SSO om slaveri i Danmark | Historie B

Side 1

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking

Side 2

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 1

Abstract

The subject of this paper is human trafficking – with its main focus on the slavery at the time of colonisation, and how we also see slavery in trafficking in the world today. It is a big issue, which many people do not realize the sight of.

Firstly the paper gives an account of the slavery that Denmark was a part of in the colonisation in Vest Indian. Why and how we contributed to suppress and keep people in slavery. One of the reasons why slavery meet criticism from the Danish people is because of the contradictory it gives according to the commandment of love, which Christianity talks about. Peter von Scholten, who was the Governor-general in 1836 was a very influential man who contributed to fight and thereby achieve the repeal of the slavery in 1848. He meets a lot of criticism as well, which is described and analysed.

Through different materials I have been analysing on the criticism that Denmark has met and I have discussed whether or not the trafficking is dealt with today. In the United Nations, they made a convention in corporation between the UN-nations. Denmark is a part of this convention, which is described in the assignment. Finally I discovered how people are trying to fight the trafficking. Even though it seems like it is a battle that we cannot win.

Side 3

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 2

Indholdsfortegnelse

Abstract…………………………………………………………………………………… s.1

Indledning………………………………………………………………………………… s. 3

Danmark og slavehandel……………………………………...…………………………. s. 3

◼ Danskerne i Guinea…………………………………………………………………... s. 4

◼ Danskerne i Vestindien……………………………………………………………….. s. 4

◼ Trekantshandlen………………………………………………………………………. s. 6

◼ Hvor slaverne kom fra………………………………………………………………… s. 6

◼ Hvad slaverne blev brugt til…………………………………………………………... s. 7

Den danske kritik af slavehandlen……………………………………..………………. s. 7

Slavehandlens afskaffelse………………………………………………………..………. s. 9

◼ Peter Von Scholten……………………………………………………………………. s. 10

Trafficking………………………………………………………………………… ……... s. 12

◼ Slaveri eksisterer i dag………………………………………………………………… s. 12

◼ Trafficking af kvinder i Danmark……………………………………………………. s. 13

◼ Menneskerettigheder og EU konventionen imod slavehandel……………………... s. 13

◼ Globaliseringens påvirkning for udvikling af trafficking………………….………... s.14

Konklusion……………………………………………………………………..…………. s. 15

Litteraturliste…………………………………………………………….……………….. s. 17

Side 4

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 3

Indledning

Menneskehandel er noget, som altid har fundet sted. Langt tilbage i historien hører vi om slavekaravaner tværs over ørkenen. Danmark har også været med til at handle med slaver i 1600-

1800 tallet, da trekants handlen var en del af Danmarks florissante handelsperiode. Men realiteten er, at det ikke kun var dengang, slaver var en del af vores hverdag og samfund. I nutidens Danmark oplever vi trafficking, moderne slavehandel, på en anderledes måde, men det finder stadig sted. I denne opgave ønsker jeg, at undersøge, hvad vi som nation var med til at gøre i 1600 tallet mod vore medmennesker, og hvilket grundlag vi havde for at gøre dette, på trods af den kritik den mødte i manges øjne. Hvordan kunne vi som nationen retfærdiggøre sådan en handling og overbevise os selv om, at slavehandel er okay. Ved hjælp af kilder ønsker jeg at belyse, hvad der skete, og hvem der stod i spidsen for, at den danske nation blev kendt for afskaffelsen af slavehandlen.

Til sidst vil jeg diskutere og perspektivere til nutidens Danmark samt verdenen på globalt plan, og se hvordan trafficking finder sted. Retfærdiggør vi denne handling på samme måde, som vi gjorde i 1600-tallet?

Danmark og slavehandel

I dag oplever vi olie som værende af central betydning for verdensøkonomien, men i tallet var det sukkeret, som var efterspurgt. Efterspørgslen af sukker i Europa var med til at sætte gang i den kolonisering og handel med slaver, der fandt sted for flere hundrede år siden. Den ekspanderende sukkerproduktion skabte en af de største folkeforflytninger i historien. Danskerne

                                                                  1
havde en væsentlig rolle i slavehandelen og blev derved den 7. største slavenation.

1

Calundann Larsen, Leif m.fl.: ”Danskernes slaver”, Pantheon, 2003 s. 7

Side 5

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 4

Danskerne i Guinea i slavetiden

Danskerne prøvede et par gange i 1630’erne og 40’erne at få etableret en dansk handel ved kysten i Afrika, Guinea. Det var dog først i 1649 det lykkedes. De danske etablissementer i Guinea var fornuftige, og danskerne gjorde ligesom de andre europæere på kysten, og byggede forter med store lagrekældre. Danskerne betalte leje af jorden samt et årligt beløb til den lokale høvding, hvilket var med til at få accept og anerkendelse fra det lokale folk.

