SSO om Det Tredje Rige

Side 1

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

1

Abstract

This study will examine the Nazi ideology and how Hitler managed to get so much power in Germany in the period of Further on will the attached source be identified with a focus on Hitlers vision of breeds. Later in this study you’ll find a discussion of how the National Sozialistische Deutshe Arbeiter Partei’s (NSDAP) takeover was possible and how they succeeded.

Side 2

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

2

Indholdsfortegnelse

Abstract..................................................................................................................................

Indholdsfortegnelse..............................................................................................................2 Indledning............................................................................................................................ 3 Problemformulering............................................................................................................. 3 Redegørelse..........................................................................................................................3 Analyse.................................................................................................................................8 Diskussion..........................................................................................................................13 Konklusion......................................................................................................................... 17 Litteraturliste...................................................................................................................... 19

Side 3

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

3

Indledning

Jeg har valgt at fordybe mig i dette emne, da jeg synes, at det er forbløffende, hvad Hitler formåede at udrette med hans politik og magt. Jeg undrer mig dog over, at Hitler kunne få en hel befolkning med på hans vilde ideologi og hans politik. På den måde som han kunne holde taler på, virkede det til, at han kunne forføre hele det folk, som han stod foran. Et eller andet sted er jeg også fascineret over, at det overhoved kunne lade sig gøre, at han kunne vende så meget rundt på tyskernes måde at se verden på, og få dem til at tro på et tysk verdensherredømme, herunder at udryddelsen af jøderne var nødvendigt. Jeg vil i denne opgave derfor se nærmere på, hvordan det lod sig gøre, at Hitler og NSDAP kom til magten i 1933, men også hvordan de kunne bevare denne magt.

Redegørelse

I dette afsnit vil jeg redegøre for den nazistiske ideologi og nazisternes magtovertagelse i Tyskland i perioden fra

Redegørelse for nazismens ideologi.

Nazismen ser fundamentalt mennesket som ulige og forkaster dermed ideen om det frie og lige menneske, og dermed de grundelæggende demokratiske rettigheder. I nazismen skal demokratiet erstattes med en autoritær stat, ledet af kun én mand med alt ansvar og autoritet, han skal tage vare på statens interesser og have fuldkommen lydighed fra folket.

Nazismen var meget præget af naturforskerens Charles Darwin’s hovedværk; “On the Origin of species by Means of Natural Selection”. [1]

Han mente, at dyrearterne blev udviklet af naturen således at de bedst tilpassede, klogeste og stærkeste, ville overleve bedst i den evige kamps verden, og derved føre arten videre, gøre den stærkere og bedre.

Denne tankegang fik nazisterne overført til mennesker, og ifølge denne socialdarwinisme var de stærke førere og de svage måtte underkaste sig dem, og gøre hvad de befalede.

Herudover mente nazismen også, at der var stor forskel på racerne, da den ariske og dermed tyske race, var andre racer overlegne. Kun den ariske race kunne bære den tyske kultur, og hvis man blandende den ariske race med f.eks. den jødiske, ville det betyde den

1

Det tredje rige, s. 31

Side 4

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

4 tyske kulturs undergang. Grunden til at den ariske race var overlegen, mente nazisterne var fordi, at de kunne sætte egne interesser til side til fordel for fællesskabet og dermed samfundet. Jøderne derimod var undermennesker, der var egoistiske og dermed kun ville skade samfundet.

Det var føreren der i den nazistiske ideologi, tog ansvar for og definerede folkets interesser. Det var føreren som udsendte ordre og havde det fulde ansvar, det var ham som havde ansvaret for staten.

Føreren og hans tilhørende store autoritet og betingelsesløse lydighed, blev noget meget

                        2
centralt og vigtigt i nazistaten.

Nazisternes magtovertagelse i perioden

I 1924 blev Hitler løsladt fra fængslet. Hitler var havnet i fængslet efter det mislykkede Ølstuekup i 1923, hvor Hitler havde ment, at tiden var inde til at vælte den demokratisk valgte regering i Bayern og derefter Berlin, hvor han ville lade nazisterne marchere til Berlin, ligesom fascisterne havde gjort i Rom med Mussolini i spidsen. Der var stor krise i Tyskland på dette tidspunkt, pga.af den franske besættelse af Ruhr området samt en voldsom inflation, hvilket gjorde samfundet og demokratiet usikkert og uroligt. [3] Imens Hitler var i fængsel, var NSDAP (National Sozialistische Deutshe Arbeiter Partei) gået mere eller mindre i opløsning. NSDAP var en fortsættelse af det oprindelige parti DAP, der havde et partiprogram på 25 punkter, hvor bl.a. racelæren var en del af partiprogrammet.

Den 27. februar 1925 fik partiet igen Hitler som leder og han holdte en tale for ca. 4.000 nazister, hvor han kom med trusler mod jøderne, kommunisterne og den demokratiske forfatning. For denne tale fik han 2 års forbud mod at tale offentligt, hvilket er et stort handicap som politiker. Han blev nødt til at overholde dette, da han var på prøveløsladelse. Nazistpartiet blev organiseret igen, og de oprettede også en

5

“skyggeregering”, som ville være den, der overtog ledelsen af Tyskland, når partiet kom til magten. Organisationerne Hitler Jugend og Bund Deutscher Mädel blev også dannet.

