SOP: Mexicos Økonomi og Politik i Historie og IØ

Side 1

1

HHX 3. år

Opgavens titel: Mexicos økonomiske og politiske udvikling

Opgavetype: Studieretningsprojekt

Vejlederes navne:

Skolens navn:

HHX 3. år

Side 2

2

Abstract

This is a project about the political and economical situation in Mexico from 1970 to now.

This project will also inform about the development of Mexico from 2006, where Felipe de Jesús Calderón Honojosa came to power, to today, 2011. One of the most important purposes of this assignment, was to make a macroeconomic analysis of Mexico, which could help people understand the economical situation, but on the same time, make an open gate to get known with the corruption in Mexico. Mexico is a country hitted by massive corruption everywhere in the country, specially in the public sector, and this project will asses which role the corruption means for Mexico, and how the state are going to solve the problems, and prevent it. I made use of all my background knowledge in the subjects, international economic

& history. To complete my assignment I had read a lot of articles, a few books, but also made research on big homepages like OECD and IMF. The results that was achieved was really interesting, because Mexico is a country with a big economy, but it could have been much bigger if the Mexican people had thought more about their situation. Actually they could have been a really rich country, because of the oil they have. The political situation has been dominated in a long time by a party called PRI, they have been accused for the massive corruption against the country, because they in the past years had a lot of corrupt politicans.

To fight the corruption the political party PAN, who won the presidential election in 2006 among for an example PRI, and PRD, have increased the strength of officers or soldiers around the country. This is something done to secure the guarding of the coast line, or the border south of the country.

This corruption, which have hitted the country massively in the past decades, is a stone in the shoe for the country. They’ve have tried to do something about the problem in the past years, but the Mexican drug cartels fight back. Officers being threatened and forced to help the cartels to get more money, and if they refuse the cartels would probably beat them to death.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Politisk & økonomisk udvikling i Mexico fra 1970 – 2011 2-3

BNP vækstrate, Inflation, Arbejdsløshed & Betalingsbalance i procent for 1970 til 2010 3-5 Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 5

Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 5-6

Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 6-7

Makroøkonomiskanalyse af Mexico 8

BNP, Erhvervsstruktur, Befolkningstal & Arbejdsløshed 8-12

Inflation, Betalingsbalance og offentlig bruttogæld 12-14

Politisk udvikling fra 14-15

Operation Michoacáni – kampen mod narkokartellerne 16-17

Konsekvenser af den omfattende korruption 18-19

Handlingsplan 19-20

Konklusion 21

Litteraturliste 22-24

Bilag 25

Side 4

4

Indledning

Indledningsvis vil jeg redegøre for de vigtigste punkter der spiller en rolle for forståelsen af Mexicos politiske og økonomiske udvikling fra ca. 1970 til i dag. For den økonomiske udvikling vil jeg bruge det data der er tilgængelig for ca. 1970, ellers vil jeg starte fra det pågældende årstal der er tilgængelig, via brug af diverse nøgletal udvundet fra relevant data.

Dernæst vil jeg udarbejde en makroøkonomisk landeanalyse af Mexico, hvor jeg vil belyse hvordan de økonomiske nøgletal for Mexico er blevet påvirket og udviklet de seneste 5 år. I min makroøkonomiske analyse er der visse nøgletal jeg har undladt da jeg har fundet dem der er skrevet ind nu mere relevante til opgavebesvarelsen.

Derefter vil jeg udarbejde en politisk analyse med udviklingen fra 2006 til nu, specielt med fokus på molins model, der skal give et indblik i hvorfor det var fornuftigt at erklære krige mod de mexicanske narko karteller, som blev startet officielt under præsident Felipe Caldéron.

Afslutningsvis vil jeg vurdere konsekvenserne af den omfattende korruption Mexico er belemret med, hvordan den påvirker Mexico som stat, og ydermere give en vurdering af hvad staten gør for at komme korruptionen til livs.

Side 5

5

Politisk & økonomisk udvikling i Mexico fra 1970 – 2011

Mexico’s økonomi kan i dag opdeles i tre hovedkategorier.

Industriel produktion, serviceerhverv og landbrugsproduktion. Industri og landbrugsproduktionen er den del af den mexicanske økonomi hvor man fremstiller produkter eller udvinder eksempelvis råstoffer. Mexico er en af verdens største producenter inden for afgrøder. I 1982 nægtede Mexico at betale af på sin ekstreme udlandsgæld. Dette udløste det der i dag kaldes den latinamerikanske gældskrise. Mexico havde mange udlandslån fra andre rigere lande, og resultatet var derved, at lån til veje, dæmninger og fabrikker blev stoppet og Mexico blev herefter tvunget til at ændre sin økonomi for at kunne betale alle disse penge tilbage. En af de vigtigste indtægtskilder for Mexicanerne er deres fabrikker. Dette er deres hurtigst voksende industri, kaldet maquilladora. Disse fabrikker er samlefabrikker, der samler forskellige produkter fra Amerikanske, eller Japanske firmaer på licens.

Det er blandt andet maquilladora industrien der har været med til at ”hive” økonomien i Mexico op igen, efter nedturen 1980’erne. I 2000 blev der foretaget en analyse af Mexico’s nationale institut for statistik, Geografi og informatik, for at belyse hvor meget sort arbejde egentlig betød for den Mexicanske økonomi. Narkotika salg, og andre ulovligheder var dog ikke regnet med. Det var kun den uformelle sektor, det vil sige folk der arbejder uden at være registreret og derfor ikke betale skat til staten. Det gav en omsætning af på hele 47 milliarder

dollars, hvilket næsten svarer til 13% af Mexico’s BNP^{1} det pågældende år. Dengang viste

tallene at omkring en tredjedel af den mexicanske arbejdskraft arbejdede inden for den

                              2
uformelle sektor, altså sort arbejde

. Mexico indgik i starten af 1990’errne en firhandelsaftale

døbt NAFTA med USA og Canada^{3}. Formålet var at fjerne told, og fremme udvekslingen af

varer mellem disse lande. Man mente at dette ville skabe arbejdsplader men aftalen blev beskyldt for at fremme de i forvejen ret markante sociale forskelle. Den enkelte mexicaner havde ikke tillid til aftalen, de mente at de var blevet snydt mange gange før, og de anså ikke nabolandet USA som deres hjælper, tværtimod. Noget af det mest katastrofale ved NAFTA, er

1

Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 40

2

Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 41

3

Garde, Peter – Mexico side 22.

Side 6

6

at den ikke omfatter landbrugsvarer^{4}. I USA støttes landbrugene med milliarder, samtidig

med at de mexicanske landbrug havde mistet deres tilskud. Efter en årrække har det vist sig at NAFTA aftalen ikke kun gjorde mexicanerne utilfredse, men at den også skabte arbejdsplader, men denne politik med den frie handel og privatiseringer har kun gjort afstanden mellem rig og fattig større i Mexico. Rentebetalingen på Mexicos lån er stadig en af landets største udgifter, og har i de seneste 10 år ligget mellem 11-14 milliarder dollars,

     5
årligt.

