SSO om Den Amerikanske Borgerkrig

Side 1

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning………………….………………….………………….………………….……………………...2

2. Redegørelse for baggrunden for den amerikanske borgerkrig………………………………3

2.1. Introduktion………………………………………………………………………………….3

2.2. Bomuldsproduktion og ekspansionen mod vest……………………………………………..3

2.3. Slaveriets opsving i starten af 1800-tallet………………….………………………………..4

2.4. Slaverne som uundværlig arbejdskraft………………….………………….………………..5

2.5. Abolitionismen i 1830´erne………………….………………….…………………………...5

2.6. Abolitionisterne griber til våben………………….………………….………………………6

2.7. Løsrivelse og krigens udbrud………………….………………….………………………….7

2.8. Konklusion af redegørelse………………….………………….………………….…………8

3. Analyser af forskellige syn på Slaveriet………………….………………….……………………....9

3.1. Introduktion………………….………………….………………….………………………..9

3.2. Slaveri som samfundets fundament………………….………………….…………………...9

3.3. Slaverne har det jo fint………………….………………….………………………………10

3.4. Alle mennesker er lige……………………………………………………………………..11

3.5. Konklusion af analyse……………………………………………………………………...12

4. Diskussion om hvor vidt borgerkrigen fik gjort op med slaveriet…………………………13

4.1. Introduktion………………….………………….………………….……………………....13

4.2. Den hårde start………………….………………….………………….…………………....13

4.3 Ku Klux Klan………………….………………….………………….……………………..14

4.4 Racistiske love………………….………………….………………….…………………….15

4.5 Strenge krav for stemmeret………………….………………….…………………………..15

4.6 Konklusion af diskussion………………….………………….………………….…………16

5. Konklusion………………….………………….………………….………………….…………………....17

6. Abstract………………….………………….………………….………………….………………….……18

7. Litteraturliste………………….………………….………………….………………….………………..19

Side 2

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

2

1. Indledning

Den amerikanske borgerkrig har været en af de mest skelsættende begivenheder i USA’s historie. Den har betydet umådelig meget for racespørgsmålet, og er stadig en af de mest studerede historiske begivenheder. [1] Der har været udgivet Tv-serier, film og bøger i læssevis omhandlende borgerkrigen. Sågar har der været udgivet en tegneserie om den:

Franskmændene Raoul Cauvin og Willy Lambils: Blåfrakkerne. Også om krigens efterskælv, er der lavet film. Mississippi Burning, er en fantastisk film, som skildrer racehadet så sent som i 1964.

I denne rapport er der en redegørelse af den historiske baggrund for borgerkrigen. Hvad fik krigen til at bryde ud? Og hvad ville Nord og Syd, hver især opnå med denne efterfølgende krig?

Var det blot et spørgsmål om at få afskaffet slaveriet?

Der indgår en analyse af forskellige relevante kilder, med forskellige syn på slaveriet. Både syn fra Nord- og Sydstatsfolk. Hvad var de forskellige kilders syn på slaveriet? Kilderne er tolket ud fra, hvad der er skrevet og bearbejdet med kildekritik.

Men fik denne krig så gjort op med dette slaveri? Fik slaverne deres frihed, og hvad kunne de bruge den til? Det er punkter som bliver rundet i den sidste del af rapporten. I en diskussion som bygger på disse spørgsmål.

Rapporten skal gerne give et lille indblik i de sortes problemer i USA gennem tiderne, og den hvide mands syn på de sorte. Men også kun et lille indblik, for historien er så uendelig lang, og er endnu ikke afrundet. Et stort skridt på vejen, ville måske være en sort i præsidentsædet.

Læseren af rapporten skulle også gerne blive lidt klogere på amerikansk politik, økonomi og historie generelt. Man må gerne sidde tilbage med en forargelse og en hjælpeløs følelse af, at man ikke kan gøre noget selv. Det gjorde jeg som forfatter, da jeg havde sat det sidste punktum. Og hvis folk engagerede sig i politik, sociale spørgsmål eller i større stil deltog i borgerretsgrupper, ville fremtiden måske se lysere ud for en verden med alle racer side om side.

God fornøjelse.

1

DAB s. 6 (forord)

Side 3

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

3

2. Redegørelse for baggrunden for den amerikanske borgerkrig

2.1. Introduktion

Jeg vil på følgende sider, redegøre for baggrunden for den amerikanske borgerkrig.

- Hvad var det som fik krigen til at bryde ud?

- Hvad ville sydstaterne opnå med krigen?

- Hvad ville norden opnå med krigen?

2.2. Bomuldsproduktion og ekspansionen mod vest

Allerede i 1619 begyndte man i USA at indføre slaver som arbejdskraft i plantagerne.

Plantagerne lå i begyndelsen i Virginia og producerede i begyndelsen tobak, som var den centrale afgrøde. Senere hen fulgte bl.a. sukker-, ris- og bomuldsproduktion.

