SSO om Egypten

Side 1

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

1

INDLEDNING ...................................................................................................................... 2 Problemformulering .......................................................................................................................... 2 Indledning ........................................................................................................................................... 2 BAGGRUND ........................................................................................................................ 3 Det egyptiske samfund ....................................................................................................................... 3 En konges sværd................................................................................................................................. 3 Om godhed .......................................................................................................................................... 4 Gør noget for Gud .............................................................................................................................. 4 Og sørg for dine mænd ...................................................................................................................... 4 Præsterne og embedsmændene ......................................................................................................... 4 Bønder og slaver ................................................................................................................................. 5 ANALYSE ............................................................................................................................ 5 Graven ................................................................................................................................................. 5 Døden (livet efter)............................................................................................................................... 6 Kosmos og kaos .................................................................................................................................. 7 Kongemagten ...................................................................................................................................... 8 Templet ............................................................................................................................................... 8 VURDERING ....................................................................................................................... 9 Ændringer i samfundet ..................................................................................................................... 9 KONKLUSION ................................................................................................................... 10

Side 2

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

2

INDLEDNING

Problemformulering

I min opgave vil jeg besvare følgende problemformulering:

Med udgangspunkt i en kort redegørelse for det egyptiske samfund skal religionens opbygning analyseres. Vurder, hvilken rolle religionen spiller i det egyptiske teokrati (Teokrati er en statsform udelukkende baseret på religion, hvor styret består af religiøse repræsentanter.)

Indledning

Egyptens religion er en opgave, som omhandler verdensopfattelsen af en af oldtidens største civilisationer. Denne forstod at organisere sig, på en tid, hvor vi i Danmark levede i stenalderen.

Selv den dag i dag er vi stadig fascinerede af den mystik, der stadig danner rammen om det nuværende Egypten.

For at kunne forstå religionens samfundsmæssige betydning, må man have et indblik i hvordan det hele er opbygget. Vi har i dag en stor historisk viden om oldtidens Egypten, og denne stammer fra religiøse skrifter, templer og velbevarede gravpladser. Derfor er der i dag stor mulighed for at forstå de gamle egypteres tankegang.

Sammenlignet med kristendommen er den egyptiske religion, ikke nogen stiftet, eller åbenbaret religion. Den er ligeledes heller ingen bogreligion, som skulle benyttes som rettesnor for det enkelte individ, derimod var religion i Egypten en kultreligion. Denne omfatter en dødekult og en gudekult, hvor det vigtigste er påkaldelse og frembæring af ofre, og dette betyder at man havde ubegribeligt mange grave og templer.

Side 3

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

3

BAGGRUND

Det egyptiske samfund

Samfundspyramiden i det gamle Egypten var inddelt i tre kategorier: farao, embedsmænd/præster
og bønder/slaver. I spidsen af samfundet stod farao, der i teorien herskede enevældigt.

Embedsmænd og præster administrerede landet for ham, mens størstedelen af befolkningen såsom bønder, håndværkere og slaver producerede.

Farao

Farao havde nogle helt bestemte titler, som tydeligt viser den helt bestemte status han havde.

”(Jordisk manifestation af guden) Horus” og ”(solguden) Res søn”. Kongen havde en helt bestemt funktion i samfundet, og denne bestod i at bevare det bestående samfund, forsvare Egypten, ofre til guderne og sørge for deres templer. Der er meget få faraoner der har haft individuelle og personlige træk. Rollen som farao var simpelthen så mægtig at faraonerne forsvandt i den. Faraoen havde en stor familie omkring sig. Der var førstehustruen, ”den store kongelige hustru”, fuldt af et helt harem af sidehustruer, hvoraf mange var udenlandske prinsesser. Disse udenlandske prinsesser var sendt til farao af udenlandske fyrster for på denne måde at opnå Egyptens venskab og faraos gunst, gerne i form af guld.

Fra det 18. dynasti er der bevaret nogle papyrustekster, som kunne give svar på, hvordan en farao skulle forholde sig til andre mennesker, til embedsmændene og til guderne:

En konges sværd

Bliv dygtig til at tale, for at du kan vinde sejr, for en konges sværd er hans tunge, og ord er stærkere end al kamp; man kan ikke komme bag på den kyndige…Denne vise er et forrådskammer for stormændene, og de som ved, at han ved besked, kan ikke angribe ham. Løgnen kan ikke opstå der, hvor han er, og sandheden kommer rendyrket til ham, sådan som forfædrene udtrykte det. Efterlign dine fædre og dine forgængere ved (hvis) viden man arbejdede… Deres ord er bevaret i skrifterne.

