SSO om Jehovas Vidner

Indledning

Jeg valgte emnet Jehovas Vidner, da jeg synes, minoritetsgrupper er et spændende emne, som siger noget om mennesker, der har andre tanker og sætter pris på andre ting. Indeunder mit emne har jeg valgt forfølgelsen af Jehovas Vidner under 2. verdenskrig i Tyskland, hvor nazismen og Hitler reagerede. I opgaven kommer jeg ind på årsagerne til disse forfølgelser, og hvad det har gjort ved Jehovas Vidner. Mine kilder har jeg fået fra både internettet på historiske hjemmesider, og fra bøger der handler om Jehovas Vidner.

Jehovas Vidners oprindelse

Jehovas Vidner opstod i 1881, grundlæggeren var amerikaneren, Charles Taze Russell. Han skrev sine egne fortolkninger af Biblen, da han mente, at flere af de store kirker havde forvrænget Biblens budskab. Det startede som en bibelstudiekreds, men senere hen, da bibelstudiekredsen bredte sig mere og mere, var deres mission at udbrede sig og udbrede deres tro. Bevægelsen tog navneforandring i 1931 fra ”Bibelstudenterne” eller ”Russellitterne” til ”Jehovas Vidner”.

Forfølgelsen af Jehovas Vidner

Under nazi tiden i Tyskland ville Jehovas Vidner gerne være i fred og dyrke deres tro. De var hverken for, eller imod nazisterne. De ville gerne forkynde, praktisere og udbrede deres tro. Da Hitler kom til magten i 1933, var der omkring 25.000 medlemmer af Jehovas Vidner. Tyskerne troede, at Jehovas Vidner var en religiøs sekt, og havde de samme meninger og tanker som jøderne, dette gjorde at de hurtigt blev diskrimineret ligesom jøderne. Et af de første problemer var, at Jehovas Vidner ikke ville sværge troskab til Hitler, da de mener at Jehova, Gud, er den eneste og øverste suveræne magt, der findes. Jehovas Vidner er neutrale i politik. De stemmer ikke, og derfor gav det dem også problemer med Hitler og nazisterne.

Kæmpede for religionsfrihed

De kæmpede for deres religionsfrihed, deres ret til at missionere og forkynde deres tro. Dette gjorde, at de sendte breve til Hitler og den tyske regering. De afviste, at de arbejdede sammen med jøderne og ville ikke have disse beskyldninger på sig. Hitlers reaktion på dette var vrede, og han ville have Jehovas Vidner udryddet. Efter fire måneder blev Hitlers magtord sat i kraft. Jehovas Vidner blev anklaget for pacifisme og for at være en antimilitær organisation. De var nu beskyldt for at være mod nazisterne, uden at være det. Hvis nazisterne fandt medlemmer af Jehovas Vidner, blev de dømt og sat i fængsel, eller blev sat i en kz-lejr.