SOP om krisen i Grækenland | IØ og Historie

Side 1

Studieretningsprojekt

2018/2019

hhx Herning

Opgaveformulering

Opgaveformulering:

Redegør for de omstændigheder i Grækenland, som gjorde at finanskrisen gav et voldsommere stød til den græske økonomi, end det var tilfældet for det gennemsnitlige Europa.

Analysér de vigtigste økonomiske reformer i Grækenland, som følge af finanskrisen og deres betydning for den græske befolkning.

Diskutér fordele og ulemper ved at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet.

Omfang: 15-20 sider á 2400 anslag inklusiv mellemrum

Opgaven stillet fredag den 7/12-2018 på Netprøver

Besvarelsen afleveret fredag d. 21/12-2018 på HHX 3. år

Netprøver og ét printet eksemplar i sekretariatet

Besvarelsen modtaget fredag d. 21/12-2018 Sekretariatets underskrift:

Besvarelsen skal afleveres den kl. 9.00:

• elektronisk på Netprøver

• i sekretariatet i ét underskrevet eksemplar

Denne side indsættes som første side i besvarelsen - både i den elektroniske og i den fysiske besvarelse.

3b

Vejledere:

Studieretningsprojektets fag:

Samtidshistorie B og International økonomi A

21/12-2018

Den græske gældskrise

Side 2

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

Abstract

The aim of this study is to examine the conditions of the Greek debt crisis. This paper has been conducted by qualitative and quantitative data from a comprehensive amount of literature in Danish, English, German and Greek, which is considered credible and relevant. A statement of what preceded the Greek crisis, an analysis of the reforms and their importance to the population together with a discussion of the advantages and disadvantages of the continued Greek euro membership have led to the conclusion that the debt crisis is mostly a national problem. The combination of permanent debt, an excessive and liberal public sector, corruption, an uncompetitive economy, a high level of tax evasion and a cheap euro have, over the time, made Greece vulnerable to the impending crisis and thereby caused a deeper fledge in the Greek economy than in the rest of Europe. In order to save Greece, Troika provided the country with bailouts, but only in exchange for reforms, which subsequently showed to have a great impact on the population. Austerity, privatizations and tax regulation have resulted in high unemployment, poverty, social upheaval and an uncertainty, which has led to a ‘brain drain’. Suspicion of a ‘Grexit’ arose, but the country remained a member of the Eurozone, perhaps because of the advantages including a convenient currency, the threat of increased debt and the collapse of the Eurozone. The disadvantages of this decision are, however, the lack of availability of monetary policy, the great differences between the European member countries and the austerity reforms, the country has to undergo.

Side 3

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................................ 1

1. Indledning ................................................................................................................................ 1

1.1 Opgaveformulering ........................................................................................................... 1

1.2 Afgrænsning ...................................................................................................................... 1

1.3 Begrebsafklaring ............................................................................................................... 2

2. Metode og teori ........................................................................................................................ 2

2.1 Metode ................................................................................................................................ 2

2.2 Litteratursøgning .............................................................................................................. 2

2.2.1 Kildekritik ................................................................................................................... 2

3. Omstændigheder i Grækenland............................................................................................. 4

3.1 Gældsplaget land ............................................................................................................... 4

3.2 Offentlig sektor .................................................................................................................. 4

3.3 Korruption ......................................................................................................................... 5

3.4 Ikke-konkurrencedygtig økonomi ................................................................................... 6

3.5 Skatteunddragelse ............................................................................................................. 6

3.6 Euro-tider .......................................................................................................................... 7

3.7 Delkonklusion .................................................................................................................... 7

4. Økonomiske reformer ............................................................................................................. 8

4.1 Reformer ............................................................................................................................ 8

4.1.1 Finanspolitisk holdbarhed ......................................................................................... 8

4.1.2 Vækst, beskæftigelse og investering ....................................................................... 13

4.2 Konsekvenser på det humanitære område ................................................................... 15

4.3 Politiske konsekvenser .................................................................................................... 16

