Et eksempel fra HF 2. år

SSO om Optakten til den amerikanske borgerkrig

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SSOHistorie B 17 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?

  2. 4 min

    Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?

Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i historie

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Historie B, 17 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Optakten til den Amerikanske borgerkrig

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................... 2 Nord og Syd, et splittet land ................................................................................................ 3 Tabel over produktiviteten i USA. ...................................................................................... 3 Tabeller over befolkningstallet i Nord og Sydstaterne .......................................................... 5 Nord og Sydstaternes motiver .............................................................................................. 7 Toldspørgsmålet .............................................................................................................. 7 Tiden op til borgerkrigens udbrud og de konflikter der optrådte i perioden ........................... 8

8

Franklin Pierce og Kansas-Nebraska loven ....................................................................... 10

1854 ............................................................................................................................ 10 John Brown ................................................................................................................... 10 Krigens betydning for slaverne ....................................................................................... 11 Førte krigens udfald til ligestilling mellem racerne? .............................................................. 12 JFK .................................................................................................................................. 13 Konklusion ........................................................................................................................ 14 Kildekritik ......................................................................................................................... 15 Litteraturfortegnelse. ......................................................................................................... 16 Internetadresser: .............................................................................................................. 16 Billedkilder: ...................................................................................................................... 17

Side 2

2

Abstract

In 1861 South Carolina and a couple of days after 6 other slave states declare their independence from the Union, forming the Confederate States of America (CSA) and their attack on Fort Sumter in South Carolina, official starts the war. 4 other states join them during the civil war. The Union and CSA were now engulfed in a civil war.

I will try to focus on the events leading up to civil war, and examine which events could have lead to a civil war in the superpower we know as the United States of America.

What did they fight over? Was it land? Dispute over economic? Or was it slavery? I will try to examine this and answers these questions, and see if they have fought for something which has any meaning after the war.

Indledning

Side 3

3

Den 12.april 1861, datoen for de første kampe mellem Nord- og Sydstaterne i USA, angreb Sydstatsfolk (CSA) det første militære mål i krigen, Fort Sumter i South Carolina, der tilhørte Unionen.

Den amerikanske borgerkrig er måske en af de mere kendte borgerkrige. Der er produceret utallige film og tv-serier om de mennesker, som var involveret i krigen. Jeg vil i denne opgave prøve at belyse grunden til krigens start og de forskellige modsætninger, der var mellem Nord og Syd, og hvordan slaveriet havde en stor indvirkning på parternes motiver for at gå i krig. Jeg vil også se på om krigens udfald fik en indvirkning på forholdet mellem den sorte og hvide befolkning.

Nord og Syd, et splittet land

Der blev tilsyneladende skabt et ideelt samfund af de Forenede Stater, hvor immigranter blev lovet guld og grønne skove, hvis de turde tage fat og udleve den amerikanske drøm. Men selvom der var en økonomisk og voksende velstand, ændrede intet på det faktum at landet var splittet op i Nord og Syd.

I Nordstaterne var hovedparten af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget i første halvdel af

1800-tallet, men i 1860 var tallet faldet til 40 %. I Sydstaterne lå dette tal konstant på 80 %. Her boede kun 10 % i byerne, mens det i Nordstaterne var hele 25 % af befolkning. Næsten alle indvandrerne fra Europa søgte mod Nordstaterne, da den fattige europæer ikke kunne konkurrere med Sydstaternes slavearbejdere.

Der var uligheder inden for alle områder af samfundet. Officerserhvervet var domineret af Sydstatsfolk. Nordstaterne havde en tilsvarende overvægt inden for litteratur, kunst, lægevidenskab og undervisning. Hvis man så bort fra magteliten var uddannelse ikke prioriteret særlig højt i Syden, ca. halvdelen af befolkningen var analfabeter, mens det kun var 6 % i Norden.

Mest fremtrædende var Nordens dominans inden for forretningsliv, industri, handel, transport og bankvæsen, som blomstrede i de slavefrie stater.

Tabel over produktiviteten i USA.

I tabellen herunder for produktiviteten i USA i 1860, kan man se hvor effektive Nordstaterne var i

forhold til Sydstaterne indenfor produktion og dens samlede værdi i dollars.^{1}

1

http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/13.htm

Side 4

4

Område | Antal | Investeret | Antal | Værdi af den samlede

virksomheder kapital i $ arbejdere produktion i $

New England | 20.671 | 3 | 391.836 | 7
Mellemste kyststater | 53.387 | 4 | 546.243 | 2
Vestlige stater | 36.785 | 3 | 209.909 | 0

Sydstater 20.631 110.721 1

Stillehavsstater 8.777 50.204

Territorier | 282 | 3.747.906 | 2.333 | 3.556.197
I alt | 140.533 | 15 | 1.311.246 | 76

Nordstaterne var befolket af ingeniører og opfindere som kappedes om at løbe fremtiden i møde.

