Krigen om Kuwait (Golfkrigen) 1990-1991

Side 1

1

Golfkrigen (Krigen om Kuwait)

1

1

Billede taget fra http://www.dagbladet.no/nyheter/2003/02/27/362644.html

Side 2

2

Indholdsfortegnelse:

Golfkrigen (Krigen om Kuwait) .................................................................................... 1

1

Indholdsfortegnelse: ...................................................................................................... 2 Indledning: ..................................................................................................................... 3 Redegørelse: .................................................................................................................. 4 Analyse: Kildetekst 1: Tekst 7: Blev krigen iscenesat af USA? 1992. ......................... 5 Kildetekst 2: Kilde nr. 48 Georg Bush: Militær offensiv, november 1990 .................. 7 Diskussion og vurdering: ............................................................................................... 8 Konklusion: ................................................................................................................. 10 Litteraturliste: .............................................................................................................. 12

Side 3

3

Indledning:

Jeg har valgt at skrive om Golfkrigen, som opstod i 1990 og sluttede i 1991. Saddam Hussein var Iraks leder, og Irak havde netop tabt krigen mod Iran i [2]. Derfor søgte Saddam Hussein en billig militær løsning, der også kunne give økonomisk gevinst i landet, da genopbyggelse var krævet mange steder. Kuwait var en meget oliebesat by, og derfor valgte Saddam Hussein at gå ind

og besætte Kuwait og tage/sælge deres olie.

I min problemformulering vil jeg redegøre for, hvordan Golfkrigen () opstod, samt vil jeg tage et kig på, hvad krigen udløste af problemer og problemstillinger. Dernæst vil jeg se på, i hvilket omfang amerikanerne hjalp i Golfkrigen, og hvorfor de valgte at gå ind og hjælpe Kuwait.

Følgende er mine to problemformuleringer, som jeg vil behandle og gør rede for:

- 1. Hvad var årsagen til at Golfkrigen opstod?

- 2. I hvilket omfang hjalp amerikanerne i Golfkrigen?

Da disse to problemformuleringer er ret brede og redegørende, har jeg derfor lavet fem analyserende spørgsmål i alt, som vil undersøge de to problemformuleringer. Disse tre analyserende spørgsmål er til den første problemformulering:

- Hvad var Iraks begrundelse for deres angreb?

- Hvilke problemer blev der udløst under krigen?

- Hvem styrede Irak under Golfkrigen?

Dernæst har jeg gjort det samme for min problemformulering om amerikanernes hjælp til Kuwait.

To analyserende spørgsmål, som vil belyse nr. to problemformulering:

- Hvorfor valgte USA at tilslutte sig krigen og hjælpe med deres militær?

- Hvad havde det af betydning for krigen at USA deltog?

For at løse diverse problemstillinger og analyserende spørgsmål vil jeg finde kilder og analysere disse kilder, så både læseren og jeg får den samme forståelse af opgaven. Kilderne vil belyse problemformuleringerne, og der vil der blive skrevet en konklusion, om de korrekte svar er blevet fundet til opgavens problemformuleringer.

2

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 266

Side 4

4

Redegørelse:

Krigen i den Persiske Golf, bedre kendt som Golfkrigen, fik en stor betydning for hele verden. Den

2. august 1990 angreb og invaderede irakiske tropper, som var under ledelsen af diktatoren Saddam Hussein, Kuwait. Her bliver der ofte stillet spørgsmålet, hvorfor netop det var Kuwait, der skulle angribes.

Allerede to år efter krigen mod Iran () [3] var Saddam Hussein på vej ind i endnu en krig.

