SSO om den amerikanske uafhængighedskrig

Side 1

S t ø r r e S k r i f t l i g O p g a v e

Opgavetitel: Uafhængighedskrigen

Udarbejdet af: [navn fjernet]

Dato: 17/10 2010

Skole: VUC Aarhus

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 2 ENGLISH SUMMARY.................................................................................................................................................... 2 OPTAKTEN TIL UAFHÆNGIGHEDSKRIGEN ........................................................................................................ 3 SYVÅRSKRIGEN ............................................................................................................................................................................... 3 ENGLANDS ØKONOMISKE PLAN EFTER KRIGEN ......................................................................................................................... 4 Navigationsloven ........................................................................................................................................................................... 5 Stempelafgift .................................................................................................................................................................................... 5 BOYKOT AF ENGELSKE VARER ...................................................................................................................................................... 6 BOSTON-MASSAKREN .................................................................................................................................................................... 7 BOSTON TEA PARTY ...................................................................................................................................................................... 7 PAMFLETTER .................................................................................................................................................................................. 8 GEORGE WASHINGTON ............................................................................................................................................. 9 TIDLIGE KARRIERE ......................................................................................................................................................................... 9

1. OG 2. KONTINENTALKONGRES ............................................................................................................................................. 10 LEDER AF KONTINENTALHÆREN ............................................................................................................................................. 11 ORGANISERING .......................................................................................................................................................... 12 SEJRSHERRERNE ....................................................................................................................................................... 13 ENGLANDS MANGLENDE FORMÅL ............................................................................................................................................ 14 STÅENDE HÆR MOD GUERILLAHÆR......................................................................................................................................... 14 PROPAGANDA OG PAMFLETTER ................................................................................................................................................ 15 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 15 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 17 INTERNETLINKS .......................................................................................................................................................................... 17 BILLEDER ..................................................................................................................................................................................... 17

Side 2

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 2

Indledning

Amerika som blev opdaget af Christoffer Columbus i 1492, havde spredt sig som et eventyr i gennem hele Europa, eventyret om det nye kontinent og hvad denne kunne indeholde bevægede europæernes eventyrlyst. Spanien startede ud med at udforske Sydamerika, og i

løbet af 1500-tallet kunne de trække store mængder guld hjem til Spanien^{1}. Dette satte

England i gang med at lave kolonier i Nordamerika.

Jeg vil under opgaven komme ind på hvilke årsager der gjorde at Uafhængighedskrigen begyndte, hvor jeg vil fokusere på begivenhederne optil ”skuddet der hørtes verdenen over” Derefter vil jeg diskutere hvilke, hvis nogen, indflydelse George Washington havde rent politisk og militært under Uafhængighedskrigen, i forbindelse med det vil jeg redegøre for hvilke faktorer der indspillede på moralen, taktikken og organisationen.

Til sidst vil jeg vurdere hvorfor England tabte til de amerikanske tropper, hvor jeg både vil give eksempler på hvilke ting England gjorde forkert og hvilke ting Amerika gjorde rigtigt Jeg vil under hele opgaven se på Uafhængighedskrigen fra patrioternes side.

English Summary

The American Revolution happened between 1775 and 1783 where the Paris Peace Treaty was formed. After the France Indian War between 1754 and 1763, England was in a deep economic crisis, where the National Treasury was raised from 55 million pund sterling to 132 million. Because of that England would have the american colonies to pay the bill, so they made a lot of rules fx the Coinage Act, Stamp duty and The Intolerable Acts. The reaction from the colonists was a boycot from all english products, and Boston Tea Party. George Washington, a hero from the French Indian War, became Commander in Cheif for the Continental Army, and had politic and military influence on the war actions. England made alot of mistakes, they didn’t attack the Continental Army while it was weak, and didn’t had a

1

AA side 25

Side 3

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 3 clear purpose, and that’s two of the reason why thet lost the war. Thomas Paine, a english-american writer, made a serie pamphlets called Commen Sense, which encouraged the american people to war.

Optakten til Uafhængighedskrigen

John Adams berettede at ifølge ham opstod de første tendenser på en revolution allerede i

1620^{2}, da Mayflower pilgrimsfædrene grundlagde Plymouth kolonien. Mayflower var

puritanere, og var imod den Anglikanske Kirke som dominerede i England, og ønskede

generelt en kirke som afveg fra katolicisme^{3}. At England så senere kommer og bestemmer

over dem, til trods for at de ønsker at undvige England, vil give naturlige gnidninger i mellem de to parter.

