Et eksempel fra HF 2. år
SSO - Afkolonisering: Ghana omkring uafhængigheden
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Historie B, 29 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Redegørelse for den britiske afkoloniseringsproces i Afrika efter anden verdenskrig med
- særlig fokus på Ghana
- Hvorfor kolonisering?
- Hvor er modstanden?
- Den Kolde Krigs indvirkning
- Nationalistiske bevægelser
- Da Guldkysten blev til Ghana – Den første koloni til at få uafhængighed
- Ghana kan ikke beskrives som den generelle vej til uafhængighed
- Undersøgelse af afkoloniseringen af Ghana med inddragelse af Tanzania
- Kwama Nkrumah: Udsigterne for Afrika
- Var den socialistiske brede appel i befolkningen årsag til Ghanas stilfærdige fremtid?
- Økonomisk dilemma eller for ambitiøse mål?
- Kunne Storbritannien have beholdt magten over Ghana?
- Ghana og Tanzania – Nationalistiske forskelle
- Ghana og Tanzania – Slap Vestafrika lettere?
- Ghana og Tanzania efter uafhængigheden
- Diskussion af begrundelse for fortsat samarbejde med den forhenværende kolonimagt
- gennem commonwealth
- Vurdering af Afrikas underudvikling og manglende økonomisk integration på
- verdensmarkedet
- Et nyt kig på udsigterne for Afrika
- Teorier for udviklingslande
- HF 2. år
- Kinas stigende rolle for Afrikas økonomi
- Sammenhængen mellem folkesundhed og økonomisk udvikling
- Generaliseringen af Afrika
- Konklusion
- English Abstract
- Litteraturliste
Uddrag fra materialet
Indledning
Da jeg startede med at arbejde på denne opgave, havde jeg, foruden at skrive en god opgave, et mål om at tilegne mig en masse viden omkring Afrika. Min personlige interesse grunder i mine fordomsfulde forestillinger om den almene afrikaner, som jeg godt ved er forkerte, men ikke har kunnet punktere, fordi jeg ikke har et alternativt billede at sætte i stedet for. Jeg havde derudover en interesse i at afdække grunden til, at Afrika tilsyneladende stadig lider under kolonitidens problemstillinger.
Ud fra problemformuleringen har jeg valgt at dele opgaven op i følgende 4 hovedafsnit: 1. En kronologisk redegørelse for afkolonisering, hvor jeg meget kortfattet beskriver koloniseringen, men har primært fokus på de elementer som førte til afkolonisering, med specielt fokus på Ghana. Jeg afslutter dette afsnit ved kortfattet at kigge på andre afrikanske lande, samt Storbritanniens kolonier som helhed.
2. En analyse af omstændighederne for afkoloniseringen af Ghana. Jeg tager udgangspunkt i, uden at være begrænset til, vedlagt bilag 1 ”Udsigterne for Afrika” af Kwama Nkrumah fra 1958. Af underpunkter vil jeg analysere de sociale, politiske og økonomiske omstændigheder for Ghanas afkolonisering og eftertid. Jeg afslutter på komparativ vis med at sætte Ghana i forhold til Tanzania for at belyse ligheder og forskelle. 3. En diskussion af Nkrumahs begrundelse for fortsat samarbejde med den forhenværende kolonimagt gennem Commonwealth.
4. En vurdering af Afrikas fortsatte placering som en del af den tredje verden, hvor jeg inddrager og kommenterer aktuelle teorier for udviklingslande, samt giver et panoramisk billede af elementer som jeg mener, har betydelig indvirkning herpå. Jeg har desuden valgt ikke at holde mig udelukkende til tidsperioden hvori selve afkoloniseringen fandt sted. Jeg arbejder dermed også med tiden umiddelbart efter afkoloniseringen, fordi det er min opfattelse, at de efterfølgende historiske konsekvenser giver en bedre forståelse af selve afkoloniseringens forløb.
I forlængelse af ovenstående punkter, vil jeg konkludere hvad jeg har fundet. Sidst i opgaven vil litteraturliste og bilag kunne findes, samt en sammenfatning af opgavens problematiseringer og konklusion på engelsk.
Redegørelse for den britiske afkoloniseringsproces i Afrika
efter anden verdenskrig med særlig fokus på Ghana
Hvorfor kolonisering?
Forholdet mellem Afrika og europæerne startede helt tilbage i 1400-tallet, da de store søfartsnationer begyndte at handle med folkeslag i Vestafrika.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.