Men uheldigvis, for NSDAP, var det begyndt at gå bedre i Tyskland med hensyn til

2

Det tredje rige s. 31

3

Det tredje rige s. 27

5

Det tredje rige s. 29-30

Side 5

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

5 økonomien, arbejdsløsheden, osv. Dette var skyld i, at der ikke længere var en særlig stor tilgang til NSDAP. I 1926 havde partiet ca. 17.000 medlemmer, men Hitler var nødt til at overholde sit forbud mod at tale offentligt, da han kunne risikere at blive udvist af Tyskland, og sendt tilbage til Østrig, da han endnu ikke var tysk statsborger. Ved valget

1926 fik nazistpartiet kun 2.6% af stemmerne, og partiet kom derfor ikke nærmere

magten.^{6}

Men på Wall Street i New York den 29. oktober 1929 kollapsede børsen med store følger for hele verden. Dette kunne få Hitler og hans parti på banen igen. De nationale regeringer havde ingen kontrol over disse økonomiske kræfter, og i stedet for at prøve at løse det hele i fællesskab, lavede de hver især importbegrænsninger, der forværrede den økonomiske situation. Økonomien i Tyskland var sårbar, da den var baseret på amerikanske lån og meget afhængig af udenlandshandel. Da Tyskland ikke kunne låne længere, og ikke havde eksportmuligheder, gik erhvervslivet i stå, hvilket medførte en eksploderede inflation. Her så Hitler en ny chance. 1930 gav regeringen op, og der blev udskrevet valg den 14. september 1930. [7]

Hitler rejste landet rundt, for at holde sine medrivende taler, selvom han ikke kunne stille op til valget som kandidat. Han lovede de arbejdsløse arbejde, at afslutte klassekamp og bekæmpe korruption, osv. Derudover gik han hårdt til angreb på det spæde demokrati, og hvordan det havde fejlet. I hans retorik kørte han også hårdt på, at det var socialdemokraternes skyld med Versaillestraktaten, og det derfor var socialdemokraterne, der var skyld i de hårde krigsskadeerstatninger som Tyskland skulle betale. Socialdemokraterne havde derfor været kujoner og stukket halen mellem benene, selvom man godt kunne have vundet 1. verdenskrig - påstod nazisterne.

Han ville gøre hæren større og genskabe det tyske riges storhed. [8] Den 14. september

1930 var der valg, og NSDAP fik mere end 18% af stemmerne. Partiet gik fra at være et af de mindste partier til at blive det næststørste i Tyskland.

I 1932 stillede Hitler op som kandidat til valget den 31. juli, fordi han nu havde tysk statsborgerskab, han opnåede dog ikke rigskansler posten. Men han sikrede nazistpartiet en god fremgang, således at NSDAP nu var det største parti i rigsdagen.

Herefter blev rigsdagen handlingslammet, da flertallet i rigsdagen ikke ønskede at støtte

6

-http://www.aerenlund.dk/historie/hitler1.html - 15/12 Kl. 16.20

7

http://www.aerenlund.dk/historie/hitler1.html - 15/12 Kl. 16.20

8

Det tredje rige. S. 40-42

Side 6

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

6

Hitler som rigskansler, men heller ikke kunne finde flertal for andre. Der blev derfor endnu engang udskrevet valg til d. 6. november 1932.

Hitler blev lovet, at han kunne blive rigskansler, hvis han kunne få et flertal i rigsdagen, af den aldrende præsident, hvilket han ikke kunne. Han mente dog stadig, at det var ham,

                       9
som skulle være rigskansler.

General von Schleicher blev i stedet valgt, men at vælge en general til en politikers plads som leder af republikken, var ikke nogen særlig god idé. Allerede den 28. januar 1933 bad præsidenten von Papen om at forhandle med Hitler, og dette medførte at Hitler blev rigskansler.

Dette var blot begyndelsen på den nazistiske magtovertagelse. Hitler fik først sin absolutte magt, da rigsdagen med to tredjedeles flertal vedtog bemyndigelsesloven.

Denne lov gav regeringen ret til at lave love uden at have behov for rigsdagens samtykke. [10] Efter dette var Hitlers politiske kurs fra 1920’erne, at føre nazisterne til magten tilendebragt, og udviklingen af den nazistiske stat udviklede sig herfra. Nu skulle de sørge for at beholde den, så de kunne opbygge deres nazistat. Politiske modstandere, socialdemokrater og kommunister, blev til sendt til koncentrationslejre, fagforeninger blev opløst, og deres formuer blev beslaglagt.

Senere i 1933 forbød nazisterne deres politiske modstandere ved at gøre socialdemokratiet forbudt på grund af statsfjendtlig virksomhed, og havde dermed tilintetgjort den nazistiske fjende. Alle mindre partier valgte selv at gå i opløsning efter det nazistiske pres, og allerede 5 måneder efter at Hitler var blevet udnævnt til rigskansler, var det eneste parti i Tyskland NSDAP.

