Et eksempel fra HHX 2. år

Den danske modstandsbevægelse | Historieopgave

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Historie B 12 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HHX 2. år i Historie B og fylder 12 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Indledning
  • Modstandsbevægelsen
  • Analyse af den danske modstandsbevægelses vækst
  • De Allieredes syn på Danmark før og efter 2. Verdenskrig
  • Konklusion
  • Kildeliste
  • Primær kilde
  • Sekundære kilder

Uddrag fra opgaven

Indledning

Den 9. april 1940 klokken 04.15 rykkede tyske soldater ind i Danmark. De angreb flere steder på en gang. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev angrebet af en infanteridivision, samt en motoriseret infanteribrigade. Få minutter senere blev tyske tropper landsat på strategiske punkter i Korsør, Gedser, Nyborg og ved Lillebæltsbroen. Faldskærmstropper blev kastet ned ved Storstrømsbroen og ved Aalborg. Samtidig sejlede et tysk troppetransportskib gennem minespærringerne i indløbet til Københavns havn, for derefter at lægge til ved Langelinie. Dette infanteri havde til opgave at bemægtige sig Kastellet hvor den danske overkommando havde sæde. – ca. et kvarter senere var København indtaget, stort set ubesværet, bortset fra kongens livgarde der gav lidt modstand.

- Danmark var besat!

Den manglende modstand under besættelsen, blev senere opvejet i form af danske frihedskæmpere der oprettede modstandsgrupper for at bekæmpe den tyske overmagt. Under besættelsesårene, der varede frem til 5. maj 1945, blev der udført rigtig mange sabotageaktioner. I denne rapport vil jeg skitsere for den danske modstandsbevægelse mod Tyskland. Jeg kom på dette emne engang, jeg sad og så filmen Flammen og Citronen. Jeg følte på en måde, at der manglede en slutning deri, så jeg blev interesseret i at vide mere om dette, også da det er et vigtigt tidspunkt i den nyere danske historie. Så derfor valgte jeg dette.

Modstandsbevægelsen

Allerede få timer efter besættelsen, Var der nogle mænd og kvinder, der besluttede at handle aktivt mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken . - Det var dog kun få og uorganiserede aktioner, der var tale om, da der ikke oftest var indbyrdes kontakt. Andre aktivister var folk der qua deres stilling eller placering havde særlige muligheder, til på denne måde at hjælpe De Allierede. F.eks. var der de ledende officerer i hærens og flådens efterretningstjenester, der i løbet af 1940 indledte en militær efterretningsvirksomhed, som fra slutningen af året forsynede De Allierede med vigtige observationer omkring den tyske hær.

Blandt andre folk der var med helt fra start i modstandsbevægelsens start, var bl.a. Ebbe Munck, der etablerede sig i Stockholm kort efter Tysklands invasion. Han stod senere for hemmelig kommunikation, flygtninge transporter, informationsarbejde osv. Desuden udgjorde han bindeleddet mellem aktivister i Danmark og Storbritannien . Ellers var modstanden i starten mest kendetegnet ved småting, såsom tyveri af tyske håndvåben, ildspåsættelser, hærværk mod biler o. lign. Hen over sommeren 1942 begyndte den første organiserede sabotage. Den var dog særdeles primitiv og ikke særlig effektiv.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm