Den danske modstandsbevægelse | Historieopgave

Side 1

2009

[DEN DANSKE MODSTANDSBEVÆGELSE]

Side 2

2

Indledning

Den 9. april 1940 klokken 04.15 rykkede tyske soldater ind i Danmark. De angreb flere steder på en gang. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev angrebet af en infanteridivision, samt en motoriseret infanteribrigade. Få minutter senere blev tyske tropper landsat på strategiske punkter i Korsør, Gedser, Nyborg og ved Lillebæltsbroen. Faldskærmstropper blev kastet ned ved

Storstrømsbroen og ved Aalborg. Samtidig sejlede et tysk troppetransportskib gennem minespærringerne i indløbet til Københavns havn, for derefter at lægge til ved Langelinie. Dette infanteri havde til opgave at bemægtige sig Kastellet hvor den danske overkommando havde sæde.

– ca. et kvarter senere var København indtaget, stort set ubesværet, bortset fra kongens livgarde der gav lidt modstand.

- Danmark var besat!

Den manglende modstand under besættelsen, blev senere opvejet i form af danske frihedskæmpere der oprettede modstandsgrupper for at bekæmpe den tyske overmagt. Under besættelsesårene, der varede frem til 5. maj 1945, blev der udført rigtig mange sabotageaktioner. I denne rapport vil jeg skitsere for den danske modstandsbevægelse mod Tyskland.

Jeg kom på dette emne engang, jeg sad og så filmen Flammen og Citronen. Jeg følte på en måde, at der manglede en slutning deri, så jeg blev interesseret i at vide mere om dette, også da det er et vigtigt tidspunkt i den nyere danske historie. Så derfor valgte jeg dette.

Side 3

3

Indledning _____________________________________________________________________ 2

Modstandsbevægelsen ___________________________________________________________ 4

Analyse af den danske modstandsbevægelses vækst ___________________________________ 5 De Allieredes syn på Danmark før og efter 2. Verdenskrig _______________________________ 8 Konklusion ____________________________________________________________________ 11

Kildeliste: _____________________________________________________________________ 12

Primær kilde: _______________________________________________________________________ 12 Sekundære kilder: ___________________________________________________________________ 12

Side 4

4

Modstandsbevægelsen

Allerede få timer efter besættelsen, Var der nogle mænd og kvinder, der besluttede at handle aktivt mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken [1]. - Det var dog kun få og uorganiserede aktioner, der var tale om, da der ikke oftest var indbyrdes kontakt. Andre aktivister var folk der qua deres stilling eller placering havde særlige muligheder, til på denne måde at hjælpe De Allierede. F.eks.

var der de ledende officerer i hærens og flådens efterretningstjenester, der i løbet af 1940 indledte en militær efterretningsvirksomhed, som fra slutningen af året forsynede De Allierede med vigtige observationer omkring den tyske hær.

Blandt andre folk der var med helt fra start i modstandsbevægelsens start, var bl.a. Ebbe Munck, der etablerede sig i Stockholm kort efter Tysklands invasion. Han stod senere for hemmelig kommunikation, flygtninge transporter, informationsarbejde osv. Desuden udgjorde han bindeleddet mellem aktivister i Danmark og Storbritannien [2]. Ellers var modstanden i starten mest kendetegnet ved småting, såsom tyveri af tyske håndvåben, ildspåsættelser, hærværk mod biler o. lign.

Hen over sommeren 1942 begyndte den første organiserede sabotage. Den var dog særdeles primitiv og ikke særlig effektiv. En af de største modstandsgrupper blev i slutningen af 1942 dannet under navnet BOPA (Borgerlige Partisaner), majoriteten i denne gruppe bestod af spaniensfrivillige [3] og kommunister. BOPA var en af de første væbnede modstandsbevægelser.

Antallet af aktivister på dette tidspunkt var dog stadig yderst begrænset. Myndighederne blev også ved med at tage afstand fra sabotagerne, da de var frygtede de negative konsekvenser, det kunne få for Danmark.

Dynamikken og drømmen om frihed begyndte dog at give udslag i den danske befolkning, med oprørsk civil modstand, hvori der dagligt var direkte konfrontationer med besættelsesmagten.