Syvårskrigen

Flere steder i verdenen var der krig i perioden , i Europa var det Syvårskrigen som varede fra og i Nordamerika var det en 9-årig krig fra som bliver kaldt den fransk indianske krig. Derudover var Syvårskrigen også i Indien, hvor antallet af engelske

og franske soldater var minimalt, og det var vigtigt med alliancer og teknologi^{4}

Planen gik ud på fra Englands side at angribe Frankrig på alle dens fronter, så i Europa bad man Englands allierede Preussen om at angribe hovedlandet Frankrig, mens England selv sammen med de 13 kolonier angreb de franske kolonier i Nordamerika. Strategien som

                 5
William Pitt fastslog lykkedes til trods for en hård start i Nordamerika da Frankrig allierede

sig med indianerne. Indianerne havde England svær ved at bekæmpe da Englands taktikker i Europa om stående hære ikke kunne bruges overfor den skjulte fjende.

2

D&K side 63

3

AA side 27

4

HSS side 186

5

DAR side 16

Side 4

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 4

Krigen blev afsluttet i 1763 i Paris ved Parisertraktaten, denne bestemte at Frankrig skulle

opgive al kontrol i Nordamerika^{6}. Man havde gået ud fra at England ville have haft krævet de

vestindiske sukkerøer Guadeloupe som ville passe godt ind under den kolonisering som England ønskede. Men med kravet om Canada så man at England ønskede at deres kolonier

skulle udvikle sig som markeder^{7}, i stedet for kun at være råstofkilder som skulle eksporteres

til England som sælger det videre til resten af Europa.

Det kan forestilles at samme plan var tænkt om de amerikanske kolonier

Englands økonomiske plan efter krigen

Al krig koster penge og under krigene fra steg Englands statsgæld fra 55 millioner

pund sterling til 132 millioner pund sterling^{8}. Parlamentet valgte at man skulle hente

pengene hjem igen fra kolonierne og i gennem aftaler med indianerne. Med indianerne aftalte de at England satte en vestlig grænse for hvor langt kolonisterne måtte kolonisere sig, denne

grænse blev sat ved Alleghanybjergene^{9}. Denne bekendtgørelse fra 1763 skabte stor vrede

blandt kolonisterne, da en del af den amerikanske drøm er at hver mand kan få sit eget og blive sin egens lykkesmed.

Generelt var amerikanerne ikke meget for den fransk og indianske krig, da man mente at det var et engelsk anliggende på amerikansk grund, og kunne slet ikke forstå hvorfor det var dem der skulle betale regningen.

De amerikanske kolonister var nervøse for franskmændenes ekspansion fra nord og vest før krigen, og havde derfor et knyttet forhold med England og en militær alliance før og mens krigen var i gang. Men efter Parisertraktaten blev dette knyttet bånd irrelevant da de ikke havde en fælles fjende længere. Derfor havde man også forventet at det engelske militær ville

forsvinde mere og mere som truslen blev mindre, men det modsatte skete^{10}

6

AA side 57

7

D&K side 66

8

D&K side 68

9

D&K side 68

10

D&K side 66

Side 5

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 5

I perioden var der mange bekendtgørelser fra Parlamentet i England som påvirkede de amerikanske handelsmuligheder, alle til fælles var at de skabte større og større demonstrationer hver gang der kom noget nyt

Navigationsloven

Navigationsloven var en lov som skulle forhindre at smuglere kunne få andre varer end engelske ind til kolonierne. Loven blev skrevet i det 17. århundrede, og gjorde at varer fra kolonierne skulle transporteres med engelske skibe, derudover skulle disse skibe være bygget i England eller engelske kolonier, og bemandingen og ejeren skulle være englændere. Til sidst så skulle alle varer passere en engelsk havn før varen kunne modtages. Man havde fra koloniernes regnet med at loven vil blive slækket på efter krigen, men George Grenvilles

fastholdt de stramme kontroltjek der var^{11}

Stempelafgift

England lavede andre love som sukkerloven og møntloven, men disse gav kun omkring

45.000 pund om året i indtjening^{12}. Dette var end ikke nok til at dække de udgifter England

havde ved at have en stående hær i kolonierne. Derfor indførtes der den 22. marts 1765 en stempelafgift som var stempler man skulle have på alle retsgyldige dokumenter, brochurer, spillekort og aviser. Dette spredte stor harme, da England nu havde en ”direkte” skatteopkrævning i stedet for afgifter på forbruget og handlen. Derudover ramte det også de personer som havde mest indflydelse i kolonierne, da det ramte købmændene, sagførerne og ikke mindst journalisterne, sidstnævnte ville med glæde betale stempelafgiften for at ytre sin mening om stempelafgiften, hvilket ikke var positivt.

