SSO med analyse af filmen Der ewige jude af Fritz Hippler

Side 1

1

Indledning

”Adolf Hitler^{1}, mange mennesker gyser når dette navn lyder, og husker øjeblikket tilbage på en af

de mørkeste perioder i det 20 århundredes historie. En periode, hvor et helt folkeslag næsten blev udryddet systematisk, blot på grund af deres religiøse overbevisning. En periode hvor vold, terror og krig var en del af mange tyskeres hverdag. En periode der forandrede Tyskland for altid. Men selvom de fleste mennesker kender til massemordet på jøderne, er det de færreste der faktisk kender grundene til at dette grusomme overhovedet kunne finde sted. Jeg personligt er en af dem, der ikke kender de omstændigheder der gjorde det muligt for Adolf Hitler og hans støttere at overbevise Tyskland om at jøder var roden til alt ondt, og at krig var vejen frem. Jeg mener personligt at en af grundene til at det lykkes Hitler at overtage magten i Tyskland skyldes brugen af propaganda i massemedierne. Derfor vil jeg i denne opgave redegøre for Tysklands økonomiske, politiske og sociale situation, da jeg mener at nogen af svarende til at propagandaen var så effektiv skal findes her. Derefter vil jeg analysere nazismens propagandametoder med udgangspunkt i speakerkommentarerne til den nazistiske propagandafilm ”Der ewige Jude”. Da jeg mener at filmen illustrerer nazisternes syn på jøderne, og hvilke metoder nazisterne benyttede sig af for at vække samme had i befolkningen. Hvorefter jeg til sidst vil vurdere om propagandaen spillede en HF 2. år

1933.

Jeg har altid haft en stor personlig interesse for 2.verdenskrig, men jeg har aldrig kendt de enlige grunde til den opstod. Derfor var det et oplagt valg for mig at skrive om weimarrepublikkens fald, og brugen af propaganda under nazismen. Da det altid har forundret mig hvordan det lykkes Adolf Hitler at skabe så stort had til jøderne i den tyske befolkning. Netop derfor ønsker jeg også at gå i dybden med analysen af propagandaen. Jeg mener også det er vigtig at kende omstændighederne der gjorde at denne forfærdelige krig opstod og at der blev udført en grusom forbrydelse mod menneskeheden i form af massemord på jordens jødiske befolkning, netop for at forhindre at dette gentager sig.

1

Leder af Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti. Senere rigskansler.

Side 2

2

Tysklands udvikling

Nederlaget ved 1.verdenskrig havde store negative konsekvenser for Tyskland. Dette skyldes primært Versaillesfreden der blev indgået den 28.juni 1919. Denne fredsaftale forpligtede Tyskland

                                    2
til at afstå store landområder, i alt 70.000 km

. Hæren skulle reduceres til 100.000 mand og flåden til 6 slagsskibe. Oven i disse krav, blev Tyskland også pålagt at betale en krigsskadeserstatning der lød 132 milliarder guldmark, dette havde naturligvis stor indflydelse på Tysklands udvikling og ikke mindst for landets indbyggere. Derfor vil jeg nu redegøre for landets økonomiske, politiske og til sidst sociale udvikling fra 1919 til 1933 og der med for konsekvenser af nederlaget ved 1.

Verdenskrig.

Tysklands økonomiske udvikling

Det var kun muligt for Tyskland at skaffe penge til krigsførelsen under 1.verdenkrig, ved at optage indenlandske lån. Efter nederlaget i 1918 [2] skulle regeringen til dels betale disse lån tilbage, til dels betale af på den før nævnte krigsskadeserstatning og regeringen måtte også betale for de varer som tyskland blev nødt til at købe i udlandet. Da den tyske regeringen blev nødt til at skaffe disse penge, valgte regeringen at gøre det dels ved at hæve skatterne og dels ved at trykke flere pengesedler. Men selvom der kom flere penge i omløb, kom der ikke flere varer. Dette medførte at prisen steg voldsomt og pengene blev mindre og mindre værd, og til sidst opstod der inflation.

Inflationen var til fordel for både staten og storindustriens folk. Staten kunne tilbagebetale lånene til befolkning med penge der var betydelig mindre værd end da staten selv lånte pengene.

Storindustrien optog lån i bankerne og kunne derved opkøbe store fabrikker og ejendomme, for til sidst at tilbagebetale bankerne med penge der var blevet væsentligt mindre værd. Selvom storindustrien ligefrem tjente penge på inflation, led lønmodtagerne. Dette skyldes at lønstigningerne hele tiden er bagud sammenlignet med prisstigningerne. For at illustrere dette vil jeg nu inddrage en tabel der viser priserne på levnedsmidler [3]. Det fremgår af tabellen af et rugbrød i

1914 kostede 28 pfennig, i 1923 kostede et rugbrød 0,47 billioner mark. jeg vil også inddrage en tabel over en gift faglært fabriksarbejder i Berlin [4]. I 1914 tjente en gennemsnits arbejder 42,44 mark, i november 1923 tjente en gennemsnits arbejder 3 billioner mark. Det fremgår tydeligt at inflationen var meget voldsom, og at gennemsnits arbejderens løn ikke svarede til prisniveauet på

2

11. november 1918 blev der indgået våbenstilstand i 1. verdenskrig. Den blev undertegnet fra tyskside af Matthias Erzberger i Compiegne.