For danskerne var det vigtigt at have et godt samarbejde med den lokale befolkning, for det var af dem, man bl.a. kunne købe slaver. Også guld og elfenben var vigtige handelsvarer.

Handelsvarerne blev betalt i form af geværer, ammunition og bomuldsstoffer. De danske geværer fra Kronborg Geværfabrikken i Hellebæk i Nordsjælland var meget eftertragtede, hvilket var med til at give danskerne et godt ry. [2]

Etablissementerne blev drevet af handelskompagnier, som afløste hinanden, hvorefter staten overtog de danske besiddelser i Guinea samt på de Vestindiske øer.

Danskerne i Vestindien i slavetiden

Danskerne kom, sammenlignet med de andre kolonimagter, relativt sent til Vestindien og måtte nøjes med de øer, der endnu var ubesatte. De besluttede sig for en af Jomfruøerne, St. Thomas.

Øen var ubeboet, smuk og havde en anerkendt naturhavn. Den havde desuden en del bjerge, som kunne beskytte imod det af og til dårlige uvejr. Hovedformålet i Vestindien var at finde et handelsmæssigt fodfæste, hvilket St. Thomas med sine gode havneforhold, var god til. Dog var

øen, grundet bjerge og nedbørsmængde^{3}, mindre optimal til agerbrug.

Danskerne tog for første gang St. Thomas i besiddelse i sommeren 1666. Desværre måtte man allerede efter 19 måneder opgive dette pga. for høj dødelighed blandt kolonisterne, chikane fra naboøerne samt nogle store praktiske administrative problemer. I 1671 blev det Vestindisk- Guineiske Kompagni dannet. Oprettelsen af dette kompagni udsprang af den økonomiske politik: merkantilismen [4]. Det går ud på at skaffe et land den gunstigste handelsbalance. Derfor skulle erhvervslivet styres af staten, så man kunne opnå det bedste overskud på handelen, eks. i form af

2

Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 9

3

Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 11

4

Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 121

Side 6

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 5 statsstøtte [5]. Kongen ønskede at få den maksimale indtægt fra kolonierne bl.a. ved at forhindre konkurrence på markedet. Derfor styrede kongen handlen via love og forordninger.

I 1672 prøvede en ny ekspedition at få succes på St. Thomas, og denne gang lykkedes det dem på trods af en række vanskeligheder. Øen var, som tidligere nævnt, ikke velegnet til at blive dyrket, da det var kuperet terræn, og øens areal var kun 83 km2 – lidt større end Tåsinge. Men produceringen af sukkeret fungerede godt.

I juli 1675 ønskede kompagniet at udvide handelen af sukker og tog derfor naboøen St. Jan i besiddelse. En ø på kun 52 km2 – svarende ti Fanø – og mere bjergrig end St. Thomas. Der blev ikke gjort meget for kolonisering af denne ø på dette tidspunkt.

Da St. Thomas nogle årtier senere begyndte at vise tegn på jordudpining, besluttede kompagniet at iværksætte den gamle plan om St. Jan. Det lykkedes i løbet af 10 år at få øen etableret med

100 plantager –dog blev de endnu engang skuffede, da St. Jan ikke gav de resultater, man havde håbet på. Omkring 1718 opnåede St. Thomas sin kulmination i sukkerdyrkning, men St. Jan var stadig ikke optimal i dens produktivitet, så man ledede efter et alternativ.

I 1730’erne får kompagniet muligheden for at købe øen St. Croix, der ligger 60 km. syd for St.

Thomas og St. Jan. Øen var 218 km2 – lidt mindre en Møn. På daværende tidspunkt ejede Frankrig øen, men de havde ikke haft et vellykket udbytte, og de ønskede, grundet storpolitiske forhold i Europa, at holde sig på et venskabeligt plan med Danmark, og ville derfor gerne sælge.

Denne besiddelse af St. Croix gav kompagniet og danskerne nogle helt andre muligheder for sukkeravl.

Kompagniet opdelte og inddelte øen i ca. 300 plantagegrunde. Salget af plantagegrundene startede i 1736, og efter 15 år var de alle solgt og i gang med at blive dyrket.

