Dansk landbrugs udvikling | SOP

Side 1

Indholdsfortegnelse

1.Indledning .................................................................................................................................................. 2

1.1 Uddybende problemformulering .............................................................................................................. 2

1.2 Problemafgrænsning ..................................................................................................................................... 2

1.3 Metodeovervejelse ......................................................................................................................................... 3

2.Finansieringen af dansk landbrug .................................................................................................... 4

3. Den historiske udvikling i dansk landbrug ................................................................................... 6

3.1 Periode: 7

3.1.1 Porters Five Forces, 9

3.1.2 Delkonklusion ......................................................................................................................................................... 11

3.2 Periode: 11

3.2.1 Porters Five Forces, 13

3.2.2 Delkonklusion ......................................................................................................................................................... 15

3.3 Periode: 15

3.3.1 Porters Five Forces, 16

3.3.2 Delkonklusion ......................................................................................................................................................... 18

4. Ejerstrukturen i dansk landbrug ................................................................................................... 19

5. Samlet konklusion .............................................................................................................................. 23 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 24 Bilag .............................................................................................................................................................. 26 Bilag 1. ...................................................................................................................................................................... 26 Bilag 2. ...................................................................................................................................................................... 26 Bilag 3 ....................................................................................................................................................................... 27 Bilag 4. ...................................................................................................................................................................... 27 Bilag 5. ...................................................................................................................................................................... 28 Bilag 6. ...................................................................................................................................................................... 29 Bilag 7. ...................................................................................................................................................................... 30 Bilag 8. ...................................................................................................................................................................... 31 Bilag 9. ...................................................................................................................................................................... 32

Side 2

HHX 3.A

2

1.Indledning

På trods af det stødt faldende antal af bedrifter i det danske landbrug siden midt i 1900-tallet, er det stadig et vigtigt erhverv for Danmark. Desværre er det også et erhverv, der er hårdt ramt af gæld og konkurser.

Banker og realkreditinstitutter er afhængige af at få deres lånte penge hjem igen. Det danske

landbrug og gartneri beskæftigede 65.000 personer af befolkningen i 2013^{1}. Danmarks
samlede fødevareklynge beskæftigede samme årstal i alt 169.000 mennesker^{2}. Der er altså en

bred interesse for at få landbruget på rette fode igen.

1.1 Uddybende problemformulering

Denne opgave beskæftiger sig først med en karakteristik af finansieringen af et typisk dansk landbrug. Herunder følger en kort belysning over, hvordan situationen med lån og renter ser ud, samt hvordan forholdet mellem egenkapital og gæld forholder sig.

Efterfølgende kommer der en analyse af den historiske udvikling i dansk landbrug. Analysen er opdelt i perioder, hvor der løbende er særligt fokus på ændringen af størrelsen og antallet af bedrifter samt årsagen til denne udvikling.

Som opsamling følger en diskussion af den nuværende ejerstruktur i det danske landbrug, selveje. Denne del omhandler specielt én artikel fra Politiken, som vil blive introduceret nærmere under selve afsnittet. Ud fra ovenstående analyser vil fremtiden for selvejet i det danske landbrug blive vurderet.

Opgaven afsluttes med en samlet konklusion.

1.2 Problemafgrænsning

Opgaven tager udgangspunkt i landbrugets historie fra sidst i 1800-tallet og frem til i dag.

Grundet den brede periode, er der i analysen af den historiske udvikling i dansk landbrug emner, som opgaven enten ikke berører, eller berører meget lidt. Perioden omfatter bl.a. to verdenskrige, der ikke er gået i dybden med. Desuden er der ift. foreninger og organisationer kun beskrevet i korte træk, hvordan udviklingen er forløbet. Hvad angår substituerende produkter, tager opgaven kun udgangspunkt i svinekød frem for alle landbrugets produkter, da dette ville blive for omstændigt.

1

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/fakta_om_erhvervet_2014.aspx , pdf-

filen s. 60

2

Ibid

Side 3

HHX 3.A

3

1.3 Metodeovervejelse

I hele opgaven er der løbende indsat illustrationer i form af grafer, tabeller og diagrammer, som belyser forskellige udviklinger. Disse illustrationer er blevet bearbejdet og analyseret ind i teksten.

I analyse-delen er modellen Porters Five Forces brugt flere gange for at anskueliggøre udviklingen i landbrugsbranchen fra 1870’erne og frem til i dag. Porters Five Forces bruges almindeligvis med udgangspunkt i en virksomhed, men for denne opgaves vedkommende benyttes den for landbrugssektoren som helhed.

Side 4

HHX 3.A

4

2.Finansieringen af dansk landbrug

I det danske landbrug har det indtil videre været selveje, altså personligt ejede virksomheder, der har været den typiske ejerform [3].

På vækstfondens hjemmeside, en finansieringsfond for staten, udtaler Louise C. Mogensen,

vicedirektør i Finansrådet, at et gennemsnitlig landbrug koster omkring 40 mio. kroner^{4}.
Relativt mange landbrug går i generation^{5}, og grundet de høje beløb det koster at købe eller

overtage et landbrug, er det for rigtig mange landmænd svært at skaffe en tilstrækkelig egenkapital. Derfor er et typisk dansk landbrug finansieret af lån.

Det kan være en fordel at arbejde med gæld for en given virksomhed, hvis den tjener penge på det. For at dette skal lade sig gøre, skal afkastningsgraden (AG) være større end gældsrenten

(GR).

Tallene til højre herfor er nøgletal for et gennemsnitlig dansk landbrug.

Det er altså muligt at se, at et gennemsnitlig dansk landbrug i 2012 tabte penge på at arbejde med gæld, da AG var mindre end forrentningsprocenten. I 2013 hverken tabte eller tjente landbruget penge på at arbejde med gæld, da AG var på samme niveau som forrentningsprocenten. Ud fra ovenstående tal er det også muligt at se, at finansieringsstrukturen i et gennemsnitlig dansk landbrug i 2013 bestod 64,2% af gæld og

35,8% af egenkapital.

Den efterfølgende del af opgaven vil redegøre for, hvorfor det danske landbrug har så meget gæld på trods af, at de ikke tjener penge på det.

3

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_ge
nerelt/Danmark_-_landbrug , bedriftstruktur, afs. 2, linje 1.

4

http://www.vf.dk/nyheder-og-analyser/nyheder/2014/300-landbrug.aspx

5

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Landbrugs-
_og_gartneri%C3%B8konomi/landbrugs%C3%B8konomi/landbrugs%C3%B8konomi_(Landbrugets_finansierin

g)

Jeg forudsætter at forrentningsprocent, pct. er det samme som gældsrenten. Tallene er fundet på

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-
skovbrug/jordbrugets-regnskaber.aspx

Side 5

HHX 3.A

5

Danmarks Nationalbank har i deres kvartalsoversigt for 2. kvartal 2014 belyst det gennemsnitlige forhold mellem gæld og egenkapital i landbrugssektoren, samt illustreret i grove træk hvilke låntyper der gør sig gældende i landbruget.

