SSO om KAK og Blekingegadebandens formål

Side 1

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

1

Abstract

The left-winged group Blekingegadebanden, earlier called KAK, committed a series of robberies through the 70’s and 80’s. They committed these crimes against capitalistic owned companies, because they wanted a socialistic revolution in the western society, and on the background of a theory developed by Gotfred Appel the leader of the group KAK, they would send these money which they stole from the companies, to the PFLP to support their war on the western imperialistic regime. Because of the utilisation of the third world countries, the western working class had gotten used to their high living standards, and the only way to implement a socialistic revolution was to give the power back to its rightful owners the suppressed third world countries so that the western working class no longer could depend on the state to pay out their salary and then go in protest against it. Back then the youth would join these groups because of their fascination of standing up to the society and the war against Vietnam. This resulted in a lot of terror groups throughout Europe with the same motives and tactics as terror groups have today; Blekingegadebanden was similar to these groups.

Side 2

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

2

Indholdsfortegnelse:

INDHOLDSFORTEGNELSE: 2

1. INDLEDNING 3

2. KAKS HISTORIE OG IDEOLOGISKE BAGGRUND PÅ VENSTREFLØJEN. 4

2.1 BAGRUNDEN FOR STIFTELSEN AF KAK. 4

2.2 KUFS STIFTELSE 4

2.3 KONTAKTEN TIL PFLP ETABLERES. 5

2.4 UNGDOMMEN I 1960ERNE 6

2.5. VENSTREFLØJEN DENGANG 7

2.6. DE EFTERFØLGENDE ÅR. 8

3 ANALYSE OG VURDERING AF BLEKINGEGADEBANDENS HANDLINGER SAMT KILDEKRITIK. 9

3.1. SNYLTERSTATSTEORIEN 9

3.2 SYNET PÅ VERDENSBANKEN 10

3.3. HVORFOR STØTTE PFLP? 11

3.4. SNYLTERSTATSTEORIEN I PRAKSIS. 12

3.5 ”BLEKINGEGADEBANDEN: DEN DANSKE CELLE” SOM KILDE. 13

4 UNGE OG DE VENSTRERADIKALE GRUPPER. 15

4.1 UNGDOMMENS FASCINATION AF DE VENSTREORIENTEREDE GRUPPER. 15

4.2. VAR BLEKINGEGADEBANDEN DE ENESTE? 16

4.3. NUTIDENS FRIHEDSKÆMPERE. 17

5 KONKLUSION 20

6 LITTERATURLISTE 21

Side 3

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

3

1. Indledning

Et skæbnesvangert røveri mod et postkontor på Købmagergade i 1989 satte en stopper for det, som senere skulle vise sig at være en af danmarkshistoriens mest velorganiserede bander. Banden blev kendt som Blekingegadebanden pga. den adresse, alle bevismaterialerne mod medlemmerne blev fundet på. Men hvem var de? Jeg vil i denne SSO komme nærmere ind på deres baggrund og ideologiske synspunkter.

På samme tid har jeg også valgt at analysere nogle handlinger og røverier ud fra snylterstatsteorien. Handlinger som Blekingegadebanden lavede op igennem 60’erne

70’erne og 80’erne og som til sidst fik dem anholdt. Ud fra dette har jeg vurderet, hvorfor de gjorde det og hvordan de kunne bekæmpe imperialismen fra den lille stat Danmark. Jeg vil også her komme med en kritik på den dokumentarisk berettende bog ”Blekingegadebanden:

Den Danske Celle” som kilde, da den ikke er skrevet af en uddannet historiker, men af en journalist ved navn Peter Øvig Knudsen.

Til sidst bliver de unges fascination af datidens venstreorienterede grupper diskuteret, med henblik på at sammenligne Blekingegadebanden med den tyske venstrefløjsgruppe Rote Armee Fraktion og så en perspektivering til de nutidige terrororganisationer, hvor jeg også vil sammenligne Blekingegadebanden med terrorgruppen Al-Queda.

Min problemformulering lyder som følgende:

Der ønskes

1. En redegørelse for hovedtræk ved dansk venstrefløjsaktivisme fra verdensbankdemonstrationen i 1970 og frem til røveriet på Købmagergades posthus i

1988, med særligt fokus på Blekingebandens aktiviteter.

2. Med udgangspunkt i redegørelsen ønskes en analyse af Blekingegadebandens handlinger ud fra bl.a. Gotfred Abels og KAKs (kommunistisk arbejdskreds) såkaldte snylterstatsteori, med henblik på at vurdere årsagerne til Blekingegadebandens aktiviteter på den danske venstrefløj i denne periode

3. Endelig ønskes en diskussion af hvorfor venstreradikale grupper i denne periode tiltrak og fascinerede unge i denne periode, her med perspektivering til vore dages radikale

terrorgrupper/frihedskæmpere. [SIC]

Side 4

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

4

2. KAKs historie og ideologiske baggrund på venstrefløjen.

2.1 Bagrunden for stiftelsen af KAK.

I 1956 stod Kina og Rusland som stærke socialistiske lande, men i dette år opstod der kontroverser mellem de to. Rusland var begyndt at indføre demokratisk parlamentarisk socialisme til landet, alt i mens forman Mao Zedong [1] gik ind for at fastholde nødvendigheden

for en væbnet revolution.^{2}

Gotfred Appel, der senere kom op med snylterstatsteorien, som jeg vil komme ind på senere, var aktivt medlem af DKP – Dansk Kommunistisk Parti. DKP var dengang tilhængere af Ruslands syn på socialismen, og det var en del af deres overordnede ideologi at følge i

’storebroderens’ spor. Gotfred var der imod ikke tilhænger af dette, og følte sig tættere knyttet til Maos revolutionære tankegang. Dette medførte også, at Gotfred i sommeren 1963 blev ekskluderet fra DKP pga. uoverensstemmelser mellem ham og ledelsen af partiet. På tidspunktet for ekskluderingen havde Gotfred allerede stiftet partiet KAK – Kommunistisk Arbejdskreds, som blev Danmarks første maoistiske parti med moralsk og økonomisk

opbakning fra Kina.^{3}

2.2 KUFs stiftelse

Sidst i 1960’erne blev Kommunistisk Ungdomsforbund, KUF, stiftet af Gotfred Appel. Dette var en ungdomssektion af KAK, og det var her, at nye medlemmer blev indlogeret i KAKs univers. Lederen af denne gruppe blev udnævnt til at være Holger Jensen. Holger Jensen var en 19-årig gymnasieelev fra Gladsaxe, og med sine holdninger og gåpåmod passede han perfekt ind i KUF. Han fik hurtigt indlemmet nogle af sine klassekammerater fra Gladsaxe i KUF, og de havde på kort tid dannet den gruppe, der senere skulle blive til

Blekingegadebanden.

