SSO om den Libanesiske Borgerkrig

Side 1

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

1

Abstract

The assignment examines the Lebanese Civil war, which extended from 1975 to 1990. What’s interesting about Lebanon is that the country is filled with many different religious groups who in that period have had different interest in the country. Some parties was Pro-Western

(USA, England, France) which means they were interested in converting their systems and becoming their ally and others were PAN-Arab (Egypt & Syria) which is the opposite. The study starts with the examination of the prelude to the civil war then it would analyse the causes specially PLO’s influence in the war and finally conclude with the implications for Lebanon and the situation today. In the study there has been used the taxonomical levels.

I can conclude that the civil war in Lebanon was determent by intern factors and extern factors, the internal factors was the lack of the political system and the needs for reforms that never was made before the war and extern factors was the PLO’s mission on Lebanon ground.

Furthermore the Syrian and Israeli interventions was surely also and extern factor. But does Lebanon have peace today? Hezbollah is the new threat to the Lebanese security.

Side 2

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .......................................................................................................................... 3

1.1 Kilde materiale ......................................................................................................................... 3

2. Redegørelse for optakten til Libanons borgerkrig ......................................................... 4

2.1 Fra statsdannelsen 4

2.1.1 Første borgerkrig 1958 ....................................................................................................... 5

2.2 Optakten () .............................................................................................................. 5

3. Analyse af Den libanesiske borgerkrig 8

3.1 Borgerkrigen i sin første fase 8

3.1.1 Syrien indblanding 1976 .................................................................................................... 9

3.2 Borgerkrigen fra 10

3.3 PLO aktivitet i borgerkrigen 1981 ....................................................................................... 11

3.3.1 Israels invasion 1982 ........................................................................................................ 11

3.4 Borgerkrigen efter PLO’s uddrivelse fra Libanon 13

4. Vurdering af konsekvenserne af borgerkrigen ............................................................. 14

4.1 Konsekvenserne af borgerkrigen .......................................................................................... 14

4.2 Situationen I dag .................................................................................................................... 15

5. Konklusion ....................................................................................................................... 16

6. Litteraturliste ................................................................................................................... 17

Side 3

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

3

1. Indledning

Libanon er et forholdsvis ungt land i den forstand, at statsdannelsen ikke har nogen flerhundredårig kulturel baggrund. De fik deres egen selvstændige stat i november 1943, hvor Libanon indtil da har været besat af franske kolonier. [1]

Libanon består af flere religiøse grupper, og de havde forskellige politiske ideologier som vanskeliggjorde et samarbejde imellem dem. PLO’s rolle i konflikten blev den udløsende faktor for krigen, men en række eksterne og interne faktorer lå til grund for den 15 årige lange borgerkrig. Under krigen har næsten alle været allieret med hinanden og undervejs forrådt hinanden.

- Jeg har valgt at besvare problemformuleringen således, at jeg redegøre for optakten til borgerkrigen Så vil jeg analysere borgerkrigens forløb med henblik på

PLO’s rolle i denne konflikt og jeg har valgt samtidig med at redegøre for begivenhederne, for at undgå for mange gentagelser. Sidst vil jeg vurdere konsekvenserne for Libanon og om de politiske spændinger stadig findes i dag.

1.1 Kilde materiale

Primært har jeg valgt at bruge bogen ‘A history of modern Lebanon’ skrevet i 2007 af Fawwaz Traboulsi som er lektor i statskundskab og historie ved den libanesiske Amerikanske universitet og i American University i Beirut. [2]

Jeg har valgt at bruge den fordi den er skrevet efter 1990.

Den anden bog jeg har brugt meget er ’Conflict and Violence in Lebanon: Confrontation in the Middle East’ skrevet i 1979 af Walid Khalidi som er en palæstinensisk lektor i politiske studier i den Amerikanske universitet i Beirut. Han er uddannet i Oxford og Harvard universitet. [3] Det har været svært at finde litteratur på dansk så derfor er mine bøger på engelsk. Grunden til jeg har valgt disse bøger er fordi de er historikere og lektorer på universiteter.

The War Of Lebanon, Dokumentar som er produceret af Al Jazeera, som er en 24 timers nyhedskanal hvis hovedkontor er placeret i Doha, Qatar. De har brugt 2 år på dokumentariet og de har brugt internationale materialer b.la. filer fra US department. [4]

Den er delt i 15 episoder som jeg derudfra har valgt at bruge udtalelser fra politikere i de forskellige partier i Libanon, som b.la. fortæller deres holdning til PLO og omvendt PLO’s hensigt i Libanon.

1

Simonsen, Jørgen Bæk: Borgerkrigen i Libanon, Baggrund og forløb, Mellemfolkeligt samvirke, udgave 1,

1986, side 10-11.
2

http://www.jadaliyya.com/pages/contributors/25615 Dato: tid: 23.21

3

Khalidi, Walid: Conflict and violence in Lebanon: Confrontation in the Middle East, Center for international

affairs, Harvard University, 1979, side 6
4

The War Of Lebanon, http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ dato:

13-12-11 tid: 11.00

Side 4

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

4

2. Redegørelse for optakten til Libanons borgerkrig

2.1 Fra statsdannelsen

I 1943 blev der dannet en national pagt imellem den sunni-muslimske repræsentant, som repræsenterede de fleste muslimer Riyad el Solh og den kristne Bashir el Khoury [5], det var en uskrevet pagt imellem de kristne og muslimske grupper som skulle udgøre et fundament for Libanons selvstændighed fra franskmændene. National pagten gik ud på at de kristne gav afkald på deres afhængighed af Frankrig, imens muslimerne også gav afkald på, at Libanon skulle være en del af de arabiske nabolande. [6]

Magten i parlamentet skulle deles imellem de største etniske grupper optalt fra 1932 [7], præsidenten skulle altid være en kristen marionet, og minister præsidenten skulle altid være sunni-muslim og parlamentets talsmand skulle være en shia-muslim. [8] Den sunni-muslimske gruppe havde førhen trodset et samarbejde med de kristne marionitter, men efter de fandt økonomisk interesse i handel mellem Europa og Mellemøsten ændrede de mening og indgik nationalpagten.

