SSO om det antikke Sparta og børneopdragelse

Side 1

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

2

Det antikke Sparta

Side 2

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

3

Abstract

This paper investigates the Spartan society and the three different social groups that existed in Sparta in the time span of approximately 900 BC to 400 BC. The central social group of Sparta were the Spartiates. They were the true citizens of Sparta, and they were fostered to combat and military training. It also investigated how the political structure is a fair mix of monarchy, aristocracy, oligarchy and a small pinch of democracy. Furthermore, the upbringing of children through the Agoge and other laws revolving around child education is analysed throughout Xenophon’s ancient documents and gives an answer to why the Spartiates became such dependent and disciplined warriors. Lastly it is discussed why the Spartan women lived so differently compared to the other Greek women of the ancient era. It was because of their unique social status and their unique liberty in the Spartan society. The Spartan women took pride in being free women and they were known for their ability to breed and control Spartan man.

Side 3

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

4

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 5 Problemformulering .......................................................................................................................................... 6 Redegørelse ....................................................................................................................................................... 7 Spartas politiske system ................................................................................................................................ 8 Kongerne ................................................................................................................................................... 8 Rådet .......................................................................................................................................................... 8 Folkeforsamlingen ..................................................................................................................................... 9 Eforerne ..................................................................................................................................................... 9 Religion ........................................................................................................................................................ 10 Lykurgs reformer ......................................................................................................................................... 10 Analyse ............................................................................................................................................................ 12 Introduktion til kilderne .............................................................................................................................. 12 Den spartanske opvækst ............................................................................................................................. 12 Agoge ....................................................................................................................................................... 13 Opdragelsen fra 18-20 år ......................................................................................................................... 14

20 år og frem ........................................................................................................................................... 14 Fællesspisning .......................................................................................................................................... 15 Ægteskab i Sparta .................................................................................................................................... 16 Diskussion ........................................................................................................................................................ 18 Konklusion ....................................................................................................................................................... 20 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21 Bøger ........................................................................................................................................................... 21 Internetmateriale ........................................................................................................................................ 21

Side 4

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

5

Indledning

I det antikke Grækenland var der to store bystater; nemlig Athen og Sparta. Mange kender til Athen og deres demokrati, og Sparta går ofte i glemmebogen og bliver kun husket for deres militære diktatur. Sparta er kendt for deres tapre krigere og deres militære dominans, og ikke mindst deres krige og store slag, men i denne opgave vil der blive fokuseret på Sparta i sin storhedstid, som forløber sig fra ca. 900 f.v.t til 400 f.v.t.

Jeg vil komme ind på, hvordan det spartanske samfund blev opdelt i tre samfundsgrupper, og hvordan deres politiske system var. Jeg vil analysere på antikke kilder fra især Xenofon og se på hvordan det kunne være, at spartanske borgere blev som de blev igennem deres lovgivning og opdragelse af deres børn og unge.

For at kunne forstå, hvorfor det var så specielt, som det var i samtiden, vil jeg løbene komme med paralleller til athenerne. Til sidst i opgaven vil jeg kigge på, hvad der var så specielt ved Spartas kvinder, hvorfor de endte med at blive det, og hvordan de var i forhold til andre græske kvinder i samtiden.

Side 5

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

6

Problemformulering

Der ønskes en redegørelse for det spartanske samfund i storhedstiden.

Under inddragelse af antikke kilder, ønskes en analyse af hvordan det spartanske samfund igennem opdragelse og institutioner formede sine borgere. Inddrag i analysen en perspektivering til Athen.

Til slut ønskes en diskussion af i hvilken grad – og hvorfor – kvinderollen i Sparta adskilte sig fra kvinderollen i samtidige græske bystater.

Side 6

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

7

Redegørelse

Bystaten Sparta (eller lakedaimonierne/spartiaterne som de blev kaldt i samtiden) var mange

grækeres ideal, på grund af deres gode stabile forfatning og deres måde at opdrage deres folk til elitesoldater, som aldrig gav op, og som ville ofre sig selv for sin bystat. [1]

I begyndelsen af de fleste bystater og civilisationer står man overfor flere forskellige problemer; man skal have ressourcer og land til den voksende befolkning. Dette problem løste Sparta via erobringer af deres andre naboer i Lakonien. [2]

Når Sparta havde erobret et land, tog de befolkningen som en form for slaver eller trælle også kaldet for heloter. Heloterne var de lavest stillede mennesker i det spartanske samfund. Deres funktion var at dyrke jorden, dog skulle de ikke afgive alle deres afgrøder til Spartiaterne, og de havde ret til frit at stifte familie. Heloterne tilhørte staten og kunne derfor ikke sælges imellem spartiaterne, men hver spartiat fik tildelt heloter, som fungerede som deres indtægtskilde. Det var ikke alle der blev gjort til heloter. Nogle fik lov til at beholde deres frihed, de blev kaldt for perioker, som betyder de ”omkringboende”. De havde ingen politiske rettigheder, skulle kæmpe i Spartas hær, og de boede for det meste i deres egne byer. Derudover kunne de tjene penge ved handel og håndværk, noget som spartiaterne ikke ville bruge tid på, da de var fuldt fokuseret på at uddanne sig selv som fuldtids elitesoldater. Som allerede nævnt et par gange var der en sidste og højst stående klasse i det spartanske samfund; spartiaterne. De var de spartanske fuldborgere, og er ofte dem man tænker på, når man snakker om Sparta og deres berygtede folk i eftertiden. [3]