Åbn, for at du kan læse og kopiere deres viden, en mester opstår (kun) af en, der har ladet sig belære.

Side 4

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

4

Om godhed

Godheden er begyndelsen og målet. Lad dine monumenter få en lang levetid gennem kærligheden til dig. Forøg antallet af hoveriarbejdere, som byen har fået stillet til rådighed, så vil man takke Gud for gaven, samtidig med at man træder op for dig, priser din handlekraft og beder for din sundhed…Vis stormændene respekt og sørg for dit folks velfærd. Styrk dine grænser og dine grænsepatruljer, det er godt at virke for fremtiden. Vis respekt for den forudseendes liv, den godtroende vil blive et ulykkeligt menneske. Lad folk tilbringe tid hos dig takket være dit gode væsen.

Gør noget for Gud

Udfør (talrige) monumenter for guden, det lader navnet på den, der gør det, leve, og en mand skal gøre, hvad der er nyttigt for hans ba (sjæl). Gør noget for Gud, så vil han ligeledes gøre noget for dig, med ofre, som lader offerbordet bugne, og med indskrifter. Dit navn er et kendetegn, og Gud ved besked med den, som handler med fordel for ham.

Og sørg for dine mænd

Giv en overflod til din livgarde, så at mændene er forsynet med løsøre og gjort bofaste med land og kvæg, Gør ikke forskel på den, der er søn af nogen, og en almindelig mand, men knyt en mand til dig på grund af hans håndelag, thi enhver færdighed udføres… den, der besidder styrke. Beskyt din grænse og sørg for forbindelseslinier mellem dine fæstninger, så at befæstningerne kan være nyttige

            1
for deres herre.

Præsterne og embedsmændene

Præsterne og embedsmændene (også kaldet skriverne) var dem som styrede Egypten.

Administrationen af landet var opdelt i det kongelige hus, hæren, templerne og civiladministrationen. Farao gav embedsmændene rige gaver, så de gjorde som faraonerne ønskede, de skulle gøre. Gaveuddelingerne fandt sted under stor pomp og pragt , og faraoen overrakte selv gaverne i overværelse af mange mennesker. I det gamle Egypten var det kun præsterne og embedsmændene, som kunne hieroglyfskriften. Man blev uddannet i skrivekunsten, allerede i 6-8

Side 5

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

5 års alderen begyndte undervisningen. Eleverne, som kun var drenge, kom fra alle dele af befolkningen, hvilket betød at alle havde mulighed for at få skriveruddannelsen

Bønder og slaver

Næsten al jorden i Egypten tilhørte farao eller statslige institutioner. Disse statslige institutioner kunne udleje jorden til eksempelvis præster, embedsmænd eller soldater. Herefter havde disse ofte krigsfanger til at passe jorden. Landbruget var meget afhængig af Nilen, denne var Egyptens åre til alt. Nilen oversvømmede markerne, hvorefter de var klar til såning og pløjning. Der dyrkedes mange forskellige ting, men intet blev sået før landmålerne havde målt markerne op, for at fastsætte udbyttet. Når høsten var i hus, blev den noteret af nogle skrivere, og herefter sendt af sted med skibe til farao.

De fleste af slaverne var krigsfanger, som faraoen havde givet til, de før nævnte, statsinstitutioner.

Slaver blev speciel brugt i landbruget, men tit blev de accepterede i det egyptiske samfund, og

levede et normalt liv der.^{2}

Den plads man havde i hierarkiet var ikke forudbestemt. I princippet kunne alle arbejde sig op gennem lagene og til sidst blive farao.

ANALYSE

Graven

De gode gamle ægyptere de bleve ej begravede men de blev balsamerede og lagte i en pyramide sig selv til megen fornøjelse

                       3
og andre til stor ”bemøjelse”

Som det fremgår af ovenstående børnevers var livet efter døden en vigtig del af egypternes religion.

Graven var den nu afdødes nye bolig, og denne bestod for det meste af to rum. Et gravkammer, hvor den døde blev stedt til hvile, og et kultsted hvor den døde kunne æres, få offergaver og blive

Side 6

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

6 læst bønner for. Derfor indrettede man i det Gamle Rige graven som et hus, og disse slags grave kaldes mastaba`er. Der blev lavet stenrelieffer på gravens vægge, som forestillede dyr og tjenere, som afdøde skulle have gavn af i det hinsides. Gravene bestod også af et offerkapel, hvor der blev lagt mad og drikke til den døde. Der var også andre relieffer, som forestillede dagligdagens arbejdsopgaver, disse skulle bruges som vejledning til det liv den døde nu levede.