Efter dette køb af St. Croix opnåede Danmark sin maximale størrelse på Vestindien. Økonomisk set skulle det efter en årrække blive en af det danske monarkis største aktiviteter. Kompagniet, som havde arbejdet med øerne siden 1671, blev ikke anset for at opfylde deres arbejde godt nok, hvilket ledte til en masse stridigheder. I 1750’erne kørte kompagniet atter fast, og Frederik 5.

købte kompagniets aktier. De havde nu gjort deres arbejde på øerne. Efter dette var det muligt for

5

Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 7

Side 7

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 6 alle at købe sig ind og eje plantageområder på øerne. Eks. H.C. Schimmelmann, finansrådgiver,

                          6
købte fire plantager i Vestindien.

Trekantshandlen

Da Danskerne fik oprettet deres base på Guldkysten ved det Dansk Guinea og senere St. Thomas i Vestindien, stod de pludselig med en meget magtfuld handel tværs over Atlanten. Handelen

                    7
blev kaldt trekantshandel (se bilag 1), og gik ud på at transportere skydevåben og andre

industrivarer til Afrika, Guinea, i bytte med slaver. Derefter blev slaverne fragtet til Vestindien for at arbejde på europæernes sukkerplantager. Det sidste led i denne trekantshandel var fragten af sukker og rom tilbage til København.

Når slaverne skulle transporteres fra Afrika til Amerika over Atlanten, også kaldet mellempassagen, foregik det med slaveskibe. Over de år hvor slavehandlen fandt sted, blev der fragtet 12-15 millioner slaver. Af disse kom ca. 100.000 til de danske besiddelser i Vestindien.

85.000 af dem var om bord på de danske skibe. [8]

Der blev sendt godt 200 trekanttogter af sted.

Selve sejlturen fra Guineakysten varede op til tre måneder, og risikoen for skibbrud var absolut nærværende.

Hvor slaverne kom fra

Europæerne fastslog hurtigt, at hverken europærer eller indianere udfyldte den arbejdskraft på plantagerne, som der forventedes og var brug for. De kunne ikke holde til klimaet, og det var svært at finde arbejdskraft nok i Europa. Man fandt ud af, at det at hente arbejdskraften fra Afrika gav et større udbytte. Man regner med, at der fra blev transporteret mellem 10

                                    9
-15 millioner negre fra det ”sorte kontinent”.

Efterspørgselen på arbejdskraft var umættelig.

Afrikanske slavejægere drog langt ind i Afrika for at angribe og rydde hele landsbyer.

Efterfølgende blev de tilfangetagende slaver solgt til mellemmænd, som gik den lange vej med slaverne til de europæiske handelsstationer på den vestafrikanske kyst. Her skulle slaverne vente i et fangehul i bunden af et europæisk fort på kysten, før de blev solgt videre til skibe, som

6

Calundann Larsen m.fl. 2003 122

7

Se bilag 1; Kort over trekantsruten mellem Danmark, Dansk Guinea og Dansk Vestindien.

8

Calundann Larsen m.fl. 2003, s.8-9

9

Calundann Larsen m.fl. 2003 s.8

Side 8

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 7

                           10
transporterede dem over Atlanten. Disse skibe var ejet af forskellige europæiske lande.

Danskerne fragtede slaver bl.a. på det kendte skib ”Fredensborg”. Når negrene var kommet til

                                                               11
St. Croix og var blevet solgt på auktion, blev de ført ud på køberens plantager. Under denne

                                                                           12
rejse var forholdene dårlige, og dødeligheden var høj. En mandeslave fik tildelt: 182 x 41 cm.

Slaverne på Guinea blev oftest købt af den lokale befolkning, som man også handlede jord, guld og elfenben med.

Hvad slaverne blev brugt ti

Slaverne var billig arbejdskraft og forstod at producere en masse og være effektive. I slaveverdenen var der forskellige arbejdsposter. Herunder blandt andet plantageslaverne, som knoklede i den hårde jord dagen lang, og husslaverne, som havde nogle af de fornemste opgaver

                                               13
som slaver, dette var både kvindelige og mandelige slaver.

Slaver kunne også have mange andre former for slavearbejde. Europæerne fik slaverne til at udføre al slags arbejde. Slavernes forhold var dårlige, og slaveejerne kunne behandle dem som de ville. Slaverne var en kostbar investering, som ikke måtte gå til grunde. Det var vigtigt, at de trods alt havde levevilkår, så det var muligt for dem at være fysisk produktive. Af og til oplevede man oprør blandt slaverne. Især i Dansk-Vestindien.

