Den kolde krig og Danmarks rolle | SSO

Side 1

Danmarks rolle under den kolde krig

Opgaveformulering

Undersøg hvilke årsager der var til at den kolde krig startede – og giv i forlængelse heraf en kortfattet redegørelse for de væsentlige begivenheder under den kolde krig.

Undersøg hvilke rolle Danmark spillede under den kolde krig. Undersøgelsen skal både bygge på selvfundet historiefremstillingsmateriale, på synspunktsmateriale og på historiefaglig analyse af det vedlagte kildemateriale (bilag 1-3).

Diskutér på bagrund af de vedlagte bilag 4-5, samt selvfundet materiale, om den kolde krig overhovedet er slut.

Side 2

2

Abstract

The present history assignment examines the cold war, and analyses the causes of the conflict.

The study investigates the Danish role during the cold war in particular and the relationship between the Soviet Union and the United States. In the study, we examine the importance of the Danish participation and contribution in this era. We found that Denmark has had a fairly important role to play as an observer and potential blockader of the only inlet into the Baltic Sea during an epoch where the threat of thermo-nuclear war posed a constant danger for the international community. The information obtained by Danish intelligence and sent to the allies in the United States was of great importance to the crisis of 1962, since the Americans were made aware early that suspicious-looking Russian ships had been spotted sailing missiles to Cuba. The study finally discusses whether the cold war can be said to be over today. Through analysing the circumstances around the Maidan revolution and the subsequent escalation in the Ukraine, considering the unreliable nature of the intelligence reported in the media, we arrive at the result that it is not possible to determine whether a new cold war is coming or not, although the current security risk assessment of the situation does not speak of any direct threat to the Kingdom of Denmark.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................. 4 Årsager til den kolde krigs begyndelse ........................................................................................ 4 Cubakrisen ................................................................................................................................. 6 Danmarks rolle under den kolde krig .......................................................................................... 7 Hvad er der sket med trusselsniveauet? ..................................................................................... 9 Hvordan har det danske forsvarsbudget udviklet sig siden den kolde krig? ............................... 10 Er den kolde krig slut? .............................................................................................................. 11 Konklusion ............................................................................................................................... 16 Litteraturliste ........................................................................................................................... 17 Bilag ......................................................................................................................................... 19

Side 4

4

Indledning

Jeg har valgt at behandle den kolde krig da denne æra har fyldt meget i den europæiske og danske historie, og i omfattende grad har været med til at forme den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Europa og Vestasien. Det er et højspændt og til tider meget spændende afsnit af vor historie, hvor vi kan betragte hvordan to stormager kan bekrige hinanden kun med trusler, og ellers udkæmpe sine slag i stedfortræderkrige og efterretningsslag, bag lukkede døre, pressende hinanden politisk og økonomisk til det

yderste: Hvordan det har været så tæt på at bryde ud i et atom-ragnarok, et sandt fimbulvetr^{1},

et slag om to verdensanskuelser, om mistillid og udnyttelse af hinanden. I opgaven kommer jeg ind på de afgørende forudgående udviklinger og faktorer hvis konsekvenser udmundede i den kolde krig, Cubakrisen i 1962, den danske politiske og strategiske rolle i løbet af krigen, hvor jeg vil tage stilling til udviklingen af forsvarsbudgettet og trusselsniveauet i perioden, og til sidst vil diskutere om den kolde krig overhovedet er slut, eller om den blot har befundet sig i dvaletilstand efter sovietunionens kollaps, og påny er ved at blusse op igen.

Årsager til den kolde krigs begyndelse

Den kolde krig tager sin begyndelse i 1945, med den 2. verdenskrigs afslutning, vel egentlig i den sidste fase af selve krigen med opdelingen ved de allieredes konferencer i Teheran og Yalta (se Bilag 3), men de egentlige årsager ligger for en stor part længere tilbage og er især i Ruslands tilfælde direkte bestemt af Oktoberrevolutionens ideologiske projekt, som det mundede ud i den af Lenin grundlagte Tredje Kommunistiske Internationale (Komintern) i

1919, hvis formål var den verdensomspændende bolsjevikiske revolution og arbejderklassens

overtagelse af samfundet og oprettelsen af proletariatets diktatur.^{2} Fastsættelsen af Oder-
Neiße-grænsen^{3} betød den mest dramatiske nyordning af det europæiske landkort i det 20.

århundrede, med vidtrækkende strategiske konsekvenser: Tysklands nederlag i den 2.

1

Af norrønt ’frygtelig, grusom, stor vinter’; den hårde vinter som går forud for verdens undergang, og som gør en ende på alt levende på jorden.

2

A History of Soviet Russia: The Bolshevik Revolution, : Volume 3. (Carr, E. H.

London: Macmillan, 1953) s. 196.

3

Den endegyldige grænse fastlagt mellem Østtyskland og den nyskabte Polske stat, for størstedelen følgende floderne Oder og Lausitzer Neiße.

Side 5

5 verdenskrig resulterede i landets fuldstændige udslettelse som militær og politisk faktor, med en de facto reduktion af dets territorium fra 1937 på 25%, og en opdeling af dets

tilbageværende territorium imellem USA, Frankrig, England og Sovietrusland.^{4} Japan har

ligeledes set sig nødsaget til at overgive sig i krigen mod USA, da USA valgte at kaste atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, hvilket indledte kernevåbnenes æra, teknologien som skulle blive så central for den sikkerhedspolitiske situation i de følgende årtier.

