsagen til dette kan være at soldaterne altid ved bedst selv.
Journalisterne er kun udsendt til Afghanistan i en uge eller 14 dage højst, hvor soldaterne er der i 6 måneder af gangen, og i forvejen har forberedt sig i månedsvis på krigen.
’’Hvis en journalist derfor føler skepsis over for en soldats udsagn eller ligefrem konstaterer en uoverensstemmelse mellem det, han får fortalt, og det, hans øjne fortæller ham, er det soldaten, der har ret. Soldaten befinder sig konstant i farezonen og står med sit liv inde for sine ord. At soldaten altid ved bedst er den uundgåelige konklusion [19].’’ Diskussion om hvorvidt krigen var en succes for Danmark
12 års dansk krigsindsats i Afghanistan... Opnåede vi det, vi ville?
På den civile front har Danmark især engageret sig på uddannelsesområdet, hvor
Danmark forløbeligt har bygget dusinvis af skoler, hjulpet det afghanske undervisningsministerium med at udvikle et nyt nationalt pensum og trykt mere end 23 millioner skolebøger. I slutningen af 2007 indgik Danmark en aftale med den afghanske regering om at bygge endnu 100 skoler i Helmand-provinsen, hvor kun seks procent af børnene på det tidspunkt gik i skole. Danmark har også hjulpet Afghanistan med at oprette en uafhængig national menneskerettighedskommission og uddanne menneskerettighedsaktivister. Danmark har på mange måder forsøgt at indfri målene på den civile front.
19
http://politiken.dk/debat/ECE977458/hvorfor-er-vi-tavse-om-krigen-i-afghanistan/
Side 12
2Q
06/02-2015
Side 12 af 15
Spørgsmålet er så om det var det værd? Krigen har kostet Danmark 9,8 milliarder kroner frem til foråret 2013. Siden 2002, hvor Danmark indtrådte i Afghanistan har 43 danske soldater mistet livet. Langt de fleste er faldet i årene i Helmand-provinsen, hvor de hårdeste kampe har fundet sted. Og da Forsvaret trækker sig ud af Helmand i 2014, er Danmark faktisk det land, som i forhold til sit indbyggertal har mistet flest soldater i løbet af NATO’s indsats. Der var i alt 212 danske soldater der blevet såret i Afghanistan [20].
På baggrund af Dr2 dokumentaren ’’Var krigen det hele værd?’’ bliver de fleste af de mål som de danske politikere havde sig for at få løst, beskrevet som at de næppe er blevet indfriet. Taleban blev ikke besejret, og terrorrisikoen mod Danmark er næppe blevet formindsket. Det eneste område hvor man nåede til en skrøbelig enighed om at et mål var blevet indfriet, var dannelsen af skoler og kvindernes levevilkår.
Det blev dog konkluderet at Danmark har vist godt ansigt til USA og NATO, ved at bakke militært op omkring situationen i Afghanistan. Dette ry kommer til udtryk ved, at nu tager USA telefonen, når Danmark ringer.
Statsminister Helle Thorning Schmidt og andre politikere mener at det har været det rigtige at gøre, selvom det har været hårdt og det har kostet meget [21].
Blandt afghanerne er der forskellige meninger omkring hvorvidt Danmark har hjulpet i Afghanistan. Nogle af afghanerne mener at levevilkårene er blevet betydeligt bedre, og førhen var politiet i Gereshk dårligt og landsbyerne blev ofte indtaget af Taleban, men så kom udlændingene og fik det ordnet. Andre afghanere mener derimod at de danske tropper har trukket sig for tidligt ud, da der ikke er blevet sikkert endnu, og det faktisk er blevet værre siden de ankom, fordi taleban er blevet mere aggressive, og forsøger at ødelægge de skoler som danskerne har bygget, så de faktisk nogle steder er til fare før
børnene^{22}.Mikkel Vedby Rasmussen (Professor og chef for militære studier ved Københavns
Universitet), mener at krigen i den grad har været en fiasko. Han udtaler i et interview med BT følgende ’’Danskerne har intet fået ud af den krig. De eneste der har fået noget ud af
20
http://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Faldne/Pages/default.aspx
21
DR2: var krigen det hele værd
22
DR2: var krigen det hele værd
Side 13
2Q
06/02-2015
Side 13 af 15 den er Forsvaret, som har vist, at de kan føre skarpe militære operationer og så de danske diplomater, som har fået noget ud af det, for de ofre vi har ydet. Vi andre har bare stillet rekrutter og skattekroner til rådighed’’. Det eneste positive han siger om danskernes indsats i Afghanistan er at der blevet bygget skoler, og børnedødeligheden er faldet. Men de rent militære mål ikke er blevet opnået. Han mener at den militære indsats har været en direkte fiasko, da målet, rent militært, var at nedlægge Taleban og genopbygge landet, men præcis det område danskerne befandt sig i, i Helmand vil være et af de mest
23 konfliktfyldte områder fremover .