Medlemmerne havde alle samme ideologiske synspunkt som Gotfred Appel, og de

                     4
blev alle lært i Marxistisk

og Maoistiske tankegange ud fra Maos Lille Røde og Det

Kommunistiske Manifest. Gotfred Appel udtrykte sin begejstring omkring stiftelsen af KUF i partiets blad Kommunistisk Orientering, med ordene: ”For første gang havde Danmark fået et

1 var leder af Folkerepublikken Kinas kommunistparti fra 1935 til sin død i 1976.

2

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 56-57. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

3

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 112. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

4

Ideolog og socialistisk kommunist fra 1800-tallet. Han skrev sammen med Engels. Det Kommunistiske Manifest.

Side 5

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

5 revolutionært ungdomsforbund, der ikke blot vil bygge socialismen, men som har erkendt, at

det som en nødvendig forudsætning først skal brydes ned”^{5}

Med disse ord begav KAK og KUF sig ud i en række demonstrationer og aktioner, på baggrund af Mao Zedongs ideologiske synspunkt på en socialistisk revolution.

2.3 Kontakten til PFLP etableres.

Men i juli 1969 opsagde kineserne samarbejdet med Gotfred Appel og KAK. Der var for mange uoverensstemmelser mellem de to, og kineserne mente, at Gotfred førte KAK ud i

noget revolutionært og ideologisk, som kineserne ikke længere kunne stå inde for.^{6} Dette tog

meget hårdt på Gotfred, og han mistede nu sit økonomiske eksistensgrundlag fra de fjerne østen, men endnu mere smertefuldt var bruddet med hans ideologiske forbilleder fra Kina.

Samme år havde Appel fundet en engelsk oversættelse, af Al-Hadaf som var et palæstinensisk blad. Ud fra hvad han kunne læse, var der nærmest total overensstemmelse med KAKs og KUFs marxistiske-leninistiske grundlag og bladets forhold til samme. For at

komme ind i kampen mod kapitalismen valgte Appel at tage kontakt til PFLP^{7}, som gik imod

den amerikansk støttede israelske imperialisme nu, hvor han ikke længere havde kontakt til de kinesiske socialister. Appel sendte to af sine KUF’ere til Mellemøsten for at etablere kontakt til den nye organisation PFLP- Folkefronten til Palæstinas Befrielse. Denne gruppe

blev oprettet af Georges Habash^{8}, og den havde til formål at frarive sig zionismen, som er

den jødiske nationalisme, der mener, at jøderne har ret til det historiske Palæstina, som vi i dag kalder Israel. De hjalp også de civile og undertrykte palæstinensere med tøj, mad og andre hjælpemidler.

. Denne kontakt skulle vise sig at give vind i sejlene for KAK. De to udsendte, Xander

9 og Gert, opsøgte PFLPs treetagers hovedkontor i Amman i oktober. Efter at have afleveret en anbefaling de havde fået fra PFLPs afdeling i Sverige, godkendte stifteren og lederen af PFLP Georges Habash de danske udsendte i PFLP. Samarbejdet med de politisk ligesindede

5

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 91. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

6

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 111-112. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

7

Palæstinensisk modstandsgruppe, som frem til 2000 kæmpede mod zionismen for at få deres land tilbage.

8

Han var fra 1967 til 2000 generalsekretær for den palæstinensiske organisation Folkefronten til Palæstinas Befrielse.

9

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Jødedommen/zionisme?highlight=zi

onisme

Side 6

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

6

palæstinensere kunne nu begynde.^{10} Der var ikke nogen tvivl fra Gotfreds side, og han

udtalte da også ”I de arabiske folks kamp mod imperialismen, zionismen og den arabiske

                                                  11
reaktion støtter vi derfor PFLP. Hvem skulle vi ellers støtte?”

De danske KAKers kamp mod imperialismen og kampen for at få ført socialismen til vesten kunne nu så småt begynde.

2.4 Ungdommen i 1960erne

Ungdomsoprøret i 60’erne var en klar reaktion på de økonomiske, politiske og bevidsthedsudvidende forandringer, som skete fra 1950erne og frem til start 80erne. Det startede ud med demonstrationer mod atomvåben i starten af 60erne, og det resulterede i en kæmpe stor demonstration, hvor 25000 unge samlet marcherede fra Holbæk til

København for at udtrykke deres utilfredshed omkring emnet.^{12}

Efter det begyndte ungdommen at protestere mod de amerikanske ambassader i

Danmark. Dette var et modspil til USAs krigsførelse mod de uskyldige civil i Vietnam, hvor de på grotesk vis og med nu ulovlige våben såsom napalm og landminer, formåede at føre krig mod et civilt folk, der ikke havde noget med krigen at gøre.

Universiteterne blev også besat i denne periode. Der herskede den gang et

’professorvælde’, hvor professorerne på universiteterne bestemte, og styrede det hele, som var det et form for enevælde. Eleverne ville have mere indflydelse på undervisningen og det resulterede i, at psykologi afdelingen på Københavns Universitet blev besat af de unge

studerende.^{13}

De eksperimenterede den gang med euforiserende stoffer, der gjorde dem mere frie.

De kunne på den måde dyrke det, de vidste bedst – Peace, love and understanding.

Men næsten vigtigst af alt så kom fjernsynet til de danske hjem sammen med

højkonjunkturen^{14} i starten af 60erne, og det var her man kunne se USA lave deres

krigsførelse mod Vietnam. Det var her, de unge kunne følge med i den nye amerikanske musik (Jimi Hendrix o.lign), og det var ligeledes her, de kunne se moden, som den så ud i

10

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 129. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

11

Citat af Gotfred Appel - Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 138. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

12

Kühle , Ebbe: Danmarkshistorie I Et Globalt Perspektiv. Side 289. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

13

Kühle , Ebbe: Danmarkshistorie I Et Globalt Perspektiv. Side 290. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

14

Varelagerne tømmes, så der bliver mere efterspørgsel. Dette får flere i arbejde, og dette giver også højere lønninger, folk bliver rigere.

Side 7

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

7 resten af verden. Der blev skabt en fælles identitet, som alle kunne være enige om, på samme

tid med der blev skabt et fælles had til USA, som alle de unge også kunne blive enige om.^{15}

2.5. Venstrefløjen dengang

I september 1970 blev der afholdt en kongres for verdensbanken i Bella Centeret. Denne bank blev stiftet af de vestlige lande lige efter anden verdenskrig med USA som hovedaktøren bag dette. Dette så venstrefløjen som en mulighed for at demonstrere mod

imperialismen^{16}. Ifølge PET var De Danske Vietnamkomitéer meget opsat på, at der blev

iværksat ”ret kraftige aktioner, idet man i organisationens ledelse ser det som en meget stor

chance til at rette et alvorligt angreb mod imperialismen^{17} ”.