3

Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen s. 30

4

Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen s. 30

Side 3

3 varerne, der var altså tale om reallønnen faldt. I januar 1923 hævdede den franske regeringen, at Tyskland ikke havde betalt de aftalte krigsskadeerstatninger. Franskmændene rykkede ind i Ruhr og afskar alle kultilførsler til det øvrige Tyskland. Regeringen opfordrede til passiv strejke som modsvar. Dette kostede staten et stort beløb, da regeringen måtte betale erstatninger til arbejdergiverne for den tabte produktion. Dette resulterede i at regeringen trykkede endnu flere penge og inflationen blev endnu voldsommere og mere omfattende end før. I slutningen af 1923 greb den tyske regeringen ind og erklæret alle pengesedler ugyldige. Derefter indførte regeringen en ny mark der svarede til 4,2 billioner af den gamle mark. De allierede ændrede erstatningsbetalingerne således at det blev lettere for Tyskland at betale, dette betød også at tyskerne fik mulighed for at optage lån i udlandet. Det gjorder det muligt for den tyske økonomi at udvikle sig stabilt i en række år. Men i 1925 begyndte arbejdsløshed at stige. Den stigende arbejdsløshed skyldes en effektivisering af produktionen, men efterspørgslen fulgte ikke med det større udbud af varer, og derfor priserne faldt. Industrien forsøgte at afværge krisen ved at optage flere lån i udlandet og afskedige endnu flere arbejdere.

I 1929 skete børskrakket i Wall Street New York. Dette fik afgørende betydning for tysklands, i forvejen svækket økonomi. Fra begyndelsen af 1900 tallet var der sket en mekanisering og effektiviseringen af industriproduktionen i Amerika. Men efterspørgslen i Amerika fulgte ligesom i Tyskland heller ikke med effektiviseringen. Derfor anbragte folk ikke deres penge i virksomhederne, men i børsspekulation. Da efterspørgslen på aktier steg, steg prisen tilsvarende.

Dette skabte en stor modsætning mellem de høje kurser og den halte produktion. I september 1929 toppede priserne på aktier og den 23.Oktober 1929 opstod der panik på børsen, alle ville sælge. Det medførte et enormt prisfald på børsen. Konsekvenserne var at mange virksomheder gik konkurs og arbejdsløsheden i Amerika steg voldsomt. Endnu flere banker krakkede og trak derfor sine lån tilbage fra udlandet her i blandt Tyskland. Da det 1923 blev muligt for tyske banker at låne penge i udlandet, havde mange valgt at låne penge i Amerika. Derfor betød tilbagetrækningen af lånene at flere tyske banker krakkede, mange virksomheder fulgte med i faldet. Dette skyldes at mange virksomheder, ikke havde økonomiske midler til at betale deres arbejders løn. Dette ledte så til endnu flere massefyringer og arbejdsløsheden steg endnu en gang voldsomt i Tyskland.

Tysklands politiske udvikling

I 1918 led Tyskland som sagt nederlag til de allierede magter. Dette betød at den tyske kejser Wilhelm II abdicerede. Hvilket betød at Tyskland havde behov for en ny styreform. I sommeren

Side 4

4

1919 blev der udarbejdet en ny grundlov af nationalforsamlingen i Wiemar. Den nye forfatning respekterede alle krav til den ny demokratiske og parlamentariske ledelse. Den lovgivende magt lå i rigsdagen, den udøvende magt blev tillagt præsidenten, der blev valgt direkte af befolkning for en 7 års periode. Præsidenten blev tillagt en helt særlig magt i form af § 48 i forfatningen. Magten beskrives i følgende uddrag

I henhold til forfatningens § 48 havde han ret til at udstede nødlove. De skulle dog straks forelægges rigsdagen, som kunne ophæve dem, hvis den fandt det nødvendigt.

Det bør dog tilføjes, at retten til at gribe til nødlove kun måtte benyttes, hvis >> den offentlige orden og sikkerhed var udsat for betydelig forstyrrelse eller var i åbenbar

fare<<^{5}

Jeg vil senere i dette afsnit komme ind på hvorfor netop denne magt var afgørende betydning.

Forfatningen omfattede også garanti for retssikkerhed, religionsfrihed, trykkefrihed og individuel frihed. Efter lange debatter i nationalforsamlingen blev forfatningen vedtaget den 31.juli 1919, underskrevet den 11. August og trådte i kraft den 14.august 1919. I uoverensstemmelse med den ny vedtaget grundlov, blev hverken præsidenten eller rigsdagen valgt ved en folkeafstemning.

Freidrich Ebert blev konstitueret som præsident og national forsamlingen konstituere sig selv som rigsdag. Republikken stod nu overfor den økonomiske krise, i august 1923 førte den økonomiske udvikling til en regeringskrise, der blev løst den 14.august da Gustav Stresemann blev udnævnt til rigskansler. Hans hovedmål var en afslutning på besættelsen af Ruhrområdet som var opstået da den tyske regeringen erklærede sig ude af stand til at betale krigsskadeerstatning til Frankrig og så en endelig løsning af den økonomiske krise. Ved at genvinde Ruhr kunne den økonomiske krise også løses, da Ruhr var centrum for industriproduktionen. Men den franske præsident afviste et hvert forslag fra tyske regeringen. Blev Gustav Stresemann tvunget til at afbryde al modstand mod den franske besættelse af området. Det blev i Tyskland opfattet som forræderi mod fædrelandet.

