SSO om Forbudstiden i USA

Side 1

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 0

Forbudstiden i USA

HF 2. år

This paper examines the Prohibition era in American history. It provides a detailed account of key events and persons concerning the introduction of the law. Furthermore it offers an explanation of the social and political causes, which led to the passing and later repeal of the Eighteenth Amendment also known as The Volstead Act, and assesses its impact on American society. The study researches alcohols role in contemporary America, and the part played by industrialism and the massive immigration, that spawned a social revolution. It investigates why the deeply religious local Americans started a crusade, which in the end would ban alcohol from society. Moreover the study contains a thorough analysis of the period and discusses the catastrophically ramifications Prohibition had for the American community. - listing the growing changes in the heart and mind of the people towards repeal. The conclusion is that violence, crime and corruption were what finally changed the peoples mind towards repealing the infamous law. For the government the reason was first and foremost the billions of dollars in lost revenue, before eventually accepting that Prohibition caused more problems than it solved.

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Problemformulering .......................................................................................................................................... 1 Fra afholdenhed til forbud ................................................................................................................................ 1 Et Separeret Amerika – Immigranter i Byerne og Religiøse Grupper i Landsbyerne .................................... 2 Kvinderne organiserer sig .............................................................................................................................. 2 Første magtfulde politiske modstand begynder ........................................................................................... 3 Wayne Wheeler – Manden bag den politiske succes ........................................................................................ 5 De sidste faktorer falder på plads – Indkomstskat og 1. Verdenskrig ........................................................... 6 Samfundet forandrer sig – Forbuddet var en realitet ....................................................................................... 7 Håndhævelse, Kriminalitet og Korruption ..................................................................................................... 8 Giftig alkohol og Depressionen – De sidste søm i kisten ............................................................................. 10 Overblik ........................................................................................................................................................... 10 Forbuddets indflydelse på det Amerikanske samfund .................................................................................... 11 Konklusion ....................................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 14 Bilag

Side 2

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 1

Indledning

Året er 1920 i landet USA. Den 16. januar træder et nationalt forbud, der forbyder al produktion, distribution og videresalg af alkohol, i kraft. Men hvordan kunne et sådant forfatningsstridigt forbud realiseres i et frihedselskende land som USA? Hvad fik egentlig landets regering til at indskrænke borgernes frihed på denne måde? - og forbyde landets dengang 5. største industri? Med kun en enkelt undtagelse var den originale forfatning et middel, der skulle begrænse regering, og ikke borger. Nu var der to undtagelser, man kunne ikke eje slaver, og man kunne ikke købe eller fremstille alkohol. De fleste mennesker er udmærket klar over de mest kendte konsekvenser som forbuddet medførte. Altså en kæmpe bølge af sociale problemer og en general kriminalisering af folk der bare gerne ville nyde alkohol. Men hvilken betydning havde forbuddet egentligt for samfundet i USA? Det vil jeg forsøge at belyse i denne opgave. Jeg vil redegøre for forløbet og argumenterne vedr. indførelse af forbuddet, samt undersøge de samfundsmæssige årsager til, at forbuddet blev indført og til sidst afskaffet. Jeg vil ligeledes vurdere forbuddets indflydelse og påvirkning på det Amerikanske samfund.

Problemformulering

Hvorfor blev prohibition indført i USA i 1920? – og hvorfor blev det afskaffet så relativt kort tid efter?

Fra afholdenhed til forbud

For at kunne forstå samfundets tankegang mht. alkohol dengang, må det først nævnes, at alkohol simpelthen var så integreret i folkets liv. Det blev brugt til alt fra behandling af alvorlige – og mindre sygdomme og skader, til sovemiddel til babyer. Stress og andre psykiske lidelser blev også behandlet med både spiritus og opiumsdråber. Man kunne desuden også bruge spiritus som valuta, og det var ikke unormalt at arbejdsgivere brugte whisky som aflønning [1]. Selv Biblen er fyldt med referencer der forbinder alkohol med glæde. Som historikeren Edward Behr skriver:

“The Book of Proverbs^{2} contains this eulogy that would have been in its place on the wall behind

every bar in the land: “Give strong drink unto him that is ready to perish, and wine unto those that be of heavy hart. Let him drink, and forget his poverty and remember misery no more” [3] Med bibelske legitimeringer som disse, ofte prædiket af de fleste præster er det ikke svært at forestille sig et samfund, der benyttede alkoholen som et vidundermiddel. Modstanderne af alkohol var et lille mindretal bestående af kvinder, nonner, enkelte præster og få læger der nærmere forsøgte at få folk til at drikke mere moderat, frem for at promovere et total forbud mod alkohol [4]. Dvs. ingen med rigtig politisk indflydelse, der kunne, eller havde motiv til, at påvirke lovgivningen, hverken statsligt eller føderalt.

1

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 17-20

2

Ordsprogenes Bog er et skrift som indgår i Det Gamle Testamente og i den hebraiske bibel

3

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 8

4

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 32-33

Side 3

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 2

Et Separeret Amerika – Immigranter i Byerne og Religiøse Grupper i

Landsbyerne

Men fra 1850 og fremefter skete der en massiv indvandring i USA, som følge af industrialiseringen og mulighederne der var i ”Den Nye Verden”. – og med den kom også kunsten at brygge øl, vin og hård spiritus. De fleste var europæere, specielt Irere, Italienere, Englændere og Tyskere var i blandt dem. Men også fra Asien ankom der mennesker fra. Kort sagt, et meget lille folkefærd i, dengang, verdens yngste nation, med små grupperinger spredt ud over et enormt kontinent, så pludselig deres land blive oversvømmet med immigranter, nærmest fra hele verden [5]. Denne kæmpemæssige indvandring af landet var jo, set i retrospekt, positiv, og med til at skabe den dynamik, der har gjort landet til hvad det er i dag. Men den skabte selvfølgelig også et modtryk. Specielt hos de selvproklamerede ”Rigtige Amerikanere”. Disse ”Rigtige Amerikanere” var de grupperinger, der indtil den massive indvandring begyndte, havde udgjort den Amerikanske befolkning. Altså de gamle etablerede Amerikanere, der boede i landsbyerne, nedstammede direkte fra England og havde enorm stor magt og privilegier i datidens USA [6].