I hælene på den industrielle revolution i England fulgte gevaldige ændringer i USA’s sydlige landbrug i perioden 1790 til 1830. Efterspørgslen på råbomuld blandt de engelske tekstilfabrikker, gjorde bomuld til den altdominerende afgrøde i USA. Og da Eli Whitney i

1793 opfandt The Cotton Gin, [2] blev USA storleverandør af bomuld. Og i midten af 1800- tallet dækkede USA ¾ af verdens forbrug af råbomuld.

”The Cotton Gin” havde enorm betydning for bomuldsproduktionen. Man kunne producere mere og hurtigere end tidligere, idet en enkelt arbejder nu kunne rense mellem 100-150 kg bomuld på en enkelt dag, mod før blot ½ -1 kg. Ydermere tillod The Cotton Gin dyrkning af den såkaldte kortfibrede bomuldssort. Den kunne i modsætning til den hidtil anvendte sort, dyrkes inde i landet, og ikke blot ved de fugtige egne på østkysten. Den fremadstormende bomuldsindustri kunne dermed udvides, og plantagedriften bredte sig fra South Carolina og Georgia til Virginia, North Carolina og Tennessee. Man fandt ud af at jorden i Alabama og Missouri var yderst velegnet til bomuldsdyrkning, og det startede en kraftig ekspansion vestpå. Og selv om udbyttet blev mindre i kraft af mange års bomuldsdyrkning, som sled på jorden, overvejede man ikke at skifte afgrøde, fordi man nu kunne flytte produktionen vestpå.

Opfindelsen af The Cotton Gin havde gjort bomuldsdyrkningen nemmere, men endnu var ingen andre dele af produktionen mekaniseret. Man skulle stadig bruge menneskelig arbejdskraft i markerne, når der skulle plantes og plukkes. Her var de afrikanske slaver en

2

Bomuldsrensemaskine

Side 4

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

4 uundværlig arbejdskraft, både i kraft af at de var ”billige” i drift, og at det var den almindelige opfattelse i syden, at de sorte bedst kunne tåle at arbejde i det subtropiske klima i bomuldsområderne.

I perioden 1820 til 1850 var USA præget af generel økonomisk fremgang. Men den forskelligartede udvikling i nordøst i forhold til syd og vest, medførte uenighed i forhold til unionens økonomi-politik. [3] Nordstaterne industrialiserede, mens sydstaterne næsten udelukkende satsede på deres bomuldsindustri. Derfor ønskede de indenfor toldpolitikken forskellige ting. De sydlige stater ville have lav toldskat og frihandel, som var en fordel for bomuldseksporten, specielt for eksporten til England. Nordstaterne ønskede derimod høje toldskatter for at beskytte den hjemlige industri mod konkurrencen fra udlandet. Fronterne blev gennem årene trukket op, og flere forskelle viste sig op gennem årene. Hver gang en diskussion mellem nord og syd opstod, kunne slaveriet anvises som den store synder.

Sydstaterne kunne ikke undvære deres slaver. Den økonomiske fordel var for stor, til at de kunne lægge det på hylden. Og det gav i høj grad en social status til en plantageejer at holde

     4
slaver.

2.3. Slaveriets opsving i starten af 1800-tallet

I 1787 trådte den amerikanske forfatning i kraft, hvor det blev bestemt at fra 1808 var import af slaver forbudt [5]. Slavehandlen i USA og slaveri generelt blev ikke forbudt. I denne periode var slaveriet dog ved at forsvinde, en stor del slaver blev frigivet og slavehandelen var stærkt

       6
faldende.

Dette var især tilfældet i Nordstaterne i mellem 1780 og 1804. Og man håbede at udviklingen ville gå samme vej i sydstaterne. Men pga. The Cotton Gin, som gav bomuldsproduktionen nye muligheder, fik slaveriet i stedet et opsving i starten af 1800-tallet i sydstaterne. Slaveriet havde modstandere lige fra begyndelsen. Men der var aldrig et folkeligt krav om afskaffelse, blot nogle få grupper krævede dette. Bl.a. abolitionisterne: En antislaveribevægelse af protestantiske nordstatsfolk, som moralsk var imod slaveriet. [7]

3

UFB s. 6 og s. 28-31

4

DAB s. 24 (Forskellene mellem syd og nord forstærkes)

5

DAB s. 20 (begrænsning af kongressens beføjelser)

6

UFB s. 38

7

NOS1 s. 12-13 (slaveriet – slangen i paradis)

Side 5

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

5

2.4. Slaverne som uundværlig arbejdskraft

Slaverne var særdeles velegnede til arbejdet på plantagerne. Det krævede ingen uddannelse, blot få redskaber. Og man kunne inkludere hele familier i arbejdsprocessen.