BNP vækstrate, Inflation, Arbejdsløshed & Betalingsbalance i procent point for Mexico 1970 til 2011

Mexico havde fra 1965 og til midten af 1980’erne flere perioder med højkonjunktur og dvs.

deres BNP havde en stigning i procent mellem 1,5-2,5%^{6}. Fra 1967 til 1968 stiger BNP

vækstraten fra 5,9% til 9,4% som er en stigning på 3,5 pct. point. De næste par år byder dog på fald i BNP vækstraten, med undtagelse af få stigninger, og i 1969 falder den til 3,4%, hvilket er et fald på 6 pct. point. I 1972 er der igen stabil økonomisk vækst da BNP-raten stiger fra

3,8% til 8,2% hvilket er en stigning på 4,4 pct. Point fra året før. Fra året 1972 med højkonjunktur går der nu 5 år med lavkonjunktur i Mexico hvor BNP vækstraten falder fra

8,2% til 3,4% i 1977 før landet igen oplever en stigning. Der kommer dog 2 gode år med højkonjunktur fra 1977 til 1979 hvor den stiger fra 3,4% til 9,7%. Fra 1979 hvor BNP vækstraten lå på 9,7% falder den nu i løbet af de næste 4 år stødt til -4,2%. De næste par år byder på op og nedture for BNP-vækstraten idet den kun i en periode på 2 år har stigninger begge år, fra 1989 til 1990 hvor den stiger fra 4,2% til 5,1%. I 1995 når BNP-vækstraten

-6,2% som er et fald på 10,9% fra de 4,7% året før hvilket medfører lavkonjunktur. Fra 1995 til 1997 stiger BNP-vækstraten igen til 6,8%, hvilket er en stigning på 11,1% og medfører højkonjunktur. I 2001 kan vi se at BNP-vækstraten siden perioden fra 1997 er faldet fra 6,8% til -0,2% som er et fald på 7 pct. point hvilket betyder at der har været lavkonjunktur. Fra

2001 til 2006 stiger BNP-vækstraten fra -0,2 til 5,2 hvilket er en højkonjunktur stigning på

5,2%. Igen fra 2005 til 2009, falder BNP-vækstraten igen fra 5,2% til -6,1%, som er et fald på

4

http://en.wikipedia.org/wiki/North_American_Free_Trade_Agreement set 2/12 2011 -

17:59

5

Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 40

6

Se Bilag 1.1

Side 7

7

11,3 pct. point. Dog ses det at BNP-vækstraten igen stiger fra år 2009, fra 6,1% til 5,5% i år

2010, som er en stigning på 11,7%. Året efter falder den dog fra 5,5% til 4,4%, som er et fald på 1,1pct. point.

Inflationen er en meget stabil målestok som her i den vestlige verden ligger på omkring 0,5.

Prisstigninger, altså stigninger i inflationen, på ca. 2% er normale. Mexico havde en stabil inflation fra cirka. , man regner inflationen som værende stabil hvis den ligger

mellem 0,1-4,0^{7}. Herefter begynder den og stige. Fra 1970 til 1980 stiger inflationen fra 5,2%

til 26,4% en stigning på 21,2pct point. De næste ti år, fra byder på store stigninger men også fald hvilket medfører inflationen i 1990 havner på 26,7% altså en stigning på 0,3pct point i inflation de sidste 10 år. Fra år 1990 til 2000 stiger inflationen de første par år men falder overordnet for årtiet markant fra 26,7% til 9,5%, som er et fald på 17,2 pct. point.

Igennem det sidste årti har inflationen ligget nogenlunde stabilt, men har samtidig et fald fra år 2000 fra 9,5% til 3,4% i år 2011.

Arbejdsløsheden i Mexico lå i 1980 på 1,2%^{8}. I løbet af en periode på de næste fem år faldt og

steg arbejdsløsheden flere gange, hvilket medførte at den i 1985 var på 4,4%, der var altså stadig omtrent fuld beskæftigelse, da dette betegnes ved en arbejdsløsheds procent på ca. 3-

4%. Fra 1985 til 1990 falder arbejdsløsheden til 2,7%, hvilket betyder at Mexico i denne 5 årige periode havde fuldbeskæftigelse, og at arbejdsløsheden faldt med 1,7% siden 1985.

Mexico havde en stigende arbejdsløshed indtil 1995 hvor den steg fra 2,7% til 6,2% – en stigning på 3,5 pct. point, som betyder at Mexico nu er nået udover grænsen for fuld beskæftigelse. Fra 1995 til 2000 falder arbejdsløsheden alle år fra 6,2% til 2,2% – en ændring på 4 pct. point hvilket igen betyder fuld beskæftigelse for landet. Fra 2000 til 2005 stiger arbejdsløsheden fra 2,2% til 3,5% en stigning på 2,3 pct. point, hvor Mexico dog stadig har

96,5% af arbejdsstyrken i job. Fra 2005 til 2011 stiger arbejdsløsheden fra 3,5 til 4,5 hvilket betyder at de kommer lige over grænsen for fuld beskæftigelse.

7

Bilag 1.2

8

Bilag 1.5

Side 8

8

Betalingsbalancen er en opgørelse hvori man kan opgøre samtlige udestående mellem et land og udland. Her har Mexico fra 1980 til 1990 gået fra at have et underskud på -10434$ Mia til -

7451$ Mia^{9}. Dette er en positiv udvikling på omtrent 3000 Mia. Fra 1990 til 2000 går

betalingsbalancen fra at være -7451$ Mia. til -18685$ Mia. Dette er et tilbagefald på over

100% i det beløbet stiger 11234$ Mia. Fra år 2000 til 2011 udvikler betalingsbalancen sig positivt for Mexico, idet den falder i underskud fra -18685$ mia. til -11274$ mia.

Politisk udvikling i Mexico igennem perioden

Mexico har et multi parti system, det betyder at der er mere end to dominante partier i Mexico. Endvidere er der i Mexico en lov om at en præsidentperiode maksimalt kan vare 6 år, uden mulighed for genvalg af den pågældende person. Disse love er skabt med henblik på at nedbryde den massive korruption der har været en fast del af den Mexicanske historie. Man kan faktisk sige at korruption er en slags belønning for de mexicanske politikere når de kommer til magten. Det mest markante parti blev stiftet i 1929, partiet blev kaldt Partido Revolutionario Institucional (PNR). Det er en utrolig vigtig grundsten i den mexicanske politik, da partiet kom til at dominere Mexico resten af århundredet. Dette parti var nemlig forløber for partiet PRI Partido Revolutionario Institucional oversættes – Det revolutionære instutitionsparti). Partiet var det mest magtfulde i Mexico, kun overgået af præsidenten som også fungerede som partiets formand. Ved PNR’s stiftelse, var det Præsident Calles der var indsat som det politiske overhoved.

Politisk udvikling i Mexico igennem perioden

PNR/PRI blev op igennem årene en måde at sikre en vis form for stabilitet, i stedet for

samfundets omdannelse. Præsidentkandidater blev valgt af en smal inderkreds af partiets

                                           10
toppolitikere, denne inderkreds var kaldt ”dedazo”

. Den offentlige korruption nåede nye

højder i løbet af 1970’erne, da råolie/patroleum priserne steg, som følge af de højere

9

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=
2011&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR%2CBCA%2CBCA_NGDPD&g
rp=0&a=&pr.x=31&pr.y=5 set 5/12/2011 kl. 13:10

10

”Udpegning med finger”

Side 9

9 oliepriser, og de nyopdagede oliefelter i Chiapas og Bahía de Campeche nu også var begyndt at

producere olie.^{11} Indtægtsmulighederne for Mexico var nu ekstremt gode, og landet kunne

havde sikret sig en god økonomi hvis oliepengene var blevet udnyttet rigtigt. Præsident López Portillo som også var leder af PRI (1976-92) havde i forbindelse, med dette brugt det statslige olieselskab Pemex til at sælge olien. Der var nu af penge at tage af, og en stor del af pengene skulle have været brugt på industrialisering af det Mexicanske samfund, bedre infrastruktur, flere arbejdspladser, og udligning af den store kløft i de sociale forskelle. Desværre for

borgerne forsvandt alle disse mange penge på mystisk vis^{12}. Det andet store parti, kaldet