Den spartanske udvidelse forsatte imod det frugtbare Messenien i en længer varende krig, der foregik fra ca. 735-715 f.v.t. Det lykkedes Sparta at vinde krigen og at gøre befolkningen i Messenien til heloter. Sparta forsøgte at forsætte med deres ekspansion imod Argos, men blev besejret i 669 f.v.t. og Argos blev siden det år spartanernes arvefjende. Spartas store udvidelse stoppede med erobringen af Tegea omkring. 550 f.v.t. Kolonisering var stort i det antikke

1

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 13.

2

Lakonien, Lakonia, græsk amt på den sydøstlige del af Peloponnes

(http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_gr%C3%A6ske_fastland/Lakonien set den

)

3

Thiedecke, Johnny – Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 66 samt Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 28 samt Holm Rasmussen, Andersen – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s. 80-81

Side 7

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

8

Grækenland, men skete kun i et enkelt tilfælde med spartanerne som i 703 f.v.t. grundlagde

                4
Tarent i Syditalien.

Spartas politiske system

I modsætning til det athenske demokrati, havde Sparta en anden styreform. Det er svært at

inddele Sparta indenfor et bestemt styre, da der er elementer af monarki, aristokrati/oligarki og
en meget begrænset form for demokrati.^{5}

Kongerne

Det er bemærkelsesværdigt, at Sparta havde to konger, som regerede på samme tid. De to konger repræsentere de to royale familier; Agiaddynastiet og Eurypontiddynastiet. Ifølge legenden stammer disse to royale familier fra tvillingerne Eurystenes og Prokles, som eftersigende var efterkommere af den græske halvgud Herakles. Disse tvillingerne skulle havde erobret Sparta to generationer efter den trojanske krig. Kongernes vigtigste roller i Sparta var at fungere som militæriske generaler og religiøse præster. Der blev kun sendt én konge af sted i krig, den anden skulle blive tilbage i Sparta. På den måde var det sikret at der altid ville være en konge, hvis den

                    6
anden skulle falde i krig.

Kongerne var meget respekteret i det spartanske samfund, og på grund af deres religiøse pligter var det dem der tog sig af varsler. Ingen hær forlod Spartas grænser uden at have fået et religiøst varsel. I Dette aspekt adskilte spartanerne sig ikke ret meget fra de andre græske bystater; for eksempel kostede det Athen et nederlag imod Syrakus i 413 f.v.t., fordi den athenske admiral ikke træk sig tilbage grundet en måneformørkelse, der gjorde man måtte udskyde afrejsen med en

måned.^{7}

Rådet

Det aristokratiske/oligarkiske element i den spartanske styreform var rådet (kendt som Gerousia)

som bestod af 30 medlemmer, hvor 2 af de medlemmer var kongerne. De resterende 28 mand var mænd på over 60 år og valgt for livstid. De valgte medlemmer kunne også godt være medlemmer af de royale familier, som ikke stod til at skulle arve tronerne. Desuden var medlemmerne højst

4

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 28.

5

Thiedecke, Johnny – Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 66 samt Holm Rasmussen, Andersen – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s. 142.

6

https://sv.wikipedia.org/wiki/Spartas_kungar?oldid=set den

7

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 30.

Side 8

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

9 sandsynligt begrænset til aristokrater. Gerousiaen have to primære roller; de skulle debattere lovforslag, som blev repræsenteret foran folkeforsamlingen og fungere som en overdomstol der kunne dømme enhver spartaner (inklusivt kongerne). Desuden havde de magten til at nedlægge

                                          8
vedtagelser lavet af den spartanske folkeforsamling.

Folkeforsamlingen

Det demokratiske element i den spartanske styreform var folkeforsamlingerne (kendt som Apella).

Det var hvor alle spartiater over 20 år (som kunne betale for en hoplitudrustning og som bridrog til messerne, hvor spartiaterne boede) havde adgang. Deres rolle var at stemme om de lovforslag, der blev præsenteret af Gerousiaen. Man stemte ved at råbe, i forhold til i Athen hvor det var håndsoprækning. Grunden til dette var, at man så håndsoprækning som et tegn på overgivelse, og hvis der er noget, en spartaner aldrig vil gøre, var det at overgive sig. De stemte om fred, krig, traktater og udlandspolitik generelt. De bestemte også hvilken konge, der skulle lede dem i krig.