Den Danske kritik af Slavehandlen

Synet på slavehandlen i tidligere tider er vigtigt at huske, da dette var meget anderledes end i dag. For det første var det velkendt og alment accepteret, og for det andet var europæernes synspunkt det, at det var meget langt væk, og dermed var lettere at forholde sig til. I slutningen af 1700-tallet, da slavehandelen var på sit højeste, kom der dog mange protester. Kritikken var knyttet til oplysningstidens synspunkter og ideer om universelle menneskerettigheder, ifølge hvilke de samme menneskerettigheder er gældende for alle mennesker uanset hudfarve, race og køn.

10

Adriansen, Inge m.fl.: ”Fra oplysningstid til imperalisme”, Gyldendal, 2007, s.17

11

Calundann Larsen m.fl. 2003 s. 68

12

Calundann larsen m.fl., 2003 s.49

13

Calundann Larsen m.fl. 2003 s78-79

Side 9

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 8

Kritikken af slavehandlen handlede også om, at det kristne kærlighedsbud ikke stemte overens med handlingerne på Guldkysten og i Vestindien. Alt, hvad der skete i 1700-tallet, skulle vurderes i lyset af kristendommen. Kristendommen var dengang meget vigtigere, end den er i nutidens Danmark. Alle var kristne, nærmere betegnet Lutheranere.

Til at belyse datidens holdninger, har jeg valgt at analysere Biskop Erik Pontoppidans forord:

                                             14
”Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea” fra 1760

. Da Pontoppidan kan betragtes som en af datidens autoriteter er hans udlægning relevant for at forstå det moralske syn, befolkningen havde på slavehandlen.

”Da vi som nation er tættere på Gud og den Kristne ånd ville vi ikke forringe en slaves forhold

(…), men kun forbedre deres forhold, ved at bringe dem nærmere Gud.”

Erik Pontoppidan giver også udtryk for, at de guineiske slavers tilstand i deres eget land er så elendig, at den aldrig kan blive ringere eller mere umenneskelig. Derved prøver han et retfærdigere denne handling og måden, hvorpå de behandler negrene.

”..Da de indbyrdes stjæler, mishandler, ja myrder hinanden således at, (…) nationen er næsten udryddet, og det dejlige land vil snart stå ganske øde. (…) Derfor mener jeg, den neger, som derfra overføres til Vestindien, i fald man ikke skiller ham fra hustru og børn, bliver langt mindre elendig, og langt sikrere på sit liv og livsophold. Hans tilstand forringes ikke.“ Erik Pontoppidan får negrene til at fremstå som forbrydere, der mishandler hinanden. Han mener, det er til deres gavn, at de kommer et sted hen, hvor de kan høre om Guds ord. Livet som slave i Vestindien er bedre end i Afrika, for deres eget land er alligevel øde ganske snart. Man mente også at slaverne, ved at dyrke deres egen tro, udførte hekseri, som skulle straffes med døden. Derfor havde vi som nation, med bedre kundskab om Gud og hans rige, pligt til at forbedre deres forhold og give dem et langt sikrere liv, ved at gøre dem til ”Kristi frigjorte, skønt

menneskers tjenere.” For at de, når det engang kom op til Gud, kunne stå rene i hans øjne.^{15}

I disse forord af Erik Pontoppidan oplever Erik være en 1. Håndskilde hvilket er troværdigt, da det er ham selv der formulerer og argumenterer for sine egne holdninger. Erik Pontoppidan havde på flere måder ret i sin udtale, da befolkningen ved Guinea indbyrdes stjal og mishandlede hinanden, men Pontoppidan giver ikke udtryk for grunden til disse handlinger, hvilket kan være

14

Adriansen m.fl. 2007, s.27-28

15

Adriansen m.fl. 2007, s.27-28

Side 10

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 9 af ren uvidenhed eller mangel på erkendelse. Grunden, til at negrene begyndte at bekrige hinanden, var i virkeligheden de hvides indblanding. Slavehandlerne tilbød nemlig de afrikanske stammer forskellige alkoholiske rusmidler og våben, hvis de udleverede andre negere til dem.

Stammerne begyndte således indbyrdes at bekrige hinanden for at få slaver at sælge, da de blev afhængige af rusmidlerne. Når de solgte de andre negere, under det påskud at de var krigsfanger eller forbrydere i deres samfund, var det legalt at bortsælge dem, men ved størstedelen af tilfældene vidste man, at de fleste var blevet kidnappet fra deres egne stammer. [16] Slavehandlens afskaffelse

Efter nøje undersøgelser kom det første udspil til afskaffelse af slavehandel i 1792, hvor Christian den 7. i en forordning forbød danske negertransporter imellem Afrika og Amerika.