Nu stod altså Sovjetunionen på den ene side og de vestlige magter på den anden. De havde under den 2. verdenskrig været våbenbrødre, men dette våbenbroderskab var fra

begyndelsen fyldt med indbyrdes mistillid til hinanden.^{5} Amerikanerne, der som eneste

sejrrige nation efter verdenskrigene stod med en stærk og stabil økonomi, og som følger af dette førte an i den nyordning af verden som blandt andet førte til oprettelsen af det dollar-

baserede finanssytem^{6} og de europæiske kolonialimperiers afvikling, havde længe været

bange for den sovjetiske kommunisme, og især Franklin Delano Roosevelt og hans efterfølgere i præsidentembedet Harry S. Truman og Dwight D. Eisenhower var i allerhøjeste grad bekymrede for den russiske leder Josef Stalins regime i de af ham diktatorisk dominerede sovjetiske territorier. Dette blev det afgørende amerikanske politiske projekt i den anden halvdel af det 20. århundrede, og de suksessive amerikanske regeringers politik om at isolere Sovjetunionen fra det internationale samfund bidrog som vigtigste årsager til at trække fronterne så skarpt op, at det kunne komme så vidt, som det gjorde. Som karakteriserende citat for den antikommunisme, der var afgørende for den anglo-amerikanske elites hårde indstilling overfor Sovjetrusland kan følgende udtalelse af Winston Churchill, givet allerede i 1920 – umiddelbart efter den russiske revolution – anføres:

”I yield to no one in my detestation of Bolshevism, and of the revolutionary violence which precedes it. [...] But my hatred of Bolshevism and Bolsheviks is not founded on their silly system of economics, or their absurd doctrine of an impossible equality. It arises from the bloody and devastating terrorism which they practice in every land into which they have broken, and by which alone their criminal regime can be

4

http://www.landeshauptarchiv.de/index.php?id=485&printView=1

5

Fra kold krig til ny verdensorden (Roslyng-Jensen, P. København: Gyldendal, 2003). S. 8.

6

http://www.polsci.ucsb.edu/faculty/cohen/inpress/bretton.html

Side 6

6 maintained. [...] Governments who have seized upon power by violence and by usurpation have often resorted to terrorism in their desperate efforts to keep what they have stolen, but the august and venerable structure of the British Empire [...]

does not need such aid. Such ideas are absolutely foreign to the British way of doing

      7
things.”

Som vi ved i dag lykkedes det ikke for Churchill og den britiske elite, han var en del af, at redde det britiske imperium efter den 2. verdenskrig – dette forhindrede amerikanerne. Men det lykkedes at give Storbritannien en central rolle i sikkerhedspolitikken i den kolde krigs æra, ikke mindst på grund af amerikanernes særlige velvilje overfor det britiske friheds- og retsideal, som der var en meget stærk følelse af, at man delte på begge sider af atlanten.

Imellem denne lejr og den sovjetiske var forholdet fyldt med mistro, udnyttelse af hinandens svage punkter og der herskede i det hele taget minimal kontakt mellem de to lejre og deres respektive befolkninger. Den minimale kontakt kan tydeligt ses ved opdelingen af Tyskland, hvor USA, England og Frankrig formede deres del af Tyskland efter deres eget demokratiske princip, og Sovjetunionen gjorde deres del kommunistisk. Den sovjetiske udvidelse i Østeuropa fik den amerikanske og britiske offentlighed til at åbne øjnene for de aggressive kommunistiske ambitioner, og var i manges øjne udslaggivende for deres antipati overfor

kommunismen og socialismen.^{8}

Cubakrisen

Alt dette kulminerer i Cubakrisen i 1962, der står som den mest anspændte periode under den kolde krig. USA havde fået efterretninger om russisk militæroprustning på Cuba. Nogle af disse efterretninger kommer fra det danske stevnsfort der havde observeret nogle mystiske russiske fragtskibe sejle ud af Øresund. USA valgte at sende et U-2 spionfly af sted over Cuba hvorved de opdagede en missilaffyringsrampe til mellemdistance-missiler. USA var tæt på en konfrontation, men det endte med at John F. Kennedy meldte at skibe på vej til Cuba med militært offensivt materiel ville blive opbragt. Nikita Khrusjtjov erklærede at det ikke

7

Churchill and the Soviet Union (Carlton, D. Manchester: Manchester University Press, 2000),

s. 201

8

East, West, North, South: Major Developments in International Relations Since 1945

(Lundestad, G. London: Sage Publications, 2005), s. 203

Side 7

7 handlede sig om offensive våben, og at man ikke ville respektere blokaden, hvilket fik krisen til at eskalere yderligere, indtil den sovjetiske leder seks dage senere indvilligede i at afmontere raketterne mod en amerikansk garanti om ikke at invadere Cuba. Russernes opstilling af misiler på Cuba var oprindelig et modsvar på USAs opstilling af missiler i Tyrkiet

        9
og Italien.

