SOP om finanskrisen i USA i Historie og IØ

Side 1

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Krisens begyndelse .............................................................................................................................. 3 Boligboblen ...................................................................................................................................... 5 Subprime krisen ................................................................................................................................... 5 Den traditionelle og subprime modellen .......................................................................................... 6 Subprime knækket............................................................................................................................ 7 Bankernes bekymring ...................................................................................................................... 8 Globale konsekvenser ...................................................................................................................... 9 Politik ................................................................................................................................................. 11 Problemet på interbankmarkedet ................................................................................................... 11 FED’s rolle ..................................................................................................................................... 12 Obamas redningspakke .................................................................................................................. 13 Vendepunktet ................................................................................................................................. 15 Fremtidsudsigterne ............................................................................................................................. 16 Konklusion ......................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21 HHX 3. år

HHX 3. år

Side 2

2

Abstract

This paper examines the financial crisis and credit crunch in the US. Through an analysis of the American housing market, it is clear that the major reasons for the crunch can be found in the American housing marked. As interests dropped the banks started acting more and more irresponsible, by lending non-credit worthy homebuyers money, not considering their poor credit history and the risk connected to this. Soon banks started packing their loans in bonds and sold these assets on the financial market. All seemed fine until a slump hit the house marked and prices started to drop. The poor homebuyers could not pay their mortgages which resulted in foreclosures.

The owners of these now bad assets were spread all over the world, and it hit all of them hard. Big banks in the US started showing huge losses and the government was forced to interact. The interbank market froze, as the trust between banks disappeared. Who would be the next bank to crack? This resulted in a global recession.

The government started buying up some of the bad assets and tried to bail-out the banks, and the Federal Reserve started lowering the interests to revive the market. Obama made a stimulus pack, and the leaders of the G20 countries gathered to stop the crisis.

It is shown that growth has returned to the US. However the US is experiencing a jobless recovery which means that even though the GDP growth is positive people still lose their jobs and we have not yet seen a full recovery in the labor market.

Side 3

3

Indledning

I starten af det 21. århundrede fik hele verden en global lussing i form af IT-krisen. Verden kom dog hurtigt tilbage på skinnerne, og væksten var tilbage igen. I takt med at renten faldt og boligpriserne steg, steg væksten for hele verdenen. Det hele gik som smurt; men i september 2008 mistede hele verdenen vejret. Den globale finanskrise satte for alvor ind, og det blev åbenlyst for hele verdenen, hvor omfattende denne finansielle krise var. Krisen startede i USA, hvor flere banker krakkede, og mange stod måbende tilbage med spørgsmålet: hvad gik der lige galt? Svaret på dette spørgsmål vil denne opgave forsøge at besvare. I denne opgave, vil krisens forløb, med udgangspunkt i USA, blive undersøgt helt fra begyndelsen vha. en grundig redegørelse for de historiske punkter og ændringer, som skabte grobund for krisen. Samtidig vil opgaven fokusere på og dykke ned i subprime lånene, samt hvordan det kunne lade sig gøre at skabe og finansiere disse lån, samt redegøre for, hvorfor disse lån ikke kunne fungerede. Derudover vil opgaven analysere, hvilke politiske indgreb USA har gjort brug af, samt hvilke der vil være brugbare for at sikre en mere stabil og økonomisk sikker fremtid for USA.

Krisens begyndelse

Finanskrisen i USA tog sit udgangspunkt i det amerikanske boligmarked, men for fuldt ud at forstå hvor krisen egentlig startede, skal vi kigge endnu længere tilbage. Finanskrisen tager uspring i IT-krisen i 2000, hvor Den Amerikanske Centralbank, FED [1], reagerede ved indenfor få måneder at skære diskontoen ned fra 6,5 pct. til 3,5 pct [2]. Efterfulgt af IT-krisen blev USA d. 11. september

2001 ramt af terror på Wold Trade Center, hvilket tog hårdt på den amerikanske økonomi. Angrebet medførte en midlertidig lukning af Wall Street, og lukningen resulterede i en stigende usikkerhed på finansmarkedet. Frygten for økonomisk afmatning fik centralbanken til af sænke renten yderligere, for at holde forbruget oppe [3]. Renten faldt helt ned til 1 pct. i juli 2003. Sideløbende med det store fald i renten, steg huspriserne voldsomt. Fra 2000 til 2005 voksede markedsværdien af de amerikanske boliger med mere end 50 pct. [4] og der eksisterede et såkaldt ”byggeboom”. Værdien af fast ejendom forventedes at stige mere end låneomkostningerne, og dette affødte en massiv spekulation. Folk kunne pludselig se mulighed i at eje mere fast ejendom, end de egentlig havde

1

Federal Reserve System (bedst kendt som Federal Reserve, eller bare FED).

2

George Soros: Finanskrisen s. 18

3

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kris/krishele

4

George Soros: Finanskrisen s. 19

Side 4

4 tænkt sig at bo i. I 2005 var hele 40 pct. af alle handlede ejendomme ikke købt til at bo i, men mere set som et egentligt fritidshus eller en investering [5]. Folk og begyndte altså at tage massive lån, for at få udbytte af det store boligboom.

Ved at sammenligne renten med boligpriserne, kan man få et godt indblik i hvordan boligpriserne udviklede sig til en egentlig boligboble.

6

http://bernetblog.ch/wp-content/uploads/2008/09/housepriceindex_aug08.png

7

Kigger man på de to grafer ovenover, ser man et tydeligt billede på, hvordan den store boligboble blev skabt i takt med den faldende rente. Boligpriserne begynder for alvor at stige i takt med at renten falder.