Danmark var således det første land i verden, der forbød disse sejladser. Selve ideen til dette var dog ikke dansk, da England i flere år havde debatteret samme spørgsmål. Særligt Ernst Schimmelmann, finansminister, holdt sig meget orienteret om udviklingen i England. Da Christian den 7.s ”forordning om neger-handelen,” udkom d. 16. marts 1792, høstede man

                                                      17
frugterne fra den årelange diskussion, der havde foregået i England.

Der var dog en tiårig periode, inden loven trådte i kraft, så plantageejerne havde en mulighed for at købe så mange slaver, at de kunne klare sig fremover.

Her er et par eksempler på forordninger – kaldet ”Schous forordninger.”

2) Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil Udgangen af Aaret 1802, maae det være tilladt allle Nationer uden Forskiel og under alle Flage at indføre Negre og Negerinder fra kysten til de Kgl.

Vestindiske Øer.

6) Udførsel af Negre og Negerinder fra de Kgl. Vestindiske Øer forbydes fra nu af paa det

strængeste (…).^{18}

Ud fra disse kongelige forordninger fremgår det, at alle nationer og folk under alle flag havde

16

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/omnegerhandelenminerva9.pdf

17

Calundann Larsen m.fl., 2003, s.103-104

18

Calundann Larsen m.fl., 2003 s. 104.

Side 11

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 10 indtil udgangen af 1802 til at transportere slaver til Vestindien. I denne forordning bliver ord som ”strengeste” og ”ulovligt” brugt i sammenhæng med slavehandlen, hvilket er med til at fremhæve hvilke aspekter de ønskede at ændre. På relativt kort tid blev der en kolossal forskel i den danske slavehandel, og Danmark kom herved til at fremstå som det første land, der forbød det.

Peter von Scholten

Mod ophævelsen af slaveriet står Peter von Scholten centralt i den danske udvikling. Han var generalguvernør fra 1836, men havde siden 1823 fungeret på posten. Han nærede en varm interesse for slavernes vilkår. Han boede sammen med en frinegerkvinde på St. Croix. I og med at han var gift med en mulat kvinde, kan vi se, at han kæmpede for en ligestilling for negrene.

Han så det umenneskelige i, at de blev behandlet, som de gjorde. Peter Scholten var personligt bekendt med Kong Frederik den 6., hvilket gjorde, at han havde gode forbindelser. Siden 1830 har han sat forskellige reformer og initiativer i gang for at forbedre deres levevilkår. I 1834 lykkedes det Peter Scholten at give ”frifarvede” (mulatter) samme borgerlige rettigheder som de hvide. Han gjorde dem desuden socialt accepterede ved at invitere dem til generalguvernørens

baller og sammenkomster.^{19}

På trods af den kritik Peter Scholten oplevede, blev han ved med at kæmpe for disse rettigheder.

I 1834 kom han også med forslag om, at slaverne ud fra deres egen opsparing kunne købe sig fri.

Igen blev det dog mødt med meget modstand, og reformen gik ikke igennem. Derimod fik han en reform igennem med slavebørns skolegang på de Vestindiske øer. Peter Scholten håbede inderligt på en emancipation (politisk ligestilling og frigørelse).

I 1842 slog man fast på en stænderforsamling i Roskilde, at øernes finansielle værdi for Danmark var meget ringe, og i 1846 anmodede man kongen om et lovforslag til endelig emancipation.

Kongen fastslog, til stor skuffelse for negrene, at forberedelserne (til lovforslaget først skulle igangsættes efter 12 år, men at negerbørnene skulle fødes fri. Selvfølgelig var det et fremskridt,

                                                                        20
men der var ingen forståelse, for selv at skulle vente en årrække på at opleve denne frihed.

Den 2. Juli 1848 blev der rapporteret om røre blandt slaverne på St. Croix, og næste morgen brød

19

Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 109

20

Calundann Larsen m.fl, 2003, s.114-115.

Side 12

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 11 store grupper af negre ind på Frederiksted. Peter von Scholten kom kl. 16:00 den næste eftermiddag, og på dette tidspunkt var der 6000 slaver bevæbnet med sabler og økser. Da Peter Scholten trådte ud af kareten, var den omringet af negere, så på eget initiativ og med hans egne ord ”for at undgå megen blodsudgydelse” erklærede Peter von Scholten med øjeblikkelig

                                                              21
virkning negerne for emanciperede og proklamerede frigivelsen af alle slaver.

Som Peter von Scholten skriver i teksten ”I er frie nu”: Alle Ufrie paa de danske vestindiske Öer

                                                                   22
ere fra Dags Dato frigivne. (…) Arbeide betales for Fremtiden efter Overenskomst.