Desuden stod de for at vælge medlemmerne i Gerousiaen, ved at aristokraterne præsenterede de nominerede kandidater. De kandidater der fik de højeste råb fra Apellaen, blev valgt. Derudover valgte Apellaen også årligt de fem eforer. I modsætning til den athenske folkeforsamling debatterede de ikke, men kunne kun stemme ja eller nej. [9]

Eforerne

Det sidste element i den spartanske styreform var eforerne. Der var altid fem eforer, der hvert år blev udskiftet med fem nye, og det var kun muligt for en spartaner at være eforer en enkelt gang i deres liv. Alle spartanere kunne vælges til at blive eforer. Deres rolle i samfundet var at overvåge de spartanske konger og sørge for, at de opretholdte loven. Desuden var det eforerne, der ledede møderne i Gerousiaen, og de havde ansvaret for civile søgsmål, skattelægning, kalenderen, udenrigspolitik og unge mænds militærtræning. I krig var der to eforer, der tog afsted med hæren.

Deres rolle der var at holde øje med kongen og i værste tilfælde arrestere kongen, hvis han brød loven. Derudover havde de også magten til at fængsle eller at henrette heloter for enhver grund uden at skulle give dem en retssag. [10]

8

Holm Rasmussen, Anders – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s.142 samt

https://en.wikipedia.org/wiki/Gerousia set den

9

Dillon, Matthew og Garland, Lynda – Ancient greece (2010) s. 213-215 samt https://en.wikipedia.org/wiki/Apella

sent den

10

https://da.wikipedia.org/wiki/Efor set den

Side 9

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

10

Disse forskellige elementer i den spartanske styreform betyder, at man ikke kan sige, at Sparta havde en bestemt styreform over for en anden. Derimod opfylder Sparta, det som de fleste klassiske filosoffer mente, var den bedste styreform; nemlig at det var en blandingsforfatning af

                                 11
måde monarki, aristokrati og demokrati.

Religion

Grækerne var dybt religiøse, og det prægede alle sider af deres liv. På nogle måske overraskende punkter lignede Sparta og Athen hinanden. Begge bystater havde på deres akropolis et tempel for Athena [12], og begge bystater havde lidt uden for deres by en vigtig kult. Sparta havde Therapne for Apollon [13] og Athen havde Eleusis for Demeter. [14]

En forskel var at i Athen havde præsterne magten, hvor det i Sparta var kongerne, der havde indflydelse på grund af deres religiøse funktioner. Noget helt specielt for Sparta var deres regler om begravelse af deres døde. Det var kun krigere, der var faldet i krig, eller kvinder der var døde i barselssengen, der måtte få en gravskrift. Altså kun dem der havde givet deres liv for bystaten, og det var den mest ærefulde måde, man kunne gøre det på. Derudover havde spartanerne tre store fester for Apollon.

Gymnopiadia, og de to vigtigste; Hyankinthia og Karneia, der betød så meget, at de ikke ville drage i krig under disse højtider, eller ville drage hjem fra krig, hvis disse højtider skete under en krig. For eksempel var det en af grundene til, at Sparta kun sendte 300 mand afsted i slaget ved Thermopylæ (som de fleste kender fra filmen 300). Selvom alle de 300 spartanske soldater døde i kampen mod perserne, har det i eftertiden gjort dem og deres konge Leonidas til legender [15].

Lykurgs reformer

Efter sigende var Lykurg Spartas store Lovgiver. Det var ham, der lavede alle lovene i Sparta, lige fra børneopdragelse til hvordan spartanerne skulle leve til døden. Lykurg lovgav også hvordan statsstyret skulle være i Sparta. Blandt andet lovgav Lykurg at den dag en spartaner blev født,

11

Holm Rasmussen, Anders – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s. 142.

12

Athena, gudinden for krig, håndværk og kunst

(http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Athena set den

)

13

Apollon, latin Apollo, gud for musik og digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning

(http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Apollon set den

)

14

Demeter, gudinde, forbundet med afgrødernes vækst, specielt kornets

(http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Demeter set den

)

15

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 34-35 og 44-45 samt https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Thermopyl%C3%A6

set den

Side 10

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

11 skulle han bades i vin for at tjekke, om barnet havde epilepsi. En anden ting et nyfødt barn skulle igennem, var en inspektion fra de ældre spartaner, der undersøgte børnene for vandskabelse og svagheder, og hvis disse blev fundet, blev barnet taget til bjerget Taygetos og efterladt til at dø. [16] Konfliktende kilder omkring Lykurg gør det svært at afgøre, om denne mand (nogle påstår det var flere mænd) var en historisk person, eller var en mytisk person. Plutarch [17] var i tvivl om, om der var tale om en myte eller en mand, da flere mener, at Lykurg eksisterede ved den olympiske festival i 766 f.v.t. eller tidligere, andre mener, at der faktisk var to reformister, ved navn Lykurg på forskellige tidspunkter, eller om han levede i samtiden med de første spartanske konger. [18] Det skal dog siges, at Plutarch levede i eftertiden til Lykurgs reformer, og dermed gør det svært for ham at svare konkret på Lykurgs menneskelighed. Herodot [19] og Xenofon [20] mener, at Lykurgs reformer er fra omkring 1100 f.v.t. En af grundene til at der er så mange forskellige beretninger om Lykurgs eksistens, kan være, at reformerne er blevet gennemført over en længere tidsperiode, og tildelt dem alle til en person for at give dem alderens autoritet. Desuden kan man se på nogle af reformerne og se, at mange af dem historisk ikke ville give mening, for eksempel forbød Lykurg brugen af mønter, og de blev først opfundet omkring 600 f.v.t. En af de første reformer bestod af, at jorden blev omfordelt, så alle fik lige meget (altså spartiaterne). Denne jordreform kan placeres i det 7. århundrede f.v.t. på grund af hoplitreformen, som stammer fra den tid. Argumentationen for dette er, at spartiaterne måtte have en indtægt fra deres jord, for at kunne have råd til denne dyre hoplitudrustning. [21] Den allervigtigste reform var Lykurgs reform for opdragelse, som jeg vil komme nærmere ind på i min analyse del.