Sammenlignes renten og boligpriserne, ser man et hak i august 2007, hvor FED igen sænkede renten. Dette gav et smalt håb, om at FED ville redde situationen, som før set, men da de igen i januar 2008 sænkede renten, havde det knap nogen effekt. Spørgsmålet er dog, hvordan det blev muliggjort at skabe vækst indenfor boligpriserne i mængder. I de følgende afsnit vil opgaven

5

George Soros: Finanskrisen s. 20

6

https://www.federalreserve.gov/releases/h15/data/Monthly/H15_FF_O.txt Baseret på tal fra FED’s databank.

7

http://www.fhfa.gov/webfiles/15234/3q09HPI.pdf Federal Housing Finance Agency – 3 kvartals rapport 2009.

0

1

2

3

4

5

6

7 dec-99 nov-00 nov-01 okt-02 okt-03 sep-04 sep-05 aug-06 aug-07 jul-08 jul-09

FED Renten

Side 5

5 redegøre for, hvad der egentlig skete, og præsenterer nogle af de teorier det ligger til grund for bobleteorien.

Boligboblen

For at forklare hvordan boligboblen opstod, kan man tage udgangspunkt i George Soros’ boom-bust teori. Teorien bygger på, at vi igennem misforståelser og fejltagelser på finansmarkedet skabte en enorm vækst indenfor et marked. Fejltagelsen var hovedsageligt den stigende afslapning mellem lån og sikkerhed affødt af den lave rente [8]. Boom-bust teorien tager afstand fra teorien om ligevægt [9], da ligevægt bygger på den perfekte viden. George Soros mener, at finansmarkedet indeholder en række misforståelser og fejltagelser, som modsiger teorien om den perfekte viden. Dette skabes, da finansmarkedet består af en række tænkende aktører, hvis forvrængede synspunkter og misopfattelser vil indføre usikkerhed i begivenhedernes gang.

”Begivenhederne følger en ensrettet vej, der ikke i forvejen er underlangt universelt gyldige love, men vokser ud af det refleksive samspil mellem aktørernes synspunkter og

                     10
tingenes faktiske tilstand” .

På den måde ledte den store optimisme til fejltagelser, som skabte boligboblen. Spekulanterne pressede priserne på boligmarkedet meget højere op, end den faktiske pris burde være. Da dette skabte en stigende vækst og velfærd i landet, var der ingen, der overvejede faldgrupperne og det faktum, at priserne rent faktisk var over niveau. Priserne var så at sige ude af ligevægt. Normalt bliver en svingning i begivenheder hurtigt ”busted” og ledt ind i det rette mønster igen, men her afløste den ene misforståelse den anden, og boblen blev skabt ud af disse samlede fejltagelser.

Subprime krisen

For at få en forklaring på, hvordan det for bankerne kunne lade sig gøre at låne så meget ud, skal man kigge på subprime lånene.

”Når pengene er gratis, vil den fornuftige låner blive ved med at låne, indtil der ikke er

                 11
flere, der vil låne ud”

8

George Soros: Finanskrisen – boom-bust teorien.

9

Udbud/efterspørgsel

10

George Soros: Finanskrisen s. 122

11

George Soros: Finanskrisen s. 19

Side 6

6

Den traditionelle og subprime modellen

Tidligere havde bankerne finansieret størstedelen af deres udlån gennem indlån. Banken modtog penge af deres opsparer, som på en måde investerede deres penge i banken. Enkelt set, så har alle mennesker i dag en bankkonto, hvor de opbevarer deres penge. Bankerne betaler deres kunder i form af renter, for at man opbevarer sine finanser hos dem. Disse penge udlåner banken så videre til lånere, som betaler banken tilbage i form af afdrag og renter. På den måde er det et cirkulært system som fungerede fint. Dette kaldes også den traditionelle bankmodel. Ved brug af denne model havde bankerne en grænse for, hvor meget de kunne udlåne, og de havde styr over deres lånere.

Efter den internationale bankkrise i 1980’erne begyndte bankerne at lede efter nye måder at finansiere deres udlån på. Bankerne blev nu ivrige efter at undgå at have lån til at figurere i deres statusopgørelser og begyndte derfor at lede efter nye måder at holde aktiverne ude af deres statusopgørelser. Man begyndte herefter at udstede dårligere og dårligere lån, så som subprime lånene, og Alt-A [12] lånene. De værste af subprime lånene blev kaldt for ”ninja-lån” [13].

Alt-A lånene blev hurtigt kendt som løgner lån [14]. Det bedste lån var et ’primeloan’ (også kaldt A lån), og disse lån blev givet til de lånere, som viste de bedste papirer og kunne dokumentere en god kreditværdighed. Disse lånere fik en god rente, da bankerne var sikre, på at de kunne betale tilbage.

Det næstebedste lån, near prime, eller Alt-A, var til folk, som manglede dokumentation, men dog så ud til at være bedre stillet end subprime lånerne.

Kendetegnet for subprime lånene var, at de var designet til de mindre kreditværdige personer. De eksploderende boligpriser gav bankerne blod på tanden, da de gennem subprime lånene kunne ligge pant i boligerne og på den måde var sikrede sig imod at lånere evt. ikke kunne betale. Oprindeligt blev subprime lån brugt i forbindelse med midlertidige økonomiske problemer, hvor man efter en kort periode ville omlægge lånet til et primelån. Derfor var det også typisk for et subprime lån, at det de første år havde en lav variabel rente [15].

Bankerne begyndte nu at samle deres mere risikable pantebreve i værdipapirer, med navnet

CDO’er^{16}. Modsat i Danmark hvor realkreditselskaberne beholder lånene, valgte de amerikanske

selskaber at sælge disse lån videre som en form for obligationer; CDO’erne. På den måde tog bankerne pengestrømningerne fra og samlede dem i obligationer. Disse obligationer blev forsikret

12

Alternatie-A

13

No Income No Job and Assets – lån til folk uden indkomst eller formue.

