SSO om eugenik | Historie B

Side 1

1

EUGENIK

Større skriftlig opgave i Historie

Nisa Lehnsbo (13369)

HF-Efterslægten

Vejleder: Lars Jensen

6. februar 2015

Side 2

2

Indledning…………………………………………………………………………….………3

Problemformulering…………………………………………………………...………3

Eugenik ”Den gode fødsel”…………………………………………………….….4

Galtons tanke ……………………………………………………………………….…………..5

Eugenik i Danmark ……………………………………………………………………6

Socialdemokratens overbevisende påstande .…………………………………… 6

Sterilisationslovgivningen i Danmark …….………………….…………………….. 8

Racehygiejne i USA ……………………………………………………………………. 9

Folkemord i videnskabens navn ……………………………………………..10

Den positive eugenik i Tyskland ………………………………………………………11

Eftermæglet …………………………………………………..…………………………….11

Genteknologi, nutidens eugenik ………………………………………………………12

Nutidens ”negativ eugenik” ……………………………………………………………..13

Nutidens ”positiv eugenik” ……………………………………………………………...14

Fremtidens børn, er reagensbørn …………………………………………………….15

Konklusion……………………………………………………….…………………………. 16

Abstract …………………………………………………….………………………………… 16

Litteratur ……………………………………………………………………………………17-18

Side 3

3

Indledning

Man forbinder ofte eugenik og racehygiejne med nazisme og jødeudryddelse, men sandheden er, at den eugeniske videnskab var en accepteret og anderkendt teori i den vestlige verden.

Tanken om eugenik kom lang tid før nazismen, da der var en almindelig frygt for degenerering. Historien har dokumenteret, at mennesker undertrykker mennesker - af forskellige årsager-, men jeg vil forsøge at kigge tilbage på nyere tid og finde frem til, hvilken indvirkning eugenik havde på Danmark, USA og Tyskland, og hvilken konsekvenser eugenikken bragte med sig.

For at søge svar på, hvorfor tanken om eugenikken blev så udbredt, vil jeg i det følgende kigge på evolutionsbiologien og dens etiske grænser og gøre rede for den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og USA, og kigge på de argumentationer, som blev anvendt i de nævnte lande i det 20. århundrede frem til slutningen af 2. Verdenskrig. Jeg vil forsøge at finde ligheder og forskelle på de eugeniske tanker mellem Danmark og USA. Efterfølgende vil jeg gøre rede for, hvilke konsekvenser krigen havde for eugenikken, og derefter vil jeg finde ud af, om eugenikken har overlevet mellekrigstanken, og hvis den har, på hvilken måde. Jeg vil tage udgangspunkt i bøger og artikler, som afspejler sig af de holdninger, som lå til grund for den tanke, der lå bag eugenikken og gøre rede for nutidige debatter for at finde ud af, hvor den etiske grænse er i dag.

Problemformulering

- Hvilken tanke lå bag eugenikken i 1930

- Hvilket menneskesyn havde man i Danmark kontra USA

- Hvad er holdningerne til eugenik efter 1940

Side 4

4

EUGENIK, den gode fødsel

Hvor man altid havde set mennesket som et væsen, skabt af Gud, og som var alle andre levende organismer overlegen, ændrede tankegangen sig under det moderne gennembrud.

Darwins evolutionsteori var overbevisende, og man begyndte at se mennesket som et naturligt og biologisk væsen, der havde udviklet sig gennem flere millioner år. Denne accept af evolutionsbiologien fik en betydning for politiske og samfundsmæssige ændringer.

Social darwinisme og Eugenik dækker over en ideologi der argumenterer for tiltag og anvendelsen af evolutionsbiologi på et politisk og samfundsmæssigt plan. Liberalisten Herbert Spencer, manden bag udtrykket ”survival of the fittest” brugte det til at argumentere imod statens indblanding på markedsøkonomien. Spencer mente, at en indgriben fra statens side ville være en unaturlig fremgangsmåde, der ville resultere i nød, derfor bør staten trække

                                1
sig tilbage og undgå sociallovgivning.

Udover det mente socialdarwinisterne også, at der ikke

                                                                       2
var grund til indblanding, eftersom evolutionen ville sikre det biologiske fremskridt .