Partido de Acción Nacional (PAN) blev dannet i 1939, som en opposition til den politik modstander partier PRI førte. PAN gik til valg på kritik af den offentlige administration og den omfattende korruption. PAN var tæt på at flertal ved lokalvalg i starten af 1980’erne, og havde det ikke været for den massive valgsvindel fra PRI, så havde de muligvis vundet disse valg. PRI fik problemer med at holde det hele sammen, grundet alle anklagerne om korruption og ligeledes deres dårlige indsats for at gøre noget ved det store problem med den sociale ulighed i landet. Det var her der i 1989 blev dannet et nyt parti døbt Partido de la Revolución Democratico (Partiet for den demokratiske revolution), PRD. Dette parti var ledet af Cuauhtémoc Cárdennas, som var søn af en tidligere præsident. Han stillede op til præsident valget i 1988 hvor han fik en stor del af stemmerne, hele 31,1%. Efter dette valg blev der talt meget om der havde været valgsvindel. PAN’s kandidat fik 17,1% af stemmerne, valgets vinder havde trukket 50,4% af stemmerne og var PRI kandidaten, Salinas de Gortari. Det kom frem at valgcomputerne var brudt sammen og det officielle resultat blev først offentliggjort efter flere dage. Udover det fik præsident Salinas gennemført reformlovgivningen, set med liberal økonomiske briller medvirkede dette til den mexicanske økonomi blev åbnet op.

Kritikerne så det dog hel anderledes, de mente det var et udsalg af den nationale økonomiske styring til neoliberale økonomiske principper.

Politisk udvikling i Mexico igennem 1990’erne til 2011

I 1999 sagde præsident Zedillo sagde dengang i en tale for partiet, at de havde opnået store ting, da de som få partier i den politiske historie havde kunne tilpasse sin handlinger og

11

http://www.dk-export.dk/media/OLIE-rapport_2007.pdf - Set 4/12 kl. 00:05

12

http://www.gf.dk/pri2.htm Set 4/12 kl. 02:59

Side 10

10 strategier til at omfatte et samfund der konstant forvandlede sig. PRI er blevet et parti der opretholder den store klasseforskel i det mexicanske samfund og gør afstanden mellem rig og fattig større og større, hvilket har gavnet de rige familier i landet, og den voksende middelklasse som bestemt nyder godt af den neoliberale politik åbningen af Mexico og handel

og investeringer udlands fra^{13}. I slutningen af 90’erne var der tegn på at den mexicanske

politik nu igen var begyndt at ændre sig. Det tidligere system med ”Dedazo” skulle omstruktureres og demokratiseres, motivet til dette forslag har dog ikke kun været for at demokratisere systemet. Blandt andet for et kunne fremstå bedre i medierne, da partiet havde

mistet en del støtter^{14}. Det blev derfor foreslået at ændre systemet til et primærvalgsystem,

hvor politikere fra PRI nu i stedet stiller op til valg blandt partiets medlemmer og vælgere, hvor kandidaten bliver udpeget. PRI var igennem 1990’erne begyndt at miste flertal i staterne, dette udmundede sig blandt andet i de tabte deres overtal ved valgene. Der begyndte

nu at fremstå et 3 parti system^{15}. PRI indtog rollen som det statsbærende centrums parti, PAN

til højre og PRD som et lidt mere moderat orienteret venstreparti. I Juli 2006 var der præsident valg i Mexico hvor partiet PAN fik magten. Den daværende kandidat Felipe Calderon havde vundet valget efter et tæt kapløb med parti kandidaten for PRD Lopez

Obrador. Begge kandidater fik omtrent 34% af vælgernes stemmer^{16}, men ifølge en optælling

som blev godkendt af valgkomissionen EFE vandt Calderon altså valget med 0,5 procent flere

stemmer end sin modstander^{17}. PRD kandidaten Obrador ville ikke godkende dette og

proklamerede valgsnyd, og forlangte en omtælling. Dette blev gennemført og viste at der

under optællingen af første omgang var sket en del uregelmæssigheder^{18}. Dette gjorde at PRD

’s lyst til at godkende resultatet lille og Obrador dannede efter hans egen paralleladministration til den officielle under Felipe Calderons ledelse, hvilket betød at han nu kom til at sidde som folkets uofficielle præsident, i opposition til den officielle, Felipe Calderon. Et af de første politiske tiltag Calderon gjorde var at erklære krig mod narkokartellerne, og forbedre en masse inden for menneskerettigheder. Man regner med at Calderons præsident periode slutter i år 2012, efter den 6 årige præsident periode.

13

http://countrystudies.us/mexico/85.htm - Set 6/12/2011 kl. 09:30

14

http://www.gf.dk/pri2.htm Set 6/12/2011 kl: 10:15

15

http://countrystudies.us/mexico/85.htm Set 6/12/2011 kl.19:01

16

http://www.leksikon.org/art.php?n=3085 Set 6/12/2011 kl. 19:01

17

http://www.gf.dk/pri2.htm Set 6/12/2011 kl 19:25

Side 11

11

Makroøkonomiskanalyse af Mexico

Stærk mad, ponchoer, narkokarteller, VM I Mexico og en masse andre begivenheder er noget af det første man tænker på når hører man om landet Mexico. Mexico er som tidligere nævnt et land med en massiv korruption, op igennem deres historiske tid. Men hvordan er det egentlig gået den nye Mexicanske præsident Felipe Caldéron, siden hans overtagelse af præsident posten i 2006?

Mexico har altid været et land med en rodet politisk og økonomisk situation, for eksempel grundet befolknings mistillid til de offentlige systemer, ydelser og politik.

Mexico’s økonomi er, har været, og vil altid være domineret af deres handel med USA.

Landene grænser op til hinanden, og USA bruger derfor Mexico både som import marked og

eksport marked og omvendt. Tal viser at 80% af den Mexicanske eksport går til USA^{19}, derfor

er det uhyggelig vigtigt for Mexico at amerikanerne forbliver købestærke. De byer i Mexico som vokser hurtigst er dem der ligger nordligst i landet, altså tættest på USA.

I en makroøkonomisk analyse af Mexico vil jeg derfor fokusere på en periode igennem de sidste 5 år, altså fra 2006 til nu.

BNP, Erhvervsstruktur, Befolkningstal & Arbejdsløshed

For at få en idé om hvor massiv en folkemasse, og hvor stort et land Mexico er, starter vi med at se på befolkningstallets udvikling. Befolkningstallet I 2006 var ca. 107,8 mio. i Mexico, mens tallet i dag er ca. 113,4 mio. Derved kan det konkluderes at befolkningstallet i Mexico siden

2006 frem til 2010, har haft en gennemsnitlig vækst på 1,4 mio. pr. år. Dette kan begrundes med den stabile fødselsrate, som ligger på 2,4 hvilket betyder at befolkningen bliver reproduceret, da hver kvinde føder 2,4 barn i gennemsnit [20], hvilket også kan være en faktor

                                             21
der har indflydelse på de forskellige nøgletal. BNP’en

har generelt været en faldende hvor den ellers startet positivt i året 2006, hvor den ligger på 5,2 procent point, hvilket betyder at der har været højkonjunktur, som regnes for at være når BNP væksten stiger over 2,5 procent i Mexico. Dette skyldes det økonomiske opsving, der var før finanskrisen ramte verden over.

19

http://www.leksikon.org/art.php?n=3085

20

www.leksikon.org/sort_stat.php?id=148 Set d. 5/12/2011 08:23 - Mexico placering 103.