14

George Soros: Finanskrisen s. 20

15

Søren Ellemose: Finanskrisen

16

Collateralized Debt Obligations

Side 7

7 og vurderet. Bankerne delte lånene op i forskellige grupper af obligationer, nogle med større risiko end andre. De bedste gruppeobligationer omfattede næsten 80 procent, som kunne sælges med AAA-klassifikation [17]. Bankerne og kreditvurderingsfolkene undervurderede dog groft den risiko der var forbundet med ”ninja”-lånene.

Disse nye obligationer tilbød høje renter, i en periode med ellers meget lav rente, og derfor tiltrak de globalt mange investorer. Pensionsfonde, hedgefonde og andre investeringselskaber fra hele verdenen købte derfor mange af disse obligationer.

Det hele fungerende altså på den måde i et cirkulært system, hvor bankerne laver lån med sikkerhed i boligerne, sælger disse lån videre til investorer som får en form for afkast. Investorerne giver bankerne kapital, som bankerne igen kan udlåne til flere lånere.

Subprime knækket

Det gav god mening for bankerne at udlåne penge til mindre kreditværdige personer, så længe boligpriserne steg og renten var lav. Hele subprimemetoden var baseret på at renten ville forblive lav, og boligpriserne ville blive ved med at stige. Men som så mange andre bobler, sprang denne boble også. I takt med at rentestigningerne skred ind, ramte dette subprime lånene. Da subprime lånene var baseret på korte variable renter, påvirkede den stigende rente disse lånere, som nu ikke længere var i stand til at betale af på deres lån. Bankerne og realkreditinstitutterne måtte tage deres pant, som sad i boligerne og sætte dem på tvangsauktion. Dette betød en stigning i udbuddet af boliger, samtidig med at den højere rente skræmte folk fra at låne mere, og derfor fik efterspørgselen på boligerne til at falde. Dette skabte et styrtdyk i boligpriserne. Bankerne måtte derfor sælge boligerne til underpris og tabte derfor stort på dette. Men det ramte ikke kun bankerne.

Som figuren til højre [18] viser, ramte det også obligationsejerne, altså investorerne, som nu lider et tab og ikke længere ønsker at investere penge i disse obligationer.

Systemet brød så og sige sammen, og dette ramte bankerne, som pludselig begyndte og stå frem med dårlige regnskab som viste meget store tab. Dette skabte en stigende bekymring indenfor det finansielle marked.

17

De mest stabile og troværdige – de obligationer med den laveste risiko.

18

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm

Side 8

8

Bankernes bekymring

Tilbage i den store depression i 1920’erne mistede folk fuldstændig troværdigheden til bankerne, og hævede derfor alle deres penge. Frygten var baseret på, at bankerne kunne være insolvente [19].

Regeringen frygtede, at denne frygt for, at folk mistede deres penge, ville sprede sig, og situationen fra den store depression ville gentage sig. Et kollaps af banksektoren ville være fatalt for hele det amerikanske samfund, da bankerne fungerer som omdrejningspunkt for hele økonomien. Der er her man får udbetalt sin løn, sparer op, betaler regninger etc. Et sådant bank-run sker d. 13. september

2007 hvor banken Northern Rock får hævet for over 1mia. pund, da de dagen forinden har bedt om finansiel støtte fra Bank of England [20]. Den udtømning forsætter indtil regeringen garanterer folks opsparing.

Bankerne bliver nu meget usikre på, hvor ramte andre banker er af subprime krisen, og de mister derfor tilliden til hinanden og forsøger at holde på så meget likviditet som muligt. Dette gør naturligvis på ingen måde situationen bedre.

I september 2008, får verden for alvor øjnene op for krisen. De to kæmpe realkreditinstitutter Freddie Mac og Fannie Mae bliver overtaget af den amerikanske regering. Firmaerne ejer tilsammen over halvdelen af det samlede udstående lån i USA. Den store amerikanske bank Lehman Brothers erklærer d. 10. september et tab på 3,9 mia. dollars, og bare 5 dage efter bliver de den første store bank i krisen, som kollapser, og bliver erklæret fallit. Bare dagen efter træder FED til med en redningspakke på 80 mia. dollars for at rede USA's største forsikringsselskab AIG. AIG forsikrer over 30 mio. amerikanere, og er repræsenterede i over 130 lande, hvor de forsikrer over

100.000 firmaer. En konkurs af AIG vil simpelthen være fatal, ikke blot for USA, men for hele verdenens økonomi [21]. AIG blev betragtet som ”To Big To Fail”.

Den stigende usikkerhed på markedet og den mere og mere dystre fremtidsudsigt rammer aktiemarkedet hårdt. Aktierne begynder så småt at falde i midten af 2007, og i september 2008, falder aktierne for alvor. Grafen herunder viser den gennemsnitlige samlede Dow Jones indeks [22], hvor det er tydeligt at se, hvordan indekset for alvor daler ved krisens sorte måned; september.

19

At man ikke kan tilbagebetale sine kreditorer (over længere sigt)

20

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm

21

http://www.bbc.co.uk/worldservice/business/2009/09/090902_aftershock_timeline_noflash.shtml

22

http://www.euroinvestor.co.uk/stock/chart.aspx?id=458063

Side 9

9

Det store fald i aktierne kombineret med de massive fald i huspriserne skaber stor bekymring og har store konsekvenser for samfundsøkonomien. Privatforbruget falder hurtigt, da folk har mistet store mængder af deres formue, både gennem aktier og huspriser, som har forårsaget et dyk i købelysten.

