SOP: Årsager til militærkuppet i Chile

Side 1

Abstract

In my assignment I intend to explore the presidency of the Marxist Salvador Allende and the coalition government Unidad Popular, who aspired to bring Chile forward towards democracy and more equal distribution of economic wealth. I intend to discuss the rather radical political and economic strategies that Allende and his coalition implemented. Their leftwing politics of nationalization of the copper production and expropriation of land infuriated the opposition. My sources of information also suggest that the US readily supported the planning of the military coup, by Allende’s adversaries, because the US suffered major financial losses as a result of their politics.

I will examine how the growing tension between Allende’s government, the opposition and the US, led to a military coup in September 1973. A coup which the collaborators considered to be reasonable and justified due to the worsened economy. The military actions were directed at the leftwing supporters and were particularly violent and brutal in nature. The coup was successful and years of suppression and poverty followed, where Chile was rule by the militant dictator Augusto Pinochet.

By sheer determination, the Chilean people insisted on their human rights and after 17 long years of suffering Pinochet’s dictatorship, succeeded in bringing back democracy. Today Chile is in the forefront of developing economies in Latin America.

Chile - fra demokrati til militærstyre

Side 2

Indholdsfortegnelse

1.Abstract ............................................................................................................................................. 1

2. Forside ............................................................................................ Error! Bookmark not defined.

4. Indledning ......................................................................................................................................... 2

5.Politisk historie 3-10

6.Militærkuppet .................................................................................................................................. 99

7. Kuppets betydning .................................................................................................................... 18-22

8. Konklusion ..................................................................................................................................... 23

9. Kildefortegnelse ........................................................................................................................ 24-24

Side 3

Indledning

Jeg har, i min SRP opgave, valgt at skrive om det sydamerikanske land Chile, da jeg finder landet historisk, kulturelt og udviklingsmæssigt spændende. Det er iøjnefaldende, at Chile i dag er Latinamerikas mest velstående nation, førende på en række økonomiske punkter og langt fremme i sin demokratiske udvikling på trods af, i nyere historisk tid, at have været præget af politisk kaos.

I min opgave har jeg fokus på en markant historisk begivenhed i Chile, nemlig militærkuppet i

1973. Valget af emnet er bestemt af, at jeg finder brydningerne i forholdet mellem socialisme og kapitalisme spændende og anser netop disse, som et fortsat problem i mange dele af verdenen.

Jeg vil i min opgave undersøge forholdene før, under og efter kuppet. Jeg vil redegøre for Chiles demokratiske udvikling i årene 1970-73, under regeringen Unidad Popular, med den marxistiske præsident Salvador Allende i spidsen. I forbindelse med Allendes embede vil jeg belyse hvilken politisk, økonomisk og social indflydelse det demokratiske styre havde i Chile.

Dernæst vil jeg foretage en analyse af militærkuppet og tilstræbe at finde frem til dets egentlige årsag og hvilken udenlandsk indflydelse, samt hvilke konspirerende kræfter, der lå bag kuppet. I det læste materiale, har jeg fundet det bemærkelsesværdigt, at der findes så mange forskellige data om og fortolkninger af det militære kup.

Videre i min opgave, har jeg til hensigt at vurdere betydningen af militærkuppet og hvorledes det påvirkede det chilenske folk. Dernæst vil jeg diskutere det 17 år lange militærdiktaturs konsekvens for Chiles politiske, sociale og økonomiske udvikling. Jeg vil runde min opgave af med at konkludere hvordan landets befolkning, sikrede demokratiets genfødsel.

Jeg har valgt fagene Spansk og Samtidshistorie til at belyse den historiske begivenhed. Jeg har gennemgående forholdt mig neutralt til min opgaveformulering og har forsøgt at være kritisk i min anvendelse af kilder.

Side 4

Politisk historie

Unidad Popular’s sejr

I oktober 1969 indgik den chilenske venstrefløj i en koalition under den samlede betegnelse Unidad Popular (folkeenheden). Koalitionen bestod af partierne Socialistpartiet (PS), Kommunistpartiet

(PCC), Det Radikale Parti, El Movimiento de Acción Popular Unitaria (MAPU), Et nyt

Socialdemokrati (PSD) og Accion Popular Indenpendiente (API). Unidad popular var blevet enige om det mest venstreorienterede politiske program i Chiles historie. Programmet krævede omfattende nationaliseringer og mere statskontrol med store dele af samfundsøkonomien.

Valgkampen var intens med mange aktiviteter, demonstrationer og vold i gaderne, som for allerførste gang blev sendt i tv. Salvador Allende (PS) som stillede op som præsidentkandidat for folkefronten, var i tæt løb med den liberalistiske demokrat og tidligere præsident, Jorge Alessandri.

Da resultatet indløb, var der cirka. 40.000 stemmer der adskilte de to præsidentkandidater. [1] D. 5. september 1970 vandt Unidad Popular præsidentvalget og Chiles nye præsident blev således marxisten Salvador Allende [2]. Denne sejr blev et nyt og betydningsfuldt kapitel i Chiles moderne historie. Unidad Popular’s mål var at danne et mere socialt og økonomisk retfærdigt Chile. At nå dette mål var ikke kun et ønske for Unidad Popular og for resten af venstrefløjen, men også for store dele af den chilenske befolkning. Til trods for den massive opbakning af et nyt og mere retfærdigt Chile, med fokus på ligestilling og justering af sociale forskelle, blev Salvador Allendes tre år som præsident præget af sociale, økonomiske og politiske kampe mellem venstre- og højfløjen.

“La vía chilena al socialismo y La Nueva Canción”

Unidad Popular’s partikoalitionsprogram, var et socialistisk anlagt program under navnet ”La vía chilena al socialismo”. Hovedformålet med programmet var at give de mange fattige chilenere en bedre tilværelse og lade denne store befolkningsgruppe få del i landets rigdom, fremgang og vækst.

1

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile - Kampen for demokrati” s. 82

2

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-
_og_Mellemamerika/Sydamerikanske_personligheder/Allende_Gossens,_Salvador

Side 5

Unidad Popular satte ind med en økonomisk omfordeling via sociale ydelser til uddannelse, sundhed og boliger. Den ekspansive økonomiske politik resulterede i, at millioner af chilenere fik forbedret deres levevilkår. Unidad Popular satsede desuden på kulturelle tilbud, da man mente at befolkningen også havde brug for en kulturel forbedring af levevilkårene. [3]

Chile havde en stærk folkemusiktradition og de chilenske folkesangere fik under Allendes tid mulighed, for at udtrykke deres sociale og politiske holdninger igennem deres musik.

Folkesangeren Victor Jarra skal fremhæves i netop denne sammenhæng, da han var en af de internationalt bedst kendte repræsentanter for den latinamerikanske La Nueva Canción-bevægelse.