Efter at partiet havde fået alt magt, blev partiets nationale- og sociale sider igen sat til diskussion. Hitler stod selvfølgelig på den nationale fløj, mens den sociale fløj blev støttet af SA og anført af Strasser. Den sociale-fløj og SA truede Hitlers store magt. SA-lederen mente, at han havde ret til at blive øverstbefalende for SA og rigsværnet, da SA havde banet vejen for nazisternes magtovertagelse, imens ville Hitler alt andet end en socialistisk revolution. [11] Den nazistiske revolution nåede sit foreløbige klimaks, da

9

Det tredje rige, s. 42-43

10

Det tredje rige s. 46-47

11

http://www.aerenlund.dk/historie/hitler1.html - 15/12 Kl. 16.20

Side 7

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

7 rigspræsidenten var døende i 1934. Det værste der kunne ske for Hitler var, at det kunne medføre et nyt præsidentvalg, hvor der kunne blive valgt en præsident, som ikke ville tillade nazisternes politik. Derfor måtte Hitler opnå så meget støtte som muligt, så han selv havde mulighede for at kunne blive valgt som rigspræsident. Hitler havde allerede rigsværnets støtte for præsidentkandidatur, hvis SA blev fjernet. Den 30. juni 1934, også kendt som “de lange knives nat” (et nazistisk udtryk), blev hele SA-ledelsen myrdet. Igen var Hitlers modstander tilintetgjort, men SA fortsatte med at eksistere, dog uden politisk kraft. Den 1. august 1934 blev Hitler valgt til rigspræsident, da rigsværnet skrev en lov som lød “Rigspræsidentens embede forenes med rigskanslerens. Som følge heraf overgår de beføjelser, rigspræsidenten hidtil havde haft, til Føreren og Rigskansleren, Adolf Hitler”. [12] På mindre end to år havde de gennemført “Den nationale rejsning”, og dermed bygget en nazistisk stat med alt magt til statens leder; Adolf Hitler. Rigsdagen udskiftede alle statslige og offentlige stillinger med nazister, lovgivningsmagten var også domineret af nazister.

Nogen af de gode ting der skete for den tyske befolkning i perioden var, at arbejdsløsheden faldt samt at landets årlige vækstrate var 8%, hvilket ikke tidligere var set i landet, dermed steg levestandarden, og man kunne igen være stolt over at være tysker. Dette skete bl.a. ved at igangsætte store offentlige byggerier, øge den militære oprustning, samt at få kvinderne til at blive hjemmegående. 1936 var industrien næsten det samme som i 1929, størstedelen af befolkning havde arbejde. Arbejdsmarkedet var

                     13
endelig blevet stabilt igen.

Ud over at kunne styre staten med hård magt, da Hitler havde magten over politiet, militæret, dommerne samt resten af det offentlige system, arbejdede Hitler også med den åndelige mobilisering af tyskerne, dvs. vha. den bløde magt. Den åndelige mobilisering skete bl.a. ved nazificering af skolesystemet, tvangsdeltagelse i Hitler-Jugend, ensretning af kunsten, samt censur i medier med dertilhørende propaganda. [14]

Analyse

Med fokus på Kampen mellem racerne vil jeg analysere Hitlers syn på racer.

12

Det tredje rige s. 47-51

13

Det tredje rige s. 55-56

14

Det tredje rige s. 57

Side 8

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

8

Ved et partistiftende møde for DAP i februar 1920 fremlagde Hitler et nyt partigram bestående af 25 punkter. Efterfølgende i august 1920 ændrede partiet navn til National Sozialistische Deutshe Arbeiter Partei (NSDAP). [15] I partiprogrammet fremgår det tydeligt, at nationalitets- og racespørgsmålet var en vigtig mærkesag for partiet, hvilket betyder, at Tyskland kun skulle være for personer der gavnede landet, dvs.

folkefæller ”Kun folkefæller kan være statsborgere. Folkefælle er kun den, der har tysk blod i årerne uden hensyntagen til konfession (trossamfund). Det er derfor umuligt for en jøde at være folkefælle.” [16] Derudover nævnes der også i punkt 7, i partiprogrammet, at ”Såfremt det ikke er muligt at ernære hele statens befolkning, skal borgere fra andre nationer udvises af riget” [17]. Der skal derfor ifølge NSDAP være et klart skel mellem tyske statsborgere og personer som ikke er tyske statsborgere, hvilket også begrundes yderligere i punkt 8 og 9 i partiprogrammet [18].

I 1923 mislykkedes Hitler med det såkaldte ”Ølstuekup”, hvor Hitler erklærede sig selv som leder af en ny national regering for Tyskland. Hitler blev i denne forbindelse anholdt, og dømt til fængsel i 5 år. Allerede efter 13 måneder blev han dog løsladt igen. I forbindelse med hans fængselsophold skrev Hitler Mein Kampf, der udkom i 1925. I bogen beskriver han hans politiske og ideologiske holdninger, samt hans holdninger til forskellige områder af livets forhold. Det er også i Mein Kampf at Hitlers verdensopfattelse træder tydeligt frem, da den er præget af anti-marxisme, anti-semitisme samt ideen om det tyske Lebensraum [19]. Mein kampf var også med til at legitimere NSDAPs partiprogram, der stort set stod uændret som grundstamme for partiet fra

20

.