Nye dyder som flid og fantasi voksede frem blandt arbejderne med de nye opfindelser og effektiviserede arbejdsmetoder. Det imponerede dog ikke Sydstaterne, hvor det aristokratiske landbrugssamfund dominerede, der igen var en samfundsorden de første kolonister i Virginia havde bragt med sig fra 1700-tallets England. For Sydstatsfolket var industrien kun noget der kunne bruges til at fremstille simple klæder og billige redskaber til slaverne.

I Sydstaterne lagde man vægt på ting som status, ære, luksus og bekvemmelighed. En iøjnefaldende ødsel og luksuriøs levemåde var en forudsætning for at Sydens herskerklasse kunne opretholde deres politiske og sociale kontrol.

Slaveriet havde mange fordele, men det var også en møllesten om halsen på Sydstaterne.

Bomuldshøsten indbragte store summer, men pengene endte i lommerne på magteliten, således at de kunne vedligeholde deres høje levestandard, som de næsten havde eneret på. Slavelandbruget var alt andet end effektivt, et sundt jordbrug afhang af vekseldrift, dybdepløjning og gødning, men jorden blev i stedet udpint. Hvad der skulle være brugt på drift, brugte ejerne i stedet på deres luksusforbrug.

Faktum var at Sydens slaver var langt mindre produktive end Nordens lønarbejdere, det var dog ikke pga. uvidenhed, men manglende motivation. Hvorfor skulle en slave bestille mere end strengt nødvendigt? Slaveriets grusomhed kunne kun anspore til passiv modstand og manglende vilje til samarbejde.

Side 5

5

Det skabte en ond cirkel. Udpiningen af jorden og den lave produktivitet kunne kun opvejes ved at inddrage nye jorder til slavelandbruget for at magteliten kunne opretholde deres

levestandard og status.^{2}

Tabeller over befolkningstallet i Nord og Sydstaterne

Nordstaterne begyndte allerede i det 18. århundrede at forbyde slaveriet i forskellige stater, efter

1830 var slaveriet kun tilladt i District of Columbia, hvor forbundsstaten Washington i dag ligger.

Jeg viser herunder nogle tabeller over befolkningstallet i Nord- og Sydstaterne, som kan give et overblik over antallet af hvide og sorte i befolkningen og deres civile status.

Herunder en tabel over hvordan befolkningen så ud fra i Nordstaterne^{3}

År I alt Hvide Negre Andre racer Frie farvede Slaver

1790 1.968.040 1.900.616 67.424 - 27.070 40.354

1800 2.635.576 2.552.510 83.065 - 46.696 36.370

1810 3.486.675 3.384.438 102.237 - 75.156 27.081

1820 4.359.916 4.249.192 110.724 - 92.723 18.001

1830 5.542.381 5.417.167 125.214 - 122.434 2.780

1840 6.761.082 6.618.758 142.324 - 141.559 765

1850 8.626.851 8.477.089 149.762 - 149.526 236

1860 156.001 239 155.983 18

Det ses i tabellen hvordan den sorte befolkning i Nordstaterne hurtigt blev gjort frie, allerede i

1860 var der kun 18 slaver.

                                                                    4
Nordveststaterne inkl. territorier omfatter bl.a. Missouri og det senere Kansas

År I alt Hvide Negre Andre racer Frie farvede Slaver

1790 - - - - -

2

Kilde; Nord og Syd – optakten

3

http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/24.htm

4

Samme som forrige side.

Side 6

6

1800 51.006 50.371 635 - 500 135

1810 292.107 285.173 6.934 - 3.630 3.304

1820 859.305 841.045 18.260 - 6.931 11.329

1830 1.610.473 1.568.930 11.543 - 15.664 25.879

1840 3.351.542 3.262.195 89.347 - 30.743 58.604

1850 5.403.595 5.267.988 135.607 - 48.185 87.422

1860 9.096.716 8.899.963 184.239 12.508 69.291 114.948

Herover ser man hvordan udviklingen gik i de territorier, der endnu ikke var blevet delt op i regioner. Missouri og Kansas var nogle af de nye stater som både Unionen og Sydstaterne kæmpede for at de enten tillod slaveri eller forbød det.

Hvis man kigger på Sydstaterne, hvor slaver var en stor del af arbejdsstyrken, kan man se en markant forskel på antallet af slaver i forhold til Nord- og Nordveststaterne.