Dette forsøgte Adolf Hitler at udnytte til sin fordel, han havde i 1920 oprettet partiet NSDAP [6].

Hitler forsøgte at arrangere et statskup. Han trængte ind i Bürgerbräukeller i München sammen med en gruppe SA-mænd og afbrød en taler med et revolverskud i skud i luften og krævede magten i Tyskland. Kuppet mislykkes og Hitler blev arresteret og idømt 5 års fængsel, han blev dog benådet efter 9 måneders afsoning. Men kuppet bevirkede at han blev et kendt navn i Tyskland.

5

Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 49-50

6

Natoinal Socialische Deutsche Arbeiterpartei

Side 5

5

Den 28.februar 1925 afgik tTysklands rigspræsident, Friedrich Ebert ved døden. Efterfølgende blev Paul Von Hindenburg valgt som ny rigspræsident, Hindenburg havde været øverst befalende for de tyske styrker i slutningen af 1. Verdenskrig og havde været en kejserens tro støtter. Selvom han var valgt til rispræsident for republikken, lå hans sympati ved det gamle kejserrige, derfor begyndte man igen at benytte kejserigets uniformer, det bør også nævnes at han ingen politisk erfaring havde.

I 1928 blev der udskrevet risdagsvalg i Tyskland, hvilket førte til en sejr til socialdemokraterne der gik fra 131 til 153 mandater [7]. Kommunisterne og nazisterne gik tilbage. Perioden 1925-29 er kendetegnet ved at den tyske økonomi var stabil og det samme var det politiske system.

Men i 1929 skete børskrakket i New York, de nærmere omstændigheder er beskrevet i forrige afsnit. Dette fik afgørende betydning for tysklands politiske udvikling. Arbejdsløsheden steg voldsomt og det førte 1930 til at den socialdemokratiske regering måtte gå af, på grund af en strid om arbejdsløshedsunderstøttelse. Herefter blev der dannet en borgerlig regeringen med Heinrich Brüning som rigskansler. Brüning ønskede at bekæmpe krisen ved store besparelser i det offentlige og deflation. Men rigsdagen godkendte ikke dette finansforslag, derfor benyttede Brüning § 48 i grundloven med godkendelsen fra Hindenburg til at udfører sin politik. Da rigsdagen reagerede ved at sætte lovene ud af kraft, opløste Brüning rigsdagen og udskrev valg. Resultatet af valget blev at Hitler vandt, hans parti gik fra 12 til 107 mandater. [8]

Dog forsatte Brüning med at regere på grundlag af nødforordningerne. I årene 1931 og 1932 blev situation yderligere forværret.

Arbejdsløsheden steg forsat og flere og flere tyskere blev desperate. I foråret 1932 blev der afholdt præsident valg, både Hitler og Hindenburg var opstillet. Men sejren tilfaldt Hindenburg.

Efterfølgende besluttede Brüning at forbyde SA [9] og SS [10]

I maj 1932 blev der endnu en gang udskrevet valg til rigsdagen, denne gang valgte Hindenburg ikke at støtte Brüning hvilket førte til at der blev dannet en højreregeringen med Franz von Papen som leder, med støtte fra både præsidenten og rigsværnet. Den nye regeringen ophævede øjeblikket forbudet mod SA. I juli 1931 vandt nazisterne endnu en stor sejre og blev rigsdagens største parti. Hitler forlangte posten som rigskansler, men Hindenburg og von Papen tilbød ham blot poster i regeringen, dette afslog Hitler.

Selvom at regeringens magt retmæssigt tilhørte Hitler, forsatte von Papen kampen for at forhindre dette. Von papen opløste den nyvalgte rigsdag og i november 1932 var der endnu en gang valg.

Nazisterne mistede to millioner stemmer og 34 mandater, men partiet var stadig størst i rigsdagen.

7

Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 64

8

Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18” s. 64

9

Sturmabteilung

10

Schutzstaffel – dvs. beskyttelses afdeling. Også kendt som Hitlers livvagter.

Side 6

6

I slutningen af januar 1933 blev Hitler endelig tilbudt posten som rigskansler. Han takkede ja til posten, og fik gennemtrumfede et nyt valg den 5.marts. Hitler satsede alt på dette valg og kort før valgdagen så der ikke ud til at være den ønskede og nødvendige fremgang. Men få dage før valget opstod der ild i rigsdagen. Bagmændene bag ved dette mentes at være en ung hollænder ved navn Marinus van der Lubbe, som angiveligt skulle være medlem af kommunistisk partiet. [11] En kilde beskriver det så ledes”

Pålidelige vidner havde nogen tid før branden set brandstifteren sammen med den kommunistiske rigsdagsmand Torgler. Begge var gået rundt i rigsdagsbygningen. Der opstod spørgsmål, hvorfor kommuisterne havde anstiftet attentatet. Han, rigsminister

Göring, troede ikke, at attentatet var blevet besluttet på grund af lukningen af liebknecht-huset. Han troede snarere, at attentatet på rigsdagsbygningen var blevet besluttet og gennemført på grund af det preussiske politis beslaglæggelse af et

                           12
omfangsrigt hemmeligt materiale.