Men det er ikke kun i kolonierne at der opstod protester, de engelske liberale oppositionsledere Edmund Burke og Charles James Fox udtalte sig meget kritisk omkring

stempelloven^{13}. William Pitt som havde strategierne under de 3 krige i perioden

udtalte følgende omkring stempelloven: Jeg beder Huset om tilladelse til at fremsætte min mening. Den er, at Stempel-mærkeloven skal tilbagekaldes fuldstændig… for den var baseret på et fejlagtigt princip. Lad samtidig dette lands ubestridte myndighed over kolonierne blive udøvet

11

DAR side 20

12

DAR side 22

13

D&K side 68

Side 6

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 6 i højst tænkelig grad… at vi kan… udøve enhver magt – med undtagelse af at tage penge op af

lommen på dem uden deres samtykke”^{14}

Netop dette med at tage penge ud af lommen uden samtykke var et af de punkter som kolonisterne protesterede imod, og blev til slagordene ”No taxation without representation”.

Man mente at for at den engelske Parlament kunne indfører skatter som ramte kolonisterne skulle kolonierne også være repræsenteret i Parlamentet, derved kunne de tale for deres sag, og ikke få skatter trukket over hovedet på dem.

Boykot af engelske varer

Da kolonisterne ikke kunne gå i gennem den politiske vej for at ændre de udspil som England havde kommet frem med, var en af de eneste måder man kunne få noget sagt i gennem den økonomiske vej. Allerede under sukkerloven havde flere spidser i New England opfordret til en boykot, men det var først efter stempelafgiftens indførelse at den generelle stemning var for en boykot. 9 kolonier samlede sig i en stempellovskongres hvor den generelle magtforhold mellem kolonier og England blev drøftet, under det møde blev de enige om at de respekterede at de var en koloni under England, men at de ikke må bestemme skattetryk udenfor moderlandet uden deres samtykke. Flere embedsmænd blev bogstaveligt rullet i tjære og i fjer, og der var generelt mange optøjer i det daglige.

I 1766 blev loven ophævet efter at flere engelske købmænd havde bedt Parlamentet om det^{15},

pga. den meget effektive boykot. Men samtidig med denne ophævning indførtes

Deklarationsloven som gjorde at England styrede kolonierne under alle tænkelige forhold, deriblandt skatter. Denne lov overså befolkningen, og jublede i stedet for over at deres boykot virkede og stempelafgiften var væk.

Derudover satte Englands finansminister Charles Townsend i 1766 importskatter på mange nødvendige varer som f.eks. glas, maling, papir og ikke mindst te. Dette førte igen til boykot af

14

DAR side 23

15

AA side 58

Side 7

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 7 engelske varer, og ligesom med stempelafgiften blev Townsendloven ophævet i 1770 med undtagelse af te.

Boston-massakren

Disse konfrontationer kulminerede til sidst i de første skud. Inden nyheden om ophævelsen af Townsendloven havde nået over Atlanten var de første skud skudt. ”Massakren” foregik den

5. marts 1770 i Boston, hvor kolonister havde kastet sten på engelske soldater som vogtede Custom House, der var toldhuset, hvor alle penge fra skatter og afgifter blev opbevaret. Efter at en af de engelske soldater bliver slået ud, bliver der affyret skud fra de engelske tropper, 5

døde og 7 sårede^{16}. Der er uenighed om de engelske officerer råbte ”skyd” eller ”skyd ikke”,

men uanset hvad gik de engelske tropper i panik.