                        5
Sydstaterne inkl. territorier

År I alt Hvide Negre Andre racer Frie farvede Slaver

1790 1.961.174 1.271.390 689.784 - 32.457 657.327

1800 2.621.901 1.703.565 918.336 - 61.239 857.097

1810 3.461.099 2.192.462 1.268.637 - 107.660 1.160.977

1820 4.419.232 2.776.560 1.642.672 - 133.980 1.508.692

1830 5.707.848 3.515.963 2.161.885 - 181.501 1.980.384

1840 6.950.729 4.308.752 2.641.977 - 213.991 2.427.986

1850 8.982.612 5.630.414 3.352.198 - 235.569 3.116.629

1860 7.033.973 4.097.111 2.277 258.346 3.838.765

Som man ser ovenover, var der utroligt mange slaver i Sydstaterne. Antallet af slaver svarede til over halvdelen af den hvide befolkningen. Det viser hvorfor Sydstaterne havde en god grund til at være bange for slaveoprør eller lignende.

5

Samme side som forrige.

Side 7

7

Nord og Sydstaternes motiver

I 1819, ved Missourikompromiset, søgte Missouri om optagelse i Unionen som slavestat, hvilket startede en stor debat i senatet om slaveri. Statsmændene fra Nordstaterne mente at en optagelse ville ødelægge den balance der var gældende. På daværende tidspunkt var der lige mange slavestater og frie stater i Unionen. Kompromiset, som blev indgået i 1820, blev derfor at Missouri blev indlemmet som slavestat og Maine blev indlemmet som fri stat i Unionen.

Sådanne kompromiser som havde udgangspunkt i spørgsmålet om slaverne og deres rettigheder, medførte at den fine balance imellem Nord og Sydstaterne skiftede frem og tilbage.

Senere hen havde det også uheldige konsekvenser for den almene befolkning i Staterne.

Toldspørgsmålet

USA var som helhed i tiden mellem præget af en økonomisk fremgang. Den forskellige udvikling i samfundet i de Nordlige og Sydlige stater medførte, at de blev uenige om Unionens økonomiske politik. Hvilke opgaver skulle Unionen tage sig af, og hvilke opgaver var det op til hver enkelt stat selv at håndtere? Et problem der især udviklede sig til en konflikt, var spørgsmålet omkring toldpolitikken. Da Unionen førte en merkantil politik, blev dens udgifter først og fremmest dækket af indtægterne fra importtold. I Nord blev man udsat for en hård konkurrence fra europæiske industrivarer og derfor ønskede man en høj told på importen, således at de amerikanske virksomheder fik lettere ved at afsætte de varer de selv producerede. For at fremme den begyndende industrialisering af Nordstaterne indførte man derfor i 1816 en importtold på

mellem 7- 30 % af værdien på importvarer.^{6} I Syd så man derimod anderledes på det, da fordelen

ved at lægge told på en vare ikke ville komme Sydstaterne til gode. Yderligere frygtede man i Syden, at England som svar på den merkantile politik som Unionen førte, selv ville føre samme politik og lægge importtold på bomuld. Dermed ville det økonomiske grundlag for Sydstaterne forsvinde. Da man i 1828 indførte en lov der hævede toldsatserne til hidtil ukendte højder, protesterede South Carolina. Delstatsregeringen udsendte en erklæring om uenigheden om tolden, som de mente var i strid med forfatningen. I erklæringen brugte de nogle af følgende argumenter:

” Da ret om magt til beskyttelse af industrien ikke står skrevet i forfatningen som overdraget kongressen og at den ikke anses for nødvendig så må den være overdraget de enkelte stater ifølge forfatningen artikel 1 afsnit 10. ” … en told, som har yderst ulige og tyngende virkninger, må

6

Slaveriet og Den Amerikanske Borgerkrig s. 12

Side 8

8 være ensbetydende med et magtforbrug og derfor uforenelig med et frit styre, retfærdighed og

alles lighed for loven ”.^{7}

Kongressen havde, ifølge forfatningen, ret til at pålægge og opkræve skatter, afgifter og importtold. Dette stod skrevet i forfatningen afsnit 8 stk. a. : ” kongressen skal have myndighed til: at pålægge og opkræve skatter, afgifter og importtold ”. For at kunne argumentere mod dette brugte South Carolina, som det står skrevet herover, at det ikke stod i forfatningen, at man måtte lægge told på varer for at beskytte bestemte erhverv. De mente at der var tale om forskelsbehandling og magtmisbrug.