21

Se Bilag 1,3

Side 12

12

Året efter, 2007, er der i Mexico økonomisk tilbagegang da BNP’en ligger på 3,2 procent point.

Det er en tilbage gang på 2 procent point fra året før, hvilket betyder der har været lavkonjunktur, da en BNP-vækst på under 1,5 procent point betegnes som økonomisk krise eller lavkonjunktur. Derfor kommer arbejdsløsheden til at stige, idet fabrikker og firmaer bliver nødt til at fyre folk og vi kan også se en stigning i arbejdsløsheden det pågældende år.

Det er skal ses sådan at de rige landes BNP gerne skulle stige med 1,5% - 2,5% for at holde en uændret arbejdsløshed. Dette er Mexico ikke et bevis for, selvom de er en af verdens 20 største økonomier, er BNP’en i løbet af de sidste 5 år kun steget et år, fra 2009 til 2010 for derefter igen at falde 1,1 procent point i 2011.

Det værste fald skete under finanskrisen, hvor BNP’en styrtdykkede, og faldt fra 1,5 procent point til -6,1 det betyder der var en recession med ca. 7,5 procent point, hvilket har betydet at arbejdsløsheden er steget og inflationen ligeså. Vi kan se at året 2008 allerede byder på negativ vækst, 2008 var det år hvor finanskrisen ramte, og væksten har været gået helt i stå i Mexico i det sidste kvartal. Faldet på de 7,6% fra er utrolig skidt, og det siges at Mexico var det sydamerikanske land der klarede sig dårligst under krisen, men samtidig også

er et af de lande der er kommet godt ud af den igen^{22}. Under denne periode er det, eneste

opsving fra finanskrisen Samtidig under finanskrisen kan vi konkludere at Mexico’s eksport har været helt i bund, grundet det faktum BNP’en har været på -6,1 procent point, og at der verden over har været økonomisk krise, og da Mexico er et land der sælger mange råvarer og materialer til bygge-industrien. Udover det er Mexico på alle områder utrolig afhængige af grænselandet USA. Olieindustrien er en af de vigtigste indtægtskilder for Mexico, selvom den i lang tid har været forældet. Så hvis USA mister købekraft, som de og alle andre gjorde under finanskrisen, så falder efterspørgslen på de Mexicanske råvarer og Mexico taber derfor muligheden for at eksportere deres råvarer for yderligere så at gå glip af en indtjening, hvilket fører til et fald i BNP’en. Under finanskrisen i er Mexico også blevet ramt via deres fabrikker. En del af landets indtjening skabes via. producering af varer for firmaer i de rige lande, som har outsourcet deres fabrikker til Mexico grundet de lave lønninger. Det at outsource til Mexico er blevet så populært at firmaer fortsat stadig outsourcer til Mexico, blandt andet laver disse re-eksport fabrikker dele til bilindustrien, og andre forskellige forbrugs goder. Fabrikkerne har udover det også fået navnet ”Maquilla”. Disse fabrikker har

22

http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf Set d 5/12/2011 10:01

Side 13

13 ikke kunnet afsætte deres varer, på verdensmarkedet fordi folk verden over ikke har haft penge til at kunne købe dem, og har derfor været nødt til at fyre folk på de mexicanske fabrikker, som har betydet en stigning i arbejdsløsheden for Mexico. Men det har været en nødvendighed for at firmaerne at fyre folk for at kunne være sikre på at kunne opretholde en vis konkurrencedygtighed. Udover det har Mexico også en indtjening via turisme, da landets geografiske placering er attraktivt kommer folk strømmende til store mexicanske resorts, hvilket betyder at de tertiære erhverv, også kaldt service erhverv, skaber en stor procentdel af BNP’en. Dette jeg kommer yderligere ind på senere i opgaven, da Mexico er gået glip af en indtjening, i og med folk ikke har penge til at flyve til Mexico på ferie.

Ved siden af dette skal man huske at samtidig med at Mexico’s eksport går i stå, skal de stadig importere varer, blandt andet medicin, og maskiner til industrien, selvom de ikke kan få solgt råvarerne vil de stadig prøve at udvinde dem, og til det skal de bruge maskiner, motorer,

                                               23
diverse transportmidler og andet tilbehør til industrien

. Alt dette udgør en stor procentdel

af den Mexicanske import^{24}, og forringer betalingsbalancen, dernæst, naturligt nok, skaber det

øget inflation da der er sket en stigning i efterspørgslen på disse importvarer i landet.

Fra 2009 til 2010 er der en stigning i BNP’en idet finanskrisen aftager en smule, og det betyder at BNP’en stiger fra -6.1% til 5.5%. En yderst markant stigning på 11.6 procent point som helt klart har forbedret de andre økonomiske tal, idet der er kommet flere i arbejde så arbejdsløsheden er faldet, inflationen falder, betalingsbalancen har ydermere vist mere ”fornuftige” tal. Alt dette kan være sket fordi Mexico som tidligere nævnt var et af de lande der var hårdest ramt under krisen, men samtidig var et af de lande der formåede at komme bedst ud af den. Grundet det faktum at folk efterspørger en smule igen, så der kommer gang i den på fabrikkerne samtidig med de stigende oliepriser som gavner de mexicanske finanser. Fra

2010 til 2011 er der dog et fald i BNP’en idet den falder fra 5,5% til 4,4% hvilket er et fald på

1,1 pct. point. Mange økonomer taler om der kan komme en krise igen, og det kan muligvis være grunden til at folk holder igen med pengene og er bange for at købe varer. Samtidig skal det huskes at en BNP på 4,4% stadig er et godt resultat, især efter en finanskrise. Mexico er dog et af de lande der bliver hårdt ramt hvis der kommer en ”black swan” og vi bliver ramt af

23

http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set 5/12/2011 kl 10:46

24

http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set side 6 - 5/12/2011 kl 23:40

Side 14

14 en ny krise hvor folk vil holde på pengene, idet de har så stor en del af arbejdsstyrken i industri sektoren.

Ydermere kan man se at den mexicanske arbejdsløshed har forholdt sig pænt^{25}. Det er bare

vigtigt at tage højde for den store sorte økonomi der er i landet, altså at folk får penge til forbrug ved at arbejde for butikker, restauranter eller diverse firmaer uden at betale til staten, så der forsvinder en del penge for regeringen idet den går til de personer der hører til under den uformelle sektor i beskæftigelsen. I 2006 har Mexico fuld beskæftigelse grundet at arbejdsløsheden ligger på 3,5%. Året efter er der en lille stigning på 0,2% til 3,7%. som ikke betyder det store for staten. Samtidig kan det ses at BNP’en samme år falder cirka. 2% og inflationen stiger hvilket selvfølgelig hænger sammen. Grunden til den lave arbejdsløsheds procent, kan være at Mexico for eksempel i landets service erhverv har mange ansat til at gøre meget få ting til lave lønninger. For eksempel vil man på et hotel have en eller flere til at stå i receptionen, tage tasker mm.

Det virker dog også urealistisk, taget i betragtning af korruptionen i landet grundet det faktum at hvis man sælger narkotika for et narkokartel har man for det meste ikke noget andet job og passe samtidig, selvfølgelig er der undtagelser, men korruptionen må altså aflønne en masse mennesker som derfor ikke har et job, og medvirker til at arbejdsløsheden bliver hævet. Udover det er der stor fattigdom i Mexico og hvis alle har et job burde der ikke været så mange der bor på gaden, men dette kan alligevel begrundes med landets lave lønninger. Fra 2007 til 2008 stiger arbejdsløsheden igen 0,2% og nærmere sig nu de 4%.