Noget af det, som dengang gjorde størst indtryk på den vestlige ungdom, var USA's krigsførelse mod Vietnam. Dette førte til skabelsen af Vietnam-bevægelsen, som var en gruppe, der demonstrerede mod USAs krigsførelse mod Vietnam, og som KUF på mange punkter delte synspunkter med.

I den tidlige sommer i 1969 deltog KUFerne for første gang som en samlet organisation i en aktion mod spillefilmen ’The Green Berets”, som var instrueret af den yderst højreorienterede instruktør og skuespiller, John Wayne. Filmen var en hyldest til de amerikanske soldater, som kæmpede i Vietnam.

Dette fik også den danske venstrefløj til at reagere, og KUF demonstrerede den 5. Maj

1969 sammen med dem imod denne amerikanske propaganda. KUF så dog også på det, som et oprør mod den amerikanske imperialisme. De udnyttede muligheden til at vise deres

modstand mod dette.^{18}

KUFerne fungerede som en slags kamptropper for Gotfred Appel; han var for gammel til selv at kunne være aktiv demonstrant. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt, og politiet og de venstreorienterede demonstranter mødtes i kamp med slagsvåben på åben gade i København.

Gotfred var i perioden, hvor kongressen skulle afholdes rejst til Mellemøsten for at indgå et tættere samarbejde med PFLP. Da han kom hjem, blev han mødt af noget af et syn.

Han kunne læse på Ekstra Bladets spiseseddel, at han nu var efterlyst for våbenbesiddelse og

15

Kühle , Ebbe: Danmarkshistorie I Et Globalt Perspektiv. Side 291. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

16

Imperialisme – udnyttelse af tredjeverdenslande for at skabe en større kapital. Eksempelvis USAs udnyttelse af den 3. Verden.

17

http://www.davifo.dk/userfiles/file/pdf/Pet_Verdenbanken1970.pdf

18

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 100. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

Side 8

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

8 brandstiftelse. Dette resulterede i, at Gotfred Appel meldte sig selv til politiet, men blev dog kort tid efter løsladt igen. Han havde sit pas med stempler i, der gjorde at han havde et alibi.

19

Dette resulterede i, at KAK og KUF trak sig tilbage fra offentligheden; de begyndte nu at koncentrere sig mere om at læse og studere teorierne fra Det Kommunistiske Manifest. De oprettede i denne periode projektet Tøj til Afrika, som gik ud på:

”at støtte befrielsesbevægelser og andre organisationer i den tredje verden, som bekæmper imperialismen og dens allierede i den tredje verden, og har et socialistisk perspektiv”

20

2.6. De efterfølgende år.

I årene efter gennemgik KAK og KUF nogle omvæltninger. Kvinderne i kredsen følte, at der

var en dominerende mandschauvinisme^{21}. Det medførte i sidste ende til splittelsen af KAK

som man kendte det. Det blev splittet op i to nye grupper hhv. Marxistisk Arbejdsgruppe med Gotfred Appel i front og Kommunistisk Arbejdsgruppe – KA, som blev stiftet af de syv blekingegadebandemedlemmer med Holger Jensen i spidsen, dem der før havde været den aktive del af KAK. Det var fortsat også denne gruppe, der blev ved med at holde kontakten til

PFLP og støtte op omkring deres kamp mod imperialismen.^{22} Omvendt henvendte PFLP sig

til Gotfred Appels nye parti, Marxistisk Arbejdsgruppe, eftersom de havde hørt, at han ville fortælle politiet alt om de illegale aktioner i KA og PFLP, hvis ikke KA gav ham et klækkeligt pengebeløb. De fortalte ham på en pæn måde, at de nu ikke længere ønskede kontakt til ham.

De stillede ham én valgmulighed hvis han afslørede KAs samarbejde med PFLP til politiet, ville han bliver likvideret. Gotfred tøvede ikke en mine på udsagnet, og de skiltes uden videre. Det var det sidste, Gotfred nogensinde havde med PFLP at gøre.

KAerne, som senere bliver kendt som Blekingegadebanden, levede i denne periode et dobbeltliv. Udadtil havde de alle sammen faste jobs, familie, kærester samt en normalt struktureret hverdag. Indadtil var de medlemmer af noget, der havde tendens til at være en sekt. De brændte så meget for deres sag, at alt andet virkede til at være ligegyldigt for dem; deres fokus var at få penge bragt til PFLP og alt andet var ligegyldigt.

19

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 169. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

20

http://snylterstaten.dk/mka/tøj-til-afrika

21

Undertrykkelse af kvinder. Meget udbredt fokus i 1960ernes ungdomsoprør.

22

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 318-319. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

Side 9

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

9

Der sker ikke værre end at ’formanden’ for KA, Holger Jensen, dør i et biluheld. Han var den, der holdte styr på gruppen. Efterfølgende sker der en masse røverier i Danmark af

bla. Dalle Valle^{23} og det berømte røveri på Købmagergade, som Blekingegadebanden menes

at stå bag. Det hele kulminerer i 1989, hvor Blekingegadebanden bliver anholdt for netop dette røveri på Købmagergade, hvor en betjent bliver myrdet med et oversavet jagtgevær.

Der bliver lavet ransagninger af medlemmernes lejligheder, hvor det eneste man finder er det samme sæt nøgler i alle lejligheder, ingen af dem passede til nogen af politiets oplyste lejligheder. Der blev indledt en større eftersøgning på, hvor nøglerne passede hen. Det eneste der fører politiet til nøglernes låse, er en elregning som de finder bag i en af medlemmernes forulykkede bil. Nøglerne fører senere til Blekingegade 2. 1. Th, hvor man finder alt bevismateriale for alle de foregående millionkup med hhv. Købmagergaderøveriet og også nogle andre røverier, hvor udbyttet var tocifrede millionbeløb. [24]

Blekingegadebandens medlemmer fik med brug af straffelovens terrorparagraf § 114 derefter mellem et og ti års fængsel, og dette var også afslutningen på de venstreorienterede ekstremister.