Grupperingerne var enormt religiøse, altså kristne protestanter, og så whisky og anden hård spiritus som djævelens drikke, der ledte samfundet i fordærv. Ligeledes mente grupperne, at den hårde spiritus var skyld i de store sociale problemer, som industrialiseringen havde bragt med sig.

Desuden så de deres magt og privilegier forsvinde med den voksende klasse af immigranter, hvis socialisering hang meget sammen med druk, og foregik i de nyoprettede salooner. [7]

Dette var navnlig mennesker der boede i landsbyerne frem for storbyerne. Dog bestod størstedelen af disse grupper af kvinder. Dette giver stor mening da alkohol jo var den hidtil største faktor, når det gjaldt problemer og vold i hjemmet. Det var familierne der følte de negative konsekvenser helt tæt på, fordi det ofte var mændene der drak. – for hvis manden i hjemmet var en alkoholiker, der ikke kunne få arbejde, var det jo op til kvinden at tjene penge til husholdningen. Men da kvinder ikke havde stemmeret på lige fod med mændene i landet før 1920 [8], og generelt havde meget lidt politisk indflydelse, var det de store kendte arbejdsgivere, præster og politikeres stemmer der blev hørt. Disse mænd var frontfigurerne i kampen. [9]

Kvinderne organiserer sig

Men kvinderne forstod til gengæld at organisere – og markere sig på trods af deres manglende stemmeret. Over en årrække sprang div. organisationer op landet over. De afholdte store informerende møder og arrangementer, hvor der blev prædiket om moralsk opførsel og ædruelighed, samt var de på gaden og i saloonerne, hvor de uddelte antidruk propaganda. Disse organisationer kaldte man ”Temperance Leagues” og var det første eksempel på dannelse af

5

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 24

6

Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 30-31

7

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 25 og s. 26

8

Kvinder kunne først stemme på lige fod med mænd den 26. august 1920. Der blev det 19. forfatningstillæg, der gav

kvinder stemmeret, tilføjet til Forfatningen. Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 51
9

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 12 og s. 35

Side 4

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 3

                   10
græsrodsorganisationer. I 1869 besluttede en stor del af lederne af disse såkaldte Ligaer så, at

tiden var kommet til, at danne et nationalt politisk parti, hvis overordnede mål skulle være et totalt forbud mod alkohol og indførelsen af kvindens stemmeret. ”The National Prohibition Party” blev dermed formet. Partiet uddøde dog igen kort tid efter dets oprettelse, da deres præsidentkandidater kun modtog få stemmer. Men de var dog meget centrale idet det var dem der ”gødet jorden” ved, at få borgerne til at acceptere idéen om, at et alkoholforbud kunne skrives ind i forfatningen [11] En anden organisation som fik særlig betydning var ” Women´s Christian Temperance Union”. En dyb religiøs gruppe bestående af kvinder fra hele landet [12]. Formanden hed Frances Elizabeth Willard og var tidligere universitetsprofessor. Inden for få år efter oprettelsen i 1874 havde hun oprettet afdelinger af WCTU i alle stater landet over. Kombineret med gennemslagskraften af et andet, mere radikalt, medlem ved navn Carry Nation fra staten Kansas, blev opmærksomheden omkring organisationen enorm. I 1899 styrter Carry Nation ind i en saloon i Kansas med en økse i hånden, og begynder at smadre løs på inventaret. Selvom dette virker som en fuldstændig vanvittig kvindes handling, fik dette ikke desto mindre stor betydning. Handlingen blev et symbol på kvindens evige kamp mod fordrukne mænd og lastens huler, som saloonerne blev kaldt. Carry Nation blev en national helt og rejste landet rundt, hvor hun solgte små modeller af øksen, holdte

                              13
foredrag og uddelte antidruklitteratur .

Første magtfulde politiske modstand begynder

Det var dog en bestemt organisation, der blev altafgørende for indførelsen af forbuddet, nemlig den nationalpolitiske organisation ”The Anti-Saloon League”. Organisationen blev dannet lokalt i staten Ohio i 1893 af Howard Hyde Russel, og blev national i 1896 [14]. Dette var det første eksempel på en politisk bevægelse med stor indflydelse på lovgivningen igennem lobbyisme. Bekræftes ligeledes af historikeren Daniel Okrent der skriver:

”The Anti-Saloon League may not have been the first broad based American pressure group, but it

                                                                               15
certainly was the first to develop the tactics and the muscle necessary to rewrite the Constitution”

Den store forskel mellem ”The Anti.Saloon League” og de andre ”Temperance Leagues” var at Ligaen ikke kun gik efter alkohol, men også saloonerne, deraf navnet. I deres øjne var saloon ejerne lige så skyldige som alkoholproducenterne. Saloonen var samlingsstedet for druk og hor, og datidens kvinder frygtede ligeså meget som at få tæsk, at manden kom hjem med en kønssygdom fra et besøg hos en af de mange prostituerede, der befandt sig i saloonerne. De tidligere grupper havde banet vejen de foregående 40 år med indoktrinering af antidruk propaganda i folkets sind. Nu overtog Ligaen kampen fra kvinderne for, at få udryddet alkohol totalt fra samfundet.

10

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 12

11

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 38-39

12

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 41-42

13

Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 76-77

14

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 54 og Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of

Excess”. S. 86
15

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 35

Side 5

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 4

Imidlertid skulle to ting vise sig at være afgørende for Ligaens succes, samarbejdet med kirken og udnyttelse af folkets frygt. Som nævnt før så frygtede mange koner, at manden ville komme hjem med en kønssygdom. Gonoré og syfilis havde gjort sit indtog i landet, og da pencillinen ikke var opfundet dengang, var disse faktisk livstruende sygdomme. [16]

Samtidigt udgav datidens læger, i samarbejde med Ligaen, div. tryksager, hvori alt fra spontan forbrænding til nedarvet alkoholisme blev beskrevet som konsekvenser af at drikke alkohol [17]. Den frygt forstod ligaen at udnytte, faktisk på lige fod med vores politikere i nutiden [18]. Med den store forskel, at hvis vi vil undersøge noget i dag er informationen tilgængelig, det var den ikke dengang. Måden man fik lyd om omverdenen, var nemlig igennem saloonerne, de få aviser der fandtes også pamfletter og andre tryksager uddelt af kirken og div. læger.