Dette er egentlig stadig et flot tal når man tænker på finanskrisen i 2008 i 4 kvartal indtræffer og rammer verden. Fra 2008 til 2009 er der pludselig noget der rører på sig mht.

arbejdsløsheden som stiger 1,5% hvilket er en markant stigning. Dog ligger Mexico faktisk stadig nogenlunde da mange betegner omkring de 5% som acceptabelt. Samtidig kan det også

ses at BNP’en^{26} det pågældende år falder og inflationen stiger hvilket er en effekt af

finanskrisen og at Mexico ikke kan få eksporteret deres råvarer som de lever af. Endvidere er efterspørgslen fra deres samle fabrikker falder da folk ikke har penge til at købe varer og de store firmaer i I-landene derfor ikke har brug for at have så mange ansatte der fyrer en del for at kunne forsætte med at være konkurrence dygtige. Dette fortsætter i 2010 idet

25

Se bilag 1.7

26

Se bilag 1.3 & 1.7

Side 15

15 arbejdsløsheden kun falder 0,1 pct point fra 5,4% til 5,3%. Hvis man kigger på BNP’en og inflationen kan man også se at disse to faktorer påvirker arbejdsløsheden idet de begge er udviklet sig i en positiv retning, hvilket gør at man ikke behøver fyre flere folk, men i stedet kan ansætte lidt igen, eller holde arbejdsløsheden stabil. I 2011 falder arbejdsløsheden med

0,8% til 4,5% som bestemt er en positiv udvikling der hænger sammen med at BNP’en er stigende og inflationen er faldende hvilket betyder at den mexicanske økonomi igen udvikler sig i en positiv retning.

Ved at kigge på erhvervsstrukturen^{27} kan vi konkludere, at de tertiære erhverv betyder utrolig

meget for Mexico idet 63,5% af arbejdsstyrken er ansat på for eksempel hoteller eller andre steder der leverer service ydelser, altså ikke en fysisk vare til kunden. Dette betyder at Mexico er på vej til at blive et mere industrialiseret land, grundet det faktum at i og med der er mange beskæftiget i service sektoren. I stedet kan vi se at landbrugs sektoren som er de primære er erhverv ligger på 3,9%. Dette er noget der over en årrække er draslet nedad, samtidig med at Mexico er blevet et større land, og er blevet mere leverancedygtige af service ydelser. Industri sektoren er ret godt beskæftiget i og med 32,6% af arbejdsstyrken arbejder der, hvilket jo hænger sammen med alle de samle fabrikker der ligger i Mexico som tidligere nævnt beskæftiger en stor den af arbejdsstyrken. Samlet set kan man sige at Mexico’s arbejdsstyrke begynder mere og mere at ligne de lande med store økonomier som har den største procentdel placeret i industri og service sektoren. Dette kan også ses ved at Mexico som tidligere nævnt, er blevet en af verdens 20 største økonomier, og er en af de såkaldte Next-11 lande.

Inflation, Betalingsbalance og offentlig bruttogæld

Inflationen i Mexico har ydermere forholdt sig en del svingende. En tommelfingerregel siger at inflationen ikke skal over 4%. Hvis vi ser på år 2006, lå inflationen ganske fornuftigt på

3,6% hvor den så året efter, i år 2007 stiger til 4,0%^{28}. En stigning på 0,4 pct. point som

skaber en inflation der stadig overholder reglen om ikke at overstige de 4%, og stadig ses som værende i orden da man regner for prisstigninger på omkring 2% for normale. Dog kunne en mulig begrundelse kunne være præsident Felipe Caldéron’s tiltræden, og starten på den

27

Se bilag 1.8

28

Se bilag 1.6

Side 16

16 mexicanske narkokrig. Værre er året efter, hvor finanskrisen indtræffer, og Mexico ikke kan få eksporteret deres råvarer til andre lande da efterspørgslen falder. Der stiger prisen på produkter i landet aggressivt til 5,1% hvilket skaber en stigning på 1,1 pct. point dette er ikke et helt godt resultat for Mexico, i det BNP’en er faldet 1,7% i forhold til det forrige år. Priserne på varer er derfor steget, men det kan samtidig slås hen og forklares med den finanskrise der har huseret. Dog lidt med henblik på yderligere stigninger da krisen først indtræffer i sidste kvartal af 2008, og kaster man et blik på året 2009 ligger inflationen også på 5,3 hvilket betyder en stigning på 0,2. Mexico er nu oppe på en kedelig placering i forhold til deres start i

2006, dog er mange andre sydamerikanske lande også er steget kraftigt i inflation^{29}. I 2010

falder inflationen idet vi kommer ud af finanskrisen og der kommer en vis stabilitet i samfundet igen, hvilket også ses på de andre økonomiske tal, BNP, Arbejdsløshed osv. Den falder fra 5,3% til 4,2% hvilket er ændring på 1,1% som næsten sender Mexico ned under grænsen for hvad der regnes for at være normalt. Samtidig stiger BNP’en til 5,5%. Det er dog stadig ikke helt optimalt for landet, men de var absolut på vej i den rigtige retning det pågældende år.

Fra 2010 til 2011 falder inflationen igen til 3,4% fra 4,2, hvilket er en nedgang på 0,8% som betyder Mexico nu er er kommet ned og kan overholde tommelfinger reglen med de 4%. Dog falder BNP’en samtidig det år, men landet ligger stadig fornuftigt.

Betalingsbalancen har igennem mange år været negativ for landet da Mexico har skulle betale af på store udlandslån. Derfor ligger betalingsbalancen i 2006 på -4.487$ mia, hvor den året efter steget til næsten det dobbelte, -8.851$. Grundet det faktum at Mexicanerne har penge og importerer en del varer fra andre lande. Året efter ”stiger” den igen fra -8.851$ til -16.339$, dette er igen næsten en stigning på det dobbelte idet mexicanerne efterspørger varer fra udlandet, samtidig med at deres egne varer fra der fabrikker ikke bliver efterspurgt grundet krisens start. Året efter har Mexicanerne ikke penge til at efterspørge varer fra udlandet samtidig med at efterspørgslen efter deres varer er faldet, hvilket påvirker betalingsbalancen i en positiv retning igen fra -16.339$ til -6352$. Det fortsætter yderligere næste år og kan forklares med den samme grund som fra året før, mexicanerne har ikke penge til at købe udlandsvarer samtidig med deres eksport også er faldet en del, fra -6.352 til -5626 hvilket dog

29

http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set 7/12/2011 kl 21:55

Side 17

17 ender med at påvirke betalingsbalancen i en positiv retning, da mexicanerne køber maskiner og andre varer, samtidig med deres eksport jo ikke er gået helt absolut i stå. Året efter udvikler betalingsbalancen sig i en negativ retning idet folk i Mexico får penge til at importere varer igen, samtidig med at fabrikkerne kun lige er begyndt at mærke en vækst igen, så folk kan blive ansat og få arbejde igen, derfor udvikler den sig fra -5.626 til -11.274.

Den offentlige bruttogæld er i Mexico året 2006 på 38.35%^{30}, hvilket er et ganske fornuftigt tal,

og mexicanerne formår også at opretholde tallet idet den falder næste år som er en positiv udvikling for landet, men sammenlignet med alle andre økonomiske tal vi har kigget på har næsten alle udviklet sig i det økonomiske opsving i 2007. Året efter kan man tydelig se finanskrisen rammer og bruttogælden falder til 43.11% som stadig er et fornuftigt tal. Året efter bliver den forværret, og ligger nu på 44.71%. Efter 2009 og finanskrisens aftagen udvikles betalingsbalancen langsomt men positivt. I 2010 er den på 42.91% hvor den udvikler sig året efter til 42.89% som er en ret lille udvikling, men idet Mexico offentlige brutto gæld i procenten af BNP ikke overstiger 60% havde Mexico faktisk kunne opfylde en konvergenskravene for at være med i Euroen.