En så aktiv person som Peter von Scholten, som var med til at lede til afskaffelsen af slavehandlen, fik meget kritik. Vi ser blandt andet i en af udenlandskorrespondents indlæg til ”fædrelandet”: ”Med udelt beklagelse ser jeg tilbage på de sidste begivenheder, og det eneste lyspunkt, som jeg formår at finde, er Scholtens fjernelse fra styret. For vi kan ikke forholde os følelsesløse overfor den ringagtige, der er vist os, ja jeg vil lige fem sige krænkelse, der er tilføjet os ved at en sådan karakter har fundet det for godt at udøve magt og ledelse. Men også når vi ser bort fra dette, kan jeg ikke nok beklage, at en så grundlæggende forandring som frigivelsen af slavebefolkningen er gået for sig, som den er. Det er i sig selv en uoprettelig skade, at det er

                                                                            23
negrene som har tilrevet sig deres frihed, at det ikke er os, som frivilligt har skænket dem den.”

I dette indlæg fra en udenlandskorrespondent ser vi tydeligt, at Peter von Scholten ikke var anerkendt og accepteret. Folk var utilfredse med, hvordan ophævelse fandt sted. Det ville lede til, at negrene troede, de havde vundet. Indirekte kan vi også tolke, at kilden betegner Peter von Scholten en neger, der har tilrevet sig deres (negrenes) frihed, da det ikke er dem, (de hvide) der frivilligt har givet negrene det. Det er en grov udtalelse at komme med, da Peter, som hvid mand, var ham der proklamerede emancipationen.

Kilden er en andenhånds kilde, da udenlandskorrespondenten ikke selv var der. Men kilden er stadig troværdig, da han argumenterer for hans holdninger, og forholder sig subjektivt. Det giver et indblik i, hvordan folk har haft det med afskaffelsen og imod Peter von Scholten personligt samt hans holdninger.

21

Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 115

22

Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 155. Tekst 32.

23

Calundann Larsen m.fl., 2003, s. 117

Side 13

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 12

Trafficking

Trafficking, som med nærmere betegnelse kaldes moderne slavehandel, spiller en stor rolle i verden i dag. I Danmark finder trafficking også sted, og man anslår, at Danmark er ved at udvikle sig til et nordisk centrum for handlende kvinder. Som et land, der er med i FN og har underskrevet - Bekendtgørelsen om Europarådets konvention om indsatsen imod menneskehandel, er det foruroligende, at det stadig finder sted.

International Labour Organization (ILO) anslår, at omkring 2,5 millioner personer på verdensplan er ofre for trafficking på arbejdsmarkedsområdet, især for slavefabrikker,

                                                                           24
byggeindustri og landbrug. Endvidere sælges en del personer til tvungen organtransplantation.

Slaveri eksisterer i dag

”Slavehandel er et kraftigt voksende internationalt erhverv, naturligvis mindre iøjnefaldende end for 200 år siden, men findes overalt omkring os. Måske foretrækker vi simpelthen at lukke øjnene for det, eftersom mange lovlydige borgere køber de produkter, der fremstilles billigt af slaver.”

Antonio Maria Costa, (øverste leder for UNDOC, - United Nations Office on Drugs and Crime,

2007)^{25}

Som Antonio Maria siger, kan vi stille os selv det spørgsmål, om vi bevidst vælger at lukke øjnene for slavehandel i dag, da vi køber de produkter, der bliver fremstillet under dårlige forhold og ikke er fair Trade? Da dette citat er kommet fra hende som øverste leder, er det et troværdigt citat, som sætter nogle tanker i gang. Hun er den øverste leder inden for UNDOC, og har derfor autoritet til at komme med dette citat.

Som det retfærdige samfund vi gerne vil se os selv som, er det desværre en realitet, at vi som dansk samfund støtter slavehandel til en vis grad – uden at vi måske tænker over det.

Trafficking af kvinder i Danmark

Erfaringerne fra sager om menneskehandel i Danmark viser, at de prostituerede der er blevet handlet med, gerne må færdes frit for bagmændene - samt nogle af kvinderne på forhånd har vidst, at de skulle prostituere sig, når de kom til Danmark. Men disse kvinder befinder sig i et

24

http://www.exit-trafficking.dk/fakta/

25

Stearman, Kaye, ”Menneskehandel – fra slaveri til trafficking”, 2008, s. 13

Side 14

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 13 afhængighedsforhold til bagmændene, som mange står i gæld til. De har måske taget kvindernes pas, og styrer deres liv med vold og trusler. Center mod menneskehandel udtaler, at disse kvinder skal have den nødvendige hjælp til at komme ud af forholdet til bagmændene og skabe sig et

                            26
andet liv fri for udnyttelse og tvang

, hvilket er noget, som Danmark gør meget ud af for at give kvinderne de rette rettigheder og den støtte, de har behov for.

