Invasionen af Irak i 2003 | SSO

Side 1

SSO Opgave Historie B

HF 2. år

1

Større Skriftlig Opgave

SSO

Invasionen af Irak i 2003

HF 2. år

Historie B

HF 2. år

Vestegnen VUC og HF Center

Februar 2015

Side 2

SSO Opgave Historie B

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------------s. 3

2. Redegørelse---------------------------------------------------------------------------------------- s. 4-8

2.1 Iraks politiske udvikling med Saddam som leder

2.2 Iran-Irak krigen

2.3 Iraks invasion af Kuwait (Golfkrigen)

2.4 Terrorangrebet den 11 september 2001 og dets effekt på amerikansk udenrigspolitik

3. Analyse --------------------------------------------------------------------------------------------s. 8-15

3.1 Analyse begrundelser for krigen

                                1
3.2 Kilde kritisk Analyse af Bushs Tale.

3.3 De officielle begrundelser for krigen

3.4 Analyse af første begrundelse; Atomvåben

3.5 Analyse af anden begrundelse; Saddams forbindelse til al-Qaeda

3.6 Analyse af tredje begrundelse; fjernelse af diktaturstyret og indførelse demokrati og frihed til befolkningen

4. Vurdering --------------------------------------------------------------------------------------s. 16-18

5. Konklusion --------------------------------------------------------------------------------------s. 19

6.

7. Abstract

8. Litteraturliste ---------------------------------------------------------------------------------------s. 20

1

http://www.theguardian.com/world/2003/mar/18/usa.iraq

Side 3

SSO Opgave Historie B

3

1. Indledning området omkring floderne Tigris og Eufrat som vi kender som dagens Irak, har historisk set langt tilbage næsten altid været præget af krig, blod og massedrab og årene op til invasionen i 2003 var heller ej nogen fredens tid. Allerede flere hundrede år tilbage kæmpede mongolske høvdinge, persi-ske fyrster og tyrkiske krigsherre fra øst om magten i området. I marts 2003 indledte USA og dets allierede bestående af en koalition fra en lang række lande heriblandt Storbritannien og Danmark invasionen af Irak. Det blev starten på det vi i dag kalder for Irak-krigen. Alle krige har et hændel-sesforløb, et begyndelsesgrundlag og til sidst en efterfølgende betydning og eftervirkning. Denne opgave vil kort redegøre for nogle af de væsentligste udenrigspolitiske træk ved situationen i ver-den, med et særlig fokus på Mellemøsten, i årene op til invasionen i 2003 især vil der blive lagt vægt på de forskellige konflikter i Golfområdet i de tidligere år, for at få en bedre forståelse af USA’s handlinger. Dernæst vil opgaven med inddragelse af forskellige citater fra diverse taler samt artikler analysere de begrundelser der blev givet fra politisk og militært hold for at invadere. Hertil vil der først laves en kildekritisk analyse af Bush tale ”War Ultimatum speech” som blev fremsagt to dage inden krigens officielle start. samt tydeliggørelse af de tre officielle begrundelser for krigen.

Dernæst vil disse tre officielle begrundelser analyseres punkt for punkt med inddragelse af diverse empirisk materiale. Ydermere vil opgaven vurdere resultaterne af Irak-krigen på kort og lidt længe-re sigt. Til sidst vil der med afsat i hele opgavens indhold rundes af med en konklusion.

Jeg har valgt netop dette emne af egen interesse, interessen må nok udspringe fra at jeg selv oprin-deligt er fra Irak men er født og opvokset i Danmark. Allerede fra spæd lærte jeg at elske og savne landet som mine forældre måtte forlade og gennem hele min barndom og opvækst har historierne om en lang, blodig og kaotisk historie præget min hverdag på daglig basis, med et tv der altid var tændt på diverse nyhedskanaler husker jeg tilbage på billeder fra krigen, invasionen af Irak.

Side 4

SSO Opgave Historie B

4

2. Redegørelse

2.1 Iraks politiske udvikling med Saddam som leder

Den 28 april 1937 blev Saddam Hussein født, søn af en fattig bondekone ved navn Soubah Al- Toulfah i den lille nordirakiske by Ouja udenfor Tikrit, nord for Baghdad. I hans unge år startede Saddam sin politiske og sociale opstigning, den velbegavede unge mand startede på jura studiet på universitetet i Baghdad, hvor han her gjorde bekendtskab med det dengang forbudte parti, Baath- Partiet, som han så sluttede sig til. Baath-partiet kommer så til magten i 1968 med præsident Ah-mad Hasan Al-Bakr i spidsen, og med Saddam Hussein som sin højre hånd, han blev først vicepræ-sident og de første sanktioner og drab begyndte. Saddam havde til opgave at sikre sig at ingen gjor-de modstand mod regimet, hvem det end måtte være, udrensnings af partiets fjender blev istandsat ved enten at henrette eller fængsle alle der måske kunne have nogen mulig trussel på partiet. Præsi-dent Bakr trak sig tilbage i 1979 efter flere års sygdom som følge af dårligt helbred så overtog Sad-dam embedet som Iraks nye præsident, der skulle vise sig hårde tider for Irak og i de næste 25 år skulle hans styre sit folk med jernhånd og stærk diktatur. Han blev frygtet og alle i Irak næsten gys da de hørte hans navn, han var stærkt berygtet for sin brutalitet hvor han uden at blinke myrdede folk i massevis og begik angreb mod folket fra så godt alle befolkningsgrupper uanset deres religiø-

                                                           2
se eller etniske tilhørsforhold, blodhunden fra Baghdad blev han kaldt . Brutaliteten og drabene

skulle dog ikke kun ske indenfor Iraks grænser, og under de 25 år med Saddam siddende på præsi-dentembedet skulle han føre Irak i to store krige, først Iran-Irak krigen og dernæst invasionen af Kuwait, bedre kendt som Golfkrigen. Begge krige er værd at nævne da de har haft nogle betyd-ningsfulde effekter på verdens og Iraks udenrigspolitik.

2.2 Iran-Irak krigen

I 1979 bliver den nye Islamiske Republik Iran oprettet med Lederen Ayatollah Khomeini i spidsen, Iran blev forandret fra at være et vestligt orienteret monarki under styret af den daværende Shah

Mohammad Reza Pahlavi til at blive et såkaldt islamisk republik.^{3} Det at Iran bliver en islamisk

republik ledet af Khomeini i 1979 som er Shia muslim betød næsten en dødelig trussel for Saddam,

                                                                         4
på grund af Iraks shiitiske befolkningstal, shiiterne udgjorde nemlig 60% af befolkningen og altså

størstedelen af befolkningen, Baath regimet havde de seneste år haft problemer og optøjer med den

2 side 25 bogen: ”DET ENDELIGE OPGØR”

3

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_iranske_revolution

4 side 37 bogen: ”Irak fra diktatur til demokrati?”