Globale konsekvenser

Resten af verdenen blev også ramt af chok. Den finansielle krise var startet i USA, men bredte sig nu til resten af verdenen. I slutningen af januar 2009 bliver det offentliggjort, at væksten i verdensøkonomien bliver sat til at falde til 0,5 pct. i 2009 [23]. Det er den laveste vækst siden anden verdenskrig. Samtidig spår ILO [24], at krisen globalt vil koste 51 mio. mennesker jobbet, hvilket vil presse den globale arbejdsløshed op på 7,1 pct. i 2009, sammenlignet med 5,7 pct. i 2007 [25]. I resten af verdenen kom flere og flere banker i problemer, da de også have noget likviditet i klemme i subprime krisen. Benelux banken Fortis, som var betegnet som verdens 3. største bank, blev delvist nationaliseret og reddet af Benelux landene. Der var igen her tale om en bank, der var ”to big to fail”.

Strategierne rundt i verdenen var meget forskellige. Figuren herunder fortæller om de forskellige taktikker landende tog i brug, for at redde økonomien. Kortet er dog lidt for generel, da landende på en måde gjorde det hele, og man ikke blot kan sige, at det enkelte indgreb blev brugt i landet.

23

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm

24

International Labour Orginazation

25

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7855661.stm

Redningstaktikker

Side 10

10

"I have decided that the cost of doing nothing is greater than the cost of doing something."

Georgia Democrat John Lewis^{26}

Citatet fortæller, hvad det egentlig var der gik galt. Mange mener, at den største fejltagelse nogensinde var, at man tillod Lehman Brothers at gå konkurs. Ser man bagefter på, hvad det ville have kostet at redde banken, som man gjorde med andre banker, og sammenligner det med det kaos og destruktion af værdier, som fulgte Lehman-konkursen og den kæmpe nedlukning af finansmarkedet, samt de milliarder af milliarder af tab, som efterfølgende blev skabt på markedet, havde det så været bedre at redde Lehman Brothers?

Det var Lehman-konkursen, som skabte den ekstreme mistillid mellem bankerne (mere om dette i næste afsnit), og skabte det kæmpe hul finansmarkedet blev skubbet ned i, som på den måde lukkede markedet fuldstændigt ned. Man kan altså sige, at det som det ville koste at redde banken, ville være meget mindre end de konsekvenser konkursen egentligt havde, for den globale økonomi.

Alligevel peger mange økonomer på, at boblen var så stor, at den før eller siden skulle briste: ”Built to Fail”. Boblen kan sammenlignes med en skovbrand. Hvor man ofte kan identificere det cigaretskod, som var årsagen til at skoven brændte. Skoven er dog ofte så tør og klimaet så varmt og tørst, at skovbranden egentlig er uundgåelig. Da autoriteterne lod Lehman Brothers situationen gå, som de gjorde undervurderede de situationen og de konsekvenser, den ville have, men havde man trådt til og reddet banken, havde man ikke reddet krisen. Det er altså vigtigt at indse, at finansmarkedet var baseret på ekstra ordinær overtillid til det finansielle marked, som blev bygget på succes som byggede mere succes [27]. ”Skovbranden” på det finansielle marked var altså uundgåelig.

”To Big To Fail” blev retningslinjerne i økonomien, da man med alle de midler, man havde, skulle forsøge at redde de helt store virksomheder fra et kollaps, som ville afføde en kædereaktion af kollaps gennem hele det finansielle marked [28]. ”To Big To Fail” modsiger den meget amerikanske holdning, hvor virksomheder, der agerer dumt på finansmarkedet, må tage sin straf, selv hvis staffen er, at afgå ved døden. Dette vil nemlig skabe plads til nye mere effektive virksomheder.

26

http://news.bbc.co.uk/2/hi/7651060.stm

27

BBC Interview med Lewrence Sommers

28

BBC Interview med George Soros

Side 11

11

Da hele det finansielle system brød sammen, stod regeringerne nu med et dobbelt problem. Man skulle både stoppe kollapsen af kredit og omvende det og genopbygge et mere sikkert system.

Dobbeltopgaven var todelt. Man havde en kortfristet opgave og en langsigtet opgave. Den kostfristede opgave var at få kapitalen tilbage på markedet og genetablerer tilliden. På det lange sigt er det vigtigt, at man regulerer og sørger for at holde væksten under kontrol for at undgå endnu en boble. Det var altså en stor opgave, der lå overfor den amerikanske regering.

Politik

Efter september måned så det hele meget sort ud for den amerikanske økonomi. Det krævede, at regeringen handlede hurtigt, og bush-regering fik d. 3. oktober godkendt en 700 mia. dollars økonomisk redningsauktion. Meningen med redningsauktionen var, at regering skulle gå ind og købe en række af de dårlige aktiver fra bankerne, for på den måde at skabe en form for tillid mellem bankerne, så interbankmarkedet igen ville komme op og stå [29]. Forslaget mødte meget modstand fra den republikanske kongress, da de 700 mia. dollars, skulle lånes fra det internationale marked, og dermed ville den amerikanske gæld stige yderlige. For private betød dette dog, at folks indestående hos bankerne blev sikret mere, da man hævede garantien for folks opsparing fra 100.000 til 250.000 dollars.

Problemet på interbankmarkedet

Den første redningsplan fra den amerikanske regering var blevet en nødvendighed, efter at bankerne begyndte at miste tilliden til hinanden. Tilliden mellem bankerne blev dårligere og dårligere i takt med, at flere og flere banker viste dårlige tal og dårlig likviditet. Man turde således ikke at låne ud til andre banker af frygt for, at bankerne var i så dårlig likviditet, at de ville gå konkurs. Det hele kulminerede, da Lehman Brothers blev erklæret konkurs, og interbankmarkedet døde fuldstændig ud. Dette resulterede i, at bankerne blev meget selv beskyttende, da man ikke vidste, hvem den næste bank var, der ville gå konkurs var. Dette ramte forbrugerlånene, da bankerne heller ikke længere turde låne ud til forbrugerne. Resultatet var en udtørring af markedet samt et ekstremt fald i efterspørgselen.