Menneskerettigheder og EU konventionen imod menneskehandel

Under den Franske revolution i 1789 blev der for første gang opsat nogle rettigheder for mennesket. De menneskelige rettigheder har siden udviklet sig. I dag ser vi rettigheder i reformer og love. I Europa har vi også dannet en konvention for menneskehandel, som hører ind under menneskerettighederne, da den opfylder kravene til at beskytte individet og give dem de menneskerettigheder, de fortjener. Herunder er et uddrag fra konventionen imod menneskehandel, som udtaler dette:

”(…) der finder, at menneskehandel er en overtrædelse af menneskerettighederne og en krænkelse af den menneskelige værdighed og integritet,”

Artikel 1, Konventionens formål:

”Denne konvention har til formål:

At forebygge og bekæmpe menneskehandel og samtidig garantere ligestilling mellem kønnene, at beskytte de handlede ofres menneskerettigheder, udforme omfattende rammer for beskyttelse af og hjælp til ofre og vidner (…) samt sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning, at fremme det internationale samarbejde om indsatsen med menneskehandel. Ved denne konvention oprettes der en særlig overvågningsmekanisme for at sikre at parterne effektivt implementerer

                         27
konventionens bestemmelser.”

Da denne artikel er et uddrag fra den bekendtgørelse, som Europarådets konvention lavede d. 16 maj 2005, er den meget troværdig. Derfor kan den bruges som belæg for, at de ønsker at gøre noget ved menneskehandlen og de rettigheder, som de handlede fortjener. Vi oplever, at EU samarbejder imod menneskehandlen og ønsker at gøre noget ved den. De ønsker at retsforfølge bagmændene, så det ikke er ofrene, der bliver dømt, da det ikke nødvendigvis er deres skyld, at de er kommet ud i eks. prostitution eller en anden form for menneskehandel og slaveri. Det kan

26

http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark/menneskehandel-i-danmark

27

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129730&exp=1

Side 15

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 14 diskuteres, hvorvidt denne bestemmelse i EU bliver overholdt, da vi stadig oplever, at dette sker i Danmark. Men om det decideret kan lede til en afskaffelse af det, er svært at sige. Vi burde i Danmark forbyde prostitution helt, da det i Danmark er tilladt at købe sex og være prostitueret, dog under de rigtige forhold og juridiske krav. Tilladelsen er med til, at vi ikke kan undgå, at der vil foregå mere prostitution. Når dørene ikke er helt lukket, finder folk en måde at få menneskehandel ind i Danmark. Det gør det lettere for bagmændene at importere kvinder fra Afrika og Thailand til vores land og udnytte dem. Fra perioden er andelen af bordeller, hvor der udelukkende eller delvis er udenlandske prostituerede, steget fra ca. 4 % til ca. 45 %. Ifølge Rigspolitiets tal udgør udenlandske kvinder i dag ca. halvdelen af de kvinder,

som de danske politikredse har haft kontakt med på bordeller /escortvirksomehder fra 2007 til
2008.^{28}

Globaliseringens påvirkning af udviklingen for trafficking

Strømmen af trafficking foregår ofte fra den fattige del af verden til den rigere del af verden. Det er globaliseringen med til at forårsage, da det åbner for nogle muligheder på tværs af nationer og lande.

Kevin Bales skriver i Financial Times i 2007 ”Den gode nyhed om moderne slaveri er, at det – for første gang i menneskehedens historie – kan udryddes. Med love imod det i alle lande, og ved at fjerne den store økonomiske motivation, kan slaveriet afskaffes, når offentligheden og regeringerne gør det til en prioritet.”

Kevin har i realiteten ret i, hvad han siger. Da han er journalist, har han ikke en autoritær position til at udtale sig, men kan derfor stadig godt have sin egen mening til regeringens indgreb på globalt plan. Som han siger, kan det udryddes, hvis alle lande gør det til en prioritet, hvilket EU har lavet en konvention omkring. Men korruption og overskridelser af loven er med til, at trafficking stadig kan få lov til at fortsætte.