Side 5

SSO Opgave Historie B

5

                                                                 5
shiitiske befolkning der følte sig undertrykt og glemt på trods af deres store antal . Det Irakiske fler-

tal Shiiterne følte sig ideologisk og teologisk tæt knyttet til den Islamiske republik Iran der selv var shiitisk og prædikede om uafhængighed fra andre styre. Efter revolutionen udtrykte Iraks Shiiter deres støtte til det nye iranske regime, og inden at tankerne om en shia-ledet islamisk republik i Irak skulle blive alt for voldsomme måtte Saddam først henrette og fængsle Irans tilhængere og diverse bevægelser i Irak, for dernæst at erklære krig mod Iran.

Den 2. September 1980 gik de irakiske styrker ledet af Saddam Hussein til angreb på Iran, hvad der var forventet at være en hurtigt sluttende sejr endte med at blive en otte år lang krig. Iran gjorde

overraskende stærk modstand så det endte med at Saddam i august 1988 erklærede krigen for ovre.^{6}

Saddam opnåede ikke det endelige mål og hensigt med krigen, nemlig at eliminere den Islamiske republik som gav ideer og håb der førte til optøjer blandt Iraks Shia muslimer. Kampene gik ikke så godt og det endelige resultat blev at Irak smidte det meste af sin tidligere velstand væk. Landet be-fandt sig i en dyb økonomisk krise hvor landet skyldte mere end 80 millioner dollar væk udover at

                                7
have tabt cirka 200 milliarder dollars.

Dog skete der under Iran-Irak krigen nogen interessante udenrigspolitiske forhold for Irak med Vesten, herunder især USA. Irak havde førhen haft et tæt forhold til den anden supermagt og USA’s fjende nemlig Sovjetunionen, som blandt andet havde

                                                  8
hjulpet landet med udvinding af olie samt forsyning af våben.

Vesten, herunder især USA, Frank-rig og Storbritannien etablerede forbindelser til Irak hvor de her støttede Saddam i Krig mod Iran. I

1982 begyndte landene at sende penge, våben og efterretninger der skulle sikre Saddam sejren over det præstestyrede Islamiske republik Iran. Vesten frygtede nemlig at den Islamiske Revolution som var hændt i Iran skulle brede sig og true de eksisterende regimer i området. Ikke kun Vesten og USA støttede Saddam i krigen, men de arabiske golf stater i området støttede også flittigt med lån og bidrag, det foruroligede nemlig lederne i det meste af Mellemøsten at en islamisk shiitisk revolu-tion havde fundet sted i Iran, der var ganske enkelt stor frygt for at revolutionen ville sprede sig til resten af den arabiske verden og vælte landene og regimerne. Krigen førte altså til et godt forhold mellem Irak og USA samt det meste af vesten hvor den generelle forståelse her var at Irak og altså

Saddam kæmpede for USA.^{9}

5 side 37 bogen: ”Irak fra diktatur til demokrati?”

6 side 22-23 bogen: ”Irak før og nu”

7 side 40 linje 14 bogen: ”Irak fra diktatur til demokrati”

8 side 39 linje 12 bogen: ”Irak fra diktatur til demokrati”

9 side 40 linje 4-6 bogen: ”Irak fra diktatur til demokrati”

Side 6

SSO Opgave Historie B

6

2.3 Iraks invasion af Kuwait (Golfkrigen)

Efter afslutningen på krigen mod Iran var Irak som tidligere nævnt i en dyb økonomisk krise. Øko-

nomien havde svært ved at komme på fode igen på grund af den lave oliepris.^{10} Saddam var rasende

på sine arabiske naboer som efter at have støttet med krigen mod Iran nu opkrævede gælden som de ville have tilbage. Saddam nægtede at tilbagebetale da han nemlig mente at det var Iraks ret at be-

                                                             11
holde dem efter at have beskyttet gæld-opkræverne mod præstestyret i Iran . Saddam følte mang-

lende opbakning fra de lande der tidligere havde støttet ham i krigen og nærrede især mistillid til USA der ellers i flere år havde været Iraks allierede. Nabolandende Kuwait og Emiraterne var beg-ge lande med store forekomster af olie, han mente at især nabolandet Kuwait førte økonomisk

                                                                          12
krigsførelse mod Irak fordi at de pressede prisen på olie ned ved at producere for meget olie . Hvis

Saddam kunne overtage magten over Kuwait ville han ikke behøve at betale sin store gæld tilbage og derudover kunne han nyde godt af landets olieindtægter. Udover fordelene ved en afsluttet gæld og besiddelsen af olieindtægter mente Saddam at Kuwait retmæssigt hørte til Irak da det under det osmaniske rige dengang var en del af provinsen Basra inden at det blev erklæret til en selvstændig

                      13
stat efter første verdenskrig . Saddam Hussein erklærede derfor krig mod det lille naboland Kuwait

den 2. August 1990, i løbet af 24 timer fik hæren kontrollen over området.^{14} Som tidligere nævn i

afsnittet om Iran-Irak krigen havde denne krig været kilden til godt venskab og forbindelser mellem Saddam og USA og de andre golfstater som havde støttet i krigen, Indtil invasionen af Kuwait hav-de USA ikke været nogen modstander af Saddam som var blevet deres nye samarbejdspartner efter Shahen blev væltet i Iran. men nu var sagen anderledes USA og andre lande verden over krævede at Irak trak sig ud af Kuwait omgående den generelle holdning til invasionen var at man skulle efter-

                                                           15
leve international lov, og at ingen stat må tage landområder fra en anden.

George H. W Bush sag-de blandt andet i en samtale med kong Hussein af Jordan i august 1990: ”jeg vil ikke tillade denne

                                                          16
lille diktator at få kontrollen over 25% af den civiliserede verdens olie” Hvis Saddam fik magten

og rådighed over både Irak og Kuwaits olie ville han besidde en stor del af verdens olieforsyning som giver ham udøvende magt der kan misbruges mod først og fremmest verdensfreden men også nabolandene som USA fandt yderst vigtigt at der skulle være stabilitet i de områder sådan at det

10 side 20 bogen: ”opgør i Edens have”

11 side 24-25 bogen: ”Irak før og nu”

12 side 24 bogen: ”Irak før og nu”

13 side 25 bogen: ”Irak før og nu”

14 side 20 bogen: ”opgør i Edens have”

15 side 26 bogen: ”Irak før og nu”

16 side 26 bogen: Irak før og nu”

Side 7

SSO Opgave Historie B

7 kunne sikre dem gode olieleverancer, og på denne måde havde USA også nogle udenrigspolitiske

interesser i golfen. Krigen endte med at Saddam den 28 februar måtte bede om våbenhvile^{17}.