I Mein Kampf findes der et fyldestgørende tekstafsnit om Hitlers tanker omkring

                                              21
racelæren. Racelæren beskrives i Kampen mellem racerne

, hvor begreberne over- og underracer fremkommer. Racelæren bruges til at argumentere for Hitlers ønskede samfundsudvikling og af skabelsen af et tysk folkefællesskab.

Racelæren var en vigtig del af den nazistiske ideologi, og for Tysklands genrejsning efter

15

Det tredje rige s. 25

16

Det tredje rige s. 133

17

Det tredje rige s. 133

18

Det tredje rige s. 133

19

Det tredje rige s. 29-30

20

Det tredje rige s. 26

21

Udleveret bilag: Kampen mellem racerne

Side 9

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

9

1. Verdenskrig, Den tyske nations genrejsning kan ikke længere ske uden den klareste erkendelse af raceproblemet, og dermed af jødespørgsmålet” [22]. Dette begrundes både ud fra biologiske-, religiøse-, historiske- og kulturelle årsager, hvilket jeg vil komme ind på herunder.

Den nazistiske ideologi var bl.a. inspireret af socialdarwinismen, hvor de svage i samfundet måtte underordne sig de stærke, hvilket betød at samfundet måtte ledes af de bedst egnede, og at der måtte være en stærk leder for samfundet, der skulle træffe

            23
beslutningerne .

Han skriver om dette i Kampen mellem racerne, at ”Enhver krydsning mellem to ikke lige højtstående væsner resulterer i en mellemting mellem de to forældre” [24], dette er en klar biologisk argumentation ud fra den darwinistisk teori fra On the Origin of Species by Means of Natural Selection. Han bruger her som eksempel dyrenes verden, hvor man ikke ser, at arterne blander sig, og hvis de gør højner det sandsynligheden for en mindsket frugtbarhed, alvorlige sygdomme, osv. Man skal derfor sørger for ikke at blande de forskellige racer, da naturen ellers vil straffe dette.

Dette fører han videre over i en kulturel argumentation ”Den stærkeste skal herske og ikke smelte sammen med den svage, så at den derved ofrer sin egen storhed” [25] og videre skriver Hitler ”Hver gang arierne blander sig med lavere folkeslag, bliver resultatet kulturbærerens undergang” [26]. Her argumenterer han med eksempler fra emigrationen til Amerika, hvor han mener, at der tegner sig et tydeligt billede af, at i Nordamerika har arierne ikke blandet sig med de indfødte, hvorimod i Syd- og Mellemamerika her har de romanske indvandrere blandet sig med de indfødte. Dette har betydet, at i Nordamerika er arierne blevet herre over kontinentet og udviklet landet økonomisk og kulturelt, mens dette ikke er tilfældet i Syd- og Mellemamerika. Et for Hitler tydeligt eksempel på, hvad der vil ske ved racekrydsning.

Han fortsætter også med at argumentere ud fra et religiøst synspunkt ”At hidføre en sådan udvikling vil sige det samme som at synde mod den evige skabers vilje” [27], dvs. at Hitler

22

Kampen mellem racerne s. 140, spalte 1

23

Det tredje rige s. 31

24

Kampen mellem racerne s. 137, spalte 1

25

Kampen mellem racerne, s. 137, spalte 2

26

Kampen mellem racerne, s. 137, spalte 2

27

Kampen mellem racerne, s. 137, spalte 2

Side 10

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

10 mener, at det vil være syndigt med racekrydsning, da man så ikke vil følge Guds vilje, hvis mennesket begynder at sænke sin egen races niveau, samt opnår en legemlig og åndelig tilbagegang ved denne krydsning.

Hitler kommer også med historiske argumenter ”Alle fortidens store kulturer gik til grunde, fordi den oprindelige skabende race døde af forgiftet blod” [28] derfor udleder

han ”For at bevare en bestemt kultur, må bevare det menneske, som har skabt det”^{29}. Han

argumenterer herefter med, at arierne ikke er overmennesker, kulturdannende og har opbyggende evner pga. intellektuelle egenskaber, men fordi arierne ”lader jeg’ets interesser træde i baggrunden af hensyn til samfundets bevarelse, er virkelig den første forudsætning for al ægte menneskelig kultur” [30]. Med dette mener Hitler, at de ariske tyskere er overmennesker, da de evner, at sætte egne interesser og personlige meninger til side, for at tjene det almene og samfundets bedste. Denne offervilje for at kulturen kan bestå, har de ariske tyskere ”thi den alene har af en ren ånd skabt den produktive kraft, som ved enestående sammensmeltning af brutale knytnæve og genial intelligens har rejst

mindesmærker for den menneskelige kultur”^{31}.

Kampen mellem racerne er en del af Mein Kampf, der som tidligere beskrevet, skulle være med til at forklare og legitimere den nazistiske ideologi, og dermed partiprogrammet for NSDAP. Hitler mener ifølge Kampen mellem racerne, at arierne er kulturelt overlegne og dermed overmennesker, hvorimod især jøderne skulle fremstå som undermennesker, dette kom til udtryk ved blodfællesskab [32]. Til forskel fra fascismen, var det bærende element hos nazisterne racelæren, da Hitler mente, at arierne var bærere af den tyske kultur, og ved en blanding mellem arier og jøder, ville dette betyde den tyske kulturs undergang, da jøderne ikke var i stand til at tænke på fællesskabet, da de havde en

            33
egoistisk natur .