Toldlovene var kun til fordel for Nordstaterne. Da man vedtog endnu en toldlov, erklærede South Carolina den for ugyldig, og de truede med at de ville træde ud af Unionen, hvis kongressen ville bruge magt imod dem. Kongressen anvendte magt, og præsident Jackson truede med at ville sende et krigsskib af sted. Han argumenterede imod South Carolinas erklæring ved at sige: ” Jeg anser en enkeltstats ret til at annullere en af de Forenede Staters love for at være uforenelig med

Unionens eksistens, uforenelig med ethvert princip, hvorpå forfatningen blev udarbejdet.”^{8} Da

forfatningen blev lavet, blev det vedtaget, at hver enkelt stat skulle acceptere Unionens lov. South Carolina blev af den grund nødt til at trække sin erklæring tilbage, men de fik dog alligevel noget ud af protesterne. Man vedtog nemlig i kongressen at sænke tolden. Spørgsmålet, om en stat kunne træde ud af Unionen, blev ikke afklaret, da forfatningen ikke gav et klart udsagn på det.

Tiden op til borgerkrigens udbrud og de konflikter der optrådte i perioden

Situationen i 1850’erne var præget af de landudvidelser der kom i 1840’erne med Texas optagelse i Unionen i 1845 og sejren i krigen mod Mexico 1848. Ligesom ved kompromiset i 1820, hvor man skulle tage stilling til fremtiden med de nye landområder, blev det nødvendigt igen med kompromisser. Der opstod en stærk indenrigspolitisk konflikt. Man frygtede endnu engang, at den politiske balance ville blive rykket. Man startede med at optage Texas og Florida som slavestater og derefter Iowa og Wisconsin som slavefrie stater. Derved holdt det gamle princip om ikke at rykke ved magtbalancen i Unionen.

7

http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/21.htm

8

USA før borgerkrigen s. 37

Side 9

9

Situationen blev ikke mindre kompliceret da Californien, som pga. guldfundende i 1848 havde oplevet en kæmpe tilvækst i befolkningen, søgte om optagelse i Unionen som slavefri stat.

Sydstaterne ønskede ikke at de slavefrie stater skulle komme i overtal. Dette kunne jo være begyndelsen til enden for dem. Man måtte gå på kompromis endnu en gang. Ved at udfærdige strammere love for flygtende slaver og om at sorte personer ikke måtte indvandre til nogle af de stater, der grænsede op til slavestater, blev Californien optaget som slavefri stat. Vedtagelsen af kompromiset vakte stor modstand hos antislavebevægelsen og mange Nordstatsfolks følelser blev dybt såret af de nye strengere love for slaveriet, hvilket medførte at flere og flere hjalp slaverne med at flygte.

Diskussionen om slavespørgsmålet var umulig at standse. I Nord blev man mere og mere tilbøjelig til at hævde at slaveriet ikke havde ret til at være i noget territorium overhovedet, imens Sydstaterne i takt med dette, viste større og større tilbøjelighed til at mene det modsatte.

Forholdet mellem Nord og Syd blev yderligere forringet efter at kongressen i 1854 vedtog Kansas

– Nebraska loven.

Denne lov blev et nyt eksempel på at den samfundsmæssige udvikling i Nord og Syd havde flyttet sig i hver sin retning og samtidig blev der føjet nye dimensioner til de indre modsætninger i

USA.^{9} Kansas - Nebraska lovforslaget handlede i starten om en jernbaneforbindelse tværs gennem

kontinentet, men blev hurtigt drejet over på spørgsmålet om slaveriet.

Der var mange forskellige meninger om linjeførelsen. Nordstatsdemokraten Senator Stephen Douglas kom med et forslag om, at linjen skulle gå fra Skt. Louis til San Francisco. Det blev vedtaget i kongressen. Da Unionen skulle finansiere projektet, blev det grundlag for at der endnu en gang skulle indgås et kompromis for at forene landet. Jernbanelinjen ville komme til at gå gennem de slavefri stater. Dermed ville Sydstaterne ikke få noget ud af linjen, men det kunne de til gengæld få ud af det kompromis der blev indgået. Det blev vedtaget at der skulle dannes to nye territorier i Louisiana-territoriet: Kansas og Nebraska territoriet, hvis linjeførelsen skulle blive til en realitet. I disse to territorier skulle det være op til befolkningen selv at afgøre hvorvidt der skulle være slaver eller ej. Dette kompromis ophævede den gamle lov fra 1820, som sagde at det var forbudt at have slaver Nord for den 36° 30’. Det betød at Sydstaterne havde en chance for at udvide deres interesser Nordpå. Der blev en interessekamp mellem Syd og Nord om at få størst indflydelse i de nye områder og det affødte voldsomme sammenstød.