Politisk udvikling fra

Felipe Calderón og hans parti er social konservative. Nogen af deres holdninger er blandt andet at der er modstander af homoseksuelle ægteskaber, abort (og fortrydelsespiller). Hans skattemæssige administration har lænet sig en del op af at være liberal hvilket altså har

                                                                         31
betydet skattelettelser, frihandel og privatisering af statskontrollerede virksomheder.

Kort efter Felipe Calderón’s overtagelse af erhvervet som præsident i Mexico var en af de første ting det politiske parti PAN foretog sig efter deres tilkommen til magten i 2006, at erklære krig mod de mexicanske narkokarteller som skabte frygt i samfundet og korruption i det offentlige system. Denne krig blev officielt erklæret startet d. 12 december 2006, hvor Calderón startede med at sende soldater til hans hjemegn, hvor de Mexicanske narkokarteller havde været særdeles aktive. Dette ville være et godt postulat at analysere via Molins model.

30

Bilag 2.0

31

http://latinamericanhistory.about.com/od/presidentsofmexico/p/fcalderon.htm

Side 18

18

Molins model er en model der bruges til at forklare partiers adfærd^{32}. Politikerne vælger et

standpunkt ved hjælp af at sammenveje opinionsfaktoren, interessefaktoren og den parlamentariske faktor. Modellen viser at politiske partier handler ud fra en interesse, strategi eller en kombination er disse to ting. Forudsigelsessystemet hænger desuden sammen med strategien. Når et parti skal udvikle den rigtige strategi for partiets træk må de forestille sig flere forskellige scenarier af handlemuligheder, for eksempel i forhold til de parlamentariske samarbejdsmuligheder, men også opinionen. Strategien betegnes for samarbejdsmuligheder med de andre partier, da det er en del nemmere at gennemføre politiske opgaver med tilhængere i ryggen, i form af de andre partier. Interessefaktoren er et hensyn som partiet må tage til deres eget politiske ideologiske grundlag. Dette kommer frem i partiernes principprogrammer. For opinionsfaktoren er det vigtigt at partierne taget et hensyn til deres vælgerstrategi. Partierne må på den ene side indstille sig på hvordan et af partiernes standpunkter bliver imødekommet i samfundet. Inden for opinionsfaktoren er det vigtigt at partierne tager hensyn til deres vælgerstrategi. På den ene side må partierne forholde sig til, hvorvidt et af partiernes standpunkt bliver imødekommet i samfundet. Men på den anden side kan partierne ikke bare indtage et standpunkt der har været populært tidligere, hvis det strider imod en af der grund principper. Popularitetsfaktoren går ind under meningsmålingerne. Et parti kan ikke bare se på målinger og så skifte en mening da det vil gøre partier utroværdigt. Der skal være en del hold i meningerne, hvor kontinuitetsfaktoren her kommer ind i billeder som en modstøtte til popularitetsfaktoren. Den parlamantariske faktor går ind og dækker over forhandlingsstrategiske og alliancestrategiske hensyn, som partiet er nød til at taget for at kunne opretholde samarbejder med politiske partnere og modstandere. Der er tit meninger i hvert parti som ikke stemmer overens med de andre partier, hvilket betyder der er et standpunkt som et parti ikke kan tage da det går imod samarbejdspartneres standpunkt.

32

Se bilag 2.1

Side 19

19

Operation Michoacáni – kampen med narkokartellerne

Jeg argumenterer for den politiske idé i at Felipe Calderon og hans parti 2006 melder krig mod de mexicanske narkokarteller (Operation Michoacáni) kampen mod narkokartellerne og korruptionen i det mexicanske samfund.

Den nuværende regering består af Felipe Calderon og hans parti PAN som også var dem der dengang erklærede krigen.

PAN vil gerne fjerne korruptionen, hurtigst mulig, da det absolut ikke er deres interesse at kartellernes ulovligheder får lov at give Mexico en dårligere placering på verdenslisten over mest korrupte lande. Deres interessefaktor kan pege hen på at de udover det vil afskaffe korruptionen, da den er vækst hæmmende for Mexico og skaber dårligere økonomiske tal,

                                               33
hvilket virker realistisk da de er et erhvervsrettet parti .

Grunden til at de fremfører afskaffelsen af korruptionen kan være baseret på popularitetsfaktoren. PAN bevarer deres kontinuitet, men de henvender sig til vælgerne via meningsmålerne for hvor mange dødsfald narkokartellerne har forårsaget og da det også er befolkningen og vælgernes interesse at få kriminaliteten udryddet kan man sige at vælgerne har talt”vælgerne har talt”, baseret på opinionsfaktoren og popularitetsfaktoren. Det kan være i de ikke har flertal i den parlamentariske faktor, hvilket de som tidligere beskrevet bliver nødt til at få for at få indført reformen. Men samtidig er der ikke et seriøst parti der kan tage standpunkt ud fra at man ikke skal udrydde kriminalitet og korruption. Det eneste de kan være uenige i er at der skal bruges så store offentlige beløb på millitær og politi styrker.

PAN er et liberalistisk parti. De har dog nogen socialistiske værdier, men er meget tiltrukket af den liberalistiske økonomi.

PAN interesse ligner derfor de andre mexicanske partiers, da alles interesse åbenlyst er at afskaffe den omfattende væksthæmmende korruption.

Da dette har været en har været en mærkesag længe for PAN, går det heller ikke imod partiets interessefaktor. Da PAN et erhvervsrettet parti, er deres ønske om at stoppe korruptionen selvfølgelig en af deres mærkesager. Da PAN vandt i 2006 kunne fremgangen også ses via popularitetsfaktoren. Mange af de vælgere der var i tvivl om hvor deres stemme skulle

33

http://countrystudies.us/mexico/85.htm - set 8/12 2011 kl. 19:30

Side 20

20 placeres, valgte at sætte den på PAN da partiet ville afskaffe korruptionen samtidig med at de

havde fokus på en lang række andre reformer^{34}. Udover det er PAN et parti der er troværdigt,

idet de ikke har det samme rygte som for eksempel et andet mexicansk parti der har taget del i korruptionen (PRI) Derfor har PAN altså kunnet bevare deres kontinuitet.

Dette hænger sammen med at partiet har været opmærksomme og villige på deres opinionsfaktor. Den spiller nemlig en stor faktor for partiets kontinuitet og popularitet. Partiet har altså i den grad været dygtige til at lægge deres strategi både mht. vælgere men også mht.

at fastlåse de andre partier og tvinge til et samarbejde.

PAN er et populært parti, sammenlignet med andre mexicanske partier og derfor kan de med ret få en stor indflydelse på beslutninger.

Derfor kan den parlamentariske faktor blive et problem da partiet har magten som regerings parti.

I et tillæg til en reform er retsvæsenet er det lykkedes præsident Calderon at forhandle en aftale på plads der skal sikre sikkerhed, valg, skatte, energi og pensionsreformer til mexicanerne. Her kæmper man i administrationen med mange økonomiske udfordringer, herunder især behovet for at gøre infrastrukturen i landet bedre, opgradere og modernisere arbejdsmarkedernes love og gøre produktion og energi sektorerne mere konkurrencedygtige i forhold til andre lande i verden.