Man ser i teksten Kampen mellem racerne også tydelige eksempler på begrundelsen for en stærk førerkultur. Denne førerkultur lå ikke langt fra tyskerne, da Tyskland havde

28

Kampen mellem racerne, s. 138, spalte 1

29

Kampen mellem racerne, s. 138, spalte 1

30

Kampen mellem racerne, s. 138, spalte 2

31

Kampen mellem racerne, s. 139, spalte 1

32

Det tredje rige, s. 75

33

Det tredje rige, s. 31

Side 11

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

11 været et Kejserrige indtil 1918, denne periode lå stadigvæk ikke langt fra tyskerne, hvor mange i militæret, dommere og embedsmænd havde været en del af Kejserriget, og ikke var blevet skiftet ud efter demokratiet og Weimarforfatningens indførelse i Tyskland [34].

Derudover havde mange menige tyskere også svært ved at forstå det tyske nederlag i

1918, da de ikke havde oplevet kampe på tysk grund, og dermed opstod myten om, at det var den socialdemokratiske regering der havde dolket den tyske hær i ryggen, og den tyske hær derfor godt kunne have vundet 1. Verdenskrig [35]. Det kan derfor udledes, at det bl.a. er disse konservative følelser Hitler spiller på i Kampen mellem racerne, når han

                             36
skriver, ”Den stærkeste skal herske”

. Denne førertanke, ses også videre ved ”man indordner sig og sin virksomhed inden for helhedens rammer, ikke blot til sin egen, men til alles fordel” [37], her hentyder Hitler til organismeteorien, hvor enhver har en bestemt plads og opgave i samfundet, og at alle var afhængige af hinanden og dermed uundværlige [38]. Som tidligere skrevet er det kun overmenneskerne der har denne evne til at ofre sig for fællesskabet, da undermennesker, herunder jøder, er egoistiske og snyltere.

Men i organisme teorien, må der nødvendigvis også være en stærk leder, der fører folket efter samfundets bedste, hvilket Hitler beskriver således, ”Intet er muligt, hvis ikke én vilje befaler, så alle andre må adlyde, begyndende oppefra og sluttende længst nede” [39].

Denne stærke leder, skulle også tilføre den tyske befolkning et folkefællesskab og åndelig mobilisering, omkring traditionelle og tyske dyder, f.eks. disciplin, folkefællesskab, heroisme, og fædrelandskærlighed, for at få befolkningen til at bakke op om krigsdeltagelse. Dette betød også, at bl.a. jøderne ikke måtte være med til at skade denne

                 40
åndelige mobilisering .

Racelæren er med til at legitimere en stærk leder og fører for den ariske race, mener Hitler, ud fra biologiske-, historiske-, kulturelle- og religiøse betragtninger. Det er også denne førerdyrkelse man så, stort set fra start af Hitlers indtræden i politik ved bl.a. en

                 41
stærk paradedisciplin .

34

Det tredje rige, s. 29

35

Det tredje rige s. 16

36

Kampen mellem racerne, s. 137, spalte 2

37

Kampen mellem racerne, s. 138, spalte 1

38

Det tredje rige s. 32

39

Det tredje rige s. 31

40

Det tredje rige s. 58

41

Det tredje rige s. 26

Side 12

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

12

Hitlers beskrivelse af racelæren, skulle også bruges til tyskernes kamp for Lebensraum [42], hvilket sås ved Rhinbesættelsen i 1936, indlemmelsen af Østrig i 1938, Sudeterlandet i

1938, osv. Han skriver i Kampen mellem racerne at ”Den, er vil befri det tyske folk fra dets nuværende ytringer og udyder, som er fremmede for dets oprindelige væsen, må først befri det fra den fremmede ophavsmand til disse ytringer og udyder” [43]. Dette kan tolkes som, at det er vigtigt, at det tyske folk ikke bliver påvirket af dårlige ydre tanker, der ifølge Hitler ikke var tyske, såsom f.eks. tankerne om individualisme og lighed mellem racer. Tyskere skulle derfor høre hjemme i den tyske nation og stat, og grænserne måtte derfor flyttes herefter for at tyskerne kunne komme hjem til Tyskland. Men også for at skabe Lebensraum til at gro og vokse som nation med deres overlegne kultur.

Jødeforfølgelserne og Nürnberglovene fra 1935 bygger også på denne tankegang, hvor det tyske blod skulle beskyttes for at det tyske folk kunne bestå, da jøderne ifølge tidligere beskrevet, var undermennesker der vil skade det tyske folk og kultur [44].

I teksten Kampen mellem racerne ser man også en tydelig afstandtagen fra demokrati og menneskerettigheder. Dette begrundes bl.a. ved organismeteorien, hvor alle har en bestemt plads i samfundet og den bedst egnede leder og fører landet. Her vil den demokratiske tanke om parlamentarisme ikke give mening, da det ville svare til, at hænder og fødder gav hjernen ordrer. Flerpartisystemet vil også kun føre til kaos og konflikter, og man ville derfor gå på kompromis med ariernes overlegne kultur, hvor mennesket ikke handler ud fra egoisme men ud fra fællesskabets bedste, som lederen er

                       45
den bedst egnede til at styre.