Saddam Hussein var præsident i Irak og fungerede som diktator. Han var en politiker, der i 1968 [4] bidrog til at kunne komme til magten. Han blev Iraks præsident i 1979 [5]. Netop efter den lange og udmattende krig mod Iran () var hans land, Irak, forarmet og i stor gæld. Derfor søgte Saddam Hussein en nem triumf, som samtidig kunne give økonomisk gevinst. Dermed invaderede han Kuwait i august 1990 [6]. Kuwait er en lille nabostat til Irak, og idéen var at besætte dette lille land på grund af deres af olieforekomst. De blev besat af Irak næsten uden at gøre noget modstand, og ufortøvet blev de angivet som en provins i Irak. I 1961 var Kuwait blevet selvstændigt, men Irak mente fra starten, at de burde have været en irakisk provins. Nu forsikrede Saddam Hussein folket i Irak om, at Kuwait førte en provokerende politik over for hans hjemland. Irak havde fået penge og modtaget lån under krigen mod Iran fra Kuwait, og Kuwait ønskede at ikke efterlade deres penge i Irak. Kuwait krævede derfor deres penge tilbage, selvom Saddam Hussein påstod, at han havde forsvaret den arabiske verden imod den persiske fjende. Irakerne påstod også, at Kuwait stjal irakisk olie fra oliekilder i grænseområdet (Rumailah-oliefeltet) mellem Kuwait og Irak.

Det hele resulterede i, at Irak endte med at klage over Kuwait til OPEC (Organization of the

                          7
Petroleum Exporting Countries) . OPEC er en organisation for olieeksportende lande. Da

organisationen blev oprettet bestod den af Iran, Irak, Saudi-Arabien og Venezuela. Efterfølgende er der kommet flere lande ind i organisationen. OPEC’s formål er at sikre stabile og fair priser for olieproducentlandene samt sikre en effektiv, solid og fair forsyning af olie til forbrugslandene. Da Irak anklagede Kuwait i OPEC, satsede Irak på at få en lav oliepris, hvilket gik hen, og blev en katastrofe for den irakiske økonomi.

3

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 266.

4

http://www.faktalink.dk/titelliste/golf/golfintr#section-2

5

http://www.faktalink.dk/titelliste/golf/golfintr#section-2

6

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 267.

7

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-,_milj%C3%B8-
_og_forurenings%C3%B8konomi/OPEC

Side 5

5

I løbet af månederne op til angrebet på Kuwait, havde de arabiske lande prøvet, med stort besvær, at få Irak og Kuwait til at løse deres interne problemer ved forhandlinger, men det lykkedes ikke.

Saddam Hussein var overbevist om, at ingen, ikke engang nogen af de arabiske lande eller USA, ville gribe ind og forsvare den kuwaitiske emir [8]. Saddam Hussein havde tidligere en samtale med USA’s ambassadør, og hun indikerede, at USA kun ville nøjes med protesterer og ellers se passivt til. Men sådan kom det ikke til at gå. Verden stod midt i en omstillingsproces, hvor visse konsekvenser var svære at tolerere. Verden havde netop sagt farvel til Berlinmuren, og Sovjetunionen havde opgivet deres rolle som supermagt, og samtidig var russerne part i den kolde krig, og dermed en støtte for de arabiske lande. Derfor kunne FN’s Sikkerhedsråd uden stormagtsveto vedtage nye regler. Det benyttede FN sig af. FN’s Sikkerhedsråd fordømte det irakiske angreb og forlangte en øjeblikkelig tilbagetrækning af de irakiske tropper. FN’s Sikkerhedsråd vedtog en ny resolution, der gav lov til anvendelse af militærmagt for at befri Kuwait, hvis Irak ikke trak sig fra deres angreb inden den 15. januar 1991 [9]. Den amerikanske regering var indstillet på at stille deres militær til rådighed, hvis problemer blev ved med at opstå.

Det betød altså, at der nu var lagt op til krig. Krig mellem FN og Irak.

Golfkrigen var primært en amerikansk action, men mange andre lande, der også var medlem af FN, sendte også tropper.