3 Analyse og vurdering af Blekingegadebandens handlinger samt kildekritik.

3.1. Snylterstatsteorien

For at forstå hvorfor KAK støttede op om PFLP og kampen mod imperialismen, så er det også vigtigt at forstå hvad snylterstatsteorien går ud på. Gotfred Appel udviklede denne teori, som

                                                       25
går ud på, at vestens arbejderklasse bliver betalt af storkapitalen , som udplyndrer

Ulandene. På samme tid bliver arbejderklassens udnyttet til at skabe merværdi for kapitalisterne, som i en marxistisk forståelse er den forskel, der er på den værdi arbejderne producerer, og den løn de modtager for det. Arbejderklassen bliver også bestukket, fordi de har udviklet et overforbrug igennem flere årtier, der bygger på imperialismen og neokolonialiseringens [26] udnyttelse af den tredje verden. Det vil sige, at arbejderklassen ikke vil kunne klare sig uden støtte fra kapitalisternes udnyttelse af ulandene, og derfor er

23

Indkøbscenter i København.

24

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 416-433. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

25

Ejere af store økonomiske midler samt magt i samfundet.

26

”nykolonialisme - økonomisk dominans, udøvet af de gamle kolonimagter efter 2. Verdenskrig over for de områder, der tidligere har været i deres besiddelse, specielt i Afrika. Denne indflydelse kan medvirke til at ødelægge de tidligere koloniers økonomiske og politiske uafhængighed.” – taget fra Den Store Danske

Side 10

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

10 altafhængige af dette. Når den tredje verden får vestens imperialisme til at slippe deres jerngreb om dem, og de undertrykte lande igen kan styre deres egen politik og økonomi, da vil grundlaget for deres ’superprofit’ blive fjernet. Det ville her være det rigtige tidspunkt for en revolution i Danmark og resten af vesten, fordi storkapitalen ikke længere vil være i stand

til at lønne borgerne.^{27}

Eftersom palæstinenserne var midt i en revolution mod det imperialistisk støttede Israel og zionismen, ville det være oplagt at tage penge fra den danske stat og de danske kapitalister, og så give dem til de palæstinensiske guerillasoldaters [28] kamp for undertrykkelse og frarivelse af samme. På den måde vil man støtte det marxistisk-leninistiske PFLP til at få deres land tilbage og slå den amerikansk støttede israelske imperialisme. Dermed ville man komme tættere på en revolution i den vestlige verden.

Angrebet mod verdensbanken var fra KAKs side set som et direkte oprør mod imperialismen, da Gotfred Appel mente, at det var USA, der stod i spidsen for undertrykkelsen af den tredje verden. ”ønsker vi socialisme i Danmark, må vi derfor foruden at bekæmpe vores egen storkapital først og fremmest bekæmpe og afsløre den amerikanske

               29
storimperialisme”

3.2 Synet på Verdensbanken

I 1970’ere da verdensbankkongressen skulle afholdes i København, var der mange fra venstrefløjen og specielt KUF, der ville demonstrerer imod. Dette ville de gøre, fordi de mente at USA ikke var ude på at hjælpe de krigsramte lande, men fordi de kunne tjene rigtig godt på at låne penge ud til disse lande. Der er her tale om nykolonialisering, som går ud på en øget kapitaleksport, som fremstammer fra ulighed i handelen i de fattige lande, og at USA på samme tid giver bedre produktionsmuligheder i udnyttede lande, så de undertrykte borgere kan producere mere til eksport. Noget som på ingen måde kommer til U-landets fordel. Dette er noget som USA i sidste ende sidder og skummer fløden på, og som på samme tid giver en øget velstand i snylterstaterne. [30]

Verdensbanken lånte penge til de udsatte lande, som så kunne bruge dem på at plante afgrøder, købe maskiner til at øge produktiviteten eller f.eks. til at bygge en jernudskibningshavn i Liberia. Men når de i forvejen udnyttede de lande de lånte til, ville

27

http://snylterstaten.dk/kak-kuf/perspektiverne-socialisme-i-danmark

28 politisk-militær organisation bestående af mindre enheder der enkeltvis fører væbnet kamp mod et regime eller en

besættelsesmagt, fx ved sabotage eller overraskelses- og bagholdsangreb – taget fra Den Store Danske
29

Perspektiverne for socialisme i Danmark - Udgivet af Kommunistisk Arbejdskreds, Kbh., 1968. 10 s. Futura trykkeriet

30

KUF: Artikel – ‘Om Verdensbanken’. side 8-15. Futura trykkeriet

Side 11

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

11 dette gøre det næsten umuligt at få socialismen til landet. Det var også derfor, at KUF og resten af venstrefløjen reagerede sådan over for det som de gjorde.

Målet var man enige om på venstrefløjen, men midlet var man stærkt uenige om. I artiklen ” Om Verdensbanken. KUF 1970, s. 8-15” kritiserer KUF venstrefløjen for at være småborgerlige og at have en alt for utopisk tankegang omkring måden at bekæmpe imperialismen på. KUML [31] er et eksempel på dette. De mener selv at havde løftet arven fra Kinas Kommunistiske Parti. I forbindelse med verdensbankskongressen uddelte de løbesedler med ordene: "...Derfor bekæmper vi idag [SIC] Verdensbanken mest effektivt ved at sprede oplysning om den i masseoplag...". KUF mente ikke, at man bare skulle oplyse de danske lønarbejdere, for alt imens man gjorde det, ville imperialismen fortsætte deres hærgen og regime. Den danske venstrefløj var simpelthen for blødsødne, og det var også derfor, at KUF og KAK tog så meget afstand fra det. Der skulle en væbnet revolution til, og

den startede man ved at bekæmpe imperialismen på fronten.^{32}

3.3. Hvorfor støtte PFLP?

KUF havde allerede som før nævnt, kritiseret hele den danske venstrefløj for at gå forkert til værks. De var enige om målet, men uenige om vejen.

Hele fundamentet for KAK og KUF var snylterstatsteorien, og ifølge Gotfred Appel var Danmark en sådanne snylterstat. En snylterstat støtter op om imperialismen. Derfor var Danmark også en snylterstat eftersom Danmark støttede den ’israelske stat’, som Gotfred Appel mente var en nykolonialisering skabt af det imperialistiske USA. PFLPs kamp mod den israelske stat var derfor også en kamp mod imperialismen. Men hvordan kan Danmark hjælpe PFLP i denne kamp? Det ville ikke hjælpe at sende 7-8 danske tropper til fronten i Jordan; det ville ikke være til nogen radikal nytte. Man måtte derfor støtte PFLP med penge, tøj og andre fornødenheder som man stjal fra den danske snylterstat, der til at starte med havde fået deres kapital pga. imperialismen.

Det hele munder ud i, at KAK ville have socialismen til den vestlige verden, koste hvad det ville. De havde nu muligheden for at gøre noget ved sagen, ved at støtte op omkring PFLP

moralsk og økonomisk.^{33}

31

Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister

32

KUF: Artikel – ‘Om Verdensbanken’. side 8-15.