Men også frihedsrettigheder stammende fra bl.a. den franske revolution, omhandlende personlig frihed, og at det enkelte menneske er unikt med lige muligheder, der stammer fra den liberalistiske ideologi, kan ikke lade sig gøre i den nazistiske ideologi og i Kampen mellem racerne. Her argumenteres der nemlig ud fra, at forskellige racer ikke er lige, og at friheden for arierne kun kommer til udtryk ved at ofre sig for samfundet. Det er også samfundet, og dermed føreren, der i den nazistiske ideologi skal tage stilling til,

42

Det tredje rige s. 82

43

Kampen mellem racerne, s. 139, spalte 2

44

Det tredje rige, s. 76

45

Det tredje rige, s. 32

Side 13

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

13 hvad der er rigtig og forkert kunst, arkitektur og historie, hvilket fratager den enkelte muligheden for at tage kritisk stilling [46].

Delkonklusion

Kampen mellem racerne, skrevet af Hitler i 1925 i bogen Mein Kampf, hvilket betyder at det er en ægte primærkilde som er en førstehåndsberetning. Hitler har skrevet Mein Kampf, for at legitimere NSDAPs ideologi og partigram. Han begrunder i denne tekst, vigtigheden af ikke at blande racerne, da den ariske race er overlegen, og ved racekrydsning derfor vil gå til grunde som kultur, hvilket begrundes både ud fra biologiske-, historiske-, kulturelle-, og religiøse begrundelser. Der ses i teksten også begrundelser for nødvendigheden af en stærk fører til at lede det tyske samfundet, for at den tyske kultur og race fortsat kan bestå, dette fordi at den ariske race har evnen til at ofre sig for samfundets fælles bedste, hvilket undermenneskerne, herunder jøder, ikke har.

I teksten ser man også begrundelser for de senere jødeforfølgelse i Nürnberglovene og ideen om Lebensraum. Derudover må liberale og demokratiske tanker vige til side, for det større formål, at skabe et folkefællesskab for den tyske race.

Diskussion

I dette afsnit vil jeg diskutere, hvordan det kunne lade sig gøre, at det

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) kom til magten i Tyskland.

Hitlers kamp for at komme til magten, nød godt af børskrakket d. 29. oktober 1929 på Wall street. Børskrakket betød stor arbejdsløshed i Tyskland og inflationen steg hastigt, dvs. at tyskernes penge blev mindre værd, og de normale dagligvare blev dyrere. [47] Derudover fik tyskerne også sværere ved at finde arbejde og arbejdsløsheden steg kraftigt.

Dette har betydet, at de almindelige tyske arbejdere havde meget svært ved at få deres hverdags- og familieliv til at hænge sammen. Denne situation mener jeg, at Hitler var god til at udnytte i hans projekt for at komme til magten. Først og fremmest udpegede han syndebukke, og skød skylden på bl.a. socialdemokraterne og kommunisterne, som han mente var skyld i Versailles traktaten, derudover beskyldte han jøderne for at være

46

Det tredje rige, s. 58

47

Det tredje rige, s. 37

Side 14

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

14 økonomisk grådige undermennesker, der forsøgte at ødelægge den tyske kultur jf.

racelæren. Her udnyttede han frygten hos befolkningen og erhvervsdrivende for en kommunistisk revolution, som var sket i 1917 i Rusland. Men han udnyttede også den stærke antisemitisme, der ikke kun herskede i Tyskland men hele Europa. Med disse syndebukke kunne Hitler konstant være med til at skabe et konkret fjendebillede hos den enkelte tysker.

Hitler var en god kommunikator, som forstod at sælge sit budskab til de mennesker han talte overfor, om det så var arbejdere eller bønder, og med denne evne rejste han land og rige rundt for at formidle hans ideologi og parti. Så med Hitlers medrivende taler om, at tyskerne var et specielt og unikt folkefærd, samt hans evne til at skabe fælles fjendebilleder for dem og love dem et folkefællesskab, kunne han forføre folket. Imens kunne de andre enkelte partier ikke finde ud af at samarbejde om at modarbejde Hitler, i stedet modarbejdede de hinanden. Derudover evnede de andre partier heller ikke at komme med løsninger på den økonomiske situation i landet. Dette kunne være en af grundene til, at den normale tysker blev mere og mere overbevist om, at Hitler havde ret.

Hitler fremførte konstant holdninger om, at demokratiet ikke fungerede, og at der i stedet skulle en stærk leder og parti til, for at få styr på situationen. Jeg vil mene, at der efter så få års demokrati i Tyskland, stadig var mange almene tyskere der tvivlede på det demokratiske system, og derfor så nogle bedre alternativer hos Hitler. I 1932 fik NSDAP og Hitler flertallet i rigsdagen og i 1933 blev Hitler rigskansler. Herefter gik der få år inden de havde tilintetgjort deres politiske modstandere og havde fået magt over både det demokratiske system, politiet, militæret, SA og SS. [48]

Efter 1933 sad Hitler på hele magtens tredeling, dvs. domstole, lovgivning og regering, nazisterne styrede alt, hvilket betød, at det nu var et diktatur, da Hitler havde enevældige magtbeføjelser. Man skulle være nazist for at have en offentlig stilling, dvs. embedsmænd og dommere blev udskiftet med nazister, lovgivningsmagten var styret af nazistpartiet, da der ikke var andre partier tilbage, og Hitler sad på regeringsmagten.

