SOP: Udviklingsbistand i IØ og Historie

Indledning

De stærke der hjælper de svage, det burde historien om udviklingsbistand. Men det er det ikke, der er altid et motiv der stikker dybere. Bistand bliver ikke givet, uden at der bliver forventet noget igen. Den sande historie er, at bistand bliver givet for at tjene den stærkestes behov. Vi ser det med Marshall-hjælpen. USA vil beskytte sin økonomi i efterkrigstiden, fordi produktion er steget voldsomt, men efterspørgslen på deres varer forsvandt da krigen sluttede. Europa havde få Dollars tilbage, de havde ikke penge til at købe de amerikanske varer. Vi ser det med Kina. Kinas behov for energi er steget voldsomt. Den er steget i takt med deres økonomi. De er nød til at finde nye oliemarkeder for at sikre deres energiforsyning. For omkring 13 år siden begyndte et statsdrevent olieselskab at investere i det sudanske oliemarked, og derfra engagerede den kinesiske regering sig Sudan. Sammen Angola udgør Sudan en af de store drenge i Kinas Olieimport, de udgør således tilsammen 20 % af den kinesiske olieimport!

Når man sammenligner disse to bistandsprogrammer, finder man ud af, at der også er en geopolitisk agenda bag. Alliancer dannes for at svække en modstander. USA havde interesse i en Sovjetisk svækkelse. Og Kina kæmper for at afskære Taiwan sine diplomatiske forbindelser og at holde Japan ude af ”The big boys club”, FN’s sikkerhedsråd.

Marshall-planen

5. juni 1947 var dagen hvor den amerikanske udenrigsminister, George C. Marshall holdt en tale på Harvard universitetet, hvor han gjorde det klart, at Europa havde brug for hjælp til genopbygningen efter krigen.

Historien bag

Europa havde problemer med forsyningen på stort set alle områder. Folk havde ikke noget sted at bo, og specielt ikke i de egne hvor luftangrebene havde været massive. I de største byer blev et decideret oprydningsarbejde sat i gang, for at man i det hele taget kunne bevæge sig rundt. Infrastrukturen var nærmest ikke eksisterende, eftersom broer, veje og jernbaner var blevet ødelagt. Erhvervene i byerne og landbruget var blevet særlig hårdt ramt. Tyskerne havde ved deres tilbagetrækninger oversvømmet både miner og landbrugsarealer . Der opstod det man vil kalde for en forsyningskrise. Og selv et drevent landbrugsland som Holland oplevede en decideret Hungersnød umiddelbart efter krigen. Mange lande var ramt hårdt, ikke kun dem hvor fronterne havde været, men også de lande der ’kun’ var besatte. Danmark slap dog forholdsvist let igennem.