Mærkværdigt nok blev det samme udtryk brugt som argument for en samfundsmæssig indblanding. På grund af bedre levevilkår og medicinsk fremgang overlevede flere mennesker end tidligere. Det resulterede i en ”bekymrende” skævdeling blandt befolkningsgrupperne, da de veludannede og pengestærke mennesker havde en lav fertilitet, hvorimod den fattige og uuddannede befolkningsgruppe fortsat havde en høj fertilitet. Det skabte bekymring blandt

samfundets elite, som frygtede degenerering^{3}. Charles Darwins halvfætter Francis Galton

(), som var matematiker og statistikere, var den første til at formulere og

grundlægge den eugeniske videnskab.^{4} Eugenik er græsk, og betyder ”god fødsel”, og det var

netop dette begreb og den teori bag, som understøttede den ”problematik”, man var overbevist om i samfundet. Eugenik blev defineret af den ”naturlige selektion”, som bliver beskrevet i Darwins evolutionsteori. Galton er blevet citeret for at sige ”Hvad naturen gør blidt, langsomt og skånselsløst, kan mennesket gøre forudseende hurtigt og blidt. Da det er inden for hans muligheders rækkevide, er det hans pligt at arbejde i den retning, på samme måde som

1

Restudy, https://www.restudy.dk/video/play/id/263

2

Sørensen, Mona, infomedia, Arvehygiejne: eugenik for begyndere, 2003

3 infomedia, eugenik for begyndere.

4

Koch, Lene ”Racehygiejne i Danmark 1920-56” s. 17

Side 5

5 det er hans pligt at hjælpe naboer, der lider nød. Forbedringen af vores slægt forekommer mig at

være et af de højeste mål, vi kan stræbe efter.”^{5}

Galtons tanke

Efter Charles Darwins værk ”Arternes oprindelse”, udgivet i 1859, startede der en debat om den naturlige selektion. Det var i kølvandet på det moderne gennembruds naturrealisme, og med den stigende sekularisering, begyndte man at kigge på mennesket på lige fod med andre dyr. Galton skriver ” Mennesket kan og skal forstås på samme måde som resten af naturen, arv er vigtigere end miljø, både fysiske og mentale evner går i arv, de kloge og gode mennesker skal opfordres til at reproducere sig, mens de dumme og umoralske mennesker, skal afholdes fra det,

for at skabe et samfund uden kriminalitet og fattigdom”.^{6}

Overklassen og middelkassen havde en teori om, at den naturlige selektion var sat ud af spil på grund af lægevidenskaben og forskellige institutioner. Dette fremskridt i samfundet gjorde det samtidig muligt for de, der under naturlige forhold ville bukke under, at overleve. Derfor var tanken, at staten skulle udfylde naturens rolle og dermed sørge for at kvalitetssikre og fremtidssikre den sunde befolkning med positiv og negativ eugenik for menneskets,

samfundets og fælleskabets bedste.^{7} Ellers ville samfundet med tiden gå til grunde på grund af

dårligere intelligens, kriminalitet og forøget fattigdom. Galton mente, at man skal opmuntre de kloge og de gode mennesker til at formere sig, og de dumme og uværdige skulle forhindres i dette med frivillig, eller tvunget sterilisation og kastrering. Denne tanke bredte sig hurtigt til resten af Vesten og var en almen videnskabelig tanke og teori, som fik indflydelse på

samfundets politiske dagsorden.^{8} Eugenik kaldes også for racehygiejne eller arvehygiejne.

5

Restudy, social darwinisme og eugenik.

6

Restudy, social darwinisme og eugenik

7

Koch, Lene, Racehygiejne i Danmark 1920-56 s.17-18

8

Racehygiejne i Danmark s. 18

Side 6

6

Eugenik i Danmark

I Danmark argumenterede man på et politisk plan den økonomiske byrde, som den socialt utilpassede befolkningsgruppe medførte i ”det moderne Danmark” Tanken var, at de, som i forvejen var her, skulle hjælpes og have omsorg, de skulle have et værdigt liv, men de skulle ikke have mulighed for at formere sig på grund af deres ”defekte gener”, som med alt

                                                                  9
sandsynlighed ville gå i arv, og dette ville medføre yderlige udgifter til staten.