En bevægelse der opstod i midten af 1960’erne og kombinerede folkemusikalske traditioner med

                     4
venstreorienterede tekster.

”El sueldo de Chile”

Unidad Popular havde i sit program et klart svar på, hvordan sociale ydelser og lønforhøjelser skulle finansieres. Det skulle de via en nationalisering af kobberindustrien, som var landets største indtægtskilde og igennem en opløsning af ejendoms- og produktionsforholdene i landbrugssektoren.

Kobberet, som med Allendes ord var ”El sueldo de Chile” og som udgjorde 70% af Chiles eksport indtægt, havde til trods for denne enorme indtægt til landet store ulemper. Amerikansk ejerskab af chilenske kobberminer ansås af den nye regering som hovedårsagen til Chiles manglende udvikling og derfor opstillede Allende en række nye økonomiske krav til amerikanske kobberfirmaer. USA svarede igen med at boykotte reservedele og udstyr, som Chile havde behov for i kobberproduktionen, ligesom de tilbageholdt lån til Chile. Regeringens intention om at skabe øgede indtægter igennem nationalisering var således en umiddelbar fiasko.

Kobberproduktionen faldt og som følge af den daværende amerikanske Præsident Nixons, opposition imod mod Allende, nedjusteredes kobberprisen på verdensmarkedet.

roduktionsnedgangen fik mange chilenske mineteknikere til at rejse fra Chile og der opstod store strejker i minesektoren, fordi minearbejderne ikke længere fik udbetalt deres løn i dollars [5].

3

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile - Kampen for demokrati” s.82

4

Jan, Fairley, 1984, La Nueva Canción Latinoamericana, http://www.jstor.org

5

http://www.chilehistorie.dk ”Minedrift”

Side 6

Uautoriserede statsekspropriationer

I 1972 fremlagde den chilenske landbrugsminister Jaques Choncol et forslag om at staten skulle ekspropriere al jordejendom, der var større en 80 ha.

Til trods for dette forslag satte den venstreorienterede politiske organisation, Movimiento de Izquierda Revolucionaria (MIR), en kampagne i gang og satte på den måde tempo på landoverdragelserne til staten. Mere end 1700 ejendomme blev overtaget, hvoraf mange var under

80 ha, til trods for at dette var ulovligt.

Dette satte Allende i et nyt dilemma; skulle han støtte hans koalitionspartiers ulovligheder eller sætte politi og myndigheder på sagen, og således trodse sine støtter? Allende fandt en middelvej.

En statslig embedsmand skulle sørge for at overtagelserne skete efter loven og samtidig ikke hindrede produktionen. Chiles landbrugsstruktur blev radikalt ændret og i 1972 dækkede jordejendomme på 80 ha. kun 3% af landbrugsarealet - et procentfald på 52% til sammenligning med få år før. Denne ændring resulterede i at det samlede opdyrkede areal reduceredes med ca.

20%, da mange bønder flygtede eller solgte deres gårde på grund af dårlig produktion.

                                                              6
Konsekvensen var, at landbruget kun producerede 2/3 af det, Chile behøvede .

Økonomisk kaos

Den massive pengeudpumpning i som skulle gavne de fattige chilenere med bedre lønninger og som resultat heraf øget forbrug, blev kun en kort fornøjelse. På længere sigt satte pengeudpumpningen den chilenske økonomi markant tilbage, da inflationen steg voldsomt og pengene efterhånden måtte trækkes på Nationalbankens valutabalance.

Da den chilenske nationalbank i 1973 var tom, måtte Chile tage lån i udlandet. Chile lånte det der svarede til ca. 4 milliarder danske kroner fra bl.a. Cuba og Kina.

Til trods for at Chile optog store lån i udlandet, endte landet i et økonomisk kaos, med en inflation i

1973 på den vanvittige sum af hele 311.11% [7], til sammenligning med en dansk inflation samme år

på 9,27%^{8}.

6

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s. 87

7

http://www.inflation.eu ”Inflation rates: Chile Inflation”

8

http://www.inflation.eu “Inflation rates: Denmark Inflation”

Side 7

Samtidig med Chiles forværrede økonomiske udvikling, opstod der stridigheder mellem UP-regeringen og oppositionen, som bestod af Liberal-konservative og Kristelige Demokrater (PDC).

Oppositionen mente, at der skulle ændres radikalt i Grundloven og at dette skulle ske igennem en folkeafstemning.

Da Allende valgte ikke at udskrive folkeafstemning, men i stedet gennemførte en grundlovsændring i en mere socialistisk retning, reagerede oppositionen med at skærpe deres krav til Unidad Populars nationaliseringer af kobberindustrien. Efter et månedlangt besøg af den cubanske kommunist og diktator Fidel Castro, inviteret af Unidad Popular, hvilket oppositionen anså som en stor provokation, dannede den i slutningen af 1971, en uformel alliance mod UP-regeringen [9].

I 1972 opstod der yderligere splid mellem UP-regeringen og oppositionen, efter at kongressen vedtog et forslag fra oppositionen, om at love vedrørende ”uautoriserede ekspropriationer” skulle sendes til folkeafstemning. Allende replicerede og hævdede at forfatningen krævede to tredjedeles flertal at for at ophæve veto. Denne debat fortsatte igennem hele Allendes embedsperiode og til trods for højesterets indblanding i sagen, gav ingen af parterne sig [10].

”Truckerstrejken”

Den manglende vilje til kompromis sås ikke kun i en politisk sammenhæng, men også i den chilenske befolkning. Modsætninger i politiske holdninger sås ikke kun på samfundsniveau, men også blandt venner og familie. De politiske uenigheder medførte voldlige aktiviteter og der opstod flere og flere både højre - og venstreekstremistiske grupper i Chile.

I et forsøg på at kontrollere de voldelige aktiviteter, indførte kongressen i 1972 en ny våbenlov, som gav politiet ret til at ransage private hjem. Ekstremisternes voldshandlinger var ikke det eneste udtryk for utilfredshed.

De selvsamme bønder, hvis grund var blevet eksproprieret, foretog selvbestaltede jordovertagelser og i byerne overtog arbejderne fabrikker. Det var dog ikke UP-regeringens største udfordring.

Denne kom nemlig i forbindelse med den såkaldte ”truckerstrejke”. I 1972 havde regeringen fremlagt forslag om et statsligt transportfirma.

9

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s.93

10

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s.87

Side 8

Forslaget medførte stor utilfredshed, da mange tusinde vognmænd var afhængige af deres job i nationale eller lokale vognmandsfirmaer, som ofte havde været familieejede igennem generationer, hvorfor vognmændene gik ind for den private ejendomsret.