Strategisk fokuseret, med kun et mål var Ligaen langt mere effektiv end nogen anden gruppe. De anvendte deres skræmmetaktikker overalt i landet og vandt sig stille frem i befolkningen. Udover dette så stillede de sig også enormt godt politisk i landets stater. Ligaen havde intet problem med at støtte en Republikaner den ene dag og en Demokrat den næste, så længe kandidaten støttede Ligaens eneste mål, nemlig et total forbud mod alkohol. De var ikke ude på at vinde størstedelen af stemmerne i staterne, men de var klar over, at hvis de kontrollerede ca. en tiendedel i hvert distrikt, så kunne de afgøre udfaldet. [19]

Hvilket var en genial udnyttelse af det politiske system. Men hvordan fik de så den tiendedel der skulle bruges? Den daværende leder af ligaen Howard Russel og Wayne Wheeler [20] satte en kampagne i gang. Den skulle vise sig at være den mest succesfulde politiske kampagne nogensinde i Amerikansk politik. Dette skyldes da også mest, at der intet rivaliserende synspunkt var. I hvert fald ingen med de samme ressourcer. Ligaen havde kirken med sig, og det var i kirken de nåede ud til befolkningen. Journalisten Frank Kent fra avisen Baltimore Sun beskrev ligeledes Ligaens succes således:

”The real secret of the league’s success is its unrivaled opportunity to reach the hundreds of thousands of churchgoers while they are in church and through their pastors” [21]

Derudover, udtalte en talsperson fra Ligaens Philadelphia afdeling at:

”I can dictate twenty letters to twenty men in twenty parts of the country and thereby set 50,000

men into action. I can name 100 churches that can marshal 20,000 men in bible classes alone”^{22}

Alt dette vidner om Ligaens ekstremt hurtigt voksende indflydelse, både på borger og politikker.

Manden der var skyld i denne succesfulde indflydelse var Wayne Wheeler. Selvom han først blev national formand i 1920, var det hans arbejde der gjorde Ligaen så stor en politisk magtfaktor. Hans

16

Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 70

17

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 34-36

18

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 49 og 52

19

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 36

20

Lederen af Ohio afdelingen fra 1903 – National formand 1920. Var den egentlige politiske drivkraft i organisationen.

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52
21

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 37

22

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 37

Side 6

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 5 progressive politiske metoder er da siden hen også, som man ser i nutidens politiske klima i USA, blevet adopteret af stort alle Amerikanske politikere.

Wayne Wheeler – Manden bag den politiske succes

Wheeler var under uddannelse som jurist, og da han bestod sine eksamener i 1898 blev han formand for Ohio grenen af Ligaen. Men allerede under sin uddannelse arbejde han på fuld tid for Ligaen.

Han cyklede rundt i hele Ohio fra by til by, så han kunne få kontakt til kirkerne og allerede der etablere en politisk base. Efter han blev formand for den lokale afdeling i 1903 gik tingene da også forholdsvis hurtigt. Alle sager han kunne føre på Ligaens vegne, tog han op, han var en fast offentlig taler flere gange ugentligt, han iværksatte telegram kampagner og organiserede ekstremt

                   23
mange demonstrationer.

Samtidig var Wheeler også en bekendt af den kendte industrialist John D. Rockefeller [24], der støttede Ligaen økonomisk med 10 procent af hvad de kunne rejse alle andre steder fra. Hvilket må siges at være en betydelig sum. I 1903, noget tid efter Wheeler var blevet formand for Ohio afdelingen, havde Ligaen indflydelse over 70 siddende lovgivere fra begge partier i Ohio. [25] Dette udgjorde næsten halvdelen af den siddende forsamling, og det er ikke svært at forestille sig at Ligaen derved fik bøjet lovgivningen i deres favør. – og det var da også Wheeler, der havde en finger med i spillet i hvert eneste lovforslag udarbejdet i denne periode. Dette bekræftes da også både Edward Behr og Daniel Okrent, to Amerikanske historikere og forfattere, der hver har udgivet deres fortolkning af perioden. De var begge enige i deres karakteristik af Wheeler, og så ham som et hensynsløst, manipulerende og magtsygt individ. Men ikke desto mindre enormt succesfuld rent politisk, som Edward Behr og Daniel Okrent skriver:

”It was Wayne Wheeler - the Anti-Saloon League´s behind-the-scenes political manipulator who, more than any other prohibitionist activist, engineered the political change” [26]

“The newly elected Ohio legislature installed that year was custom-built by The Anti-Saloon League – Wayne B. Wheeler, general contractor” [27]

Ligeledes skriver begge historikerne at:

”In the words of an Anti-Saloon League associate Wayne Wheeler was; “The person who controlled six congresses, dictating two Presidents” and “Becoming the most masterful and powerful single individual in the United States” [28]

23

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39

24

John Davison Rockefeller. 1839 – 1937 var en amerikansk industrialist, der revolutionerede olieindustrien og definerede strukturen af moderne filantropi. Kilde: Bilag

www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davison_Rockefeller.
25

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39

26

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52

27

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 39

28

Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.52 – og: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 41

Side 7

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 6

Men det var ikke religiøse grunde der drev Wheeler. Hans karriere tyder mere på, at han så kampen om et nationalt forbud, som et middel til at opnå den magtfulde politiske position han havde i enden. [29] Han var en person med naturlige evner for politik, da han var mester i manipulation og forstod at udnytte den frygt lokalbefolkningen havde om immigranter, sygdomme og alle andre problemer, der opstod i takt med industrialiseringen og den massive udvidelse af storbyerne. Han var, som så mange andre politikere, en person fyldt med fejl, hensynsløs, manipulerende og utroligt snæversynet. Kort sagt, for ham var forbuddet var midlet, magten var målet [30].