Ligesom vi oplevede Erik Pontoppidan være med til at retfærdigøre slaveri for godt 300 år siden, oplever vi også fremtrædende autoriteter og erhvervsmænd, der taler godt for trafficking. Blandt andet oplevede vi det, da der blev afholdt VM i Sydafrika, og der var meget snak om, hvorvidt man skulle lovliggøre prostitution under VM. Nogle af argumenterne gik på, at Tyskland gjorde

28

http://www.kfuks-socialearbejde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=60&Itemid=68

Side 16

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 15 det samme i 2006 under en fodboldattraktion, og dette tiltrak mange fodboldfans til at købe sex.

George Lekgheto, sydafrikaner, udtaler i denne forbindelse: ”Det er en af de ting, der kan gøre

                                                                           29
VM til en succes”. Han mener i øvrigt, at en lovliggørelse vil reducere antallet af voldtægter.

Dette er fra en avisartikel i Kristeligt Dagblad, som blev publiceret i 2008, så kilden er bygget op omkring denne artikel. Men sydafrikaneren, der udtaler sig, er en sekundær kilde, da han ikke selv har skrevet artiklen, men blot er blevet citeret. Men det er stadig foruroligende, at succes og penge skal have lov til at føre til, at de vil afskaffe loven imod prostitution for en periode.

Mennesker lader sig lokke til en forhåbentlig bedre fremtid, hvilket er med til at skabe en kompleksitet, der betyder vi ikke kan skabe én enkelt metode til at forebygge menneskehandel.

Det er svært at bekæmpe menneskehandlen, men folk har stadig håb. Selv i Danmark har vi mange organisationer, der kæmper for at udrydde det og hjælpe ofrene.

Konklusion

Menneskehandel er en del af Danmarks fortid og nutid. I 1649 lykkedes det danskerne at få etableret etablissementer i Guinea, Afrika. Det var starten på en handel af slaver, som varede helt frem til udgangen af 1802, hvor det blev forbudt at transportere flere slaver til Vestindien. Men slaveriet fortsatte, og det var først d. 2. juli 1848, slaverne var frie, da Peter von Scholten kom ud til et slaveoprør og proklamerede emancipation til slaverne. På trods af den kritik, som slavehandlen oplevede, blandt andet fordi den ikke stemte overens med kærlighedsbuddet, som betød meget for de danske lutheranere, formåede de at fortsætte slavehandlen igennem mange hundrede år. Erik Pontoppidan, Biskop, kom med sine argumenter og holdninger, hvilket influerede danskerne, da de havde et autoritært forhold til ham. I 1792 kom Christian d. 7 med et udspil til, at slavehandlen skulle stoppe efter en tiårig periode. Hvilket betød, at danskerne var de første til at ophæve denne slavehandel over Atlanten. Realiteten er, at vi i Danmark også oplever slavehandel, trafficking, på trods af love, der forbyder det. Ligesom Erik Pontoppidan dengang retfærdiggjorde handlingerne, har vi på globalt plan autoritære erhvervsmænd, som synes, det er i orden. Nogle udnytter tilmed selv prostitutionens muligheder. Menneskehandel er hyppigt i

29

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292159:Udland--Sydafrika-vil-tillade-prostitution-under-VM

Side 17

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 16 verden, og nogle vælger at lukke øjnene, mens andre desperat prøver at bekæmpe det. Vi kan altså konkludere, at menneskehandel er et fænomen, der har eksisteret siden tidernes morgen, og fortsat vil være et problem, og at globaliseringen er med til at gøre importen af slaver tværs over grænser større. Men vi oplever også denne globalisering være en fordel, da EU vælger at lave en konvention sammen, og derved stå imod dette problem, som overskrider menneskerettighederne.

Side 18

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 17

Litteraturliste

Bøger:

◼ Calundann Larsen, Leif m.fl., Danskernes Slaver, Kolonisation og Slavehandel ca. 1650-

1850, Pantheon, 2003

◼ Adeiennes, Inge m.fl., Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007

◼ Stearman, Kaye., Menneskehandel - fra slaveri til trafficking,Bogfabrikken fakta, 2009 Hjemmesider:

◼ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vestindisk-guineisk-kompagni/

◼ http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/omnegerhandelenminerva9.pdf

◼ http://www.exit-trafficking.dk/fakta/

◼ http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/380922:Danmark--Tal-viser--hvor-de-prostituerede-
kommer-fra?all=1

◼ https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129730&exp=1

◼ http://www.centermodmenneskehandel.dk/

◼ http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292159:Udland--Sydafrika-vil-tillade-prostitution-

under-VM

◼ http://www.information.dk/235760

◼ http://kvindemuseet.dk/media/15771/trafficking.pdf

Side 19

Menneskehandel – fra slaveri til trafficking 18

Bilag nr. 1