Danmarks førende fortaler for eugenik, socialdemokraten Karl Kristian Steincke tilkendegav sin holdning i bogen ”Fremtidens forsørgelsesvæsen” fra 1920, hvor han skriver ”Hvad nytter den stigende humanisering, den voksende offentlige forsorg. Den mangeartede omsorg, de store tilskud til børneforsorgen, dels ved kontante tilskud, velgørenhed og allehånde indsamlinger, dels ved oprettelse af børnehjem, sanatorier, vuggestuer, hittebørns hospitaler, Welanderhjem osv., osv. fører kun, takket være lægevidenskabens og sygeplejens stærke udvikling, til at svække slægten ved at holde liv i tusinder som samfundet var bedst tjent med bukkede under. Ja, hvad værre er, ved at holde liv i disse tusinder, siger man, giver vi dem mulighed for at sætte titusinder af endnu dårligere udrustede og på forskellige vis arvelig belastede efterkommere i verden, og vi når efterhånden de samme forhold, der har bragt tidligere civilisationer til at gå til grunde, nemlig at børnetallet med den stigende civilisation indskrænkes mere og mere i befolkningens overklasse og i middelstanden, men de allerlaveste lag, derunder forbrydere og undermålere af

enhver art formerer sig stærkere og stærkere”^{10}

Socialdemokratens overbevisende påstande

Steincke var overbevist om, at degenerering var så alvorlig en sag, at man som samfund havde pligt til at gribe ind. Han mente at enkeltpersoners frihed til at indgå ægteskab og få børn

                                    11
måtte tilsidesættes for samfundets bedste.

Den trussel mente Steincke var indiskutabel. Det var et faktum, et faktum som kostede samfundet flere hundredetusinder kroner, som ville gå

9

Trige, Nina, Informationen, Racehygiejne, Januar 2015, Faktalink.dk

10

Racehygiejne i Danmark s. 20

11

Racehygiejne i Danmark s. 78

Side 7

7 ud over den fremtidige generation, derfor var det alene ikke bare en pligt, men en simpel rationalitet at forhindre degeneration.

Steincke var stærkt inspireret af den amerikanske model, hvor der var ægteskabsforbud for sindslidende og epileptikere, og at alle indvandrere skulle sundhedstjekkes, og at man tillod sterilisation af alle voksne og børn med anormaliteter. Han indrømmer ligeledes at være stærk inspireret af den tyske Lex Zwickau, som argumenterer for, at alle børn, som havde svært ved at følge med i folkeskolen, skulle steriliseres, at arvelig belastede fanger skulle steriliseres, og at enlige mødre uden en mandlig forsørger, der var en økonomisk belastning

                            12
for samfundet, skulle steriliseres. Selvom Steincke var fortaler for den negative eugenik, var

han dog tilbageholdende med ideen om positiv eugenik, som han syntes mindende om et avlsprogram for hunde og heste. Han mente således også, at debatten om det idealle

menneske ville være alt for abstrakt^{13}.

Steinckes argumentationer overbeviste ikke alle, og hans påstand blev kritiseret af navnlig præster, som ikke mente at hans påstand havde et godt nok belæg til at indføre en lovgivning

så menneskekrænkende.^{14}

Den pensionerede landfysikus Peder Mortensen mente, at man var ude på farlig grund ved at støtte op om sterilisationstanken, han argumenterede med, at der ikke var noget belæg for at fortage sådan en lemlæstelse. Denne lemlæstelse ville være i uoverensstemmelse med lægeløftet, hvor det er lægens opgave at forbygge, trøste og lindre med henblik på at helbrede, hvis dette er muligt, men ikke at skade og lemlæste. Derfor bør lægestanden tage afstand for

denne politiske anmodning.^{15} Den danske folkekirke gjorde under rigsdagsbehandlingen af

lovforslaget indsigelser. Ikke alene på grund af dens uetiske karakter men også på grund af det manglende videnskabelige grundlag.

Teologen Alfred Bindslev var bekymret for, om dette lovforslag fremadrettet ville skubbe til den etiske grænse, til stor skade for samfundet.

Side 8

8

Pastor Anthon Vestager var ligeledes kritisk, da han mente, at man ville træde på den befolkningsgruppe, som i forvejen lå ned. Han pointerede kraftigt, at denne lovgivning, som

                                              16
så hurtigt blev besluttet, vedrører levende mennesker.

Steincke var bevidst om, at hans ide om arvehygiejne ville sætte et etisk spørgsmål, men han mente, at rationalitet og fornuft måtte vinde over den menneskelige følelse og religiøse

       17
ideologi.

Sterilisationslovgivning i Danmark

Danmark blev det første land i Europa, som indførte sterilisationslovgivning med henblik på at forhindre formering, som var til skade for samfundet. Dette vedrørte handicappede, sindssyge, psykotiske mennesker, sædelighedsforbrydere, brandstiftere, epileptikere,

                                18
alkoholikere og især lettere åndsvage.