Calderon har udtalt at hans mest prioriterede opgave økonomisk set stadig er at reducere fattigdommen og skabe flere arbejdspladser til folk der er beskæftiget i den sorte økonomi.

På grund af truslen om at blive ramt hårdere af den organiserede kriminalitet har den mexicanske kongres vedtaget en lovgivning for at udvide efterretnings og undersøgningkapacitet for landets politi.

Calderon er den præsident der har fået flest universiteter og skoler bygget.

Regeringen har også styrket vetting, og uddannelseskrav for lokale politi styrker. Ydermere har den mexicanske højesteret postuleret at alle menneskerettigheds relaterede forbrydelser, blandt andet dem der er begået af landets militær, skal forfølges i civile domstole.

34

http://en.wikipedia.org/wiki/National_Action_Party_(Mexico) Set 10/12/2011 kl: 18:26

Side 21

21

I 2007 tabte PAN guvernør posten og flertallet i staten Aguascalientes til det andet dominante politiske parti PRI, med formåede at holde posten og flertallet i states Baja Baclifornia. PRI har i mellemtiden også fået flere kommunale præsidenter, Chihuahua, Zacatecas, Durango, Chiapas og Oaxaca.

Konsekvenser af den omfattende korruption

Mexico er og har været plaget af stor korruption igennem de seneste mange årtier. Man kan vel godt sige at Mexico er lidt de lovløses land. For at forstå denne korruption er det vigtigt med en smule indsigt i Mexico’s geografiske placering. Mexico er det eneste land i verden der grænser op til en supermagt og til udviklingslande. Faktisk er narkokartellernes levebrød, kokain, heroin mm. Ikke noget der som udgangspunkt bliver produceret i Mexico, men nærmere Syd for Mexico, i lande som Bolivia, Columbi. Den narkotika skal så transporteres op til USA, da USA er en af verdens potentielt største markeder inden for salg af narkotika, blandt andet på grund af den massive amerikanske folkemasse.

Der er bare den hage ved dette at man er nødt til at transportere det igennem Mexico for at være mest sikker på det når frem. Selvfølgelig bliver en del af den smuglede narkotika også i Mexico, hvor den bliver solgt, men da Mexico ligger geografisk som det gør, giver det muligheder for at smugle narkotika op igennem Mexico for derefter at smugle det over

grænsen til USA for at få det afsat^{35}, hvilket der er uhyre mange penge i. For at få det over

grænsen til USA skal der er en del til, og folk er gennem tiden blevet opfindsomme.

Blandt andet er det populært at grave tunneller under grænsen for at få sin narkotika igennem der, ydermere er folk blevet ekstra kreative og der er nogen kriminelle der har

forsøgt at skyde narkoen til USA via. katapult^{36}. Derfor kan man sige at Mexico’s geografiske

placering, er deres forbandelse. Ved at tage et blik på Mexico’s geografiske placering kan vi se at landet grænser op til en nation som Guatemala, der har et højere korruptionstal end Mexico. De er altså mere korrupte end Mexico. Regeringen er bevidst om at dette er et kæmpe problem hvilket var den primære årsag til at de i 2006 satte planen om klare problemet til søs. Dette fører jo selvfølgelig til nogen højere offentlige udgifter, idet politimænd og militær skal dækkes ind og lønnes for deres arbejde med at patruljere blandt andet kystlinjen, hvor

35

http://www.information.dk/271482 Set 10/12/2011 kl: 19:30

36

http://avisen.dk/skyder-narko-over-graensen-med-katapult_140674.aspx Set 11/12/2011 14:20

Side 22

22 den mexicanske præsident blandt andet har iværksat en helt ny plan for hvordan den skal patruljeres for at få mindst muligt narkotika smugler ind til landet da det er et sted hvor det er yderst populært at smugle ting op igennem.

Altså er Mexico et land der er nødt til at bruge mange penge på det offentlige system, militær og politi, ydermere gør det det absolut heller ikke bedre at korruptionen bremser denne kamp mod narkokriminaliteten. Dog skal det siges at en udgift altid vil være en indtægt for en anden. Politifolk og militær betaler jo skat og derigennem kommer en del af de udgifter staten har mht. til narkokriminaliteten tilbage til staten.

Handlingsplan

Politikerne har længe svoret at gøre noget ved den omfattende korruption, men det har ikke lykkedes at gøre ordentligt kål på den endnu. hvilket er skræmmende at Mexico skal ligge og rode rundt med en placering på en liste over verdens mest korrupte lande, hvor de ligger som

rank 100, en placering som de deler med Burkino Faso eller Tanzania^{37}, taget i betragtning at

Mexico er en af verdens 20 største økonomier, og ses som et Next 11-land.

Der går mange skattekroner til politimænd som har indtægter to steder fra, for eksempel politimandens rigtige løn og fra et narkokartel hvor han lader oplysninger fra politiet slippe ud så pushere undgår at blive anholdt ved eventuelle ransagninger. Dette sker mange gange fordi politiet føler sig truet, da narkobosser kan finde på at tage kontakt til en betjent og

tilbyde enten penge, eller døden^{38}. Betjentene kan selvfølgelig ikke sige han vil dø, og tager i

stedet via trusler imod penge, andre betjente gør det for at tjene penge ved siden af. Dette kommer også til udtryk via de mexicanske fængsler, hvor man er nødt til at bandeopdele fængslerne, for at undgå konfrontationer der leder til drab på enten personale, eller indsatte.

Her bliver fangevogtere bestukket og det har resulteret i store fangeflugter fra fængslerne, der nu skal bruges flere skattekroner på at hyre flere politimænd for at få alle de undslupne fanger tilbage i fængslet. Det er altså derfor to skridt frem og et tilbage for den mexicanske regering der nu har kæmpet åbenlyst med dette omfattende problem i mange år.

37

http://cpi.transparency.org/cpi2011/results/ Set 12/12/2011 kl 16:25

38

http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/09/13/131950.htm Set 12/12/2011 kl 19:00

Side 23

23

Problemet virker umuligt at komme til livs fordi der er så mange penge i kriminaliteten. Altså vil folk der får en lav løn kunne lave mange ekstra penge ved at deltage i korruptionen. De små lande, som før nævnt, placeret under Mexico er ramt af en endnu større korruption, og folk flygter op igennem Mexico med det mål at komme til USA, for at kunne starte på et nyt liv.

Men hvis de bliver taget og ikke kan betale betjente eller soldater, bliver de sendt tilbage hvor de kom fra, og kan så starte forfra. Grænsekontrollen syd for Mexico er altså ekstrem dårlig, og korrupt, hvilket også er grunden til at den omfattende narkosmugling fra landene under kan fortsætte. USA står for en omfattende grænsekontrol mellem Mexico og USA, og præsident Obama hjælper derved mexicanerne til en vis grad, med deres problem idet han vil afsætte

store beløb for at stoppe narkosmuglingen mellem de to lande^{39}.

Og da det derfor det sværere at få narkotika op over grænsen, og nogen måske derfor opgiver deres foretagende. Samtidig kan de også siges at det bliver værre, for nu er

smuglerne/pusherne nødt til at afsætte det i Mexico i stedet medmindre det er blevet taget og

personen er sendt i fængsel. Dette skaber dog også et underskud for narkokartellerne der er nødt til at hente pengene ind igen ved at smugle mere narkotika, derfor kan det igen siges at det er lidt ligesom at tisse i bukserne, det er varmt og rart i starten men det bliver isnende koldt efter et stykke tid. Egentlig er det kun USA der har en win win situation mht. Obamas grænsekontrol, da denne jo som sagt sender pusherne tilbage til Mexico med deres narkotika, hvilket gør at problemet bliver i Mexico.