2.4 Terrorangrebet den 11 september 2001 og dets effekt på amerikansk udenrigspolitik.

Den 11 september år 2001 blev det største udefra kommende angreb på USA nogensinde gjort i Hovedstaden New York. To kaprede flyvemaskiner ødelage tvillingetårnene i World Trade Center som var et kæmpe forretningskompleks, yderligere styrtede den tredje flyvemaskine ned i pentagon som er USA’S forsvarsministeriums administrations bygning. og den sidste, den fjerde flyvemaski-ne havnede på en mark i Pennsylvania som man mener skulle have været planlagt at ramme kongres

bygningen Capitol.^{18} Omkring 3000 mennesker døde ved angrebene.^{19} Allerede den 20 september

2001, ni dage efter terrorangrebene på World Trade Center kunne man mærke hvordan USA’s udenrigspolitik tog en drastisk ændring, der var nu erklæret krig mod terror. Bush lagde i sin tale vægt på USA’s, dets værdier og demokrati, og gjorde det klart, at alle midler til rådighed vil blive

brugt i kampen mod terror for at sikre USA´s sikkerhed^{20}. Der var altså efter terrorangrebene lagt

op til en mere offensiv og aktivistisk udenrigspolitik end hidtil. Bush regeringen gik fra at have en defensiv udenrigspolitik hvor man sigter på at se indad og passe ens egen nation til en mere offensiv og aktivistisk udenrigspolitik hvor der i høj grad blev lagt vægt og fokus på udbredelsen af USA’s

                       21
værdier til resten af verden.

Den nye aktive udenrigspolitik blev for alvor lagt da Bush den 20.

September 2002 cirka et år efter angrebene på World Trade Center kunne præsentere et sæt ret-ningslinjer som blev kaldt ”The National Strategy of The United States of America” som er bedre

kendt på dansk som Bush-Doktrinen.^{22} Bush-dokrinen er interessant at nævne som en af de vigtigste

faktorer der senere skulle udgøre den politiske ramme for invasionen af Irak i 2003. Det stod meget klart med de nye retningslinjer i bush-doktrinen at der i amerikansk udenrigspolitik var sket et skift.

Tidligere i præsidentens regeringsperiode og under valgkampen var der lagt op til en mere deffensiv udenrigspolitik som altså her blev erstattet med en offensiv udenrigspolitik, hvor fokus var sat på

17 side 23 bogen: ”opgør i edens have”

18

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_11._september_2001

19

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_11._september_2001

20

http://www.presidentialrhetoric.com/speeches/09.20.01.html

21

https://books.google.dk/books?id=VyZ5Kptf9McC&pg=PA511&lpg=PA511&dq=defensiv+u

denrigspoli-

tik&source=bl&ots=dZXRd_cmp9&sig=EIZBh6F3bOzI3fSYeWj5zwTESP4&hl=da&sa=X&ei=YK

jYVP--

LqPTygPi5oGQBA&ved=0CB8Q6AEwAA#v=onepage&q=defensiv%20udenrigspolitik&f=false

22

http://demokratiet.weebly.com/bush-doktrinen-i-krig-for-demokrati.html

Side 8

SSO Opgave Historie B

8 udbredelsen af USA’s sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. Uden særlig stor hensyn til

                                   23
menneskerettigheds og demokratiets rolle. Hovedsageligt skulle udenrigspolitikkens primære fo-

kus blive lagt på militære forebyggende operationer.^{24} Den offensive udenrigspolitik kommer

blandt andet til udtryk i talen i disse udpluk som jeg finder interessante at nævne: ”we will not hesti-tate to act alone, if necessary, to exercise our rights of selfdefens by acting preempitively against such terrorist, to prevent them from doing harm against our people and our country” ”(..)We must adapt the concept of imminent threat to the capahabilities and objectives of today’s adversaries.”

”to forestall or prevent such hostile acts by our adversaries, the United States will, if necessary, act

            25
preempitively” i disse udpluk kan man se at doktrinen giver USA mulighed for at handle alene,

og uden samarbejde med andre stater eller nationer hvis dette skulle være nødvendigt, disse ret-ningslinjer indskrænker således de forenede nationers muligheder i det internationale samfund og det var derfor at USA valgte at invadere Irak uden tilladelse fra FN.

3. Analyse

3.1 Analyse begrundelser for krigen

I dette afsnit vil der blive gjort en analyse af de allieredes politiske og militære begrundelser der blev givet som grundlag for invaderingen. Der vil blive lagt ud med en kildekritisk analyse af Bush tale som blev fremsagt to dage inden krigen, for bedre at forstå grundlaget for krigen. Udover de officielt fremsatte begrundelser for krigen vil jeg også komme ind på hvilke mulige alternative be-grundelser der kunne have været. Og til sidst vil jeg komme med en delkonklusion her til. Holdte begrundelserne vand ?

3.2 Kilde kritisk Analyse af Bushs Tale.^{26}

Der vil forneden illustreres en kort kildekritisk analyse af George W. Bush tale ”War Ultimatum Speech” som blev fremsagt den 18 marts 2003, to dage inden invasionen af Irak den 20 marts 2003.

Kildetypen er en tale fremsagt af den Amerikanske præsident George W. Bush i ”Cross Hall” i det Hvide Hus. Det er en førstehåndskilde hvor afsenderen er selveste Bush og modtageren er både den amerikanske befolkning samt de allierede og resten af verden, med en særlig henvisning til alle som tror på frihed og demokrati. Kildens tendens er præget af subjektive holdninger, hvor det overord-nede formål heri er at lade verden tro på og støtte op om krigens begrundelser.

23

http://demokratiet.weebly.com/bush-doktrinen-i-krig-for-demokrati.html

24

http://www.presidentialrhetoric.com/speeches/09.20.01.html

25

bush doktrinen: http://www.state.gov/documents/organization/63562.pdf

26

http://www.theguardian.com/world/2003/mar/18/usa.iraq

Side 9

SSO Opgave Historie B

9

Kilden er samtidig med begivenhederne den omtaler da den snakker om en krig der skal indledes allerede to dage efter. Situationen i Amerika og vesten på det tidspunkt var presset. Der var hele tiden en konstant frygt for terrortrusler og et nyt terrorangreb som kunne finde sted når som helst.