En overfladisk forklaring på USA’s engagement i Golfkrigen var dels USA’s overvejelser og bekymringer over, hvad der ville ske med de ”stabile” oliepriser, hvis nu Irak fik kontrollen over Kuwaits oliekilder. Dels den politiske usikkerhed over, hvor langt Saddam Hussein ville gå, og hvordan han ville bibeholde stabiliteten i Mellemøsten, hvis Irak blev det dominerende land i regionen. Der var store diskussioner i den amerikanske ledelse om, hvorvidt USA skulle gribe ind militært. Det endte med, at USA greb ind med en så stor styrke, at der ingen tvivl var om, hvem FN-alliancens leder var.

Analyse:

Kildetekst 1: Tekst 7: Blev krigen iscenesat af USA? 1992. [10]

Ved hjælp af denne kilde har jeg tænkt mig at undersøge/beskrive forholdet mellem Irak og Kuwait.

Hvorfor var det, at Irak gik til angreb på Kuwait, og hvilke problemer skabte Irak for Kuwait.

8

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 267.

9

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 268

10

Olsen, Anne Okkels, Søren Mørch, USA’s nye verdensorden (Krigen mod Saddam Hussein, Al-Qaida og Taleban), Systime, 2006, 1. udgave, 1. opslag. Side 228-231.

Side 6

6

Teksten/kilden er et uddrag fra ”The April Glaspie Connection”, Appendix B i ”War Crimes. A
Report on United States War Crimes Against Iraq”^{11}. Det er en primær kilde. Forfatteren for kilden

er ”Ramsey Clark and others report to the Commission of Injury for the International War Crimes

Tribunal”.^{12} Det vil sige, at forfatteren har skrevet hans bog ud fra andre kilder, derfor er det et

andenhåndsvidne. Modtageren af kilden er hele verden, men dog mest for den amerikanske befolkning. Dette uddrag belyser, at Golfkrigen er blevet iscenesat. Umiddelbart vil jeg ikke fokusere på om, krigen er blevet iscenesat, men mere på tanken og politiken bag angrebet.. Dette uddrag har historisk sammenhæng med Golfkrigen og diverse udsagn, som er blevet givet under forhandlinger, mellem April Glaspie og Saddam Hussein.

Irak valgte at gå til angreb mod Kuwait den 2. august 1990, fordi Irak var i øknonomisk krise.

Saddam Hussein mente, at Kuwait førte en grim politisk- og økonomiskpolitik over-for Irak. De forhandlede frem og tilbage vedrørende kontrollen over Rumaliah-oliefelterne og tilbagebetalling af den irakiske gæld. Til sidst kunne Saddam Hussein ikke tåle Kuwaits måde at føre deres politik på mere, så han valgte at tilkalde den amerikanske ambassadør April C. Glaspie [13]. Han forhørte sig om, hvilket synspunkt USA havde til Kuwait, samt hvad USA synes om Kuwaits måde at drive deres olieproduktion på. Ifølge April Glaspie havde USA ingen intentioner om at deltage men kun kigge på ved sidelinjen. Dog ifølge kilden, var USA helt klar over spændingen mellem Irak og Kuwait. Derfor kom invasionen af Kuwait ikke som nogen overraskelse for USA.

Iraks uoverensstemmelser med Kuwait går langt tilbage i tiden. Kilden nævner, at den britiske

højkommissær sir Percy Cox^{14} var den person, som trak grænsen mellem de to lande. Irak fik altså

en kystlinie på 48 km, hvorimod Kuwait fik 500 km. (Dog var Irak i besiddelse af det meste af Rumailah-oliefeltet – det lå både på irakisk grund og kuwaitisk grund). Da Kuwait så begyndte at pumpe olie fra Iraks oliefelt og sælge det samtidig, anklagede Saddam Hussein Kuwait for at stjæle olie og sænke olieprisen på verdensmarkedet. Kuwait benyttede sig nemlig af en skrå boreteknik, så de kunne få pumpet olien op fra kuwaitisk side. Efter otte års krig mod Iran var de i kæmpe gæld, og imens Kuwait overproducerede og prisdumpede olien, hævdede Saddam Hussein, at Irak tabte