Ud fra ovenstående illustrationer er det altså muligt at se, at variabel-forrentede realkreditlån er de lån, der er overvejende flest af i det danske landbrug. I august 2014 udgjorde de variable forrentede lån ca. 90% af landmændenes

gæld.^{6} Ligeledes er det muligt at se, at i 2011 udgjorde gælden i finansieringsstrukturen af et

gennemsnitlig landbrug den suverænt største del, ligesom den fortsat gjorde i 2012 og 2013.

Låntagningen i landbruget tog for alvor fat i 00’erne inden finanskrisens udbrud. Danmark oplevede et økonomisk opsving i alle brancher, hvilket medførte en relativ stor vækst fra i forhold til de forgangne år

7

. I denne periode blev de danske landmænd rådgivet

til at udvide deres landbrug, tage lån og acceptere såkaldte swap-aftaler^{8}. Hvad der indgår i

sådan en aftale er meget svært at gennemskue, og derfor er swap-aftaler, eller rente-swap

som det også hedder, risikomærket med farven rød^{9}. Grundet denne uigennemsigtighed

valgte en stor del af landmændene at følge deres rådgiveres råd, og som grafen på den foregående side viser, var dette starten på den situation, som landbruget er i nu – en tårnhøj gæld.

Efter optagelsen af de mange variabel-forrentede realkreditlån i landbruget har renten på

lånene været meget favorable for landmændene, da den har været jævnt dalende^{10}. Fra 2012

har renten ligget på under 1%, og fra 2013 og frem til i dag har den hele tiden været under

0,5%. Det betyder at de danskere, der har optaget variabel-forrentede lån, heriblandt landmændene, næsten har haft disse lån gratis i perioden. Renten har været historisk lav, både på F1-lån men også på de fastforrentede lån.

6

http://www.finansraadet.dk/Nyheder/Pages/artikler-fra-finansraadets-nyhedsbrev/2014/Landbruget-skal-

have-fokus-p%C3%A5-risici.aspx

7

Se bilag 1

8

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1946737/dansk-landbrug-skal-traekkes-op-af-moeget/

9

http://www.sydbank.dk/inc/pdf/erhverv/gaeldspleje/renteswaps.pdf , side 2.

10

Se bilag 2

Illustrationen er fra Nationalbankens kvartalsoversigt for 2. Kvartal 2014.

Side 6

HHX 3.A

6

Morten Skak, lektor på syddansk Universitet, udtaler sig i en artikel fra d. 08/12-14 på
finans.dk^{11}:

”Vi befinder os i en helt exceptionel situation, hvor renterne må have ramt bundet.

De kan jo ikke falde yderligere. Flere bør udnytte det til at lægge renten fast, så man kender sin ydelse fremover”

Renten på fastforrentet 30-års realkreditlån med afdrag er nemlig på samme niveau som den

gennemsnitlige F1-rente har været– 2,5%^{12}.

Det vil altså sandsynligvis på sigt være en fordel at skifte sit variabel-forrentede lån ud med et fastforrentet lån for landmændene nu, da en af de største ulemper ved, at landbruget primært er finansieret af variabel-forrentede realkreditlån er, at de derfor er utrolig følsomme overfor rentestigninger.

Mange af de danske landmænd har bare ikke råd til at omlægge deres lån til et fastforrentet lån, på trods af den lave rente. Dette kan skyldes mange ting, men især rentebyrden er et problem, udtaler Martin Thorsen, landbrugsrådgiver i Østjydsk Bank; ved omlægning til fast rente, stiger rentebyrden typisk 5 gange, fra ca. 0,5% til 2,5% p.a. Med de store lån, der i landbruget er tale om, skal der altså tjenes mange penge, før dette vil være en mulighed for

den enkelte landmand.^{13}.

3. Den historiske udvikling i dansk landbrug

Det var allerede i bondestenalderen, 4.000 år f.v.t. at landbruget kom til Danmark^{14}. Det

betyder naturligvis, at der ligger en lang historie bag det landbrug, som vi kender den dag i dag.

Som nævnt i indledningen beskæftiger denne opgave sig kun med erhvervets historie fra sidst i 1800-tallet og frem til i dag, og der vil løbende komme analyser med udgangspunkt i den forinden omtalte periode.

11

http://finans.dk/protected/finans/finans/ECE7270694/Realkreditten-h%C3%A6ver-priserne-igen-til-

nyt%C3%A5r/

12

https://www.nykredit.dk/privat/info/realkredit/raadgivning/lav-fastforrentet.xml

13

Martin Thorsen, landbrugsrådgiver i Østjydsk Bank

14

http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/bondestenalderen/

Side 7

HHX 3.A

7

Bøgerne Det danske landbrugs historie III, og Det danske landbrugs historie IV, af Claus Bjørn (red.) fra 1988 er kilder, der til denne opgave er blevet benyttet meget. Claus Bjørn, , var en dansk historiker, som bl.a. har undervist ved

Københavns Universitet og skrevet en række historiske bøger.

I 1907 bestod det danske landbrugsareal af 2,919 mio. ha. – dvs. 75% af hele

Danmarks areal^{15}. I 1930’erne var

landbrugsarealet på sit højeste med hele

3,270 mio. ha. – 76% af landets areal^{16}.

Ser man tilbage på 2012 var Danmarks landbrugsareal faldet til ’kun’ at udgøre

2,65 mio. ha. – 62% af landets areal^{17}.

Samtidig med denne udvikling er landbrugene blevet færre men større.

I starten af 1900-tallet var der i alt ca.

200.000 bedrifter i Danmark [18]. Gennemsnitsarealet pr. landbrug var dengang ca. 16 ha^{19}. I

2012 var der blot 39.930 bedrifter tilbage, men nu med et gennemsnitsareal på ca. 66 ha [20].

Antallet af bedrifter er altså faldet med ca. 81% og gennemsnitsarealet er blevet mere end 4 gange så stort på 106 år.

3.1 Periode:

I denne periode blev der oprettet mange foreninger i landbruget. I de lokale samfund var der husmandsforeninger, som typisk blev stiftet af landmænd med de samme interesser i et bestemt område. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev stiftet allerede i 1769.

Ved oprettelsen var det meningen, at landhusholdningsselskabet skulle opmuntre og støtte bl.a. danse landmænd, men fra 1870’erne og frem til 1900 blev selskabet associeret med

15

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn,, s. 250, tabel 1.

16

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmar
k_-_landbrug?highlight=Danmark%20-%20landbrug g, afs. ’Landbrugsareal’, linje 4.

17

Ibid, linje 1.

18

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmar
k_-_landbrug?highlight=Danmark%20-%20landbrug afs. ’Bedriftstruktur’, linje 1

19

Ibid.