Regeringens forslag mobiliserede vognmændene i en aktion, som blev så stor, at den var nationalt dækkende. Over 23.000 lastbilschauffører deltog i strejken. Den største siden den socialistiske

regering kom til magten^{11}.

Den politiske, sociale og økonomiske situation var efterhånden blevet fuldstændig uoverskuelig. Da Allende forsøgte at gendanne forholdet til oppositionen, ved at udnævne to højreorienterede officerer og en general ved navn Carlos Prats, til ministre, krævede oppositionen flere indrømmelser, ophævelse af flere af de socialistiske love og forsøgte at stille Allende for en rigsret.

Ved kongresvalget i marts 1973 støttede kun 44% af den chilenske befolkning Unidad Popular, mens oppositionen fik 55% af stemmerne.

Dog havde UP-regeringen stadig over 1/3 af medlemmerne i kongressen og truslen om en retssag

               12
forsvandt for en tid .

Første kupforsøg

Med det stigende økonomiske kaos, konflikter mellem højre- og venstreekstremistiske grupper og massevis af demonstrationer, så man efterhånden Chile, som et land i forfald. En pansertrop i militæret, som endnu ikke havde haft grund til utilfredshed på baggrund af de materielle forhold, forsøgte et kup mod præsident Allende i juni 1973.

Kuppet blev dog en fiasko for pansertroppen, da General Pratts, som overholdte sin demokratiske pligt til at respektere det demokratiske valg af Allende, formåede at overtale soldaterne til overgivelse. Det mislykkede kup, havde dog den effekt, at det svækkede Allendes position yderligere.

Svækkelsen af hans opposition, fik Allende til at tage kontakt til PDC’s partileder Patricio Aylwin, med henblik på at forhandle. Allende accepterede at gennemføre våbenkontrolloven, mindske nationaliseringer og landbrugsreformer, samt optage flere officerer i regeringen, som var.

11

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 93

12

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 94

Side 9

Modkravet var at kongressen accepterede, at der skulle 2/3 flertal til at bryde præsidentens veto.

Denne forhandling i mellem Aylwin og Allende blev mødt med for stor modstand både i UP og i PDC og endnu engang mislykkedes præsidentens forhandlinger [13].

Det endelige opgør

Efter de mislykkede forhandlinger forsøgte Allende sig med en ministerrokade, som gjorde General Pratts til forsvarsminister og yderligere to officerer til ministre. Oppositionen imødekom rokaden, men militæret stillede sig ikke tilfreds med denne, men begyndte at forhandle.

D.21. august 1973 blev general Pratts, som ellers ansås som loyal og pligtopfyldende overfor præsidenten, afskediget, da en række officerer havde mistro til ham. Allende måtte udnævne en ny hærchef og i regeringen var der enighed om, hvem det skulle være. Den nye hærchef blev mand ved

14

. Ved ansættelsen af Pinochet som hærchef, var kupplanerne langt fremskredne. Idéen bag Pinochets indsættelse, var at sikre kuplederne information og adgang til Allende og resten af UP-regeringen. Et kup som blev støttet af Allendes opposition og ligeledes af den Amerikanske regering, med Nixon i spidsen [15].

Forudsætninger for militærkuppet

Militærkuppet blev hjulpet godt på vej af flere faktorer. Der var fra starten af præsident Allendes embede en voksende utilfredshed blandt mange politiske grupper i det chilenske samfund. Som den tidligere præsident, Michelle Bachelet, udtrykker det: ”Justo hablar de la agudización del conflicto social". " [16]. Konflikten var altså under længe optrapning.

Til trods for at der hersker usikkerhed om hvem, der havde ansvaret for det militære kup, kan det konstateres, at der var stor økonomisk støtte fra USA til modstandere af regeringen, på grund af UP-regeringens nationaliseringer, hvilket gik hårdt udover USA.

USA’s indflydelse før kuppet

USA var i forvejen stærkt antikommunistisk og betragtede derfor Chiles nye marxistiske og venstreorienterede koalitionsregering, som en trussel. USA støttede allerede fra starten af Allendes

13

Kai Rasmussen, 2010,”Chile – Kampen for demokrati” s. 95

14

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s.95

15

Philip O’ Brien ”Chile under Pinochet” s.26

16

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml

Side 10

regeringsperiode højrefløjens side og havde store økonomisk interesser i Chile, da amerikanske virksomheder stod for 17,4 % af Chiles BNP [17].

Ved Allende gennemførelse en nationalisering gik det hårdt udover de USA-ejede virksomheder og verdens to førende eksportører af kobber, firmaerne Kennecott og Anaconda, som mistede deres kompensation og skulle i stedet betale millionbeløb til den chilenske regering. USA havde ingen juridiske muligheder for at gøre indsigelse og bragte sagen til udenlandske domstole, hvor

               18
slagsmålet forsatte .

Den amerikanske præsident Richard Nixon udstedte en ordre til CIA om at få den chilenske

”økonomi til at hvine”^{19}. Den amerikanske televirksomhed ITT, som ejede 70 % af det chilenske

telefonselskab, Chitelco, blev ligeledes ramt af den chilenske nationalisering. Efter undersøgelser fandt man senere ud af, at Chile var så betydningsfuld for ITT, at firmaet støttede Allendes modstander under valget, den liberale Jorge Alessandris valgkamp, med 700.000 dollars og var med til at finansiere den chilenske højreorienterede avis El Mercurio, hvilket CIA for øvrigt også

gjorde^{20}.

Målet med El Mercurio var at udstille kommunismen og Unidad Popular med Allende spidsen værst tænkeligt. I 1971 havde CIA indflydelse på 70 % af alt presse i Chile og 90 % af alle

                                                                   21
radiostationerne i landet, som ligeledes anvendtes til at sætte regeringen i dårligt lys .

Som endnu en obstruktion, valgte USA at finansiere flere strejker, som var planlagt af Allendes opposition. Vognmandsstrejken, taxastrejken og militærstrejken er eksempler på nogle af disse [22].

Den militærteoriske gruppe ”Partia y Libertad”, hvis formål var at bekæmpe kommunismen, skulle eftersigende også modtage økonomisk støtte af CIA.

CIA skulle ligeledes have forsørget gruppen med våben og uddannelse i at bruge dem. Man betragter desuden CIA for aktivt at have finansieret de mange angreb på socialistiske og kommunistiske tilhængere, som gruppen stod bag.

17

Kai Rasmussen, 2010,”Chile – Kampen for demokrati” s. 89

18

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s.89

19

http://chilehistorie.dk ”Politisk historie ”
-22

20

http://en.wikipedia.org ”ITT corporation”

22

http://www.theguardian.com “Files show Chilean blood on US hands”

Side 11

Ifølge CIA-dokumentet, "CIA aktiviteter i Chile", den ydede amerikanske efterretningstjeneste militæret bistand; "Proveyó asistencia a grupos militantes de derecha para socavar la presidencia de Allende y crear un clima de tensión" [23]. Ikke mindst er det veldokumenteret, at USA’s regering stod bag planerne om et militærkup mod Allende allerede før præsidentvalget i 1970, her planlagt i samarbejde med USA's daværende ambassadør i Chile, Edward Korry.