Dette var en guldåre for de kolonister som ønskede revolution, da man nu havde et håndgribeligt eksempel på den engelske tyranni. En kolonist som Samuel Adams kaldte begivenheden for ”Boston-massakren”, hvilket var propaganda for at få de patrioter som ikke ønskede direkte kamp op ad stolene. Paul Revere malede en karikatur, som viste den engelske tyranni, og hvor uskyldige kolonisterne var, dette billede blev sendt rundt til de 12 andre kolonier, hvor begivenheden også spredte harme. Som der kan ses i baggrunden står der Butcher’s Hall, hvilket er noget som Paul Revere har sat ind, der var ikke nogen butik med det

17

Boston Tea Party

Efter frustrationerne over Boston-massakren begyndte patrioterne at samles i grupper, den mest kendte gruppe er Frihedens Sønner, hvor bl.a. Samuel Adams og Paul Revere stod i spidsen. De var også nogle af fortalerne for boykotten af engelske varer.

I 1773 gav England East India Kompagniet lov til at sælge te direkte til handelsmænd i kolonierne, i stedet for som det havde været indtil videre at man bortauktionerede teen til amerikanske mellemmænd som så solgte teen videre. Da en af kolonisternes mærkesager inden for den liberalistiske ideologi er fri konkurrence, skabte dette frustration da England lavede konkurrencevridning. Prisen faldt markant på teen, men pengene gik til de forkerte.

16

GW side 14

17

AA side 62

Side 8

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 8

Derfor da de første skibe med East India kom til Boston havn samledes en menneskemasse for at forhindrer skibene i at losse af, og krævede at de skulle forlade havnen. Men Thomas Hutchinson, som var guvernør i Boston, krævede et standpunkt, og krævede at skibene skulle losse teen. Dette resulterede i at en gruppe på 50 medlemmer af Frihedens Sønner forklædt som indianere angreb skibene, og smed 342 kasser te ud i havnen, således var havnen blevet til en tepotte.

Efter episoden, blev kong George III rasende og lavede de Utålelige love, som bl.a. lukkede Boston Havn, mere magt til guvernør Gage, og flere soldater i gadebilledet. Disse love var årsagen til den første Kontinentalkongres, hvor 12 kolonier mødes og var enige om at kong George skulle trække lovene tilbage.

Pamfletter

I løbet af 1770’erne blev der udsendt adskillige pamfletter rundt til kolonierne. Pamfletternes formål var at opildne den frustration overfor englænderne og afhængigheden som mange kolonister havde gemt i sig. Pamfletterne styrkede moralen blandt de amerikanske tropper, da de havde en sag at kæmpe for, ”Join or Die” blev efterhånden en almindelig propaganda man fortalte til rekrutter, dette var ikke ment som en kniv på struben fra amerikanske tropper, men at hvis de ikke rekrutterede ville England med deres tyranni slå uskyldige ihjel.

Et af de vigtigste pamfletter er Thomas Paines krisesamling som blev skrevet fra , denne hedder Commen Sense, som beskriver de forskellige årsager til hvorfor England er tyrannisk, og hvorfor man skal have en uafhængighed. Han skriver i første krise i starten:

”Dette er tider, der tester mænds sjælestyrke. Sommersoldaten og solskinspatrioten vil under denne krise vige fra tjenesten for deres land, men han, som udstår det nu , fortjener alles kærlighed og tak. Tyranni er, som helvede, ikke let at besejre, og dog kan vi trøste os med, at jo hårdere kampen er, jo mere ærefuld er triumfen…. England, som har en hær til at udøve sit tyranni, har erklæret at have ret til ikke bare at beskatte, men at ’binde os i alle sager’, og hvis det at være bundet på denne måde ikke er slaveri, så findes der ikke noget som slaveri på denne

jord”^{18} i de sydlige kolonier var det alment at tænke at slaver var undermennesker, så at blive

18

K I-IV side 7

Side 9

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 9 kaldt slave satte gang i rekrutteringen. Thomas Paine erkender at det bliver en hård kamp, men bruger ord som ære og mod til at sætte moralen op

George Washington

George Washington blev født den 22. februar 1732 (Uofficielt den 11/2 pga. skiftning til den

gregorianske kalender) i Virginia. Som 16-årig blev han landmåler der udforskede landet vestpå, dette gjorde han fordi hans mor ikke tillod ham at sejle skibe for den engelske flåde.

Tidlige karriere

Allerede som 20-årig startede Georg Washington sin militære karriere. I starten var det som

budbringer i området Ohio mellem Frankrig og England. I 1753^{19} bragte han et brev fra

guvernør Dinwiddie som han skulle aflevere til franskmændene i Ohio området brevet indeholdte krav som det britiske parlament havde fremsat. Derudover var han også fremme ved indianerstammerne i området, for at sikre deres alliance hvis krigen skulle bryde ud. Men

senere i april 1754^{20} deltog han i en træfning hvor han ledte engelske tropper, disse tropper

skulle han senere lede under den fransk-indianske krig.