Terrorangrebet på World Trade Center der havde fundet sted to år inden havde implementeret sig stærkt ind på folkets frygt folket var villigt for at udføre handlinger der kunne forhindre et muligt terrorangreb hvad end disse handlinger måtte koste. Begivenhederne og omstændighederne omkring

terrorangrebet den 11/9 2001 spillede altså en stor rolle for folket, der var stor tristhed over hvad

der var hændt ud over frygten for hvad der mere kunne ske. Disse faktorer kan have haft en afgø-rende rolle for folkets og verdens tendens, og vilje til at tro fast besluttet på hvad Bush sagde i sine taler. I disse udsagn forklare Bush hvilken trussel verden står overfor: ”Intelligence gathered by this and other governments leaves no doubt that the Iraq regime continues to possess and conceal some of the most lethal weapons ever devised”

(..) ”it has aided, trained and harbored terrorists, including operatives of Al Qaeda. The danger is clear: Using chemical, biological or, one day, nuclear weapons obtained with the help of Iraq, the terrorists could fulfill their stated ambitions and kill thousands or hundreds of thousands of inno-cent people in our country or any other.”

Udover Saddams masseødelæggelsesvåben bliver der sammenkædet en forbindelse med terrortrus-ler. med masseødelæggelsesvåben i Al-Qaedas hænder kunne det værste tænkes. Disse udsagn er stærkt påvirkende på den amerikanske befolkning der allerede havde lidt tab under et terrorangreb, og ikke ønsker et nyt igen.

I de følgende udsagn kan man se hvordan Bush appellere til folkets patos, altså følelserne blandt tilhørerne. Hvor han først og fremmest sætter dem i en forsvars position hvor de føler sig ekstremt truede ved blandt andet at bruge negative adjektiver og hvor han ligger vægt på vigtigheden i at handle nu, inden at det er for sent for at handle :

”The regime has a history of reckless aggression in the Middle East. It has a deep hatred of Ameri-ca and our friends”

”Before the day of horror can come, before it is too late to act, this danger will be removed.”

” We are now acting because the risks of inaction would be far greater. In one year, or five years, the power of Iraq to inflict harm on all free nations would be multiplied many times over. With the-se capabilities, Saddam Hussein and his terrorist allies could choose the moment of deadly conflict when they are strongest. We choose to meet that threat now where it arises, before it can appear suddenly in our skies and cities

Udover at snakke til frygten i menneskerne, og dernæst følelserne og det instinktive i os om at for-svare os selv mod en mulig trussel snakker han også til den humane del i os . Med en hver krig vil

Side 10

SSO Opgave Historie B

10 uskyldige ofre gå tabt, dette er en kendsgerning der bliver bekræftet af alle krige gennem historien.

Bush lagde i talen vægt på at formålet med krigen ikke var egoistiske og at det ikke kun var egen interesser der spillede en rolle. Ved det følgende udsagn snakkes til den humane del af mennesket, og som kan gøre det lettere at indføre krig da man tror på at formålet er humant, og at den irakiske befolkning vil lide meget lidt overlast.: ”As our coalition takes away their power, we will deliver the food and medicine you need. We will tear down the apparatus of terror and we will help you to build a new Iraq that is prosperous and free. In free Iraq there will be no more wars of aggression against your neighbors, no more poison factories, no more executions of dissidents, no more torture chambers and rape rooms.

The tyrant will soon be gone. The day of your liberation is near.”

Denne udtalelse er dog ikke så sort-hvid og man kan sige at den står i dyb kontrast til hvad der se-nere hændte med den Irakiske befolkning, både under krigen og efter.

3.3 De officielle begrundelser for krigen

Inden at man valgte at angribe Irak i marts 2003 blev først nogle officielle argumenter for krigsfø-relse fremsat. Nogle af de væsentligste begrundelser og deres påvirkning er nævnt i det tidligere afsnit i den kildekritiske analyse af Bush´s tale. den 20 marts 2003 annoncerede præsidenten krigen mod Irak og startede talen med: "My fellow citizens, at this hour American and coalition forces are in the early stages of military operations to disarm Iraq, to free its people and to defend the world

from grave danger^{27} ” USA og dets allierede satte det som mål at afvæbne Irak fra de såkaldte mas-

seødelæggelsesvåben, at befri det irakiske folk fra diktatur og for at forsvare verden overfor en al-vorlig fare. Ud fra talen bliver der altså lagt vægt på tre kendte begrundelser, og de er som følge:

1) At Saddam havde hemmeligt skjulte lagre med masseødelæggelsesvåben og et atomprogram

2) At Irak havde haft et finger med i spillet om terror aktionen i New York den 11 september og at Saddam havde støttet Al-Qaida økonomisk

3) At frigøre Iraks befolkning fra dets lidelser under et diktatorisk styre og indføre et moderne demokrati til landet.

I de kommende tre afsnit vil hver især af disse tre begrundelse for krigen blive analyseret.

3.4 Analyse af første begrundelse; Atomvåben

I denne del vil der analyseres, Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben som er et af begrundel-serne for krigen. ved at tage udgangspunkt i Bushs tale og supplering af uddrag fra Anders Fogh Rasmussen som vil sættes op mod uddragende fra interviewet af Scott Ritter som var FN´s tidligere våbens inspektør.

27

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/2866715.stm

Side 11

SSO Opgave Historie B

11

I tiden op til krigen rasede der heftigt debat om Saddams mulige produktion og besiddelse af mas-seødelæggelsesvåben i Irak. Siden 1993 har det været helt forbudt både at fremstille eller bruge

                         28
kemiske eller biologiske våben masseødelæggelsesvåben er en betegnelse for våben der indehol-

der stoffer som kan bruges I krig for at slå mest mulige ihjel. Under betegnelsen masseødelæggel-sesvåben findes der atomvåben, biologiske våben og kemiske våben. De kemiske våben indeholder for det meste giftstoffer der medføre kvælning til dem det bliver brugt imod. De biologiske våbens

                                  29
indehold kan være bakterier eller virusser

der findes beviser på at Saddam allerede før Golfkrigen i 1990 havde udviklet og anvendt biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben. Han brugte blandt andet kemisk våben i hans systematiske udryddelse af kurderne mod nord som ønskede selv-stændighed. Fra 1988 til 1989 gennemførte Saddam et større folkemord på kurderne. Især folke-mordet i byen Halabja kender de fleste angrebet som Halabja-massakren. Her gav Saddam ordre til et angreb med kemiske våben mod kurderne. Giftgasgranaterne der blev kastet ned fra Saddams flyvemaskiner dræbte stort set alt levende, både mennesker, dyr og planter og det siges at koste

5000 mennesker livet^{30}. Rigtig nok havde Saddam ikke brugt masseødelæggelsesvåben som kamp-

midler i Golfkrigen men man var nu alligevel bange for at Saddam besad masseødelæggelsesvåben eftersom at han havde produceret samt gjort brug af dem tidligere mod kurderne.