Danmarks rolle under den kolde krig

Under den kolde krigs åbningsfase blev Danmark medlem af NATO i 1949. NATO, en forkortelse for North Atlantic Treaty Organization, er systemet som USA oprettede til at beskytte medlemslandene og deres fælles interesser, og forsøge at skabe fred i verden. Hvis et af mellemlandende bliver krænket på nogen af pagtens principper vil alle andre medlemmer af alliancen træde ind og hjælpe landet. Ud over NATO blev et skandinavisk sikkerhedspolitisk arbejde også belyst. Der var i 1949 tale om at danne en nordisk union, hvor de nordiske broderfolk skulle danne en alliance til sikring af en position uafhængig af begge lejre, men først og fremmest danske og norske eksperter understregede at vestlig understøttelse ville være nødvendig for effektivt forsvar i krigstid, og at en sådan understøttelse måtte

                   10 11
organiseres i fredstid.

Under den kolde krig valgte Danmark at bygge et fort der skulle observere skibsfarten i Østersøen. Der var delte meninger omkring hvorvidt fortet overhovedet skulle bygges: NATO havde en stor interesse i de informationer fortet ville kunne videregive, men ville ikke betale for anlægningen og den fremadrettede drift af stevnsfortet. NATO mente at et mobilt fort ville være til større nytte, da fjenden dermed ikke altid ville vide hvor præcist det befandt sig, i forhold til det stationære fort, men Danmark valgte at gå imod NATO i dette anliggende og byggede stevnsfortet i Fortet var udstyret med fire 150 mm kanoner i to

12 kanontårne. Kanonerne kom fra det tyske slagskib Gneisenau af Scharnhorst klassen, der

9

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_194
5/Cubakrisen

10

Bilag 2. Statsminister Hans Hedtoft om medlemskab af NATO, 1949

11

Norden eller NATO? Utenriksdepartementet og alliansespørsmålet (Skodvin, M.

Oslo: Universitetsforlaget, 1971) S. 57.

12

http://www.fortress-scandinavia.dk/Forsvaret-
Stevns/Stevns_dk/Ramme_Stevnsfort_dk.htm

Side 8

8 under 2. verdenskrig blev sænket i indløbet ved Gdingen i Pommerellen af den tyske

værnemagt ved evakueringen 1945.^{13} Under den kolde krig havde forsvarets efterretnings-

tjeneste en stor betydning for indhentningen af informationer til NATO. Forsvarets efterretningstjeneste havde i oktober 1962 observeret russiske fragtskibe som fragtede missiler til Cuba. De havde fulgt skibene igennem Østersøen over den engeske kanal ud til Atlanterhavet. Deres pejlinger viste også da de russiske fragtskibe ændrede kurs og sejlede hjem igen. Alt dette gav forsvarets efterretningstjeneste videre til statsministeren så han var opdateret i løbet af krisen og var i stand til at videregive observationerne til de amerikanske allierede. Forsvarets efterretningstjeneste stod også for de analyser og indhentning af de informationer der skulle bruges til at skrive rapporterne ud fra hvilke trusselvurderingen om et muligt angreb på Danmark blev udfærdiget. Nogle af de trusselsvurderinger der i tiden efter den kolde krigs afslutning er blevet afklassificeret viser vurderinger, hvor brugen af

kemiske våben indgår i næsten alle tænkelige angreb fra sovjetisk side.^{14} Bornholm bidrog

med en stor del af efterretningerne, da der var en aktiv sejlads af østeuropæiske fiskekuttere omkring Bornholm. Fiskekutterne var udstyret med antenner til spionagebrug, hvilket den danske regering blev opmærksom på. Regeringen valgte på det tidspunkt at danne en maritim marineenhed i 1982, som havde til opgave at indhente information om de mystiske fiskekuttere der sejlede rundt om Bornholm. Chefen for marineenheden blev Ole Bretting, der fik til opgave at samle mest mulig information om Warszawapagtens aktiviteter i farvandene omkring Bornholm. Der blev også opstillet en radar på Almindingen, hvilket øgede Bornholms strategiske vigtighed og betydning i en sådan grad at det blev et betragteligt større mål for et

                       15
eventuelt sovjetisk angreb.

13

Benævnt efter den prøjsiske generalfeltmarskal August Neidhardt von Gneisenau (1760–

1831) løb skibet af stablen den 8. december 1936 fra værftet i Kiel, og tjente blandt andet den tyske flåde i 1940 ved operation „Weserübung“, som landgangen i Danmark og Norge kaldtes, hvorved den ramtes svært af den britiske slagkrydser HMS Renown (1916). Gdingen ligger i dag i Polen, og kaldes på polsk Gdynia, men omdøbtes efter erobringen 1939 af Adolf Hitler til Gotenhafen. Gneisenaus artilleri blev 1943 afmonteret og opstillet på land ved indsejlingen til Trondhjemfjorden i Norge og på Sjællands sydøst-kyst ved indsejlingen til Øresund. Disse batterier var i tjeneste helt indtil år 2000.

14

Truslen_Mod_Danmark_1978.pdf. S. I-1. I-2.

15

NATO's Defence of the North (Grove, E. Brassey's Atlantic Commentaries No. 1. London:

Brassey's, 1989) S. 85.

Side 9

9

Hvad er der sket med trusselsniveauet?

