Kalmarunionen | SSO

Side 1

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

1

Større Skriftlige opgave

HF 2. år

Kursist nr. [fjernet]

Kalmarunionen

Kalmarslot^{1}

Indholdsfortegnelse:

Indhold

Indholdsfortegnelse: .......................................................................................................................................... 1 Opgaveformulering: ...................................................................................................................................... 2 Indledning og afgræsning: ............................................................................................................................. 2 Introduktion til Kalmarunionen: .................................................................................................................... 2 Kroningsbrevet 1397: .................................................................................................................................... 3 Unionsbrevet 1397: ....................................................................................................................................... 4 Kroningsbrev kontra unionsbrev: .................................................................................................................. 5 Konsekvenserne for de tre riger på kortere og længere sigt: ....................................................................... 7 Vurdering og perspektivering: ....................................................................................................................... 8 Konklusion: .................................................................................................................................................... 9 English summary:........................................................................................................................................... 9 Litteraturliste: .............................................................................................................................................. 10 Webadresseliste: ......................................................................................................................................... 11

1

http://www.sydsverige.dk/?pageID=314

Side 2

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

2

Opgaveformulering:

• Gør kort rede for baggrunden for kalmarunionen 1397, herunder den danske kongemagts dynastiske interesser.

• Analyser henholdsvis Kroningsbrevet og Unionsbrevet med henblik på rettigheder og pligter.

• Vurder konsekvenserne for de tre riger på kortere og længere sigt.

Indledning og afgræsning:

I middelalderen havde rigssamlinger og opsplitninger af lande stor sammenhæng med Fyrsters Dynastiske forbindelser. Riger blev skabt gennem Ægteskaber, Krig og diplomati. I norden var der via Valdemar Atterdags [2] politik og diplomati lykkes af få afsat hans yngste datter Margrete til den Norske konge Håkon d. 6 søn af den Svenske konge Magnus Smek og Blanka of Namur. Da der samtidig ikke var nogen direkte arvefølger i Danmark, var grundstenen til at køre evt. børn efter Margrete og Håkon i stilling som arvinger i både Danmark og Norge, samt have fjerne krav på den Svenske.

De tre nordiske riger 1397^{3}

Introduktion til Kalmarunionen:

I 1375 Døde Kong Valdemar Atterdag på Gurre slot i Nordsjælland, landet var uden tronfølger, da hans eneste søn Christoffer var død som ung. Valdemar havde to levende døtre, den ældste Ingeborg var gift med hertug Henrik af Mecklenburg, og Valdemar havde givet et svævende løfte om af deres søn skulle arve den danske krone. Da Danmark var et valgrige og valget frit, kunne Valdemar ikke binde landsting og stormænd til et løfte, kronen var ikke hans at give væk.

Samtidig havde Valdemar en yngre datter, Margrete dronning af Norge, gift med Kong Håkon.

Sammen havde de en Søn der hed Oluf.

Da Valdemar døde var Magrete kun 22 år, hun var norsk dronning, fulgte med i alt hvad der skete i Danmark, også dukkede hun op, med sin lille søn Oluf ved hånden. Han var fem-seks år og norsk tronfølger, og nu hævede Magrete at han havde arveret til Danmark [4].

Flere af de jyske stormænd støttede Ingeborgs søn, men da der allerede var en Mecklenburger på tronen i Sverige, var tanken om også at have en Mecklenburger som regent i Danmark måske ikke helt rar.

Magrethe havde held til at vinde flere af vigtigste stemmer, bla. Drosten Henning Podebusk. De danske stormænd kunne fortælle Magrete at der ikke var arveret til Danmark, også lagde hun sin søns ikke eksisterende arvekrav i hænderne på de danske stormænd, dette skulle de være blevet så rørt over at de valgte Oluf som konge, med Magrete som formynder, da drengen kun var 6 år gammel.

2

Palle Lauring: Danske Konger og dronninger. Aschehoug forlag 2005. s.126

3

http://www.tacitus.nu/svenskhistoria/kungar/medeltid/kkb-kronologi.htm

4

Palle Lauring, Danske konger og dronninger, Aschehoug forlag 2005, S. 129

Side 3

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

3

Valdemar Atterdag havde samlet Danmark efter de kongeløse år, men havde alligevel måtte pantsætte de skånske slotte til Lübeck, for en periode på 15 år, disse fik Magrete udleveret i 1385, og da Kong Håkon af Norge var død i 1380 styrede Magrete også dette land i sin umyndige søns På samme tid begyndte Oluf at kalde sig ” sand arving til Sverige” selv om der heller ikke i Sverige var arveret til kronen, men Oluf var barnebarn af den fordrevne Svenske konge Magnus.