4.4 Delkonklusion .................................................................................................................. 16

5. Eurosamarbejdet ................................................................................................................... 17

5.1 Fordele og ulemper ......................................................................................................... 17

5.3 Delkonklusion .................................................................................................................. 20

6. Konklusion ............................................................................................................................. 21

7. Perspektivering ...................................................................................................................... 22

8. Litteraturliste ........................................................................................................................ 23 Bilag 1 ......................................................................................................................................... 29 Bilag 2 ......................................................................................................................................... 29 Bilag 3 ......................................................................................................................................... 29

Side 4

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

Bilag 4 ......................................................................................................................................... 30 Bilag 5 ......................................................................................................................................... 31

..................................................................................................................................................... 31 Bilag 6 ......................................................................................................................................... 32 Bilag 7 ......................................................................................................................................... 32 Bilag 8 ......................................................................................................................................... 33 Bilag 9 ......................................................................................................................................... 33 Bilag 10 ....................................................................................................................................... 34 Bilag 11 ....................................................................................................................................... 34

Side 5

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

1 af 33

1. Indledning

Jeg vil sent glemme den dag i 2011 da mine forældre kom og fortalte, at vi skulle flytte fra Grækenland til Danmark. De sagde, at krisen gik ud over min og mine søskendes fremtid. Siden da har jeg ønsket at få en dybere forståelse for krisens baggrund og dens konsekvenser for Grækenland og det græske folk.

Den økonomiske krise startede i USA i midten af 00’erne og udviklede sig til en global krise. Andre lande er kommet videre og oplever økonomisk fremgang, hvorimod

Grækenland fortsat er afhængig af hjælpepakker, som følges af krav om reformer.

Meget skrives og siges i de offentlige medier om Grækenland og ofte med fokus på landets uansvarlighed. Man taler om ‘den græske syge’ som udtryk for en enorm statsgæld og en i det hele taget ustyrlige økonomi.

Jeg har forsøgt at sætte mig ind i Grækenlands situation og baggrunden for denne og med den viden jeg har opnået, har jeg skrevet denne opgave.

1.1 Opgaveformulering

Redegør for de omstændigheder i Grækenland, som gjorde, at finanskrisen gav et voldsommere stød til den græske økonomi, end det var tilfældet for det gennemsnitlige Europa.

Analyser de vigtigste økonomiske reformer i Grækenland, som følge af finanskrisen og deres betydning for den græske befolkning.

Diskuter fordele og ulemper ved at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet.

1.2 Afgrænsning

Eftersom denne opgave er omfangsbegrænset, har det været nødvendigt at lave en afgrænsning. Det er fravalgt at lave en komparativ analyse, hvor det ville have været muligt at sammenligne Grækenlands nuværende gældskrise med krisen i eksempelvis

30’erne, krisen i Argentina eller Latin Amerika. Ligeledes har det været nødvendigt at afgrænse analysen af de græske reformer til kun at omfatte den ‘finanspolitiske holdbarhed’ samt privatiseringer. Dette betyder selvfølgeligt, at opgaven ikke viser den fulde omfang af reformerne og de efterfølgende konsekvenser.

Det bør bemærkes at der under afsnit 3.0 er beskrevet forhold som gjorde sig gældende indtil finanskrisen og der er ikke taget stilling til, om disse fortsat gør sig gældende.

Side 6

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

2 af 33

1.3 Begrebsafklaring

Der kan herske forskellige opfattelser af et begreb, hvorfor jeg vil starte med at definere et centralt begreb i mit projekt.

Krise. I medierne bruger økonomer og journalister begreber som finanskrise, økonomisk krise, investeringskrise og gældskrise om den græske situation. I denne opgave bliver den græske krise refereret til som en gældskrise. En sådan udbryder, når et land har en stor statsgæld (i procent af BNP) til udenlandske kreditorer og de disponible tiltag som kan garantere en tilbagebetaling, ikke er tilstrækkelige til dette

(Ikonomou 2018, s. 6).