9

USA før borgerkrigen s. 60

Side 10

10

Franklin Pierce og Kansas-Nebraska loven

Under Pierce’s^{10} præsidentperiode () hvor vedtagelsen af Kansas-Nebraska^{11} loven fandt
sted, blev der udløst en serie af begivenheder der blev kendt som ”Bleeding Kansas”^{12}.

Sydstatsfolk, som var for indførelsen af slaveriet i de nye stater, tog over grænsen fra Missouri og stemte ulovligt i Kansas for en regering som Pierce anerkendte. I modsætning hertil oprettede indbyggere fra Kansas, som var imod indførelse af slaver, ”Topeka Constitution”. Det var en uofficiel lovgivende magt i Kansas, hvor de stemte mod slaveriet. Pierce blev dog ved med at anerkende den pro-slave lovgivende magt selvom en kongresefterforskningskomite erklærerede den ulovlig. Pierce sendte endda føderale tropper ud for at afbryde et møde i ”Topeka Constitution”. Handlingen fremkaldte en skandale hos Nordstatstilhængerne, der så Pierce som en præsident, der føjede den rige magtelite i Sydstaterne.

Fjendtlighederne mellem de 2 fraktioner nåede et stadie af undtagelsestilstand, hvilket var skadende for Pierce. Der var rutineret valgfusk, og begge sider truede folk til at stemme. Men afstemningen faldt til sidste ud til fordel for Nordstaterne, da staten befolkningsmæssig var imod slaveriet.

1854

Det republikanske parti blev i 1854 stiftet i opposition til Kansas-Nebraska loven. Partiet søgte målrettet at stoppe ekspansionen af slaveriet i Kansas og Sydstaternes indflydelse i forbundsregeringen. Demokraterne repræsenterede nu overvejende Sydstatsinteresser, mens republikanerne blev samlingspunkt for slaverimodstandere og Nordstaternes tilhængere.

Republikanerne vandt flertallet i Repræsentanternes hus i 1854, hvilket gav en utrolig anspændt og hadefuld politisk stemning i Kongressen, da demokraterne var repræsenteret ved henholdsvis præsidenterne Franklin Pierce () og James Buchanan (), som begge var overvejende sydstatstilhængere og arbejdede imod republikanernes politik.

John Brown

10

http://www.ipl.org/div/potus/fpierce.html

11

http://www.loc.gov/rr/program/bib/ourdocs/kansas.html

12

http://www.kshs.org/publicat/history/2001winter_sengupta.pdf

Side 11

11

John Brown var en abolitionist (tilhængere af slaveriets ophævelse), og fortaler og udøver af bevæbnede oprør. Han stod i spidsen for angreb under hele episoden ”Bleeding Kansas”

Abraham Lincoln sagde, at han var en misledt fanatiker. Browns forsøg i 1859 på at begynde en befrielsesbevægelse blandt Afroamerikanske slaver i Harpers Ferry, Virginia, opildnede nationen.

Han blev anklaget for forræderi mod staten Virginia, mordet på 5 Sydstatslandmænd og ansporing til slaveoprør. Han blev hængt, men hans opførelse ved hans retssag virkede heroisk på millioner af amerikaner. Sydstatsfolk var sikre på at han kun var toppen af abolitionistisbjerget og at han repræsenterede republikanernes ønsker. Flere historikere er enige om at hans angreb på Harpers

                                            13
Ferry til sidst ledte til den amerikanske borgerkrig.

Krigens betydning for slaverne

I begyndelse af krigen, troede flere Nordstatsofficer, at de skulle ”returnere” flygtede slaver til deres herrer. Men da det i 1862 blev klart at det ville blive en lang krig blev spørgsmålet om slaveriet et større diskussionsemne.

Sydstaternes økonomi og militære indsats afhang af slavearbejdskraft, og det virkede urimeligt at beskytte slaveriet, når man ødelagde Sydstaternes handel og produktion. En kongresmand sagde: ”As laborers, if not as soldiers, they will be allies of the rebels, or of the

Union”.^{14} Han mente at slaverne enten ville være en del af arbejdsstyrken eller blive soldater,

enten som allierede med oprørene (Sydstaterne) eller Unionen.

Den samme kongresmand og hans radikale republikaner lagde et stort pres på præsident

Abraham Lincoln med hensyn til en frigørelse af slaverne. Hvorimod de mere moderate republikanere accepterede en gradvis og kompenseret frigørelse af slaverne. ”Copperheads” (slang for Nordstats demokrater som ønskede fred med Sydstaterne), grænsestaterne og ”War

Democrats” (slang for demokrater som støttede Abraham Lincoln i krigen) accepterede dog senere slavernes frigørelse som en del af den ”totale krig” for at redde Unionen.