I 1952 blev han beskyldt for korruption, fordi hans svage punkt var nepotisme, han ville ændre forfatningen for at sikre sit genvalg. Han blev erstattet af Kamil Chamoun som også

                   9
var en kristen marionet.

Da Israel udråbte sig som en jødisk stat i 1948, var handelsforbindelserne derigennem skåret over, således blev Libanons hovedstad Beirut en meget vigtig havneby for Mellemøsten.

Økonomien i løbet af 1945 op til omkring 1970 gik godt, der var højkonjunktur og leve vilkårene blev bedre og Libanon var kun dengang fattigt i forhold til Kuwait, Israel og De Forenede Emirater. I 1951 var der 5 banker i Beirut, og i 1966 var der 93 og Beirut var det nye finansielle centrum. Med denne stigende økonomi fulgte en tydelig forskel på rigdommen i områderne, F.eks. en gennemsnits indtægt 1971 i Beirut var 803$ US mod 151$ US årligt i

Sydlibanon.^{10}

I 1958 blev Libanon sat for en alvorlig test. Nationalpagten var under pres. Egypten havde i

1956 nationaliseret Suez kanalen og opretholdt den trods af angreb fra Israel, England og Frankrig. Der blev indgået en pagt mellem Egypten og Syrien i februar 1958, hvor de udformede Arab Union. Egypten har siden 1955 modarbejdet USA og Englands forsøg på at skabe et arabisk militær alliance imod det USSR(Sovjetunionen). I 1957 fik USA etableret

5

Traboulsi, Fawwaz: A history of modern Lebanon, Pluto Press, 2007, side 109

6

Khalidi, Walid, side 36

7

Simonsen, Jørgen Bæk, side 9, figur 3

8

Simonsen, Jørgen Bæk, side 12

9

Khalidi, Walid, side 36-37

10

Simonsen, Jørgen Bæk, side 15-17

Side 5

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

5

Eisenhower doktrinen, som gik ud på at opfylde ethvert ønske af de arabiske lande om hjælp til bekæmpe den globale kommunisme(USSR) på deres jord. Eisenhower doktrinen blev afvist af adskillelige lande, men blev senere en udvej for Libanons daværende præsident

Chaumon.^{11}

2.1.1 Første borgerkrig 1958

Chaumon havde intentioner om at udskifte sine mandater i parlamentet hvilket skabte uro, og på trods af behovet for sociale og økonomiske reformer så støttede USA op om hans ønske om et nyt mandat. Chaumon førte en skræmme kampagne imod befolkningen i 8 måneder, hvor folket blev stillet for et slags ultimatum således, “If you are not a Sham`umist, that

                                              12
means that you are a traitor or a Syrian-Bolshevik”(citat)

dvs. Enten er du tilhænger af

Chaumon’s administration, ellers er du en landsforræder eller en syrisk bolsejevik, det giver ikke det libanesiske folk mulighed for individuelle meninger om hvad der bedst for landet, men alt det han foreslog skulle ses at være det rigtige. [13]

Efter valget var Chaumon succesful, alle Pro-Nasser ledere: Ahmad Asad, Saeb Salame og Kamal Jumblat blev skiftet ud med Pro- Chaumon ledere.

Landet var en tikkende bombe, som udbrød kort den. 7 maj 1958, hvor Nasib El-Matni en marionet journalist fra bladet The Telegraph i Beirut blev skudt og dræbt. Han var kendt for at være kritisk imod Chaumon og hans korrupte administration. Hans begravelse udviklede sig til demonstrationer og til flere aggressive barrikader forskellige steder. Efter 2 måneders

kamp fik opposition^{14} styret af 3/4 del af landets territorier og landets militær, som blev ledet

af Fuad Shihab holdte sig neutrale for at skabe ro over situationen. [15]

I juni 1958 følte Chaumon sig mere truet af oppositionen og den manglende militær magt over dem, førte til at han anmodede om USA’s marine tropper med henvisning til Eisenhower doktrinen. USA var skeptiske men udførte handlingen.

Chaumon brød Nationalpagten og den

Libanesiske befolkning var rasende, den kristne marionetiske kirkes ledelse vendte ryggen til Chaumon. Udfaldet blev at USA’s tropper blev trukket ud. [16]

2.2 Optakten ()

Fuad Shihab blev valgt som præsident 1958, og var sammen med Charles Hilou [17] optil 1970 med til at skabe fred, og indføre regler og love for Libanon. Han byggede infrastrukturen og

11

Simonsen, Jørgen Bæk, side 18

12

Traboulsi, Fawwaz, side 134

13

Traboulsi, Fawwaz, side 133-134

14

Ahmad Asad leder af shia-muslimer, Kamal Jumblat leder af druser, Saeb Salame leder af sunni-muslimer.