33

PFLP forklarer... (Futura, 1970, 54 s.) s. 51-54 Artiklen blev offentliggjort i PFLP’s blad Al-Hadaf d.8.8.1970.

Side 12

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

12

“Da vi ønsker at arbejde for socialistisk revolution i vort eget land, anser vi det derfor for vor hovedpligt at fortælle folk om denne den vigtigste modsigelse, at forberede vor arbejderklasse på det uundgåelige resultat af kampen mellem de to sider af denne modsigelse - og først og fremmest at støtte den kamp, der føres mod

neo-kolonialismen, mod imperialismen af i dag.” – Gotfred appel^{34}

Palæstinenserne skal have økonomisk og politisk selvstændighed, så de kan få smidt den fremmede kapital og deres troppe ud af det zionistiske land Israel og dermed udrydde udnyttelsen af de nykolonialiserede lande.

3.4. Snylterstatsteorien i praksis.

Det som KAK og KUF kunne gøre i den danske snylterstat, var at støtte PFLP økonomisk. De havde valgt en ’Robin Hood’ lignende metode til dette formål, hvor de via nogle komplekst udførte røverier og svindelnumre fik anskaffet sig en enormt stor sum penge, som de kunne sende ned til PFLP og dermed støtte dem på den måde.

KUF benyttede sig af stjålne våben, som de havde stjålet fra en hjemmeværnsdepot i julen

1971.^{35} I starten var det dog kun tåregas, de brugte som våben for at frarøve penge fra

blandt andet postkonterer og pengetransporter. Senere hen blev det også til væbnede røverier bla. På Købmagergade, hvor de skød og dræbte en 22 årige politibetjent.

Fra de første røverier af viste Blekingegadebanden deres professionalisme, og det var en af grundene til, at politiet havde så svært ved at fange dem. De snakkede ikke om røverierne på noget tidspunkt, og nævnte det ikke for nogen. Det var bare hændelser, der skete, og så snakkede man ikke mere om det. Den eneste grund til at politiet i sidste ende fangede Blekingegadebanden, var pga. den bilulykke, der gjorde, at man fandt frem til deres opholdssted. Uden dette uheld var medlemmerne nok aldrig blevet dømt, da man ikke fandt nok bevismateriale i deres lejligheder, til at man kunne straffe dem på bare det grundlag. På et hængende hår fik man derfor fængslet de folk, der havde stået bag en masse røverier op igennem 70’erne og 80’erne, fordi man fandt adressen på deres gemmested i en forulykket

                                                               36
bil i Birkerød, godt 20 timer før, de ellers ville have været blevet frikendt.

34

PFLP forklarer... (Futura, 1970, 54 s.) s. 51-54

35

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 179. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

36

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Afsnittet ’Nøglerne’ side 416. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007

Side 13

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

13

Kuppene blev mere og mere voldsomme med tiden, og kulminerede som før nævnt med et mord. En bemærkelsesværdig ting at lægge mærke til, når de i starten kun brugte tåregas til at frarøve sig pengene. Dette kan være på grund af deres dedikation til sagen, men også den faktor at de ikke længere havde Gotfred Appel til at holde dem i tøjlerne efter splittelsen af KAK i 1979, og at Holger Jensen var død, da de røvede postkontoret på Købmagergade. Holger var ekstremt god til at holde fokus på sagen, som var at støtte PFLP.

Det virker som om Blekingegadebanden til sidst gabte over mere end de kunne sluge, og det var det, der i sidste ende fik dem anholdt.

3.5 ”Blekingegadebanden: Den danske celle” som kilde.

Min primære kilde er Peter Øvig Knudsens^{37} bog ’Blekingegadebanden: Den Danske Celle”,

som blev udgivet i 2009, lang tid efter alle disse hændelser skete. I Peter Øvig Knudsens forord bliver man mødt at ordene ”Teksten er ikke på nogen måde baseret på forfatterens

                                                             38
fantasi, men udelukkende på et stort antal skriftlige og mundtlige kilder”. Derfor har jeg

valgt at bruge denne bog, til trods for at den er bygget op som en roman. Det er dog stadig en dokumentarisk beretning, som Peter Øvig Knudsen selv formulerer det. Den starter ud i in

medias res^{39} med anholdelsen af Blekingegadebandens medlemmer i 1989. Man bliver

derefter sat grundigt ind i hele historien, baggrunden og ideologierne, hvorefter bogens sidste kapitel starter, umiddelbart efter første kapitel slutter, nemlig med en opfølgning på anholdelserne og udfaldet. Bogen er skrevet ud fra en masse interviews med folk, der har været medlem, eller politibetjente, der arbejdede med sagen den gang. Der er også blevet brugt artikler af relevans og bøger, der omhandler emnet. Peter Øvig Knudsen har ligeledes haft adgang til politirapporter, bevismaterialer og lignende. Dette giver Peter Øvig Knudsen en god mulighed for at være objektiv og muligheden for at danne sig et helt nyt overblik over sagerne.

Peter Øvig Knudsens hovedsagelige kilde er Bo Weimann^{40} Bo Weimann er
”stemmen”^{41}, og var ind til filmen ’Blekingegadebanden’ fra 2009, anonym.

Bemærkelsesværdigt med denne kilde er, at han først kom med i KAK i 1978, så alt kendskab

37

Uddannet journalist og autodidakt forfatter. Han har skrevet bogen ”hippier” og også begge bind af historien om Blekingegadebanden.

38

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 9. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007

39

Action lige fra starten af. Ofte set i action film, hvor handlingen starter midt i en actionscene.

40

Bror til Jan Weimann som var med fra starten, og som også var en af dem, der blev anholdt i 1989.

41

Afsnit i Peter Øvig Knudsen bog, hvor en anonym (Bo Weimann), fortæller om hans syn på det hele.

Side 14

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

14 til de tidligere ting, der er skete før 1978, er kun noget han har fået at vide fra sin bror Jan Weimann. Dvs, at informationen er blevet videregivet i rækkefølgen Jan Weimann 🡪 Bo Weimann 🡪 Peter Øvig Knudsen (fremover beskrevet som PØK), det kan derfor være forkert information, som er nået frem til PØK. Der er gået mange år i mellem sagens handling, og til at Bo Weimann viderefortæller hændelserne til PØK. En anden spændende ting om Bo Weimann som kilde er, at han hovedsageligt stod for Z-file, som var en mappe med informationer om israelere i Danmark, men han ligeledes stod for planlægningen af

røverierne^{42}. Han var altså aldrig med til at udføre røverierne, så han har også kun kunne få

fortalt fra mund til mund, hvordan det hele er foregået.