16

Dilon, Matthew og Garland, Lynda – Ancient greece (2010) s. 134-135.

17

Plutarch, Plutarchos, ca. 45-120, græsk filosof og polyhistor

(http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Gr%C3%A6sk_litteratur_/Gr%C3%A6sk_hellenistisk_litteratur/

Plutarch set den )

18

Dillon, Matthew og Garland, Lynda – Ancient greece (2010) s. 215

19

Herodot, Herodotos, ca. 480 f.Kr.-ca. 420 f.Kr., græsk historiker.

(http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/Herodot set

den )

20

Xenofon, ca. 425-354 f.Kr., græsk officer og forfatter. Hans store og mangesidede produktion består af historie, sokratiske dialoger, moralsk-filosofiske essays.

(http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Græsk_litteratur/Klassisk_græsk_litteratur_550-
300/Xenofon_fra_Athen set den )

21

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 28-30.

Side 11

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

12

Analyse

Introduktion til kilderne

Kildesituationen hos Sparta er desværre manglende, da der ingen litteratur er fra spartanske forfattere, som er blevet bevaret. [22]

Derfor vil kilderne være fra grækere udefra.

Forfatteren til en af kilderne der bliver inddraget i analysen, kommer fra Xenofon (425-354 f.v.t.).

Xenofon var en græsk officer og forfatter, der skrev om mange forskellige emner, blandt andet om historie og værker om opdragelse og uddannelse, som der vil blive fokusere mest på i denne analyse. Alene tanken om at Xenofon er født i Athen, kan ved første øjekast gøre ham utroværdig i forhold til tekster om Sparta, da det ikke var nogen hemmelighed, at Athen og Sparta igennem historien kæmpede om at blive Grækenlands stormagt. Dog tilbragte Xenofon tid i Spartas samfund, og sluttede sig endda til den spartanske hær under kongen Agesilaos [23] af Sparta, som derefter endte med at, Xenofon blev landsforvist fra Athen. Desuden var Xenofon kritisk overfor det athenske demokrati, og grundet dette kan Xenofon have været en troværdig kilde omkring

Sparta.^{24}

Den spartanske opvækst

Hvordan formede det spartanske samfund sine borgere igennem opdragelse og institutioner i

                             25
forhold til de andre bystater i Hellas

? Xenofons værk ”Lakedaimoniernes samfundsindretning”, som er et specialstudie om styreformer, beskriver spartanernes opdragelse af deres borgere. Xenofon tilbragte som tidligere nævnt tid i det spartanske samfund, det gør at kilden er set indefra.

Xenofon skriver: ”Sparta har vist sig at være den berømteste og mægtigste bystat i Hellas, selvom den hører til de tyndest befolkede bystater. Jeg under mig over hvordan det kunne gå til. Men da

                                                                 26
jeg siden fik indblik i spartiaternes institutioner, undrede det mig ikke længere.” Xenofon har en

22

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s.40

23

Agesilaos 2., d. 360 f.Kr., konge af Sparta 399-360 f.Kr., af eurypontidernes slægt.

(http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/Agesilaos_2

set den )

24

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Gr%C3%A6sk_litteratur/Klassisk_gr%C3%A6sk_litteratur_550-
300/Xenofon_fra_Athen set den

25

Hellas, grækernes (og nordmændenes) navn for staten Grækenland

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_gr%C3%A6ske_stednavne/Hellas set den 12-02-

2017

26

Hasstrup, Lars – Sparta (1990) s. 107.

Side 12

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

13 positiv tendens til Sparta, grunden til det kan være den tid, han tilbragte med kongen Agesilaos, den spartanske hær, og deres samfund.