11.000 danskere, de fleste lettere åndsvage, blev steriliseret mellem

I 1929 blev lovene om sterilisation gennemført som en 5 års prøve periode med støtte fra alle rigsdagens partier, undtagen få medlemmer bestående af præster og medlemmer af det

                    19
konservative folkeparti.

I 1934 delte sterilisationslovgivningen sig i to. En for de åndsvage og en for alle de andre grupper.

I 1937 indførtes en lovgivning om svangerskabsafbrydelse, og i 1938 blev en

                          20
ægteskabslovgivning etableret

17

Race hygiejne i Danmark s. 79- 83

18

Racehygiejne i Danmark s. 15

19

Racehygiejne, Faktalink

20

Racehygiejne, Faktalink

Side 9

9

Racehygiejne I USA

I starten af det 20. århundrede stod de racehygiejniske tanker stærkt i USA. Der kom en kæmpe tilstrømning af indvandrere, som var årsag til en lovgivning, som skulle forhindre jøder, asiater, folk fra mellem-østen og syd- og østeuropæere mod at rejse ind i USA. Formålet var at hindre degenerering af den amerikanske befolkning, som havde rødder i den nordiske

race.^{21} Så selvom Hitler glorificerede den ariske race, var det amerikanerne der startede den

                   22
tanke årtier før Hitler. Harry Laugnlin var en af de mest indflydelsesrige fortaler for

eugenik. Han udgav i 1922 et lovudkast ”eugenical sterilization” hvor han blandt andet skriver

“Purely eugenic, that is, to prevent certain degenerate human stock from reproducing its kind.

                           23
Absolutely no punitive element.“ denne udgivelse var afgørende for den fremtidige

                         24
sterilisationslovgivning i USA, . I 1936 blev Laugnlin hædret af naziregimet i Tyskland for sit

arbejde med eugenik.^{25} Laugnlin grundlagde ”Pioneer Fund” sammen med Wickliffe Draper,

hvis formål var at støtte studier i eugenik og på videnskabelig vis at klassificere etniske

                                   26
grupper efter intelligens og kompetencer. Socialdarwinisterne rationaliserede racismen ud

fra Darwins teori om naturlig selektion og argumenterede med, at sorte var 100, hvis ikke

1000 år bagud i deres udvikling. Derfor måtte man antage, at deres biologiske genetik ikke

kunne forbedres^{27}. USA havde i forvejen en grum forhistorie i behandling af sorte, men nu
blev deres handlinger legitimeret og begrundet.^{28} Racehygiejne i USA var en racistisk

videnskab, hvis formål var at skille sig af med ”uegnede” befolkningsgrupper. Man efterstræbte sig at beskytte den hvide identitet. Der blev i 1909 indført lovgivning for tvangssterilisation og segregation i 27 stater, hvis formål var at forbygge degenerering af den

hvide mand.^{29} Forfatteren til ”IBM and holocaust” og ”War against the weak: Eugenics and

americas campaign to create a master race” Edwin Black mener, at de mest respekterede

21

Racehygiejne, Faktalink

22

Black Edwin, The horrifyring American Roots of Nazi eugenics, Sep. 2003, historynewsnetwork.org

23

Model Eugenical Sterilization Law, alexwellerstein.com

24

Kjeldsgaard, Morten, eugenik.dk, september 2007

25 eugenik.dk

26 eugenik.dk

27

Reese, R og Pomona Cal, Journey of african american men Cpp.edu, 1999

28

Jørum Tine, Informationen 2006, Faktalink.dk

29

The horrifyring American Roots of Nazi eugenics

Side 10

10 videnskabsmænd fra universiteter som Stanford, Yale, Harvard og Princeton blev finansieret af pengestærke virksomheder til at forske i racehygiejne med et racistisk formål. Derfor blev tanken om racehygiejne anerkendt i USA og den vestlige verden på grund af den

troværdighed, videnskaben bragte med sig^{30}. Danske læger og politikere var ligeledes

inspireret af den amerikanske racehygiejne. Der var dog ikke belæg for et racistisk tiltag, da man ikke havde de samme multikulturelle problematikker i Danmark, men man tænkte positivt om ægteskabsforbud og tvangssterilisation. Da amerikanerne kritiserede den tyske lovgivning, der i 1935 gjorde det muligt at fratage jøderne deres borgerrettigheder og forbyde ægteskab med ikke jøder, skabte det stor forundring blandt tyskerne, som henviste til USA’s

egne racelove, som forbød ægteskab mellem sorte og hvide.^{31}. De pointerede yderligere, at

den amerikanske model for racehygiejne havde været en inspirerende retningslinje for

tyskerne.^{32}

Folkedrab i videnskabens navn

I 1925 kom Hitlers eugeniske tanker til udtryk i bogen ”Mein Kampf”. Her skriver han bl.a.