15

Traboulsi, Fawwaz, side 134 - 135

16

Simonsen, Jørgen Bæk, side 18

17

Charles Hilou: Kristen præsident

Side 6

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

6 investerede i landet for at bekæmpe den sociale polarisering. Det blev kaldt Shihabismen, og den blev støttet af alle partier i landet. Den store fejl i Shihabismen var den manglende investering i landsby områderne. Derfor skete en urbanisering fra landsbyerne til kystbyerne, og dette skabte en manglende brug for arbejdskraft i kystbyerne og som resulterede i en række

slumbyer omkring Beirut.^{18}

I 1967 udbrød 6 dags krigen hvor Egypten og Syrien gik i krig med Israel. Som konsekvens af denne krig søgte flere palæstinensiske flygtninge og kommandoer til Libanon. Udfaldet af tilstrømningen for Libanon blev, at radikaliserings processen blev intensiveret dvs. Brugen af udemokratiske midler for at opnå politiske mål, i blandt især muslimske studerende i forskellige byer og distrikter. Der var stor modstridende synspunkter på kommandoernes tilstedeværelse og aktiviteter i landet. Marionitterne var voldsomt imod deres tilstedeværelse imens Hilou vendte det blinde øje til. [19]

Den palæstinensiske milits Fida’iyin [20] mobiliserede sig i Sydlibanon for at angribe Israel, ikke længe efter dette fandt Libanon sig en del af Palæstina-Israel konflikten. Sydlibanon blev angrebet fra luften af Israelske fly. [21]

Beiruts lufthavn blev angrebet i 1968, hvor Libanon indså problemet i at palæstinenserne udførte guerilla angreb fra Sydlibanon på Israel. [22] I marts

1968 var den første kamp imellem Fida’iyin(PLA), og Libanons militær og flere blev dræbt.

Tidligere sunni-muslimske ministerpræsident Rachid Karami anbefalede parlamentet at indse palæstinensernes ret til at bære våben, men ikke alle var klar til denne løsning. Efter 215 dages kampe imellem PLA og Libanesiske front indførte Syrien økonomiske sanktioner imod Libanon for deres voldlighed overfor demonstranter og palæstinensere.

Lederen af militæret i Libanon Emilie Bustani, forsøgte i november 1969 at indgå en hemmelig aftale i Cairo med Yasir Arafat som efterfølgende blev PLO’s formand og Jamal Abdel Nasser daværende præsident af Egypten. Cairo aftalen gik ud på at de bevæbnede Fida’iyin skulle begrænse sig i bestemte lokaliteter. Samt skulle PLA’s missioner imod Israel godkendes af militæret. Aftalen forblev ikke hemmelig og kom hurtigt rundt i parlamentet i

                         23
Libanon. Aftalen blev vedtaget.

Der skete 4 vigtige begivenheder, som bestemte vejen for de næste 20 år. I september 1970 gik kong Hussein til angreb på PLO i Jordan og PLO blev drevet ud af Jordan og flyttede

18

Simonsen, Jørgen Bæk, side 20-21

19

Khalidi, Walid, side 40-41

20

Fida’iyin: Palæstinensisk milits som senere blev en undergruppe til PLO. Palestinian Liberation Armé

21

Traboulsi, Fawwaz, side 152-153

22

Simonsen, Jørgen Bæk, side 21

23

Traboulsi, Fawwaz, side 153-154

Side 7

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

7 deres hovedkontor til Beirut i Libanon. [24]

Samtidigt i Libanon blev en ny præsident valgt ved

Kamal Jumblat’s stemme som blev afgørende. Landets sociale og økonomiske situation krævede reformer, og Franjiyeh skulle indføre dem. På daværende tidspunkt dominerede de kristne på markederne og finansområdet og de protesterede imod reformer som skulle opgive nogle af deres privilegier. Reformerne blev efter 2 år fejet under tæppet. 1972 var der masse demonstrationer imod parlamentet og dets system, de krævede dels reformer og at Libanons militær skulle beskytte syden fra Israels luftangreb og civil befolkningen, men det ønskede de ikke. I stedet udførte de en masse ulovligheder imod menneskerettighederne. De aflyttede telefoner, begrænsede avisernes ytringsfrihed og arresterede omkring 6 journalister. Militæret

                                25
beskyttede systemet og ikke hjemlandet.

I 1973 førte angreb fra det libanesiske militær med opbakning fra falangisterne [26] på palæstinensiske flygtningelejre til Syriske sanktioner og de truede med at lukke deres luftrum.

Militæret var ikke stærkt nok til at overtage kontrollen over PLO, så de indgik en ny aftale

’Melkart agreement’. PLO skulle respekterer landets selvstændighed, stabilitet og suverænitet, men PLO havde stadig rettighed til deres militær baser. Efter nederlaget blev Libanons militær og falangist militær trænet og bevæbnede til kamp. Mellem juli 1973 og 1975 var der talrige sammenstød imellem de forskellige grupper, men ingen havde landsdækkende karakter. I januar 1974 mødtes Franjiyeh med Syriens præsident Hafiz al-Asad og blev enige omkring et ressource samarbejde, og at Syrien skulle beskytte Libanon for angreb fra Israel.

Dog efter Libanons efterspørgsel. I februar 1975 holdte fiskerne i Sidon en demonstration imod et indgreb på deres fiskerettigheder som skulle give andre kontrol over den. Det endte med militæret skød og dræbte demonstranter. Episoden fik en national dimension, men militæret var urørlige. I marts samme år trak Franjiyeh Sidon projektet tilbage men det var allerede for sent. 13 April 1975 blev der skudt imod en kirke ved Ayn al-Rummaneh og sårede en gruppe af falangist tilhængere. Efter 5 timer gengældte falangisterne med at beskyde en palæstinensisk bus på vej til flygtningelejren Tall al-za`ter, 21 palæstinensere blev dræbt. Kampene brød ud imellem palæstinenserne og falangisterne med deres libanesiske alliance. Nu var krigen officielt brudt ud. [27]

Jeg har nu redegjort for optakten til borgerkrigen , nu vil jeg analysere årsagerne til borgerkrigen med særlig henblik på PLO’s rolle i konflikten.