De sidste faktorer falder på plads – Indkomstskat og 1. Verdenskrig

Ligaens arbejde med at forbyde alkohol var dog på et statsligt politisk niveau i perioden 1903 til

1912. Deres strategi var nemlig, at tage stat efter stat, og derved få stemt lovforslag igennem som ville begrænse salget på det dette niveau. Men så i 1913 skete der noget. Indtil da havde regeringen været helt og aldeles afhængig af de afgifter der var på spiritus, faktisk var det det allerstørste argument imod et forbud. Men med Det 16. forfatningstillæg blev der indført indkomstskat i landet, og derved var regeringen ikke længere afhængig af afgifterne på alkohol. [31] På dette tidspunkt var Ligaens politiske indflydelse samtidigt vokset til et føderalt politisk niveau, og med indførelsen af indkomstskatten kunne de nu fokusere deres kamp helt specifikt imod, at få skrevet forbuddet ind i forfatningen. Som Wayne Wheeler selv beskrev øjeblikket på forsamlingen, hvor beslutningen blev truffet:

”For a moment there was silence, deep and tense, then the convention cut loose. With a roar as wild as the raging storm outside it jumped to its feet and yelled approval, the first shot in the

Eighteenth Amendment had been fired”^{32}

Efter beslutningen var truffet officielt af Ligaens bestyrelse den 10. dec. 1913, troppede Ligaens delegation op i Washington med over 1000 medlemmer, for at vise deres støtte for et nationalt spiritusforbud, der skulle skrives ind i forfatningen. Men det skulle ikke blive så nemt som man først havde forestillet sig. Landet var på dette tidspunkt delt op i det man kaldte ”våde” og ”tørre” stater [33] og de ”våde” var stadig i klart overtal. Størstedelen af befolkningen mente nemlig stadig, at et nationalt total forbud mod alkohol, var et indgreb i deres personlige frihed, og i direkte strid med det 5. forfatningstillæg, der beskytter borgeren imod misbrug af magt fra regeringen.

Men det endelige våben Ligaen skulle bruge ankom i marts 1917. Der erklærede Præsident

Woodrow Wilson krig imod Tyskland. [34]

Frygten spredte sig hurtigt i landet, og da stort set alle øl producenter i USA var Tyskere, eller havde tyske aner og navne, var det ikke svært for Wayne Wheeler at anvende situation til Ligaens fordel. Så efter en social revolution havde gjort forbuddet

29

Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.52

30

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 52

31

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 58-60

32

Kilder: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 59

33

En våd stat havde ingen spirituslove udover afgiften, tørre stater havde mange, eller få afhængigt af hvilken stat,

love og restriktioner på alkohol.
34

Første Verdenskrig startede 1914 med mordet på den Østrig Ungarske tronfølger Franz Ferdinand, og hans kone i byen Sarajevo, Bosnien, af en serbisk statsborger. USA indtrådte i krigen 1917.

Side 8

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 7 politisk plausibelt og indkomstskatten gjort det økonomisk forsvarligt, var krigen nu det sidste stød der skulle til. – og allerede i april 1917 var det berømte Volstead Act [35] stemt igennem.

Staterne fik dog syv år til ratifikation, og de fleste politikere imod forbuddet mente da også at det var helt urealistisk at nå inden for den tidsramme, og at tillægget derfor ville falde til jorden igen.

De kunne ikke have taget mere fejl. Wheelers anti-tyske propaganda og lobbyisme tordnede igennem staterne, hvor man udnyttede folks frygt om krigen ved, at sprede løgne om saloonerne og deres ejere, og satte dem, ligesom øl, vin og spiritus producenterne, i direkte forbindelse med den Tyske Kejser. [36] – og i begyndelsen af 1919 var forbuddet blevet en national realitet, og ville træde i kraft året efter den 16. 1920. Landets første, men absolut ikke sidste, succesfulde politiske skræmmekampagne var overstået.

Forbuddet var en realitet – Samfundet forandrer sig

Spiritusforbuddet var kun blevet en realitet pga. ”Anti-Saloon League´s” store politiske succes, der, på det groveste, havde udnyttet folks uvidenhed, når det kom til sygdom, krig og fattigdom. Dvs.

den samfundsmæssige grund til at forbuddet blev indført, var lokalbefolkningens frygt for den massive indvandring, industrialiseringen og den kæmpe sociale revolution det medførte. Kort sagt, forbuddet var det konservative og traditionelle Amerikas sidste forsvar, og sejr, mod et land i forandring. Dette bekræftes også af historikeren Edward Behr der beskriver forbuddet således:

”Beyond the debate on the rights of reformers to regulate social behavior by force, restricting individual freedom in the name of better health, morality and godliness, prohibition was the rearguard action of a still dominant, overwhelmingly rural, white Anglo-Saxon Protestant establishment, aware that its privileges and natural right to rule were being increasingly threatened by the massive arrival of largely despised and feared beer-swilling, wine-drinking new American

immigrants”^{37}

Bekræftes ligeledes af Richard Hofstader [38], der har skrevet introduktionen til Andrew Sinclairs bog ”Prohibition. The Era of Excess” som karakteriserer forbuddet således:

”Mr. Sinclair sees the incredibly naïve effort to fix a ban on drinking into the constitution itself as a final assertion of the rural Protestant mind against the urban culture that had emerged at the end of

                                               39
the nineteenth century and the beginning of the twentieth”

Men denne sejr skulle vise sig at blive bitter i længden, og præsentere et helt nyt sæt problemer. For da Volstead Act trådte i kraft den 16. januar 1920, begyndte der samtidigt en ny tidsalder, kaldet De

35

Opkaldt efter kongresmedlem Andrew Volstead, formand for den juriste komite der godkendte forslaget. Det blev dog både udarbejdet og skrevet af Wayne Wheeler. Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition”

S. 108-109
36

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 94

37

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 3

38

Richard Hofstadter. , sin tids mest indflydelsesrige amerikanske historiker. Kilde: Bilag

www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter.
39

Kilde: Sinclair, Andrew”Prohibition: The Era of Excess”. S. 9

Side 9

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 8

Brølende Tyvere. Hvor samfundet inden forbuddet var meget præget af hårdtarbejdende og religiøse mennesker med konservative holdninger, var det nu på vej ind i ny teknologisk alder.

Automobilen blev et normalt transportmiddel, filmen og radioen kom på markedet, påklædningen blev mere udfordret blandt de unge piger og tilflytningen og udvidelsen af byerne tog fart med enorm hastighed. Men vigtigst af alt, så fik kvinder stemmeret på lige fod med mændene den 26.

august 1920 [40]. Indførelsen af forbuddet markerede nu også begyndelsen på enden af det traditionelle flertal i Amerika.