29

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm grafen, samt http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7631321.stm

FED’s udlånsrente sammenlignet med interbankrenten

Side 12

12

På grafen overfor [30] kan man se hvordan interbankrenten (eurodollar) pludselig stiger vanvittigt, efter Lehman Brothers går konkurs, og andre banker enten går konkurs eller bliver opkøbt i september 2008.

Set ud fra interbankrenten, må den første økonomiske redningspakke have hjulpet på tilliden mellem bankerne på det amerikanske marked, da renten hurtigt faldt igen.

FED’s rolle

I kølvandet på finanskrisen lettede det inflationære pres, og derfor valgte FED at sænke renterne for at få sat lånelysten op igen. Trenden var nemlig blevet, at folk sparede op i stedet for at forbruge, og dette fastfrøs markedet endnu mere. I december 2008 kom renten helt ned til nær 0 pct. Inflationen var faktisk slet ikke problemet her, men derimod deflation. Man frygtede, at folk ville tro, at priserne ville blive ved med at falde og derfor vente med at købe, og dette ville bare stivne økonomien endnu mere [31]. Ved at sænke renten til nær nul, kunne FED heller ikke længere benytte sig af sit normale pengepolitiske instrument, nemlig regulering af renten. Derfor begyndte de at kigge efter andre måder, hvorpå de kunne stimulere den amerikanske økonomi og skubbe dem ud af recessionen. De tyede derfor nu til kvantitative lettelser. Kvantitative lettelser er også det man kalder at ”trykke penge”. Ved at gå ind og købe statsobligationer og andre obligationer forhøjede de bankernes indlån, og samtidig kunne de sænke renterne på udlånene [32]. Dette skabte mere likviditet hos bankerne, som på den måde fik blødt op og hvorved der blev skabt mere tillid bankerne imellem. Det skulle gerne få dem til igen at begynde at låne ud til hinanden. Med andre ord; genskabe tilliden på interbankmarkedet.

30

Lavet på tal fra: http://www.federalreserve.gov/releases/H15/data.htm

31

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7786282.stm

32

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7786282.stm

0

1

2

3

4

5

6 mar-07 sep-07 apr-08 okt-08 maj-09

FED Renten

Eurodollar rente

Side 13

13

Som nedenstående graf [33] viser, kan man se, hvordan inflationspresset var højt op til september måned 2008. Oliepriserne og fødepriserne faldt drastisk for at imødekomme den tabte købelyst, finanskrisens udbrud havde skabt, og man havde nu mulighederne for de ekstreme sænkninger af renten, samt nogle langt mere lempelige politikker.

I starten af 2009 skete der igen et løft på aktiemarkedet. Grunden hertil var, at FED igen annoncerede, at de ville gå ind og pumpe endnu flere penge ind i systemet. Denne gang 1,2 trillioner dollars. FED prøver igen, at genetablere noget tillid, samtidig med at de skaber stigende likviditet for sælgerne af aktiverne. Disse sælgere får nu mulighed for, at købe enten nye aktiver eller varer og services. På den måde ønsker de en stigning i efterspørgselen [34]. Annonceringen ramte dog også dollaren, som igen faldt overfor euroen. Faldet i dollarkursen er både godt og dårligt for den amerikanske økonomi. Den skaber en stigende eksport, da de amerikanske priser sammenlignet med de europæiske vil falde, og vil derfor skabe en stigning i BNP og dermed forbedring i beskæftigelsen samt betalingsbalancen. USA er dog kendt som et land med stor afhængighed af omverdenen, og som importerer meget, og et fald i dollaren betyder stigende importpriser. Dette giver ikke kun et større inflationspres, men gør også mange forbrugsvarer dyrere for den almene amerikaner, som allerede er ramt hårdt på pengepungen. På den måde kan man sige, at de kvantitative lettelser også har en omvendt effekt på den amerikanske samfundsøkonomi.

Obamas redningspakke

Efter krisen havde koster over 3 mio. amerikanere jobbet, fik Obama en ny redningspakke godkendt. Denne pakke var designet til at skabe eller redde 3,5 mio. jobs, og Obama så den som en nødvendighed, da han mente, at krisen og en længerevarende recession kunne koste endnu flere millioner jobs, og skabe en langt større arbejdsløshed [35]. Modsat den tidligere redningspakke var dette ikke en direkte økonomisk redningsaktion, men mere en stimulerende løsning. Hvor TARP [36] fungerede som en pengepolitik, da den var rettet mod at stabilisere banksektoren, er stimulans planen [37] et langt mere finanspolitisk indgreb, hvis egentlig mål er at stoppe den stigende arbejdsløshed, men også at få USA ud af recessionen og skabe en form for vækst igen.

De to vigtigste punkter i Obamas stimulanspakke var:

33

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedStates-frame.html

34

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm

35

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm

36

Troubled Assest Relief Program – den første redningspakke Bush-regeringen fremførte.

37

Stimulanspakken Obama står bag

Side 14

14

1. Lempelse i skatterne. Her var der ikke kun tale om det vi i Danmark kender som skat, men også alle de andre afgifter, som bliver pålagt den almene amerikanske skatteyder.

Lempelserne omfattede også de afgifter, der bliver pålagt virksomheder.

2. Opbygning af infrastruktur. Her var der tale om nogle offentligt støttede byggeprojekter, omfattende reparation og opbygning af veje samt forbedringer af isolering og andre offentlige bygninger, såsom skoler.

Der er altså tale om en lempelig finanspolitik. Samtidig er der tale om direkte og indirekte indgreb.

Forskellen på et direkte og et indirekte indgreb på efterspørgselen, er hvor stor virkningen er.

Republikanerne var meget utilfredse med skattelempelsernes størrelse i planen. De ønskede større lempelser, og mindre offentlig støtte. Det er meget generelt for republikanerne, at de går ind for, at private virksomheder fungerer bedre end de offentlige virksomheder, og republikanerne ser derfor helst ikke et stigende offentligt forbrug, men derimod hellere en stigning i skattelettelserne.