Hitler udnyttede øjeblikket situationen til sin fordel. I løbet af natten mellem den 26. og 28. Februar blev kommunistiske funktionærer og rigsdagsmedlemmer arresteret og henholdsvis socialdemokratiske og kommunistiske presse blev forbudt . ”morgenen efter branden udstedte

                                                             13
Hitler: ”Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat” dette vil sige at

Hitler benyttede den før omtalte § 48 i republikkens forfatning. Hitler valgte at sætte en række borgerlige rettigheder ud af kraft.

den personlige frihed, retten til fri meningsytring, pressefrihed, forings-og forsamlingsfrihed. Der blev endvidere indført censur med breve, post, telegrammer og telefonsamtaler, rigsdagen blev bemyndiget til at fornødent at overtage magten i en hvilken som helst enkeltstat, og der blev indført dødsstraf for højforræderi,

giftmord, brandstiftelse, sabotage osv.^{14}

Denne nødforordning var det vigtigste grundlag for Hitlers magt. Den 5 marts 1933 blev valget gennemført, nazisterne opnåede 43,9 % af stemmerne og dermed 288 pladser i rigsdagen.

Kommunist partiet opnåede 81 pladser i rigsdagen. Men kunne af gode grunde ikke møde frem.

Derfor sikrede NSDAP sig det absolutte flertal i rigsdagen.

11

Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 70

12

Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen,”Hitlerfascismens vej til magten” s. 94

13

Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 72

14

Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 72

Side 7

7

”Den 23. Marts blev fuldmagtsloven vedtaget med 441 stemmer mod 94. Hitler sad på den totale magt i landet. Weimarrepublikken eksisterede ikke længere.” [15]

Hitler var nu diktator for Tyskland og republikken var faldet.

Tysklands sociale udvikling

I de to forrige afsnit har jeg primært redegjort for tyskland udvikling som land, i dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på hvad den økonomiske og politiske udvikling betød for det enkelte arbejdende individ i Tyskland.

Efter 1. Verdenskrig abdicerede den tyske kejser Wilhelm II og der blev indført republik. Tyskerne havde været vant til at der i familien, så vel som i samfundet var autoriteter der havde ret til at bestemme og give ordrer, som det var selvfølge at adlyde uden spørgsmål og kritik. I skolen var det inspektøren og lærerne. I samfundet var det politiet og embedsmændene. Og i familien var det faren der fungere som autoritet. Nu havde tyskerne pludselig mulighed for indflydelse, men det var en indflydelse mange slet ikke var interesseret i. Efter 1. Verdenskrig opstod der inflation i Tyskland på grund af at Tyskland skulle betale krigsskadeerstatninger tilbage til de allierede. [16] Det betød for den enkelte arbejder at reallønnen faldt, og dermed blev arbejderne fattigere end tidligere da de penge ikke havde samme værdig som tidligere. Værre var det for, de mennesker der havde sparet op til sikring mod sygdom og alderdom. I løbet af kort tid var deres sparepenge ingen ting værd. De mennesker der gennem helt liv havde arbejdet og levede af deres pension var endnu værre stillet.

Hver mdr. fik de udbetalt samme beløb at leve for, men i takt med pengene blev mindre og mindre værd, fik disse mennesker mindre og mindre at leve for hver mdr. Mange familier solgte alt hvad de havde, blot for at skaffe mad. ”På dette tidspunkt led mange tyskere af regulær hungersnød, og det

                                       17
lod til, at elendigheden aldrig ville tage en ende.”

. For at illustrere hvor slemt inflation var, vil jeg inddrage dette uddrag. ”Markens værdi svant til det rene ingen ting. Om morgenen kostede en avis

50.000 mark om aftenen 100.000. folk fik udbetalt løn dagligt, og tiggere på gaden smed 100.000 marksedler væk fordi de ikke kunne købe noget for dem” [18]. Hungersnøden og den svære økonomiske situation skabte stor bitterhed mod systemet og demokratiet. Folk gav det nye demokrati skylden for krisen, og længtes efter det gamle kejserrige hvor det meste fungerede

15

Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt” Politikens Verdens Historie 18. S 72

16

Omstændighederne er beskrevet nærmere i afsnit”tysklands økonomiske udvirkling”

17

Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige”, s21

18

Frederiksen, Peter, ”Det tredje rige”, s22

Side 8

8 optimalt. Mange glemte dog at krigen netop var opstået under kejserriget. Men i 1923 greb regeringen omsider ind og standsede inflationen og forholdene blev stabile for en kort periode.