Fra og med dette tidspunkt styrede nazisterne landet med rå fysisk magt, hvis ikke der blev gjort, som der blev sagt. Den hårde magt som Hitler var i besiddelse af med politiet og militæret, kunne derfor med trusler og terror være med til at skabe orden og ro.

48

Det tredje rige, s. 42-43

Side 15

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

15

Jeg vil mene, at Hitlers aggressive kommunikations- og talemetoder, hvor han på overbevisende facon skabte helte- og fjendebilleder, samt derudover udnyttede de historiske og politiske problemer for landet har en stor del af æren for, at Hitler kom til magten. Befolkningen havde ikke oplevet, at demokratiet kunne være med til at løse den almene borgers behov for at få arbejde og mad på bordet til sine børn. Og da demokratiet endnu ikke havde rodfæstnet sig hos befolkningen, da det endnu var meget nyt, så en stor del af befolkningen ikke de store problematikker ved en anden styreform, de fleste havde før levet i et kejserrige. Hitler var derfor dygtig til at udnytte denne manglende tro på demokratiets styrker og muligheder, og befolkningen så det måske ikke nødvendigvis som en naturlig rettighed at have demokrati. Det nazistiske styres brug af terror og trusler mod alle politiske modstandere, har sandsynligvis bevirket som en begrænsning af

modstand imod det nye styre.^{49}

Muligvis kunne grunden til, at Hitler havde så meget fokus på fører-kulturen være, at der var mange tyskere, der drømte sig tilbage til den tid, hvor der stadig var et Kejserrige i Tyskland, da befolkningen havde mistillid til demokratiet. Dengang da der var én stærk Kejser og resten adlød ham, huskede folket det som om, at det hele gik meget bedre end da demokratiet tog over. Måske var det derfor, at Hitler blev valgt til leder, fordi at folket troede at han ville føre dem tilbage til noget lignende kejserriget. Hitler mente, at det lå i den ariske race og dermed tyske kultur, at man kunne sætte sine egne behov og interesser til side, for at skabe et bedre og større fællesskab, hvor den der havde de bedste evner skulle lede. Denne evne, at være overmenneske, besad ingen andre end arieren, mente han. Jøderne var økonomisk grådige og egoistiske mennesker, og dermed undermennesker, der ikke fortjente at være med i fællesskabet, da de ville ødelægge det tyske samfund og dens kultur.

Hitler udnyttede også den bløde magt overfor befolkningen vha. propaganda, kunst og nazificering af samfundet og dets uddannelsessystem. I Hitler Jugend og Bund Deutscher Mädel blev unge mennesker indoktrineret, og de unge var i princippet tvunget til at blive medlem, da de som prøvede at forhindre det i at ske, fik strenge fængselsstraffe. Det nazistiske styre så nemlig ungdommen, som en vigtig brik i den åndelige mobilisering.

49

Det tredje rige, s. 58-59

Side 16

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

16

Hitler Jugend havde et dannelsesideal om at skabe stærke individer på en militær facon, hvor de skulle adlyde de øverste og ofre sig for fædrelandet, men også at kunne klare sig selv, uden dog dette betød, at man havde fokus på individualitet. Dog var børnene og de unge glade for at være med i Hitler Jugend, da der ikke var nogen forskelsbehandling, samt at de følte, at de var med i et stort fællesskab, og at dette fællesskab var stærkt.

Hitler Jugend gav også de unge troen på at, de kunne være med til at bygge et nyt og bedre Tyskland op. Jeg tror, at denne fokus på at skabe et fællesskabsorienteret miljø for de unge, har været med til at få denne store gruppe til at bakke op om den fælles sag, nemlig nazismen. De unge havde oplevet meget håbløshed med 1. verdenskrig og de økonomisk urolige 20’ere, at de i disse ungdomsorganisationer kunne få følelses af at være med i noget større, og være en del af at skabe et nyt, sundere og renere Tyskland, mens man samtidig oplever en gruppedynamik og et tilhørsforhold. Her vil jeg mene, at Hitler var dygtig til at skabe denne store fælles fortælling omhandlende det fremtidige Tyskland, opbygget på nazistiske ideologier og tanker, dette tror jeg mange unge har været draget af.

En mulig grund til, at Hitler kunne få og bevare hans magt, kunne også være på grund af, at han arbejdede med bevidst indoktrinering vha. forskellig propaganda. Indoktrineringen skulle sørge for, at folket ville stemme og bakke op omkring Hitler til hver en tid. Det var ikke nok med bare at have magten mente han, man skulle også have folket med sig. Dette blev bl.a. gjort ved at nazificere skolen, bogafbrænding og censurere alle nyheder og tanker udefra, som han mente ikke var tyske. Konstant var der opmærksomhed omkring at skabe en fælles bevidsthed om, hvad det ville sige at være rigtig tysker, og en del af folkefællesskabet. Ved at censurere medier og nazificere skolebøger, forsøgte nazisterne også at ændre befolkningens historiebevidsthed. Når nazisterne skaber en fortid, som kun nazisterne har tolkningsret på, præger den også den måde den enkelte tysker forstår sin nutid, og den enkeltes forventning til fremtiden. Historiemanipulation som skoleeleverne oplevede, samt den massive propaganda som resten af befolkningen oplevede, kan derfor også have været en medvirkende faktor til at ændre den enkeltes tyskers historiebevidsthed og forståelse af, hvad der er rimelige værdier og normer i et samfund.