2. Metode og teori

I dette afsnit redegøres der for de metodiske overvejelser, som danner rammen om denne opgave, herunder metode, litteratursøgning og kildekritik.

2.1 Metode

For at besvare opgaveformuleringens spørgsmål er der foretaget et litteraturstudie og med en kombination af kvantitative og kvalitative data er disse besvaret. I analyse-afsnittet er der desuden anvendt teorier og modeller fra faget international økonomi, såsom Laffer- og Phillipskurven, efterspørgselskurven samt transfer pricing teorien.

2.2 Litteratursøgning

For at svare på problemformuleringen er der søgt litteratur på Google, Google Scholar og MasterFILE Premier. Derudover er kædesøgning benyttet. Af inklusionskriterier er det valgt at benytte litteratur skrevet siden 2010 på dansk, engelsk, tysk eller græsk.

Der er indsamlet viden fra blandt andet Ekathemerini, Information, The Guardian, RÆSON, samt den græske tænketank Dianeosis. Desuden er der til opgaven brugt bøger på engelsk, dansk og græsk.

2.2.1 Kildekritik

Opgaven er baseret på både primær og sekundær litteratur. Forfatterne og journalisterne kan være påvirket af egne ideologiske synsvinkler og tilbøjelige til at skildre gældskrisen ud fra disse. For at imødegå dette er der gennemgået en meget stor mængde litteratur og på forskellige sprog for at have et sammenligningsgrundlag og dermed krydstjekke oplysninger.

Side 7

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

3 af 33

Bogen Greece’s Odious Debt er skrevet af grækeren Jason Manolopoulos, leder af hedgefonden Dromeus Capital Management. Han har studeret på universitetet i Surrey og på London School of Econonics and Political Science og har mange års ansættelser i investeringsbanker i Europa, bl.a. Barclays Investment. I bogen forsøger han gennem en liberal holdning at afdække den græske regerings korruption og ineffektivitet, korruptionen mellem den græske befolkning samt de overordnede ineffektive operationer inden for eurozonen. Forfatteren underbygger sine synspunkter med citater fra officielle dokumenter samt relevante, højt kvalificerede personer, ligesom der bruges statistisk materiale. Bogen vurderes at være en troværdig kilde og relevant i forhold til at svare på redegørelsen af de omstændigheder, som gjorde at finanskrisen gav et voldsommere stød til Grækenland end det gennemsnitlige Europa.

The Trail of The Troika er en tysk dokumentar udgivet den 24. februar 2015 og vist på DR2 den 22. april 2015, men senere også i mange andre europæiske lande. Den tyske journalist og forfatter Harald Schumann forsøger gennem et stort antal interviews med politikere, økonomer, bankfolk og ‘den sydeuropæiske menige mand’ at opnå en forståelse for hvem der er vinder og taber ved de reformer, som er blevet pålagt PIIGS-landene med fokus på Grækenland. Schumann interviewer både tilhængere og modstandere af reformerne og virker alt i alt meget neutral i sin tilgang til emnet. En pålidelig og velegnet kilde til opgavens analysedel. Ydermere benyttes mange af de interviewedes holdninger i diskussionsafsnittet.

Størstedelen af opgavens makroøkonomiske nøgletal stammer fra ELSTAT, det græske svar på Danmarks Statistik. Grækenland blev tilbage i 2004 beskyldt for at have snydt med landets økonomiske nøgletal, hvilket man også vedgik. Efterfølgende var der behov for at genopbygge tilliden til Grækenland og på et EU-topmøde i 2015 stillede man blandt andet krav om, at landet skulle garantere en sikring af ELSTAT’s fuldstændige juridiske uafhængighed (Euro Summit 2015). Det er telefonisk bekræftet af ELSTAT, at de anvendte tal og statistikker er reviderede og efterfølgende kontrolleret af Eurostat. Det vurderes derfor, at opgavens troværdighed ikke svækkes ved brug af denne kilde, som er essentiel i forhold til det statistiske analysearbejde.