I den kildekritiske analyse af Bush´s tale var truslen om masseødelæggelsesvåben den overordnet begrundelse for invasionen i Irak. Heri påpegede Bush at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Den samme påstand gjorde sig gældende hos den danske statsminister minister Anders Fogh Rasmussen som sagde tidligere til den danske regering i November 2002 under optakten til krigen "Vi er over-

                                                                 31
beviste om, at regimet i Irak i dag besidder masseødelæggelsesvåben og missiler ". Her ses det

tydeligt at både Bush og Fogh deler samme holdninger vedrørende Iraks besiddelse af masseøde-læggelsesvåben. Dog har både Bush og Fogh ikke stærke belæg til deres påstande. Bush havde in-

gen dokumenter der kunne vise at Irak besad disse våben^{32}. Han bidrager derved ikke med andet

end spekulationer til støtte for sin påstand. Og da der på den anden side ikke findes noget dokument der kan sikre at der helt og aldeles på ingen mulig måde befinder sig masseødelæggelsesvåben i Irak, læner Bush sig op om denne kendsgerning, at det stadig er muligt. Det kommer blandt andet også til udtryk i talen fra den 18 marts 2003 hvorved han siger: ”Today, no nation can possibly

28 s 11 bogen: ”opgør i edens have”

29 side 11 bogen” opgør i edens have”

30 side 23 bogen: ”Irak før og nu”

31

http://www.information.dk/144301

32 side 10 bogen: ”det endelige opgør”

Side 12

SSO Opgave Historie B

12

claim that Iraq has disarmed. And it will not disarm so long as Saddam Hussein holds power.^{33} ”

han bruger her udelukkelsesmetoden, han argumentere for at da ingen nation i verden kan bevise at Irak er helt afvæbnet, må den ergo stadig være væbnet. Det er dermed interessant at sætte spørgs-målstegn ved Bush og Fogh´s belæg når de slynger ud med holdninger om Saddams besiddelse af masseødelæggelsesvåben for Ifølge Scoot Ritter FN’s tidligere våbeninspektør som var ansat i UNSCOM og arbejdede som inspektør i var sagen en anden end hvad Bush hævdede.

Forholdet mellem Saddam og vesten sluttede brat med indledningen af Golfkrigen og i tiden efter at Golfkrigen sluttede blev der foretaget en række sanktioner og inspektioner mod Irak. Rigtig nok havde Saddam ikke brugt masseødelæggelsesvåben som kampmidler i Golfkrigen men man var bange for at Saddam besad masseødelæggelsesvåben. FN og verdenssamfundet greb ind mod Sad-dam for det stod nu klart at han udover at være en trussel mod kurderne og sin egen befolkning også kunne volde store humanitære katastrofer til verden. Sanktionerne og inspektionerne var straffe der skulle forhindre Saddam i at besidde og producere masseødelæggelsesvåben og han skulle nu rette sig efter resolutionerne foretaget af FN. FN’s sikkerhedsråd vedtog i april 1991 resolution nummer

687^{34} som var en lang række krav til landet der blandt andet bestod i at Irak skulle respektere den

internationale grænse til Kuwait, aflevere sine forbudte masseødelæggelsesvåben samt at betale krigsskadeserstatning til Kuwait. Irak måtte kun importere mad og visse andre nødvendigheder så-som medicin, kravene gjorde at landet ikke kunne eksportere sin olie frit og derfor ikke tjene ret mange penge sådan at der ikke kunne bruges på eventuelt krig og fremstilling af masseødelæggel-sesvåben. Et interessant udpluk fra resolutionen kan nævnes: ”Irak må gå med til at destruere eller fjerne alt kernevåben materiale, kemiske og biologiske våben og ballistiske missiler med en række-

vide på mere end 150 km. FN vil overvåge destruktionen og fjernelsen af våbnene.”^{35} hold og in-

spektører blev sendt af FN ind i Irak for at kontrollere landet og dets besiddelse af masseødelæggel-sesvåben. Resolutionerne havde givet Saddam besked på at destruere al form for masseødelæggel-sesvåben og der skulle nu undersøges og tjekkes. De Forenede nationer oprettede i 1991 UNSCOM

(UNITED NATIONS SPECIAL COMMISON)^{36} som var FN’s specialkommission der skulle lede

efter Iraks masseødelæggelsesvåben og sikre sig destruktionen af disse. Inspektørerne gjorde sig store anstrengelser og undersøgte Irak i næsten 8 år. efterhånden som de fandt frem til Iraks lagre af

33

http://www.theguardian.com/world/2003/mar/18/usa.iraq

34

http://www.un.org/Depts/unmovic/documents/687.pdf

35 side 28 bogen: ”Irak før og nu”

36

http://en.wikipedia.org/wiki/United_Nations_Special_Commission

Side 13

SSO Opgave Historie B

13

biologiske og kemiske våben destruerede de dem.^{37} Saddams embedsmænd var ikke til megen

hjælp de var ikke særlig samarbejdsvillige og samarbejdet sluttede helt i 1988. UNSCOM inspektø-rerne trak sig efter flere år tilbage. Efter at UNSCOM trak sig ud af landet erklærede Saddam i de-cember 1998 at man ville ophøre enhver form for samarbejde med FN hvis ikke de hævede sanktio-nerne mod landet. Saddam tilføjede også at han ikke længere ville respektere flyveforbudszoner-

ne.^{38} Sanktionerne og flyveforbudszonerne der blev vedtaget af FN,s sikkerhedsråd i årene 1991-

2001 havde en negativ effekt og virkning på Saddam og hans stat. Som tidligere nævnt pålagde sanktionerne regler til landet der gjorde at der stort set ikke var nogen som helst økonomisk vækst.

Sådan at penge ikke vil blive brugt på produktion af masseødelæggelsesvåben. Flyveforbudszoner-

ne oprettede USA og Storbritannien udenom FN^{39} og de skulle beskytte kurderne i det nordlige Irak

samt shiitterne i det sydlige Irak. Som reaktion på Saddams respons om manglende samarbejde iværksatte den daværende præsident Clinton et fire dages langt luftangreb på Irak.

I bogen ”Krig mod Irak?” giver Scott Ritter forklaringer og argumenter i en række interviews fore-taget inden krigen. Scott Ritter forklare at Iraks kemiske, Biologiske og atomare våben blev destru-

eret af FN og at regimet derudover ikke har nogen forbindelse til terror aktionen den 11/9. Scott

Ritter siger blandt andet: ”der er ingen tvivl om, at Irak ikke fuldt ud har rettet sig efter de nedrust-ningskrav, som sikkerhedsrådet har krævet i sin resolution. Men på den anden side er Irak blevet grundigt afvæbnet: 90-95 procent af Iraks masseødelæggelsesvåben er bevisligt elimineret. Det gælder alle de fabrikker, der blev brugt til fremstilling af kemiske, biologiske og atomare våben

                           40
foruden langtrækkende missiler.” ifølge Scott Ritter havde verden ingen grund til bekymring om

Saddams masseødelæggelsesvåben da han er overbevist om at våbeninspektørerne ikke har overset noget. Han fortæller om de overvågningshold og det yderst avancerede udstyr der bestod af følere og kameraer der skulle overvåge Iraks kemiske industri, og også på mobile hold der gennemrejste Irak. Han giver udtryk for hvor godt udstyr de havde og siger: ”vi rådede over fantastisk præcisi-

         41
onsudstyr.” han fortæller dog også om den kendsgerning at det kunne tænkes at faciliteterne blev

genetableret efter at våbenholdet forlod landet i 1998. Teknisk set var Irak i stand til genetablere sin kemiske våbenproduktion straks efter våbenholdets afrejse. Det er dog ikke så let da Saddam ville befinde sig i et nulpunkt hvor han måtte genskaffe alle komplicerede instrumenter og den nødven-

37

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/hele-faktalinket-om-irak-krigen

38 s 32 bogen: ”Irak før og nu”

39 side 30-31 bogen: ”Irak før og Nu”

40 side 40 bogen” krig mod Irak”

41 side 53 bogen: ”krig mod Irak?”

Side 14

SSO Opgave Historie B

14 dige teknologi og alt dette kunne ikke lade sig gøre uden at FN ville have observeret det. Der var nemlig istandsat ekstremt præcis overvågningsudstyr blandt andet satellitovervågning og der blev

                       42
altså ikke konstateret noget. Kernevåben kan ikke udvikles i en kælder eller hule fra dag til dag,

men kræver opbygning af faciliteter der koster milliarder af dollars, opbygningen af sådanne facili-teter er omfattende og ville blive opdaget. Scott Ritter siger: ”Hvis Irak i dag producerede den

                                                   43
slags våben, ville vi have haft et uigendriveligt bevis for det.”

til sidst nævner han dog også de sidste 5-10 procent af Iraks masseødelæggelsesvåben som FN ikke fandt frem til og som Saddam hævder at have destrueret. Han gør det klart at skulle de 5-10 procent eksistere så udgør de altså

                                                                            44
ingen trussel, det er sandt nok forbudt, men vældigt småt til at gøre nogen særlig stor skade. De

anerkendte eksperter og våbeninspektører fra FN anerkender altså ikke påstanden om at Irak besid-der den mængde af masseødelæggelsesvåben som Bush hævder. Det lykkedes ikke USA at få FN-mandat til at angribe Irak, da flertallet af FN’s sikkerhedsråd ikke mente at beviserne var omfatten-de eller klare nok omkring Saddams besiddelse af masseødelæggelsesvåben samt hans forbindelser og samarbejde med terrornetværket al-Qaeda. USA og dets allierede valgte dog alligevel at gå i krig uden en tilladelse fra FN og det er derfor at krigen også bliver kaldt ”den ulovlige krig”. De ignore-re altså det overstatslige FN som de er en del af. Medlemslandene har ellers selv skrevet under på en pagt hvor de giver afkald på en del af deres suverænitet hvorved de forpligter sig til følge beslut-ningerne der bliver taget i FN’s sikkerhedsråd.

3.5 Analyse af anden begrundelse; Saddams forbindelse til al-Qaeda

Til denne del vil der analyseres hvorvidt Irak havde haft en finger med i spillet om terroraktionen i New York den 11 september og hvorvidt Saddam havde støttet Al-Qaeda økonomisk. Efter terror-angrebene den 9 september 2001, var Bush hurtigt ude med en tale til folket hvori han pålægger Terror-organisationen al-Qaeda ansvaret med angrebene. Han siger blandt andet i talen fra den 20 september 2001, 11 dage efter terroraktionen: ”The evidence we have gathered all points to a col-

                                                         45
lection of loosely affiliated terrorist organizations known as al Qaeda”

”The leadership of Al Qaeda has great influence in Afghanistan and supports the Taliban regime in controlling most of that country. In Afghanistan we see Al Qaeda's vision for the world.” i talen den

42 side 52 bogen: ”krig mod Irak?”

43 side 52 bogen: ”krig mod Irak?”

44 side 42 bogen: ”krig mod Irak?”

45

http://www.washingtonpost.com/wp-
srv/nation/specials/attacked/transcripts/bushaddress_092001.html

Side 15

SSO Opgave Historie B

15

20 september bliver der ikke nævnt nogen forbindelse mellem terror-organisationer og Saddam Hussein eller Irak. Først senere bliver Irak nævnt som led i krigen mod terror, hvor bush blandt an-

                                46
det kalder landet for ”Ondskabens akse”

fordi at han mener regimet giver støtte og ly til terrori-

   47
ster. Der bliver også lagt vægt på hvilken overdrevet stor trussel, der udgøres mod verden når

Saddam samarbejder med terrororganisationer: ”This is a man who has got connections with Al Qaida. Imagine a terrorist network with Iraq as an arsenal and as a training ground, so that a Sad-dam Hussein could use this shadowy group of people to attack his enemy and leave no fingerprint

                  48
behind. He's a threat.” Udryddelsen af al-Qaeda skete først og fremmest i det Taliban styrede

Afghanistan, dernæst stod Saddam Husseins Irak øverst på fjendelisten. Men endnu engang, præcis som med den tidligere begrundelse, er der ingen fældende beviser der afslører Saddams hjælp og