Senere har medlemmer af Blekingegadebanden også kritiseret PØK for hans afhandling af hændelserne. I artiklen som blev bragt i Politiken den 9. februar 2009, anklager tre af de tidligere medlemmer ham for ikke at være kritisk nok over sine egne kilder.

”»For os virker det som om, at han ikke har checket mange af de oplysninger, han har fået fra politiet med selve bilagene. Han tager desuden mange af de antagelser og gætterier, som politiet har, for fakta«, skriver bandemedlemmerne, som mener dette

skaber fejlkonklusioner i bøgerne.”^{43}

Og de fortsætter:

»Den alvorligste kritik er dog, at læseren ikke har mulighed for at skelne mellem fakta og fiktion. Der mangler kilder til mange oplysninger. Læseren kan ikke selv vurdere

troværdigheden af PØKs mange fakta«^{44}

Ud over disse ting, der bliver skrevet i artiklen, er de tre medlemmer overordentligt tilfredse med PØK arbejde med bogen. De mener den er dybdegående og meget troværdig trods fejl og mangler. Derfor har jeg vurderet den til at være en god kilde til at kunne afhandle min SSO ud fra.

42

Øvig Knudsen, Peter: ’Blekingegadebanden: Den Hårde Kerne.’ 2007 side 142. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007

43

Blekingegade: Vi ville lave det perfekte kup – Artikel bragt i Politikens kultursektion den 9. februar 2009.

44

Blekingegade: Vi ville lave det perfekte kup – Artikel bragt i Politikens kultursektion den 9. februar 2009.

Side 15

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

15

4 Unge og de venstreradikale grupper.

4.1 Ungdommens fascination af de venstreorienterede grupper.

For at diskutere hvorfor disse venstreradikale grupper tiltrak de unge, vil jeg kort redegøre for to unge, der meldte sig ind i KUF i 1970’erne.

KAK’ernes ry blev efter verdensbanksdemonstrationen opfattet som værende militante. De tiltrak i en periode unge mennesker, der havde lyst til at sætte handling på venstrefløjens løfter og ord. Et eksempel på to unge, der ville melde sig ind på det grundlag,

er den nu afdøde Niels Jørgensen og Torkil Lauesen, som var blandt de anholdte i 1989.^{45}

Niels kom fra en borgerlig familie med en far, der arbejde med regnskab og en mor, der gik derhjemme. Han interesserede sig mere for politik end for skolegang, og han havde

ligesom mange andre på venstrefløjen den gang set filmen ”Slaget om Algier”^{46}. Denne film

vækkede hans interesse for undertrykkelsen af den tredje verdens lande. Vietnamkrigen kom, og Niels blev, ligesom mange andre unge den gang, forarget over USA's fremfærd. Dette resulterede i, at Niels meldte sig selv ind i Vietnam-Komitéen. Niels begyndte at være aktiv i nattelivet ved at male slagord på murer og lignende. Han blev anholdt under verdensbankdemonstrationen, fordi han var i gang med at male ”Leve PFLP” på et amerikansk bilfirmas vægge. Niels havde meldt sig ind i KUF, hvor han blev lært af sit store idol Holger Jensen.

Niels’ ven Torkil Lauesen blev også meldt ind i KUF. Han havde siden han var 10 år gammel, interesseret sig meget for politik, og han vidste på det tidspunkt allerede, hvad cubakrisen var for en sag. Torkil var pacifist, og var medlem af en organisationen ’Aldrig Mere Krig’. Han var der ud over også modstander af Vietnamkrigen. Men jo mere USA bragede frem i Vietnam og resten af verden, jo mere fik Torkil synet på, at en væbnet revolution nok var svaret. Torkil blev introduceret for KUF, hvor han også mødte Holger

                                                47
Jensen, der ligesom i Niels’ tilfælde, blev hans store idol.

Det interessante her er, at det altså var en overordnet tendens blandt unge venstrefløjsaktivister at de pga. USA's handlinger og krigsførelse, meldte sig ind i disse organisationer og som i Torkils perspektiv, fik ændret hele hans syn på, hvordan denne

45

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 187. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007.

46

En film der handler om kampene i Algier i Nordafrika, og frihedskæmpernes kamp mod den franske stat, der ejede Algier den gang.

47

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden: Den Danske Celle. Side 187. udg. Gyldendals Bogklubber, 2007

Side 16

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

16

instans skulle bekæmpes. Han startede som pacifist^{48}, men endte til sidst med at være med

til at dræbe en 22 årig betjent. Det kunne sågar have været ham, der skød betjenten, eftersom der aldrig er faldet en dom på nogen af de fire anklagede.

Var det følelsen af at være en del af en gruppe, der prøvede at gøre en forskel? Eller var det bare det generelle had til USAs imperialisme, der fik folk som Niels og Torkil til at gå så vidt, som de gjorde?.

”Her var en politisk organisation, der mente det alvorligt med solidaritetsarbejdet.

Den disciplin, som herskede i KAK, passede mig godt midt i det flippede 68-miljø.”^{49}

- Bruno De Paoli eksmedlem af Blekingegadebanden.

Som eksmedlemmet af Blekingegadebanden udtalte ovenfor, ledte ungdommen efter fællesskab i 1960erne. Om det så var universitetsbesættelser, eller om det var protester mod atomvåben, så fik det altid samlet en kæmpe menneskeskare. Folk havde brug for at se, at de ikke var de eneste, der havde fået de samme tanker og idéer om, hvordan verden skulle se ud. Og som Bruno selv beskriver det, så var han lykkelig over, at der nu stod en organisation, som delte samme holdninger som han gjorde, men som rent faktisk også gjorde noget ved det. Om det så var hadet til USA, eller lysten til at synge fællesange rundt om lejrbål var ligegyldigt, så længe man delte det man kunne lide med andre ligesindede. En vigtig faktor at tage med, når der skal undersøges hvorfor de meldte sig ind i disse grupper. Men ikke kun i Danmark fandtes denne søgen efter anerkendelse gennem kollektivitet. Også i udlandet fandtes der lignende grupper, der tiltrak de unge mennesker.

4.2. Var Blekingegadebanden de eneste?

Tager man udgangspunkt i de andre venstreorienterede grupper, som dengang eksisterede rundt omkring i Europa, kan man se en lignende tendens til oprør. Disse venstreorienterede grupper havde det til fælles, at de alle var tilhængere af den marxistisk-leninistiske ideologi, og som tit også havde Mao Zedongs idé om en væbnet revolution med i deres overvejelser.