Under den kolde krig gjorde Danmark en række forberedelser i tilfælde af, at Sovjetunionen og de vestlige allierede skulle blive involveret i en større militær konflikt. De forberedte blandt andet et NATO krigsscenarie, hvor lederne af Danmark skulle lægge strategier ud fra et tænkt russisk angreb med for eksempel termo-nukleare missiler eller kemiske kampstoffer.

Civilforsvaret udviklede en ny gasmaske som skulle beskytte befolkningen ved et muligt kemisk angreb. Offentlige bygninger, skoler og sportshaller blev bygget således, at de kunne modtage og huse et stort antal ofre i tilfælde af sådanne angreb. Det gjordes lovpligtigt at indrette beskyttelsesrum i alle nye etageejendomme, der afholdtes evakuerings-øvelser i skoler og på arbejdspladser, og frygten for termo-nuklear krig var en daglig realitet i de

danske hjem i disse år.^{16} Ifølge lov nr. 253 af 27. maj 1950 § 6, stk. l, skulle der som

hovedregel indrettes sikringsrum i alle nybygninger, der opføres i et civilforsvarsområde samt desuden i sådanne andre byer og bymæssige bebyggelser, for hvilke indenrigsministeren

            17
fastsætter det.

Hjemmeværnet fik også en stor rolle, de skulle nemlig opholde og forsinke fjendens fremrykning så forsvaret kunne komme i en stilling hvor de ville være i stand bekæmpe angrebet. I tilfælde af et angreb ville hjemmeværnet overgå til at blive en del af forsvaret og således blive underlagt forsvarets ledelse. Men der var tvivl om hvorvidt hjemmeværnet også ville følge en sådan ordre til at overgive sig til fjenden, såfremt forsvaret og regeringen overgav sig. I dokumentaren Danmarks hemmelige forsvar udtaler Kurt Søndergaard, hvis hjemmeværnspatrulje var stationeret ved Køge: ”Hvis fjenden havde kørt over os, så ville, efter

                                                                     18
min overbevisning, vi være blevet til sådan en slags Taliban, eller frihedskæmpere”.

Medlemstallet af hjemmeværnet svingede på dette tidspunkt omkring de 70.000

medlemmer^{19}, hvoraf circa 60.000 kunne opstilles som kampstyrke^{20}, der på den ene eller den

anden måde ville støtte forsvaret af Danmark, der udgjordes af godt 13.000 officerer,

16

DR Dokumentaren: Danmarks hemmelige forsvar, afsnit 3:4

17

www.statensnet.dk/betaenkninger/0801.../printversion_863-1979.pdf

18

DR Dokumentaren: Danmarks hemmelige forsvar, afsnit 2:4

19

På sit højeste i 1983 havde hjemmeværnet 77.892 medlemmer.

(Kilde: https://www.stabskompagniet.dk/PDF%20filer/SFI%20og%20HJV.pdf)

20

http://www.kalklandet.dk/historie/hjemmevaernet

Side 10

10

værnepligtige og menige^{21}, i tilfælde af et angreb. Hjemmeværnet skulle bidrage med alt

nødvendigt fra logistik og madlavning til patrulje-enheder, hvis formål det var at nedkæmpe

og forhindre fjendens forsyningskolonner i at nå frem.^{22}

Danmark ligger strategisk vigtigt i forhold til sin lille størrelse. Hvis det skulle blive nødvendigt kan Danmark med sin placering lukke for al gennemsejling til og fra Østersøen.

Men det er ikke kun Danmark og NATO der kan udnytte denne position, det vil Sovjetunionen ligevis kunne gøre. Kontrol over de danske kyster ville have tilladt Sovjetunionen at skabe en barriere der ville have besværliggjort al skibs- og lufttrafik over Østersøen, og ydermere ville det have dannet et opmarch-sted hvorfra russiske styrker lettere vil kunne have angrebet det sydlige Norge via Skagerrak, hvilket ville have udgjort en stor reel trussel mod de nordlige NATO styrker. Det ville også bevirke at NATO ville have haft svært ved at tilføre mandskab og materiel til deres nordlige flanker. Sovjetunionen viste af denne grund stor interesse for Østersøen og Norskehavet, og afholdt mange øvelser med fokus på netop denne situation. De mange øvelser kan tydeligt tolkes som et ønske om en permanent maritim tilstedeværelse fra sovjetisk side.

Hvordan har det danske forsvarsbudget udviklet sig siden den kolde krig?

Efter den 2. verdenskrig herskede der i Europa en alvorlig økonomisk krise. For at komme ud af krisen havde man brug for en hjælpende hånd. USA, den eneste stormagt som efter krigen var i en position som tillod at udstrække en sådan, lavede af den grund Marshall-planen i

1948, der gik ud på at støtte de vesteuropæiske lande økonomisk med et lån eller et tilskud.