Men Lincoln var bange for at frigive slaverne for tidligt, da det måske kunne tippe grænsestaterne over til Sydstaterne, hvilket ifølge Lincoln ville være det samme som næsten at tabe hele krigen.

13

http://www.kansashistory.us/johnbrown.html

14

James M. McPherson, Battle Cry of Freedom s. 495

Side 12

12

Derfor blev ”The emancipation Proclamation”^{15} som var 2 direktiver udstedet af Abraham

Lincoln, først udgivet den 22.september 1862. Det første direktiv deklarerede friheden for alle

slaver i staterne i CSA (Confederate States of America/Sydstaterne) som ikke var vendt tilbage til

Unionens kontrol 1.januar 1863. Det andet direktiv blev udgivet 1.januar 1863 og offentliggjorde hvilke stater direktivet omfattede.

Direktivet frigav dog ingen slaver i grænsestaterne (Kentucky, Missouri, Maryland, Delaware, og West Virginia) eller nogen Sydstat under Unionen. Den havde kun indflydelse for de slaver som allerede var flygtet til Unionen. Flere og flere slaver flygtede hurtigt over til Unionens side, efter at de havde hørt om direktivet. Efterhånden som Unionens hær erobrede mere og mere af

                                                                  16
Sydstaterne blev tusindvis af slaver gjort frie dagligt indtil de ca. 4 millioner slaver i Sydstaterne

var frie omkring juli 1865.

Efter krigen var flere abolitionister dog urolige over, at direktivet, der var et krigslovforslag og derfor ikke permanent, ikke havde ulovliggjort slaveriet. Flere tidligere slavestater, vedtog love der forbød slaveri, men i nogle stater fortsatte slaveriet dog med at eksistere, indtil staten stadfæstede ”The Thirteenth Amendment” (den 13 lovtilføjelse) i USA’s grundlov den 18.

december 1865. Loven forbød nuværende og fremtidigt brug af slaver.^{17}

Førte krigens udfald til ligestilling mellem racerne?

”The Fifteenth Amendment” (den 15 lovtilføjelse) til USA’s grundlov blev stadfæstet i 1870 for at beskytte valgretten for ”freedmen” (frigiven slaver) efter den amerikanske borgerkrig. Det forhindrede enhver stat i at nægte en borger ret til at stemme uanset race.

Afroamerikanerne var den absolutte majoritet i befolkning i Mississippi, Louisiana og South Carolina og de repræsenterede over 40 % af befolkningen i 4 andre tidligere Sydstater. Mange konservative sydstatsfolk frygtede at den sorte befolkning ville dominere. Flere hvide paramilitære grupper, som troede på den hvide mands dominans over de andre racer allierede sig med det Demokratiske parti, og udførte skræmmekampagner og stod bag vold og mord for at undertrykke og forhindre sorte i at stemme. Det gav igen de hvide demokrater politisk kontrol over Sydstaternes lovgivning og guvernøren i 1870’erne.

I 1880’erne havde de overtaget kontrollen og undertrykt de sorte, så de undlod at stemme.

For at konsolidere deres magt fik de gennemført 3 love, som gjorde det sværere for de sorte,

15

http://en.wikipedia.org/wiki/Emancipation_Proclamation

16

http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/24.htm

17

Kilde; http://en.wikipedia.org/wiki/Thirteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution

Side 13

13 fattige hvide, og i Texas også mexicanske amerikaner at stemme, det reducerede stemmedeltagelsen stærkt. Igennem en politik som tilgodeså ”hvide først og fremmest” og lovmæssige labyrinter, forhindrede man mange sorte og fattige hvide i at stemme årtier efter århundredeskiftet.

Dette misbrug fangede Kongressens opmærksomhed. Nogle medlemmer foreslog at man skulle fratage nogen af Sydstaterne nogle af deres sæder i repræsentanternes hus, fordi en stor del af befolkningen ikke kunne stemme.

I 1890’erne blev der lavet såkaldte ”black codes^{18} i syden, som gjorde at afroamerikanerne

” blev skubbet ud af det politiske liv. Disse ”black codes

”

, bevirkede også at der var raceadskillelse på skoler, i busser osv.