20

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrug_generelt/Danmar
k_-_landbrug?highlight=Danmark%20-%20landbrug ,Danmark – Landbrug, afs. ’Bedriftstruktur’, linje 5

Gennemsnitsarealet pr. landbrug er her angivet i m2 for at få et pænere og mere overskueligt diagram.

Side 8

HHX 3.A

8 landmandsforsamlinger, hvor dyrskue, foredrag og udstilling af maskiner, redskaber m.v. var

det centrale^{21}. Den sidste landmandsforsamling blev afholdt i Odense i år 1900 – mere end
90.000 mennesker aflagde denne forsamling et besøg^{22}.

I 1890 blev de første tolvmandsforeninger stiftet. Foreningerne havde hver 12 medlemmer, deraf navnet [23]. Foreningerne var primært for landmænd af større bedrifter.

Også antallet af landboforeninger var stigende. I 1896 var der i alt 99 af denne type foreninger

på landsplan med et medlemstal på 53.130^{24}. Også i landboforeningerne blev der afholdt

dyrskue og faglige foredrag.

Nye redskaber, maskiner og energiformer er også væsentlige hovedårsager til, at landbruget senere kunne udvikle sig til de store bedrifter, som de er i dag. Det var allerede i den sidste halvdel af 1800-tallet, at de første revolutionerende redskaber så dagens lys. Både den selvaflæggende mejemaskine til kornet og slåmaskinen til høhøsten blev udviklet som

                           25
driftsikre redskaber i 1870’erne . Lige efter år 1900 var selvbinderen også blevet driftsikker.

I 1907 fandt den første maskintælling sted^{26}. I Jylland kunne man se at slåmaskinen var særlig

populær uanset arealstørrelsen på landbruget. Generelt var alle maskinerne mest udbredt på øerne, da man stadig benyttede sig meget af håndkraft i Jylland.

I takt med at maskinerne og redskaberne vandt indpas i de danske landbrug, steg antallet af

heste på gårdene også^{27}. Grunden til dette var, at de nye opfindelser var tungere end man var

vant til, og derfor skulle der flere hestekræfter til at drive dem.

Den første energiform man begyndte at bruge herhjemme i landbruget var dampmaskiner.

Dette begyndte allerede i 1860’erne. Der var dog ulemper ved denne form for energi, da den krævede en fast mand til indfyring samt en times opfyring inden brug. Efterfølgende kom forbrændingsmotoren langsomt til landet. Den blev dog ikke særlig udbredt herhjemme før

den blev brugt i både traktorer og mejetærskere^{28}. Også vindmøllerne begyndte at dukke op i

det

21

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 353

22

Ibid, s. 354

23

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Ministerier,_styrelser,_udvalg_og_r%C3%
A5d/tolvmandsforening

24

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 354

25

Ibid, s. 266.

26

Se bilag 3

27

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 262, tabel 8.

28

Ibid, s. 273-274

Side 9

HHX 3.A

9 jyske landskab først i 1900-tallet.

3.1.1 Porters Five Forces,

Nedenfor er den første brancheanalyse i opgaven udarbejdet^{29}. Den dækker en periode på 44

år, fra

Konkurrenter i branchen:

Denne periode var for det danske landbrug præget af mange små og mellemstore landbrug – i alt ca. 206.000 bedrifter.

Nye indtrængere:

Det var relativt nemt at etablere sit eget landbrug. Bedrifterne var små hvilket muliggjorde at man selv kunne spare nok kapital op til at købe et lille landbrug.

Det Radikale Venstre blev oprettet i 1905. Partiet var med til at lovgive om, at staten, godser og præstegårde skulle udstykke jord til husmænd – på denne måde blev det endnu lettere at

få sit eget landbrug^{30}.

Leverandører:

Korn- og foderstof kompagniet (K.FK.) blev etableret i 1896^{31}. K.F.K eksisterede kun i de store

byer og var derfor mest henvendt til de større landbrug. Kompagniet importerede kunstgødning og proteinholdigt foder til dyrene på gårdene, så landmændene fik bedst muligt udbytte fra både kreaturer og marker. Private handelsfirmaer og lokale indkøbsforeninger varetog

importen for de mindre landbrug^{32}

Kunder:

I 1882 blev det første andelsmejeri grundlagt i Danmark^{33}. I 1887 blev ligeledes det første
andelsslagteri grundlagt^{34}. Efter en periode med faldende priser på korn, begyndte

29

Se bilag 4

30

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/landby/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=138287 , ’Flugten til

Amerika’ afs. 4

31

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korn-og-foderstof-kompagniet-kfk-1896-

2002/

32

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korn-og-foderstof-kompagniet-kfk-1896-

2002/

33

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsmejerier-til-arla-foods-1882-
2012/ , ’De mange andelsmejerier ’ afs. 1

Side 10

HHX 3.A

10

landbruget at have mere fokus på animalske produkter frem for vegetabilske produkter^{35} -

hermed ikke sagt, at de danske bedrifter ikke fortsat havde korn som en del af deres produktion, men det begyndte i højere grad end hvad man før havde set at blive brugt til foder. Dette resulterede i flere og flere andelsselskaber op igennem tiden. Det gjorde hverdagen lettere for landmændene at have denne form for mellemled, da de herved ikke skulle koncentrere sig om evt. forarbejdelse af deres produkter, men blot levere deres udbytte til andelsselskaberne.

Andelsmejeriernes primære produkt var smør. 2/3 af smørret gik til eksport, hvoraf den
største aftager var England^{36}. I år 1900 blev andelsmejeri nr. 1000 etableret^{37}.

Hvad angik andelsslagterierne blev der etableret knap så mange. I 1914 var der 44 på trods af

hård konkurrence fra de private slagterier^{38}. Samme årstal stod andelsslagterierne for 85% af

alle svineslagtninger i Danmark. Også her var England den største aftager af de eksporterede

produkter – mere end 90% af den samlede eksport gik nemlig dertil^{39}.

Substituerende produkter:

Som substituerende produkt til svinekød kan nævnes oksekød. I 1900 blev der produceret

omtrent dobbelt så meget svinekød som oksekød, hvoraf ca. halvdelen blev eksporteret væk^{40}.
Ved oksekød var det kun ca. 1/3 af produktionen der gik til eksport. Produktionen af oksekød

var altså ikke nogen trussel for svineproducenterne og andelsslagterierne.

Ift. eksporten af smør til England, var der én stor konkurrent; margarine. Den første fabrik hertil blev grundlagt i 1883, og der blev få år efter vedtaget en lov, der umuliggjorde

forvekslingen af margarine og smør^{41}.