Det var yderst billigt at have slavearbejdere på plantagerne, idet det blot kostede gennemsnitligt mellem 15-40$ inklusive udgifter til mad om året, hvilket var yderst billigt. [8] Slavernes familier blev født som slaver. Slaver som var indført før 1808 måtte se deres børn vokse op som slaver. Det gjorde det billigere for slaveejeren, idet deres slavers børn automatisk blev arbejdere på plantagen. Afrikanerne hudfarve var også en ekstra gevinst, idet de skilte sig klart ud, og det gjorde det sværere for slaverne at flygte. De sygdomme som europæerne havde med, da de kom til Amerika, ramte heller ikke de sorte arbejdere. Det var sygdomme som mæslinger, som tidligere havde dræbt mange af indianerne i Amerika. En del af slaverne var også dygtige håndværkere, og da det var svært at lokke fagfolk til fra Europa, var det en stor gevinst for slaveejerne. Slaverne førte også deres viden om dyrkning videre til deres børn og børnebørn, hvilket også gav mindre arbejde til den hvide arbejdsgiver. [9]

2.5. Abolitionismen i 1830´erne

I 1830´erne kom flere og flere tiltag fra slavemodstanderne i nord. William Lloyd Garrison gav startskuddet med udgivelsen af avisen ”The Liberator” i 1831 i Boston. Og han fulgte i

1833 i hælene på England, da englænderne forbød slaveri i alle deres kolonier ved at være

                                         10
medstifter af ”The American Anti-Slavery Society”

Reaktionen sydfra var voldsom. Udbredelsen af hans tanker blev forbudt ved lov i South Carolina, og i Georgia blev en dusør på 5000$ for hans pågribelse udlovet. Efter midten af

1840´erne voksede antislavebevægelsen stærkt i nord. I 1793 var det ved lov blevet muligt for slaveejere, at bruge magt til at fange bortløbne slaver. Og landets myndigheder havde pligt til at hjælpe med dette. Tilhængere af abolitionistiske grupper hjalp op mod 75.000 slaver til frihed i 1830´erne. De abolitionistiske grupper ville have slaveriet afskaffet med det samme.

Forholdene var imod uafhængighedserklæringen og menneskets generelle ret til frihed.

Slaverne fik ingenting i løn, og blev ofte afstraffet med ofte op mod 30-40 piskeslag [11].

8

SODAB s. 17 (slavernes forhold)

9

DPS s. 6-7 (Slavehandlen) og (Slavehandleren)

10

Abolitionistisk forening

11

UFB tekst 28, s.42

Side 6

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

6

De sorte kvinder blev seksuelt udnyttet, hvilket blev betragtet som en naturlig ret for slaveejeren.

Slaverne blev også religiøst undertrykt. En såkaldt katekismus blev skabt, til oplæsning for farvede menigheder i kirkerne. En hvid præst læste op, og slaverne svarede i kor.

Uddrag:

”Præst: Hvem stopper slanger, og andre slemme ting fra at skade dig?

Slaverne: Gud gør

Præst: Hvem gav dig en herre og en frue?

Slaverne: Gud gjorde

Præst: Hvem siger du skal adlyde ham?

Slaverne: Gud siger at jeg skal”^{12}

På den måde fik slaverne det indtryk, at det var guds vilje, at han blev eget af den hvide plantageejer. Og da der eksisterede en lov om forbud mod at lære slaver at læse, kunne de

                 13
ikke selv læse biblen.

Sydstaterne følte sig truet af abolitionisterne fra nord. De strammede deres slavesystem, blandt andet med udgangsforbud og stram kontrol med slavernes færden. To forsøg på slaveoprør, i henholdsvis 1822 og 1831 blev slået ned. Det gjorde den hvide mands frygt for slaverne, og sorte generelt, større. Og alle forslag fra nord om nedtrapning af slaveriet blev

                        14
afvist at de hvide sydstatsfolk.

2.6. Abolitionisterne griber til våben

Grænsen for slaveriets udbredelse havde siden 1820 været markeret nord for Texas og Arkansas, ved breddegraden 36˚30’. Men i 1853 skulle landet nord for denne breddegrad danne de nye territorier, Nebraska og Kansas. Kongressens flertal af sydstatsdemokrater ville ikke gå med til endnu en slavefri stat, og overlod initiativet til nybyggerne selv. Beboerne i de nye stater Nebraska og Kansas skulle selv afgøre, hvor vidt de ville have slaveri. Det førte til massiv kritik fra slaveriets modstandere nordfra. De følte at sydstaterne forsøgte at tvinge deres livsstil ned over hovedet på dem i deres eget territorium.

Efter denne begivenhed var stemningen hadsk i nord. Og det endte med et voldsomt opgør i Boston, kun få dage senere. Den bortløbne slave Anthony Burns skulle udleveres, og sad

12

UFB tekst.30, s. 47 citat: oversat fra engelsk af [navn fjernet]

13

UFB tekst 29 og 30 s. 46-47

14

SODAB s. 20 (abolitionisterne)

Side 7

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

7 svært bevogtet i det føderale domhus i Boston. Et abolitionistisk møde endte med at domhuset blev stormet af bevæbnede slaverimodstandere. Det endte med en sherifs død under angrebet.