Allerede i marts 1754 viser han hans taktiske snilde, da hen sammen med Tanacharison og 52 andre soldater og indianere laver et overraskelsesangreb på en fransk lejr, hvor han og Tanacharison slog Jumonville Glen ihjel. Washingtons navn blev slået fast internationalt da man i Europa mente at Washington var kommet til lejren som en diplomat, og angreb som diplomat. Dette ville være et æreskodeks som ville være brudt. Washington afviste dog denne påstand

Da den fransk indianske krig var i gang havde han kommandoen over 150 lokale soldater ved Fort Necessity. Necessity var beliggende på en bakketop, og bestod af en lille cirkel af 2 meter høje træstammer som omkredsede en hytte hvor ammunition var opbevaret. Franskmændene

angreb fortet den 3/7, og efter forhandlinger flygter Washington og hans mænd.

19

http://en.wikipedia.org/wiki/George_Washington

20

GW side 7

Side 10

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 10

I 1755 blev han forfremmet af Dinwiddie til ”Colonel of the Virginia Regiment and

Commander in Chief of all forces now raised in the defense of His Majesty's Colony”^{21} hvor

han skulle stå for den første rene kolonihær på ca. 1.000 mand. Washington fokuserede på træning, og kamptræning, derfor havde han på 10 måneder 20 kampe med indianerne på den vestlige side. I 1758 lykkedes det ham at indtage Fort Duquesne, som gjorde at England havde

kontrollen over Ohio Valley^{22}

Efter missionen lykkedes, trak han sig tilbage og blev gift med Martha og flyttede hen på

Mount Vernon som var en tobaksplantage, som han arvede efter sin brors død^{23}. Her blev han

en af Virginias rigeste mand, og det sammen med hans gerninger under krigen var han populær i samfundet. I 1758 blev han valgt ind i Virginias borgerrepræsentation og var meget politisk aktiv

1. og 2. Kontinentalkongres

George Washington blev valgt til at repræsentere Virginia i de 2 Kontinentalkongresser.

George Washington var generelt patriot, men hans forhold til England under den fransk indianske krig var godt, og ville derfor for enhver tid undgå en krig med dem, men efter at kong George III lavede de utålelige love blev han rasende, og råbte så højt sammen med Borgerrepræsentationen at denne blev opløst af guvernøren. Under det første

Kontinentalkongres blev de enige om at sende en anmodning om tilbagetrækning af de utålelige love tilbage, om en boykot og at man skulle forberede sig på krig.

2. Kontinentalkongres kom umiddelbart efter angrebet ved Concord, Washington kom i militæruniform og var ikke i tvivl, han var klar til krig. George Washington var en respekteret mand, pga. sin sociale status og hans erfaring i fransk indiansk krigen.

Men hvorfor er der en tendens til at mene at George Washington overbevidste de andre i Kongressen? Fordi godt nok stillede han sig op i militæruniform, og var klar til krig. Men det var flertallet af Kongressen i forvejen, så det kan kun være de få tøvende han har overbevidst.

21

http://en.wikipedia.org/wiki/George_Washington

22

http://en.wikipedia.org/wiki/George_Washington

23

GW side 14

Side 11

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 11

Han har erfaringen som budbringer under den fransk indianske krig som diplomat, og det er da også klart at han brugte disse erfaringer til at overtale de få der endnu ikke var overbevist.

George Washington var en god taler, og fantastisk til at banke moral og fælles mål ind i hovedet på de fleste, hvilket han også gjorde senere da han blev kommandør.

Jeg mener mere det er folk der har overtalt George Washington til forskellige ting, for det første til at blive modstander af England, han stod frem og sagde at han synes at Tea Partyet

var ødselhed^{24}, så det er kun de utålelige der fik ham til at gå i protest, hvor folk som Samuel

Adams og Paul Revere var ude langt før og vise sin politiske holdning omkring dette.