Det store problem, ved at fokusere på stigning i skattelettelser er, at det har en indirekte effekt på efterspørgselen. Ved lettelser giver man folk flere penge i hænderne, men det er nu op til disse forbrugere at vælge, om de ønsker at spare op eller forbruge disse penge.

For virksomhederne betyder en lempelse af skatterne også flere penge i hænderne på dem. De kan nu vælge at benytte disse penge på at forhøje produktiviteten. Ønskescenariet for samfundsøkonomien vil være ansættelse af nye medarbejdere.

Den daværende situation pegede dog på, at både virksomheder og privatpersoner ville vælge at spare op, da de stod i usikre tider, og tilliden til bankerne stadig var meget dårlig.

Modsat skattelempelserne havde opbygningen af infrastrukturen en direkte indvirkning på efterspørgselen. Ved at sætte flere folk i arbejde, skabte man direkte flere arbejdspladser, mindre ledighed, samt større BNP.

Stimulanspakken indeholdte desuden et ”bye american” afsnit. Dette betød, at de nye projekter, som regeringen satte i verden skulle favoritiserer amerikanskproducerede råvarer. ”Bye American” mødte kæmpe modstand, da det kunne pege mod en form for protektionisme og skade USA’s handel med udlandet meget, da andre lande også ville begynde at ty til protektionisme.

Side 15

15

Vendepunktet

I april 2009 blev verdenslederne på G20 topmødet i London enige om en række nye kapitalforpligtelser, som skulle hjælpe endnu mere til at skabe stabilitet, vækst og skabe arbejdspladser igen. Til dette møde uddelte de hovedparten af pengene til IMF [38], som skulle udlåne penge til de markeder, de mente, der kæmpede en finansiel kamp. Samtidig gik en række mia. til de fattige lande, som skulle fungere som en form for værktøj, til at de selv skulle kunne bygge sig ud af krisen. Der er ikke tale om velgørenhed. Disse lande er alle fremtidige markeder for alle handelsfolk, spekulanter og økonomer, og de er alle lande, som i fremtiden også vil opleve vækst.

Efter topmødet kom der både tegn på, at det gik fremad, men også at det gik modsatte vej. De dårlige tegn var, at den amerikanske bilindustri nu for alvor begyndte at blive ramt. GM [39] går d.1 juni i en form for betalingsstandsning, hvor den amerikanske regering sætter 50 mia. dollars ind i virksomheden. Alle aktierejerne hos GM mister 90 pct. af deres penge i virksomheden [40]. En måned senere kommer GM ud af deres betalingsstandsning efter at have solgt en række bilmærker fra. Det er især de mest amerikansk solgte bilmærker, de har beholdt. Det ”nye GM” er 61% ejet af

regeringen^{41}.

Det første virkelige positive tegn kom d. 10. juni, hvor ti af de største amerikanske banker annoncerede, at de nu var i stand til at betale det lån, de fik i forbindelse med den amerikanske redningspakke TARP. Obama advarede dog stadig om, at dette ikke betød, at krisen var ovre, men han så det som et positivt tegn [42].

“These are not just numbers on a letter. These are a child’s chance to get an education.

This is a family’s ability to pay bills and stay in their homes. This the right to our seniors to retied with dignity, security and respect. These are American dreams and we should not accept a system that consistently puts us in danger”

Barrack Obama, June 2009^{43}

38

Den Internationale Valutafond

39

General Motors

40

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8077255.stm

41

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm

42

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8091689.stm

43

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8104700.stm

Side 16

16

I midten af juni kommer den amerikanske regering med en ny bank reform. Hovedårsagen til bankreformen er at forebygge kriser som subprime krisen, og fokuspunkterne rettes især mod forbrugerbeskyttelse. Dette medfører oprettelsen af en forbrugerbeskyttelsestryrelse [44], samtidig med

at FTC^{45} får mere magt.

I slutning af juni kommer OECD med en rapport, der redegør for, at recession er ved at nå sin bund.

OECD forudser, at økonomien i slutningen af 2009 vil stabilisere sig, og at der igen vil være en

smal vækst på blot 0,9 pct. i 2010^{46}.

I midten af juli afslører den amerikanske bank Goldman Sachs flotte tal, og en nettofortjeneste på

3,44 mia. dollars [47]. Det er en overraskelse for hele markedet, og Goldman Sachs’ aktier flyver i vejret. Stigningen smitter også af på andre banker.

Alle tal og grafer peger mod, at recessionen er ved at være over. Frankrig og Tyskland er gået ud af recessionen, da begge økonomier mellem april og juni voksede med 0,3 pct., dog er den samlede eurozone stadig på 0,1 pct. nedgang. I Hong Kong brød man for alvor løs, med en vækst på 3,3 pct. [48]. Island ser dog frem til 2010 stadig langt nede i recession, hvor de i 3. kvartal 2009 havde et

faldt i BNP-væksten på 7,2 pct.^{49}.

Graf 1 til højre [50] viser hvordan USA, også er gået ud af recessionen. Alligevel er TARP, som skulle have udløbet i slutning af 2009, forlænget til oktober 2010 [51]. Med et hurtigt blik på BNP væksten skulle man tro, at der ikke er yderlige brug for en økonomisk redningsauktion fra regeringens side.

Men selvom økonomien er genvindende, er tvangsauktionerne stadig stigende og arbejdsløsheden uacceptabel høj.