Regeringen slog hårdt ned, og marineinfanterister, kavaleri og artilleri blev sendt som forstærkninger. Oprøret blev slået ned og loven om bortløbne slaver håndhævet. [15] Abolitionisten John Brown slog sig ned i Kansas, og startede en væbnet kamp mod slaveriet i den nye stat. I 1856 bortførte og dræbte han og hans mænd 5 slaveritilhængere. Det startede en regulær guerillakrig, som endte med at koste omkrig 200 mennesker livet. I 1859 stormede de våbenarsenalet i Harper’s Ferry, dog uden at møde nævneværdig modstand. Dagen efter kom John Brown og hans besættere i vild kamp med byens indbyggere. 8 af hans mænd blev dræbt, og han selv taget til fange. John Brown blev dømt og hængt for forræderi. John Brown har lige siden været et symbol for Nordstaternes kamp. [16]

2.7. Løsrivelse og krigens udbrud

Det republikanske parti opstod i 1850´erne. De havde udelukkende opbakning fra

Nordstaterne, og gik ind for bl.a. høje toldskatter. En ting som nordstaterne generelt havde ønsket i længere tid. Men de var også imod slaveriet og dets udbredelse, og dette gav dem stor opbakning fra befolkningen i nord. I syd havde demokraternes leder Stephen A. Douglas vist sig villig til at gå på kompromis i slavedebatten, og det gjorde ham yderst upopulær. Partiet blev splittet i to – en sydstatsdel og en nordstatsdel. I 1858 stillede både demokraternes Douglas, og republikanernes Abraham Lincoln op til senatsvalget. Douglas vandt valget, men med hans følgende indrømmelser til slaverimodstanderne, mistede han tilliden hos sine vælgere i syd. Hans tilhængere vendte ham ryggen og stillede deres egen præsidentkandidat i

1860. Et valg, hvor deres kandidat, slaveri-forkæmperen Breckinridge, skulle stilles op imod republikanernes slaverimodstander Lincoln.

                                                                 17
Lincoln vandt valget, og syden forberedte et modtræk: En løsrivelse fra unionen.

I 1860 løsrev en hel række sydstater sig: Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana, Texas og South Caroline. Lincoln tiltrådte d. 4 marts 1861, en måned senere brød krigen ud, og endnu 4 stater løsrev sig: North Carolina, Virginia, Tennessee og Arkansas. [18] Krigen var begyndt.

15

NOS1 s. 16 (Striden om Nebraska)

16

NOS1 s. 20 (tilfældet John Brown)

17

DAB s. 46-48

18

SODAB s. 51-53 (Syv stater forlader unionen)

Side 8

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

8

2.8 Konklusion af redegørelse

Sydstaterne var afhængige af deres plantager og derfor også afhængige af slavernes billige arbejdskræft. De blev nødt til at kunne producere bomuld hurtigt, for at kunne følge med efterspørgslen i England. Det var blevet en del af deres samfund, og de kunne ikke undvære det luksus der fulgte med slaveriet. Slaveriet skulle bestå.

I Nord var industrialiseringen i opblomstring. De ville have højere toldskat, for at sikre den hjemlige økonomi. De havde ikke brug for slaveriet og så også de umenneskelige betingelser de levede under. Det var imod forfatningen, og normal sund fornuft. Derfor ville de have slaveriet afskaffet. Og da sydstater løsrev sig, brød krigen ud. [19]

Slaveejer svinger piske over sine slaver.

19

Vi ved at Lincoln for alt i verden ville bevare unionen, men man kan undre sig over hvorfor Nordstaterne var så meget imod løsrivelsen. Var de afhængige af skatter og indtægter fra bomuldsproduktionen? Eller var de så meget moralsk imod slaveri generelt? Det har jeg ikke kunne finde svar på.

Side 9

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

9

3. Analyser af forskellige syn på Slaveriet

3.1. Introduktion

Jeg vil på følgende sider analysere, på baggrund af kilder, forskellige syn på slaveriet.

- Hvordan ser en plantageejer fra syden, på slaveriet?

- Hvordan ser en englænder, som neural, på slaveriet?

- Hvordan ser en forhærdet slavemodstander på slaveriet?

3.2. Slaveri som samfundets fundament

Det følgende afsnit er en analyse af James Henry Hammonds tale: The Mudsill Theory, 1858 [20] James Henry Hammond var en velhavende plantageejer fra syden og samtidig senator. Hans syn på slaveriet var yderst positivt, og hans syn på slaverne yderst racistisk. Hans positive syn på slaveriet, skal ses i lyset af at han selv var plantageejer. Han var som de fleste bomuldsproducenter, yderst afhængig af den sorte arbejdskraft. (jfr. s. 5, Slaverne som uundværlig arbejdskraft) Hammond holdt som senator d. 4 marts, 1858 en tale hvor han fremsatte The Mudsill Theory., I talen omtaler han slaverne som samfundets fundament, og uundværlige, hvis civilisationen fortsat skal udvikles. Han talte om slavernes lave intelligens, som gjorde dem ude af stand til at give vanskeligheder for den hvide slaveejer. Ligeledes talte han om de sorte som særdeles kompetente til arbejdet på plantagerne i kraft at deres styrke og føjelighed.