                             49
beskyttelse til Terror-organisationer. I alle de år Saddam sad på magten som præsident har han

kun vist sig at være en åbenlys verdslig diktatur. Det vil være absurd at en forbindelse mellem Osama Bin laden og Saddam har eksisteret. Saddam havde nemlig brugt de sidste tredive år på at erklære krig mod nogen som helst form for islamisk fundamentalisme. Om der er tale om wahabis-men som er Al-Qaidas religiøse overbevisning eller det shiitiske præstestyre i Iran. Begge hader

ham lige meget, og bin laden selv har kaldt ham: ”en frafalden muslim, der skal dræbes”^{50}

3.6 Analyse af tredje begrundelse: fjernelse af diktaturstyret og indførelse demokrati og fri-hed til befolkningen

Efter bush-doktrinens fremkomst blev der klart lagt vægt på, USA’s aktive udenrigspolitik, hvor der bliver lagt op til handling med alle midler, for at bekæmpe al terror. Samt at kæmpe for vestens demokratiske frihedsværdier. Der er ingen tvivl om, at Saddam var en brutal diktator der gennem hele sin tid som leder af Irak undertrykte og forfulgte visse grupper af sin befolkning udover krigs-førelsen med sine nabo lande. Og der blev da også indført et demokrati, i løbet af 2005 blev der

                                                                      51
afholdt en lang række folkeafstemninger til landets nationalråd og til det nye parlament. Ud fra

denne baggrund kan man argumentere for, at et demokrati er skabt i Irak. Der er dog forholdsvis stor kritik omkring demokratiet endelig er et ”ordentligt” demokrati i samme forstand som vi ken-

46

http://da.wikipedia.org/wiki/Ondskabens_akse

47

http://da.wikipedia.org/wiki/Ondskabens_akse

48

http://www.whitehouse.gov/briefing-room/

49 side 11 bogen: ”det endelige opgør”

50 side 70 bogen: ”krig mod Irak?”

51

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen#section-3

Side 16

SSO Opgave Historie B

16 der det i vesten. Hertil kan nævnes, at USA,s ønske om et demokrati til den Irakiske befolkning står i dyb kontrast til krigen mod Iran som de støttede op omkring. Et ægte vestligt demokrati er nemlig baseret på tanken om flertallets styre. Flertallet i Irak er altså shiitterne der udgør 60% af befolknin-

gen^{52} som tidligere nævnt føler shiitterne sig tæt knyttet til Iran på mange punkter. Så altså, i et de-

mokratisk Irak med shiitterne på magten vil det betyde at de to store olieproducerende lande, Iran og Irak vil føle sig religiøst forbundet og kan slå sig sammen til en stor stærk stat. det er ikke til USA,s interesse da Iran naturligvis føre en stærk anti-amerikansk politik hvor fjenden især er USA og Israel.

4. Vurdering jeg vil herunder vurdere resultaterne af krigen på kort og lidt længere sigt. Ud fra den viden og op-lysninger jeg har indsamlet fra analyse delen.

Man kan sige at krigens resultater og eftervirkning afhænger af hvilken side man ser den fra. Krigen har både resulteret nogle positive og negative ting, både for USA og for den irakiske befolkning.

af de gode ting krigen har resulteret for irakerne kan nævnes, at kun få savner Saddam og diktatur styret men mange giver besættelsesmagterne skylden for at efterlade landet i en kaotisk tilstand hvor der udpræget vold og civile dødsofre dagligt. genopbygningen af landet gik heller ej på nogen god måde. Landet har været præget at sekterisk vold og splittelse mellem landets mange grupperin-ger. I Irak finder man i dag kæmpe splittelse mellem landet største tre grupperinger: kurderne, sun-nierne, og shiiterne, og så enkelt er det ikke engang, selv inde for disse tre store grupper findes der

                                                      53
forskellige sekter og partier der alle ønsker magten og styre landet.

Efter krigen blev det meget tydeligt for resten af verden af USA’s militære oprustning var meget stærk. De førte krig på en effektiv måde hvorved det er svært for fjenden at angribe. I denne krig viste USA til omverdenen at USA besidder en enorm styrke og magt i sådan en grad at landet kan og vil handle alene for at opnå de mål som de ønsker. Altså fik USA statueret sig selv meget klart i denne krig som verdens eneste store stærke supermagt. Det kan siges at være en enorm positiv følge af krigen for USA’s vedkommende da det har resulteret i et internationalt stærkere USA. Dog har

                                                                   54
krigen haft nogen enorme økonomiske omkostninger for USA og dets statsfinanser. Den mang-

52

Bilag 1 (se i litteraturliste)

53 side 46 bogen: ”Irak før og nu”

54

http://www.reuters.com/article/2013/03/14/us-iraq-war-anniversary-

idUSBRE92D0PG

Side 17

SSO Opgave Historie B

17 lende opfyldelse af krigens begrundelser har været kilde til meget kritik og diskussion i verden.

opbakningen til krigens deltagelse fra den amerikanske og danske befolkning var faldende i me-

                                               55
ningsmålingerne jo længere man kom ind i krigsprocessen.

Der er en masse faktorer ved krigens resultater der gør at mange netop forholder sig kritisk til denne krig. Inden krigens start var det væ-sentligste argument for at starte krigen nemlig Saddams besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Bush argumenterede for at Irak bugnede af lagre fyldt med masseødelæggelsesvåben, man kan den dag i dag, så mange år efter invasionen og soldaternes tilbagetrækning spørge, hvor er så de såkald-te våben der har op takket til en af de største krige i nyere historie?. Der som bekendt aldrig blev fundet nogen våben, denne kendsgerning bidrager med næring til diverse kritikere af krigen inklu-siv mig. Kan begrundelsen med Saddams besiddelse af masseødelæggelsesvåben være et dække for en anden mulig begrundelse til fordel for USA’s egeninteresser.? Svaret er ja, netop i Irak og Mel-lemøsten findes en lang række interesser hvor det kan tænkes at det har spillet en afgørende rolle for USA og allierede. Under ørkenens sand i Irak gemmer der sig gigantiske olieressourcer, da landet

                                         56
råder over verdens andet største kende oliereserver.

Eftersom at olie har en stor betydning i den moderne verden står det meget klart at Irak og herunder også Mellemøsten er vigtig i den forbindel-se. Det er altså en meget stor fordel hvis USA har kontrol over denne olieproduktionen sådan at landet kan stå stærkt i verden og derudover få indflydelse i Mellemøsten hvor det bugner med olie i regionen. Til sidst kan nævnes en af de negative resultater på længere sigt fra krigen, nemlig den store risiko for at blive udsat for terrorangreb i verdenssamfundet. Krigens forløb har skabt stor vrede i de muslimske lande og hvor modstanden af vestlige og amerikanske værdier har udviklet sig til høje niveauer blandt folket, hvor store dele af muslimerne i Mellemøsten er yderst kritiske over-for denne krig.

5. konklusion.

Gennem arbejdet omkring denne opgave kan jeg konkludere at USA selv mange år tilbage har haft en stor interesse i golfområdet. USA har været indblandet i de forskellige konflikter der er foregået i området såsom Irak-Irak krigen og Golfkrigen, da der har været ønske om økonomisk og politisk stabilitet i områderne, eftersom der er interesse for olieforekomsterne i områderne og man ønsker stabilitet sådan at det medføre gode olieleverancer. Terrorangrebene den 11. September 2001 har haft en betydning og effekt på USA’s udenrigspolitik. Begivenheden var et vendepunkt for uden-rigspolitik, der skiftede fra defensiv til offensiv politisk fokus. Jeg konkludere at dette skift i uden-

55

http://www.cbsnews.com/news/poll-fading-support-for-iraq-war/

56

http://da.wikipedia.org/wiki/Irak

Side 18

SSO Opgave Historie B

18 rigspolitikken og med Bush-doktrinens fremførelse har disse to faktorer senere indledt til invasio-nen af Irak. Endelig har jeg konkluderet at de begrundelser der blev givet fra politisk og militært hold ikke har været omfattende eller dokumenterende nok ifølge FN. Bushs og allieredes væsentlig-ste begrundelser for krigen er Saddams mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben, hans forbin-delse til al-Qaeda, samt frigørelsen og indførelse af demokrati til den irakiske befolkning. krigen må siges ikke at have været særlig vellykket eftersom USA ikke har levet op til argumenterne i begrun-delserne for invadering, der blev som bekendt aldrig fundet nogen masseødelæggelsesvåben, derud-over blev tilknytningen mellem Saddam og al-Qaeda heller ej bevist. Og til sidst må man sige, at begrundelsen om at frigøre irakerne og hjælpe dem til et bedre liv heller ikke har holdt vand. Krigen har haft nogle klare konsekvenser på landets sikkerhed og fremtid. Civile drab og bilbomber udfø-res på dagligt basis og landets infrastruktur er endnu dårligere end hvad det var i forvejen.

6. English Abstract

This study test the historical background of the conflict between USA and Iraq and the reasons for the invasion i 2003. First there will be a explaining about certain events in the Middle East, the stu-dy explain the Iran-Iraq war, the Gulfwar and the terrorist attacks on sept. 11, 2001 on the World Trade Center and which effect this event has had on the US foreign policy. When World Trade Center is being attacked in 2001 the American goverments starts the war against terrorism in afgha-nistan an afterward in Iraq. Furthermore the study contains a analysis of the political and military justifications for the invasion in 2003 based on President Bush's justifications and arguments which he manifests in various speeches. Finally, the results of the war will be assessed. Finally the study completes with a conclusion which answar all of the above problems.

Side 19

SSO Opgave Historie B

19

7. Litteraturliste bøger:

”krig mod Irak?”

diverse interviews og spørgsmål til en af FN’s tidligere våbeninspektører og efterretningsofficer samlet i en bog af William Rivers Pitt og Scott Ritter. Dansk udgave publiceret i 2002 ”Irak - før og Nu” original tittel: ”Iraq - then and now en bog om Iraks opståen og diverse konflikter sat sammen i kronologisk rækkefølge af forfatteren John King, på dansk ved Hans Chr. Og Grethe Teglbjærg

”Irak fra diktatur til demokrati?”

bogen omhandler Iraks politiske historie i det 20. Århundrede med hovedvægten lagt på tiden under baath-regimet skrevet af Michael Irving Jensen med ph.d. i mellemøststudier 2003

”Det Endelige Opgøre” bogen samler brikkerne bag krigen og besvare mange af de spørgsmål mange støder på i dag af forfatterne Elisabet Svane, Nils-Chr.Nilson, Hans Engell og Ekstra Bladets Forlag 2003 ”Irak- Flygtninge > Baggrund > Historie” samling af en række artikler om Iraks historie. Af forfatterne Rikke Baker og Hanne hamfeldt. ud-givet af Dansk Flygtninge Hjælp 2002

”Opgøre i Edens Have - danske soldater i Irak 2003” hæftet er skrevet af følgende medarbejdere ved Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste: Line Lærkholm, Marianne Hansen, Kia Norup, Anders Fridberg, Sune W. Nielsen og Christian reinhold ”Blindt ind i Basra - Danmark Og Irak-Krigen” afdækker historien om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben samt en lang række andre relevante emner. Udgivet i 2008 af forfatterne: Michael Bjerre, Jesper Larsen, og Karl Erik Stougaard

Side 20

SSO Opgave Historie B

20 internet hjemmesider:

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_iranske_revolution

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_11._september_2001

http://www.presidentialrhetoric.com/speeches/09.20.01.html

https://books.google.dk/books?id=VyZ5Kptf9McC&pg=PA511&lpg=PA511&dq=defensiv+ud

enrigspoli-

tik&source=bl&ots=dZXRd_cmp9&sig=EIZBh6F3bOzI3fSYeWj5zwTESP4&hl=da&sa=X&ei=YK

jYVP--

LqPTygPi5oGQBA&ved=0CB8Q6AEwAA#v=onepage&q=defensiv%20udenrigspolitik&f=false

http://demokratiet.weebly.com/bush-doktrinen-i-krig-for-demokrati.html

bush doktrinen: http://www.state.gov/documents/organization/63562.pdf

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/2866715.stm

http://www.information.dk/144301

http://www.theguardian.com/world/2003/mar/18/usa.iraq

http://en.wikipedia.org/wiki/United_Nations_Special_Commission

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/hele-faktalinket-om-irak-krigen

http://www.washingtonpost.com/wp-
srv/nation/specials/attacked/transcripts/bushaddress_092001.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Ondskabens_akse

http://www.whitehouse.gov/briefing-room/

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen#section-3

http://www.reuters.com/article/2013/03/14/us-iraq-war-anniversary-

idUSBRE92D0PG

http://da.wikipedia.org/wiki/Irak

Side 21

SSO Opgave Historie B

21

Bilag

Bilag 1:

Fra side 23 i bogen: ”det endelig opgør”

Side 22

SSO Opgave Historie B

22