Denne dynamik gjorde sit udslag i form af et oprør [4] der startede i Esbjerg den 9. august 1943, og senere fulgte et lignende oprør i andre danske provinsbyer resten af august, dette resulterede i åbne kampe og blodige opgør. Samarbejdspolitikken blev brudt, regeringen trak sig tilbage, og blev overtaget af departementchefstyret.

1

Den danske regering havde en samarbejdspolitik der gik ud på at Danmark kunne bevare lovgivningen, politiet og retsvæsnet

2

Storbritannien havde en organisation, SOE, der hjalp lande der var besat af Tyskland, vha. våbennedkastninger til diverse modstandsbevægelser, samt organisering af modstandsbevægelser

3

Frivillige danskere der havde deltaget i den spanske borgerkrig, der kæmpede mod fascismen, under Francos styre.

4

Dette oprør blev kendt under navnet augustoprøret, da mange danske provinsbyer gik i oprør mod besættelsesmagten. Dette skete på baggrund af at tyskerne efter utallige sabotageaktioner, lavede forholdsregler i forhold til væbnede vagter i virksomheder osv.

Side 5

5

Frihedsrådet [5] skaffede radiokontakt med SOE, og kunne der igennem organisere modstandsarbejdet bedst muligt. En af de største succeser i modstandsarbejdet var den danske redningsaktion af jøderne d. 1. oktober 1943, hvor danskerne hjalp 7000 jøder til Sverige.

Radiokontakten med SOE resulterede i at aktionerne nu var målrettede, og man gik specifikt efter at lave størst muligt materiel skade på centrale virksomheder i forhold til tyskernes arbejde. Dette resulterede i BOPA’s bombning af Riffelsyndikatet [6] ved højlys dag, samt en del andre virksomheder, der hjalp tyskerne. Medlemmerne i diverse medlemsgrupper steg voldsomt, der blev stablet en fast flugtrute mellem Danmark og Sverige. Med tiden og efter folkestrejkerne [7], var det kun et spørgsmål om tid før Tysklands sammenbrud var en realitet, og d. 9. maj 1945 var de sidste tyske tropper ude af Danmark.

Analyse af den danske modstandsbevægelses vækst

Til at starte med kan man opdele modstandsbevægelserne i tre forskellige grupper, hvori den første var den vageste set ud fra, at vi ikke gjorde den store modstand. Som skrevet ovenfor var det ofte højtstillede officerer e.l., der stod for modstanden heri med at give De Allierede informationer for derved at hjælpe dem. Egentlig gik denne første periode mest ud på at vise, at på trods af at den danske regering kørte denne samarbejdspolitik med tyskerne, og Tyskland uden modstand kunne besætte landet, så fulgte den danske befolkning ikke denne beslutning. På trods af dette sindelag blandt befolkningen var der kun rigtig få der turde gøre lidt modstand i forhold til enkelte ildspåsættelser og hærværk. Deres ønske var ikke på den måde at skade tyskerne, men mere at vise De Allierede og resten af verden hvilken side de var på, og for også at yde et dansk bidrag til krigen. På dette tidspunkt skal man også huske på at Hitler stadig sejrede ude i verden og virkede ustoppelige og uovervindelige. Derfor frygtede danskerne en egentlig overtagelse, hvis de begyndte at gøre alt for meget modstand, og da man ikke allerede kunne regne med at De Allierede kunne hjælpe ordentligt til så tidligt i krigen, var tiden ikke moden til åben modstand.

I løbet af 1942 begyndte De Allierede at få fodfæste i krigen, dette skyldtes langt henad vejen amerikanernes ophævelse af deres ønskede neutralitet. Dette spredte håb, og man kunne lige så stille ane at De Allierede højest sandsynligt vandt. I Danmark spirede der også et lille håb og et

5

Frihedsrådet blev dannet i september 1943, der havde til opgave at få diverse modstandsgrupper til at samarbejde.

6

Riffelsyndikatet stod for at producere våben til den tyske hær.