Agoge

Spartiatiske drenge i alderen 7-18 år gennemgik den militæriske uddannelsen kaldet ”Agoge” [27] Xenofon beskriv, at spartanerne fik tildelt en mand, man kaldte for ”paidonomen”, som var ansvarlig for ”at samle drengene og straffe dem strengt, når han ved kontrol fandt, at nogen tog

               28
let på sine pligter.” Xenofon perspektivere til opdragelsen i Athen, hvor drenge i stedet for en

paidonomen fik en slavepædagog til at holde opsyn med drengene. Desuden forklare Xenofon at i stedet for at have en slave til at være pædagog for ens børn, skulle man have en mand fra det højeste embede til at bestemme over børnene. Xenofons ordforbrug af slave kontra mand viser hans positive tendens til den spartanske model. Da heloters opgave i det spartanske samfund var at dyrke jorden, var de ikke så egnede til at opdrætte soldater, som spartiaterne var, og da de havde haft samme opvækst, kendte de til reglerne og hvad der skulle til for at opføre sig rigtigt.

Xenofon beskriver den spartanske opvækst som hård, og prislønner dette. De spartanske drenge skulle gå barfodede, og fik kun en kappe om året hvilket ifølge Xenofon, ville give spartanerne bedre mulighed for at manøvrere besværligt terræn og løbe hurtigere. Xenofon forklare, at når spartanerne skulle vende sig til kun at have en kappe, ville de ”være bedst udrustet til at modstå

kulde og varme.”^{29} Xenofon beskriver også, at de spartanske drenge kun fik et begrænset antal af

mad i deres opvækst, da dette ikke ville gøre dem tunge, og ville være i stand til at klare sig bedre i felten, hvor muligheden for mad ikke altid var gældende. Alt dette sammenligner Xenofon med den athenske opvækst, hvor han mener, at fodtøj gør athenernes fødder svage, og de får for meget mad og bliver småfede. Denne fysiske begrænsning gjorde, at spartanerne blev bedre til at opretholde deres moral og disciplin når de i fremtiden mødte vanskeligheder i krig.

For at forhindre at spartanerne skulle plages for meget af sult, fortæller Xenofon at spartanerne ”fik lov” til at stjæle deres mad for at stille deres sult, men hvis en spartaner blev opdaget i at stjæle, blev de groft straffet. Dette paradoks forklarer Xenofon ved, at det lærte spartanerne at

27

https://en.wikipedia.org/wiki/Agoge set den

28

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 109.

29

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 109.

Side 13

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

14 være udspekulerede, en egenskab der er meget brugbart i krig, [30] hvilket efter en hvis militaristisk ideal giver god mening. Xenofon beskytter de grove straffe, spartanerne modtog for at være dårlige tyve, da dette hærdede spartanerne, og gjorde dem mere modtagelig over for smerte. Da spartanerne blev vandt til at modtage fysiske smerte, gjorde det dem mere udholdelig i krig, hvor det var vigtigt, man ikke stak af, hvis man var i smerte.

Angående disciplin fortæller Xenofon, at hvis paidonomen var utilgængelig, så var det borgernes pligt at tage ansvar for drengene og enten belønne dem eller straffe dem, alt efter hvad de fortjente. Xenofon forklare, at dette lærte spartanerne disciplin, og at ”drengene i Sparta aldrig

nogensinde var uden [en] leder”^{31} Dette lærte spartanerne, at selvom paidonomen ikke var

tilstede, så skulle de stadig følge reglerne, og dette gjorde, at spartanerne havde deres så gode disciplin som de udviste i kamp.

Opdragelsen fra 18-20 år

Agogen blev afsluttet, når en spartaner blev 18 år gammel. Xenofon beskriver, at i Athen adskilles drengene fra deres slavepædagog og kunne gøre, hvad de havde lyst til. Dette kunne ende med at de nu voksne mænd, ville give efter for deres lyster og skabe dem selv et dårligt ry i samfundet.

Xenofon forklarer, at det dog var anderledes i Sparta. Det var påtvunget at vise respekt og at være velopdragne, og Xenofon beskriver unge mænd i Sparta således: ”Når de kommer til fællesspisningen, må man være tilfreds med kun at få svar på det, man har spurgt om.” [32] Hvilket antyder at agogens indflydelse ikke holdte op med at virke på spartanerne, selvom de nu var ude af den.

20 år og frem

Når en spartaner blev 20 år, fortæller Xenofon, at de fem eforer valgte tre af de mænd, de anså som de bedste, de blev kaldt for ”hippagreter”. Hippagreterne skulle hver især vælge 100 mænd og forklare hvorfor netop de var blevet valgt, og også hvorfor nogle blev fravalgt. Dette mener Xenofon, ville skabe konkurrence blandt dem der blev valg og vraget, og de ville således bekrige hinanden, noget der blev ”elsket af guder og mest udviklende for borgere, da det her bliver

                                       33
demonstreret, hvad en tapper kriger skal gøre.”

Xenofon forklarer også, at hver gruppe altid ville

30

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 110.

31

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 110.

32

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 112.

33

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 113.

Side 14

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

15 gøre, hvad de kunne, for at blive de bedste, men ville til hver en tid stå sammen for at beskytte deres by. [34] Denne form for bandementalitet kan virke en del primitiv for folk i dag, men den gjorde altså, at spartanske mænd lærte sammenhold, og gjorde at de altid var i krigerisk mentalitet, hvilket var en af årsagerne til, at spartanerne klarede sig så godt, som de gjorde i felten. Athenerne derimod var frie til at gøre hvad de ville, de var ikke pålagt at holde sig i form, men stadig være klar til at gå i krig, hvilket logisk nok betød, at spartanerne havde en mere professionel hær.