I 1387 døde Oluf pludselig kun 17 år gammel.

Til Margretes held valgte de danske stormænd øjeblikkeligt hende til: Danmarks Frue og husbonde, og hele rigets mægtige Formynder [5]

På trods af hendes regent titel var hende stilling usikker når der ikke var valgt en konge.

Hun hentede derfor sin nevø Erik i Pommern, 5 år gammel var han du fik ham valgt til konge i Norge i 1389, samtidig med at hun arbejde med sine planer for Sverige.

I 1397 Kunne hun således kalde til Dansk-svensk-norsk møde i Kalmar og fik Erik kronet som konge over de treriger, efterfølgende forligger der to dokumenter Unionsbrevet og Kroningsbrevet, hvilke vil blive behandlet nærmere i efterfølgende afsnit.

Kroningsbrevet 1397:

            6
Kroningsbrevet

Der var gået tre uger fra kroningen i Kalmar til kroningsbrevet blev udformet, dette kan tyde på lang varige forhandlinger. Kroningsbrevet er skrevet på pergament med hængende Sigil (dvs. det har korrekt rets gyldighed).

Kroningsbrevet er udstedt i Kalmar 1397, 13. juli, udsted af 67 navngivne nordiske stormænd, repræsentanter for de 3 nordiske riger (Danmark, Norge, og Sverige) rigsråder, og biskopper, prælater, riddere og svende som er bosiddende i de tre kongeriger.

Uden hensyn til nationalitet, er de 67 udsteder opstillet efter stand, rang og anciennitet, dog er normændene overalt opført samlet for hver stand og til sidst.

Alle 67 har på dokumentet sat deres segl i voks. Brevet er stilet til kong Erik er på et tideligt tidpunkt blevet gemt i det kongelige arkiv.

Indholdsmæssigt er dokumenter det op i fire punkter: 1. kundgørelse om kroningen, 2. en troskabsforsikring, 3. en erklæring om kongestyrets omfang, 4. samt en tak til Margrethe for

           7
afsluttet styre

Man kan sige at dokumentets punkter er en selvfølge i forhold til situationen, men formuleringen kan kræve en nærmere fortolkning.

Punkt 1: Det omtales ved kroningen at Kong Erik er kronet i hvert rige, til alle indbyggeres og de tre kongerigers ”rette konge og herre” efterfølgende skriver brevet udstedere at de i Kalmar på trinitatis søndag har været til stede og bevidne kong Eriks kroning på vegne af de tre rigers indbyggere.

Fuldbyrdet kong Eriks kroning, da han blev kronet af Guds nåde, at være og blive med guds hjælp en kronet konge over alle disse tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge med alle de værdigheder og rettigheder som en kronet konge af alder har tilkommet og bør at have i åndelig og verdslig

henseende^{8}

5

Palle Lauring S.132

6

http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/fra_arkivernes_skatkiste/media%28562,1030%29

7

Aksel E. Christensen, kalmarunionen og nordisk politik , Gyldendals forlag 1980 S. 148

8

Aksel E. Christensen S.148

Side 4

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

4

Denne lidt omstændelige og samtidig lidt vage formulering, gør at man bør være opmærksom op nuanceringen, dette vil jeg komme nærmere ind på når jeg laver min sammenligning med unionsbrevet.

Punkt 2: Da de i guds navn, med dokumentets udstedere og de tre riger har gennemført kroningen, og i guds navn antaget kong Erik som ret herre og kronede konge at være og forblive, herved tilkendegiver udstederne fra de tre riger at de vil vise ham kærlighed og troskab, som de bør mod en ret konge, og at han mod skal gøre hvad han bør gøre.

Hele tiden fornemmer man hvor stor en del Gud og kristendommen havde af betydning for samtiden mennesker.

Punkt3: Handler om Slotte, befæstninger, lande og len, om hvorledes Kong Erik og Dronning Magrete skal forvalte disse, den tiltro som dokuments udstederne og kong Erik og Dronning Magrete har til hinanden og vil forblive at have til hinanden.

Det vil vi og alle af disse riger opfylde både i deres levende live og efter deres død og som vi vil svare på og være bekendt for både gud og mennesker [9]

Denne formulering giver kongemagten fuldt herredømme over både den militære og den civile forvaltning. Med også hånds og halsret dvs. døden.