7

Folkestrejkerne skete i forlængelse af at en modstandsgruppe ved navn Hvidsten-gruppen blev henrettet, samt udgangsforbudet

Side 6

6 ønske om at kæmpe for fædrelandet og friheden, hvorpå der ligeså stille i denne periode, blev organiseret modstandsgrupper, der lavede organiseret sabotage, og modstanden blev i denne periode synlig. Antallet af aktivister var dog stadig meget lavt, men var steget en smule i forhold til første periode. En grund til dette, kunne være fordi denne periode mest var kendetegnet ved BOPA, der som skrevet i teksten ovenfor var dannet af kommunister. Dette kan have skræmt folk lidt væk fra modstandsbevægelsen. En anden grund til at antallet stadig var så lavt kan være på grund af det danske symbol, den daværende Kong Christian d. 10., i en radiotale gjorde det klart at dem der ydede modstand, var imod fædrelandets idéer. Regeringen gjorde også klart at Danmark ikke kunne hamle op mod Tyskland, og var derfor nødsaget til at indgå i dets beføjelser. Tyskland sejrede stadig ude i Verden og var derfor ikke blevet svagere. Ved USA’s indtræden var modstanden kun blevet stærkere, set ud fra dette gjorde Danmark måske klogt i officielt at forholde sig neutralt.

Med massive nederlag til Tyskland rundt om i verden, navnlig ved Stalingrad, og De Allieredes indtræden på det europæiske fastland ved D-dag [8], Tysklands sammenbrud var nært. Dette førte til en massiv stigning til modstandsgrupperne i Danmark. Folk kæmpede nu en indædt kamp for friheden, og med udsigten til tysk nederlag var det vigtigt, at Danmark også ydede sit bidrag. Med dannelsen af frihedsrådet blev der skabt en sammenhæng mellem sabotagerne og aktiviteterne modstandsgrupperne imellem. I slutningen af besættelsestiden blev ufatteligt mange stikkere likvideret, virksomheder der hjalp de tyske tropper blev brændt ned, og der herskede ellers meget uro i gaderne. På dette tidspunkt i krigen var der pludselig heller ikke så langt mellem det ”officielle” Danmark og frihedskæmperne, da der stadig var flere, der deltog i aktiviteterne.

Modstanden sigtede derfor ikke længere mod en samfundsstyrtning mere, men bare at blive set, gøre ære for fædrelandet og vise at Tyskland ikke bare kan gå ustraffet ind i Danmark. Et ca. tal på antallet af medlemmer i modstandsbevægelsen var mod krigens slutning på 50.000 [9].

Egentlig kan man se, at modstandsbevægelsen i Danmark afspejlede resultatet af 2. Verdenskrig. I starten var der ikke stor tilslutning til modstanden, man frygtede Tyskland, ligesom alle andre gjorde det. Også regeringen der med sin samarbejdspolitik virkelig gjorde hvad de kunne for, at den danske befolkning skulle samarbejde med Tyskland, for også at bevare deres neutralitet. Derved kan man også se at i anden periode, hvor De Allierede får mere fodfæste i krigen, og man får øjnene op for, at Tyskland kan besejres, bliver modstandsstyrken stærkere og bliver delvist organiseret. Der

8

De Allieredes indtræden på det europæiske fastland ved Normandiet.

9

Kilde: Kampen om Danmark af Bo Lidegaard.

Side 7

7 var dog stadig ikke samarbejde blandt diverse grupper. I tredje periode ser man igen at antallet af aktivister var et udtryk til hvordan, det så ud ude i verden. De store nederlag Tyskland led, var krigens vendepunkt, og derfor ville rigtig mange støtte nu støtte op om foretagendet. Regeringen indså at man ikke længere, i så stort omfang, skulle frygte Tyskland, og at det var nu, man skulle konsolidere sig som allieret.

Det afgørende stemningsskift i den danske befolkning skete desuden i 1943, hvor befolkningen ikke længere følte den frihed de havde gjort de første par år af besættelsen. Dette kunne angiveligt ses, som skrevet ovenfor, ved augustoprøret, hvorefter samarbejdspolitikken gik i vasken. Dette blev betegnet som en af de største handlinger for den danske modstandsbevægelse, da det var hvad de kæmpede for de første par år. Modstandsbevægelsen fik også endnu mere støtte da strejkerne, der var kendetegnet ved henrettelsen af Hvidsten-gruppen, begyndte at herske over hele landet. –Desto mere tyskerne strammede grebet, desto flere modstandsfolk blev til.