14 milliarder dollars om året på grund af Kuwaits olie samt deres stjålne olie. Irak kunne ikke

11

Olsen, Anne Okkels, Søren Mørch, USA’s nye verdensorden (Krigen mod Saddam Hussein, Al-Qaida og Taleban),

Systime, 2006, 1. udgave, 1. opslag. Side 228.
12

Olsen, Anne Okkels, Søren Mørch, USA’s nye verdensorden (Krigen mod Saddam Hussein, Al-Qaida og Taleban),

Systime, 2006, 1. udgave, 1. opslag. Side 228.
13

Olsen, Anne Okkels, Søren Mørch, USA’s nye verdensorden (Krigen mod Saddam Hussein, Al-Qaida og Taleban),

Systime, 2006, 1. udgave, 1. opslag. Side 228.
1414

Side 7

7 tolerere Kuwaits økonomiske aggression, og det resulterede i at Saddam Hussein og hans tropper gik til angreb mod Kuwait.

Kildetekst 2: Kilde nr. 48 Georg Bush: Militær offensiv, november 1990.

15

Jeg vil benytte mig af kilde nr. 48 Georg Bush: Militær offensiv, november 1990, til at beskrive hvilken betydning USA havde for krigen. Kilden er et uddrag fra en pressekonference den 8.

november 1990, med den amerikanske præsident () [16]

Georg Bush. Kilden er en beretning, og det er en primær kilde. I kilden får man ingen oplysninger om, at der er nogen ”rigtig” forfatter, ud over Georg Bush, derfor antager jeg, at kilden er et førstehåndsvidne. Forfatteren, Georg Bush, har selv overværet de forhold, der beskrives, og derfor vurderer jeg kilden som en førstehåndsvidnekilde. Jeg vil også vurdere kilden som troværdig, da kilden er et uddrag fra en pressekonference, hvor det var den amerikanske præsident, Georg Bush, der talte. Kildens historie kontekst drejer sig om, det politiske spil ved at deltage i krigen samt om FN’s Sikkerhedsråds støtte til Kuwait (). Modtagerne af kilden er den amerikanske befolkning.

Efter Iraks besættelse af Kuwait den 2. august 1990 [17] valgte USA, at samle en stor militærstyrke i

Saudi-Arabien. Tropperne bestod af medlemmer fra FN – FN er en organisation, hvor flere lande er tilknyttet for at hjælpe lande, der er i krig. Militærstyrkerne bestod blandt andet af USA, Storbritannien og Saudi-Arabien. Lederen af denne store militærstyrke var Norman Schwarzkopf [18].

Den 6. august beordrede Georg Bush, at der skulle udstationeres militærstyrker i Saudi-Arabien og Den Persiske Golf, da man var bange for at Irak ville gå til angreb flere steder i Mellemøsten. Georg Bush havde opbakning fra flertallet i USA, samt de fleste medlemmer fra kongressen, så det resulterede i at der blev sendt tropper derned for at beskytte de resterende lande. Bush og diverse samarbejdspartnere har haft fælles politiske mål fra starten, som er tilbagetrækning af de irakiske styrker fra Kuwait, genindsættelse af Kuwaits selvstændighed og frihed, beskyttelse af medborgere fra Irak, der holdes som gidsler og genoprettelse og stabilitet i området af Den persiske Golf.

USA er altså gået ind for at hjælpe Kuwait med tanken om at genskabe sikkerhed og stabilitet i Mellemøsten. USA samt FN gik ind med en diplomatisk og økonomisk militær strategi. Denne strategi var blevet fastlagt i ti FN-resolutioner, som fik stor støtte fra FN’s Sikkerhedsråd.

15

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 277

16

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 277

17

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 277.

