SOP: Kinas Økonomiske Udvikling i Historie og IØ

Indledning

Kina er et af de lande man i dag kan kalde for en stormagt, men det har ikke altid været således. Siden oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, er der sket markante forandringer, specielt på det økonomiske område. Man har i Kina oplevet en massiv vækst de sidste 60 år, og især efter Mao Zedongs død i 1976, som skulle vise sig at være et springbræt for den økonomiske udvikling i Kina. Deng Xiaoping var manden der satte gang i de mange økonomiske reformer der er blevet indført, som har skabt en eksplosiv vækst i den Kinesiske økonomi. I opgaven vil jeg beskrive de reformer der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi, hvorefter jeg vil analysere Kinas aktuelle økonomiske status og baggrundene herfor, til sidst vil jeg give en vurdering af Kinas fremtidige rolle i den internationale økonomi. Dette vil jeg gøre på baggrund af historiske bøger, aktuelle artikler og figurer fundet på internettet til at foretage min analyse.

Problemformulering

 Beskriv de reformer der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi.  Analyser Kinas økonomiske status og baggrundene herfor.  Giv en vurdering af Kina’s fremtidige rolle i den internationale økonomi. Beskriv de reformer der førte til Kinas beslutning om at indføre markedsøkonomi.

Den økonomiske udvikling i Kina fik fart på

Efter Mao Zedongs død i 1976, blev Hua Guefeng udnævnt til premierminister, og selvsamme år overtog han formandsposten i KKP, Kinas Kommunistiske Parti. Hua Guefeng bliver udråbt som ”den strålerne leder” i de Kinesiske medier, men i realiteten havde han ikke største magtbasis, og han kunne heller ikke forhindre fortsatte rehabiliteringer af Kulturrevolutions ofre. I 1977 blev Deng Xiaoping genoptaget i KKP, og dette medførte yderligere nedbrydning af Hua Guefengs magt i 1978. Deng og hans tilhængere overtog for alvor det politiske initiativ i december 1978, da de på skelsættende tredje centralkomitéplenum fik vedtaget en omlægning af Kinas Kommunistiske Partis kurs. Dette betød at man i stedet for at fortsætte den maoistiske klassekamp, ville lægge vægt på den økonomiske udvikling fremover. Bønnernes vilkår blev med øjeblikkelig virkning forbedret, og det førte til en større frihed til den private produktion ved siden af den kollektive. En blanding af politik, administration og økonomisk ledelse blev erkendt som et problem.