Håndhævelse, Kriminalitet og Korruption

Dog blev tilhængere af forbuddet ved med at forsvare det med næb og klør, for de var stadig fuldt overbevist om, at forbuddet nemt og næsten uden omkostninger kunne håndhæves. Så snart der var gået et år eller to, så ville landets befolkning have accepteret forandringen, og at statistikkerne derefter ville være positive og tale for sig selv. [41]

Det var så ikke det der skete. For som det skulle vise sig, så kunne man godt forbyde alkohol, men man kunne ikke stoppe folk med at drikke det.

Regeringen var ikke desto mindre meget alvorlig, når det kom til håndhævelse af forbuddet.

Kongressen satte første år over 6 mio. dollars af til projektet, og et nyoprettet bureau kaldet ”The Prohibition Bureau”, under Justitsministeriet, skulle være den aktive styrke, som fysisk

håndhævede forbuddet^{42}.

Dette skulle imidlertid vise sig at blive en bekostelig affære, og agenterne var så overlæsset med arbejde, at det praktisk talt var en umulig opgave. Dette skyldes, at der kun var omkring 1500 agenter på landsplan, og da de var meget dårligt betalt og uddannet, blev de ofte meget korrupte [43].

Udover de store omkostninger forbundet med Bureauet og håndhævelsen af forbuddet, der steg år efter år, så mistede regeringen også mio. af dollars i tabte afgifter, da man ikke længere fik afgiften på alkohol. Faktisk fastslåede det Amerikanske skatteministerium, dengang kaldet ”The Internal Revenue Bureau”, at tyve måneder efter forbuddet trådte i kraft, havde regeringen mistet 32 mio.

dollars i tabte afgifter. De Amerikanske borgere havde altså, på lidt over halvandet år efter forbuddets implementering, drukket omkring 95 mio. liter alkohol, ifølge ministeriet [44]. Dette var det første grundlag for en ophævelse af forbuddet. Som Mabel Willebrandt, den assisterende attorny generel [45] fra 1921 til 1928 og ansvarlig for håndhævelsen på det øverste plan, selv udtalte i 1929:

”No one who is intellectually honest will deny that there has not yet been effective nationwide

enforcement”^{46}

Den næste årsag var den stigende kriminalitet. Med forbuddet havde regeringen nu ulovliggjort landets 5. største industri, der indtil da havde været arbejdsgiver for flere tusinde bryggeriarbejdere,

40

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 51 og s. 52

41

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 147

42

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 64

43

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 64

44

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 147

45 attorney-general, regeringspost i USAs forbundsregering, der svarer til posten som justitsminister i Danmark.

46

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 161

Side 10

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 9 chauffører, bartendere og saloon ejere. De var nu nødt til at vende sig mod den organiserede kriminalitet for at overleve. Det lavede jo det samme som de hele tiden havde gjort, nu var deres erhverv bare ikke længere lovligt. Men hvor officielle arbejdsgivere betaler skat og er omfattet er

                                      47
loven, var disse ”Gangstere” og ”Bootleggers”

der levede på den anden side af loven, nu dem der styrede spiritusindustrien. Daniel Okrent skriver ligeledes:

”The liquor industry wasn´t dead of course; a new version, this one illegal, underground and nearly ubiquitous, would emerge with the birth of the dry utopia” [48]

Der skete det, at nu hvor saloonerne ikke længere kunne operere lovligt og lukkede på stribe, opstod der såkaldte ”Speakeasies”, altså smugkroer, op over hele landet. – og den store forskel var, at der var det både mænd og kvinder fra hhv. under, middel og overklasse der socialiserede sammen. Hvor klientellet i saloonerne næsten kun bestod af mænd fra underklassen og nogle få fra middelklassen.

Problemet med disse smugkroer var imidlertid at de var ejet og drevet af ”Gangsterne”, hvilket betød organiseret kriminalitet, og den dertilhørende vold, eskalerede med en fart, der ikke er set siden. Det var faktisk tale om en regulær krig, der blev udkæmpet i Amerikas gader. Når den ene gruppe skulle transportere alkoholen prøvede den anden at røve det på vejen. For at forhindre dette måtte grupperne ty til væbnede mænd, der eskorterede lastbilerne. De kæmpede også om kontrollen over forskellige områder, smugkroer, varehuse etc. Alt hvad der kunne kontrolleres og tjenes penge på. [49] De voldsomme konfrontationer dette udløste blev et blodbad af uanede proportioner. Kampene foregik med maskinpistoler, pistoler og granater. I byen Chicago alene resulterede det i døden for over 800 ”Gangsters” i tiden 1920 til 1933. [50]

Tilmed kom de civile mennesker der ofte blev fanget i krydsilden.

Denne store ulovlige industri kunne selvfølgelig kun operere uden de store gener pga. den omfattende korruption, der eksisterede fra de nederste til de øverste led i det offentlige. Overalt i landets stater og i regeringen tjente korrupte politimænd, embedsmænd og folkevalgte politikere styrtende med penge, ved at involvere sig i den ulovlige industri. Den omfattende korruption og organiseret kriminalitet var da også den største årsag til, at et flertal i samfundet begyndte at kræve ophævelsen af forbuddet. [51] Volden var simpelthen blevet for meget. – og den 14. februar 1929 fik borgerne nok. Kl. 10,30 om formiddagen blev syv mænd henrettet på åben gade, af hvad der tilsyneladende var uniformerede politimænd. Episoden blev døbt ”The St. Valentine´s Day Massacre” og den hændelse blev for meget for mange borgere. Nu var befolkningen træt af

”Gangsterne” og de fleste gav forbuddet skylden for dem.^{52}

47

En Bootlegger var en der fremstillede og solgte ulovlig spiritus. Gangstere var navnet på grupper der opererede med organiseret kriminalitet og kontrollerede spiritussalget i store dele af landet. Kilde: Lieurance, Suzanne. “The

Prohibition Era In American History” S. 68
48

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 118

49

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 177

50

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 70

51

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 161

52

Kilde: Lieurance, Suzanne. “The Prohibition Era In American History” S. 74 og s. 78

Side 11

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 10

Giftig alkohol og Depressionen – De sidste søm i kisten

Oven i al volden, så havde forbuddet endnu en katastrofal konsekvens. Mange var begyndt at fremstille deres alkohol vha. hjemmedestillerier og andre større, men usikre, produktioner. Men de eneste lovlige substanser man kunne få fat på og fremstille af var metanol og anden industriel alkohol. [53] Ofte blev giftstofferne ikke trukket ordentligt ud af alkoholen, eller blev transporteret i bly containere og det resulterede derfor i flere tusinde menneskers forgiftning. Ofte med fatale

           54
konsekvenser.