Dette skulle vække liv i det hårdt ramte erhvervsliv, og sætte skub i produktionen og udviklingen. Videre skulle planen også sætte gang i genopbygningen af de millioner af hjem som efter krigen lå ødelagt eller stærkt beskadigede. Man ønskede fra USAs side at styrke samarbejdet mellem øst og vest, derfor blev de østeuropæiske lande på lige fod tilbudt hjælp,

21

DR Dokumentaren: Danmarks hemmelige forsvar, afsnit 3:4

22

DR Dokumentaren: Danmarks hemmelige forsvar, afsnit 2:4

Side 11

11

med blev af den sovjetiske regering under Stalin forhindret i at tage imod den.^{23} Den

sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov afrejste fra topmødet i Paris i 1947 efter at have afvist planen, og i en af de klareste demonstrationer af sovjetisk magt over de central- og østeuropæiske lande overhovedet blev den tjekkoslovakiske udenrigsminister Jan Masaryk befalet til Moskva for at stå skoleret overfor Stalin for Tjekkoslovakiets ønske om deltagelse i Marshall-planen. Józef Cyrankiewicz, der som polsk premierminister med det samme havde afvist planen, modtog i kontrast en yderst lukrativ belønning af Stalin i form af en fem-årig

                                                                               24
handelsaftale. Efter denne episode afviste alle andre østbloklande prompte Marshall-planen.

Det danske forsvarsbudget var i årene stigende, og var på dette tidspunkt langt højere en hvad NATO forlangte af medlemslandende. NATOs krav er at forsvarsbudgettet minimum skal ligge på 2% af landets bruttonationalprodukt (BNP). Men siden 1954 er budgettet stadig faldet, på tros af øget BNP. Hvis vi kigger på grafen (Bilag 6) kan vi se hvordan den i 1954 lagde på omkring 3,4% hvorefter den er faldet til at ligge på omkring

1,5% i 2005. Netop denne udvikling har NATOs generalsekretær Anders Fogh været ude at

       25
kritisere , idet han mener at krisen i Ukraine gør, at medlemslandene har en fornyet

forpligtelse til at leve op til NATOs krav om at bruge minimum 2% af landets BNP på forsvaret. Men den danske forsvarsbudget har ikke været over 2% siden 1991.

Er den kolde krig slut?

Efter mange år med turbulente tider slutter den kolde krig omkring Berlinmurens fald den 9.

November 1989. Efter den paneuropæiske picnic^{26} blev det kommunistiske Ungarn i de derpå

23

Bilag 1. Socialdemokraten Alsing Andersen tale i folketinget om Danmarks tilslutning til Marshall-planen, 1948

24

Stalin and the Cold War in Europe: The Emergence and Development of East- West Conflict,

(Wettig, G. Lanham, MD: Rowman & Littlefield, 2008). S. 139.

25

http://www.politiko.dk/nyheder/fogh-alle-nato-lande-skal-opruste-forsvarsbudgettet

26

Den paneuropæiske picnic fandt sted den 19. august, hvor den tidligere østrigske kronprins Otto von Habsburg sammen den ungarske statsminister Imre Pozsgay symbolsk åbnede jerntæppet mellem Østrig og Ungarn i tre timer, hvilket tillod flere hundrede mennesker at løbe over den ellers skarpt bevogtede grænse. De ungarske grænsevagter ignorerede ved denne lejlighed deres ordrer til at skyde på alle som krydsede grænsen ulovligt. Nyheden om denne begivenhed forårsagede en sand masseflugt, da DDR-borgere havde ret til at rejse på ferie indenfor østblokken, og tusinder strømmede uhindret over grænsen til Østrig i de næste uger.

Side 12

12 følgende uger skueplads for en massiv flugt fra DDR til Vesttyskland. Herved lykkedes det endelig at fremtvinge en afgørende systemændring i østbloklandende, hvor det blev besluttet på baggrund af den øgede republikflugt at åbne mere op for grænserne og tillade folk at rejse ud. Dette er udslagsgivende for Berlinmurens fald, hvilket indleder processen der fører til

Sovjetunionens endegyldige kollaps i 1991.^{27} På bagrund af murens fald vælger USA og

Sovjetunionen at melde en afslutning på den kolde krig. Da Sovjetunionen endelig ophører med at eksistere den 26. december 1991, da Den Øverste Sovjet efter Gorbatjovs afgang i kølvandet på folkeafstemningen i marts samme år opløser sig selv og anerkender de 12 tidligere sovjetrepublikkers uafhængighed, står Rusland med disse stater i det efterfølgende kaos tilbage med en situation hvor økonomien går i frit fald, fra at have været stagneret og

gået i negativ vækst i 1980erne.^{28} Det skulle tage næsten ti år før Rusland igen kunne rejse sig

af dette kaos, men det ville føre for vidt uden for fokusområdet for denne opgave at behandle denne lange periode og selve årsagerne til unionens fald.

Men en ting er sikker, Rusland er ikke gået i dvale derefter, og under Vladimir Putin og Dmitry Medvedev har situationen udviklet sig sådan, at Rusland i gennemsnit 3 gange hver måned

aktiveret det danske flyvevåbens afvisningsberedskab i 2013 og 2014.^{29} Det er et tegn på at

Rusland spiller med kræfterne og afprøver grænserne. Hvis man læser forsvarets efterretningstjenestes risikovurdering for 2014, fremgår det tydligt at der er en markant stigning i russisk militær flyaktivitet over Østersøen. Det var blandt andet en af disse flyvninger, der i sommeren 2014 lavede et simuleret bombeangreb på Bornholm, netop i den periode hvor dansk statsledere og politikere var samlet til landsmøde. Det danske afvisningsberedskab blev også aktiveret, da russiske bombefly fløj taktisk bombesimulering på Oslo samme år. Endnu en faktor der spiller ind i diskussionen om, hvorvidt den kolde krig er slut, er Ukrainekrisen. Her ville Rusland efter 23 år have retten over Krim-halvøen tilbage, som siden 1783 havde hørt til Rusland, men som administrativt blev overført til den Ukrainske Sovjetrepublik i 1954 af Nikita Khrusjtjov som en gave i anledning af 300-året for

27

http://www.paneuropa.at/hohepunkte-aus-der-paneuropa-geschichte/

28

The Collapse of the Soviet Union, (Marples, D. R. Harlow: Longman, 2004). S.