Punkt 4: De dokumentets udstenede råder, anmoder Gud om at lønne og beskytte ”vor kære frue dronning Magrete” Da hun har tjent dem og de tre kongeriger godt, samt at der ikke er nogen i de tre riger der har noget at udsætte på hendes regeringsførelse, for dette ønsker de at gud skal belønne hende med himmerige, når hendes tid er.

Sagt på en anden måde, stormændene giver Magrete fuld ansvarsfrihed for hendes styre, og at gud har fundet behag deri.

Det kongelige styre af guds nåde understreges således i dokumentet, ikke blot skal det gælde for fremtiden, men det anderkender også Magrete som regerende dronning i de forgående år.

Unionsbrevet 1397:

Unionsbrevet^{10}

Unionsbrevet er udsted i Kalmar sommeren 1397, på papir og med påtrykte segl, som er svære at identificere. Det har ikke fået den udformning, som er juridisk dokument burde have. Udførelsen og beseglingens karakter kunne pege i retning at, at der er tale om et forhandlingsresultat, som aldrig er blevet officielt stadfæstet. Det er relevant ud fra dokumentets indhold at overveje, om dronning Margrete havde en interesse i af få det stadfæstet. [11]

Unionsbrevet er inddelt i 8 punkter der omhandler unionen, samt et niende der omhandler dronning Margrete.

Første punkt: fastslår at der for de 3 riger Danmark, Sverige og Norge, skal have én fælles konge, først kong Erik, og derefter ”evindeligt” forsætte med at have én fælles konge, Søn skal følge fader, såfremt der er flere sønner, skal kun én vælge til konge og de tre riger må ikke vælge flere. Skulle der være flere sønner skal disse brødre forlenes og have andet herredømme i rigerne. Dør kongen barnløs, skal rigernes råder og stormænd vælge en, dette skal ske enstemmigt.

9

Aksel E. Christensen S.149

10

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/75/Dokument_pt_Kalmarunionen.jpeg

11

Harry Haue. Fra stammer til folk, Gyldendal uddannelse, 2000. 1. udgave, 1. oplag S.113

Side 5

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

5

De tre riger skal holde fred indbyrdes, intet af de tre riger må splitte sig fra de to andre, såfremt et af de tre riger bliver angrebet af en uden fra kommende fjende, skal de to andre ude dette rige hjælp, dog først på kongens befaling, og det angrebne land skal afholde omkostninger herved.

Samt er ingen mand forpligtede til længere end sin egen landegrænse.

Dvs. de tre riger behøves ikke i fuldt omgang have fælles krig og fred. Kongen er den ansvarlige, dette gælder også i udenrigs politikken, udenrigs politikken kan han føre fra et hvilket af de tre riger

                                                                           12
han måtte opholde sig i, dog skal det ske i samråd med rigernes råder, altid nogle af hver rige

Indenrigs skal kongen regere som loven tilskriver i det enkelte rige, og inden lov må indføres fra et rige til et af de to andre. Dog er en fredløs i ét rige også automatisk fredløs i de to andre riger.

Kongen skal regere efter og indenfor de udstukne paragraffer i dokumentet.

Sidste og 9ende artikel omhandler dronning Margretes personlige styre og rådigheder i det øjeblik kong Erik formelt overtager efter kroningen.

Jævnfør artiklen skal hun stadigvæk råde over det gods med kongelig ret, som hun i Danmark har fået efter sin far, kong Valdemar, det samme er gældende i Norge og Sverige, samt hendes morgengave [13] samt alt hvad hende mand kong Håkon, samt det gods som svenske stormænd hat skænket hende.

Alt dette fik hun lov at testamentere som hun ville, dog skulle rigernes slotte og len ved hendes død til falde kronen.

Til sidst gives der et løfte om at Kongen og stormænd fra alle tre riger skal hjælpe hende med at beholde og værne om dette gods.

Til sidst beskrives hvorledes dokumentet skal udfærdiges på pergament i to eksemplar til hvert af de tre riger. At det at rigernes råder, stormænd og købstæder skal besegles.

Brevet er flere steder tvetydig, det indeholder modsigelser mellem punkt 1 og punkterne 2-4, det første forpligter til at opretholde noget allerede vedtaget, de sidste punkter at noget talt og endt skal

        14
fuldbyrdes

Punkterne 2-4 fremtræder således som forstyrrende indskud i den oprindelige tekst.