Desværre blev Lincoln myrdet og hans efterfølger var en helt anden type. Han hed Andrew

Johnson^{19}, han kom fra Appalacherne, hvor de fattige hvide afskyede overklassen og hadede de

sorte. Han var utroligt generøs overfor sydstaterne, og var bl.a. med til at indføre ”the black codes”. Lige pludselig så det ikke længere lyst ud for de sorte.

Andrew Johnson førte altså ikke Lincolns linje videre, han slog ikke ned på racismen og undertrykkelsen i syden, og det blev udslagsgivende for den sorte amerikaner og hans håb om frihed. I 1868 forsøgte senatet oven i købet at få afsat Johnson for ”embedsmisbrug”, men uden held. Man kan groft sige, at Andrew Johnson ødelagde Lincolns arbejde.

De hvide syddemokraters magt forhindrede endda lovgivning mod lynchning. Mange af dem opnåede stor magt og formandskaber ved flere vigtige Kongreskomitéer, og på den måde steg deres magt i forbindelse med lovgivning, budgetter og diverse andre ting.

Selvom Sydstaterne tabte krigen, så havde de stadig stor indflydelse på den politiske scene.

Borgerkrigen var for mange et slag om menneskerettigheder for både hvide og sorte, men selvom Nordstaterne vandt krigen, var Sydstaternes indflydelse stadig stor helt op til midten af det 20.

århundrede.^{20}

JFK

I 1954 begyndte der at ske noget. Højesteret omstødte kendelsen fra 1896, raceadskillelse var ikke længere tilladt offentlige steder og i strid med grundloven.

18

http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Codes_in_the_USA

19

http://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Johnson

20

Kilde; http://en.wikipedia.org/wiki/Fifteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution

Side 14

14

Da John Fitzgerald Kennedy^{21} blev præsident i 1961, var racediskriminationen stadig et af de

største indenrigspolitiske problemer. Der var stadig mange steder i Syden, hvor man så bort fra Højesterets kendelsen, men Kennedy fik gennemtrumfet loven og sorte fik adgang til skoler og andre offentlige steder.

I 1963 begyndte der for alvor at ske noget. Martin Luther King arrangerede en kæmpe demonstration og forsøgte via demonstrationen at få JFK til at udstede ”the second Emancipation Proclamation”. Alt blev dog sat ind mod demonstrationen, vandkanoner, politi, hunde osv. Det blev dog for meget for JFK og det førte til hans berømte tale for menneskerettigheder og ligestilling den

19.juni 1963.

JFK blev myrdet i 1963 i Texas, men heldigvis var hans efterfølger bedre end Lincolns. Hans vicepræsident, Lyndon Johnson sagde til nationen: ”Intet mindesmærke ingen lovtale kunne ære præsident Kennedys minde bedre end den hurtigst mulige vedtagelse af den borgerretslov, han så længe kæmpede for”. Kennedys kamp for borgerrettigheder, blev til ”Civil Rights Act of 1964”

som forbød raceadskillelse på offentlige steder og arbejdspladser.^{22}

Konklusion

Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med optakten til den amerikanske borgerkrig, undersøgt hvilke konflikter og episoder der udspillede sig i samfundet i henholdsvis Nord og Syd, som gjorde krigen til en realitet, og hvilken betydning det fik for slaverne og deres fremtid i USA.

Efter min mening var der flere ting der motiverede Sydstaterne til at træde ud af Unionen. Nogle af de væsentlige grunde, var den store forskel i mellem Nord og Syd. De bevægede sig i to forskellige retninger; økonomisk, socialt og politisk. Nord bevægede sig mod et industrielt samfund mens Syd forblev et samfund med plantagedrift og slaveri. Yderlig var slaverne en væsentlig del af Sydstaternes grund til at træde ud af Unionen. I Syd så man slaveriet som en nødvendighed for at man kunne drive plantagerne og dermed bevare sin vigtigste økonomiske indtægtskilde. Nord så i Sydens organisering af arbejdskraften en krænkelse af menneskerettighederne og der blev taget mere og mere afstand fra deres samfundsorden.

Krigen blev vundet af Nordstaterne, og slaveriet blev afskaffet. Der var dog stadig en lang og sej kamp frem mod ligestilling af racerne. USA’s befolkning måtte se to af USA’s største præsidenter, og nogle af de helt store borgerretsforkæmpere, blive myrdet før ligestilling var en realitet. Efter Lincoln havde taget det første skridt frem mod dette, var det som om hans

21

http://en.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy

22

http://en.wikipedia.org/wiki/Lyndon_B._Johnson

Side 15

15 efterfølger tog to skridt tilbage, og ødelagde arbejdet der var gjort. Der kom mange halvhjertede forsøg op til omkring det 19-århundrede, men ingen havde rigtig nogen virkning. Frem til 1920 skete der praktisk talt intet godt for den sorte amerikaner, hvorefter det gik stille og roligt frem, indtil John F. Kennedy blev præsident, hvorefter der endelig kom skub i tingene igen. Fra og med

1965 siger man at der var ligestilling, men sandheden er nok, at man skal et stykke op i 70’erne før man rigtig kan snakke om ligestilling. Det er kun 30 år siden!