Det allersidste, der skulle vende befolkningen helt imod forbuddet var dog Depressionen, også kaldet ”The Great Depression”. Den blev sat i gang da børsen på Wall street krakkede oktober

1929 - og det anslås, at omkring 1933 var ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken uden job [55]. Da forretninger og virksomheder nu lukkede på stribe allerede så tidligt som de efterfølgende dage, virkede det ret fjollet for befolkningen at Præsident Hoover stadig insisterede på, at bruge de mange ressourcer på at håndhæve forbuddet. Det kostede ham da også valget i 1932, hvor den

Demokratiske kandidat Franklin D. Roosevelt blev landets næste Præsident [56]. Roosevelt forstod og delte folkets bekymring og frygt der omringede den store økonomiske krise, der lå foran landet.

Udover alt dette så havde et 12 års forbud nu tydeligt vist de gigantiske negative økonomiske og sociale konsekvenser. – og det tog ikke Roosevelt længe at få præsenteret og stemt Det 21.

forfatningstillæg, der ugyldiggjorde det 18. tillæg, igennem. I December 1933 var Utah den 36. stat der stemte for, og derved var forbudstiden slut. [57]

Overblik

Så hvis man kort skal opridse forløbet ud fra opgaven, så var de samfundsmæssige årsager til forbuddets indførelse og afskaffelse at:

• Den massive indvandring, der skete som følge af industrialiseringen forsager en social revolution. Dette skabte et modtryk hos den konservative og religiøse lokalbefolkning.

• Lokalbefolkningen ser immigranterne, der socialiserer i saloonerne, som en trussel mod deres traditionelle livsstil.

• Kvinderne organiserer sig i de såkaldte ”Temperance Leagues” og indtager gaderne med anti-druk propaganda.

• 40 års indoktrinering har virket, ”Anti-Saloon League” grundlægges og fokuserer deres kamp politisk.

• Wayne Wheeler bliver den politiske drivkraft i Ligaen.

53

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 128

54

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 221

55

Kilde: Bilag www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-

1945/B%C3%B8rskrakket_1929.
56

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.234

57

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S.236

Side 12

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 11

• Han iværksætter landets første politiske skræmmekampagne, baseret på løgne og dæmonisering af alkoholindustrien. Kampagnen er yderst succesfuld.

• Indkomstskat bliver obligatorisk i USA med det 16. forfatningstillæg.

• USA indtræder i Første Verdenskrig 1917

• Wheelers sidste og afgørende våben, da det succesfuldt lykkedes ham at udnytte den anti-tyske mentalitet der spredte sig landet over.

Forbuddet bliver indført 1920, men viser sig at have katastrofale sociale og økonomiske konsekvenser. Samfundet viser sig hurtig at vende sig imod det igen da:

• Samfundet derefter indtræder i en ny teknologisk tidsalder.

• Den organiserede kriminalitet får enorm magt og indflydelse i landet, både socialt og politisk.

• Volden eskalerer, og der udbryder krig mellem flere ”Gangster” grupper landet over. Efter Valentins dag Massakren 1929 får befolkningen nok af volden den kriminelle underverden skaber.

• Korruption i det offentlige blev højere end nogensinde.

• Folk begynder at blive alvorligt syge, og dø af giftig alkohol.

• Depressionen skyller som en bølge henover landet. Virksomheder og forretninger lukker på stribe. Præsident Hoover insisterer stadig på håndhævelse af forbuddet.

• Størstedelen af befolkningen får nok, og begynder deres kritik af forbuddet.

• Tilhængerne af forbuddet daler kraftigt, og de resterende mister troværdigheden som følge af de foregående 12 års begivenheder.

• Den Republikanske Præsident Herbert Hoover mister sin troværdighed og taber valget 1932 til Demokraten Franklin D. Roosevelt.

• 5. Dec. 1933. Forbuddet bliver annulleret med tilføjelsen af det 21. forfatningstillæg.

Forbuddets indflydelse på det Amerikanske samfund

Alkoholforbuddet stod på i 14 lange år og var, som beskrevet, en utrolig kompleks periode, der fik katastrofale konsekvenser for det amerikanske samfund. Konsekvenser, der stadig kan ses i nutidens USA. De progressive, ofte ekstreme, politiske metoder der blev taget i brug, er siden blevet standarden for at føre politik i landet. Dette ser man tydeligt hver gang USA afholder valg, eller når de to partier skal finde kandidater ved primærvalgene. De smædekampagner og skræmmetaktikker der anvendes i et enormt omfang, er, som forklaret tidligere, en metode Wayne Wheeler var pioner for. Dette vil jeg vurdere som den største indflydelse forbuddet havde på samfundet rent politisk.

Efter terrorangrebet 9/11 2001 i New York, iværksatte Bush administrationen den famøse ”krig

mod terror”. Efter at have undersøgt de samfundsmæssige årsager til forbuddet, er det ligeledes min vurdering, at samme udnyttelse af folkets frygt derefter blev taget i brug får, at få stemt det

                 58
berygtede Patriot Act igennem. Både Patriot Act og Volstead Act, har to meget centrale ting til

58

Patriot Act amerikansk lov, vedtaget , med det erklærede formål at beskytte USA mod terrorangreb.

Kilde: Bilag www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patriot_Act.