Det var heller ikke alle, der var en del af modstandsbevægelserne, men alligevel hjalp til. Uden den almene danskers hjælp til aktivister i form af husly og føde, ville det hele ikke have fungeret.

Aktivisterne var konstant på flugt fra tyskerne, og de ville være døde, hvis de ikke var blevet hjulpet. Også redningsaktionen af de danske jøder til Sverige var ikke kun kendetegnet ved modstandsbevægelsen. Denne blev også kendetegnet ved, at den almene dansker trådte til og hjalp, ikke kun ved at have jøder boende kort før aktionen, men også for at sejle dem over til Sverige osv.

Derfor var det også svært at fastsætte et eksakt tal, for antallet der hjalp til i modstandsbevægelsen i alt.

Det gik igen i alle tre perioder, at modstandsgrupperne følte at det var utroligt vigtigt at vise omverdenen at man ikke var på samme side som tyskerne. Et fælles mål for modstanden var egentlig ikke at slå tyskerne, hvilken ville være umuligt, men man prøvede at vælte samfundsstyret.

De gik nærmest i krig mod samarbejdspolitikken i stedet. Et andet mål der gik igen igennem alle perioderne, dog især de to første, var at informere om det danske samfund om hvad der skete rundt omkring i Verden, og forklare hvad Tyskland havde gjort, f.eks. med hensyn til jøderne. Man skal huske på at tyskerne brugte ekstremt meget propaganda i Danmark, for ikke at vise dets sande jeg.

I forhold til andre lande, der var besat af Tyskland, kom sabotagen tidligt til Danmark [10], dette var egentligt på baggrund af samarbejdspolitikken, og derfor var besættelsespraksissen meget dæmpet,

10

Kilde: Kampen om Danmark, af Bo Lidegaard

Side 8

8 der gav mulighed for lettere sabotage. Dette gjorde at modstanden i Danmark varede længere tid.

Alligevel var den danske befolkning først for alvor på modstandsbevægelsens side, da Tyskland stort set havde tabt krigen.

Så man skal ikke gøre modstandsarbejdet, større end det var, det var trods alt en fjende der allerede var presset fra alle sider, før modstandsarbejdet fik folkets støtte.

De Allieredes syn på Danmark før og efter 2. Verdenskrig

I mellemkrigstiden må man sige at Danmark via deres neutralitet, gjorde hvad de kunne for ikke at træde nogle af de store lande over tæerne. I 1939 blev der indgået en angrebspagt med Tyskland for på den måde at håbe på at vi ikke blev indtaget, og at vi bare kunne forholde os neutralt. Den 3.

februar 1940 udtaler Churchill [11] sig til nogle skandinaviske presserepræsentanter om traktaten. Han

                  12
siger blandt andet citat :

”Jeg bebrejder ikke Danmark noget. Danmark er frygtelig nært Tyskland, at de ville være umuligt at bringe hjælp. Jeg ville i hvert fald ikke påtage mig at garantere Danmark. Danmark har jo en traktat med Tyskland, men jeg tvivler ikke på, at tyskerne vil oversvømme Danmark den dag, det passer dem.”

Som historien fortæller, fik Churchill ret. Dette ovenstående citat viser, at De Allierede ikke så ned på Danmark fordi de indgik denne pagt, men derimod at de egentlig godt kunne forstå det. Danmark blev dog alligevel set meget ned på, ud fra min vurdering, da de hjalp Nazi-Tyskland, i form af at eksportere rigtig mange mængder fødevarer til deres hær [13]. Denne eksport af fødevarer var en del af samarbejdspolitikken, og egentlig var De Allierede ikke helt glade for det officielle Danmarks hengivenhed overfor Tyskland i de første par år af besættelsen. Jeg vil mene at det på udlandet virkede som om Tyskland kunne gøre hvad de ville med Danmark. Det der så trak op på den positive side, var det illegale Danmarks aktiviteter allerede fra starten af besættelsen, hvormed modstandsbevægelsen viste at de hørte til De Allierede, og at de kunne regnes med, hvis det kom til stykket.