24

Bender, Johan: Palæstina problemet i fortid og nutid, Gyldendals forlag, 1986, side 136-137

25

Traboulsi, Fawwaz, side 155, 172-174

26

Falangister: Parti som blev dannet i 1936 af Pierre Gemayel kristen marionet.

27

Traboulsi, Fawwaz, side 181-183

Side 8

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

8

3. Analyse af Den libanesiske borgerkrig

3.1 Borgerkrigen i sin første fase

Landet stod imellem to muligheder en politisk reform nu, eller militærets indblanding i de interne kampe imellem falangisterne og palæstinensiske militser. De politiske reformer gik ud på, at sætte en ende på sekularismen og lige antal pladser i parlamentet. Falangisterne ønskede militærets indblanding, og dernæst kunne der forhandles om reformer, imod dem var LNM [28] som mente de skulle indføre reformer med det samme. Begge sider stod fast på deres synspunkter omkring hvordan konflikten skulle løses, ingen ville give sig. [29]

Indtil videre fortsatte kampene mellem de forskellige milits grupper i Beirut, men PLO’s grupper under Yassir Arafats kontrol var endnu ikke aktive i kampene. [30] Palæstinenserne var ikke ligefrem årsagen til borgerkrigen men nærmere den udløsende ild som tændte bålet. Der er dog forskellige holdninger omkring årsagen til krigen. [31]

”As a matter of fact, Abou Ammar

(Yassir Arafat) was from the start a man of moderation. I have to say that I always felt that Abou Ammar really wanted to stop the war in Lebanon but I believe that he was prisoner of

      32
the left” Udtalelse fra Karim Bakradouni som er fra falangist partiet. Hans holdning er, at

PLO’s leder faktisk havde gode og rene intentioner og forsøgte at stoppe kampene mellem falangisterne og LNM. Der særdeles delte meninger om palæstinensernes tilstede værelse og PLO’s hensigter indenfor falangist partiet.

”We’re not at all in conflict with those Palestinians, Fedayeen who want to reintegrate their nation. The Lebanese cannot argue about the rightfulness of the Palestinian cause and I don’t think anyone in the Arab world would disagree. Unfortunately, we are fighting and struggling against those Palestinians who are using real Palestinians cause as a pretext. They are in the

33

Siger Pierre El Gemayel falangist partiets grundlægger og leder af partiet til pressen. Han mener der er nogle palæstinensere, som bruger palæstinensernes mål om at reintegrere deres land til at udføre uacceptable ting i Libanon. Falangisternes holdning til palæstinenserne var meget negativt. De fik nok, PLO’s ledere og magt i Beirut er blevet alt for omfattende og det er over grænsen.

Den. 6 December 1975 blev kaldt ’Black Saturday’, fordi 200 muslimer blev dræbt ved området Achrafiyeh, som var vejen til havnen for mange arbejdere. Massakren blev begået af

28

LNM: Lebanese National Movement, Lederen Kamal Junblat (Progressive Socialist Party), Georg Hawi

(Lebanese communist party), en række andre militser.
29

Traboulsi, Fawwaz, side 187-189

30

Simonsen, Jørgen bæk, side 32

31

Bender, Johan, side 137

32

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 3, Tid: 20:41

33

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 3, Tid: 11:30

Side 9

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

9 falangist medlemmer, som stoppede forbi kørende biler og begyndte at dræbe efter hvilken religion dit ID kort havde. Episoden var en hævn auktion for 4 kristne, som var fundet døde i øst Beirut. Det udviklede sig senere til deling af Beirut i øst og vest. [34] I januar 1976 fortsatte kampene i Beirut, det handlede om en kontrol og ekspansion af områder, i øst invaderede falangisterne Karantina er et muslimsk område, hvor de dræbte over 200 civile. I hævnens Beirut. [35] Nu var PLO inkluderet i direkte kamp.

3.1.1 Syrien indblanding 1976

Syriens præsident Hafiz el-Assad forhandlede sig frem i februar 1976 til ændring i forfatningen som gav politisk lighed i blandt Libanons parlament. Franjiyeh var enig i forfatningen som b.la. skulle give fifty-fifty pladser i parlamentet til de kristne, og til muslimske repræsentanter og en række andre reformer til fordel for begge parter. Den blev underskrevet i Damaskus af Franjiyeh og Rachid Karami. [36]

Syrien distancerede sig lidt efter lidt fra LMN og PLO og begyndte at støtte den Libanesiske front [37] dvs. Højrefløjen. [38] ”About Damascus, I can’t say anything because discussing with them was very difficult they are in another atmosphere, another mood and I think they don’t comprehend the real situation or

what’s going on in Lebanon.”^{39} Kamal Jumblat udtrykker sin mening om Syriens manglende

overblik og forståelse for Libanons situation. Samarbejdet imellem Syrien og LMN var nedbrudt. Deres skjulte interesser var en evt. genforening med Libanon ligesom før det franske mandat. De har i løbet af borgerkrigen været allieret med alle grupperinger, de vælger side til deres interesser. Grunden til deres strategi er at sørge for at evt. PLO ikke får magten og kontrollet over landet. Så hjælper de Libanesiske front. [40] USA’s administration var positivt overraskede over Syriens nye politiske rolle i Libanon og støttede op om den nye forfatning som blev underskrevet i Damaskus. Syrien havde intention om at invaderer Libanon med henblik på at hjælpe Libanesiske front med bekæmpelse af LMN og få kontrol over PLO. I April godkender Israel og USA Syriens militær indtog i Libanon. [41]