Derudover ønskede han ikke at blive kommandør for Kontinentalhæren, men da de andre repræsentanter stemte enstemmigt for det, accepterede han det. Til sidst er der at efter krigen ønskede han at træde tilbage til Mount Vernon og leve der resten af sine dage, men igen blev han valgt med enstemmigt flertal som præsident og accepterede, som han selv skrev i sin dagbog: ”Jeg sagde farvel til Mount Vernon, til privatliv, og drog af sted til New York med

sindet tynget af uro og bange anelser”^{25}.

Det eneste sted jeg kan se at George Washington fik en politisk betydning var under arbejdet som kommandør hvor han kommunikerede med alle grupperinger på den amerikanske side, hvor han kommunikerede med franske soldater, Kongressen, militsgrupperne og

Kontinentalhæren og hele tiden sørgede for at de vidste hvad det fælles mål var, således at alle vidste hvad sejrskriteriet var.

Jeg vil derimod mene at Thomas Paine fik enorm politisk betydning, da med hans pamfletter fik sat gang i samtaleemnerne i stuerne, og fik overtalt rigtig mange til at støtte uafhængigheden i stedet for at være passive. Dette ses også ved at første del af Uafhængighedserklæringen stort set er en kopi af Commen Sense.

Leder af Kontinentalhæren

George Washington blev valgt i 2. Kontinentalkongres til at være kommandør for

Kontinentalhæren, grunden til han blev valgt var pga. hans erfaring under den fransk

24

GW side 16

25

GW side 30

Side 12

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 12 indianske krig, hvor han havde ledet en gruppe på 1000 mand og stået for uddannelse.

Derudover var der ikke nogen modkandidater, så han var automatisk valgt ind.

Men igen kan man spørge om George Washingtons betydning indenfor det militære. Hans hær

var 18.000 i august 1776^{26}, hvilket er 18 gange så mange som han havde under den fransk

indianske krig. Han sammen med general von Steuben stod for uddannelsen, som han vægtede højt ligesom i krigen før, han gik efter at hans mænd skulle have samme eller bedre uddannelse end de engelske soldater. Han gik meget ind for individet i stedet for grupper, hvor skydetræning blev satset stort på, han havde mange tidligere pelsjægere i sin hær, som fik opgaven af skyde officerer i kampsituationerne.

En af de ting George Washington havde lært under den fransk indianske krig var at nogle områder var vigtige at indtage, og sammen med Kongressen valgte han disse. Derudover havde han lært at morale er meget vigtigt, da de engelske soldater under den fransk indianske

                                                                      27
krig tit flygtede, som han sagde: ”De engelske soldater flygtede som får foran hunde” .

Jeg synes at George Washington var en god generel til at organisere og træne soldater, men han havde ikke styringen under kampene hvor han lod generel Nathaniel Greene og

Alexander Hamilton styre de vigtige slag. Han havde overblikket til at uanset hvor lidt mad, hvor beskidte og hvor meget hjemlængsel soldaterne havde holdte han dem op på det fælles mål, og holdte derfor moralen højt oppe.

Organisering

Efter den 2. Kontinentalkongres i maj 1775^{28}, blev det besluttet at den amerikanske side

skulle have 2 hære, militsen og Kontinentalhæren. Militsen var den almindelige befolkning, som var ledet af generaler udnævnt af provinskongresser. Begrebet stammer fra det 17.

århundrede, hvor England selv brugte lokale militser i kolonierne. Dem der kæmpede for militsen blev kaldet minutemen, fordi de skulle være klar til kamp på 1 minut, dermed var den meget dynamisk og mobil. Militsen var ikke særlig pålidelig, da deres kontrakt kun var på 4

26

GW 24

27

28

Grant side 20

Side 13

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 13 måneder af gangen, og meget få valgte at fortsætte, eller desertere fra tjansen.

Kontinentalhæren blev oprettet for at have en mere pålidelig styrke, soldaterne blev ansat i 3

                         29
år eller indtil krigen sluttede

. Derudover så skulle denne trænes op til at kunne kæmpe de store slag, som f.eks. Saratoga og Yorktown, hvor morale og taktik er vigtigt.