I 1925 døde Friedrich Ebert, og modviljen mod republikken afspejlede i sig i valgresultatet. Paul Von Hindenburg blev valgt til ny rigspræsident, da han for mange tyskere repræsentere det gamle kejserrige, da han havde ledet den tyske hær under 1. Verdenskrig. Men i 1925 steg arbejdsløsheden, dette skyldtes effektiviseringen i produktionen men da efterspørgselen ikke fulgte med, faldt priserne. Fabrikkerne afskedigede endnu flere for at forsøge at afværge krisen. I 1929 skete bank krakket i New York og dette med førte endnu flere massefyringer. Jeg vil nu inddrage en tabel [19] for at illustrere udviklingen i arbejdsløsheden. tabellen viser arbejdsløsheden i procent beregnet i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 1920 var arbejdsløsheden i procent 1,7, i 1926 var arbejdsløsheden steget til 8,0 på grund af effektiviseringen. I 1927 og 1928 faldt arbejdsløsheden en smule igen. Men 1929 vender udviklingen igen og arbejdsløsheden var i 1931 oppe på 13,9 procent. Først i 1933 hvor Hitler overtager magten i tyskland lykkes det at vende den negative kurve.

Højrefløjens propagandametoder

Frem til republikkens fald, benyttede Hitler og hans parti propaganda i en mere moderat form end efter magt overtagelsen i 1933 hvor der blev oprettet et helt ministerium hvis primære formål var at administrere propaganda. Propagandaen ses mest i Hitlers taler, hvor Hitler også brugte retoriske virkemidler for at indprente hans mening hos de tilhørende. Hitler forsøgte også at skabe en stærk national følelse og i hans taler blev det antydet at det var Tyskland mod verden, at demokratiet var tåbeligt, og at det var ynkeligt at tro på verdensfred. Dette kommer særligt til udtryk i en tale Hitler holdte i 1928.

For det andet vil vi gennem belæring opdrage vort folk til at kæmpe mod demokratiets tåbelighed, anerkende autoritet of førelse og befri sig for parlamentarismens vanvid. For det tredje vil vi derefter, samtidig med at vi befrier folket fra den yngelige tro på folkeforsonnig, verdensfred, Folkeforbund og international solidaritet, ødelægge disse ideer. Her i verden findes kun en retfærdighed og denne retfærdighed skal søges i egen styrke [20]

19

Bender, Johan og Hans-kurt Gade,”mellemkrigstiden og 2.verdenskrig s. 63

20

Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940”, s.39

Side 9

9

Et andet eksempel på Hitlers propaganda er en børnebog der udkom i 1932 børnebog der hed

”Børn, hvad I om føreren?”^{21}. Her griber Hitler fat i de helt unge tyskere og kommer med en meget

pædagogisk forklaring på nederlaget i 1918. ”så overfaldt de Tyskland. Men tyskerne ville alligevel

                                                            22
have vundet, hvis ikke en ond ånd, ulven, var styrtet i struben på Tyskland” Men ulven menes de

mennesker der træf beslutningen om at underskrive våbenstilstanden og versaillesfreden. Dette var noget som Hitler tidligt gav jøderne skylden for. Som mange Tyskere, følte Hitler at fredsaftalen havde ydmyget Tyskland unødvendigt. Netop dette førte han meget af sin valgkamp på. Hitler fokuserede også på arbejderen var en af de vigtigste organer i samfundets struktur. Dette tiltalte naturligvis den store arbejderklasse i det tyske samfund som havde lidt under de mere velhavende grupper i de senere år.

Efter Hitlers magt overtagelse i 1933, gik han omgående i gang med at ændre tilværelsen i Tyskland. ”det gjaldt ikke kun forvaltningen of samfundets styrende organer, men så godt som alle

            23
livets områder” sådan at samfundet og borgernes liv blev tilpasset nazismens ideologiske

hovedtræk. En ting der kendertegner den nazistiske ideologi er antisemitisme mod jøder. Hitler betragtede jødedommen som roden til alt ondt, han mente at det var jødernes skyld at Tyskland havde tabt 1.verdenkrig, dermed var blevet tvunget til at underskrive Versaillesdfreden som havde ydmyget hele Tyskland og kastet landet ud i alvorlig krise. Hitler ønskede derfor jøderne fjernet fra Tyskland, han var også besat af tanken om en ren arisk skulle regere og dominere verden. For at Hitler kunne gennemfører sine visioner uden modstand fra befolkningen, var det nødvendigt for nazisterne at kontrollere befolknings holdning til livet. Dette gjorde nazisterne ved hjælp af propaganda, som havde ændret karakter efter 1933. Den hovedansvarlige blev Joseph Geobbels som i 1933 blev udnævnt til Tysklands propagandaminister. Han var ansvarlig for presse, radio, bøger, film og teater, alt hvad der kunne opfattes som en kritik af styret blev censureret. Derfor forekom der aldrig kritik af regimet eller Hitler og dette gjorde det lettere for folk at acceptere det, da der intet alternativ var. Radioer blev fremstillet i massevis og solgt billigt, så alle tyskere havde mulighed for at hører deres leder tale. Hitlers taler var stadig fuld af propaganda. Og da Hitler var en fantastisk taler, forstod han virkelig at tage ordene i sin magt. Et andet vigtig og effektivt middel var propaganda film, her var det muligt at understøtte tekst og tale med levende billeder. Dette blev især brugt til at skabe et stort had til jøderne. Andre propaganda film blev skabt for fremprovokere et stærkt nationalt sammenhold og stor stolthed over at være tysk, dette var der særligt behov for

21

Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940”, s.49

22

Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj,”problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. S. 50

23

Finn, Held og Poul Thomsen, ”Nazismen” s. 148

Side 10

10 efter de hårde tider som tyskland havde været i gennem i seneste år. Filmene blev vist ugentligt, i biografer landet over.