Planerne for kuppet slog fejl, da Korry havde været så sikker på højrefløjens sejr, at han ikke havde sørget for koordinering af magtovertagelsen, i tilfælde af at venstrefløjen sejrede. Senere under Allendes regering, skulle CIA flere gange have opfordret det chilenske militær til et kup.

Opfordringerne blev dog afvist af militære grupper, som ikke mente at et sådan kup ville lykkedes, til trods for at CIA tilbød at stille våben, ammunition og militærtræning til højrefløjens rådighed [24].

Overstående var led i USAs såkaldte CENTAUR-plan, hvis formål var at vælte UP-regeringen. Det og meget mere konkluderede man i den undersøgelse, som det amerikanske senat beskrev i en rapport om Nixons rolle i ”Alleged plot”.

Udover at Nixon og den amerikanske regering i planen tilbød højrefløjen både økonomisk samt

                                                                           25
militær hjælp, anbefalede den det der blev omtalt som ”fysisk fjernelse af uønskede personer” . Vi

kan her rette vores fokus imod den marxistiske general Schneider som efter sigende skulle være blevet kidnappet og myrdet, af chilenske officerer, på CIA’s opfordring. Denne anbefaling blev

                                26
senere kaldt for ”Schneider Doktrinen”.

Kuppet

”La crisis política, social y económica que venía socavando al gobierno de la Unidad Popular, elegido en 1970, hizo explosión el día 11 de septiembre de 1973. Ese día las Fuerzas Armadas de Chile dirigidas por sus más altas autoridades, protagonizaron un Golpe Militar”. [27]

23

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml
24

https://www.cia.gov/library “General reports: Chile”

25

Salvatore Bizzarro, 1987, “Historical Dictionary of Chile” http://books.google.dk

26

http://en.wikipedia.org “Schneider assassination”

27

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml

Side 12

Formålet med kuppet var at erstatte det principielt progressive og demokratiske styre, med et brutalt, militært diktatorstyre, til dels på grund af en uenighed med Allendes politik, men også i et forsøg på at redde den chilenske økonomi.

Et voldeligt militærkup

Vi ved at militærkuppet var resultatet af oppositionens, militærets, USA’s stærke utilfredshed af Allendes politik. Tilbage sidder vi dog med spørgsmålet; hvorfor et så voldeligt og blodigt kup?

Svaret er, at man ønskede en hurtig og total overtagelse af regeringsmagten. Man var fuldt ud klar over at Allende, som var en dygtig parlamentariker og excellerede i at søge kompromiser, aldrig frivilligt ville overgive magten til militæret.

Militærets strategi

Den militære taktik kan karakteriseres som en hurtig og kraftig overrumpling af modstanderne og med militærets voldelige tilgang til kuppet lykkedes dette på under 24 timer. Processen blev kaldt ”at skære kræftsvulsten væk”. Kuppet startede i byen Valparaiso, som var Chiles vigtigste flådehavn. Efter at have dræbt den del af befolkningen, som man mente ud gjorde den største trussel, fortsatte kuppet til hovedstaden Santiago, hvor præsidentpaladset lå. ”Cerca del mediodía, aviones

Hawker Hunter de la Fuerza Aérea de Chile iniciaron su repetido ataque a La Moneda, disparando cohetes Sura P3 sobre el palacio presidencial. En el primer ataque fueron destruidos el portón norte y el techo del primer piso” [28] og bombede efterfølgende bygningen af flere omgange, ”Al menos 17 bombas fueron lanzadas en el ataque al palacio presidencial” [29]. Man sendte desuden militære delegationer frem imod centrale områder af byen, med henblik på at likvidere medlemmer

                      30
af den socialistiske regering .

Generelt blev kuppet ikke mødt med modstand fra hverken befolkningen eller de største militante modstandere, idet de først og fremmest var uforberedte. En modstand som Pinochet senere beskrev

28

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml
29

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml
30

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s.9

Side 13

som at ”Rotterne flygtede, når det kom til sagen”^{31}. Man vidste, at der var noget under optræk, men

var uforberedt på hvornår noget ville ske.

Allendes afsked

Ifølge officielle undersøgelser afholdt Allende sin sidste tale kl.10.15 via Radio Magallanes mens

                            32
præsidentpaladset var under angreb . I talen beskrev han kuppets forløb og udtrykte sin vrede over

det forræderiske militær. Han appellerede til chilenerne om at udvise mod til at besejre det militære styre og lovede dem, at de ville overkomme denne rædsel.

Allende var veltalende og havde en særlig evne til direkte tale, som var forståelig for alle. Med talen formåede Allende at føre sit budskab ud til alle chilenere, hvis hjerter bankede for demokratiet.

Talen endte med et sidste budskab til nationen og det lød således: "Éstas son mis últimas palabras, teniendo la certeza de que mi sacrificio no será en vano. Tengo la certeza de que, por lo menos,

                                                              33
habrá una sanción moral que castigará la felonía, la cobardía y la traición”.

Allende forsikrede det chilenske folk, om at han havde fuld tillid til, at de der bakkede ham op ville fordømme det kup, som var rettet imod ham.

Allende bruger i budskabet ordene: ”Mi sacrificio” som betyder min ofring. Allende betragtede altså det at tage sit eget liv, som en ofring til folket og ikke som et selvmord.

Videre i hans sidste tale begrunder Allende sin beslutning om ikke at træde af som præsident, og hvorfor han bogstaveligt vælger, at ofre sig for sit folk: ”Jeg vil ikke træde tilbage. Jeg vil betale med mit liv, jeg forsvarer de principper, som er dette land kære. En skændsel vil komme til hvile på

                                                 34
dem, der har forsømt deres forpligtelser og brudt deres ord” .

Allende begik selvmord dagen på kuppet." Según el testimonio del médico Patricio Guijón, Allende se disparó en la barbilla con un fusil” [35]. Han ofrede sig for sit folk og for det land han under sin regeringstid forsøgte at gøre demokratisk med ligestilling, uddannelse og velfærd.

31

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s.12

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml
34

http://www.thenation.com ”Salvador Allende: Last Speech”

35

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml

Side 14

Det var især Allendes økonomiske politik, som blev mødt af stor modstand og foragt af mange, men som han alligevel kom langt med at gennemføre.