Kroningsbrev kontra unionsbrev:

Man kan indledningsvis konstatere at de to dokumenter i starten er udformet ens, rækkefølgen af punkter er i begge dokumenter ens.

Første punkt omhandler Erik kroning til konge i hvert af de tre riger.

Punkt 2. indeholder redegørelsen for kroningen.

Punkt 3. indholdet og bestemmelserne for rigs fælleskabet.

                                 15
Punkt 4. forholdet til dronning Margrete.

Dog er de enkelte dele på forskellige måder i de to dokumenter.

Kroningsbrevet omhandler kun hændelser der er gået forud for kroningen af kong Erik i Kalmar, og lader kroningen være den centrale del.

Unionsbrevet omhandler også kroningen i Kalmar, men hoved delen ligger vægt på dannelsen af den evige union mellem de tre riger.

Hvor kroningsbrevet retter en tak til dronning Margrete, beskriver unionsbrevet hendes rettigheder.

12

Aksel E. Christensen S.151

13

Det gods en dronning kunne råde over i tilfælde af at kongen skulle falde bort før hende.

14

Aksel E. Christensen S.153

15

Aksel E. Christensen S.155

Side 6

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

6

Unionsbrevet ligger tæt op ad kroningsbrevet i ordvalg og opstilling at man kan antage at de ikke er formuleret uafhængig af hinanden, dog forudsætter unionsbrevet eksistensen af kroningsbrevet.

Men alligevel rummer dokumenter også indbyrdes modsigelser/afvigelser.

Sidestiller man dokumenterne kan man se at ordlyden er ret end, men er langt mere omfattende i unionsbrevet.

Afvigelserne dokumenterne imellem er sandsynligt ikke tilfældige, men må være et bevidst valg af formuleringerne, som er forekommet i bestræbelserne på at tilnærme de modstridende standpunkter til hinanden.

Det kan næppe skyldes nogen tilfældighed at unionsbrevet har indføjet glosen valgt mellem ordene taget og undfanget, som er de to verber kroningsbrevet alene bruger om Eriks antagelse til konge i de enkelte riger, og ved det understeget og gentagne Af gud nåde [16]

Mere afgørende er de forskellige udtryk om kroningen, hvor unionsbrevet i lighed med kroningsbrevet hentyder til at kroningen er anført i en treenig guds [17]

Samtidig pointere unionsbrevet at kong Erik blev sat i kongelig stol [18] hvor folket derimod i kroningsbrevet har overværet og fuldbyrdet handlingen, dog er det sket med rådernes samtykke og

                          19
velvilje på vegne af alle stænder

anvendelsen af kronede konge er både brugt i kroningsbrevet som i unionsbrevet, men i unionsbrevet på en mere vag og forbeholden måde og kun i forbindelse

med begrebet værdighed i åndelig og verdslig henseende^{20} hvor det derimod i kroningsbrevet

bruges flere gange og betydning for kroningens betoning. Ikke kun i værdighed, men også med hensyn til rettigheder.

Denne sammenblanding af variationer i dokumenternes beskrivelse af samme handling, kan ikke være tilfældig, men skal derimod antages som der har foregået lange og intense diskussioner, mellem på den ene side fortaler for en stærk kongemagt af guds nåde og på den anden side fortalere for et valgkongedømme.

Dette tyder på at man har, ville indgå et kompromis om enigheden.

Hvis man ligeledes sammenligner kroningsbrevet vurdering af kongemagten og unionen i forhold til unionsbrevets artikler. Der fremstilles en løs personel union med et principielt valgkongedømme, der giver de enkelte riger ret stor selvstændighed, og stormændene gives stor indflydelse på regeringsførelsen.

I kroningsbrevet overgiver råderne og stormændene deres kronede konge befalingen over slotte.

Len og befæstninger i rigerne.

Dette tilkendegiver at de anerkendte kongens ret til at føre en selvstændig politik vedrørende rigernes økonomiske og militære styre.

Tillige får han lov til at disponere over denne ret efter sin død, dette giver ikke råderne og stormændene mulighed for at gribe juridisk ind overfor et unions og fællesskabs styre.

På trods af alle forsøg at tilnærme de to dokumenter til hinanden, står de alligevel hinanden fjernt, at på trods af Margretes anderkende monarkisk ret over for Kong Erik, udtrykt i kroningsbrevet, har, ville vurdere en evig union i henhold til unionsbrevets bestemmelser, at hun har, ville lade Erik afgive omfattende rettigheder med hensyn til den praktiske regerings udførelse.