Side 8

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

4 af 33

3. Omstændigheder i Grækenland

Grækenland var det land i Europa, som blev hårdest påvirket af den globale finanskrise.

Det ville dog være fejlagtigt at konkludere, at Grækenlands gældskrise udelukkende skyldes finanskrisen. I det følgende redegøres der for de omstændigheder, som bevirkede et voldsommere stød til Grækenland end det gennemsnitlige Europa.

3.1 Gældsplaget land

Grækenland har lige siden sin uafhængighed i 1830 været et gældsbebyrdet land. Før recessionen i 2007-08, har landet måtte erklære sig statsbankerot i 1843, 1860, 1893 og i 1932. Efter uafhængighedskrigen i 1821-29 modtog Grækenland et lån, som skulle bruges til at afbetale gamle krigslån og modernisering, men overforbrug førte til uhåndterbar gæld og endelig til det første statsbankerot i 1843. Låntagningen fortsatte og i perioden 1878-91 blev der bevilliget seks lån, som skulle opbygge en hær og forbedre infrastrukturen, men førte til landets tredje statsbankerot. Pengene var brugt på overforbrug og systematisk politisk korruption. Sidste statsbankerot fandt sted under den store depression i 30’erne og siden da har landet til stadighed øget sin statsgæld blandt andet i forbindelse med 2. Verdenskrig, borgerkrigen i 1946 og de Olympiske Lege i 2004 (Zikakou 2015).

3.2 Offentlig sektor

Mange økonomer mener, at den græske offentlige sektor på mange måder er skyld i Grækenlands ublu gæld og dermed dens gældskrise. Det offentlige har i mange år nationaliseret store dele af den private sektor og herved skabt mange offentlige arbejdspladser, som led i en klientelistisk politik, hvor favorable jobs blev garanteret til gengæld for politisk opbakning og uden hensyntagen til medarbejderens effektivitet og erhvervsevne. Samtidig skabte det offentlige nogle rammer, som medvirkede til borgernes stigende præference for offentlige jobs og udvidede sektoren yderligere.

Disse rammer inkluderer markante lønstigninger, høje pensionssatser, lav pensionsalder samt jobsikkerhed (Manolopoulos 2011, s. 84-85).

Gennemsnitligt blev en offentlig ansat betalt mere end en privat ansat. Siden 1981, har de offentlige arbejdspladser konsekvent oplevet lønstigninger, som ikke har haft nogen forbindelse til produktiviteten. Lønstigninger blev implementerede helt op til 2008, hvor finanskrisen udbrød, hvilke sammen med pensionerne forøgede det offentliges udgifter

Side 9

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

5 af 33 med 8,9%. Disse lønstigninger fortsatte uden hensyntagen til statsfinanserne, som havde et underskud på langt mere end konvergenskravenes 3% af BNP. Udover den månedlige løn, var det også meget almindeligt, at offentlige ansatte fik en ekstra månedsløn til jul og en halv månedsløn til påske (Mitsopoulos & Pelagidis 2011, s. 172).

Generelt havde man som offentlig ansat også en tidlig pensionsalder, nemlig 58 år, hvilket er meget lavere end gennemsnittet for både EU og OECD. Yderligere anså den græske stat visse erhverv som slidsomme, inkluderende postbude, tømrer samt teknikere, hvilket berettigede til en tidligere pensionsalder (Manolopoulos 2011, s. 87).

Pensionssystemet er da også blevet kritiseret for at være alt for generøst og målt til at være det dyreste blandt EU-landene, idet det indtil 2010 fast har udgjort 17,5% af landets BNP. I gennemsnit har en græsk borgers pension været 95,7% af hans gennemsnitlige indtjening i dennes levetid, hvorimod tallet i OECD gennemsnitligt ligger på 60,8% (Ikonomou 2018, s. 65).

Den offentlig sektor anses også for at have haft en høj grad af jobsikkerhed.