Hammond mente at de sorte var skabt som slaver. At Gud satte de sorte på jorden for at tjene den hvide mand. Og det hvide samfund havde brug for tjenere, som kunne stå for det beskidte arbejde. En ringere race, som ikke havde behov for den store hjernekapacitet. Der mente Hammond at de sorte slaver passede perfekt. Det var en nødvendighed, hvis den hvide race skulle gå i spidsen for fremskridtet. Citat:

En sådan klasse må man nødvendigvis have, ellers kan man ikke have den anden klasse, som går i spidsen for fremskridt, civilisation og forædling. [21]

Han så slaverne som samfundets fundament, som var det en bygnings fundament der blev talt om. Han talte om mennesker, som var det dyr eller mursten: Helt uden respekt for de sorte som mennesker.

Vi bruger dem til vort formål og kalder dem slaver. [22]

20

SODAM s. 28-30 (Hammond: The Mudsill Theory, 1858)

21

DAB s. 34-36 (Sir Charles Lyell om slaveriet 1849)

22

DAB s. 34-36 (Sir Charles Lyell om slaveriet 1849)

Side 10

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

10

Den hvide mand var slaven overlegen, og han kunne ikke leve livet fuldt ud, hvis der ikke var slaver til at varte op og stå for det beskidte arbejde. Det var hans generelle syn på slaverne og slaveriet.

James Henry Hammonds tale er en udmærket kilde, når man ser på forskellige syn på slaveriet. Det er en 1. håndskilde, idet han selv er midt i det, og det han taler om, er hans egen mening. Han har højst sandsynlig selv slaver på sin plantage, og hvis man skal analysere et synspunkt, som er for slaveriet, så er det en god kilde.

3.3 Slaverne har det jo fint

Følgende afsnit er en analyse af Sir Charles Lyells opfattelse af slaveriet 1849. [23] Sir Charles Lyell var en berømt engelsk geolog som rejste rundt i USA i 1846, og 3 år efter sin rejse berettede om slaveriet. Han omtaler en plantage, han besøgte, og forholdene på denne.

Slaverne på plantagen boede i nydelige huse, festede, sang salmer, havde høns og sågar en hund for fornøjelsens skyld. Slaverne levede godt, og manglede ikke noget. De var fredelige folk, som nød livet på farmen.

Afstraffelse var ikke noget, der blev praktiseret i særlig høj grad, det var blot en trussel. Og pisken de blev afstraffet med, når det hændte, var ikke noget frygtindgydende våben. Og der blev desuden ikke slået mange gange, når afstraffelse var nødvendig.

Sir Charles Lyell fortæller desuden, at slaverne var meget mere pålidelige end indianeren, og endda den hvide mand. For slaverne havde ikke hang til druk, og var langt mere humane.

Så ifølge Sir Charles Lyell var der intet at være bekymret for, når drejede sig om slavernes forhold. Slaverne var gode mennesker, og slaveejeren var en person, som gjorde, hvad der var bedst for sine sorte arbejdere. Forholdene for børnene var gode. De havde ikke noget arbejde.

Det hårdeste, de blev udsat for, var, at skulle samle blade på stierne, og så at passe de mindre slavebørn. Også forholdene for de gamle var humane. De gamle og slidte slaver nød på deres sidste dage livet på plantagen selskabet og samværet med deres naboer.

Slaverne fik tilmed en uges ferie til jul, og så blev der holdt saturnalier [24], og de festede hele natten.

23

DAB s. 34-36 (Sir Charles Lyell om slaveriet 1849)

24

Midvinterfest til ære for Saturn, romersk gud for såningen DAB s. 34-36 (Sir Charles Lyell om slaveriet 1849)

Side 11

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

11

Ifølge kilden havde slaverne det godt. Ingen mishandling, og ingen dårlige forhold for de mange slaver på plantagen. Både unge og gamle slaver nød livet.

Kilden er en 1. håndskilde. Sir Charles Lyell har set det hele med egne øjne. Men man kan ikke helt vide sig sikker på om slaveejeren har skjult noget, når nu det hele så rart ud på plantagen.

Sir Charles Lyell kan også selv have skjult noget. Han var englænder, og hans beretning var højst sandsynlig skrevet til de engelske læsere. England var som bekendt afhængig af bomuld fra USA (jfr. s. 3, Bomuldsproduktion og ekspansionen mod vest), og han ville måske ikke sætte bomuldsproduktionen i et dårligt lys.

En sidste ulempe ved denne tekst er, at der gik 3 år, fra han så plantagen, til han skrev sin beretning. Man kan ikke udelukke, at han havde glemt noget undervejs.

3.4. Alle mennesker er lige

Følgende afsnit er en analyse af William Lloyd Garrisons tale omkring slaveriet i 1854.

                                                                         25
Baseret på kilen ”William Lloyd Garrison: Intet kompromis med slaveriets ondskab, 1854” .

William Lloyd Garrison var grundlægger af bladet ”The Liberator”, og en af de førende abolitionister. Han var også skaberen af foreningen ”The American Anti-Slavery Society”.