105-110.

29

Bilag 7.

Side 13

13

Ukraines indlemmelse i det russiske kejserrige^{30}. Da der havde været krise i Ukraine i 2004

efter et valg med mistanke om valgsvindel, var Ukraine præget af masseprotester, statsstyring af medierne, oprør mod den regerende koalition, såvel som interne stridigheder. For at krisen kunne falde til ro igen valgte man at tage det op i EU, hvor man fik arrangeret et nyt præsidentvalg som resulterede i en sejr til Viktor Yushchenko. Den ukrainske regerings interne stridigheder og den økonomiske krise i 2008 førte i sidste ende til et betydeligt fald i Yushchenkos popularitet, og ved præsidentvalget i 2010 tabte Yushchenko mod sin gamle

rival Viktor Janukovitj, der blev valgt for perioden^{31} Janukovitj afviste den 21.
november 2013 en foreslået frihandelsaftale med EU til fordel for en aftale med Rusland.^{32}

Afvisningen af EUs forslag førte til store demonstrationer på Maidan-pladsen i Kiev i november 2013, og efter fire år ved magten blev Viktor Janukovitj afsat ved et statskup i februar 2014. Den afsatte regering, på trods af at den var blevet demokratisk valgt, blev af en stor del af den ukrainske offentlighed anset som korrupt og autoritært, blandt andet på grund af indførelsen af anti-protestlove, og den voldelige behandling af ukrainske demonstranter,

som man mente at Janukovitj stod bag.^{33} Rusland mente af årsagen til statskuppet var at

vesten med USA og CIA i spidsen havde støttet demonstranterne, så Rusland erklærede statskuppet for forfatningsstridigt og valgte at støtte de pro-russiske separatister efter at en lov om anerkendelse af mindretalssprog, som Viktor Janukovitj havde fået indført i begyndelsen af sit præsidentskab blev afskaffet af den nye regering, som var blevet dannet ved statskuppet, betragteligt indskrænkede det store russiske mindretals rettigheder, hvorfor disse gjorde oprør på Krim-halvøen. Dette førte til kampe mellem de pro-russiske separatister

30

http://www.slate.com/blogs/the_world_/2014/02/25/

separatism_in_ukraine_blame_nikita_khrushchev_for_ukraine_s_newest_crisis.html

31

http://www.kyivpost.com/content/politics/update-nato-eu-follow-us-welcome-

yanukovych-59372.html

32

Denne beslutning blev taget, da den russiske regering havde foreslået en langt bedre aftale.

Premierminister Mykola Azarov havde bedt EU om €20 milliarder i lån og økonomisk støtte, hvoraf EU var villig til at tilbyde €610 millioner i lån, hvorimod Rusland tilbød €12,2 millarder, tyve gange så meget, i lån, samt store reduktioner i købsprisen på gas, som Ukraine er afhængig af at importere fra Rusland. Udover dette krævede EU store ændringer i Ukraines økonomiske struktur, hvor Rusland ikke stillede nogen krav som betingelse for deres hjælp.

(Kilde: http://www.cnbc.com/id/5)

33

Selvom der senere ved en aflytning af en fortrolig telefonsamtale dukkede beviser op for, at oppositionelle interesser i virkeligheden stod bag volden og de snigskyttedrab, som havde fået situationen på Maidanpladsen til at eskalere og banet vejen for statskuppet. (Kilde:

http://www.bbc.com/news/world-europe-)

Side 14

14 og den ukrainske hær, først på Krim-halvøen og senere i den østlige del af Ukraine. FN anslår at kampene indtil videre har kostet 3000 mennesker livet. De hårdeste kampe er omkring Donetsk og Lughansk. Men Rusland har i lang tid nægtet deres tilstedeværelse i Ukraine udenfor Krim-halvøen, idet de henviser til en traktat som har bestået siden 1997 som tillader Rusland at have 25.000 tropper stationeret på Krim, hvor den russiske sortehavsflåde har sin

base.^{34} På trods af dette blev det vidt rapporteret i vestlige medier^{35} at Rusland i strid med

international ret havde ”invaderet” Krim-halvøen, selvom de stadig lå under det antal tropper som traktaten af 1997 tillod dem, hvilket CIA-Chef John Brennan selv påpegede. EU og USA var hurtigt ude og fordømme Ruslands handlinger, og lavede økonomiske sanktioner imod Rusland. Dette har fået Rusland til at lave deres egne sanktioner imod vesten. Den russiske regerings hovedargumenter er at den nydannede ukrainske regering er ulovlig da den blev dannet ved et ulovligt statskup, og at Rusland i denne situation er forpligtet til at hjælpe de etniske russere der bor og arbejder i det østlige Ukraine mod overgreb og rettigheds-