“Den stærkeste skal herske og ikke smelte sammen med den svage, så at den derved ofrer sin egen storhed. Kun den fødte svækling opfatter dette som grusomhed, thi han er jo også kun et svagt og indskrænket menneske; men hvis denne lov ikke herskede, ville enhver forbedring af alle organiske levende væsner være utænkelig. [...] Kampen for det daglige brød får alle de svage og sygelige samt de mindre beslutsomme til at bukke under, mens hannernes kamp om hunnen kun giver den sundeste forplantningsretten eller muligheden derfor. Kampen er altid et middel til at

                                                                           33
fremme artens sundhed og modstandskraft, altså en årsag til dens udvikling til det bedre.”

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev den tidligere nævnte Lex Zwickaus lov, som gjorde det muligt at tvangssterilisere uønsket arvemateriale, vedtaget. Danske eugenik tilhængere bød den tyske lovgivning velkommen og mente, at det var en forstående og

30

The horrifyring American Roots of Nazi eugenics

31

Racehygiejne i Danmark s. 234

32

Danmarks ”undermålere” skulle bekæmpes af racehygiejne, 1996, infomedia.

33

Racehygiejne, faktalink

Side 11

11

                                                                  34
nødvendig beslutning, taget i betragtning af Tysklands økonomiske situation. Mellem 300-

                                                            35
400.000 mennesker blev tvangssteriliseret efter lovens påbegyndelse. Da Hitler blev

Kansler, radikaliserede han den racehygiejniske videnskab med henblik på at beskytte den

                          36
ariske race mod degenerering, og beordrede i perioden drab på uhelbredelige

syge og handicappede. Mellem 100.000 sindslidende og evnesvage tyskere blev myrdet.

Nazisterne begik folkedrab på omkring 5-6 millioner jøder under holocaust, mellem 200-

600.000 sigøjner mistede livet under Hitlers herredømme, og da Jehovas vidner nægtede at

                                                      37
sige ”Heil Hitler”, blev 838 ligeledes henrettet under holocaust. Holocaust strækker sig over

perioden 30. januar 1933, hvor Hitler blev rigskansler, frem til d. 8. maj 1945, hvor krigen sluttede. Ud over massemord kom det frem efter krigens afslutning, at der var blevet udført videnskabelige forsøg på mennesker for at få en større forståelse for det menneskelige

arveanlæg med henblik på at forbedre den ariske race.^{38}

Den positive eugenik i Tyskland

Fremhævelsen af den germanske race stod stærkt i tyskernes ideologiske livsanskuelse. Med inhumaniteten over for etniske minoritetsgrupper og med en indsatsstærk propaganda kunne den tyske befolkning manipuleres til at opfylde Hitlers tanker om at gøre sig fri fra eksotisk blod. Men tanken om den nordiske race stod så stærkt i nazisternes idelogi, at en udryddelse af etniske minoritetsgrupper ikke kunne stå alene. I 1931 indførte SS strenge ægteskabskrav for sine medlemmer, som blev pålagt at beskytte- og reproducere sig med nordisk blod. I

1936 blev ”Lebensborn e.V” grundlagt med henblik på at fremavle børn, som racemæssigt blev betragtet som værdifulde. Ved at fremavle mennesker af tysk afstemning blev polske børn, norske og danske kvinder sendt til ”Lebensborn”-hjem, så de kunne bidrage til den rene nordiske race med udvalgte SS-officerer. Ca. 11.000 børn var resultatet af dette eksperiment, som dog langt fra var vellykket. Denne brug af positiv eugenik blev holdt skjult fra

34

Racehygiejne i Danmark s. 89-90

35

Racehygiejne i Danmark s. 204

36

Racehygiejne, faktalink

37

Pedersen, Erling, Holocaustofre, faktalink

38

Racehygiejne, faktalink

Side 12

12

offentligheden, da tanken om avl med mennesker trods alt var for grænseoverskridende.^{39}

Eftermæglet

Teologen Alfred Bindslev havde ret i sin bekymring, da han udtrykte sin frygt om den etiske grænse. Krigen havde taget flere millioner mennesker med sig, og den systematiske udryddelse og de makabre ”videnskabelige” forsøg af bestemte befolkningsgrupper gjorde de eugeniske tanker til skamme. Degenerering var stadigvæk en bekymring, man havde i samfundet, men man omformulerede problematikken og prøvede at anskue emnet med andre øjne, så man ikke forbandt den eugeniske videnskab med nazisme. Racehygiejne blev til en frivillig individcentreret arvehygiejne med genetisk rådgivning, og man fokuserede på emner, som arbejdede sig væk fra den oprindelig tanke om eugenik, og eugenik blev genfødt som humangenetik. I videnskaben ønskede man at erstatte den traditionelle måde at anskue tingene på ved at ændre menneskets adfærd og holdninger til gode og dårlige gener. Efter 2.