Den vigtigste del af gravens indretning er en såkaldt ”sjæledør”, denne forbinder de levendes og de dødes verden, her imellem skal den dødes sjæl kunne bevæge sig. Det var også døren som gav mulighed for at den døde kunne modtage, de før nævnte, offergaver.

Mastaba`en var altså den første gravform, men i slutningen af det 3. dynasti blev der lagt de første sten til en ny gravform: pyramiden. De første pyramider var trinpyramider, men blev kun brugt til faraoens grav. Senere i det Ny Rige har præster og embedsmænd brugt pyramiderne til at sætte særpræg på deres grav.

Pyramiden havde for egypterne flere symbolske betydninger. Den var urhøjen^{4}, som steg op af
urhavet^{5} ved verdens skabelse, symbol på solen og ifølge pyramideteksterne var den også en
himmeltrappe, som den døde konge kunne gå op ad for at blive forenet med sin far, solguden Re.^{6}

Midt i det Ny Rige begynder man at begrave faraoerne i dødetempler, disse ligger alle indhugget i klippevægge over for templet Luxor i Kongernes dal. Kongerne efter Ny Rige blev begravet i små

                          7
tempelanlæg i deres residensby.

Døden (livet efter)

Ægypterne troede på et liv efter døden, og dette var en fundamental tanke i egyptisk religion. Troen har dog ændret sig, der blev holdt ved de gamle ritualer og traditioner, men opfattelsen og fortolkningen af dem ændrede sig og nye kom til. Balsameringen af de dødes krop udviklede sig også i denne periode. Balsameringen var en kunst i sig selv, og den fandtes i forskellige prisklasser,

                                                                               8
men fælles for dem alle var at behandlingen skulle konservere liget, så sjælen havde et sted at leve.

Side 7

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

7

Mennesket bestod i den egyptiske religion af mere end bare krop og sjæl, den bestod også af en ka, en ba, en akh samt krop navn og skygge. Ka var den nærværende sjæl, som besad menneskets temperament, personlighed og kreativitet. Den var i kroppen så længe mennesket levede, og efter døden var den i eller nær liget. Ofringerne var til den, og var hovedsalig mad. Først var Ba kun en egenskab guderne besad, men i slutningen af Gamle Rige var ba noget alle havde. Ba`en kaldes ofte den mobile del af sjælen, den kunne bevæge sig frit og antage enhver skikkelse efter døden. Akh var en åndelig tilstand, som den døde var i efter vedkommende var blevet renset efter begravelsen.

                                             9
Alt dette understreger egypternes tro på livet efter døden

Kosmos og kaos

Kosmos og kaos. Disse to modsætninger er vigtige begreber i egyptisk religion, da de beskriver den overordnede tankegang, som er fundamentet i religionen. Kosmos, den ordnede egyptiske verden, mentes at være omgivet af kaos. I kosmos fandtes både guder og mennesker , som begge var skabte og kunne forgå. Når man døde betød det, at man foretog en forvandling, altså mulighed for at antage andre eksistensformer, hvorefter man igen vendte tilbage til de levende. I kosmos var naturen alting og altings mål, det vil sige at guderne og menneskene levede i og af naturen. Kosmos var hele tiden truet af kaos, da kaos var tilstanden inden skabelsen. Egypterne beskriver situationen før verdens skabelse som en tilstand, hvor alt var en enhed, hvor adskillelse endnu ikke havde

fundet sted. Kaos møder man om natten, i underverdenen/dødsriget og i årstiderne når Nilen

oversvømmer hele Egypten.

Kosmos var blevet skabt af det omgivende kaos, dette havde været altings begyndelse, men repræsenterede samtidig altings ende. At kosmos bestod afhang af solgudens kamp mod slangen

Apophis, som var repræsentant for kaos. Dag efter dag når solguden gik ned i vest, påbegyndtes kampen mellem det gode og det onde. Når solguden den følgende dag igen stod op i øst, var det et

bevis på at det gode endnu engang havde sejret.^{1011}

Side 8

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

8

Kongemagten

Egypterne troede, at deres farao var bindeleddet mellem guder og mennesker (livet og døden).