Kajaki dæmningen mislykkedes
I efteråret 2008 lykkedes det for soldaterne i Afghanistan at få transporteret den nye turbine frem til Kajaki. Det blev lanceret som en stor militær triumf, men siden var der ikke sket mere. Talebans tilbagevendende magt i det uvejsomme terræn spændte ben for de store elektricitetsplaner. Det viste sig umuligt at transportere 900 ton cement, andre byggematerialer og arbejdere frem til dæmningen. I februar 2009 var den nye turbine pakket sammen, fordi det kinesiske firma som stod for projektet ikke ville forlænge kontrakten. Men først i december 2009 blev det offentliggjort at projektet ikke blev til noget
24 alligevel .
Konklusion
Danmark træder ind i krigen i Afghanistan fordi vi er der på anmodning fra NATO. Målene for krigen er alt udrydde Taleban og Al-Qaeda, og dermed også terror. Dette blev ikke opnået.
23
http://www.bt.dk/danmark/ekspert-krigen-i-afghanistan-har-vaeret-en-fiasko
24
’’Et land i krig’’ Af Lars Halskov og Jacob Svendsen
Side 14
2Q
06/02-2015
Side 14 af 15
Krigen i medierne blev ikke fremstillet særlig godt, ofte blev der fortalt usande historie, eller historier hvor der blev udeladt væsentlige detaljer. Krigen blev ikke grundigt og indsigtsfuldt belyst, selvom det har været blandt de hårdeste kampe for de danske soldater nogensinde og en krig der har kostet milliarder af kroner.
Målene udviklede sig senere hen fra at være primært af militær karakter til at være mere humanitære, da man vil genopbygge Afghanistan og gøre det mere moderne og selvstændigt, så det kunne tage vare på sig selv. Dette skulle ske ved hjælp af uddannelsesmuligheder mm. Dette mål blev til dels opnået, der er stadig meget uro landet, men børnene har fået en større mulighed for at uddanne sig, og dødeligheden blandt børn er faldet, og kvinderne har fået bedre levevilkår.
Krigen har vist sig at være både en succes og en fiasko for Danmark. Man fik ikke indfriet mange af de mål som man havde sat sig, men man viste USA og NATO, at Danmark var klar til at stille op med militær opbakning på kort varsel og endnu vigtigere at vi var i stand til det.
Vi har vist at på trods af landets størrelse kan vi stille op med soldater og andet der er fuldt ud på højde med de amerikanske og britiske. Vi har også vist at vi i Danmark tror på menneskerettighederne og at vi vil kæmpe på vegne af andres.
Side 15
2Q
06/02-2015
Side 15 af 15
Litteraturliste
Links:
http://www.bt.dk/danmark/ekspert-krigen-i-afghanistan-har-vaeret-en-fiasko
http://forsvaret.dk/Hst/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/Nytnetv%C3%A6rkforsoldaterog
p%C3%A5r%C3%B8rende.aspx
http://dkiafghanistan.um.dk/
http://www.b.dk/krigen/tidslinje-danmark-i-krig-i-afghanistan
http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/danmark-i-krig
http://www.information.dk/308874
http://politiken.dk/debat/ECE977458/hvorfor-er-vi-tavse-om-krigen-i-afghanistan/
http://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Faldne/Pages/default.aspx
http://forsvaret.dk/GHR/Opklaringsbataljon/Pages/default.aspx
Bøger:
Halskov, Lars & Svendsen, Jacob ’’Et land i krig’’
Rasmussen, Mikkel Vedby ’’Den gode krig?’’
Birkeland, Sven Arvid ’’Krigens Ansigt’’
Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og Finn Rasmussen
’’Afghanistan, Taleban og det internationale samfund - kampen om det afghanske folks fremtid’’
Johannesen, Lars Ulslev ’’De danske tigre’’
Film og dokumentarer:
Armadillo
Dr2: ’’var krigen det hele værd?’’
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.