Desto længere man kom i krigen, desto mere begyndte De Allierede at værdsætte Danmark, og den indsats modstandsbevægelsen, og senere også befolkningen leverede. Dette viste de, ved at hjælpe

11

Daværende marine minister Winston Churchill (Storbritannien)

12

Kilde: Danmark under 2. verdenskrig bind 1 tekst 7

13

Kilde: http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/besaettelsestiden/danmark_i_verden/?L=0

Side 9

9

Danmark med at organisere en modstandsbevægelse i form af SOE, men især også ved D-Dag. Ved D-Dag fik Danmark bevist at de efterhånden havde en stor stjerne ved De Allierede, da 25 danske skibe, med danske søfolk, fik lov til at entrere Normandiet med Dannebrog [14]. Dette vil jeg vurdere til at vi på dette tidspunkt blev set mere og mere som en af De Allierede.

Endvidere vil jeg vurdere at vi, efter samarbejdspolitikkens kollaps, også høstede en masse respekt fra De Allierede. Befolkningen fik for alvor bevist at de ikke ville tilhøre Nazi-Tyskland, og at de ikke kunne gøre hvad de ville med Danmark, - Der var grænser for hvad folket ville acceptere på dette punkt i krigen. Med ophørelsen af samarbejdspolitikken var det heller ikke det officielle Danmark, der handlede med tyskerne mere. Derfor kan dette også have haft en påvirkning, af Dannebrog repræsenteret ved D-Dag. Som skrevet i min analyse, var det som sagt sent i krigen at den danske modstandsbevægelse for alvor viste sig, dette tror jeg egentlig ikke har haft den store indflydelse. Igen skal man huske at Danmark geografisk ligger lige op ad Tyskland, og at De Allierede, heller ikke havde mulighed for at komme Danmark til hjælp alligevel, og at Danmark var blandt de lande, der hurtigst fik etableret en modstandsbevægelse.

Et par dage efter Danmarks befrielse, kom den engelske Feltmarskal på et officielt besøg i København. Han blev tiljublet gennem gaderne, da det var ham der sikrede Danmarks befrielse, og lavede en af underskrifterne på Tysklands overgivelsesdokument [15].

Han mødte den danske presse og udtalte sig således om den danske modstandsbevægelse:

”Det har også været mig en stor glæde at møde den danske modstandsbevægelse. De danske frihedskæmpere har hjulpet os meget.Der er det nøjeste samarbejde mellem tropperne i felten og de underjordiske styrker, der gør deres ganske specielle arbejde. Tilsammen er de som et godt sportshold. Og vi har ikke kunnet undvære nogle af dem. Når de forstår at arbejde sammen, så skal det nok gå. Og her har man sandelig forstået det. Ja den danske modstandsbevægelse har været Second-To-None [16], og han gentog det: jeg siger, Second-To-None, og den har min dybeste

beundring^{17}.

Denne officielle udtalelse fra en allieret feltmarskal, var en kæmpe gestus, fra De Allierede. Dette viser at den danske modstandsbevægelse virkelig blev værdsat fra de allieredes side. At han snakker

14

Kilde: Kampen om Danmark af Bo Lidegaard

15

Kilde: I dette øjeblik. Af Lars Lindeberg

16

Ordsproget Second-To-None, betyder uforlignelig

17

Kilde: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/secondtonone.pdf

Side 10

10 om samarbejdet mellem De Allieredes tropper og de danske frihedskæmpere og sammenligner det med et hold, giver et klart billede af at Danmark, skal opgive neutraliteten og vise kulør som et af De Allierede lande. Enkelte af de danske modstandsfolk modtog også en udmærkelse for heltemod i krig, Medal of Freedom af dem amerikanske præsident, f.eks. Flammen og Citronen [18], der var danske modstandsfolk, for bevægelsen der hed Holger Danske. At De Allierede fik et godt øje til Danmark, kan man også se efter at Danmark var en af de lande der var en del af FN allerede ved FN-pagtens ikrafttrædelse den 24. oktober 1945 [19]. Danmark opnåede i 1949 også en indtrædelse i NATO, der er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhav [20] et. Derved var Danmark også i denne organisation med fra spæde begyndelse. Dette viser at Danmark efter 2. Verdenskrig opnåede en status som et land, man kunne regne med, og landet har lige siden opgivet neutraliteten og er nu en del af De Allierede. Mange gange takket være indsatsen fra Danmark under 2. Verdenskrig.