34

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsslagterier-til-danish-crown-1887-
2012/ , ’De mange andelsslagterier ’ afs. 1

35

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 50

36

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsmejerier-til-arla-foods-1882-

2012/, ’De mange andelsmejerier ’ afs. 2

37

Ibid, ’De mange andelsmejerier ’ afs. 1

38

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsslagterier-til-danish-crown-1887-
2012/ , ’De mange andelsslagterier ’ afs. 1

39

Ibid

40

Se bilag 5

41

http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/11/29/margarine-og-smor og
http://da.wikipedia.org/wiki/Margarine . Grunden til at her henvises til to kilder er, at wikipedia ikke

nødvendigvis er troværdig. Derfor er der indsat en ekstra kilde for at opveje troværdigheden.

Side 11

HHX 3.A

11

3.1.2 Delkonklusion

Danmark er præget af omkring 200.000 bedrifter i denne periode. De første skridt mod mekaniseringen bliver taget, og partiet Det Radikale Venstre (nu Radikale Venstre) bliver stiftet. Partiet ønsker flere små, selvforsynende landmænd. Landmændene begynder at gå sammen om at forarbejde og forædle produkter; derved dannes de første andelsselskaber.

Større importører af foderstoffer ser også dagens lys i denne periode. England er det land, som Danmark eksporterer flest fødevarer til.

3.2 Periode:

I 1919 var der i alt 205.929 landbrug, hvoraf størstedelen størrelsesmæssigt lå i intervallet

10-29,9 ha^{42}. I 1959 var der i alt 196.506 landbrug. Det var endnu i intervallet 10-29,9 ha. at

de fleste landbrug befandt sig. Den største ændring var at se i antallet af landbrug med areal imellem 0,5-4,99 ha. – dette interval faldt fra ca. 67.000 bedrifter til ca. 37.000 bedrifter på 45

år^{43}.

Tendensen til færre men større landbrug starter altså så småt her.

Hvad angik de danske foreninger, blev ledelsen i Landboforeningen omlagt. En formand og en næstformand skulle fortsat lede organisationen; disse to poster gik på skift imellem de fire største landsdelsorganisationer. Sådan var det også før i tiden, men nu blev der også oprettet et forretningsudvalg bestående af 20 mænd og en bestyrelse bestående af 30 mænd. Disse

                                        44
skulle vælges af landsdelsorganisationerne selv .

I 1919 blev Landbrugsraadet grundlagt^{45}. Det blev samlingspunktet for Landboforeningerne,

Andelsudvalget og Landhusholdningsselskabet.

Landhusholdningsselskabets position som storlandbrugets interesseorganisation blev i løbet

                                                                          46
af 1920’erne afløst af den nye, centrale interesseorganisation; Tolvmandsforeningerne .

Denne blev dannet for at få en samlet varetagelse af de små tolvmandsforeningerne interesser.

42

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 127

43

Ibid.

44

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 51

45

Ibid, s. 53

46

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Ministerier,_styrelser,_udvalg_og_r%C3%
A5d/tolvmandsforening

Side 12

HHX 3.A

12

I starten af 1930’erne forlod Landhusholdningsselskabet Landbrugsrådet. Selskabet skulle

fremover fungere som landbrugsfaglig oplysningsselskab^{47}. Landbrugsrådet blev

reorganiseret efterfølgende, og der blev dannet landbrugsministerielle udvalg med landmænd som formænd for disse.

Første Verdenskrig brød ud i 1914 og sluttede i 1918. I denne periode kæmpede de danske landmænd med beskedne udbytter fra deres kornproduktion. Samtidig medførte krigen mere

eller mindre importstop af korn^{48}. Dette medførte, at hvor man primært havde brugt den

danske planteproduktion som føde til husdyrene, begyndte man i stedet først og fremmest at bruge det som føde til befolkningen. Først i april 1921, da det igen blev muligt at eksportere til

det engelske marked, blev rollerne atter byttet om^{49}.

I 1920 oplevede Danmark et internationalt fald i kornpriserne, hvilket medførte at K.F.K og Jydsk Andels-Foderstofforening (J.A.F) oplevede underskud på helt op til 6,2 mio. kroner,

hvilket ikke var set før^{50}.

Før krigen var England den største aftager af den eksporterede smør fra Danmark med ca.

85.000 tons ud af i alt 95.000 tons smør i 1914. Det var først 9 år efter, i 1923, at England

aftog samme mængde smør igen [51]. Helt frem til 1939 var England hovedaftageren af smør^{52}.

Hvad angik eksporten af flæsk, gik også størstedelen her suverænt til England i 1914, og

ligesom med smør skulle der gå 9 år før eksporten til England havde opnået samme niveau^{53}.
Denne tendens varede også ved til 1939^{54}.

I 1920’erne oplevede landbruget en produktionstilvækst med fortsat fokus på den animalske

produktion^{55}. De første traktorer begyndte man i 1930’erne at kunne finde på de større
landbrug^{56}. Dette var første skridt mod et mere mekaniseret landbrug, end hvad der havde

været

47

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 144

48

Ibid, s. 41

49

Ibid, s. 43.

50

Ibid, s. 47.

51

Ibid s. 60

52

Ibid, s. 153.

53

Ibid, s. 62.

54

Ibid, s. 156

55

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 52 linje. 37

56

Ibid, s. 52 linje 11

Side 13

HHX 3.A

13 normen førhen.

Det var også i 1930’erne at der var flest mejerier at finde i Danmark – omkring 1800, hvoraf

80% var andelsmejerier. I 1950’erne var antallet af mejerier dog faldet til 1400^{57}.

Frem til begyndelsen af 1960’erne var der i alt 77 slagterier herhjemme, hvoraf 62 af dem var

                                                                              58
andelsslagterier. Ni ud af ti af alle landbrug i Danmark var andelshavere af et andelsslagteri .

3.2.1 Porters Five Forces,

Nedenfor er den anden brancheanalyse i opgaven udarbejdet. Den dækker en periode på 45 år, fra

Konkurrenter i branchen:

I denne periode var der stadig rigtig mange landbrug, men det var som nævnt tidligere i

denne periode, at antallet så småt begyndte at falde^{59}. Den nye udstykningspolitik skulle

medføre, at de nye smålandbrug kunne være selvforsynende familielandbrug. Indtil mekaniseringen af landbruget efter 2. Verdenskrig var konkurrencen mellem landbrugene derfor ikke af afgørende betydning.

Nye indtrængere:

Den verdensomspændende økonomiske krise, der ramte Danmark i 1931 betød, at flere

landbrug, trods statsstøtte, oplevede økonomisk nedgang, som førte til konkurs^{60}. Det var

derfor ikke særlig attraktivt at etablere nyt landbrug, og en større del af befolkningen begyndte at få arbejde i andre brancher; denne ændring tog for alvor fart efter 2.

Verdenskrig^{61}.

57

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsmejerier-til-arla-foods-1882-

2012/, ’De mange andelsmejerier ’ afs. 1

58

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsslagterier-til-danish-crown-1887-
2012/ , ’De mange andelsslagterier ’, afs. 1

59

Se bilag 7

60

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 53, linje 21-25.