William Lloyd Garrison så slaverne som et undertrykt folk. Et af Guds værk, som ikke blev behandlet, som det burde. Slaveejeren var en menneskestjæler, og slaven frarøvet sin frihed.

Han mente, at slaverne var ligeså meget mennesker, som den hvide amerikaner var. Med menneskelige instinkter, følelser, og hvad der ellers følger med, når man er menneske. Man kan ikke eje andre mennesker, mente William Lloyd Garrison. De skulle have samme rettigheder som alle andre, det er gud vilje. Slaverne blev ifølge ham behandlet som dyr:

Avlet, købt og solgt som var de husdyr. Respektløst.

Kilden mener, at for sydens slaveejere kom bevarelsen af slaveriet før alt andet. Men i norden ville de gøre ALT for en bevarelse af unionen. Det kom i første række, sågar før slaverispørgsmålet. Men William Lloyd Garrison følte at afskaffelsen af slaveriet var vigtigst og opfordrede slaverimodstanderne til kamp mod slaveriet.

Kilden er en 1. håndskilde, idet det er William Lloyd Garrisons egen tale, holdt af ham selv.

Han havde højst sandsynligt ikke selv nogen interesser i slaveriets bevaring og er derfor en god kilde til analyse af et synspunkt mod slaveriet: Et synspunkt set delvist gennem biblen.

25

SODAB s. 40-41 (William Lloyd Garrison: Intet kompromis med slaveriets ondskab, 1854)

Side 12

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

12

3.5. Konklusion af analyse

Der har gennem hele forløbet op til borgerkrigen været forskellige syn på slaveriet.

Plantageejeren så slaveriet som en uundværlig grundpille i samfundet, så slaverne som et laverestående væsen, med de rette egenskaber for at være de hvides tjenere.

En ”neutral” kilde^{26} havde besøgt en plantage, og betragtet slaverne. Ingen mishandling havde

han set under sit besøg. De så ud til at have det godt på plantagen og blev ikke undertrykt.

Til sidst slavemodstanderens syn: William Lloyd Garrison så slaveriet som en umenneskelig ting. Han så slaveriet med igennem biblens: For gud er alle lige. Og som menneske kunne han ikke undgå at væmmes ved slaveriet.

Avisen "The Liberator", som blev grundlagt af abolitionisten William Lloyd Garrison.

26

Han var englænder, og så det udefra.

Side 13

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

13

4. Diskussion om hvor vidt borgerkrigen fik gjort op med slaveriet

4.1. Introduktion

Jeg vil på følgende sider diskutere, hvor vidt borgerkrigen fik gjort op med slaveriet.

Slaveriet blev øjeblikkeligt ophævet [27] da krigen sluttede d. 9. april 1865, [28] men flere spørgsmål trænger sig på.

- Fik de tidligere slaver deres ubetingede frihed?

- Hvad blev der af de tidligere slaver?

- Hvordan var synet på de tidligere slaver?

4.2. Den hårde start

Efter krigens afslutning var stemningen i syd trykket. Både blandt slaverne og plantageejerne.

De politikere, som havde været en del af sydens løsrivelse, kunne ifølge en ny lov ikke længere vælges til hverken senatet eller andre lovgivende forsamlinger. Det gjorde sydens politiske indflydelse minimal, og flere ligestillingslove trådte i kraft. Slaverne fik som frie folk stemmeret i unionen og ligestilling i retssystemet. De kunne nu blive beskyttet af loven på lige fod med de hvide. Men loven, der gjorde sydens indflydelse minimal, blev dog allerede afskaffet i 1872.

En stor del af de frigivne slaver var stadig knyttet til bomuldsplantagerne. Nogle sorte arbejdede stadig for de hvide eller kunne nu leje jordstykker fra plantageejerne. De fik udstyr sat til rådighed og skulle af med en stor del af deres høstudbytte som betaling. En stor del af slaverne fik på den måde opbygget en stor gæld og var egentlig stadig slaver for plantageejeren. Der var ellers lovet landstykker til de frigivne slave, men det blev aldrig til noget, til stor ærgrelse for de sorte, som ikke fik meget ud af deres frihed ved at leje landstykker. Udover at leje jord, var noget af det eneste arbejdede, de kunne få, at blive tjenestefolk hos hvide folk. De kunne ikke få arbejde indenfor industrien, og hos fagforeningerne var de bandlyst. Samme slagt jobs, som før frigivelsen. [29]

Det var svært for den tidligere slave at integrere sig i samfundet. Det var umuligt at få en offentlig stilling, indtil endnu en ny lov trådte i kraft i 1866. Republikanerne fik flertal i næsten alle stater i syden, og gennemtrumfede loven, som gav sorte flere muligheder. De

27

SODAB s. 81 (Krigens lange skygger)

28

SODAB s. 74 (Sejr og nederlag)

29

SODAB s. 82-84 (Den økonomiske og sociale udvikling)

Side 14

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

14 kunne nu ansættes i offentlige erhverv, som f. eks. sheriffer eller statsadvokater. Også en del skoler for sorte dukkede op i perioden efter den nye lov. Men de sorte havde stadig mange bekymringer. Bl.a. dukkede den hemmelige organisation Ku Klux Klan op i 1871, (jfr. s. 14, Ku Klux Klan) og flere racistiske love. (jfr. s.15, racistiske love)