De kæmpede alle for en sag, som de ville gøre alt for at få gennemført.

I en artikel fra http://www.nytimes.com/2009/08/16/movies/16kapl.html?_r=2&

48

En, der går ind for oprør og demonstrationer uden brug af våben.

49

”Vi var ikke terrorister i 1970’erne” – Kronik bragt i Politiken 28 januar 2009 – skrevet af tidligere medlem Bruno.

Side 17

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

17

(som den så ud den 17. december 2013) Kan man her læse om udgivelse af filmatiseringen

omkring Red Army Faction^{50} eller Rote Armee Fraktion. Her bliver der forklaret, hvor

ekstreme de var i forhold til eksempelvis de danske KAKere.

RAF kæmpede imod et fascistisk Tyskland, der dengang kun 20 år før, havde tabt 2.

Verdenskrig, og som nu var splittet op i to dele: Øst- og Vesttyskland. Instruktøren af disse film fortæller, at RAF havde rigtig mange unge tilhængere, uden at RAF skulle romantisere deres handlinger.

”A poll at the time showed that a quarter of West Germans under 40 felt sympathy for the gang; one-tenth said they would hide a gang member from the police.” Altså at 25% af den tyske

befolkning under 40 år havde sympati med gruppen, at 1/10 af dem ville skjule et

bandemedlem fra politiet, hvis det skulle blive aktuelt.

Af andre grupper som ligner denne kan nævnes De Røde Brigader i Italien, som også var en ekstremistisk venstreorienteret gruppe, der også levede for at bekæmpe den vestlige imperialisme.

Her ser man også folk, der samles om deres sag. I tilfældet med RAF var deres hovedmål at bekæmpe den tyske fascisme. Men også dette udsprang fra en blanding af opdelingen mellem Øst- og Vestberlin men også den faktor, at der nu var kommet fjernsyn til, og at de unge nu kunne følge med i verdens pinsler og rædsler.

Ligesom Niels og Torkil havde Holger at se op til, så havde de unge mennesker i resten af Europa også nogle rollemodeller i RAF og De Røde Brigader. Det var dem, der turde gøre oprør; Det var dem, der gik imod; Det var dem, der stod i spidsen som aktører mod imperialismen. Om så det var lokalt eller globalt, så gjorde de en forskel. Dette gåpåmod kunne have været en så overskyggende faktor, at mange helt glemte, hvad det var, de var en del af. Det blev organisationer, der ikke stoppede for noget. De var så dedikerede, at de

ligesom nutidens martyrer^{51} ville vie deres liv i sagens tjeneste.

4.3. Nutidens frihedskæmpere.

En artikel bragt i The Guardian^{52} søndag den 21 marts 2004 stiller spørgsmålet ”hvad er det
præcist Al-Queda^{53} vil?”.

50

Tysk venstreorienteret terrorgruppe, som tog udgangspunkt i marxismen og leninismen.

51

En person, der vier sit liv til en religiøs tro eller anden overbevsning.

52

Engelsk tabloid avis.

53

Islamistisk terrororganisation som stod bag angrebene på World Trade Center i USA 2001.

Side 18

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

18

Ud fra det har jeg stillet Blekingegadebanden op imod Al-Quedas motiver for kamp for friheden.

http://www.theguardian.com/world/2004/mar/21/alqaida.terrorism (Som den så ud den

17. December 2013)

“The militants believe they are fighting a last-ditch battle for the survival of their society, culture, religion and way of life. They are fighting in self-defence and understand, as we in the West also believe, that self-defence can justify using tactics that

might be frowned on in other circumstances.”^{54} - Uli Edel instruktør af filmen ”The

Baader Meinhof Complex”

Som der står skrevet overfor, så mener Al-Queda at de kæmper for overlevelsen for deres samfund, kultur, religion og måde at leve på. De forstår på samme måde, ligesom vi gør i vesten, at ved at kæmpe i selvforsvar kan man retfærdiggøre ting, der ellers ville være etisk forkasteligt, når bare det er i sagens tjeneste. Men hvilken i sammenhæng har det med Blekingegadebanden at gøre?

Blekingegadebanden kæmpede en brag kamp. En kamp som godt kunne tolkes som

værende et selvforsvar mod den imperialisme, som havde/har overtaget vesten. De støttede

en kamp for frihed, friheden for at skaffe palæstinenserne deres land tilbage. Og det samme kæmper Al-Queda for, de forsøger bare at præservere deres land som det er. De kæmper folkets kamp, for at bevare deres lands originalitet, og frem for alt, for at få imperialismen ud. Metoderne til at gøre dette, er de samme som man ser hos PFLP. Flykapringer, bombninger og gidseltagninger. Alt dette støttede KAK op om ved PFLP, og de blev derfor også set som en terrorgruppe i Danmark.

”Vi støttede palæstinensernes sag og PFLP, MPLA i Angola, Frelimo i Mozambique, Zanu i Zimbabwe og ANC i Sydafrika. Disse organisationer var befrielsesbevægelser. Og ja, de anvendte vold og terror lige så vel, som deres statslige modparter også anvendte vold og terror”. – Bruno De Paoli

55

54

A Match That Burned the Germans – en artikel bragt i New York Times den 16 august 2009.

55

”Vi var ikke terrorister i 1970’erne” – Kronik bragt i Politiken 28 januar 2009 – skrevet af tidligere medlem Bruno

Side 19

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

19

Eksmedlemmet fra Esbjerg, Bruno De Paoli, udtaler sig til Politiken i en kronik, han har skrevet. Her fortæller han blandt andet om, hvorfor han meldte sig ind i KAK (J.f. citat på side

15), men også hvordan hans syn på den ”terror” Blekingegadebanden var med til at lave. For Bruno mener nemlig ikke, at Blekingegadebanden lavede terror, som man kender det.

”Begrebet terror er efterhånden blevet ekstremt politiseret, ikke mindst af USA efter

2001. I vores del af verden har vi magten til at definere terror og udforme vore egne lister over såkaldte terrorister.” Bruno De Paoli

De udtalelser der er kommet om Blekingegadebanden efter 2001, er altså et nyt syn på terrorisme. Selv mener Bruno, at terror er en metode, hvor man bruger rædselsplagende vold mod civile for en politisk sag. I modsætning til Blekingegadebanden filmede de gidseltagninger og tog det fulde ansvar for røverier og andre illegale aktioner. Det kan man ikke ligefrem sige at Blekingegadebanden gjorde. Deres handlinger prøvede de for så vidt muligt at holde skjult for offentligheden, som jeg også har redegjort for før. De talte ikke om det i privaten, og hele Danmark havde ikke den fjerneste anelse om, hvem der stod bag alle røverierne, indtil de blev anholdt i 1989. Pengene de stjal gik direkte og ubeskåret ned til en organisation, som lavede nogle af de første moderne terroraktioner. Det er derfor en åben diskussion om hvorvidt Blekingegadebanden var en aktiv eller passiv terrorgruppe. Jeg har valgt at se dem som passive terrorister og frihedskæmpere, da de kæmpede for frihed i den vestlige verden. De havde til formål at de ikke ville sabotere eller dræbe for at få pengene. De støttede ganske vidst en organisation, der gik ind for denne form for kamp, men de var kun indirekte med til terror; de gjorde, hvad de kunne for at give Palæstina tilbage til deres retmæssige ejere.