Statsretlige er de to dokumenters modstridende interesser tilnærmet hinanden så meget, at de sandsynligt har lade sig politisk forene.

16

Aksel E. Christensen S.156

17

Faderen, sønnen og Helligåndens navn.

18

Aksel E. Christensen S.157

19

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformation

en/st%C3%A6nder
20

Aksel E. Christensen s.157

Side 7

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

7

Selv om man nok har ført lange forhandlinger ved rørende unionsbrevet, og på trods af hensigterne om at det skulle udfærdiges på pergament, et det ikke kan have haft retsgyldig funktion.

Derimod endte Kroningsbrevet som unionens retsgrundlag.

Konsekvenserne for de tre riger på kortere og længere sigt:

I 1404 dør hertug Gerhard, Margrete tilbyder at hjælpe hans enke med at styre landdelen Sønderjylland for hende, det gjorde hun på den måde at hun fik lempet bid efter bid hjem til det danske rige.

Men ligesom sin far Valdemar Atterdag døde mens han men et felttog i Holsten ville hente Sønderjylland hjem, døde også Margrete i gang med det samme arbejde, dog brugte hun diplomasiet hvor hendes far havde brugt våben.

Hun døde af pest på sit skib i Flensborg fjord, 59 år gammel, ligesom hun havde lige havde fået Flensborg by fra Hertug enken.

Erik var kronet konge over de tre riger ved Margretes død, og oplært af hende, så man kunne have forventede at alt ville gå sin vante gang, Erik var konge over kristendommens største Sam hængende landområde, men hvad rigerne havde i udstrækning manglede de i befolkningstal.

Rigerne var blevet lovet at de skulle regeres efter deres egne love.

Erik har sandsynlig ment at han havde lært kunsten at reagere efter Margrete, men hvor hun så ting politisk, så han dem juridisk.

Sønderjylland var Danmarks og derved unionens store problem i Margretes sidste år, og skulle komme til at volde Erik mange problemer.

I stedet for som Margrete at føre sig frem med lempe, gik Erik på danehoffet i Nyborg åbent frem og erklærede at ved at føre krig havde holstenerne forbrudt sig mod Danmark og deres Konge.

Danehoffet gav ham ret, holstenerne ikke.

Her gjorde en af unionens svagheder sig gældende, For Danmark var Sønderjylland af afgørende karakter, men for Norge og Sverige var spørgsmålet irrelevant.

Erik brugte tyve år på at fremtvinge en afgørelse, dette må havde svækket hans arbejde i de andre riger.

Erik var jurist og førte det Sønderjyske spørgsmål over for kejseren, der gav Erik ret i at Sønderjylland ikke var et arvelen, da der ikke stod noget om dette i de danske landskabslove, alligevel havde de tideligere danske konger gang på gang taget imod de sønderjyskes hertugers arve-lens ed.

Holstenerne ville blæse på kejerens dom, lige meget hvor ofte Erik læste dommen for dem.

Det endte med krig, og da Erik samtidig havde bremset de Vendiske Hansestæders handelsfriheder slog disse sig sammen med holstenerne, både i 1427 og 1428 [21] sejrede Erik over Hansestædernes flåder.

I Sønderjylland gik krigen knap så godt, Holstenerne erobrede næsten hele landdelen og Erik måtte slutte fred i 1435 i Vordingborg, Sønderjylland var igen et hertugdømme, selvom Erik hævde at den danske krone stadigvæk havde ret til Sønderjylland.

Så brændte det i Sverige, de indsatte Danske og tyske fogeder førte sig frem med hårdhed og brutalitet.

Dette medføret at bønderne rejse sig i oprør mod kong Erik, Erik måtte i Stockholm love at der ikke længere skulle være udenlandske fogeder i Sverige, Da han dog ikke holdt sine løfter, brød oprøret ud igen, de svenske stormænd støttede nu oprørende og besluttede at afsætte Erik som konge.

21

Palle Lauring s.138

Side 8

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

8

Selv om Erik lovede at regere de tre riger med de adeliges hjælp gav han op og flyttede til Visby på Gotland og ernærede sig som sørøver i henvend 10år. I 1449 rejse han tilbage til Pommern og levede der til sin død.

Sverige valgte Karl Knutson til rigsforstander, Danmark hyldede Erik søstersøn Christoffer af Bayern som konge og i 1442 fulgte Norge trop.