Fremtidsudsigterne

Fremtiden ser mere og mere lys ud for USA og resten af verdenen – dog udtagen Island, som stadig befinder sig i en dyb recession. Den kortsigtede opgave er altså ved at være løst, da tilliden på

44

Consumer Financial Protection Agency

45

Federal Trade Commission

46

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8116234.stm

47

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8149762.stm

48

http://www.bbc.co.uk/worldservice/specialreports/aftershock.shtml

49

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/171862/newsfeeds_rss/

50

http://www.bea.gov/national/nipaweb/TableView.asp?SelectedTable=1&FirstYear=2008&LastYear=2009&Freq=Qtr

51

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8404371.stm

BNP vækst i USA

Side 17

17 markedet er tæt på at være genetableret. Nu venter den mere langsigtede opgave dog, hvor USA står med en kæmpe gæld og stadigvæk en stor arbejdsløshed.

I takt med at kapitalkrisen mildnes og kapitalen begynder at vende tilbage, vil renten igen stige. Jeg ser dette som vigtigt for den amerikanske økonomi, da de i takt med nedkæmpelsen deflationen og stimuleringen af efterspørgselen, har skabt et inflationært pres, som FED vil reagere på ved igen at hæve renten. Renten forbliver dog stadig lav, da inflationen forbliver lav. Inflationen var 0,6 pct. i

november 2009^{52}

Den store lempelige finanspolitik skaber samtidig en frygt for en crowding-out effekt, som vil gøre at den lempelige finanspolitik modvirker sig selv, ved at skabe stigende lønninger i takt med den stigende efterspørgsel, som i sidste ende vil resultere i et fald i eksporten og efterspørgselen.

Crowding-out effekten nedtones dog af mange, da arbejdsløsheden stadig er på så højt et niveau, at folk ikke vil kræve højere lønninger i takt med den stigende efterspørgsel, da frygten for at være uden job opvejer behovet for højere løn.

Vigtigt for fremtiden er, at man undgår, at bankerne i takt med at de kommer ud af krisen, ikke længere prøver at gå tilbage til at spille efter de gamle regler. Dette har den amerikanske regering allerede sat nogle rammer for igennem den nye bankreform, hvor formålet netop er, at stoppe mulighederne for at gå tilbage til den gamle måde (subprime måden) at låne og skabe vækst på.

Globaliseringen har altid været set som en økonomisk god ting, men efter finanskrisen kigger man tilbage på globaliseringen og ser, hvordan den stigende globalisering var i stand til internationalt at trække markedet ud på vildspor. Grunden hertil er, at den internationale varehandel var et forholdsvist nyt fænomen i varehandlens daværende omfang, og modsat nationalt hvor man har regulering, derfor har globaliseringen været ureguleret, og derfor har det været muligt at der blev skabt en global boble, godt støtter af boligboblen. I takt med G20 møderne har man internationalt været i stand til at lave et globalt samarbejde og bringe økonomien tilbage på spor. Hvis man ikke formår at have en form for international regulering af verdenshandlen, vil verdenshandlen igen tage over. Det store problem er at blive enige om en fælles global økonomisk regulering. Man står altså overfor et stort arbejde med at lave nogle økonomiske og globale ændringer, som gør at markedet igen skal kunne køre videre, samtidig med at man skal undgå at kriser igen skal opstå.

52

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8416709.stm

Side 18

18

I september måned 2009 mødtes G20 landende igen til et møde. Her opstod en ny global problematik: Årligt mister man globalt mange mia. på skattesnyd [53]. Dette fokus kommer i takt med den stigende oprydning i det finansielle marked. Der er altså tale om et stort, og kompliceret system af skattely og skatteundgåelse. I sær i Schweiz, hvor hemmelighed var en del af deres system. USA gik ind og lade enormt pres på det schweiziske banksystem. Det er endt op i, at Schweiz er gået med til at underskrive nogle internationale regler, som gør at de lover at komme frem til detaljer om udlændige som forsøger at undgå skatter [54].

Som OECD [55] viser i deres projektion af næste års samfundsøkonomi, peger det mod et år med såkaldt arbejdsløs vækst, forstået på den måde, at væksten vil stige, men arbejdsløsheden vil ikke falde. Dette betyder altså, at der stadig er tale om mangel på købelyst og store opsparingskvoter.

Opsparingskvoterne lå i mellem 1 og 2,5 pct., hvor de i slutningen af 2009 lå mellem 4 og 6 pct., men hvor opsparingen vil stoppe i slutningen af 2010 og man igen vil begynde og forbruge mere, og på den måde skabe mere efterspørgsel på arbejdskraft. I de centraleuropæiske lande, såsom Tyskland, står man overfor er længere periode med arbejdsløs vækst. Dette skyldes hovedsageligt den store jobbeskyttelse, der er en del af landendes arbejdsmarkedspolitik. I disse lande vil det også være vigtigt at gå ind og kigge på en mere fleksible arbejdsmarkedspolitik, som vil gøre, at virksomheder vil turde at ansætte flere medarbejder, da de ved, at det ikke vil være et stort problem at skille sig af med dem igen, hvis virksomheden skulle rammes af en økonomisk nedgang.

Konklusion

Det startede som en kreditkrise, og endte som en omfattende recession som gjorde ondt i alle verdenens hjørner. Millioner af mennesker havde mistet deres job eller hjem.

Finanskrisen var altså et resultat af en stor økonomisk boble som sprang. Hovedårsagen til krisen, var de dårlige subprime lån, hvor bankerne i takt med den økonomiske fremgang udlånte til mindre og mindre kreditværdige personer, og hvordan disse dårlige lån var blevet spredt på hele markedet.

Da boblen bristede, smittede den af på andre økonomiske områder, og spredte sig som en økonomi H1N1-influenca til hele verdenen.