Fællesspisning

De spartanske mænd spiste ikke hjemme hos deres familier, som man gjorde det i Athen. Alle spartiater skulle spise sammen i det offentlige rum. Dette mener Xenofon, blev indført for at forhindre, at folk overspiste og drak sig fulde, og var også en god indikator til at få folk til at overholde de spartanske love, da hvis alle spiser sammen, så kan alle holde øje med hinanden.

Dette gjorde også, at de unge ville lære af de ældres eksemplariske opførsel. Xenofon forklarer også, at samtaleemnerne under spisningen ofte var om hvilke borger, der havde gjort noget godt for Sparta, og dette medførte, at folk gjorde deres bedste for at optræde ærefuldt. [35] Xenofon forklare også at de hårdtarbejdende fik en smuk hud og blev muskuløse, hvorimod de dovne blev

”oppustede svæklinge med grimt udseende.”^{36} Dette er en meget skarp retorik at bruge, og tyder

på, at Xenofon har en positiv holdning til det spartanske idealle menneske, og ser ned på folk der så at sige ikke holder sig i fysisk form.

Der er en tydelig tendens i Xenofons tekst for, at han var prospartaner, idet han nu selv var vokset op i Athen, og har set begge sider. Han har ikke haft en skjult dagsorden om at sætte Sparta i et dårligt lys, men siden at han var modstander af det athenske demokrati, og var blevet landforvist fra Athen, kan han have haft en skjult dagsorden om at sætte Athen i et dårligt lys. Selvom Sparta

                                                                  37
og Athen var fjender på mange områder, blandt andet i de peloponnesiske krige, så var Spartas

måde at opdrage på generelt set respekteret i antikkens Grækenland.

34

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 113.

35

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 113-114.

36

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 114.

37

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/Den_Peloponn

esiske_Krig set den

Side 15

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

16

Aristoteles [38] var dog ikke lige så begejstret for fællesspisningen i Sparta som Xenofon. Aristoteles

                         39
beskriver i sit værk ”Statslære”

at spartanerne selv skulle betale for at deltage i fællesspisningerne, og det gjorde at de fattige spartanere, ikke kunne være en del af dette selvskab. Aristoteles argumenterer derfor for, at loven modsiger sig selv, idet det var meningen at skabe en folkelig forsamling, men derimod blev til en forsamling af eliten, og at grundet denne afgift blev de fattige spartiater til perioker, og det var også en af grundene til, at bystaten Sparta, havde sådan et lille antal af borger med fuld borgerret. [40]

Aristoteles var beundret af Spartas stat [41], hvilket gør, at hans udtagelser ikke bæger præg af en skjult dagsorden, og han må derfor være en troværdig kilde.

Ægteskab i Sparta

Det spartanske ægteskab var også en del anderledes end i de andre græske bystater. Xenofon fortæller, at en mand kun skulle gifte sig, når han fysisk var på sit højdepunkt, og ikke som i Athen hvor mand kunne gifte sig, hvornår han ville. Grunden til dette, finder Xenofon i den logik, af hvis en mand forplanter sig, når han er på sit højdepunkt, må det gavne hans afkom. Xenofon beskriver også, at det var normalt i Athen, at en kvinde flyttede ind hos sin mand, når de blev gift, og kunne have seksuelt samvær, når det passede dem. Her gengiver Xenofon, at den spartanske mentalitet var anderledes, det var skamfuldt for en mand, at blive set gå til sin kone og at forlade hende efter seksuelt samvær. Meningen med dette ser Xenofon i, at hvis det var skamfuldt at være sammen med sin kone til offentlighedens viden, ville deres begær derfor blive større til hinanden, og dette ville medføre at de børn de fik sammen, ville være stærkere, end hvis børnene var blevet undfanget af et par, der var blevet mættede af hinanden. Et ægteskab i Sparta betød ikke kun at børnene blev født af folk der var gift. Selv ugifte spartiater kunne få børn med andres koner, Xenofon fortæller, at hvis en mand var blevet gammel og havde en ung kone, så kunne han give tilladelse til andre spartanske mænd, hvis fysiske og psykiske egenskaber han beundrede, at få

børn med hans kone.^{42}

38

Aristoteles, 384-322 f.Kr., græsk filosof og videnskabsmand

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles set den

39

Thiedecke, Johnny - Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 69-70

40

Thiedecke, Johnny - Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 69-70

41

Holm Rasmussen, Anders – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s. 142.

42

Thiedecke, Johnny – Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 67.

Side 16

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

17

Dette element i det spartanske samfund skiller sig meget ud fra det, der var kendt i Athen, og Xenofon konkludere, at selvom dette er besynderligt, så kan man ikke se bort fra, at Sparta fik opdrættet sig mænd der var berygtet og beundret i deres styrke.

Et andet element af deres opdragelse er den af deres kvinder og deres rolle i samfundet, som jeg vil komme nærmere ind på i min diskussion.