Grækenland har haft en af de hårdeste beskæftigelsesbeskyttelseslovgivninger blandt OECD-landene (OECD), hvorfor det ifølge Manolopoulos næsten har været umuligt at afskedige de offentlige ansatte. For eksempel forbyder den græske lov afskedigelse af fagforeningsmedlemmer, kvindelige gravide arbejdere og arbejdere under deres årlige ferie (Manolopoulos 2011, s. 40).

3.3 Korruption

Den mest almindelige og udbredte karakterisering af det græske politiske system er dets korruption. Mange af de græske embedsmænd, som rådede over landets finansielle midler, heriblandt EU’s strukturfonde, diversificerede de planlagte investeringsplaner, som skulle bringe Grækenland tættere på den vestlige verden, på baggrund af egne økonomiske interesser, i stedet for Grækenlands. I forbindelse med udlicitering af officielle projekter, såsom infrastrukturelle forbedringer, blev der indgået ulovlige aftaler mellem korrupte politikere og internationale kooperationer. Som eksempel kan en bestikkelsesskandale i 2008 nævnes, hvor Siemens AG blev afsløret i at have lavet ulovlige aftaler i milliardklassen med græske embedsmænd i forbindelse med OL i Athen i 2004 (Routhier m.fl. 2013).

Side 10

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

6 af 33

Udover en uærlig udlicitering blev udførelsen af projekterne ofte dyrere end budgetteret. Man fandt undervejs ofte uforudsete udgifter eller ændringer i planerne, som øgede de planlagte omkostninger. Dette var dog ofte fiktivt, således at græske embedsmænd og virksomheden, kunne berige sig. Scenariet forhindrede således

Grækenland i optimal udnyttelse af støtten fra EU’s strukturfonde (Ιγνατιου 2015, s.

125).

3.4 Ikke-konkurrencedygtig økonomi

Den græske økonomi er af mange blevet kritiseret for en ikke-konkurrencedygtig økonomi, hvilket hang uløseligt sammen med den klientelistiske politik. Den administrative byrde har været exceptionel høj og konkurrencen begrænset, grundet det offentliges intervention. En forældet græsk industri har gjort det svært at konkurrere med udlandet. Især de statsejede industrier, som for eksempel den offentlige transport, har tabt flere penge end den har tjent (Manolopoulos 2011, s. 89). Ifølge den finansielle skribent Lynn, forventedes det nemlig ikke af den græske regering, at de statsejede industrier skulle give profit; de skulle blot skabe jobs, således at klientelismen kunne fortsætte (Lynn 2011, s. 112).

3.5 Skatteunddragelse

Som nævnt var den græske offentlige sektor forældet og her var skattesystemet ingen undtagelse. Digitaliseringen af denne var betydeligt bagud i forhold vestlige standarder, for eksempel blev elektronisk indgivelse af selvangivelser først muligt i 2013, mens en række processer krævede, at skatteyderne selv fysisk var tilstede ved skatteadministrationskontorerne. Informationssystemerne var ikke forbundet med hinanden og opdateres da heller ikke regelmæssigt, mens databaser hverken var digitaliserede eller opdaterede. En række bureaukratiske fejl, enkle ting, som andre vestlige lande lykkedes at løse for mange år siden (Georgakopoulos 2016).

Det ineffektive skattesystem har haft nogle meget alvorlige konsekvenser for den græske økonomi. En af dem er skatteunddragelse som har været et stort problem.

Skatterne var, ligesom i Danmark, progressive og havde en høj skattefri grænse på omtrent 8.000 euro. I et forsøg på at undslippe skattebetaling, har befolkningen udnyttet det ineffektive bureaukrati og indberettet en indkomst, akkurat lav nok til ikke at skulle betale skat.

Side 11

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

7 af 33

Som Manolopoulos skriver i sin bog ”Tax avoidance (…) is a national pastime in Greece”. Grækerne var dårlige til at betale skat og de blev aldrig straffet for dette, da politikkerne ville tabe ved næste valg, hvis de forsøgte at stoppe skatteunddragelsen

(Manolopoulos 2011, s. 103).