I starten af krigen var Amerika i en våbenalliance med Frankrig, hvor Frankrig leverede våben og gav økonomisk hjælp. Dette gjorde de fordi de ønskede at England skulle have et nederlag, og som hævn for Syvårskrigen. Benjamin Franklin tog til Frankrig i 1776 for at forhandle en alliancetraktat som gik ud på at Frankrig skulle sende franske tropper også, denne lykkedes

februar 1778 efter sejren i Saratoga. I juli 1778^{30} ankom den første franske flåde til New York,

hvor den skulle forhindre engelsk forsyningslinje

Taktikken fra Amerikas side var at gemme sig i det skjulte og så langsomt skyde en englænder af gangen. England havde et ry for deres uovervindelige stående hær, så at stille sig op imod den ville give et hurtigt nederlag. Derfor var det vigtigt da 10 kompagnier pelsjægere meldte sig ind i Kontinentalhæren sommeren 1775, deres speciale var at skyde officerer. Fokus på områder var primært de nordlige kolonier i New England området, da det også var Englands fokusfront, men uden støtte fra de sydlige kolonier havde det ikke været en samlet Uafhængighedskrig.

Sejrsherrerne

Efter overgivelsen i Yorktown i 1981 og den efterfølgende Paris-traktat i 1783 var det en kendsgerning af England tabte, og Uafhængigheden en realitet.

Der er mange årsager til at USA vandt Uafhængighedskrigen, da England generelt gjorde rigtig mange ting forkert set i bagklogskabens klare lys.

29

D&K side 76

30

Grant side 34

Side 14

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 14

Englands manglende formål

Det største problem var at England ikke vidste hvad deres formål i krigen var, der var ikke nogle styring af sejrskriterier. Englænderne var ikke enige om deres mål med krigen var forsoningsfred, udslettelse eller tabe med ære. Dette gjorde at de engelske generaler mistede initiativ, de mistede overblik, sammenhold og ikke mindst en fælles front, da alle generalerne fortolker målet ud fra deres egen overbevisning. Der er stor forskel på om man fører krig for

forsoning eller at slå alle der hjælper patrioterne ihjel, eftersom at 1/3 støttede patrioterne,

ville sidstnævnte løsning resultere i store omkostninger for England til at opbygge landet igen, penge de ikke har.

Hvis England havde et fælles mål der hed forsoningsfred, så ville man have brugt meget mere energi på at forebygge optøjer, og de utålelige love havde aldrig kommet til i første omgang.

Man havde også brugt mere tid på det diplomatiske og havde prøvet før at forsone sig, i stedet for mens amerikanerne var inden for sejrsrække, de diplomatiske måder de kunne have gjort var at alliere sig med Borgerrepræsentationerne og på den måde være ”kolonisternes” ven i stedet for fjende. Man havde også vundet nede sydpå, hvor holdningen om mål var udslettelse, hvor flere slag endte i massakre af modstanderen.

Stående hær mod guerillahær

Den engelske hær skulle ligesom i den fransk indianske krig bruge rigtig lang tid på at vænne sig til at slagene ikke blev kæmpet ansigt til ansigt på en krigsmark, men derimod i mod den skjulte og spredte hær.

Jeg vil mene at hvis englænderne som var sendt derover var blevet trænet til skudtræning og egenbestemmelse inden de blev sendt over til kolonierne ville England have langt større chance for sejr. Med egenbestemmelse mener jeg at mange gange hvor de blev angrebet i et baghold hvor officeren blev skudt af tidligere pelsjægere skabte det hurtigt panik, fordi der ikke var nogle til at råbe ”skyd” eller ”flygt”, så reaktionen på bagholdet var meget spredt.

For at soldaterne skulle skyde bedre, skulle de have udskiftet deres gevær da musketten ikke var særlig præcis i forhold til den amerikanske. Derfor fungerede den engelske stående hær generelt godt, da salven nok skulle ramme et eller andet. Men i Uafhængighedskrigen hvor

Side 15

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 15 fjenden var mere spredt og skjult, skulle der affyres en hel salve mod hver enkel mand, i stedet for som de amerikanske soldater kun skulle bruge en mand. Derudover havde amerikanerne ikke særlig meget kavaleri, så en taktik hvor man danner cirkler om sit artilleri som befinder sig på en bakketop, og så med individuel skydning havde det forsvar været svær at bryde pga. de få kanoner og kavaleri som amerikanerne besad i starten af krigen Propaganda og pamfletter

Sidst men ikke mindst var moralen en afgørende faktor. Amerikas morale og uafhængighedsfølelse var så stærk at den var urokkelig, folk sultede og folk døde i kamp i haverne, men håbet og troen var der stadig. Thomas Paines pamfletter blev læst op til forsamlinger og foran militser og Kontinentalhæren sammen med

Uafhængighedserklæringen, og det lød godt, og fornuftigt. Hvis Amerika ikke havde brugt propaganda så meget som de gjorde, ville moralen være faldt hurtigt. Kongressen trykkede selv penge som ingen værdi havde, og gav dem i løn til soldaterne, men da de ikke kunne

veksles til guld, var de intet værd^{31}.