Side 13

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 12 fælles; at indskrænke borgernes rettigheder, og de blev begge stemt igennem på løgne og falske idealer. Derudover, vil jeg også vurdere, at landets forbud mod marihuana, og narkotikalovgivning generelt, ligeledes er et udtryk for den samme forbudsmentalitet. Et projekt, der i samme omfang kriminaliserer mennesker, der ellers ingen tilknytning til de kriminelle miljøer har. Man skulle ellers tro at forbuddet havde givet landets politikere en lærestreg, men som også historikeren Edward Behr skriver:

” The prohibition disaster should have made this clear, but most American decision-makers are singularly indifferent to the lessons of the past… We tend to forget an important lesson: that those who know no history condemn themselves to repeat it” [59]

Han er altså enig i, at man ikke kan lovgive sig ud af sociale problemer og at dette, som fortiden også tydeligt har vist, bliver en kolossal fiasko. Men ikke desto mindre er det tydeligt at forbudstidens metoder, både de politiske og sociale, stadigt gør sig gældende i nutidens USA.

Samme hypotese bekræftes da også af historikeren Daniel Okrent, der skriver:

”Prohibition changed the way we live, and it fundamentally redefined the role of the federal

government”^{60}

Derudover, så ændrede de sociale normer sig også med indførelsen af forbuddet og smugkroerne der opstod. Som nævnt tidligere, så var det nu alle samfundslag, og både mænd og kvinder, der socialiserede sammen. Efter min vurdering havde det den betydning, at skellene mellem samfundsklasserne blev mere udvandet, og holdninger og meninger spredte sig på tværs. Det betød jo at de politiske forskelle der før havde været markeret meget skarpt, blev bøjet og ændrede sig til en grad af socialliberalisme, der kendetegner Demoraternes parti i USA.

Sidste store indflydelse forbuddet fik på samfundet, var dog på den del af det, som opererede uden for lovens grænser. Den kriminelle underverden fik fra den ene dag til den anden overdraget et af landets mest lukrative markeder. - og tjente milliarder af dollars på at smule og bringe spritten ud til Amerikanerne. Dette skabte et kriminelt netværk ud over hele landet. Som nævnt tidligere, så fastslog det Amerikanske skatteministerium at, tyve måneder efter forbuddet var trådt i kraft, havde regeringen allerede mistet 32 mio. dollars i tabte alkoholafgifter. Dette vidner om de kæmpe indtjeninger de kriminelle havde. Den etablerede organiserede kriminalitet, der blev født af forbuddet, er et element der stadig i dag opererer i store dele af USA. Dette vil jeg ligeledes mene er at produkt af forbuddet, da forløbet tyder på, at det var der de kriminelle elementer opdagede de store indtjeningsmuligheder i ulovlig handel med euforiserende stoffer og i beskyttelsespenge.

Konklusion

Så hvorfor blev dette forbud en realitet? – og hvorfor blev det så hurtigt afskaffet igen? Som nævnt i starten, så var den massive tilflytning af immigranter og industrialiseringen helt centrale årsager. De skabte det modtryk, der skulle kendetegne de første græsrodsorganisationer, og senere den første

59

Kilde: Behr, Edward. ”Prohibiton 13 Years That Changed America” S. 242

60

Kilde: Okrent, Daniel. ”´Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” S. 4

Side 14

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 13 nationalpolitiske lobbygruppe ”Anti-Saloon League”. Den rivende forandring industrialiseringen skabte medbragte sygdomme, overbefolkning og en social revolution, der blev et mareridt for de lokale religiøse Amerikanere, der så deres magt og traditioner svindle i takt med indvandringen.

Derudover, så var alkohol så fast forankret i folkets sind, at det blev brugt til stort set alt fra at kurere sygdomme til sovemiddel. Dette tog ikke overraskende overhånd, og skabte enorme negative sociale problemer hos mange familier.

Dog var det først Wayne Wheeler, der succesfuldt formåede at udnytte frygten politisk. Han havde kirken bag sig, der udgjorde hele hans politiske base. Hans ufine, for at sige det mildt, politiske metoder var de første af slagsen og enormt effektive. - og da modstandere af forbuddet langt fra var i stand til at organisere sig på samme måde, kunne han, næsten uden modtand, nemt manipulere befolkningen. Imidlertid skulle han dog bruge to ting, tilføjelsen af indkomstskatten og Første Verdenskrig, før forbuddet blev en realitet.

Men da forbuddet så blev indført, skabte det et problemsæt der, på trods af en varighed på kun 13 år, skulle vise sig at få katastrofale følger for samfundet. Da det trådte i kraft eksploderede den kriminelle underverden, og der blev udkæmpet en regulær i krig i Amerikas gader. Korruptionen af embedsmænd og politikere nåede ligeledes op på et niveau der ikke er set siden i den vestlige verden. Derudover, så tabte regeringen mia. af dollars i de manglende alkoholafgifter. - og omkostningerne forbundet med at håndhæve forbuddet steg også år efter år til uanede proportioner.

Alt dette kombineret med de mange dødsfald samfundet samtidig oplevede, i forbindelse med dårligt fremstillet giftig alkohol, fik simpelthen befolkningen til at sige stop. Nu var grænsen nået for tolerancen af kriminaliteten og korruptionen.

Det sidste søm i kisten viste sig at være Depressionen. Efter forretninger og virksomheder måtte dreje nøglen om på stribe efter børsen på Wall Street krakkede, Præsident Hoover insisterede stadig på at bruge enorme økonomiske ressourcer på at håndhæve forbuddet. Det kostede ham valget og Præsidentposten tilfaldt Demokraten Franklin D. Roosevelt i 1932, der allerede året efter fik forbuddet annulleret med tilføjelsen af Det 21. forfatningstillæg.

Konsekvenserne af forbuddet ses imidlertid stadigt i landet. Mest af alt i det politiske klima, hvor Wayne Wheelers metoder siden hen er blevet en standard for måden at føre politik på. - også i deres lovgivning. Mange politikere i USA er stadig, fejlagtigt, af den opfattelse at man kan lovgive sig ud af sociale problemer. Men også den organiserede kriminalitet, der blev produceret af forbuddet overlevede, og den er stadig et kæmpe problem i USA.

Men ikke desto mindre havde forbuddet også en positiv samfundsændring. Det traditionelle flertal forsvandt fra landet og samfundsklasserne blev mere udvandet i takt med socialiseringen, der foregik i smugkroerne. Nu var det jo ikke længere kun underklassens mandlige beværtninger, men alle samfundslag, både mænd og kvinder. Præcis ligesom vi kender det i dag.

Side 15

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 14

Litteraturliste

Bøger

• Behr, Edward – “Prohibition, 13 years that changed America” Arcade Publishing, 1996

• Lieurance, Suzanne – “The Prohibition Era in American History” Enslow Publishers Inc.