”Estadio Chile”

Hævn og galskab var de vigtigste drivkræfter bag kuppet den 11. september 1973. Militæret så dagen som en mulighed, for at udtrykke al den marxistiske, socialistiske – og antikommunistiske vrede, som de var blevet opildnet til at have igennem militær træning. Allendes forgænger præsident Frei, havde indført den praksis at sende mange officerer fra den chilenske hær, på særlige kurser i USA, hvor de blev hjernevasket til at hade kommunisme.

Disse kursuser blev opretholdt igennem hele UP’s regeringsperiode og sandsynligvis i al hemmelighed. Ligeledes forsøgte den amerikanske regering at fremme den såkaldte ”Nationale

                36
Sikkerhedsdoktrin” for det chilenske militær.

Doktrinen byggede på en teori om at ”totale krige” kunne blive en nødvendighed og argumenterede for, at civile dødsfald var på lige fod med soldaters, under en sådan krig [37]. Den amerikanske indflydelse på det chilenske militær havde tydeligvis sin effekt, da det systematiske og sadistiske militærkup tydeligt understøttedes af doktrinens indhold [38].

Under kuppet arresterede man på systematisk vis tusindvis af mennesker, som man mistænkte for at være Allendes støtter og placerede dem på det anerkendte ”Estadio Chile”, som blev brugt som fangelejr. På dagen for kuppet og frem til november 1973 blev 40.000 politiske fanger tilbageholdt på stadionet. En af dem, var dem chilenske folkesanger Victor Jara, som sammen med 5.000 andre, sad spærret inde og digtet ”Estadio Chile”. I digtet udtrykker Jara sig blandt andet om de ord, som de til fangesatte led under; ”Udsat for sult, kulde, panik, smerte, moralsk pres, terror og

sindssyge”^{39}.

På stadionet blev tusindvis af tilfangetagne udsat for torturforhør, i et militært forsøg på at fremtvinge tilståelser om deltagelse i socialistiske aktiviteter og støtte til UP regeringen, samt

                                                                               40
afsløring af andre socialister.“Según datos oficiales, 33.000 sufrieron tortura y encarcelamiento”.

36

Phillip O’ Brien, 1984 ”Chile under Pinochet” s.48

37

”Chile under Pinochet”

38

Phillip O’ Brien, 1984 ”Chile under Pinochet” s.48

39

http://www.cancioneros.com “Poem, Victor Jara: “Estadio Chile”

40

”En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile”

41

Róbinson Rojas, 1975, "The Murder of Allende and the end of the Chilean Way to Socialism"

42 www.independent.co.uk ” Victims of Pinochet's police prepare to reveal details of rape and torture”

Side 15

Torturmetoderne var efter sigende langt mere udviklede og voldsomme, end de metoder, som den amerikanske indflydelse havde forsøgt at fremme i træningen af det chilenske militær. Nogle af de metoder som på forhånd var blevet godkendt af chilenske officerer, var tvangsindtag af euforiserende stoffer og hypnose under afhøringer, elektrisk stød af genitale dele, kropsbrænding med cigaretter, voldtægt og tvang til seksuel samleje med hunde [41]. En tidligere fange på Estadio Chile, ved navn Christina Navarette, beskriver de forfærdelige forhold; ”Torturen fandt sted hver dag. Vi fik bind for øjnene, blev lænket fast til senge og blev udsat for elektrisk stød. Derefter

voldtog de os”^{42}

Mange af de tilfangetagne blev slået ihjel eller døde, som konkvens af den tortur de blev udsat for.

Dog lykkedes det mange, at flygte eller blive løsladt, fordi militæret ikke kunne bruge dem i deres undersøgelser, da man fandt ud af at mange af de indsatte, slet ikke var så venstreorienterede eller politiske aktive som man formodede ved anholdelsen.

USA’s rolle i selve kuppet

Selvom der findes mange klassificerede dokumenter der undersøger CIA´s deltagelse i selve kuppet, er der ikke nogen faktiske beviser på USA´s medvirken. Dette formidles i Church rapporten, som siger således: ”Der findes ikke nogen beviser for direkte amerikansk støtte til selve kuppet trods hyppige påstande om en sådan. Ved USA´s tidligere handlinger i forbindelse med CENTAUR-planen, ved sin generelle modstand imod Allende og ved CIA´s tætte kontakt til det chilenske militær, gav USA sandsynligvis indtryk af, at det ikke ville se med unåde på et

militærkup”^{43}.

Som set overfor, var man dog ikke i tvivl om USA’s politiske og økonomisk støtte til den militære aktion. I en udtalelse fra 1976 giver senator Frank Church en metaforisk, men meget præcis beskrivelse af Nixon position i forhold til kuppet:

”Ligesom Caesar der spejder udover kolonierne fra det fjerntliggende Rom, udtalte Nixon, at den chilenske regering var uacceptabel for USA´s præsident. Holdningen i Det Hvide Hus syntes at være ”at følgende af Vietnam; hvis marinekorpset ikke længere kan sendes, så sender jeg CIA” [44].

41

http://en.wikipedia.org ”United States intervention Chile”

44

http://en.wikipedia.org “United States intervention Chile”

Side 16

Med denne udtalelse mente Church altså, at Nixon, til trods for en geografisk afstand, havde en direkte indflydelse på kuppet og at han, hvis han, som følge af Vietnam krigen, ikke kunne sende marinesoldater til Chile, så kunne han sende CIA.

Kampen om magten i juntaen

”Luego del bombardeo a La Moneda y la declaración del estado de sitio, se declara constituida una Junta Militar de gobierno integrada por Augusto Pinochet, José Toribio Merino, Gustavo Leigh y César Mendoza. El control militar, presentado a la ciudadanía como un orden temporal que rápidamente daría paso a la constitución de un gobierno legítimamente elegido, terminó por

quedarse con la dirección del país por 17 años”^{45}

Faktisk var overstående at bryde en lov, da militæret reelt ikke måtte blande sig i politik. For at udvise handlekraft og effektivitet, fik de fire mænd hver tildelt et ”politisk område”. Til trods for at det var en form for uskreven regel, at lederen af juntaen blot var den første blandt ligemænd, og at stillingen skulle gå på omgang, forekom det naturligt, at Pinochet indtog rollen som juntaleder [46].

Pinochet skabte sin magtbasis igennem sit store netværk, som sikrede ham masser af informationer.

Pinochet skulle efter sigende have været mistroisk overfor alle dele af militæret, og skulle ligeledes have været meget hemmelighedsfuld når det gjaldt hans private civile rådgivere, som han mødtes med uden resten af juntaen.

Man begyndte inden længe at fornemme, at Pinochet ønskede at være den eneste leder og krævede han at de tre andre officerer skulle indgå i en aftale, som gav Pinochet den afgørende magt til at sikre regeringens sammenhæng og effektivitet. General Leigh protesterede imod denne aftale og skulle efter sigende have anklaget Pinochet for at tro ”at han var gud” [47].