53

http://www.bbc.co.uk/programmes/p004b32k

54

http://www.bbc.co.uk/iplayer/console/p004b32k

55

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedStates-frame.html

Side 19

19

Det lykkedes dog verdenen internationalt at sætte en stopper på recessionen og få verdenen tilbage igen. Dette ses på at mange lande dukker op fra recessionen og igen går ind i en smule vækst. Det var i sær den aggressive pengepolitik, hvor regeringen gik ind og hjalp folk af med deres dårlige aktiver, og på den måde fodrende bankerne med likviditet, som for alvor satte en stopper på finanskrisen.

En vigtig kendsgerning for fremtiden, er at regeringerne ikke kun skal kontrollere pengestrømningerne, men også skal kontrollere kreditskabelsen. Krisen har altså været et hårdt slag for monetarismen, hvor vi for alvor har set, at penge og kredit ikke går hånd i hånd. Det ses ved at boligboblen har været et resultat af overdreven brug af lånt kapital, altså kredit.

Finanskrisen har været stor og taget hårdt på hele verdenen, men jeg tror bestemt ikke, at det bliver den sidste finansielle krise, vi får at se i verden. Allan Greenspan fortæller i et interview med BBC [56], hvordan det ligger i den menneskelige natur, at man i perioder med lang og vedvarende vækst og velstand antager, at dette vil fortsætte og spekulerer tilgange til emnet, og dette skaber disse bobler. Jeg vil her igen gå tilbage til Gerorge Soros kritik af ligevægtsmarkedet. Det at markedsaktører handler på en uperfekt viden, vil skabe fejltagelser. Fejltagelserne var i dette tilfælde, at man red på en bølge af vækst og velstand og ikke medregnede muligheden for at boligpriserne ville falde. Da dette så skete bristede boblen, og sandheden kom frem for folk. På samme måde, vil vi i fremtiden komme til at ride på en bølge af vækst, hvor vi bliver blinde for væksten svage sider, indtil boblen vil springe. Det er sket mange gange før gennem historien, og det vil ske igen.

Fremtiden for USA ser dog lys ud, men som Obama understreger, er der stadig meget arbejde der skal gøres, for at få det hele på skinner igen. De kortsigtede økonomiske ændringer har haft den ønskede effekt og genskabt noget af tilliden på finansmarkedet. Der ligger dog stadig mange ubesvarede spørgsmål under overfladen. Hvad vil der ske når Obamas stimulanspakke udløber, vil dette resultere i en W-recession [57], og hvordan kan man i fremtiden sikre sig et større internationalt sammenarbejde, der skal pege mod en international regulering. G20 landende har dog vist overraskende god evne til at sammenarbejde, især omkring IMF og komme frem til globale løsninger på krisen, så jeg tror, at de i fremtiden vil finde måder at regulere den internationale handel på.

56

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8244860.stm

57

En resultat af at man for hurtigt tror at økonomien er tilbage, men den så går i recession igen. Vækstkurven er altså et W.

Side 20

20

“As we begin to put an end to this recession, we have to consider what comes next, because we cannot afford to return to an economy based on inflated profits and maxed out credit cards.”

Barrack Obama . August 2008.^{58}

58

http://traceyricksfoster.wordpress.com/2009/08/07/

Side 21

21

Litteraturliste

Internettet:

- Skoda

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kris/krishele (9/12-09)

- OECD

http://www.oecdepublishing.org/Keygraphs/UnitedStates-frame.html (10/12-09)

- U.S. Bereau of Economic Analysis (BEA)

http://www.bea.gov/national/nipaweb/TableView.asp?SelectedTable=1&FirstYear=2008&L
astYear=2009&Freq=Qtr (15/12-09)

- Federal Reserve

https://www.federalreserve.gov/releases/h15/data/Monthly/H15_FF_O.txt (10/12-09)
http://www.federalreserve.gov/releases/H15/data.htm (10/12-09)

- Federal Housing Finance Agency

http://www.fhfa.gov/webfiles/15234/3q09HPI.pdf (09/12-09)

- Euroinvestor

http://www.euroinvestor.co.uk/stock/chart.aspx?id=458063 (09/12-09)

- BBC

o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7521250.stm (8/12-09)
o http://www.bbc.co.uk/worldservice/business/2009/09/090902_aftershock_timeline_n
oflash.shtml (8/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7073131.stm (9/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/7651060.stm (9/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7855661.stm (9/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7631321.stm (10/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7786282.stm (10/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm (10/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm (12/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8248434.stm (14/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8244860.stm (14/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8104700.stm (15/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8077255.stm (15/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8091689.stm (15/12-09)

Side 22

22

o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8116234.stm (15/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8149762.stm (15/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8404371.stm (15/12-09)
o http://www.bbc.co.uk/worldservice/specialreports/aftershock.shtml (15/12-09)
o http://www.bbc.co.uk/programmes/p004b32k (15/12-09)
o http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8416709.stm (16/12-09)

- Børsen

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/171862/newsfeeds_rss/ (15/12-09)

Litteratur

- Søren Ellemose: Finanskrisen (1. udgave, 1. opslag). Forlaget Documentas, 2009

- George Soros: Finanskrisen 2008/2009. Forlaget Hovedland, 2008.

- Robert J. Shiller: The Subprime Solution, 2008.

Rapporter

- Nationalbankens Årsrapport 3. kvartal 2009

- Nationalbankens Årsrapport 4. kvartal 2009

- Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 2006

Lydinslag

BBC reportage og interview med bl.a. George Soros (En af verdenens mest succesfulde finansmænd), Lewrence Sommers (Director of the White House's National Economic Council for President Barack Obama.).

http://www.bbc.co.uk/worldservice/emp/pop.shtml?p=/worldservice/meta/dps/2009/06/emp/090608
_economy_edge_tx.emp.xml&l=en&t=audio&n=0

BBC reportage: ”Chasing the Tax Cheats”.

http://www.bbc.co.uk/iplayer/console/p004b32k

Taler

7. August, 2009. President Obama.

http://traceyricksfoster.wordpress.com/2009/08/07/