61

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 119

Side 14

HHX 3.A

14

Leverandører:

K.F.K og J.A.F var fortsat de største inden for import af foderstoffer. Både under 1. Verdenskrig og under 2. Verdenskrig blev der dog stoppet for importen, og derfor stod staten for

                                    62
forsyningen til landbruget i disse perioder .

Mht. maskiner i landbruget blev der i 1919 solgt 733 traktorer herhjemme, hvoraf 600 var

Fordson-traktorer fra Ford Motor Company^{63}. Det var dog først i 1947, da traktoren Ferguson

TE-20 kom til landet, at mekaniseringen rigtigt gik i gang. Fra blev der solgt

100.000 traktorer af Ferguson TE-20’modellen i Danmark, men også dansk producerede traktorer vandt indpas i de danske landbrug. Især traktoren DZ-30 fra producenten Buhk i Kalundborg blev en succes – i 1959 var denne traktor-model den mest solgte på

hjemmemarkedet^{64}.

Kunder:

Det var endnu i de mange andelsselskaber, at landmændenes produkter blev forarbejdet og forædlet.

Som nævnt tidligere var England hovedaftageren af både smør og flæsk indtil 1939. Herefter blev eksporten til England stoppet, og det var nu Tyskland der var den største aftager af begge dele.

Eksporten af levende kreaturer steg markant i 1940, hvor størstedelen gik til Tyskland, men

også lande som Italien, Belgien og Schweiz begyndte Danmark at eksportere til^{65}.

Substituerende produkter:

Både produktionen og eksporten af svinekød lå et godt stykke over andelen af okse-og

kalvekød, på nær år 1919^{66}. Til gengæld steg danskernes forbrug af okse- og kalvekød i

starten af 1930’erne, hvilket medførte, at det næsten kom på samme niveau som forbruget af svinekød herhjemme. Grunden til dette var, at produktionen af svinekød faldt i starten af

1930’erne, da England, den største aftager af svin, beskyttede deres egne landmænd ved at

indføre kvoter på landets svineimport – dette ramte de danske landbrug^{67}.

62

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korn-og-foderstof-kompagniet-kfk-1896-
2002/ , ’KFK i krisetider ’, afs.2

63

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskiner,_-
bygninger_og_redskaber/traktor , ’Historie’ afs. 3

64

Ibid, ’Historie’ afs. 4

65

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 159.

66

Se bilag 5 og 6.

67

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 156-157

Side 15

HHX 3.A

15

3.2.2 Delkonklusion

I de sidste år begynder antallet af bedrifter at falde. Mekaniseringen får nu for alvor en afgørende betydning i det danske landbrug, da de første traktorer dukker op i denne periode.

Andelsselskaberne bliver flere, men eksporten til England bliver reduceret i 1914, da 1.

Verdenskrig rammer Danmark. I mellemkrigstiden bliver eksporten nogenlunde stabiliseret igen, men da 2. Verdenskrig udbryder, begynder en vedvarende ændring at kunne ses;

Tyskland bliver et af de lande, hvortil Danmark eksporterer flest landbrugsprodukter– særligt levende kreaturer bliver afsat her.

3.3 Periode:

I 1960 var der i Danmark 196.076 landbrug^{68}, hvoraf 3.815 af disse havde en arealstørrelse på

over 60 ha. I 2013 var der 38.929 tilbage, hvoraf 13.301 af bedrifterne havde en arealstørrelse

på over 50 ha^{69}. Den gennemsnitlige bedriftstørrelse var samme år 68 ha.

Nu er der for alvor tale om, at bedrifterne bliver færre men større.

Som følge af afsætningsvaskeligheder og stigende omkostninger op igennem 1950’erne, gik en større del af ledere sammen fra Øernes landbo- og husmandsforeninger om at lave et afsætningsråd. Afsætningsrådet blev dog senere opslugt af Landbrugsrådet. Her fik det sin

egen sektion under navnet ”Landbrugets Afsætningsudvalg”^{70}.

I løbet af 1970’erne blev der oprettet fælles landsudvalg, bl.a. for maskiner og bygninger samt

kvæg^{71}. På denne måde skulle den samme beslutning ikke træffes i alle foreningerne.

Angående traktorer tog det ikke mange årtier for det andre danske landbrug at hoppe med på vognen. På blot 22 år, fra 1946 til 1968 faldt hestebestanden fra 633.000 heste til blot

40.000^{72}. Denne udvikling samt mere kunstgødning og bekæmpelsesmidler af insekter og

ukrudt medførte, at det danske landbrug kunne opretholde sin produktionsfremgang.

I 1972 blev Danmark medlem af EF (nuværende EU)^{73}. Dette var en stor fordel for det danske

landbrug, da man i EF havde oprettet en fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy

68

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 127

69

Se bilag 7

70

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 235

71

Ibid, s. 236

72

Ibid, s. 54

73

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/54/

Side 16

HHX 3.A

16

(CAP). Tidligere havde Danmark været en del a EFTA, som forsøgte at lave en form for fælles

landbrugspolitik, men denne var ikke optimal for Danmark^{74}. Den primære årsag til at

Danmark ikke ansøgte om medlemskab i EF ved dets oprindelse var, at man ønskede at følge

England, som igen aftog en stor del af både flæseeksporten samt smøreksporten^{75}. Da England

ansøgte om medlemskab, fulgte Danmark altså med.

Specialiseringen i det danske landbrug tog for alvor fat i denne periode – i 1968 havde over

70% af de danske bedrifter både kvæg og svin, i 2010 havde blot 3% af bedrifterne både kvæg og svin. Specialiseringen ved med til at effektiviserer det danske landbrug.

3.3.1 Porters Five Forces,

Nedenfor er den sidste brancheanalyse i opgaven udarbejdet. Den dækker en periode på 55 år, fra

Konkurrenter i branchen:

Antallet af landbrug falder i denne periode med 80% og ender i 2013 på 38.929 bedrifter.

Konkurrencen er hård, da det er nødvendigt løbende at kunne udvide, forøge sin besætning og vedligeholde sine maskiner for at opretholde produktionsvæksten. Desuden skal der hele tiden tages højde for vigtige politiske tiltag fra den fælles landbrugspolitik.

74

Ibid

75

Det danske landbrugs historie , Claus Bjørn, s. 240 og 242

Ovenstående graf viser udviklingen af specialiseringsgraden i de danske landbrug fra

Illustrationen er fundet på http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16252/09lan.pdf , s. 243

Side 17

HHX 3.A

17

Nye indtrængere:

Prisen på landbrug er i denne periode stigende, og grundet specialiseringen og mekanisering skal man nu have et relativt stort landbrug for at kunne leve af det, ift. hvad der var nødvendigt i perioden

Antallet af ansatte i landbruget er også faldet merkant i denne periode^{76}. Det er altså blevet et

svære erhverv at komme ind i, da der ikke længere er brug for 10 mand i marken med en le – det er der maskiner til.