4.3. Ku Klux Klan

Uddrag af spørgsmål som skulle stilles til ansøgere om medlemskab i Ku Klux Klan:

5. Er De modstander af negerens lighed, både socialt og politisk?

6. Er De tilhænger af den hvide mands herredømme i dette land?^{30}

Ku Klux Klan ordenen trådte frem i lyset i 1868 med den tidligere sydstatsgeneral Nathan Bedford Forrest, som den første leder. [31]

Organisationen var i starten ikke hemmelig, men da den hurtigt blev forbudt, måtte de skjule ordenen for offentligheden. [32] De fleste medlemmer, var i starten tidligere sydstatsofficerer, som rettede deres had mod de sorte. De bar hvide hætter, som både skulle beskytte deres anonymitet og skræmme deres sorte fjender. [33] Alene i

1868 blev flere end 200 republikanere myrdet, og Ku Klux Klan havde stor indflydelse på nogle store demokratiske sejre. De skræmte simpelthen de sorte fra af gå til stemmeurnerne.

Ku Klux klan ordenen blev med tiden sat på stand by, da ordenen mere og mere blev et dække for almindelig kriminalitet.

Men i 1915 fik KKK^{34} igen et opsving i medlemstal, og indflydelse. Deres medlemstal steg,

mellem 1920 og 1930, til næsten 5 millioner. Så de sorte kunne endnu ikke føle sig sikre på hverken liv eller erhverv. [35] Terrororganisationen KKK dræbte i de første år mellem 1880´erne

og 90’erne årlig 100-200 sorte og hvide sympatisører i USA.^{36}

30

Citat: AB s. 188-190 (tekst 42, Ku Klux Klans organisation og principper 1868)

31

DAB s. 188-190 (tekst 42, Ku Klux Klans organisation og principper 1868) - billedtekst.

32

SODAB s. 84-87 (Lige men adskilt)

33

DAB s. 188-190 (tekst 42, Ku Klux Klans organisation og principper 1868) - billedtekst.

34

Ku Klux Klan

35

DAB s. 180-181 (Ku Klux Klan)

36

SODAB s. 84-87 (Lige men adskilt)

Side 15

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

15

4.4. Racistiske love

Godt nok havde de sorte fået deres frihed efter krigen, men friheden var yderst begrænset.

I Syden fik de hurtigt lavet en række racistiske love, som adskilte sorte fra hvide. Det var

                                                                 37
såkaldte ”Black Codes. De nye love krævede fx særskilte skoler og boligområder.

Sorte kunne også blive anholdt for den mindste ”forseelse”,

f. eks. hvis de talte fornærmende til en hvid. De fik så store bøder, som de ofte ikke kunne betale, og endte med at skulle arbejde det af. Eksempelvis på en plantage. Og så var de endnu engang ”fanget” som ”slaver” på en plantage, indtil bøden var betalt af.

En af Mississippis Black Codes, omhandlede ægteskab. Alle sorte som boede sammen som ægtefælder, skulle nu registreres. Og ingen sort eller mulat måtte under nogen omstændigheder gifte sig med en hvid. [38]

Hvis man gjorde dette, ville blive idømt livsvarigt

fængsel.^{39}

Flere stater gennemførte også love omkring adskillelse af sorte fra hvide i det offentlige:

Restauranter, busser, parker, teatre, hospitaler, fængsler, skoler og ventesale. Der var sat skilte op rundt omkring, som fortalte de sorte, hvor de ikke måtte være. På denne side ses et eksempel på et sådan skilt. Lovene var ikke umiddelbart lavet som racistiske love. Det var lavet for at adskille sorte fra hvide. Lige, men adskilt. Så på en måde var de frie folk, som

                   40
bare levede for sig selv.

4.5. Strenge krav for stemmeret

De sorte havde fået stemmeret, men i flere stater var kravene for at blive stemmeberettiget meget skrappe. I Mississippi skulle man angive, navn, dato, beskæftigelse, bopæl, tidligere adresse, om man var tidligere straffet og flere formelle ting. Man skulle desuden nedskrive et selvvalgt udsnit fra Mississippis forfatning og en tolkning heraf. Disse krav var praktisk talt umulige for de sorte at opfylde. Størstedelen af de sorte kunne ikke læse og skrive, og derfor kunne de eksempelvis ikke læse forfatningen. Så selvom de havde stemmeret, havde de ikke

37

Ghettoer, som vi kender i dag.

38

DAB s. 179 (Black Codes i Syden)

39

DAB s. 186 (Tekst 41, Mississippis Black Code1865, 1. frigivne slavers borgerrettigheder, afsnit 3)

40

SODAB s. 85 (lige men adskilt)

Side 16

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

16 ret til at stemme, når de ikke kunne læse og skrive. Denne praksis stod ved magt, helt indtil

1964. [41] I Louisiana havde de en del af de samme krav. I 1890 skulle man betale valg-skat, kunne læse og skrive samt flere strenge regler. Antallet af stemmeberettigede sorte faldt fra

130.000 til omkring blot 1000 i årende mellem 1896 og 1904.