Propaganda filmen ”Der ewige jude”

Jeg vil nu analysere dele af filmen med udgangspunkt i en dansk oversættelse af speakerkommentarerne til filmen. Dette vil jeg gøre da, jeg mener at dette er yderst godt eksempel på hvilke propagandametoder der blev benyttet til at præge folks mening i nazistisk retning. Joseph Geobbels har personligt godkendt filmen og derfor går jeg ud fra at den er tro mod den nazistiske ideologis idealer. Jeg vil nu inddrage et uddrag der viser filmens vigtighed ” Filmen afspejler derfor den officielle holdning over for jøderne i efter året 1940, dvs. kort før det tidspunkt, hvor Hitler

                                                  24
besluttede sig for den systematiske udryddelse i gaskamrene. ”

Filmen indledes billeder af handlende, fattige mennesker som angiveligt skulle være af jødisk herkomst. Speakeren kommentere på billederne med følgende kommentarer ”Vi ser ikke længere som i 1914 blot det groteske og komiske ved disse tvivlsomme skikkelser fra ghettoen. Vi erkender,

                                                                      25
at her finder vi arnestedet for den pest, som truer sundheden hos den ariske befolkning” . Vi ser

tydeligt i dette citat at, nazisterne betragter jødedommen som pest og dermed en alvorlig trussel mod rene ariske race. Det bliver også antydet, at man i 1914 skulle have taget trusselen alvorligt.

Altså allerede fra start af bliver man præsenteret for problemet som filmen vil behandle. Filmen forsætter med at vise billeder af fattige jøder som smiler og handler, og speakeren forsætter med at beskrive negative hovedtræk ved dem, der er primært fokus på deres evne til at handle og skaffe sig penge og rigdomme uden at komme i vejen for hinanden Lidt inde i filmen bliver jøderne sammenlignet med rotter.

En forbløffende parallel til den denne jødiske vandring ud over hele verden finder vi hos et ligeså hvileløst dyr og dets racevandring: Rotten. Rotten har som snyltere fulgtmennesket lige fra begyndelsen af. De stammer far Asien, hvorfra de i vældige horder er vandret ud over Rusland og landene på Balkan til Europa. (…) Over alt hvor rotten dukker op, bringer de tilintetgørelse med sig ødelægger menneskenes ting og sager samt føde. På denne måde spreder de sygdomme som pest, spedalskhed, tyfus,

                 26
kolera, dysenteri osv.

Her ses det tydeligt at nazisterne mener at jøderne har mange lighedstræk med rotter. De fleste mennesker er af den opfattelse at det var rotterne der spredte pesten til hele Europa med deres

24

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

25

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

26

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

Side 11

11 vandring. Det er også almindelig kendt at rotten er et skadedyr, der ødelægger materiel og kan være en stor smitte spreder af de værste sygdomme. Disse kommentarer bliver fulgt af billeder af skiftevis jøder og rotter, som bevæger sig på samme måde. Derved prøver nazisterne at underbygge deres argument og giver jøderne skyldes for nogen af verdens værste sygdomme.

I den næste del af filmen er der fokus på nogen verden mest magtfulde mennesker, nogen af disse mennesker viser sig at være af jødisk herkomst. Her efter nævns de og deres respektive magt og funktion. Hvorefter det bliver påpeget at jøderne ikke bør have sådanne stillinger, da de kun varer tager deres egen interesser. I næste afsnit bliver den jødiske del af den tyske befolkning beskyldt for at være hovedårsag til den økonomiske krise der førte til den inflation, der tog sin begyndelse i

1919 efter nedlaget til 1. Verdenskrig. Det bliver fra start antydet at jøderne står sammen i kampen mod tyskerne, selvom de foregiver noget andet på overfalden. Det bliver også antydet at, de er grunden til at arbejderne led under inflationen. Dette ses i følgende uddrag.

Nu stimlede jøderne, der var dygtige til at drive forretning, sammen i storbyerne. Tre fjerdedele af alle jøder boede i en storby. Men ikke for at arbejde i fabrikkerne dér.

Det overlod de til tyskerne. Pr. 1000 berlinske arbejdere var der kun to, som var jøder. I begyndelsen af 1933 var der derimod 15 procent jøder blandt de offentlige anklagere i Berlin. For hver hundrede dommere var der 23 jøder. For hver hundrede advokater var der 49 jøder. For hver 100 læger 52 jøder - og for hver 100

forretningsfolk var der 60 jøder.^{27}

Som jeg har belyst tidligere i opgaven tjente storindustrien på inflationen, mens arbejderne led af fattigdom og sult. Det fremgår af uddraget at der næsten ingen jøder arbejdede som almindelige fabriksarbejder. Tvært imod var de fleste jøder beskæftiget i høje stillinger som netop gjorder at de slap fri af den fattigdom inflation medførte. For understrege hvor få jøder der arbejdede på fabrikkerne, bliver kommentarerne fulgt af billeder hvor der vises 1000 mennesker hvor af 2 af dem er farvet sort. Mange almindelige tyskere havde haft det elendigt under inflationen og ledte derfor efter en syndebuk som kunne få skylden for elendigheden. I filmen bliver det nemlig fremstillet som om at jøderne havde kronende dage, mens de almindelige tyskere led. Derfor kunne scener som disse, virkelig vække hadet mod jøderne. For virkelig at understrege budskabet, bliver der opremset kendte jøder som har tjent mange penge på Tyskland på uærlig vis og blandet i sig kunsten og videnskaben selvom de ikke har forstand på dette. Særligt kunsten var et emne der lå Hitler kært.