Jeg vil mene at de engelske soldater sammen med de preussiske lejesoldater havde svært ved at kæmpe de 5000 km. fra deres moderland, og havde svært ved at fastholde den nationale følelse, da de forsvarede fremmed jord. Derimod havde amerikanerne hele tiden et formål og en drivkraft, da det handlede om deres børn og familie, og det betød noget for deres liberalistiske ideologi.

Konklusion

Jeg har i opgaven fundet frem til de årsager der var skyld i Uafhængighedskrigen, og jeg fandt frem til at den første modstand allerede var i 1620, men at Parlamentet fremsagde en masse love og bekendtgørelser som gjorde patrioterne vrede. Årsagen til at England var nødsaget til dette var at efter den Fransk Indianske krig havde England historisk stor statsgæld.

Dernæst diskuterede jeg frem til de politiske og militære indflydelser som George Washington havde, hvor jeg fandt ud af at rent politisk var hans indflydelser primært før og efter krigen,

31

D&K side 81-85

Side 16

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 16 hvor han blev den 1. præsident. Militært stod han primært for uddannelse og logistik, mens han lod mange af de taktiske slag blive ført af andre generaler. Hans overblik for det fælles mål var dog udslagsgivende, hvor han undlod de store kampe, men holdte sin front tæt på de britiske linjer, således at briterne forsyningslinje blev ramt.

Til sidst valgte jeg de 3 vigtigste årsager til hvorfor England tabte, hvor jeg vurderede at Englands manglende formål var forvirrende for generalerne, samt at de havde en stående hær mod en guerillahær gjorde at mange englændere døde uden egentlig modstand, til sidst vurderede jeg at Amerikas fantastiske moral og uafhængighedslyst gav soldaterne mod, håb og ære ved at være med i krigen uanset hvilke vilkår de havde under.

Uafhængighedskrigen var vigtig pga. reaktionerne derpå, hvor kampen mod et styre som man ikke er tilfreds med blev inspirerende for mange europæiske lande, hvor den franske revolution i perioden er den mest nærliggende. Derudover er reaktionen fra

England også fascinerende, fordi på trods af deres nederlag, valgte de at fokusere øst på med de afrikanske og asiatiske kolonier, og blev dermed det 2. Britiske Imperium.

Side 17

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 17

Litteraturliste

Amerika Amerika to verdener – Skrevet af Bent Essinger og Ulrik Grubb. 1. oplag udgivet i

1998 (AA)

Krise I-IV oversat af Henrik Eismark efter Crisis I-IV af Thomas Paine. Udgivet af forlaget fritanken i 2007. (K I-IV)

Den Amerikanske Revolution Oversat af Hans Chr. Dahlerup Koch og Grethe Teglbjærg efter The American Revolution. Udgivet som en del af serien HISTORISKE KILDER i 2001 (DAR) Demokratiet og krigen Skrevet af Johs. Nielsen. Udgivet i 1971 (D&K)

Amerika på George Washingtons tid oversat af Inger Lise Franke efter America in the Time of George Washington. Udgivet i 1998 (GW)

Historiens største slag. Krig gennem 5000 år oversat af Hans Christian Dahlerup efter Battle, A Visual Journey Through 5.000 Yeats Of Combat af R.G. Grant. 1. oplag udgivet i 2006

(HSS)

Den Amerikanske Revolution oversat af J. Bau-Madsen efter The American Revolution af R.G.Grant. Udgivet i 1996 i serien REVOLUTION (Grant)

Internetlinks

http://en.wikipedia.org/wiki/George_Washington

Billeder

Forsidebillede: AA side 63. Malet af Emnuel Leutze i 1850

Side 18

[navn fjernet] Større Skriftlig opgave 17/12-2010

Uafhængighedskrigen VUC Århus

Tlf. Vejleder: Ebbe Juul-Heider

Uafhængighedskrigen 18

Side 6: http://llamabutchers.mu.nu/Boston%20Massacre%20Revere.jpg. Malet af Paul

Revere i 1770