Alle juntamedlemmer endte dog med at skrive under på aftalen. Da General Leigh senere kritiserede den manglende tidsplan for juntaens regime og overgangen til civilt styre, fik Pinochet nok.

45

”11 de septiembre de 1973: Golpe Militar en Chile”

http://www.educarchile.cl/ech/pro/app/detalle?ID=130148
46

Phillip O’ Brien, 1984, ”Chile under Pinochet” s.52

47

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s.101

Side 17

At dømme efter Pinochets ømfindtlige reaktion på Leighs forskellige kritikpunkter, får man en fornemmelse af, at hans begær efter magt er begyndt og at den oprindelige plan om overgang til civilt styre, falder ham i dårlig smag. Leigh blev en dag mødt af en iskold modtagelse. De tre øvrige medlemmer krævede hans udtrædelse af juntaen. Da Leigh nægtede, brugte Pinochet sin afgørende magt som diktator. Senere fik de to tilbageværende juntamedlemmer Pinochets magtsyge at føle.

Han var enevældig og ikke en diskussionens eller kompromisets mand og skulle tilsyneladende have udviklet en meget aggressiv adfærd, som på mange måder kan sammenlignes med Benito Mussolini, hvor Pinochet i et anfald af vrede kunne finde på at slå i bordet med sin revolver og true de øvrige medlemmer, hvis nogen kom på tværs af ham.

Dette skræmte Merino og Mendoza og begge generaler blev senere afskediget [48]. Pinochets sygelige magtbegær markerede sig tydeligere da han begyndte at sende magtfulde officerer på opgaver langt fra hovedstaden Santiago.

En officer ved navn Augusto Lutz, som Pinochet sendte til det sydlige Chile, blev på mystisk vis syg under en middag og døde efter en række fejloperationer. I 2006 åbnede en dommer sagen om Lutz mystiske død igen og kædede den sammen med den tidligere præsident Freis død. Begge mænd var blevet opereret af den samme læge. Der var antageligt ikke tale om fejloperationer, men

om drab!^{49}.

Økonomiske ændringer

Som nævnt blev Chiles økonomisk forfaldne situation givet som årsag til den militære invasion. I et forsøg på redde økonomien indførte Pinochet et økonomisk genopretnings program ved navn

”Operation Chok”. ”Operation Chok” var udformet af de såkaldte ”Chicago boys”^{50}, som mente at

hovedproblemet i den chilenske økonomi, havde været en alt for stor velfærdsstat under Allende, men også før hans regerings tid. For at løse problemet skulle Chile indføre monetarisme og privatisering samt beskære de statslige udgifter med 20 procent. Pinochet ”købte” denne økonomiske løsning og blev forsikret om at en sådan ville medføre økonomisk opsving.

48

Phillip O’ Brien, 1984 ”Chile under Pinochet” s.54

49

Heraldo Muñoz, 2008, “The Dictator's Shadow: Life Under Augusto Pinochet”, http://books.google.dk

50

http://en.wikipedia.org “Chicago boys”

Side 18

DINA

I kølvandet af Pinochets tiltagende magtbegær og mistro, grænsende til det sygeligt paranoide, indførte han efter kuppet, en militær efterretningstjeneste, som på mange måder mindede om Hitlers gestapo.

Den militære efterretningstjeneste var kendt som, ”Dirrecion de Inteligencia Nacional” eller DINA og havde til hovedformål at tilvejebringe nødvendige oplysninger, som skulle sikre den nationale sikkerhed i landet. For at finde frem til disse oplysninger, måtte efterretningstjenesten på lovlig vis afhøre og arrestere enhver, som var under mistanke om at være fjende af Pinochet og det militære diktatur. DINAs vigtigste opgave var at udrydde al form for marxisme i Chile.

De mænd som arbejdede for efterretningstjenesten beskrives som psykologisk afstumpede, perverterede og med et massivt socialistisk had. DINA’s første prioritet var at udslette den venstreorienterede organisation MIR, hvilket lykkedes efter en længerevarende overvågning og infiltration af organisationen. Medlemmer af MIR blev blandt mange andre venstreorienterede, udsat for en grusom tortur i den såkaldte ”Villa Grimaldi”, som var et stort hus i udkanten af Santiago. Her blev politiske fanger udsat for en lang række fysiske og psykiske metoder, som på mange måder mindede om den fangerne blev udsat for på ”Estadio Chile”.

Den dengang 16-årige socialist, Mariela Baccariani, beskrev sin tortur; ”Det gjorde frygteligt ondt på min tunge og intimdele, mens de spurgte om alle de navne, jeg kendte og skreg perverse ting ad

mig. I baggrunden kunne jeg hører klavermusik”.^{51} Efterfølgende blev ”Villa Grimaldi” et synonym

                           52
for forhør og tortur for chilenerne.

Kuppets betydning for udviklingen i Chile

Efter militærkuppet sås der store ændringer i politiske, økonomiske og sociale sammenhæng, som fik en stor betydning for udviklingen i Chile.

51

Kai Rasmussen, 2010, “Chile – Kampen for demokrati” s.105

52

Kai Rasmussen, 2010, “Chile – Kampen for demokrati” s.105

Side 19

Det diktatoriske styre

De 17 år hvor Pinochet regerede som diktator, eller på spansk ”Jefe Supremo de la Nacion”, kunne på mange måder sammenlignes med Mussolinis fascistiske styre i Italien, hvor fascismen havde sin oprindelse. Grundtanken var på nationalisme, den totalitære stat og på økonomien, fremfor fokus på menneskelige forhold og på den enkelte person. Gud havde ligeledes en stor betydning for Pinochets diktatur og han refererede ofte til Gud i sine taler.

I en tale fra 1987, udtrykker Pinochet: ”Jeg kigger på mit folk fra oven, fordi gud placerede mig her” [53]. I det brutale styre, som varede næsten to årtier, styrede Pinochet sit folk med et jerngreb fskaffelse af folkets ytringsfrihed

For at sikre sin diktatoriske magt indførte Pinochet politisk censur og fratog det chilenske folk muligheden for at ytre sig. Der blev ikke længere holdt valg og den enkelte havde ikke mulighed for, på lovlig vis, at ytre sin politiske mening. P artier, og al forsøg på gruppering, blev forbudt, hvilket resulterede i at mange tidligere politikere, stoppede deres politiske karriere og hele partier gik i fuldstændig opløsning. De partier der fortsatte deres politiske aktivitet, blev til undergrundbevægelser. Kongressen og fagforeninger blev ligeledes forbudt.