18

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 277

Side 8

8

Operationen blev kaldt ”Operation Ørkenskjold” [19]. USA’s betydning for Golfkrigen var stor. De valgte at kæmpe side om side med Kuwait i Golfkrigen, og de irakiske tropper valgte stadig ikke at trække sig ud af Kuwait. Derfor gav Bush ordre til forsvarsministeren om at øge størrelsen af militærstyrken, der tilknyttede sig operation Ørkenskjold. Der vil stadig blive diskuteret om yderligere troppebidrag, fordi Iraks mulige brud på internationale love ikke måtte få lov til at lykkedes. USA er ikke kun gået ind for at hjælpe Kuwait, men derimod kæmper de samtidig for en bedre verden. De kæmper en kamp mod Irak, hvor Kuwait kæmper for overlevelse. Det er ikke kun Kuwait, der kæmper, og derfor er USA blev tildelt den opgave at fri Mellemøsten og verden fra Saddam Hussein.

Diskussion og vurdering:

Kildetekst 1: Tekst 7: Blev krigen iscenesat af USA? 1992, synes jeg er en okay kilde til mine problemstillinger. Den har lidt af det hele, men stadig er kilden ikke helt optimal til min problemformulering, da den primært tager udgangspunkt i Saddam Hussein og April Glaspie’s konversation. April Glaspie var den amerikanske ambassadør, og hun havde nævnt over for Saddam Hussein, at USA ikke ville deltage i Iraks og Kuwaits interne krig, og det endte derfor med, at Irak drog i krig. Ud over kildens kontroversielle drejning i de ukorrekte udsagn som April Glaspie havde givet, er kilden meget brugbar. Kilden forklarer, hvorfor Irak gik til angreb mod Kuwait. Ifølge Saddam Hussein havde Kuwait pumpet olie op fra Iraks oliefelt og ikke Kuwaits eget oliefelt. De havde boret skråt, og kunne derfor pumpe olie op fra irakisk grund og få det ud på kuwaitisk grund.

Samtidig hævdede Saddam Hussein, at Kuwait førte økonomisk krig mod landet, og da Irak lige var kommet ud af en otte årige lang krig mod Iran, var landet i kæmpe gæld. Det var netop grunden til, at Irak gik imod Kuwait.

Kilden giver også et henblik til datiden, hvordan den britiske højkommissær sir Percy Cox delte landet ind. Det var ham, som satte grænserne for landene. Det resulterede i at Kuwait fik 500 km kystlinie, hvorimod Irak fik 48 km. Kilden er troværdig og pålidelig med diverse informationer, som den bringer op. Kilden har vist sig at være meget brugbar i forhold til mine redegørende spørgsmål samt mine analyserende spørgsmål.

19

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag. Side 277

Side 9

9

Kildetekst 2: Nr. 48 Georg Bush: Militær offensiv, november 1990 er en troværdig og pålidelig kilde. Den har været god til at besvare mine analyserende spørgsmål. Den gav et godt indblik i, hvordan USA hjalp Kuwait i krigen, og hvilken slags militærstyrke USA stillede til rådighed.

Kilden fremhævede FN, FN’s Sikkerhedsråd og Georg Bush - de var hovedparterne i Golfkrigen, ifølge kilden. Den beskrev, hvordan krigen blev håndteret af diverse militærstyrker, samt de politiske tilgange til krigen. En ting som kilden manglede en smule af, var hvorfor, USA gik ind i krigen. Selvfølgelig, var det på grund af urolighederne i Mellemøsten, men samtidig stod verden lige pt. i en omvæltning – Berlinmuren som faldt i 1989 [20] og Sovjetunionen var lige faldet sammen i 1991 [21]. Nu skulle der altså tages initiativ, nogen skulle styre verden og gøre det til et bedre sted.

Saddam Hussein skulle altså ikke have lov til at styre Mellemøsten med hans konspirationer. Derfor valgte USA at støtte Kuwait og de resterende lande i Mellemøsten.