Han havde meget skræppe krav til hvad rigtig kunst var og hvordan det skulle se ud. Han var meget forarget over at man havde ladet jøderne styrer Tysklands kulturliv. Hvilket også bliver understreget

27

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

Side 12

12 i filmen hvor der vises billeder af så kaldt enterarte kunst [28] imens speakeren forklare det forfærdelige ved dette.

Herefter følger en kritik af grund essen i den jødiske religion. Nazisterne tager her fat i de hellige jødiske skrifter. Her efter beskrives det hvordan at jøderne fra barnsben bliver opdaget til at bekæmpe den ariske race og dens sundhed. Det forklares at der jøderne benytter et hemmeligt sprog så det ikke er muligt for ariske mennesker at forstå deres sammensvægelse. Jeg vil nu inddrage et citat fra filmen der viser hvordan nazisterne opfatter den jødiske religion og det der står i deres hellige skrifter.

Eller Orach Chajim 126, vers 1:"Lovet være Du, Evige, Du, som knuser og fornedrer og udsletter fjenderne til Dit folk, så jorden alene kommer til at tilhøre Dig og Dit folk."Det er ikke længere nogen religion eller nogen gudstjenete, det er sammensværgelse mod alt ikke-jødisk, en sygeligt listig, forgiftet races sammensværgelse mod de ariske folks sundhed og mod deres morallov [29]

Her bliver det tydeligt antydet at nazisterne ikke opfatter den jødiske religion, som en religion men derimod som en sammensværgelse mod de ariske mennesker. Derfor mente nazisterne at de var meget farlige for det tyske samfund.

Efter kritikken af deres religion, følger en advarsel. Advarselen forklare, at det man nu skal se er noget af det mest forfærdelige der nogen sinde er optaget på film, men da det er vigtig at kende sandheden om jødedommen har de valgt at bringe det alligevel. Her efterfølger en scene hvor det vises hvordan jøderne angiveligt udfører en schæchtet [30]. Det er meget voldsomme billeder af et stykke kvæg som får skåret halsen over, hvorefter blodet fosser ud over gulvet, dyret ligger på gulvet og bløder i lang tid mens det stadig er i live. Speakeren kommentere på dette med følgende kommentarer.

De lader derfor dyrene forbløde i levende live. For at føre harmløse ikke-jøder bag lyset betegner jøderne selv denne grusomhed som værende den mest humane metode at slagte på. Fra tidernes morgen har den europæiske videnskab bekræftet schæchtningens karakter af dyrplageri, og allerede i 1892 udstedte Schweiz et forbund mod schæchtning på baggrund af en folkeafstemning [31]

Kommentarerne og de stærke billeder bevirker at man får et billede af jøderne som værende meget barbariske og ikke særlige humane. Nazisterne fremstiller dem som så meget følelses kolde og

28

Alt kunst som ikke var ideologisk rigtigt fik dette tilnavn.

29

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

30

Slagting på rituel vis

31

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

Side 13

13 forsøger at vække frygt hos den almindelige tysker, ved netop at vise disse billeder af den angivelige jødiske kultur. Der bliver også nævnt at schæchtning er en del af deres kultur og derfor aldrig er blevet forbudt i Tyskland. Og gøres det endnu en gang klart, hvor meget magt jøderne angiveligt skulle være i besiddelse af, siden det har været muligt for at få gennemtrumfet deres mening.

Efterfølgende bliver vist tekst hvor af det fremgår hvilke love der gælder mennesker af jødisk herkomst som angiveligt skal tjene til at beskytte den tyske ariske race mod sammenblanding med den jødiske. Hvorfor der kommer en form for advarslen til jøderne og løfte til det tyske folk.”Og ligesom det skete med schæchtningen, har det nationalsocia-listiske Tyskland gjort op med hele jødedommen. Jødisk ånd og jødisk blod vil aldrig mere inficere det tyske folk. Under ledelse af

                                                       32
Adolf Hitler har Tyskland løftet kampbanneret mod den evige jøde.”

. filmen afsluttes med at vise

Adolf Hitler tale på et møde i rigsdagen 1939. Han opsummere kort filmens hovedbudskab, at det er nødvendigt for den ariske races overlevelse af få fjernet alverden jøder ellers vil de endnu engang forsage en økonomisk krise for verden.

Kort efter denne film blevet lavet, besluttede Hitler at den endelige løsning på jødeproblemet var at udrydde dem systematisk i udryddelseslejre.