krænkelser.^{36} Det kan forekomme meget svært at danne sig et objektivt billede over Krim-

krisen, da alle beskylder alle for at manipulere udviklingen i Ukraine, anklagerne fyger frem og tilbage hele tiden, fly bliver pludselig skudt ned og folk forsvinder uden der er nogen beviser for hvem der står bag, og medierne i Rusland og i vesten er meget hurtige til straks at fremstille den anden part som uærlig eller skyldig i hele krisen eller dele af den. NATO anklager Rusland for at ville ekspandere og være skyld i uroen, Rusland anklager NATO med USA i spidsen for at finansiere og organisere revolutioner i Ruslands nabolande for at inddæmme og skade Rusland internationalt.

Man kan også sige at den kolde krig er slut, og et nyt samarbejde er begyndt. Der er nemlig kommet en samarbejdsaftale i 1993 med Polen. Polen har et ønske om at få trænet deres væbnede styrker så disse kan samarbejde og deltage i NATO missioner. Det dansk-polske samarbejde består hovedsageligt i gensidige besøg, eftersøgnings- og redningssamarbejde, uddannelsesvirksomhed, fælles øvelser og samarbejde på det fredsbevarende område.

Samarbejde skal styrke og gøre polakkerne bekendt med NATO standarder og procedere.

Ydermere kører der ved siden af dette endnu et samarbejde med Polen hvor Tyskland

34

http://www.latimes.com/world/worldnow/la-fg-wn-us-intelligence-russia-ukraine-

story.html

35

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/02/121108.htm

36

http://www.globalis.dk/Konflikter/Krisen-i-Ukraine

Side 15

15 deltager. Dette samarbejde har til formål at gennemføre fælles øvelser i de tre lande på det maritime område, flyvevåbnene og på hærsiden. Der trænes også i at optræde som fredsbevarende styrker, så Polen på sigt kan blive en del af NATO. Ud over Polen begyndte man også et tæt samarbejde med de baltiske lande Estland, Letland og Litauen. De baltiske lande var først ved at opbygge deres forsvar fra bunden, efter mange års besættelse. Man havde brug for hjælp til at fra øvelsesammunition til våben og uddannelse af officerskorpset.

Da der er mangel på fredsbevarende styrker valgte man fra FNs side at uddanne de baltiske soldater i at fungere som operative fredsbevarende styrker. Et samarbejde med Rusland blev også påbegyndt i 1994 hvor der skulle være besøgsudveksling, uddannelse og samarbejde inden for de fredsbevarende styrkers område. Samarbejdet blev iværksat for at sikre stabilitet og gensidig tillid i landende omkring Østersøen. Men Danmark fordømte Rusland efter en hændelse i Tjetjenien hvor der blev brugt militær magt mod civilbefolkningen. Fordømmelsen gjorde at samarbejdet blev sat i bero på ubestemt tid. Danmarks rolle som fredsbevarende styrke er også ved at være ovre. Man vedtager i FN at beredskabstiden for alarmering skal

kortes ned fra 6 måneder til 14 dage. På beredskab står 40 lande med i alt ca. 72.000 mand.^{37}

I udenrigsminister Niels Helveg Petersens tale holdt i Riga august 1996 kommer han ind på koncepterne blød sikkerhed og hård sikkerhed. Blød sikkerhed består af alle former for sikkerhed, dog uden militære kamphandlinger. Hård sikkerhed består af det territoriale forsvar imod en udefra kommende offensiv fjende. Han taler ligeledes om hvordan Danmark efter den anden verdenskrig er blevet medlem af FN, OECD, NATO, Europarådet, Nordisk råd, EU og OSCE, som gør Danmark til et meget kvalificeret land til at løse en bred vifte af opgaver

både nationalt og internationalt. Et dansk/tysk forslag om at danne et Østersøråd blev i 1991

gennemført, med det formål at øge samarbejdet på tværs af Østersøen. Han mener i talen endelig at NATOs udvikling med at få de baltiske lande og Polen med i alliancen har stor interesse for Danmark, især da Danmarks dengang stod lige overfor at skulle overtage formandskabet for både OSCE og Østersørådet.

37

Bilag 4.

Side 16

16

Konklusion

Den danske rolle under den kolde krig har mest gået ud på at observere og rapportere indsamlede informationer videre til NATO. Den danske rolle har ikke være så fysisk før end efter konflikten, hvor indsatser som fredsbevarende styrker kom til at fylde mere. Men de danske observationer har klart haft en stor betydning for NATO og organisationens ledelse.

Men om man kan sige at den kolde krig er slut eller bare lagt i bero er svært, det går meget an på hvordan man ser på det og hvad ens holdninger er. Men krisen i Ukraine spiller klart en rolle i ens vurdering, og kan også bruges til at begrunde at den ikke er slut. Russerne fastholder hårdnakket at de involverede russiske statsborgere i det østlige Ukraine er frivillige soldater som ikke er i regionen på statens mandat, og at de har handlet ansvarligt igennem hele krisen, samt at regionens destabilisering er fremprovokeret af fremmede

                                     38
efterretningstjenesters opereren i området , hvor amerikanerne ligeså stædigt fastholder at

det er russerne der bærer hele skylden for krisen, og derfor må give Krim-halvøen tilbage før

end sanktionerne kan ophæves^{39}. Der vurderes dog ud fra efterretningstjenestes

risikovurdering fra 2014 at truslen mod Danmark ikke udgør en direkte trussel. Men det er ikke muligt at udtale sig om en langsigtet vurdering på grund af Ukrainekrisens udvikling.