Den økonomiske betydning

Økonomien i Pinochets regeringsperiode kan, ved tilbageblik, anses som meget svingende. Efter indførslen af den såkaldte chokbehandling, som bestod af store besparelser på statsbudgettet, mente

man at have ”fundet vejen til at kurere den økonomiske sygdom”^{54}. Efter de første 7 ”fede” år tog

økonomien en negativ drejning, som beskrives, som en boble der pludselig sprang.

Kobberprisstigningen i de første 7 år, tog en negativ drejning og mindede meget om det samme nedadgående udsving under Allende tiden.

53

Pinochet speech, 1987,"Las frases para el bronce de Pinochet"

54

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati” s.110

Side 20

Chok behandlingen, som var et økonomiske eksperiment, var overordnet en fiasko og havde massive konsekvenser for mange chilenerne. Man kunne som følge af dette eksperiments fiasko inddele chilenerne i to grupper: Den gruppe som havde store økonomiske fordele af juntaen og dens økonomiske politik og som blev rigere, og den anden gruppe, som blev endnu fattigere fordi arbejdsløsheden steg og lønniveauet faldt. Mange chilenere mistede deres job på grund af deres politiske overbevisning, andre blev fyret fra deres stilling i den offentlige sektor, som opponerede imod den militære ideologi. Arbejdsløsheden resulterede i en de-kvalificering, som skubbede ufaglærte ud af deres jobs.

Folket var blevet forrådt af Pinochet og hans officerer, som havde lovet dem at, ”intet ville gå ud over den helt almindelige arbejder”. Følelsen af forædthed, samt utilfredshed, fik folket til at trodse farerne ved at gå i gaderne og demonstrere imod Pinochets politik. En arbejder udtrykte, med disse ord, hvordan man betragtede den massive klasseforskel i Chile, ”I dag er der to Chile. Et med kreditkort og et, der bare forsøger at overleve” [55].

Sociale konsekvenser for folket

Den store arbejdsløshed havde massive sociale konsekvenser for folket, nogle af hvilke er oplistet herunder.

Prostitution. Et af de steder, hvor forholdende havde udviklet sig værst tænkeligt, var i Chiles slumkvarterer. Arbejdsløsheden var her oppe på svimlende 80 %, hvilket var fuldstændig uhørt i Chiles historie. I Santiagos rige kvarterer var gadehjørne efter gadehjørne befolket af piger der solgte deres krop for at skaffe penge til familiens overlevelse [56].

Vold i hjemmet. Den store arbejdsløshed gik især udover mænd. Familiestrukturen ændrede sig betydeligt under det militære diktatur.De arbejdsløse mænd, traditionelt familiernes overhoveder og forsørgere, blev hjemmegående, hvilket fik alvorlige konsekvenser med alkoholisme, vold og opbrud i familier.

Det var nemmere for kvinderne at få ufaglært arbejde, som for eksempel hushjælp, og rollerne blev på den måde byttet om, hvilket bragte stor skam over den chilenske mand. En mand var jo bestemt til at skulle forsørge sin familie [57].

55

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – Kampen for demokrati”, s.117

56

Phillip o’ Brien, 1984,”Chile under Pinochet” s.71

57

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 114

Side 21

Medicin og mad. Indførslen af private social- og sundhedsordninger, medførte ligeledes store problemer for den fattige del af det chilenske samfund, da de ikke havde råd til at betale for sundhedstjenester eller købe medicin.

Den typiske chilenske arbejderfamilie havde ikke råd til at købe mad og det førte til underernæring

af både børn og voksne^{58}.

Hjemløshed. Efter kuppet ødelagde regeringen barakbyer rundt om Santiago, da regimet mistænkte disse for at huse venstreorienterede aktiviteter. Tusindvis af chilenere blev tvangsforflyttet til øde områder af landet, hvor der blev bygget alt for få huse, hvorfor mange uden hjem.

Andre kæmpede med at betale husleje da den økonomiske krise havde ødelagt deres økonomi og folk pantsatte deres sidste værdier eller måtte ty til at tigge på gaden [59].

Kirken. For disse mennesker, som led under så grusomme forhold, fik den katolske kirke en massiv betydning. Kirken valgte at give husly til enhver politisk afskygning og forsørgede det sultende folk med mad i fælleskøkkener.

Kirkens godhjertede arbejde ansås som et ekstremt betydningsfuldt arbejde, der var med til at sikre

                          60
tusinde af chileneres overlevelse .

Folkets opgør med den chilenske diktator

Pinochets militærdiktatur fik sin ende ved at det chilenske folk og de politiske undergrundbevægelser gjorde oprør mod undertrykkelsen. Som beskrevet gik fascismens særlig hårdt udover bestemte samfundsgrupper, men havde også store konsekvenser for Chiles politiske struktur og kultur. Mange mennesker havde lidt voldsomt under fysisk og psykisk forfølgelse og undertrykkelse og for de fleste betød militærkuppet et opbrud med den almindelige livsførelse.

De fleste partipolitiske aktiviteter var stoppet eller var blevet til en undergrundsbevægelse, på grund af militærregimets forbud mod partipolitik.

58

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 115

59

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 115

60

Phillip o’ Brien, 1984,”Chile under Pinochet” s.96

Side 22

Selv de højreorienterede partier, der under Allendes regeringstid, støttede et militært kup, var blevet mærket af militærets ekstreme styreform og ønskede det afskaffet.

Trods trusler og attentater fra Pinochets militærregime lykkedes det en bredt sammensat gruppe politikere, med godkendelse fra regeringens grundlovskomite, at danne en opposition, Concertation para la Democratica [61]. Oppositionen startede en demokratisk, NO-valgkampagne, hvis mål var afholdelse af et lovligt valg, hvilket, taget de seneste års undertrykkende diktatur i betragtning, var politisk meget vigtigt for Chile. Ved Concertation para la Democratica’s sejr blev demokratiet

        62
genindført .

Denne sejr fik en massiv betydning for Chiles videre udvikling. Folket havde atter frihed til at ytre sig og ikke mindst blev menneskerettigheder fremhævet og respekteret. Denne lykkelige tid skabte følelse af fællesskab og samarbejdsvilje og forenede den chilenske befolkning. I dag er det chilenske samfund moderne og globaliseret og Chile kan med stolthed kalde sig for førende

                                      63
indenfor demokratisk udvikling i Latinamerika .

Efter Pinochet – En ny økonomisk æra

I årene efter militærregimets fald, forbedredes den økonomiske situation betydeligt. Lederne af det nye demokrati viste handlekraft og var med til at stabilisere Chiles økonomi på verdensmarkedet, og en afgørende faktorer var at kobberindustrien var ikke længere var monopoliseret, i et statsligt foretagende. Opskriften på forbedringen af økonomien bestod af privatisering, deregulering, udenlandske investeringer og en stram økonomisk politik, som gav resultat i form af fald stigende produktion og faldende arbejdsløshed. Der opstod masser af nye jobs, da man atter udvidede den offentlige sektor samt satsede på udvikling af nye muligheder for indtjening blandt andet vinproduktion. Chilenere kan være stolte af, at Chile i dag er Latinamerikas mest velstående nation og førende på en række økonomiske områder [64].