4.6. Konklusion af diskussion

Godt nok var slaveriet afskaffet, men de sorte nød ikke særlig godt af deres nyvundne frihed.

En del sorte endte af forskellige grunde tilbage til plantagerne, og bortset fra, at pisken var væk, var det stort set det samme arbejde. Eftersom størstedelen af den sorte befolkning hverken kunne læse eller skrive, var mulighederne meget få. De havde ingen politisk indflydelse, da de ikke kunne opfylde kravene for at få ret til at stemme. De skulle passe på med, hvad de sagde til hvide folk, for der skulle ikke meget til, før de fik store bøder.

De blev på det groveste diskrimineret, i kraft af Black Codes, og i værste tilfælde lynchet bare for at være sorte. De skulle hele tiden være på vagt overfor Ku Klux Klan ordenen. Man fik gjort op med slaveriet, men de sorte kunne med rette stadig føle sig som slaver.

41

DAB s. 190-191 ( tekst 43, vælgerregistrering i Mississippi 1964

Side 17

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

17

5. Konklusion

Baggrunden for krigen var den store uenighed mellem de to parter. Sydstaternes plantageejere var både socialt og økonomisk afhængige af slaverne, og de havde gennem årene vænnet sig til et liv i luksus, med tjenestefolk og gratis arbejdere. Men i Nord var industrialiseringen i opblomstring, og de ville have toldskatterne hævet, for at sikre den hjemlige økonomi. Det var Sydstaterne meget imod, da de eksporterede bomuld til Europa. Og da Nordstaterne selv havde afskaffet slaveriet i deres egne stater, ville de have det afskaffet i hele unionen. Det ville Syd ikke gå med til, og krigen var en kendsgerning da Sydstaterne løsrev sig.

Synene på slaveriet var meget forskellige. En slaveejer så slaverne, som grundpillen i samfundet. Så slaverne som en lavere race, som var uundværlig for, at den hvide mand kunne stå for fremskridtet. En anden kilde havde besøgt en bomuldsplantage og set slavernes forhold. Kilden beskrev forholdende som gode, så der var ikke noget at bekymre sig om. En af slaveriets modstandere så helt anderledes på slaveriet. Han væmmedes ved at se slaverne blive behandlet som skidt. Han så det med sine kristne briller, og så et af Guds værker blive mishandlet.

Efter krigen blev slaveriet ophævet med øjeblikkelig virkning. Men de sorte fik ikke deres fulde frihed. De tidligere slaver blev ikke accepteret i det hvide samfund. De måtte leve i ghettoer, og skulle tage en masse forholdsregler. Bl.a. skulle de passe på, hvordan de talte til en hvid. En stor del af de frie sorte endte af forskellige grunde tilbage på plantagerne under stort set samme forhold som før. Organisationen som KKK dukkede op. De myrdede og generede sorte på de værst tænkelige måder. De sorte kunne aldrig føle sig sikre. Så der var ikke meget at bruge den nyvundne frihed til.

Side 18

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

18

6. Abstract

This rapport investigates the background of the American civil war. What caused the war, and what were the two sides’ goals in the war? It also analyses a number of different sights on slavery, and the conditions of the slaves on the cotton farms. At the end there is a discussion, to what extent the civil war made an end to slavery. The two sides in the war, North and South, had different wishes. North wanted an end to slavery, while the South was dependant on the black labour, and did not want to stop having slaves. That was the main problem that coursed the civil war. The different sights on slavery includes: A farmer who is depending on slavery and a Christian man’s sight on the black people’s situation. Slavery was abolished after the war, but the slaves were not entirely free. A number of laws made the integration of the black people very difficult. And then there was the Ku Klux Klan, who made it their aim, to kill and threaten the coloured people.

Dato:_____________ Underskrift: ___________________________

Side 19

[navn fjernet] 2p HF SSO 16.02.07

Historie Svendborg Gymnasium Lærer: Jesper Larsen

19

7. Litteraturliste

Ahle, Allan: Den amerikanske borgerkrig, Forudsætningerne, krigen, og genopbygningen. USA’s historie ,

Forlaget Systime (1.udgave, 1. oplag 2001)

Forkortelse: DAB

Christensen, John: Nord & Syd 1, optakten ·

Forlaget Emil (1. oplag 1996)

Forkortelse NOS1

Erickson, Paul: Dagligliv på en plantage i syden 1853

Forlaget Flachs (1. oplag 1999) s. 6-7

Forkortelse: DPS

Hemmersam, Karl-Johann og Kristoffersen, Kirsten: USA før borgerkrigen, Træk af det amerikanske samfunds udvikling ca. 1820-ca.1870,

Forlaget Munksgaard (1. udgave, 7. oplag 1987)

Forkortelse: UFB

Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Forlaget Gyldendal Uddannelse (1. udgave, 1. oplag 2000)

Forkortelse: SODAB