39

http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:usa-vil-sende-soldater-til-mexico.html set
12/10/2011 kl 11:44

Side 24

24

Konklusion

Mexico er et land der har haft et godt udgangspunkt for at kunne have en god økonomi, idet de havde en god vækst i starten af 1970’erne og gode natur ressourcer som de kunne sælge til de store I-lande. Men de har formået at smadre det hele via korrupte politikere, med alt for meget magt igennem de sidste mange årtier, og ydermere pga. deres ekstremt høje udlandsgæld. De mexicanske politiske partier har igennem sidste mange årtier udført korruption som en belønning til dem selv, hvor hovedsageligt et parti virkelig har været dominante og taget været de mente tilhørte dem. De seneste par år er Mexico blevet ramt på deres økonomi via. Finanskrisen, faktisk var det et af de sydamerikanske lande der blev ramt hårdest, men samtidig er de formået at komme fornuftigt ud af krisen med forholdsvisfornuftige økonomiske tal.

Ved den nuværende præsidents valg i 2006 var der også problemer, hvor han blev anklaget for at have fusket med stemmerne, af hans modstander. Om det så er et tegn på at Mexico er nødt til at fuske med valgstemmer for at få en præsident der går imod korruption eller bare lader som om vides ikke.

Det er dog mexicanernes håb at denne tid med korruption skal være slut, idet den nuværende præsident har erklæret krig mod narkokartellerne, efter hans politiske parti kom til magten,

og da det er disse bander/narkokarteller håbes det at der kan komme en vis forbedring

hvilket ville udvikle landet økonomisk og mht. menneskerettigheder. Dette har givet en mulighed for at samle de mexicanske partier for at løse ét problem i stedet for reformer og rygelove eller skattelettelser.

Problemet har blandt andet været en indvandring igennem Mexico fra de syd liggende lande, med målet om at komme til USA. Korruptionen påvirker ydermere Mexico økonomisk, i det staten er gået glip af en masse penge der forsvinder ind i den sorte økonomi. Mexico har dog gjort en indsats for at komme problemet til livs, ved at hyre flere soldater og politimænd til at patruljere og gøre gaderne sikre for at kunne opretholde en vis form for menneskerettigheder, samtidig med at de forsøger at undgå for mange penge forsvinder ned i den sorte økonomi.

Side 25

25

Litteraturliste

Internet

Avisen

• http://avisen.dk/skyder-narko-over-graensen-med-katapult_140674.aspx

BT

• http://www.bt.dk/krimi/kaempe-narko-smugler-tunnel-opdaget-fra-mexico-til-usa,

Dansk erhverv

• http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-
politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf

Den store danske

• http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhol
d_i_andre_lande/Mexico_(Forfatning)/Mexico_(Forfatning_-_Politiske_partier)

DR

• http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/09/13/131950.htm. Danmarks radio

Finans-dyn

• http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:usa-vil-sende-soldater-til-

mexico.html

Google

• http://www.google.com/publicdata/directory

IMF

• http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/

Information

• http://www.information.dk/271482

Side 26

26

Indexmundi

• http://www.indexmundi.com/facts/indicators

Ioea Systime

• http://www.ioea.stystime.dk

Kristeligt dagblad

• http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/375657:Udland--Mexico-er-blevet-verdens-

blodige-centrum-for-narko

Latinamericanhistory.

• http://latinamericanhistory.about.com/od/presidentsofmexico/p/fcalderon.htm

Leksikon

• www.leksikon.org/sort_stat.php?id=148

OECD

• www.oecd.org/document/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html

Skive gymnasium.

http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=677

State gov.

• http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/35749.htm

U.S Census bureau

• http://www.census.gov

Wikipedia

• http://da.wikipedia.org/wiki/Mexico

Side 27

27

Bøger

Garde, Peter, Forlaget Klematis, Mexico, Udgivet 2006

Kureer, Henrik, International økonomi, Systime 2010

Lewington, Anna, Forlaget Flachs, Mexico, Udgivet 1995

Nielsen, Stig & Rask, Hanne, Bonniers specialmagasin A/S, Mexico, Mellemamerika & Caribien,

Udgivet 1996

Parker, Edward, Forlaget Flachs, Lande i verden – Mexico, Udgivet 2004

Politikens insight guides – Rejsen rundt i Mexico, Udgivet 2008

Side 28

28

Bilag 1.1

BNP vækst i Mexico i procent fra

Kilde: http://www.google.com/publicdata/directory

Bemærk: Sidste tal for året 2011 sat på af mig selv via data fra

http://www.oecd.org/document/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html

Bilag 1.2

Inflation i Mexico i procent for perioden

Kilde: http://www.indexmundi.com/facts/indicators

Bemærk, sidste tal udarbejdet sat på af mig selv via data fra

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/pdf/text.pdf

Bilag 1.3

BNP vækst i Mexico i pct. For perioden

Kilde:

http://www.oecd.org/docume
nt/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html

BNP 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Vækst i

Mexico i procent

5,2 3,2 1,5 -6.1 5,5 4,4

Side 29

29

Bilag 1.4

Befolkningstal i Mexico i mio. For perioden

Kilde: http://www.google.com/publicdata/directory

Befolkningstal 2006 2007 2008 2009 2010 i Mexico i mio.

107,8 109,2 110,6 112 113,4

Side 30

30

Bilag 1.5

Arbejdsløshed for Mexico i procent for perioden

År 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993

% 1,2% 0,9% 4,2% 6,1% 5,6% 4,4% 4,3% 3,8% 3,5% 2,9% 2,7% 2,6% 2,8% 3,4%

År 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

% 2,8% 3,4% 3,7% 6,2% 5,4% 3,7% 3,1% 2,5% 2,2% 2,7% 2,9% 3,4% 3,9% 3,5%

År 2006 2007 2008 2009 2010 2011

% 3,5% 3,7% 3,9% 5,4% 5,3% 4,5%

Kilde:

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR&grp=0&a=&pr.x=44&pr.y=13

Side 31

31

Bilag 1.6

Inflation i Mexico i procent.

Kilde: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/pdf/text.pdf

2006 2007 2008 2009 2010 2011

3.6% 4.0% 5.1% 5.3% 4.2% 3.4%

Side 32

32

Bilag 1.7

Arbejdsløshed i Mexico i procent for perioden

2006 2007 2008 2009 2010 2011

3,5% 3,7% 3,9% 5,4% 5,3% 4,5%

Kilde:

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR&grp=0&a=&pr.x=44&pr.y=13

Side 33

33

Bilag 1.8

Erhvervsstrukturen for Mexico i procent af arbejdsstyrken for 2010 landbrug: 3.9% industry: 32.6% services: 63.5% (2010 est.)

kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/mx.html

Side 34

34

Bilag 1.9

Betalingsbalance for Mexico i mia. Dollars

2006 2007 2008 2009 2010 2011

-4.487 -8.851 -16.339 -6.352 -5.626 -11.274

Kilde:

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=BCA&grp=0&a=&pr1.x=67&pr1.y=8

Side 35

35

Bilag 2.0

Offentlig bruttogæld i procent af BNP for perioden

2006 2007 2008 2009 2010 2011

38.35 37.83 43.113 44.71 42.91 42.89

Kilde:

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=GGXWDG_NGDP&grp=0&a=&pr.x=77&pr.y=10

Side 36

36

Bilag 2.1

Molins model for valg af standpunkt for politiske partier

Kilde: http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/62fb12c279.png