2003

• Okrent, Daniel – “Last Call: The Rise and Fall of Prohibition” Scribner, 2010

• Sinclair, Andrew – “Prohibition: The Era of Excess” Faber Finds, 1962/Opdateret 2009

Andre kilder

• www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davi

son_Rockefeller

• www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-
videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter
• www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/B%C3%B8rskrakket_1929
• www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Pat

riot_Act.

Bilag:

Side 16

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 15

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/John_Davis

on_Rockefeller.

John D. Rockefeller

Verificeret

• Print

• Upassende

• Direkte link

Indholdsfortegnelse

© Gyldendal

John D. Rockefeller skærer fødselsdagskagen på sin 90-års-dag.

John D. Rockefeller, John Davison Rockefeller, 5.1937, amerikansk industrimand og mæcen, der gennem etablering af Standard Oil Company (se Exxon) og hårdhændet udnyttelse af selskabets forretningsmæssige muligheder skabte en så stor formue, at familien i flere slægtled derefter har kunnet udøve velgørenhed i stor stil. Efter at den amerikanske højesteret i 1911 havde påbudt en opløsning af det landsdækkende olieselskab, koncentrerede Rockefeller sig mere og mere om den velgørende virksomhed, han havde indledt i 1890'erne. SeRockefeller.

Find bøger

Find Lydbøger Find bøger Studiebøger Læs e-bøger hos Storytel på bogpriser.dk på pensum.dk hos Ready

Side 17

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 16

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-
videnskab/Historikere,_1900-t./Richard_Hofstadter.

Richard Hofstadter

Verificeret

• Print

• Upassende

• Direkte link

Richard Hofstadter, , amerikansk historiker. Med The American Political Tradition (1948) indledte Hofstadter opgøret med den såkaldte liberale tradition i amerikansk historieskrivning. The Age of Reform (1955), der var en kritisk analyse af USAs "progressive periode" i første del af 1900-t., gjorde ham til sin tids mest indflydelsesrige amerikanske historiker. Hofstadter var inspireret af socialpsykologiske og sociologiske forklaringsmodeller, og hans inddragelse af de ikke-rationelle elementer i menneskelig adfærd var noget nyt og skoledannende. Af andre værker kan nævnesAnti- Intellectualism in American Life (1963) og The Paranoid Style in American Politics(1965).

Find bøger

Find Lydbøger Find bøger Studiebøger Læs e-bøger hos Storytel på bogpriser.dk på pensum.dk hos Ready

Mest læste artikler

1. Bill de Blasio

2. oase

3. furevanding

4. cagoulard

5. horisontalpløjning

6. Soissons

7. Mouvement républicain populaire

8. Geografforbundet

9. rødjord

10. Union française

Side 18

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 17

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/B%C3%B8rskrakket_1929.

Børskrakket 1929

Verificeret

• Print

• Upassende

• Direkte link

© Gyldendal

Wall Street under Børskrakket 1929.

Børskrakket 1929, en række kursfald på det amerikanske aktiemarked i Wall Street, New York, som indledte den store depression i 1930'erne. I løbet af et par uger med kulmination i dagene 24.-29.

oktober blev værdien af noterede aktier reduceret med ca. en tredjedel.

USA's økonomi prægedes i midten og slutningen af 1920'erne af produktionsudvidelser, navnlig af varige forbrugsgoder, som kunne finansieres på afbetaling. Der herskede generel optimisme, og trods renteforhøjelser fra Federal Reserve Bank tog spekulationsopkøbene fart.

Fra fredag den 18.10. begyndte aviserne at omtale forventninger om fald. Mandag den 21.10. solgtes over seks mio. aktier til stærkt faldende kurser, og torsdag den 24.10. (Den Sorte Torsdag) omsattes mere end 12 mio. aktier.

Børstelegrafen var i perioder mere end en time bag efter noteringen, hvilket øgede usikkerheden. Om eftermiddagen forsøgte fremtrædende bankfolk med et vist held at standse panikken ved at organisere støtteopkøb. Allerede mandag satte panikken dog ind igen, og tirsdag den 29.10. (Den Sorte Tirsdag) kulminerede salget med over 16 mio. aktier; telegrafen var i perioder op til to og en halv time bagefter.

Krakket rystede tilliden til det amerikanske pengevæsen, og produktionen indskrænkedes. I 1933 var USA's BNP faldet med ca. en tredjedel, og en fjerdedel af arbejdsstyrken var uden job.

Find bøger

Find Lydbøger Find bøger Studiebøger Læs e-bøger hos Storytel på bogpriser.dk på pensum.dk hos Ready

Side 19

[navn fjernet] nr. 25 026. SSO – Historie B. Klasse: B2012

Side | 18

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patri

ot_Act

Patriot Act

Verificeret

• Print

• Upassende

• Direkte link

Patriot Act, H.R. 3162, amerikansk lovkompleks, vedtaget , med det erklærede formål at beskytte USA mod terrorangreb.

Loven, der i hast blev vedtaget under indtryk af terrorangrebene i New York og Washington D.C. den 11.

september 2001, giver blandt andet myndighederne udvidede beføjelser til at foretage registrering, aflytning og overvågning af personer mistænkt for at planlægge terrorhandlinger i USA eller hjælpe andre personer med sådanne planer, fx økonomisk. Loven gør det også nemmere at retsforfølge mistænkte.

En del bestemmelser berører imidlertid også privatliv og frihedsrettigheder for almindelige borgere, som ingen forbindelser har til kriminelle handlinger, hvilket har gjort loven kontroversiel. 16 af bestemmelserne i loven blev oprindelig gjort tidsbegrænsede, men disse blev efter mindre revisioner fornyet 9.03.2006. Fire bestemmelser er dog fortsat tidsbegrænsede.

Find bøger

Find Lydbøger Find bøger Studiebøger Læs e-bøger hos Storytel på bogpriser.dk på pensum.dk hos Ready

Mest læste artikler

1. Bill de Blasio

2. oase

3. furevanding

4. cagoulard

5. horisontalpløjning

6. Soissons

7. Mouvement républicain populaire

8. Geografforbundet

9. rødjord

10. Union française