Skatteunddragelse fandt sted i så stor målestok, at der i virkeligheden eksisterede to økonomier; den formelle og uformelle, også kaldt parallel økonomi. Den formelle økonomi referer til det legitime skattesystem, hvor skatterne betales til staten. Parallel økonomi blev etableret i et forsøg på at undslippe skatten og i stedet blev det forventet, at man betalte de såkaldte ’μιζες’ og ’φακελακια’, som er græske ord for bestikkelse

(Lynn 2011, s. 121). I 2010 udgjorde den parallelle økonomi årligt 25% af Grækenlands BNP, hvilket var 4-5% højere end gennemsnittet for EU. Således var den græske stat ude af stand til at indsamle indtægter, som kunne bruges på gældsnedbringelse

(Georgakopoulos 2016).

3.6 Euro-tider

Grækenlands indlemmelse i euroen i 2001 gav den græske økonomi mulighed for økonomisk konvergens med de øvrige europæiske lande med et mål om dybere europæisk integration. Desværre blev den græske indlemmelse ikke fulgt af en langsigtet politik med øget budgetdisciplin, forsigtig indkomstpolitik og en løbende forbedring af økonomiens konkurrenceevne. I stedet fortsatte Grækenland med at låne penge, nu til fordelagtige renter, og på den måde holde det græske samfund kørende.

Dette skubbede dog kun problemerne længere ud i fremtiden, mens statsgælden til stadighed voksede. I 2009 resulterede overforbruget i en ustyrlig og ikke-bæredygtig gæld, som uvægerligt førte til gældskrisen (Manolopoulos 2011, s. 16-17).

3.7 Delkonklusion

Ud fra ovenstående redegørelse, kan det konkluderes, at den græske økonomi fik et voldsommere stød end det gennemsnitlige Europa på baggrund af nogle omstændigheder, som altid har været at finde i Grækenland. Korruption, skatteunddragelse, ikke-konkurrencedygtige virksomheder, excessiv og generøs offentlige sektor samt landets ublu gæld er alle omstændigheder, som gennem en lang årrække har været med til skabe den græske samfundsstruktur i dag. Det er da også derfor, landet allerede inden krisen stod økonomisk svagt.

Side 12

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

8 af 33

4. Økonomiske reformer

I 2009 udbrød den græske gældskrise og det blev hurtigt åbenlyst for Europa, at der skulle gøres noget for at redde Grækenland, som var tæt på en statsbankerot og et såkaldt ’Grexit’. I dette afsnit analyseres de reformer Grækenland måtte acceptere for at få den nødvendige økonomiske hjælp samt de dertilhørende konsekvenser for befolkningen.

4.1 Reformer

Da det blev åbenlyst, at Grækenland ville være ude af stand til at tilbagebetale sine kreditorer, valgte Trojkaen, bestående af Den Europæiske Centralbank, Europa- Kommissionen og IMF, at trodse Maastricht Traktatens paragraf om ’No-bailout’ og greb ind (Sarotte 2010). Siden 2010 har de to parter således forhandlet aftalememoranda, indeholdende hjælpens størrelsesorden og de gengældte reformers udformning (Olsen 2015). Reformerne kan inddeles i fire hovedgrupper:

- Finanspolitisk holdbarhed; moms & skatter, pension & lønninger

- Vækst, beskæftigelse og investering; privatisering & liberalisering

- Finansiel stabilitet; rekapitalisering af banker & styrkelse af forvaltning

- Modernisering af den offentlige sektor; korruption & deregulering

(Det Europæiske Råd 2018)

4.1.1 Finanspolitisk holdbarhed

Et primært overskud har et land ifølge Det Europæiske Råd opnået “når dens løbende indtægter er højere end de løbende udgifter”. For at få genskabt en finanspolitisk holdbarhed skal Grækenland dog opnå et primært overskud på 3,5% af BNP (Det

Europæiske Råd 2018). I 2016 blev dette mål realiseret, da den primære balance vendte fra et underskud på 5,3% af BNP i 2010 til et overskud på 3,7% og senest i 2017 3,9%

(Bilag 1). Dette er blandt andet lykkedes gennem kraftige besparelser i den offentlige sektor. Som et af de første tiltag blev der kraftigt reduceret i antallet af offentlige ansatte med cirka 35% i 2010 (Ιγνατιου 2015, s. 120), hvilket året efter viste sig at være medvirkende til en markant stigning i arbejdsløshed fra 12,7% til 17,9% (Bilag 1).