Side 20

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

20

5 Konklusion

Efter at have arbejde med denne opgave, har jeg fundet frem til, at Blekingegadebandens handlinger kommer fra deres tid i KAK i 1960erne. De startede ud som tilhængere af en masse organisationer med forskellige synspunkter og holdninger, og fandt til sidst sammen i en lille kommunistisk lomme på den danske venstrefløj midt i et globalt ungdomsoprør. Herfra kunne de udføre snylterstatsteorien i praksis ved at støtte PFLPs kamp mod imperialismen.

Snylterstatsteorien, som i korte træk går ud på at skabe en socialistisk revolution i den vestlige verden, ved f.eks at få USA ud af afrikanske lande, så de selv kan sørge for deres egen økonomi og politik. Udnyttelsen af disse landet vil til sidst stoppe, og USA vil kollapse som snylterstat, fordi de ikke længer ville have en kilde til deres formue og superprofit. Dette vil medføre en revolution i den vestlige verden, fordi de imperialistiske firmaer ikke længere vil være i stand til at lønne deres arbejde, som har skabt et kæmpestort forbrug, der er opbygget på den imperialistiske udnyttelse af den 3. Verden.

Blekingegadebanden støttede derfor PFLP, fordi de allerede den gang kæmpede i en væbnet revolution mod det imperialistisk støttede Israel. De støttede dem ikke med kampkraft, men med økonomisk støtte. De fik anskaffet pengene ved at røve penge fra store kapitalistiske firmaer i Danmark, som de så fik vekslet og sendt til fronten i PFLP som så brugte pengene på at købe våben, tøj og basale ting til at overleve.

Jeg har hovedsageligt skrevet min SSO ud fra Peter Øvig Knudsens bog

”Blekingegadebanden: Den Danske Celle”. Jeg har derfor valgt at vurdere, om den ville være acceptabel som kilde. Jeg har via en artikel skrevet af tidligere medlemmer af

Blekingegadebanden, og som kritiserer bogen på godt og ondt, vurderet at det er en pålidelig kilde. Den får ros fra de tidligere medlemmer, til trods for at der er mangel på små detaljer og fordi PØK ikke har været kritisk nok omkring sine kilde. De tidligere medlemmer har vurderet bogen til at være yderst sandfærdig. Derfor kan den bruges til at lave denne afhandling.

Jeg har også diskuteret om hvorfor unge mennesker var så fascineret af venstreradikale grupper i denne periode og fundet ud af, at 1960ernes ungdomsoprør gjorde at mange søgte efter anerkendelse i deres holdninger og idéer, som de havde skabt ved blandt andet at se tv om krig, musik og mode.

Til sidst har jeg sammenlignet terrorgruppen Al-Queda med Blekingegadebanden, for at finde ligheder og forskelle. Det viser sig, at til trods for forskellige motiver for at gøre det, politisk eller religiøst, så er målet altoverskygget af vejen, og folk er villige til at dø for sagens tjeneste.

Side 21

[navn fjernet] 2.O Århus Akademi

SSO: Blekingegadebanden December 2013 Historie

21

6 Litteraturliste

Andersen, Carsten: Blekingegadebanden: Vi ville lave det perfekte kup. I: Politken,

, Sektion: Kultur, s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/kultur/article656520.ece?search=Blekingegade%3A+Vi+ville+lav
e+det+perfekte+kup&x=0&y=0 Besøgt d. (Artikel)

Burke, Jason: What exactly does al-Qaeda want?. I: The Guardian , , s. .

Internetadresse: http://www.theguardian.com/world/2004/mar/21/alqaida.terrorism

Besøgt d. (Artikel)

De Paoli, Bruno: Vi var ikke terroister . I: Kronik i Politiken, , s. .

Internetadresse: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE637450/vi-var-ikke-
terrorister--i-1970erne/ Besøgt d. (Artikel)

Kaplan, Fred: A Match That Burned the Germans. I: The New York Times,

, s. . Internetadresse:

http://www.nytimes.com/2009/08/16/movies/16kapl.html?_r=4& Besøgt d.

(Artikel)

Kommunistisk Arbejderkreds: Perspektiverne for socialisme i Danmark. 1. udg.

Futura, 1968. Internetadresse: http://snylterstaten.dk/kak-kuf/perspektiverne-

socialisme-i-danmark - Besøgt d. (Bog)

KUF: Kommunistisk Orientering, Hvad er KAK?. 1. udg. Futura, 1974. (Bog)

http://snylterstaten.dk/kak-kuf/hvad-er-kak

Kühle , Ebbe: Danmarkshistorie I Et Globalt Perspektiv. Side 289-289. 1. udg.

Gyldendal, 2009. (Bog)

PET’s overvågning af protestbevægelser : VERDENSBANKENS OG

VALUTAFONDENS ÅRSMØDE I KØBENHAVN 1970. 1. udg. Forlaget kendes ikke,

1989. Internetadresse:

http://www.davifo.dk/userfiles/file/pdf/Pet_Verdenbanken1970.pdf - Besøgt d.

(Bog)

To opfattelser af Verdensbanken - To opfattelser af verden. Forfatter, Ukendt : I: Om Verdensbanken. 1. udg. Futura, 1970. side 8-15. Internetadresse:

http://snylterstaten.dk/kak-kuf/opfattelser-af-

verdensbanken-opfattelser-af-verden Besøgt d. (Afsnit i bog)

Tøj Til Afrika. I: Tøj Til Afrika, , s. 1-8. Internetadresse:

http://snylterstaten.dk/mka/tøj-til-afrika Besøgt d. (Artikel)

Øvig Knudsen, Peter : Blekingegadebanden , Den Danske Celle. Bind 1. 1. udg.

Gyldendals Bogklubber, 2007. (Bog)

Øvig Knudsen, Peter: Blekingegadebanden. Bind 2, Den Hårde Kerne. 1. udg.

Gyldendals Bogklubber, 2007. (Bog)