Side 17

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

18

Diskussion

Den spartanske kvinde adskilte sig meget fra andre kvinder i de andre græske bystater. Allerede fra børneopdragelsen blev de opdraget anderledes. Normalt blev græske kvinder opdraget til at tage pligt i de huslige anlæggelser, så som at sy og lave tøj og blev sjælendt set i det offentlige rum, da de var hjemme og passe huset og deres arbejde. Desuden fik de sjælendt en uddannelse.

Anderledes var det i Sparta; spartanske kvinder skulle lige som drengene (dog ikke så hård som for drengene) igennem fysisk træning, de skulle dyrke sport og blev uddannet. Kvinderne befandt sig i høj grad også mere i det offentlige rum. [43]

En af grunde til der var sådan en forskel på kvinderollerne, kan være, at man i Sparta anså alt arbejde (undtagen sportslig og militærisk), var noget man fik heloterne og periokerne til, altså det var slavearbejde, og ikke noget en rigtig spartiat skulle gøre. Derudover var det den spartanske kvindes rolle at føde mænd og ifølge Xenofon, var den bedste måde for en spartansk kvinde til at føde stærke mænd, at kvinderne også skulle igennem en fysisk træning, da en fysisk stærk kvinde

må føde fysisk stærke børn.^{44}

En anden grund kan være det kvindesyn, man havde på kvinderne i antikkens Grækenland.

Aristoteles skriver i sit værk ”Statslære” at en mand skal herske over sin kvinde og at kvinders ord, ikke har nogen vægt. [45] Altså ifølge Aristoteles, så var det mandens pligt at holde styr på kvinden, og sørge for hun holdte sin plads i hjemmet, og det er svært at undgå at se Aristoteles tendens imod kvinder. Dog tilbragte spartanske mænd det meste af deres tid sammen med de andre spartanske mænd i deres fælleslejre, og man må huske på, at de ikke sov sammen med deres koner, men også sammen i lejrene med de andre spartanske mænd. For som nævnt tidligere var det skamfuldt at blive set at man gjorde kur til sin kone. Dette har betydet, at kvinderne har været mere efterladt til sig selv, og faktisk ikke er blevet regeret af mænd, som Aristoteles så at man skulle.

Eftersom spartanske kvinde havde denne unikke, og tør man sige ”frie” rolle som de havde i forhold til andre græske kvinder, så betød dette, også at de følte sig ansvarlig overfor deres børn og deres ære. For eksempel var det kendt i samtiden, at spartanske kvinder sagde til deres mænd

43

Holm Rasmussen, Anders – Politikens bog om de gamle grækere (2005) s. 163-164.

44

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 108.

45

Thiedecke, Johnny – Ansigt til ansigt med grækerne (1996) s. 250.

Side 18

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

19

og sønner når de drog i krig ”… enten vender du hjem med skjoldet eller på skjoldet.”^{46} I Sparta var

det den største ære at dø i kamp for bystaten, og hvis man var en kujon, blev man set ned på, udstødt og ens familie ville skamme sig over en. Kvinder ville med glæde stå ved sin sønner, hvis han havde kæmpet tappert, men hvis det blev kendt, at hendes søn var i live, fordi han var løbet fra et slag, ville hun ikke kendes ved ham. Ifølge Hasstrup er der en historie om en spartansk kvinde, der var blevet taget som slave, og efter hun blev spurgt om, hvad hendes kvaliteter var,

svarede hun, ”at være en fri kvinde.”^{47} Derefter havde hun begået selvmord. Dette viser hvilken

karakter de spartanske kvinder havde; de følte samme ære omkring det at være spartaner, som mændene gjorde det. De var forholdsvis frie kvinder, og på visse planer ligemænd med deres mænd, og sønner. Gorgo [48] som var kong Leonidas kone, blev spurgt af en anden græsk kvinde, hvorfor at spartanske kvinder var de eneste, der kunne styre deres mænd. Til dette havde hun derefter svaret hende; ”fordi vi er de eneste kvinder, der føder mænd.” [49] Dette viser igen, hvilken ære kvinderne i Sparta tog i deres rolle som mødre og i deres rolle i det spartanske samfund.

Der er mange forskellige grunde til, at de spartanske kvinder var så specielle i forhold til de andre græske kvinder, og jeg mener at alle disse grunde til sammen, har gjort de spartanske kvinder så specielle. Det har været hele Spartas samfunds indrettelse med, at heloter og perioker har haft de samme roller, som de andre græske kvinder har haft i de andre bystater. Det har været den måde, Sparta opdragede deres børn på; kun fysisk stærke mennesker kan føde rigtige spartanske børn.

Den mentale holdning der har været i Sparta i samtiden, om bystaten er det vigtigste frem for alt, har gjort at de spartanske kvinder også har følt en pligt og ære i at få stærke borgere, og gjort dem til en større del af deres samfund. Og som tidligere nævnt i opgaven, så var det kun mænd, der var faldet i krig der fik en gravsten, og kvinder der var døde i barselsengen, der fik en gravsten, altså den var havde givet deres liv for bystaten Sparta.

