SSO om Kvinders valgret i Historie

Indledning

Feminismens første bølge strakte sig i Danmark fra midten af 1800 tallet til cirka 1920. Den spændte mange år og mange gøremål og havde mange navne. Kvindekampen, kvindesagen og kvindefrigørelsen er blot nogle af dem.

Denne opgave forsøge at redegøre for kvindesagens forløb i denne tidsperiode. At redegøre for hvem der kæmpede kvindekampen samt hvad de kæmpede for. Var der enighed om hvilke dele af kvindefrigørelsen der var vigtige? Hvor kom inspirationen fra? Opgaven vil samtidige forsøge at give en analyse af kvindeforkæmpernes politiske og ideologiske mål og deres indflydelse på den senere kvindebevægelse i Danmark.

Redegørelse

Det er i år hundrede år siden de danske kvinder fik stemmeret på linje med danske mænd. Forud for den historiske beslutning lå mange års kamp for kvinders frigørelse og ligestilling. I 1849, ved vedtagelsen af den danske grundlov, var det kun frie mænd der kunne stemme. Folk uden stemmeret faldt ind under et af de syv f’er, fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), fattige, fremmede, fallenter (folk der var gået fallit), fjolser og forbrydere. Det betød at stemmeretten reelt kun gjaldt for cirka femten procent af befolkningen Kvinder var umyndige, de kunne ikke eje noget og havde ikke mulighed for forældremyndigheden over deres egne børn. Selvom den franske revolution tres år tidligere, i 1789, havde bragt Menneskerettighedserklæringen havde det ingen indflydelse haft på kvinders tilværelse. De var stadig underlagt mænd.

De kvinder der tjente penge arbejdede hovedsagelig som tjenestepiger og forventedes at give afkald på arbejdet ved giftermål.

Kvinderne havde kun begrænset adgang til uddannelse og job. Uddannelse var ikke sigtet mod arbejde. I stedet var uddannelsen til for at sikre at kvinder kunne tage sige af hus og hjem. En af de få uddannelser man kunne få var lærerinde uddannelsen som gav mulighed for job på private pigeskoler eller som guvernanter. Sideløbende med kampe om uddannelse og stemmeret var der også en debat om ligestilling mellem kønnene i seksuelle henseende.

Mathilde Fibiger

I 1851 udkom Mathilde Fibigers bog “Tolv Breve” under synonymet Clara Raphael. Bogen var en brevroman og handlede om den unge guvernante Clara Raphael. Clara Raphael skrev til sin veninde Mathilde og udtrykte idéer som krav om kvinders adgang til uddannelse. Clara Raphael forelskede sig i en Baron men nægtede at gifte sig med ham. Hun ønskede at leve for sine idealer og ville være selvstændig. Idéerne i Fibigers var revolutionære og skabte skandale. Fibiger var langt foran sin tid.