Side 13

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

9 af 33

Den øjeblikkelige virkning skyldes, at offentlige tiltag har en direkte effekt på efterspørgslen, da den sparer med det fulde beløb i første omgang.

Det bør også nævnes, at den kraftige stigning også skyldes fyringsrunder i den private sektor. De afskedigede medarbejdere mister deres indkomst, købekraft og dermed nedsættes forbruget mærkbart, hvilket også ses i bilag 1 hvoraf det fremgår, at den årlige procentvise ændring i det private forbrug i samme periode er faldet fra -6,5% til

-9,7% (Bilag 1). Som det næste led i det økonomiske kredsløb påvirkes virksomhederne, som oplever et fald i efterspørgslen, der igen påvirker BNP. Mellem

2008 og 2014 har 230.000 virksomheder været nødsaget til at lukke og dermed øget antallet af arbejdsløse med 700.000 (MANIFAVA 2015). Den årlige procentvise ændring i BNP faldt ligeledes fra -5,5% til -7,3% mellem 2010 og 2012, hvilket tyder på, at reformerne indtil da ikke havde hjulpet på den økonomiske vækst (Bilag 1).

Den offentlige sektor har også reduceret betydeligt i løn- og pensionsomkostninger.

Mellem 2010 og 2016 er sektorens lønomkostninger faldet med omtrent 25% (Bilag 2), hvilket også er medvirkende til et faldende forbrug og færre skatteindtægter for staten.

Dette har selvfølgelig også påvirket lønningerne hos den private sektor, da virksomhederne oplever en faldende efterspørgsel. Sammenholdes disse to faktorer, har de fattigste græske husholdninger oplevet en reduktion i deres disponible indkomst på

86%, mens de rigeste har mistet mellem 16% og 21% (Ιγνατιου 2015, s. 45).

Som tidligere nævnt, har Grækenland længe haft det dyreste pensionssystem i EU, som har belastet det offentlige budget, hvorfor det fra Trojkaens side har været vigtigt at regulere systemet. Således er den gennemsnitlige pension faldet med 45% mellem 2010 og 2014 samtidig med, at pensionsalderen er steget fra cirka 58 år, alt efter ens erhverv, til 67 år. Pensionisterne bliver dermed i stigende grad så økonomisk trængte, at de bliver afhængige af deres familiemedlemmers økonomiske hjælp, selv om disse også har set deres indtægter falde eller ligefrem forsvinde. En undersøgelse fra 2014 har vist, at 49% af græske familier er afhængige af ældre familiemedlemmers pension som hovedindtægtskilde og at kun 36% formår at leve af deres egne lønindtægter (Sørensen

2015 (a)). Ud fra ovenstående analyse, kan der udledes en ond cirkel, som mere overskueligt kan illustreres ved hjælp af nedenstående model.

Side 14

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

10 af 33

Figur 1 Sammenhængsmodel 1. Bilag 3

Den økonomiske sammenhæng stopper dog ikke her! Når efterspørgslen falder, forskydes efterspørgselskurverne for efterspørgsel af varer til venstre og der skabes et nyt ligevægtspunkt ved en lavere pris og inflationen falder, som det også ses på en model af efterspørgselskurven til højre (Bilag 4).

Faldet skyldes også virksomhedernes faldende

produktion og efterspørgsel efter arbejdskraft,
                                         y

som videre dæmper lønstigningstakten. Der skabes altså en efterspørgselsdeflation. Af bilag 1 fremgår det også, at den græske inflation, CPI, over perioden er faldet fra 4,7% til -0,8% (Bilag 1). For de gældsplagede græske husholdninger er deflationen katastrofal, da gælden bliver mere byrdefuld og forbruget mindskes endnu mere for at kunne afdrage på lån. Samtidig må det formodes, at de græske husholdningers forbrugstilbageholdenhed forstærkes af forventninger til yderligere deflation og den græske økonomi kan således rammes af deflationsforventninger.