Det vedlagte kildemateriale afspejler i høj grad anerkendte akademikeres forfatterskab på området om den kolde krigs historie. Kilderne til Ukrainekrisen og den aktuelle udvikling er naturligvis højst upålidelige, da både Vladimir Putin og Barack Obama samt de store britiske og amerikanske mediehuse alle har deres tydelige agenda. Frem for alt har mediedækningen været meget kaotisk, og det er umuligt objektivt at fastslå på nuværende tidspunkt hvem der er skyld i hvad i forbindelse med krisens begyndelse og eskalering. Vi har som en del af Vesten en tydelig forudindstilling som vi har arvet fra den kolde krig hvor USA er de gode, og russerne er de onde. Måske er det eneste man kan sige med sikkerhed i denne kaotiske tid at vi skal passe på med at overføre fortidens fastlåste verdenssyn på nutiden, og spørge os selv om det måske ikke er vores egen frygt for en ny kold krig, der er med til at få en ny kold krig sat i gang.

38

http://edition.cnn.com/2014/12/18/world/europe/russia-putin-media-conference/

39

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/12/18/statement-president-ukraine-

freedom-support-act

Side 17

17

Litteraturliste

Bøger og PDF:

Den kolde krig (v. Barner, Kai Otto. Aarhus: Systime, 2011). http://koldkrig.systime.dk

Fra kold krig til ny verdensorden (Roslyng-Jensen, P. København: Gyldendal, 2003).

A History of Soviet Russia: The Bolshevik Revolution, : Volume 3. (Carr, E. H.

London: Macmillan, 1953).

Churchill and the Soviet Union (Carlton, D. Manchester: Manchester University Press, 2000) East, West, North, South: Major Developments in International Relations Since 1945

(Lundestad, G. London: Sage Publications, 2005).

Stalin and the Cold War in Europe: The Emergence and Development of East- West Conflict,

(Wettig, G. Lanham, MD: Rowman & Littlefield, 2008).

Norden eller NATO? Utenriksdepartementet og alliansespørsmålet (Skodvin, M.

Oslo: Universitetsforlaget, 1971).

NATO's Defence of the North (Grove, E. Brassey's Atlantic Commentaries No. 1. London:

Brassey's, 1989) S. 85.

The Collapse of the Soviet Union, (Marples, D. R. Harlow: Longman, 2004)

http://feddis.dk/SiteCollectionDocuments/FE/DenKoldeKrig/Truslen_Mod_Danmark_1978.pdf
www.statensnet.dk/betaenkninger/0801.../printversion_863-1979.pdf
https://www.stabskompagniet.dk/PDF%20filer/SFI%20og%20HJV.pdf
http://www.statensnet.dk/betaenkninger///0863-
1979_pdf/searchable_863-1979.pdf

Dokumentar:

DRK. Dokumentaren: Danmarks hemmelige forsvar, afsnit 1-4.

Hjemmesider:

http://www.fortress-scandinavia.dk/Forsvaret-Stevns/Stevns_dk/Ramme_Stevnsfort_dk.htm
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945
/Cubakrisen
http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Krise_og_krig/Tilbage_til_demokrati/Da
nmark_og_den_kolde_krig?highlight=den%20kolde%20krig

Side 18

18

http://www.polsci.ucsb.edu/faculty/cohen/inpress/bretton.html
http://www.kalklandet.dk/historie/hjemmevaernet
http://www.politiko.dk/nyheder/fogh-alle-nato-lande-skal-opruste-forsvarsbudgettet
http://www.landeshauptarchiv.de/index.php?id=485&printView=1
http://www.paneuropa.at/hohepunkte-aus-der-paneuropa-geschichte/
http://www.slate.com/blogs/the_world_/2014/02/25/

separatism_in_ukraine_blame_nikita_khrushchev_for_ukraine_s_newest_crisis.html

http://www.cnbc.com/id/5
http://www.bbc.com/news/world-europe-
http://www.latimes.com/world/worldnow/la-fg-wn-us-intelligence-russia-ukraine-

story.html

http://www.globalis.dk/Konflikter/Krisen-i-Ukraine
http://edition.cnn.com/2014/12/18/world/europe/russia-putin-media-conference/
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/12/18/statement-president-ukraine-

freedom-support-act

http://www.kyivpost.com/content/politics/update-nato-eu-follow-us-welcome-yanukovych-

59372.html

Side 19

19

Bilag

Side 20

20

Bilag 6:

Bilag 7:

Aktivering af det danske afvisningsberedskab fra 2013 til og med 21. august 2014.

2013 2014

JAN | 1 | 0
FEB | 2 | 9
MAR | 2 | 3
APR | 7 | 5
MAJ | 2 | 1
JUN | 8 | 16
JUL | 3 | 2
AUG | 1 | 2
SEP | 10 | -
OKT | 4 | -
NOV | 2 | -
DEC | 0 | -