Derfor er kongemagten utrolig vigtig, når man skal forstå den egyptiske religions indflydelse på samfundet. Faraoen var også opretholder af Ma´at, som var retfærdigheden og ordenen i det egyptiske samfund , og tilintetgørelse af Isfet, som er kaos og uorden. Han besad denne magt, fordi han var søn af solguden Re, der var konge over guderne. Troen på Ma´at havde samtidig den effekt at religion, politik, og moral blev knyttet tæt sammen. Dette medførte at faraoen blev

guddommeliggjort, og da man ikke kunne trodse en guddom blev hans magt ubegrænset.^{12}

Under farao var embedsmændene, og den øverste af disse var viziren. Man kan sammenligne det med en slags statsminister og en indenrigsminister i et i dag. De øvrige embedsmænd og præster var lige under viziren, da kirken og staten var sammen. Man kan se at de var sammen, da nogle af

                                          13
templerne også blev brugt til administrativt arbejde.

Templet

Templet blev kaldt hut netjer, hvilket betyder ”guds hus”. Templet er bestemt opbygget, og man ser flere symbolske særpræg. Det var også i templet at gudernes sjæl befandt sig, når den besøgte jorden. Hver gud havde sit eget tempel, der kunne altså kun bo en gud i hvert tempel, hvilket betød at der var mere end et tempel i hver by. De var meget betydningsfulde for Egyptens folk, og i den bagerste del af templet, der hvor sjælen opholdt sig, var rummet belagt med guld og ædelstene.

Templerne var opdelt i flere dele, i den første del var ”Den åbne gård”, som var omkranset af runde søjler, og her hørte gudens orakel til. Det var stedet hvor almindelige mennesker kunne komme, og her var intet tag. Det næste rum var der, hvor gudens bærestol var, og i hver side af dette rum var der mindre rum, som var til kultgenstande. Bag bærestolen var det allerhelligste i hele templet, det var her gudestatuen stod, altså her hvor gudens sjæl var til stede. Her kunne kun farao,

embedsmænd og præster komme, også her foregik ofringerne og dem foretog farao selv.^{14}

Side 9

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

9

VURDERING

Ændringer i samfundet

Det fremgår meget tydeligt af det foregående, at religionen var en stor del af det egyptiske samfund.

Der er også sket en udvikling med hensyn til religionen, og dette skyldes formentlig påvirkningen udefra, og denne voksede mere og mere eftersom Egypten blev mindre og mindre isoleret. Tilbage i tiden var Egypten den eneste store kultur, men langsomt voksede verden sig endnu større end

Egypten. Det første store brud skete i første mellemtid, hvor egypternes rolle blev vendt fra angribere til forsvarere. I de følgende perioder varierede det mellem splittelse og stabilitet. Struktur betød styrkelse af kongens religiøse betydning, han brugte religionen som magtmiddel. Denne udvikling kunne tyde på at samfundet blev mere intellektuelt. Lige pludselig blev egypterne bedre informerede om verdenen udenfor. Kongen mistede derfor noget af sin suverænitet, da religionen var fundamentet for den.

En sang fra det Ny Rige udtrykker denne tvivl. Jeg har valgt at citere de strofer, som jeg synes fremviser tvivlen. Versene underbygger min tolkning af, at man var meget troende, men der skete en udvikling, og tvivlen dukkede op.

…

De tidligere konger, Men de som byggede grave Opløft din glæde, hviler i deres grave de er væk, lad ikke dit hjerte blive tungt

de salige embedsmænd ligeså hvad er der blevet af dem? Følg dit hjertes lyst og din glæde_{15}

Gør de ting du har lyst til på jorden

…

15

Sørensen, Jørgen: Det gamle Ægypten – religiøse tekster, 1999

Side 10

Historie opgave [navn fjernet] 2.f

10

Konklusion

Religionen havde altså en stor samfundsmæssig betydning. Det var religionen, som sikrede kongens magt. I hvert fald så længe befolkningen troede på, at han var opretholderen for deres verden.

Kongens guddommelighed voksede gennem tiden, da han var det tætteste, man kom på gud. Først var han bindeleddet mellem guder og mennesker, senere blev han tilbedt som en skaber gud (efter

sin død ). Der skete dog en udvikling af egypternes syn på kongen/religionen. de blev mere og mere

vidende om, hvad der skete uden for landet, og kongen var ikke så almægtig som først antaget.

Ingen religion kan næsten sættes lig med ingen magt til toppen af samfundspyramiden, da det var det, den var baseret på.