I slutningen af maj 1976 indsætter Syrien sine tropper i Libanon. Side om side med falangisterne bekæmpede de imod palæstinenserne i lejrene Tal-el-za’ter og Djisr al-Barsha, og begge lejre faldt i August. [42] ”I

34

Traboulsi, Fawwaz, side 187

35

Rabinovich, Itamar: The War for Lebanon , Cornell University Press, 1985, side 49-50

36

Khalidi, Walid, side 51

37

Politiske og militære samarbejde imellem maronittiske familier, bevægelser og militser b.la. Falangisterne.

38

Rabinovich, Itamar, side 49

39

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 5, Tid:17:36

40

Bender, Johan, side 138

41

Traboulsi, Fawwaz, side 194-197

42

Simonsen, Jørgen Bæk, side 35-36

Side 10

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

10 hold responsible directly and foremost for every drop of blood in Tal-el-za´ter and Lebanese surroundings Palestinian command” [43] Udtaler Michel Smaha sig fra Falangist partiet. Han mener uden nogen tvivl at palæstinenserne er skyld i alle menneskernes død i Tal-el-za´ter.

Allerede i september 1975 begyndte kontakten imellem Israel og højrefløjen. Der var hemmelige møder imellem dem en række gange. Den Libanesiske front ønskede at Israel skulle blande sig i krigen og hjælpe dem. Israel mente dog ikke de var villige eller klar til det.

I stedet forsikrede de våben, ammunition og militær træning til falangist militsen. Ingen havde på daværende tidspunkt viden om det hemmelige samarbejde. [44]

3.2 Borgerkrigen fra

Fra oktober 1976 til Marts 1977 var der roligt i landet. Så blev den velkendte LMN leder Kamal Junblat dræbt og drusernes reaktion var hævn. De dræbte en række kristne i shuf-regionen. Nogle mener dog drabet var Syriens værk. Midlertidigt lykkedes det Syrien at indgå en aftale med PLO om, at indskrænke deres militære aktiviteter og tilstedeværelse udenfor lejrene(Shatura aftalen), men angrebene på Israel fortsatte i syden og resulterede i, at Israel indrykkede kort ind i Sydlibanon marts 1978, men blev med pres fra USA trukket ud igen. [45] Bachir Gemayel søn af Pierre Gemayel falangist partiet leder drog tættere og tættere på Israel, de anså ikke længere Syrien som en hjælpende hånd men nærmere som besættere. ”They were trying to enforce Syrian laws and regulations in Lebanon. The capital was their main target but we showed a very valiant resistance and rejected the occupation…” [46] fortæller Bachir Gemayel og forholder sig negativt til de syriske tropper og fortryder at der blev sendt bud efter dem.

Tidligere præsident Franjiyeh havde et godt forhold til Syrien og derfor ville falangisterne knuse familiens magt og endte med at Franjiyeh’s familie blev dræbt. Syrien blev igen allieret med PLO og i februar 1978 var de første kampe imellem Syriske tropper og falangisterne. [47] I april 1979 samarbejdede Israel med Saad Haddad som oprindeligt var officer i den libanesiske hær og efter dens opløsning blev han leder af en mindre Pro-israelsk hær. Han måtte opgive kampen om kontrollen af Sydlibanon imod UNIFIL, som var et internationalt hær fra FN indsat i Sydlibanon for at skabe fred. [48]

I 1980 gjorde Bachir Gemayel enhver nødvendig handling for at blive stærkere, han saboterede hans allieret milits ledet af

43

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 5, tid: 38:00

44

Traboulsi, Fawwaz, side 196

45

Simonsen, Jørgen Bæk, side 38

46

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 6, tid: 34:34

47

Rabinovich, Itamar, side 110

48

Simonsen, Jørgen Bæk, side 38

Side 11

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

11

Chaumon’s søn Dany. Han var klar til at bekæmpe det Libanesiske militær hvis det var

         49
nødvendigt.

3.3 PLO aktivitet i borgerkrigen 1981

Yassir Arafat og PLO styrede alle de muslimske regioner efter dele af de syriske tropper var trukket tilbage Beirut. De ønskede en egen stat i Israel og imens de ventede dannede de deres egen mini stat i Beirut. [50]

PLO kunne fra deres base i Sydlibanon lamme nord Israel, derfor ville Israel passivisere PLO ved, at ødelægge militær infrastrukturen specielt artilleriet.

Desuden autoriserede de et ekstremt luft angreb imod PLO’s hoved kontor i Beirut. Den Israelske regering var bestemte på at sætte en ende på PLO, så de kunne leve i fred med deres naboland Libanon. [51] ”They wasted Palestine! Those cheapest agents and we have to take it back, in every inch of it, a martyr and an injured.” [52] fortæller Yassir Arafat til hans forsamling, han er klar til kampen for Palæstina indtil sidste mand. PLO fremstod stærke i Israels øjne og i et vist omfang frygtede de PLO’s styrke, men de skulle gribe ind nu før de blev stærkere.

3.3.1 Israels invasion 1982

Det blev kaldt operation ’Peace for Gililee’ der den 6. juni fik Israel til at invadere Sydlibanon. Operationen blev ledet af Ariel Sharon, som var forsvars minister i Israel.