Historiebevidstheden og dermed forståelsen af nutiden, har derfor været meget ensformigt hos de almindelige tyskere, da der netop ikke har været mulighed for selv at

Side 17

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

17 tage kritisk stilling til de faktiske historieske begivenheder, som der ville være i et demokrati.

Hitler gav folket det indtryk, at have fået skabt orden, der hvor der før havde været kaos og fået samfundet struktureret. Når der er er ro og orden i et samfund, og der er økonomisk fremgang i samfundet med mad på bordet og arbejde, så vil man heller ikke gøre modstand. Hitler fik skabt et fællesskab om at bakke op omkring føreren, og om staten, og det er jo egentlig denne her fællesskabsfølelse mange efterspørger – det at ”høre til”.

Jeg mener, at Hitler på dygtig og taktisk vis, udnyttede de økonomiske og demokratiske problemer der var i samfundet. Ved på den ene side at benytte hårde magtmidler og retorik, mens han på den anden side udnyttede bløde magtmidler som indoktrinering og nazificering af samfundet. Han formåede at skaffe en fælles fortælling, om den fælles fjende, der var demokratiet, kommunisterne og jøderne, imens han byggede en stor fortælling op omkring det tyske folk og dets evner, med begrundelsen fra racelæren. Han fremstod selv som en stærk leder og fører, der kunne sikre stabilitet og økonomisk fremgang for et Stortyskland, hvor der var plads til den tyske kultur. Og det var måske denne økonomiske og samfundsmæssige stabilitet mange tyskere havde efterspurgt, samtidig med, at Hitler forsøgte at genvinde stoltheden hos det tyske folk, efter den tabte

1. verdenskrig, der havde dannet mange af årsagerne til den urolige og usikre situation som tyskerne havde været i.

Side 18

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

18

Konklusion

For at sammenfatte min opgave, er der her nogle korte svar på min problemformulering og disposition.

Den nazistiske ideologi bygger især på racerenhed, som er præget af Darwin’s hovedværk hvori han skriver, at naturen udvikler racerne så den stærkeste overlever. Dette får Hitler drejet tilpas meget over på mennesket, hvor han konkluderer at den tyske race er overmennesker. Hitler mente, at arierne og dermed tyskerne, var en overlegen race og skulle derfor ikke blandes med andre, da dette ville føre til en svagere race. Grunden til at Hitler havde så maget magt i perioden fra var fordi, at han slog til, da der var kæmpe krise og den tyske befolkning ikke havde nogen leder eller nogen form for stabilitet. Alt hvad han lovede, det overholdte han. Men hans bagtanke med alt denne magt var hele tiden at fører Tyskland i krig igen, så de igen kunne føle den tyske stolthed og skabe Lebensraum for den tyske race.

Jeg kan konkludere, ud fra min analyse at der var stor fokus på nationalitets- og racespørgsmålet, hvilket ifølge Hitler betød et Tyskland kun for folk, som gavnede landet.

Hitlers verdensopfattelse er tydeligt fremme, da den er meget præget af anti-marxisme og anti-semitisme. Racelæren blev anvendt til at skabe en samfundsudvikling og et nyt tysk folkefællesskab, som han ønskede. Racelæren var en vigtig del af den nazistiske ideologi, og for Tysklands genrejsning. I Kampen mellem racerne begrunder Hitler vigtigheden af ikke at blande racerne, da den ariske race er overlegen, og ved racekrydsning derfor vil gå til grunde som kultur, hvilket begrundes både ud fra biologiske-, historiske-, kulturelle-, og religiøse begrundelser. Derfor måtte liberale og demokratiske tanker sættes til side, for at dette større formål kunne blive gennemført, nemlig et folkefællesskab for den tyske race.

Jeg nåede i min diskussion frem til, at Hitler brugte både bløde og hårde magtmidler for at komme til magten og for at bevare den. Alt sammen for at folket kunne få en følelse af et folkefællesskab, hvor man arbejdede for et fremtidigt godt Tyskland. Imens han også formåede at skabe ro og stabilitet efter en urolig økonomisk og demokratisk periode.

Side 19

[navn fjernet] Katedralskole Torsdag d. 18/12/14

Historie opgave Større skriftlig opgave

19

Litteraturliste

Kilde:

Kampen mellem racerne - Det tredje rige

Bøger:

Nazismen af Mikael Witte, forlag CDR Forlag

Det tredje rige af Peter Frederiksen, forlag SYSTIME

Hjemmesider:

-http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz
_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-_1949/Adolf_Hitler - 14/12. Kl. 23.36

-http://www.aerenlund.dk/historie/hitler1.html - 15/12 Kl. 16.20