Verdenskrig blev de Forenede Nationer grundlagt med henblik på at bevare verdensfreden og sikre, at menneskerettigheder bliver overholdt. Derfor var det et krav, at frivillighedsprincippet skulle overholdes i Danmark for at undgå misbrug og tvang.

Videnskaben var nu tvunget til at rette sig ind efter individets behov, og da kvinderne havde ændret deres forhold til samfundet og var en aktiv del af den, ændrede videnskaben sig i samme retning. Ved hjælp af forplantnings- og selektionsteknikker kunne man opnå kontrol

over reproduktionen.^{40}

Genteknologi, nutidens eugenik

Ikke alene i Danmark men i hele verden er man nået langt i genteknologien, der sætter en række etiske spørgsmål i gang. Frygten for degenerering lever fortsat, men hvor det før i tiden var en samfundsmæssig indgriben, er det i dag blevet en individuel beslutning. Videnskaben

39

Det etiske råd, gen-vejen biologien før og nu.

40

Racehygiejne i Danmark s. 220

Side 13

13 er blevet en service, som lader mulighederne være tilgængelige, mens det er op til den enkelte at navigere sine beslutninger ud fra den teknologi, der tilbydes. Den tyske Jürgen Habermas, sociolog og filosof, er kritisk over for den udvikling af genteknologi og arveanlæg, som gør det

muligt ikke alene at fravælge, men også at fremme ønskede træk.^{41} Viggo Mortensen, teolog,

udtrykker ”Kortlægning af det menneskelige genom vil få nogle helt forudsigelige konsekvenser(...) En af de helt umiddelbare konsekvenser vil være, at vi bliver klogere.

Indsamlingen af oplysninger om det menneskelige genoms sammensætning vil øge vor viden og indsigt i den genetiske baggrund for sundhed, sygdom, og hele adfærd (…) det vil få langt videre

                                                                  42
betydning, idet det vil bidrage til en ændret opfattelse af det at være menneske”

Nutidens ”negative eugenik”

I Danmark bliver kvinder tilbudt scanning mod kromosomfejl i 11. graviditetsuge. Det har resulteret i et rekord lavt antal fødsler af børn med Downs syndrom. Grete Falt Hansen, næstformand i landsforeningen Downs syndrom siger, at det er en ærgerlig tendens. Det er bekymrende, at man har defineret en gruppe mennesker som en fejl. Hun påstår, at de ansvarlige fagfolk giver de gravide kvinder et forkert billede af børn med Downs syndrom og fortæller, at de kvinder, som vælger at beholde barnet til trods for det, slet ikke finder det så skrækkeligt. Jacob Birkler, som er formand for etiske råd, anerkender, at børn med Downs syndrom i princippet godt kan få et godt liv men mener alligevel, at det er et fornuftigt valg at få en abort. Birkler mener, at børn med Downs syndrom vokser op i en verden, hvor de er

uønsket, og det er uhensigtsmæssigt for dem selv og deres pårørende.^{43} I Holland og England

bliver gravide kvinder ligeledes tilbudt nakkefoldsskanning, men flere fravælger abort til modsætning af danske kvinder, hvor 9 ud af 10 ønsker abort. Eksperter og handicaporganisationer beskylder de danske læger for ikke at være objektive nok i deres information til kvinderne. På Føtalmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, hvor scanningerne foretages, fortæller vicechefjordemoder Rikke Nue Møller, at de gravide, der får konstateret kromosomfejl, bliver velinformeret om handicaporganisationerne, men hun erkender, at hun

41

Habermas Jürgen s.36-37

42

Etisk råd s. 66

43

Lind, Laura, det laveste antal børn født med Downs syndrom nogensinde, etik.dk

Side 14

14 ikke har oplevet, at nogen har takket ja til tilbuddet. Danske kvinder ønsker ikke, at deres børn skal være handicappede, siger Møller.

Sytter Kristensen er uforstående over for den uhyggelige tendens.