Formålet siges var at skabe en 40 km sikkerhedszone, men udviklede sig til langt mere. Ariel Sharon nåede til Litani floden, hvor mission skulle være fuldført, men det Sharon ville udrydde PLO fuldstændigt og presse Syriske ud af Libanon. Der menes, at han handlede på egen hånd. PLO’s områder skulle overgives til falangisterne. Manahim Beguin, Israelsk minister præsident fortæller ”…Christians are now facing a very great danger, and we have

                                                               53
the moral obligation to come to their rescue, and we will come to their rescue” . Israels

formål var at redde de kristne fra PLO, men egentligt havde de egne personlige formål, nemlig at få udryddet PLO. Det lykkedes dem efter de kom tættere og tættere vest Beirut, hvor PLO havde hovedkontor. Israel fortsatte længere ind og kom i kamp med syriske tropper ved Beka dalen. Der var heftige kampe og Israel bad om våbenhvile. [54] ”There isn’t second step, just one step for the hero Beguin to continue cleaning Lebanon from the Palestinians.

That’s what the Lebanese want if that don’t happen, I’d would be miserable, so would the

49

Rabinovich, Itamar, side 114

50

Traboulsi, Fawwaz, side 213

51

Rabinovich, Itamar, side 120

52

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 7, tid: 32:22

53

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 7, tid: 10:03

54

Bender, Johan, side 139-142

Side 12

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

12

Lebanese people…” [55] udtaler Said Akl en libanesisk digter omkring Israels invasion, han er positiv imod Israel og mener de skal fortsætte med at udrydde palæstinenserne. PLO indså at en kamp imod Israel ville blive tabt, de indgik en aftale med USA om at evakueres fra Beirut til Tunesien og civilbefolkningen i Beirut skulle beskyttes. [56]

Før massakren stod Bachir el

Gemayel som præsident men der gik ikke længe før han blev dræbt af en bombe i falangist hovedkonteret i Achrafiyeh. ”Whichever the hand that reached and assassinated Bachir the president. I don’t consider that the physical hand that murdered him was alone and I consider

                                                     57
the main part of the assassination was under a real Israeli cover.” Udtaler Michel Smaha

omkring deres præsidents død, han er tilhænger af falangist partiet og har typisk forholdt sig negativt til palæstinensernes tilstedeværelse i Libanon. En mulig forklaring på hans mening, kan være at Israel ville legitimerer deres adgang til vest Beirut. Derefter indtog Israel vest Beirut for at ”Forhindre” et blodblad, men i stedet satte gang i et.”This happend time and time again, people were killed in residential buildings and the story is always the same. They are terrorist buildings. Large numbers of old people and children are brought to us. Then we hear on the radio that a building full of terrorist is was just being hit which is a lot of

          58
”Bullshit”!” Udtaler en Læge på et hospital formentlig i vest Beirut.

3.3.1.1 Sabra & Shatila massakren 1982

Flygtninge lejrene blev overladt til de kristne militser og de ventede ikke længe før de tog hævn.”On Wednesday September 15, in the evening hours. The northern commander general Amir Dolori met with the commander of the Phalangist and Col. Michel Aoun the head of the Lebanese army units in Beirut in which the northern commander pressed the Lebanese colonel to persuade the Lebanese echelons in the Lebanese government to approve the entry of the army of Lebanon into the camps” [59] siger Sharon i sin tale for den Israelske synagoge.

Han beskriver hvordan hævnen imod de civile blev planlagt. Med Sharons billigelse fik falangisterne grønt lys til at trænge ind og gøre lige hvad de ville med palæstinenserne i Sabra

& Shatila. Fra 15-17 September 1982 blev de to lejre omringet og kvinder, børn og ældre blev massakreret på værst tænkelige måder. I Israel var der mod demonstrationer og aggressive mennesker imod Sharon og Israels regering. I 1983 måtte Sharon gå af som forsvarsminister, andre blev ikke taget til ansvar. [60]

”We think that the Lebanese war was mainly caused by the aggravation of the internal conflict the increase of the movements for

55

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 8, tid: 29:09

56

Bender, Johan, side142

57

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 9, tid: 38:37

58

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 9, tid: 42:36

59

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 10, tid: 04:40

60

Traboulsi, Fawwaz, side 218-219

Side 13

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

13 change to remove the abominable sectarian sway over the political situation in the country

                                               61
and the Palestinian factor was contributory but not basic”

Udtalelse fra Nadin Adl El

Samad medlem af Lebanese communist party. Hans parti mente ikke at palæstinenserne var hovedfaktoren for krigen, men den udløsende faktor. Under overfladen var en masse sociale bevægelser som var utilfredse.

3.4 Borgerkrigen efter PLO’s uddrivelse fra Libanon

Efter Bachir’s død, trådte hans bror Amine el-Gemayel til posten som præsident 1982. Hans regering formåede at få kontrol over hele Beirut området men i september måned forsøgte de at tage over Shuf-området som var styret af druserne. De måtte opgive kampene, da Walid Jumblat’s ledelse var styrket. USA forsøgte at bombardere drusiske stillinger med uden held.

I januar og februar 1984 kæmpede shiitiske milits Amal kæmpede imod marionitterne omkring det game PLO område i vest Beirut. Amal ønskede større magt i Libanon, fordi de før har været overset og nu vil de have magt. De vandt vest Beirut med støtte fra Walid Jumblat og begyndte i 1985 at rense ud i de palæstinensiske lejre. Amal ville bestemt ikke tolerere at palæstinenserne måtte bære våben, det udløste en kamp imellem dem i juni-juli

1985 som blev bremset ved syrisk indblanding. Dog fik Amal deres vilje om de var den

                           62
kontrollerende magt i vest Beirut.