I starten af 1800-tallet tabte Danmark nogle væsentlige krige. Vi mistede Sønderjylland til Tyskland og København blev bombet ned af englænderne. Dette vil jeg vurdere resulterede i en trang til at lukke om sig selv, navnlig ved 1. Og anden 2. Verdenskrig mht. Danmarks neutralitet. Endvidere vil jeg også mene at det har resulteret i en uhæmmet brug af nationale symboler, som flag og vikingeting, der viser at vi engang har været store, og at vi på trods af nederlagene, havde en stor og stolt fortid.

Neutraliteten fik vi smidt fra os efter 2. Verdenskrig. Efter 1. Verdenskrig fik vi Sønderjylland igen.

Desuden fik Danmark noget nyt at være stolte af. – Modstandsbevægelsen.

18

Kilde: Efterskrift i filmen ”Flammen og Citronen”.

19

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/FN/DanmarkIFN/

20

http://da.wikipedia.org/wiki/NATO#Medlemslande

Side 11

11

Konklusion

9. april 1940 under 2. verdenskrig blev Danmark besat af Tyskland på trods af en ikke-angrebspagt.

Hvorpå der i begyndelsen ikke var så mange modstandsgrupper eller andet. Der var dog få, der efterlod den første periode med et godt indtryk overfor Danmark. Det var blandt andet officererne der dannede en militær efterretningstjeneste, der hjalp De Allierede med oplysninger.

Efterhånden som De Allierede fik lidt mere fodfæste i krigen, begyndte modstandsbevægelsen også at vokse. Især denne anden periode var kendetegnet ved starten på den organiserede modstand, grupperne imellem, især den kommunistiske gruppe BOPA, stod for det meste af modstanden.

Da det tyske rige var ved at smuldre, tog den danske modstandsbevægelse for alvor til. Det lykkedes at få etableret kontakt med SOE, så den danske modstandsbevægelse kunne blive organiseret for at hjælpe De Allierede mest muligt. Det var også i denne periode at aktionen med at redde de danske jøder til Sverige lykkedes.

Der var mange faktorer, der spillede ind på væksten af modstandsbevægelsen. Blandt andet var situationen ude i Verden central for væksten, da folk følte sig mere trygge, ved at indtræde i modstandsbevægelsen mens Tyskland blev svage. En grund til at nogle var lidt mere afventende med at indtræde i modstanden, var blandt andet kongens radiotale, hvori han fortalte at det ikke var i fædrelandets interesse at udøve modstand mod tyskerne. Danmark var dog stadigvæk i forhold til andre lande, tidligt ude med modstanden.

Udadtil var Danmark i starten af krigen neutrale. Dette blev dog sat på prøve efter besættelsen af Tyskland. Denne verdenskrig gjorde dog en ende på Danmarks neutralitet. De Allierede var ekstremt glade, for samarbejdet de havde med Danmark under besættelsen. Dette førte blandt andet til at Dannebrog blev vist på D-Dag.

Et par dage efter den danske befrielse kom den engelske Feltmarskal på officielt besøg. Han udtalte sig med store ord om den danske modstandsbevægelse, han mente f.eks. at de gjorde et uforligneligt arbejde og den havde hans dybeste beundring.

Danmark blev efter krigen indlemmet i FN og NATO, og har ikke siden været neutral, Danmark blev et land man kunne stole på.

Side 12

12

Kildeliste:

Primær kilde:

Bogen Kampen om Danmark, af Bo Lidegaard. Mest side 233-236, 331-339, 441-447 og 562-568, samt småting fra andre sider.

Sekundære kilder:

Internet:

http://da.wikipedia.org/wiki/NATO#Medlemslande

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/FN/DanmarkIFN/

http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/secondtonone.pdf

http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/besaettelsestiden/danmark_i_verden/?L=0

Bøger:

I dette øjeblik. Af Lars Lindeberg

Danmark under 2. verdenskrig bind 1 tekst 7

Kampen om Danmark af Bo Lidegaard.

Film:

Efterskrift i filmen ”Flammen og Citronen”.