Leverandører:

I 1669 blev Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a (DLG) dannet ved at J.A.F, Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer og Dansk Andels-Gødningsforretning blev slået sammen. DLG er stadig en af de store operatører på markedet, men også Danish Agro er en

              77
vigtig medspiller .

K.F.K, som er blevet nævnt flere gange i opgaven, blev i 1986 flyttet til Oslo efter Norsk Hydro havde overtaget aktiemajoriteten. I 2002 blev K.F.K opløst – 55% gik til DLG og de resterende

45% blev solgt til Den Lokale Andel; nuværende Danish Agro^{78}.
Mht. maskiner i landbruget var danske Buhk en succesfuld aktør på markedet indtil 1968^{79}.

Efterfølgende har Dronningborg Maskinfabrik haft en stor indflydelse på det danske landbrug,

mest med mejetærskere men også med traktorer^{80}. Virksomheden lukkede i 2010 ned for

deres produktion.

I 2013 blev der på det danske marked solgt 550 New Holland-traktorer; en markedsandel på

22%. John Deer fik en markedsandel på 20,1% og Case IH fulgte efter med en andel på

14,9%^{81}.

Kunder:

De mange andelsmejerier faldt i antal fra 1960’erne og blev erstattet af større mejerier, hvor Mejeriselskabet Danmark (DM ) var størst. Efter mange fusioner og opkøb blev det til det

76

Se bilag 8

77

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landsforeningen-af-andels-

grovvareforeninger-den-lokale-andel-danish-agro-dla-group-/

78

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korn-og-foderstof-kompagniet-kfk-1896-
2002/ , ’KFK’s udvikling ’

79

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsmaskiner,_-
bygninger_og_redskaber/traktor , ’Historie’, afs. 4

80

http://www.dronningborg.de/historie.htm

81

http://www.maskinbladet.dk/artikel/new-holland-overhalede-john-deere-lige-lukketid

Side 18

HHX 3.A

18

internationale Arla Foods vi kender i dag^{82}. Arla Foods er en international virksomhed, ejet af

landmænd. Blandt deres største markeder kan nævnes Danmark, Sverige, Tyskland og

Storbritannien^{83}

Også andelsslagterierne begyndte i 1960’erne at fusionere. Forenede Sjællandske

Andelsslagterier (FSA) ente med at omfatte alle slagterier på Sjælland og Lolland-Falster på nær to. Også i Jylland kom der fusioner i slagterierne, hvor Tulip blev det største. Tulip

voksede sig større og skiftede i 1990 navn til Danish Crown^{84}. I 2001 havde Danish Crown

overtaget slagterierne på Sjælland, Lolland-Falster samt Vestjyske Slagterier, og i 2010 gik Danish Crown fra at være

andelsselskab til A/S.

Virksomheden eksportere til mere end 60 lande, hvoraf de tre største er Storbritannien,

Tyskland og Kina^{85}.

Substituerende produkter:

I 1960 var der 3,4 mio. kvæg i Danmark. Samme år var der 6,1 mio. svin. I 1980 var antallet af

kvæg faldet til 2,9 mio. og antallet af svin var steget til 10 mio^{86}.

På trods af at der i dag er flest landbrug med kvæg frem for svin i Danmark [87], er det stadig

svinekød der bliver spist mest af i de danske hjem^{88}. Ligeledes er svinekød det vi eksporterer
mest af – faktisk står det for 20% af hele fødevareklyngens eksport^{89}.

3.3.2 Delkonklusion

Antallet af bedrifter bliver i perioden stærkt reduceret, og hvor man før kunne overleve ved at være et lille, mere eller mindre selvforsynende, landbrug, er det nu nødvendigt at være stor.

Gennemsnitsarealet på et landbrug er vokset til 68 ha. Maskiner er altafgørende og antallet af heste som arbejdskraft falder i denne periode mærkværdigt. De mange andelsselskaber og

82

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsmejerier-til-arla-foods-1882-
2012/ , ’Fra mange mejerier til ét MD Foods ca. ’ og ’ Fra dansk til internationalt mejeriselskab: Arla

Foods ’

83

http://www.arla.com/Global/investors/pdf/annual-report/dk/aarsrapport_DK_2013.pdf , s. 63

84

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fra-andelsslagterier-til-danish-crown-1887-

2012/, ’Fusioner : dannelsen af Danish Crown’

85

http://www.danishcrown.dk/Forbruger/Fakta-eller-poelsesnak/Fakta.aspx

86

Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bind 9, Hans Chr. Johansen, s. 137

87

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/fakta_om_erhvervet_2014.aspx,

pdf-filen s.70

88

Ibid, s. 54

89

Ibid, s. 65

Side 19

HHX 3.A

19 importørerne af foderstoffer o.l. bliver slået sammen, hvoraf de største nu er Arla Foods, Danish Crown og DLG.

Hvad angår eksport er dette nu noget, som foregår på verdensplan men med hovedaftagerne Storbritannien, Tyskland, Sverige og Kina.

4. Ejerstrukturen i dansk landbrug

Som nævnt tidligere, er selveje den mest benyttede ejerform i det danske landbrug; 90% af bedrifterne er enkelmandsvirksomheder. Det betyder, at landmændene selv står for alt på gården; deres ekspertise ligger i at passe dyrene og jorden, men de skal også kunne styre andre ting som fx at tage hånd om den finansielle del af dét at have en virksomhed. Det vil svare til at en dansklærer også skal kunne undervise i fysik og passe på børnene i den tilknyttede skolefritidsordning – har man så mange områder at tage sig af, er det svært at fuldføre dem optimalt.

Gælden i det danske landbrug er stærkt stigende, og en større del af de danske landbrug er insolvente. I 2013 viste det sig, at landbrugets gæld faktisk er så høj, at den overgår de årlige

indtægter fire gange^{90}. Af samme årsag er det svært, eller ofte direkte umuligt, for

landmændene at låne penge til nye investeringer. Nye investeringer er altafgørende for, at det danske landbrug kan blive ved med at være konkurrencedygtige og derved følge med de udenlandske landmænd.

Med udgangspunkt i artiklen Dansk landbrug skal trækkes op af møget, som blev trykt i

Politiken d. 17. april 2013^{91}, vil jeg vurdere hvordan jeg ser denne ejerform, selveje, kan klare

sig i fremtiden.

Knud Foldschack, advokat, er forfatteren bag artiklen. Han har siddet med både små og store landbrug og ydet dem juridisk rådgivning. I 2012 blev han kåret til Årets Københavner af iBYENs læsere, en sektion i Politiken.

Artiklen handler om, hvordan landbruget blev begravet i gæld, da swap-aftalerne blev indgået og landmændene blev rådet til at geare i schweiziske franc, som sidenhen gav bagslag, men

90

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2013/10/21/154919.htm

91

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1946737/dansk-landbrug-skal-traekkes-op-af-moeget

Side 20

HHX 3.A

20 vigtigst af alt omhandler den, hvordan vi kan få landbruget på rette fode igen; svaret er ifølge Knud Foldschach jordbrugsfonde.