Propagandaens rolle i republikkens fald

Jeg har nu gennemgået Tysklands udvikling og vil nu vurdere om propagandaen spillede en afgørende rolle i republikkens fald. Perioden var en turbulent tid for Tyskland, dels på grund af de økonomiske kriser, massearbejdsløsheden og den nye styreform som aldrig helt vandt tyskeres tillid. Dette mener jeg også gjorde tyskere langt mere modtagelige over for propaganda end ellers. Denne påstand, bygger jeg på at Hitler allerede i 1920 oprettede hans parti, NSDAP, uden at han gjorder sig gældende i det politiske liv. Der var først da verdenskrisen opstod i 1929 at Hitler også hans parti blev en reel faktor i politik. Da verdenskrisen ramte, blev konsekvensen at arbejdsløsheden steg og dette sendte mange tyskere ud i fortvivlet situationer, som netop var kommet oven på igen, efter inflationen toppede i 1923. Derfor tiltalte Hitler netop mange tyskere, han gav tyskerne en syndebuk i form af jøderne, han fremsatte arbejderen som nødvendig, beundrings værdig og ikke mindst vigtig for samfundet, og så leverede han en voldsom kritik af demokratiet, med antydelse af at ville tilbage til noget der mindende om det gamle kejserrige som

32

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm

Side 14

14 mange tyskere længtes efter. Versaillesfreden, var også meget udskældt af Hitler da han mente at det var ydmygende for landet og Versaillesfreden var også en af de primære årsager til Tysklands ustabile økonomi. Jeg vil derfor vurdere at propaganda spillede en delvis afgørende rolle i republikkens fald. Dette bygger jeg på, at Hitler ved hjælp af eksempelvis den tidligere nævnte børnebog og hans talere overbeviste store dele af det tyske folk om at det en stor fejltagelse at der blev oprettet demokrati, og at de primære grunde til alle Tysklands lidelser kunne dateres tilbage til jøderne. Det lykkes også Hitler at skabe et stort nationalt sammenhold, som gjorde at befolkning følte at de stod sammen igen på trods af klasseforskelle. Og så appellerede han til arbejderklassen med at love rigeligt med arbejde i de kommende tider. Alt sammnen fik han befolkningen til at tro på, ved hjælp af propaganda. Her må det endnu en gang påpeges hvilken alvorlig krise Tyskland befandt sig i på gældende tidspunkt. Det er netop også derfor at jeg vil mene at propagandaen kun spillede en delvis afgørende rolle i republikkens fald, jeg mener nemlig at jeg i denne opgave har påvist en tydelig sammenhæng mellem republikkens fald, de økonomiske kriser, den sociale udvikling, netop denne kombination gjorder at propagandaen virkning var så effektiv.

Versaillesfreden sendte Tyskland ud i fortvivl økonomisk situation, selvom det lykkes regeringen at afværge de værste konsekvenser af krisen, mener jeg at begyndelse til republikkens fald skal findes den dag at verdenskrisen indtræf. Jeg mener at de omstændigheder republikken blev skabt under, gjorder det umuligt for republikken at blive en integreret del af tyskernes hverdag, mange tyskere følte den nye styreform var påtvunget og var derfor mere end villige til at acceptere Hitlers kritik af demokratiet og derfor villige til at stemme på ham, hvilket også i sidste ende ledte til republikkens fald. Uden disse omstædigheder, tvivler jeg på at Hitlers propaganda ville have haft den store effekt, der med kan det betvivles hvor vidt han var blevet valgt og republikken ville i så fald aldrig være faldet. Netop derfor har jeg også valgt at gennemgå filmen ”der ewige jude” , selvom det går lidt ud over tidsperioden. Dette har jeg gjort for at vise et klassik eksempel på nazistisk propaganda og hvorfor den var så effektiv.

Side 15

15

Konklusion jeg kan, efter at have belyst brugen af propaganda, konkludere at propagandaen spillede en delvis afgørende rolle for republikkens endelig fald i 1933. Dog har omstændighederne, der var uforsaget af kriserne haft den største betydning i republikkens fald. Jeg vil også påpege at § 48 i weimar-forfatningen har haft en afgørende betydning. Den effektive brug af propaganda var også kun mulig på grund omstændighederne som inkluderede enorm fattigdom og massearbejdsløshed og dermed fortvivlelse over landets situation. Altså det var en kombination af rette omstændigheder, propaganda og politisk dygtighed fra Hitlers side, der i sidste ende ledte til Weimar-republikkens endelig fald i 1933.

Side 16

16

Litteraturliste

Bøger

Bender, Johan og Hans-kurt Gade,mellemkrigstiden og 2.verdenskrig , Munksgaard,

København 1984

Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen, Hitlerfascismens vej til magten, nordisk forlag A/S 1983

Finn, Held og Poul Thomsen, Nazismen, Gjellerups forlag 1966.

Frederiksen, Peter, Det tredje rige, forlaget Systime A/S 1998-99

Svanström, Ragner, Weimarrepublikkens Tyskland, Det Schønbergske forlag København 1983 Sørensen Ingemann, Erik, Jens Ussing-Jepsen og Otto Hjortshøj, problemer omkring nazismen i

Tyskland frem til 1940, Nordisk forlag A/S 1972

Weibull, Jörgen, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt, Politikens Verdens Historie 18,

Politikens forlag A/S københavn 1986

Hjemmesider

http://holocaust-info.dk/shm/speak_dk.htm ( benyttet 11/12/2009, speakertekster)

film

Hippler, Fritz, Der ewige jude, Deutsche film geseelschaft ,1940