61

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 122

62

Kai Rasmussen, 2010, ”Chile – kampen for demokrati” s. 124

63 www.bbc.co.uk ”Chile country profile”

64

Www.bbc.co.uk “Chile country profile”

Side 23

Konklusion

I 1970 blev Salvador Allende præsident for koalitionsregeringen Unidad Popular i Chile.

Koalitionen havde som mål at danne et mere socialt og økonomisk retfærdigt land med fokus på ligestilling. Allendes embede blev præget af sociale, økonomiske og politiske kampe mellem venstre- og højrefløjen. Dette blandt andet på grund af nationaliseringen af Chiles kobberminer og jordekspropriationen, som oppositionen var imod. Regeringens økonomiske politik fik alvorlige konsekvenser for kobber- og landbrugsproduktionen. USA havde investeret stort i produktionen af kobber i Chile, var derfor imod regeringens nationaliseringer og var desuden antikommunistisk.

Frustrationen og antipatien tiltog i den civile chilenske befolkning, såvel som hos Allendes kritikere, som bestod af både opposition og militær.

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær regeringen i et voldsomt og blodigt kup, hvor hadet til den venstreorienterede befolkning var ekstremt tydeligt. Hensigten med kuppet var at erstatte det principielt progressive og demokratiske styre, med et brutalt, militært diktatorstyre, til dels på grund af en uenighed med Allendes politik, men også i et forsøg på at redde den chilenske økonomi. Allende nægtede at overgive sig, selvom præsidentbygningen blev bombet af flere omgange. Han var tro mod sin ideologi til det sidste og erklærede dette for folket ved at tage sit eget liv.

I tiden der fulgte kuppet blev overmåde mange chilenere, som ikke sympatiserede med militærets beslutning, forfulgt, afhørt og tortureret på det grusomste. En militær junta blev etableret og bestod oprindeligt af fire generaler og officerer, men reduceredes snart til én, Augusto Ungarte Pinochet.

Pinochets regime fik store konsekvenser for udviklingen i Chile. Uligheden og arbejdsløsheden i den chilenske befolkning øgedes, Pinochets sammensvorne blev rigere og majoriteten af den chilenske befolkning, fattigere.

Ukuelige chilenere fortsatte deres engagement i politiske undergrundsbevægelser og lykkedes til sidst med at genetablere demokrati. I dag er Chile et af de mest økonomisk og demokratisk udviklede lande i Latin Amerika.

Side 24

Kildefortegnelse

Anvendte bøger:

Rasmussen, Kai - ”Chile – kampen for demokrati” 2010, Historie, kultur og mytologi, Frydenlund O’Brien, Phillip – “Chile under Pinochet”, 1986, Bogtrykkeriet Skive

Dorfman, Ariel – ”Terroruddrivelse” 2002, Tiderne skrifter

Rojas, Róbinson - "The Murder of Allende and the end of the Chilean Way to Socialism", 1975, Harper and Row

Web-bøger:

Uddrag af - “La Nueva Canción Latinoamericana”, Jan Fairley, 1984, e-bog link -

http://www.jstor.org/discover/10.2307/3338257?uid=3737880&uid=2&uid=4&sid=101881

Uddrag af – “Historical Dictionary of Chile”, Salvatore Bizzarro, 1987, e-bog link -

http://books.google.dk/books?id=HKV1WRT8ToEC&pg=PA130&lpg=PA130&dq=CENTAUR+plan+us+c
hile&source=bl&ots=nTwCPZpKaD&sig=CxJmDKB_pO9oErbTj4aXBPs_XCA&hl=da&sa=X&ei=1hKsU
p-9IcuBhAftyIDgBw&redir_esc=y#v=onepage&q=CENTAUR%20plan%20us%20chile&f=false

Uddrag af – “The Dictator's Shadow: Life Under Augusto Pinochet”, Heraldo Muñoz, 2008, e-bog link -

http://books.google.dk/books?id=e_qN1cY-
MEwC&pg=PA64&lpg=PA64&dq=augusto+lutz+death&source=bl&ots=ItMM_rxRNZ&sig=7gdq6jUbnC-
xFpOyc2xaW2kjS_I&hl=da&sa=X&ei=pEOrUreXGtHxhQeU7oHYDg&redir_esc=y#v=onepage&q=augus
to%20lutz%20death&f=false

Anvendte internetlinks:

- http://www.inflation.eu/inflation-rates/chile/historic-inflation/cpi-inflation-chile-1973.aspx

Besøgt den

- http://www.inflation.eu/inflation-rates/denmark/historic-inflation/cpi-inflation-denmark-1973.aspx

Besøgt den

- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-
_og_Mellemamerika/Sydamerikanske_personligheder/Allende_Gossens,_Salvador

Besøgt den

- http://www.chilehistorie.dk/minedrift.html

Besøgt den

- http://da.wikipedia.org/wiki/Milit%C3%A6rkuppet_i_Chile

Besøgt den

http://en.wikipedia.org/wiki/Fatherland_and_Liberty

- Besøgt den

- https://www.cia.gov/library/reports/general-reports-1/chile/index.html#5

Besøgt den

- http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_intervention_in_Chile

- Besøgt den

- http://en.wikipedia.org/wiki/Ren%C3%A9_Schneider#Assassination

Side 25

Besøgt den

- http://www.thenation.com/blog/176120/salvador-allendes-last-speech

Besøgt d.

- http://www.thenation.com/blog/176120/salvador-allendes-last-speech#

Besøgt d.

- http://www.cancioneros.com/nc/647/0/estadio-chile-o-canto-que-mal-me-sabes-victor-jara

Besøgt d.

- http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/country_profiles/1222764.stm

Besøgt d.

- http://en.wikiquote.org/wiki/Augusto_Pinochet

Besøgt d.

- http://www.theguardian.com/world/1999/oct/11/pinochet.chile

Besøgt

- http://chilehistorie.dk/historie-4.html

besøgt

Spansk vedlagt materielle:

"En fotos: el golpe militar de 1973 en Chile":

http://www.bbc.co.uk/mundo/noticias/2013/09/130910_galeria_chile_golpe_am.shtml

"Las diversas visiones históricas sobre el Golpe de Estado de 1973":

http://cnnchile.com/noticia/2013/09/02/las-diversas-visiones-historicas-sobre-el-golpe-de-estado-de-1973

"11 de septiembre de 1973: Golpe Militar en Chile":

http://www.educarchile.cl/ech/pro/app/detalle?ID=130148