”Det er vigtigt, vi får taget et kig på os selv, når vi får en tendens til at smide alt det væk, der ikke er perfekt. Gruppen med Downs Syndrom er jo ingenting i forhold til, hvad vi fremover vil kunne frasortere af f.eks. fostre med sygdomme, der bryder ud senere i livet. Derfor kan jeg godt blive nervøs for, hvilken retning vi går i,” siger Kristensen.

Birgit Kirkebæk, der er dr.pæd. i handicaphistorie, pointerer, at det er et mærkværdigt dilemma, at vi fravælger børn med Downs syndrom, da langt de fleste får et godt liv og i sidste ende bidrager til vores liv. Hollandske kvinder betragter ikke Downs syndrom som et stort nok handicap til at få fortaget en abort. Hun mener, at de gravide føler, at de står til ansvar over for samfundet på grund af de økonomiske omkostninger, en handicappet pådrager og vælger den løsning, som ikke belaster samfundet. Hun mener at diskursen er ”vi skanner dig,

                                                                     44
men det er underforstået, at det bedste for samfundet jo er, at du får barnet fjernet”

Nutidens ”positive eugenik”

Videnskaben har mange tricks i ærmet, og selvom det er ulovligt i Danmark at kønsselektere, er der andre etiske regler i udlandet. Man kalder dem for designerbørn, og SFs ordfører Özlem Cekic mener, at det er forkasteligt ”at vælge børn til eller fra på baggrund af dets køn og går

langt over grænsen for alt, hvad der er etisk og i orden”^{45} udtrykker hun. Denne holdning deler

flere fra etisk råd med hende b.la. Gunna Christensen, som mener, at det er etisk forkert at

vælge børn ud fra bestemte egenskaber^{46} Jacob Birkler siger ”et barn er ligeværdigt uanset

køn. Det afgørende er, at vi hjælper barnløse med at få et barn og ikke med at få et bestemt barn” men Alef El-kner, direktør for kirurgirejser, fortæller, at der er stor efterspørgsel på

kønssortering.^{47} Han påstår, at han får 4-5 henvendelser om dagen på rejser til Cypern med

henblik på at kønsselektere. Men danske par, som vælger denne løsning, skammer sig over

44

Richter Lisa, Downs syndrom er et uddøende handicap, Juli 2011, informationen.dk

45

Brock, Ida, SF om designer børn, Berlinske 15. Maj 2014, politiko.dk

46

Frendsgaard, Jonas, risikoen for designerbørn er lille, Nov. 2011, etik.dk

47

Sørensen, Tea, Vælg dit barns køn, Jyllandsposten Maj 2014, jyllands-posten.dk

Side 15

15 deres ønske om et bestemt køn. El-kner fortæller, at det er typisk veluddannede par, som i forvejen har 3 drenge eller omvendt, som ønsker at benytte sig af muligheden for at få det respektive andet køn. Selvom efterspørgslen er stigende, lægger politikerne debatten ned.

Emnet om kønsselektering er i strid med den ligestilling, man har i Danmark, som lægger vægt på, at alle mennesker er lige værdige, uanset køn og hudfarve. Derfor er man ude på et etisk skråplan, og man frygter, at nogle familier ville fravælge et bestemt køn, fordi de ikke

                                                        48
mente, at det var værdigt nok, fortæller Jacob Birkler fra etisk råd. Fitima Sabir, PH.D i

anvendt etik på RUC, mener derimod, at danske forældre rent principielt ikke vil fortrække det ene køn frem for det andet, hun mener, at der ikke er nogle saglige argumenter for at beholde en lovgivning, der forbyder forældre at vælge køn på deres kommende afkom og henviser til de lande, som minder om Danmark, hvor kønsselektion er tilladt. Hun fortæller, at

kommende forældre lige så ofte vælger drenge, som de vælger piger.^{49}

Fremtidens børn, er reagensbørn

Fertilitetsbehandling har været lovligt og anvendt i Danmark siden 1960erne for at afhjælpe par mod barnløshed. Siden har loven ændret sig markant, og med den nye befrugtningslov, som trådte i kraft d. 1. oktober 2012, er det nu muligt for enlige kvinder at få

                 50
fertilitetsbehandling . Den etiske grænse er altså blevet skubbet. Hvor det før i tiden var

skamfuldt at være enlig mor, er det nu fuldt ud acceptabelt at få børn uden en partner.

Seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen siger, at det er en moderne livsførelse, som er en

stigende tendens i vores samfund.^{51} Karrierer og selvrealisering står ofte i vejen for at

etablere en familie, fortæller lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Lone Schmidt, og derfor har mange kvinder pludselig travlt, når de nærmer sig de

40. På fertilitetsklinikker kan kvinder fravælge og tilvælge fysiske træk fra doneren som højde, øjnefarve, hudfarve osv. men også egenskaber som uddannelse og sportspræstationer.

48

Fannøe Sanne, Mange vil selv vælge barnets køn, sep. 2014 sondagsavisen.dk

49 dr.dk, Forsker: danske forældre burde kunne vælge børns køn, Maj 2014

50

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/behandlingen/sd-donation.htm

51

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx

Side 16

16

Konklusion:

Charles Darwins udgivelse af bogen ”abernes oprindelse” vakte en evolutionsbiologisk revolution i hele vesten. Socialdarwinister og Eugenikker brugte og anvendte evolutionsteorien i en politisk og samfundsmæssig sammenhæng, og selvom eugenikken blev anvendt forskelligt fra land til land, var det den samme tanke, som lå bag anvendelsen, nemlig frygten for degenerering. I Danmark havde man ikke de samme indvandreproblemer som i USA. Derfor rettede man fokus på den befolkningsgruppe, som man betragtede som en byrde for samfundet, og eugenikken blev aldrig benyttet som et racistisk redskab som i USA. Men USA stod også over for flere udfordringer, som kunne være en trussel for den hvide mands identitet, ikke alene var der de psykiske og fysiske syge, men også de uintelligente, den sorte mand og alle de andre indvandrere var alle sammen elementer, man skulle værne sig i mod.

Nazisterne radikaliserede eugenikken og gik til ydeligheder for at beskytte den nordiske identitet med udryddelse af etniske minoritetsgrupper og udarbejdelse af avlsprogrammer til ariske racer. Efter krigen skiftede eugenik navn til humangenitik og bliver ikke længere udnyttet til en samfundsmæssig indgriben, men som et tilbud til befolkningen. Det har efterladt os med nye etiske spørgsmål, da man kan fravælge og tilvælge egenskaber hos sine børn, og det er måske i virkeligheden ikke så langt fra den eugenik, der herskede i 30erne. I dag kan kvinder få udtaget deres æg med henblik på at bruge dem senere, hvis tiden skulle løbe ud. Det er en helt naturlig tanke hos den senmoderne befolkning, men det er også en etisk grænse, som med tiden er blevet skubbet.

Abstract

Darwin's theory of evolution was the subject of a theory, which had an essential influence in the West world. Due to medical progress and better living conditions, several survived but the birth rate was still high. This created an imbalance between the upper class and the poor, which caused concern among the elite in the United Kingdom, it was feared that society would collapse, because they were convinced that it was just a matter of time before the poor and

Side 17

17 criminals would take over. Francis Galton, was the first to formulate eugenics, he believed humans to be viewed as animals, and by positive genetics could get the best offspring, by letting rich women and wise men multiply, and prevent society from collapsing by denying stupid and poor people to reproduce. This idea was very popular in the United States and Denmark. Denmark wanted to preserve the welfare state and saw it as a financial burden that so many people had to be supported. The United States feared that the white man should perish, since there was a large influx of immigrants.

Litterateurliste

Bøger:

Det etiske råd, Gen-vejen, Biologien før og nu.

Habermas Jürgen, Den menneskelige naturs fremtid.

Koch Lene, Racehygiejne i Danmark 1920-56

Hjemmesider:

Alexwellerstein.com

“Model Eugenical Sterilization Law“ copenhagenfertilitycenter.com

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/behandlingen/sd-donation.htm

dst.dk

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx

Cpp.edu

Side 18

18

https://www.cpp.edu/~rrreese/INTEGRATION.HTML

Dr.dk, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/15/112223.htm

Etik.dk

Frendsgaard, Jonas, ”risikoen for designerbørn er lille”

Eugenik.dk

Faktalink.dk, http://www.faktalink.dk/titelliste/racehygiejne?searchterm=race

Historynewsnetwork.org, http://historynewsnetwork.org/article/1796

Infomedia.dk,

Sørensen, Mona, ”Arvehygiejne: eugenik for begyndere”

Informationen.dk

Richter Lisa, ”Downs syndrom er et uddøende handicap”

Jyllands-posten.dk

Sørensen, Tea, ”Vælg dit barns køn”

Politiko.dk

Brock, Ida, “SF om designer børn“

Restudy.dk, https://www.restudy.dk/video/play/id/263

Sondagsavisen.dk

Fannøe Sanne, ”Mange vil selv vælge barnets køn”,