Man kan spørge sig selv om det havde gået hurtigere hvis Lincoln, og senere Kennedy, ikke var blevet myrdet. Personligt mener jeg, at man måske kunne have nået de samme mål ti, måske tyve år før, hvis Lincoln ikke var blevet myrdet. Man havde på længere sigt undgået den destruktive politik i efterkrigsårene, som blev afgørende for at der gik så lang tid, før der endelig skete noget.

Konklusionen må være, at man ikke kan opnå mere ligestilling med love end der er nu. Dog kan valget af den nye amerikanske præsident Barack Obama måske ændre synet på de sidste hvide paramilitære fraktioner, som KKK eller andre nynazistiske grupper.

Kildekritik

Det er vigtigt at være kritisk, da jeg har brugt flere sider fra hjemmesiden Wikipedia.org hvor det er brugerne som kan gå ind og skrive f.eks. under ”Den amerikanske borgerkrig” og opstille en påstand uden at dokumentere denne. Derfor har jeg været omhyggelig med at kontrollere deres kilder. Hvor har de fået deres informationer fra? Flere af Wikipedias opslag henviser til dokumenter fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig, og henviser til officielle hjemmesider, der er vedligeholdt af anerkendte historiske foreninger.

Blandt bøger har jeg valgt kilder fra forskellige lærebøger, som bliver brugt i undervisningen i det danske skolesystem, udgivet af anerkendte forfattere og forlag. Jeg har også brugt en bog af en amerikansk forfatter udgivet på et af USA’s mere anerkendte universitetersforlag. Bogen har blandt andet vundet en Pulitzer pris. Så det historiske budskab må antages for at være autentisk og korrekt.

Side 16

16

Litteraturfortegnelse.

Litteratur:

Hemmersam, Karl-Johann, Grubb, Ulrik: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”

Forlag: Gyldendal, udgivet: 2000

Hemmersam, Karl-Johann, Kristoffersen, Kirsten: ” USA før borgerkrigen”

Forlag: Munksgaard, udgivet 1978

McPherson, James M.: ”Battle cry of Freedom”

Forlag: Oxford History of United states, udgivet: 1998

Bjøl, Erling: ”Politikens USA historie 1-2-3” Forlag: Politikens forlag, udgivet 1987 Bjøl, Erling: ”USA’s historie” Forlag: Gyldendal, udgivet 2005

Christensen, John: ”Nord og Syd – optakten” Forlag: Forlaget Emil, udgivet 1996

Internetadresser:

http://www.slaveriet.gyldendal.dk/ - Besøgt: 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Kansas-Nebraska_Act - Besøgt 13.12-08
http://www.ipl.org/div/potus/fpierce.html - Besøgt 13.12-08
http://www.whitehouse.gov/history/presidents/fp14.html - Besøgt 13.12-08
http://www.kshs.org/publicat/history/2001winter_sengupta.pdf - Besøgt 13.12-08
http://www.loc.gov/rr/program/bib/ourdocs/kansas.html - Besøgt 13.12-08
http://www.kansashistory.us/johnbrown.html - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Thirteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution - Besøgt

13.12-08

http://en.wikipedia.org/wiki/Fifteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution - Besøgt

13.12-08

http://en.wikipedia.org/wiki/Emancipation_Proclamation - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Codes_in_the_USA - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Johnson - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Lyndon_B._Johnson - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy - Besøgt 13.12-08
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/21.htm - Besøgt 13.12-08

Side 17

17

Billedkilder:

Webadresser er listet op efter rækkefølgen af billederne i opgaven:

http://www.s6k.com/images/Juneteenth/COTN_SlaveAuction_mstr.jpg - Besøgt 13.12-08
http://students.umf.maine.edu/~pendlecv/Civil%20War%20Webquest/Civil%20War%20Battle.jpg

- Besøgt 13.12-08

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Bombardment_of_Fort_Sumter,_1861.png - Besøgt 13.12-08
http://www.sandiegohistory.org/education/light8/images/reynolds.jpg - Besøgt 13.12-08
http://www.kshs.org/places/capitol/graphics/capitol_mural.jpg - Besøgt 13.12-08

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.