Siden hen skulle det kun i kortvarige perioder lykkes de danske konger at vinde Sverige, oftest med våbenmagt, den sidste var Christian II i 1520, men allerede i 1523 udbrød der oprør mod Christian II og Sverige kom ikke siden ind i Rigsfællesskabet.

Unionen mellem Danmark og Norge varede til 1814, hvor Danmark efter at have holdt med Napoleon måtte afstå Norge til Sverige. Først i 1905 fik Norge sin selvstændighed.

Vurdering og perspektivering:

For at kunne vurdere Kroningsbrevet vs. Unionsbrevets anvendelighed er nødt til at se på under hvilke former de er udgivet, hvor Kroningsbrevet er udgivet på pergament og med 67 hængende segl er unionsbrevet udført på papir og med kun 17 af de 67 som underskrivere.

Allerede her kan vi se at Kroningsbrevet et retsgyldig, hvorimod Unionsbrevet er en kladde.

Dette gør at man må ligge betydningen for Unionens regeringsførelse på kroningsbrevet, selv om unionsbrevet er langt længere.

Unionen var holdt sammen af Margretes politiske talent, da Erik ikke ejede denne evne, fik unionen så af at sige allerede dødstødet i hans levetid.

Forskellene mellem Sverige på den ene side og Danmark-Norge på den anden har været større end lighederne.

I det lange løb var interesse forskellene for store til at Unionen kunne lykkes.

Hvis man drager en parallel/sammenligning til Storbritannien, som også er en union mellem fire

lande: England, Wales, Skotland og Irland.

Hvor Danmark i Kalmarunionen var det dominerende land, er England det samme i Stor Britannien.

Dog har England været langt bedre end Danmark til at beholde dominansen over de andre unions lande.

Dette kan have noget at gøre med befolknings størrelse, den engelske befolkning har altid været større end de tre andre landes samlede befolkning.

Hvor Danmark har haft ca. samme befolknings størrelse som både Sverige og Norge.

Økonomisk har England derfor haft et større beskatningsgrundlag end Danmark og derved bedre være i stand til at sætte militær magt bag dets Synspunkter.

Side 9

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

9

Konklusion:

I mit arbejde med Kalmarunionen og dets to dokumenter Unionsbrevet og Kroningsbrevet er jeg først og fremmest komme frem til at de er to forskellige sider af sammen sag.

At de på trods af næsten ens ordlyd giver kongemagten forskellige beføjelser.

At begge dokumenter anerkender den betydning Margrete havde og fik for unionssamarbejdet også efter 1397.

At selv om både kroningsbrevet og unionsbrevet gav kongemagten store beføjelser, var punkterne om kongevalg med til at underminere unionen på sigt, bla. Var der risiko for at en ny konge kunne blive bundet i sin regerings førelse af en håndsfæstning hvis man havde indført Arvekongedømme havde man måske fået en mere varig og stabil Union.

English summary:

In this task, I have worked with the two documents Kronings letter and the union letter, which was issued in Kalmar in 1397, they are legally valid basis for the union between Denmark, Sweden and Norway.

Papers have almost the same wording but different emphasis, these differences and similarities; I have tried to explain the task.

I have explained what rights and obligations of King Eric and Queen Margrethe had.

I've also given my assessment that the impact of union on the short and long term.

I have concluded that. where Kronings letter officially and legally enforceable, the union letter is not the same value, but must be regarded as a draft.

Side 10

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

10

Litteraturliste:

Christensen Aksel E.: Kalmarunionen og nordisk politik Gyldendalsforlag 1980

ISBN 3-6

Danmarks National museum: Kalmarunionen 600år, Margrete I. 1996

ISBN: 1-2

Etting Vivian: fra fælleskab til blodbad. Gyldendalske boghandel 1998 1. udgave, 1.oplag ISBN: 8-8

Haue Harry: Fra stammer til folk, Danmarks historie indtil 1840. Gyldendal uddannelse 2000

1.udgave, 1.oplag

ISBN: 6-2

Lauring Palle. Danske konger og dronninger. Achehoug forlag 2005

ISBN: 5-9

Side 11

kursist nr. [fjernet] Større skriftlige opgave Emne: Kalmarunionen

11

Webadresseliste:

http://www.sydsverige.dk/?pageID=314

http://www.tacitus.nu/svenskhistoria/kungar/medeltid/kkb-kronologi.htm

http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/fra_arkivernes_skatkiste/media

%28562,1030%29

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/75/Dokument_pt_Kalmarunionen.jpeg

http://www.natmus.dk/saer/margrete/unionsbr.htm