46

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 11.

47

Haastrup, Lars – Sparta (1990) s. 11.

48

https://en.wikipedia.org/wiki/Gorgo,_Queen_of_Sparta set den

49

Hasstrup, Lars – Sparta (1990) s. 11.

Side 19

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

20

Konklusion

I denne opgave har jeg vist, hvordan det spartanske samfund hang sammen. Jeg er kommet ind på de tre forskellige samfundsgrupper; Heloter, Perioker og Spartiaterne. At heloterne var dem, der dyrkede jorden, og blev undertrykket af spartiaterne og brugt som arbejdskraft. Periokerne var handelsmændene, og i nogle tilfælde godt kunne være spartiatere, der ikke havde råd til at fastholde deres position som fuldborgere. Og selvfølgelig spartiaterne der var de centrale del af den spartanske elitesoldater hær.

Jeg har set på, hvordan deres politiske system var en blanding af forskellige systemer; monarki,

aristokrati/oligarki og en mindre form for demokrati. Altså deres helt eget styre der fungere godt

for det spartanske samfund. Med udgangspunkt i Xenofons fortolkning af de spartanske love og børneopdragelse, har jeg kigget på, hvad det var, der gjorde, at Sparta kunne producere sådan nogle dedikerede og dygtige soldater til deres hær. Hvordan deres samfund var opbygget, og hvad der har gjort, at spartanerne havde den krigeriske ånd og ære til deres bystat.

Til sidst har jeg set på, hvilken konsekvens det spartanske samfund skabte forholdende for deres kvinder, der nød en hvis frihed i forhold til de andre græske kvinder og med en opvækst som minder om mændenes, gjorde dem så specielle som de var, og siden de blev trænet i sport og fysik som mændene, var de det sidste forsvar i Sparta, hvis de skulle blive invaderet imens mændene var ude og slås i felten.

Side 20

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

21

Litteraturliste

Bøger

Bagnall, Nigel. THE PELOPONNESIAN WAR, ATHENS, SPARTA, AND THE STRUGGLE FOR GREECE.

First U.S. Edition. Pimlico. 2006

Dilon, Matthew og Garland, Lynda. Ancient Greece. 3. udgave. Routeledge. 2010.

Holm Rasmussen, Anders. Politikens bog om de gamle grækere. 1 udgave. Politikens Forlag, 2005.

Haastrup, Lars. SPARTA. 1. udgave. Akademisk Forlag, 1990

Thiedecke, Johnny. ANSIGT TIL ANSIGT MED GRÆKERNE, samfund, kultur og privatliv i det antikke Hellas. 1 udgave. PANTHEON 1996.

Internetmateriale

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_græske_stednavne/Hellas seneste

besøgt den kl. 15:02

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grækenland/Det_græske_fastland/Lakonien senest besøgt

den kl. 15:04

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grækenland/Det_klassiske_Grækenland/Den_Peloponnesi

ske_Krig senest besøgt den kl. 15:05

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grækenland/Det_klassiske_Grækenland/Agesilaos_2

seneste besøgt den kl. 15:06

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grækenland/Det_klassiske_Grækenland/Herodot seneste

besøgt den kl. 15:07

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Græsk_litteratur/Klassisk_græsk_litteratur_550-
300/Xenofon_fra_Athen senest besøgt den kl. 15:10
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Græsk_litteratur/Klassisk_græsk_litteratur_550-
300/Xenofon_fra_Athen senest besøgt den kl. 15:12
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Græsk_litteratur_/Græsk_hellenistisk_litteratur/Plut

arch senest besøgt den kl. 15:16

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles senest besøgt

den kl. 15:18

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Demet

er senest besøgt den kl. 15:23

Side 21

SSO-Historie B - KVUC

[navn fjernet] - 143610

Februar 2017

22

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Apollo

n senest besøgt den kl. 15:25

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Athena

senest besøgt den kl. 15:35

https://da.wikipedia.org/wiki/Efor senest besøgt den kl. 15:40
https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Thermopylæ senest besøgt den kl. 15:50
https://en.wikipedia.org/wiki/Agoge senest besøgt den kl. 16:00
https://en.wikipedia.org/wiki/Apella senest besøgt den kl. 16:02
https://en.wikipedia.org/wiki/Gerousia senest besøgt den 16:05
https://en.wikipedia.org/wiki/Gorgo,_Queen_of_Sparta senest besøgt den kl. 16:07
https://sv.wikipedia.org/wiki/Spartas_kungar?oldid=senest besøgt den kl. 16:10
https://www.youtube.com/watch?v=_qCEgAJC9VQ&index=2&list=PLC1Yp2FjnVpb-

0Qp1drkOa1uOKphHgWDV senest besøgt den kl. 16:12

https://www.youtube.com/watch?v=hH0MLkg5KdE&list=PLC1Yp2FjnVpb-0Qp1drkOa1uOKphHgWDV

senest besøgt den kl. 16:13