Jeg ville ikke være i stand til at komme frem til disse svar uden denne kilde. Derfor vurderer jeg denne kilde som god og meget informationsrig. Den har netop belyst de problemstillinger, som jeg ville have svar på.

20

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_his
torie/Berlinmuren

21

http://folkedrab.dk/sw53663.asp

Side 10

10

Konklusion:

Mine to problemformuleringer er blevet besvaret ved hjælp af de analyserende kilder og diskussionen omkring dem, og jeg synes, at jeg kan konkludere, at der er kommet fornuftige svarmuligheder.

- Hvad var årsagen til at Golfkrigen opstod?

Man kan altså konkludere, at Iraks besættelse af Kuwait gav intet mindre end bagslag for Saddam Hussein og Irak. Da Irak havde været krig mod Iran i , havde både Kuwait og Saudi-

Arabien støttet Irak pengemæssigt. De store lån som Irak havde taget, kunne de simpelthen ikke betale tilbage. Irak var ødelagt og tømt for penge, men Kuwait var koldblodlige og ligeglade, og krævede deres penge tilbage. Saddam Hussein mente, at lånene kunne være betaling for, at Irak på vegne af den arabiske verden havde ført krig mod fælles fjenden Iran. Kuwait var ikke enige, og det resulterede i, at invasionen af Kuwait opstod. Derudover var Kuwait endnu mere provokerende over for Irak, da de valgte at ”stjæle” irakisk olie, imens Irak var i krig mod Iran. Kuwait havde nemlig benyttet sig af en skrå boreteknik, hvor de kunne få pumpet irakisk olie op fra kuwaitisk grund.

Saddam Hussein anså det som at stjæle, specielt når de led, som de gjorde. Det var striden om Rumailah-oliefeltet, som begge nationer kæmpede for. De to nationer deler begge dette oliefelt, og da grænsedragningen aldrig er blevet fastlagt, har den altid været kamp til stregen om oliefeltet.

Angående min anden problemformulering, hvor jeg ville tage et kig på USA’s rolle både i krigen og efter krigen:

- I hvilket omfang hjalp amerikanerne i Golfkrigen?

Denne problemformulering er også blevet besvaret. USA gik ind i krigen for at genoprette stabiliteten og sikkerheden i Mellemøsten, samt bekymring om hvad der ville ske med oliepriserne, hvis Irak fik kontrollen over Kuwaits oliekilder. Dels også hvor langt Saddam Hussein ville gå, hvis Irak blev det altdominerende land i Mellemøsten. Det endte med, at USA gik ind med en kæmpe militærstyrke, og ved hjælp af denne styrke ville de forsøge at ”kvæle” Irak. Verden stod pt. i en omstillingsproces, hvor Sovjetunionen var faldet fra hinanden og Berlinmuren var faldet.

Demonstrationer skete i hele verden, og derfor var USA’s angreb et tegn på deres rolle som supermagt. De ville skabe sikkerhed og ro i verden. Der skulle blive taget initiativ og ryddes op i

Side 11

11 onde skurke i verden som f.eks. Saddam Hussein. USA var derfor et symbol for en slags frihedskæmpere i Golfkrigen.

Side 12

12

Litteraturliste:

Bryld, Carl-Johan, Harry Haue: Den nye verden , Systime, 2002, 2. udgave, 2. opslag.

Olsen, Knud Ryg, Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime, 2010, 1. udgave, 2. opslag.

Olsen, Anne Okkels, Søren Mørch, USA’s nye verdensorden (Krigen mod Saddam Hussein, Al-Qaida og Taleban), Systime, 2006, 1. udgave, 1. opslag.

http://www.dagbladet.no/nyheter/2003/02/27/362644.html Billede Dato:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Iraks_historie/Golfkrigen Dato:

03 og

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-,_milj%C3%B8-
_og_forurenings%C3%B8konomi/OPEC Dato: 03 og
http://www.faktalink.dk/titelliste/golf/golfintr#section-6 Dato: 03 og