Hizbollah er et Iransk finansieret milits som blev oprettet i 1982 under borgerkrigen. Formålet med gruppens dannelse var at drive Israel ud af Libanon. Hizbollah er politisk støttet af Syrien og blev i slutningen af borgerkrigen kendt for sine kidnapninger af vestlige folk og deres anti-Israel ideologi. Det lykkedes dem at drive Israel ud i 1985 til Haddad land i

Sydlibanon, hvor SLA samarbejdede med Israel.^{63}

Fra 1986 til 1989 var der alliancer og kampe imellem en række militser. En særlig kamp var imellem Amal og Hizbollah omkring hvem der skulle være den ledende shiitisk milits og repræsentere shia befolkningen i Libanon. Desuden udbrød der kampe i den kristne lejr imellem falangisterne og Libanesiske front. De blev delt i to forskellige retninger. [64] I oktober 1989 blev Elias Hraoui [65] valgt som præsident og der indgået en aftale kaldet Taif aftalen, den gik ud på at sætte ende på den Libanesiske borgerkrig og sætte kurs imod fred og

61

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/ Episode 3, Tid: 5:39

62

Simonsen, Jørgen Bæk, side 47-48

63

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellemøsten/Mellemøsten_efter_1947/Hizbollah

Dato: Tid: 21.08
64

Traboulsi Fawwaz side 233-234

65

Elias Hraoui var kristen marionet.

Side 14

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

14 genopbyggelse af landet. Den blev underskrevet i Saudi Arabien af medlemmer i parlamentet i Libanon. Det var symbolet på enden af borgerkrigen. [66]

Kilde kritik af Dokumentariet ’The War Of Lebanon’

Kilden er en blanding af sekundærkilder og primærkilder, både samtidig med borgerkrigen og nutidig med politikerne i dag. Afsender er Al Jazeera, som er en 24 timers nyhedskanal placeret i Doha, Qatar. Modtagerne er en smal gruppe, evt. Politik interesserede eller studerende indenfor Mellemøstens historie. Dokumentariet er ikke tendentiøs dvs. At afsenderen har en bestemt holdning til borgerkrigen. Kilden er til at informere om hændelsen.

4. Vurdering af konsekvenserne af borgerkrigen

4.1 Konsekvenserne af borgerkrigen

Konsekvenserne for Libanon var store, de lå i ruiner, deres økonomi er smadret, folket har mistet deres kære og ingen har haft gavn af denne krig. Det er estimeret at ca. 71,328 mennesker blev dræbt og ca. 97,184 sårede i den 15 årige lange krig. [67] Omkring 1200 landsbyer i Libanon er blevet anslået at 80 at være delvist eller helt ødelagt. Det blev estimeret i 1977 at de materielle skader under borgerkrigen var til 18 mia. kroner. Der flygtede omtrent 1 million ud af de 3 millioner i borgerkrigen. De blev spredt overalt i verden.

En del veluddannede Libanesere er emigreret til lande som USA, Frankrig m.m. Og omkring hver tiende libaneser ser situationen i Libanon til at være for usikker at bygge sin fremtid på. [68] Den negative effekt på Libanon kan opdeles i tre kategorier. 1) En brøkdel af landets industri er kommet i gang igen efter krigen. Afvandringen fra landbrugsområdet til storbyerne har fjernet arbejderne fra fabrikkerne. Stigende pris på produkter fra landbrug. 2) Største delen som har søgt ind imod storbyerne har bosat sig hos familie og venner og ikke mange har fået arbejde. Mennesker som tidligere har bidraget til landets økonomi udgør nu en uproduktiv social byrde for samfundet. 3) Samfundet i Libanon er opdelt vertikalt dvs. enhver etnisk gruppe tager sig af sine egne. Da muslimerne under borgerkrigen flygtede til øst fra vest og omvendt de kristne flygtede fra vest til øst er landet ved at blive opdelt i to. Forstsætter denne tendens mister Libanon sit eksempel på et pluralistisk [69] samfund kan fungere. [70]

66

Traboulsi, Fawwaz, side 240

67

Traboulsi, Fawwaz, side 238

68

Skipper, Anne Mette: Libanon – Mennesker i borgerkrigen, Folkekirkens Nødhjælp, 1977, side 116-117

69

Pluralistisk samfund vil sige at flere forskellig har indflydelse på magtudøvelsen i landet.

70

Skipper, Anne Mette, side 117-118

Side 15

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

15

4.2 Situationen I dag

Under Taif aftalen i 1989 blev det besluttet at alle militser fra borgerkrigen skulle afvæbnes, en milits trodsede denne aftale nemlig Hizbollah. Den anden del af aftalen betød, at politiske magtfordeling skulle i fremtiden bestå af lige mange kristne og muslimske repræsentanter og begrænsning af præsidentens indflydelse i beslutninger. 1991 fik Syrien betydeligt en rolle i Libanons politik, da præsident Harawi formelt gav Syrien ret til at indblande sig. Den politiske situation op af det 20 århundrede var der stadig usikkerhed og utilfredshed om f.eks.