Ud fra de foregående sider er det muligt at konkludere, at landbrugene er blevet større og dyrere, hvilket gør kapitalfremskaffelsen til køb eller overtagelse besværlig. Dette ses også på aldersfordelingen af landmænd. Antallet af unge landmænd under 40 år er faldet markant, da det er blevet meget svært at købe et landbrug af betydelig størrelse.

I artiklen påpeger Knud Foldschack, at der er sandsynlighed for, at nogle af de gældsramte landbrug vil blive solgt på tvangsauktioner til landbrugskoncerner, og at der på den måde vil blive øget monopoldannelse. Denne monopoldannelse vil forårsage stigninger i fødevarepriserne. Taget i betragtning af, at Danmark i 2012 havde de højeste fødevarepriser i

EU, er dette ikke noget, landet har brug for^{92}. Den situation landbruget er i nu, er ikke én der

bliver forbedret af sig selv. Den kræver handling. Af denne årsag fremsatte fødevareminister Dan Jørgensen d. 9. oktober 2014 en række ændringsforslag til landbrugsloven. Disse ændringer forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015. Indtil nu har der været krav om, at det skulle være landmanden, som havde den bestemmende indflydelse i et selskab, som ejer et landbrug [93]. Med en afvikling af dette krav samt en udvidelse af mulige ejere, heriblandt forsikringsselskaber, iværksætterselskaber og europæiske selskaber, vil det åbne op for, at

landbruget kan få nye ejere/medejere, som eksempelvis har mere styr på den økonomiske

del, end landmanden selv har.

92

Se bilag 9

93

http://www.bechbruun.com/~/media/Files/Videncenter/Nyhedsbreve/Corporate/2014/Landbrug%20og%

20fodevarer_oktober2014_web.pdf

Ovenstående er ejerne af landbrug fordelt på alder.

Illustrationen er fundet på

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR277.pdf

Side 21

HHX 3.A

21

Det var i 2013 også noget i stil af dette, som Knud Foldschack søgte. Han skrev følgende i artiklen:

”Giver vi landmændene muligheden for at overgive gården til en fond og skifte titel fra ejer til forpagter, vil han igen kunne fokusere på det, han er bedst til. Som forpagter kan han drive gården og forsørge sin familie uden at bijobbe som valuta-og rentespekulant. Dét er vejen ud af møget.”

Netop dette har pensionsfonden AP Pension gjort muligt. D. 25 august i år havde de investeret

8 milliarder i landbrugsejendomme^{94}. Pensionsfonden investerer på den måde, at de køber

jorden og de dertilhørende landbrugsejendomme af landmanden. Det betyder, at landmanden selv stadig står for pasningen af dyr og marker, indkøb af foder samt fornyelse af maskiner; generelt hele den daglige drift. Landmanden skal blot betale en ’husleje’ til AP Pension. Efter

10 år er det meningen, at landmanden enten fortsætter som forpagter af gården, eller at han har sparet nok egenkapital op til, at han selv kan overtage gården igen.

Ejendomsinvesteringschefen Peter Olsson udtaler:

”Det betyder, at vi får et fint afkast på kundernes investering samtidig med, at

                                95
landbruget bliver professionelt drevet”

Når fonde investerer i landbruget, er det altså en win-win situation, hvis man spørger Knud Foldschack og Peter Olsson.

Knap så åbne overfor idéen var landmændene selv i marts 2013^{96}. Ni ud af ti etablerede

landmænd havde så selvejet som deres foretrukne ejerform, og blandt de adspurgte landbrugsstuderende gjaldt dette otte ud af ti. Dog ville fire ud af fem studerende samt eksisterende ejere af store bedrifter gerne forsøge at drive landbrug efter andre metoder, hvis ikke selveje er en mulighed – og netop denne indstilling er vigtig at have, når landbruget herhjemme er så kriseramt som det er.

Man kan diskutere, hvor vidt den mest optimale løsning er pensionsfonde, eller om det er almindelige virksomheder og forsikringsselskaber, som støtter op om landbruget ved at investere i store og små bedrifter, men lige nu og her er det ikke dét der er det vigtige. Det

94

https://www.appension.dk/AP-Update/2014/AP-Pension-investerer-massivt-i-dansk-landbrug

95

Ibid

96

http://www.vfl.dk/Nyheder/UngeLaendmaendKlarTilNyeEjerformer.htm#.VJBX_YqG_tY

Side 22

HHX 3.A

22 vigtige er, at der bliver gjort noget, før det er for sent, for det er det snart. De nyeste prognoser

for landmændene i 2015 tyder på røde tal på bundlinjen^{97}. Især svineproducenterne går et

stort driftsunderskud i møde; i gennemsnit tyder det på et underskud på hele 822.000,-.

Grunden til dette er primært konflikten imellem Rusland og Ukraine, som har medført importstop for en stor del af fødevarerne fra bl.a. EU.

Situationer som disse, samt faldende og stigende priser på landbrugsprodukter, kan vi som udgangspunkt ikke stille noget op imod. Ifølge artiklen fra Politiken svinger afregningspriserne i landbruget med op til 30% årligt. Ingen andre danske lønninger bliver udsat for samme usikkerhed i Danmark.

Kombinationen af den høje gæld, usikkerheden og prognoserne for massive underskud gør, at Danmark skal hjælpe landmændene og hellere før end siden. Jeg vurderer, at en stor del af de danske landbrug ikke kan overleve som enkeltmandsvirksomheder i fremtiden. Ligesom det foregår i virksomhederne blandt andre brancher, er det nogen gange nødvendigt, at ledelsen bliver fornyet – hermed ikke sagt, at de ansatte på gulvet skal skiftes ud. De danske landmænd er gode til dét de skal være gode til; at passe gården.

97

http://finans.dk/protected/finans/erhverv/ECE7290607/Der-venter-landbruget-et-blodr%C3%B8dt-2015/

Side 23

HHX 3.A

23

5. Samlet konklusion

I takt med at landmændene fandt sammen i foreninger og købmænd gik sammen om at importerer foderstoffer og kunstgødning m.v. begyndte de gode vilkår for at eksportere produkter til udlandet at dukke op. Efter 2. Verdenskrig, hvor landbruget blev mere mekaniseret, har bedriftstørrelserne og antallet udviklet sig mærkbart, især fra 1960 og frem til i dag. I løbet af de sidste 140 år har Danmark bl.a. været igennem to verdenskrige, som har påvirket landbruget og nødsaget landmændene og andelsforeningerne til at udvide antallet af eksportlande, da eksporten til England, den primære aftager af både smør og flæsk, måtte ophøre. Også landbrugskriser som fald i kornpriserne i 1920’erne har fået fødevareklyngen til at tænke anderledes. Nu er det tid til at tænke anderledes endnu engang, men denne gang er hele samfundet involveret.