Syrien tilstedeværelse i Libanon. Syrien formindskede sit tilstedeværelse ved at trække ud af Beirut området, men de kristne forlangte fuld tilbagetrækning. Hizbollah sikrede sig retten til at kampen imod Israel og de blev senere en del af det politiske system. FN resolutionen i 2004 pålagde at alle fremmede tropper skulle trække sig ud. Minister præsident Rafiq Hariri, som før har været støtter af de syriske tropper ønskede i 2004 at de trak sig ud. Rafiq Hariri blev i

2005 dræbt ved et attentat og i 2005 trak Syrien sig ud. I dag har Hizbollah kæmpe magt, da de både har en plads i regeringen og i parlamentet. Hizbollah har siden 1990 optil 2000 kæmpet for at drive SLA og Israel som stadig var til stede i områder i Sydlibanon ud. Det lykkedes Hizbollah i 2000 at få dem drevet ud. I valgene 2005 fik Hizbollah en minister post.

Det var en begyndelse for ødelæggelse for det shiitiske folk og Libanon. I 2006 blev 2 Israelske soldater kidnappet i Sydlibanon, hvilket i gang satte en Israelsk Invasion og massivt luft angreb på Sydbeirut og hovedvejene til Damaskus og Sydlibanon. Hizbollah formåede at

                       71
sejre over stor magten Israel.

Hizbollah har for nyligt i januar 2011 ved premierminister valget væltet den tidligere regering med Saad Hariri søn af Rafiq Hariri, da han ikke ville tage afstand fra den internationale tribunat undersøgelse af hans fars død. Walid Jumblat som førhen har støttet Saad al Hariri har skiftet lejr og støtter Hizbollah’s kandidat Najib Mikati. Det giver Hizbollah flertal i parlamentet og kan indføre reformer. “Libanons aktuelle politiske system baseret på repræsentation af de mange religiøse grupper er åbenlyst ineffektivt og skaber en stivhed, der bremser en moderne udvikling af landet. Det religiøse burde komme i baggrunden for at give plads til en politisk konkurrence baseret på politiske-sociale programmer, skriver han til ekstrabladet.dk”. Hizbollah’s modernisering af National pagten skabte ikke begejstring men uroligheder på gaderne og dog mener den danske ambassadør i Libanon Jan Top Christensen ikke at det vil føre til ny borgerkrig. [72]

Derfor findes der stadig politiske spændinger, som lå til

71

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Mellemøsten/Irak%2c_Syrien_og_Libanon/Li

banon_(Historie) Dato: 19/12-2011 Tid: 14.09
72

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1494061.ece dato: 19/12-2011 Tid: 15.09

Side 16

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

16 grund i borgerkrigen kan også vurderes til at være tilstede i dag, PLO er forsvundet men en ny magt er kommet til nemlig Hizbollah. Deres Ideologi er islamisk baseret og meget Anti Israelsk, nogle kristne partier er imod dem og ønsker dem afvæbnet. Det ikke en let sag når Hizbollah er støttet af mange af Libanons befolkning, både shiitter og sunnier. PLO blev fordrevet fra Libanon, men Hizbollah er et Libanesisk parti som ikke kan fordrives nogle steder.

5. Konklusion

Der kan konkluderes at interne og eksterne faktorer har været med at bestemme Libanons skæbne allerede fra statsdannelsen. Interne faktorer som manglende reformer og manglende militær styrke i Libanon tillod infiltrering og påvirkning af eksterne faktorer. De eksterne faktorer er b.la. Palæstina-Israel konflikten som de blev inddraget i siden PLO’s tilstedeværelse i Libanon. PLO’s rolle i konflikten blev den udløsende faktor som satte ild til bålet, dog var en række andre faktorer vigtigere b.la. Syrien invasion og politiske rolle optil

2005 og Israelsk invasion og tilbage trækning i 2000. De fremmede invasioner i landet har sat sit præg. PLO blev nemt syndebukken for alt Libanon har været udsat for, men det vil ikke ændre historien i dag. I dag er Hizbollah et meget magtfuldt parti og milits i Libanon, og har en del tilhængere fra de forskellige religiøse grupper. Hizbollah har politisk magt og militær magt i Libanon, det kan godt drages i sammenligning med PLO’s magt i 70’erne. PLO var meget anti-Israelsk og ligeledes er Hizbollah. Sidst kan konkludere at der i dag findes politiske spændinger, som også lå til grund for borgerkrigen , dog med andre medspillere.

Hvis jeg skulle skrive min sso om vil jeg helst have grænset mig i en vis periode i den Libanesiske borgerkrig, fordi jeg har undervurderet dens omfang. Jeg har valgt at besvare min problemformulering så godt jeg kunne med de givne antal sider.

Side 17

Amani Saad SSO Historie B

2.k Frederiksberg Hf-kursus

17

6. Litteraturliste

Bender, Johan: Palæstina problemet i fortid og nutid, Gyldendals forlaget, 1986

Khalidi, Walid, Conflict and violence in Lebanon: Confrontation in the Middle East, Center for international affairs Harvard University, 1979

Rabinovich, Itamar: The War for Lebanon , Cornell University Press, 1985

Simonsen, Jørgen Bæk: Borgerkrigen i Libanon, Baggrund og forløb, Folkeligt Samvirke,

1986

Skipper, Anne Mette: Libanon – Mennesker i borgerkrigen, Folkekirkens Nødhjælp, 1977 Traboulsi, Fawwaz: A history of modern Lebanon, Pluto Press, 2007

Websider:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1494061.ece Dato: 19/12-2011 Tid: 15.09

http://justice4lebanon.wordpress.com/2007/04/23/al-jazeeras-the-war-of-lebanon/
Dato: 13//12-2011, Tid: 11.00.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Mellemøsten/Irak%2c_Syrie
n_og_Libanon/Libanon_(Historie) Dato: 19/12-2011 Tid: 14.09