Landmændene befinder sig i en svær situation med faldende indtægter, stigende omkostninger og tårnhøj gæld. Denne situation er de især havnet i som følge af den internationale finanskrisen, der ramte Danmark i 2008. Landmændene blev rådgivet til at udvide, hvilket medførte at deres ejendomme blev belånt helt op til taget. Nu hvor landmændene ikke kan tilbagebetale deres gæld, sidder bankerne og realkreditinstitutterne i en situation, hvor de kan risikere at gå konkurs. Dette skete allerede i 2012 for Tønder Bank,

hvor store afskrivninger på landbrugsarrangementer kostede banken livet^{98}. Det betyder

altså, at den økonomiske krise, som landbruget befinder sig i, rækker dybere ind i samfundet end ’bare’ landmændene. Derfor må der træffes en beslutning i fællesskab. Løsningen er opgørelsen med den primære ejestruktur, selveje, i landbruget. De første skridt er allerede blevet taget, både i form af AP Pension, som har oprettet en fond til investeringer i landbruget, men også politisk set. De næste skridt er, at få overbevist de kriseramte landmænd om, at investeringer og medvirkende ledelse udefra er vejen ud af krisen. Det er ikke en omvæltning, der kan lade sig gøre hverken over en nat eller et år, det vil tage tid, men hvor der er vilje, er der en vej. Det gælder bare om at finde den, og det er vi i fællesskab godt på vej til.

98

http://www.jv.dk/artikel/1469294:TOender--TOender-Bank-krak--Landbrug-koster-banken-livet

Side 24

HHX 3.A

24

Litteraturliste

Personer:

Martin Thorsen, landbrugsrådgiver i Østjydsk Bank Mariager

Fysiske bøger og i-bøger:

Chr. Johansen, Hans: Danmarks Historie. Bind 9, Dansk økonomisk statistik 1. udg. Red.

H.P. Clausen, Svend Ellehøj & Søren Mørch. Gyldendal, 1985.

Bjørn, Claus: Det danske landbrugs historie. Bind 3, 1. udg. Red. Troels Dahlerup, S.P.

Jensen & Erik Helmer Pedersen. Landbohistorisk Selskab, 1988.

Bjørn, Claus: Det danske landbrugs historie. Bind 4, 1. udg. Red. Troels Dahlerup & S.P.

Jensen. Landbohistorisk Selskab, 1988.

www.systime.dk

Rapporter og nyhedsbreve:

Videncentret for Landbrug: Prognoser for landbrugets økonomiske resultater ,

Danmarks statistik: NYT 2013, Europæisk købekraftsundersøgelse – prissammenligninger, fødevarer

2012.

Danmarks Statistik: NYT 2014, Landbrugs og gartneritællingen 13. maj 2013.

Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 2012, s. 241-243

Bech-Bruun: Landbrug og fødevarer, ny lovgivning, interessante afgørelser og nyttig viden Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2014

Landbrug og Fødevarer: Fakta om erhvervet

Sydbank: Kort om renteswap

Websites:

Internetadresse: www.danmarkshistorien.dk .Udgivet af Århus Universitet.

Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: www.vfl.dk . Udgivet af Videncentret for Landbrug P/S.

Internetadresse: www.vf.dk . Udgivet af Vækstfonden.

Internetadresse: www.finans.dk . Udgivet af Jyllands-Posten.

Side 25

HHX 3.A

25

Internetadresse: www.finansraadet.dk . Udgivet af Finansrådet.

Internetadresse: www.brf.dk . Udgivet af BRFkredit.

Internetadresse: nykredit.dk . Udgivet af Nykredit.

Internetadresse: www.politiken.dk . Udgivet af Politiken.

Internetadresse: www.sydbank.dk . Udgivet af Sydbank.

Internetadresse: www.historiefaget.dk . Udgivet af Clio online.

Internetadresse: www.viden.jk.dk . Udgivet af Jyllands-Posten.

Internetadresse: www.radiodoktoren.dk . Udgivet af Carsten Vagn-Hansen, læge.

Internetadresse: www.da.wikipedia.org . Den danske encyklopædi.

Internetadresse: www.eu-oplysningen.dk . Udgivet af Folketinget.

Internetadresse: www.maskinbladet.dk . Udgivet af Danske Medier.

Internetadresse: www.dronningborg.de/historie.htm . Historien Dronningborg Maskinfabrik.

Internetadresse: www.arla.dk . Udgivet af Arla Foods.

Internetadresse: www.danishcrown.dk .Udgivet af Danish Crown A/S.

Internetadresse: http://www.dr.dk/ . Udgivet af Danske Radio.

Internetadresse: www.appension.dk . Udgivet af AP Pension.

Internetadresse: www.ecolaw.dk . Udgivet af Advokaterne Foldschack, Forchhammer & Dahlager.

Side 26

HHX 3.A

26

Bilag

Bilag 1.

Bilag 2.

Tabellen viser Danmarks realvækst i BNP i procentpoint.

Tallene er fra www.dst.dk.

Grafen viser rentetilpasningen af to forskellige realkreditlån – et 30-årigt fastforrentet obligationslån og et F1-rentetilpasningslån.

Grafen er fundet på www.brfkredit.dk.

Side 27

HHX 3.A

27

Bilag 3

Bilag 4.

Tabellen viser procent-andelen af de adspurgte 269.000 ejendomme, der bruger de forskellige maskiner. Fx er det muligt at se, at 4% af ejendommene med et areal imellem 5-15 ha. på øerne har en bredsåmaskine.

Tabellen er fra bogen Det danske landbrugs historie III af Claus Bjørn.

Ovenfor ses brancheanalysemodellen Porters Five Forces.

Side 28

HHX 3.A

28

Bilag 5.

Grafen viser mængden af produceret og eksporteret svinekød og flæsk målt i 1000 tons, samt hvor meget der gik til forbrug i Danmark i perioden

Illustrationen er fundet på http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19920/landbbd2.pdf, side

117.

Side 29

HHX 3.A

29

Bilag 6.

Grafen viser mængden af produceret og eksporteret okse- og kalvekød målt i 1000 tons, samt hvor meget der gik til forbrug i Danmark i perioden

Illustrationen er fundet på http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19920/landbbd2.pdf, side 63

Side 30

HHX 3.A

30

Bilag 7.

Højre del af tabellen er det jeg har benyttet. Den viser bedrifternes fordeling på arealstørrelse.

Illustrationen er fundet i pdf-filen fra

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/fakta_om_erhvervet_2

014.aspx , s. 71

Side 31

HHX 3.A

31

Bilag 8.

Diagrammet viser beskæftigelsens fordeling på erhvervsgrupper, hvor landbrug ligger under primære erhverv.

Illustrationen er fundet på

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf, side 9

Side 32

HHX 3.A

32

Bilag 9.

Diagrammet viser prisniveuindekset for fødevarer i 2012 i EU-landende

Illustrationen er fundet på http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR341_1.pdf