På længere sigt, kan deflationen dog vise sig positiv for den enkelte græker, grundet en intern devaluering. Deflationen medfører nemlig lavere omkostninger og dæmpede prisstigninger, hvilket forbedrer den græske konkurrenceevne, der som nævnt i redegørelsen er meget dårlig. Således bliver græske varer billigere både i udlandet og i Grækenland, hvilket kan få eksporten til at stige og importen til at falde. Dette forbedrer betalingsbalancen, nedbringer arbejdsløsheden og får BNP til at stige. Sammenhængen kan illustreres således:

Figur 3 Sammenhængsmodel 2. Se bilag 5 for større

Figur Efterspørgselskurve

Figur 2 Efterspørgselskurve. Prisniveauet op af

-aksen og mængde af udbud af x-aksen. Bilag 4

Side 15

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

11 af 33

Nogle af disse antagelser er da også at bemærke ved de nyeste makroøkonomiske nøgletal for Grækenland. Mellem 2005 og 2017 har multiplikatoren af de offentlige besparelser fået den årlige procentvise ændring i BNP til at stige fra -5,5% til 1,5%, hvilket betyder, at der igen er gang i virksomhedernes produktion, mens betalingsbalancen er forbedret fra et underskud på 11,4% til 1% af BNP. Anderledes forholder det sig med arbejdsløsheden, som i samme periode er steget fra 12,7% til

21,5% (Bilag 1). Dette hænger godt sammen med Phillipskurven, som illustrerer, at når der er lav inflation, vil arbejdsløsheden være høj (Bilag 6). Phillipskurven over Grækenlands inflation og arbejdsløshed er afbildet nedenfor. Analyseres der nærmere på arbejdsløshedstallene ses det da også, at arbejdsløsheden var på sit højeste i 2013, nemlig 27,5%, hvor tallet derefter har været faldende, grundet økonomisk fremgang på lang sigt (Bilag 1).

Som en del af aftalememorandaene, har Grækenland også forpligtet sig til at reformere skattesystemet for at udvide beskatningsgrundlaget og minimere den tidligernævnte skatteunddragelse. Endvidere er der påkrævet gennemførelse af skatteforhøjelser og oprettelse af nye skatter (Ikonomou 2018, s. 59-60). Et af de første tiltag, som blev implementeret på skatteområdet, var en kraftig forøgelse af skattetrykket, som steg fra

34,4% i 2010 til 39% i 2017 (Συντακτικη Ομαδα 2018). Af bilag 8 ses det dog, at det over perioden ikke har givet en øget indtægt til staten, tværtimod (Bilag 8), hvilket må skyldes at den stigende arbejdsløshed og de lavere lønninger har mindsket beskatningsgrundlaget.

Figur 4 Phillipskurve for Grækenlands arbejdsløshed og inflation. Inflation i procent op af y-aksen og arbejdsløshed i procent hen af x-aksen. Bilag 7

Side 16

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

12 af 33

Kigger man på Laffer kurven, kan man se, at skatteindtægter kun stiger indtil et vist punkt, hvorefter de begynder at falde (Bilag 9), fordi incitamentet til at arbejde begynder at falde. Denne grænse er på 54% for indkomstskatterne inden for Europa; meget højere end Grækenlands skattetryk. Dette betyder imidlertid ikke, at der er plads til yderligere skattestigninger. Det estimeres nemlig, at for lande med parallel økonomi forskydes Laffer kurven nedad. Således er grænsen for lande som Grækenland på 39%

(Georgakopoulos 2016), præcis det nuværende skattetryk. Sammenholdes skattetrykket med statens skatteindtægter i procent af BNP, som i 2017 udgjorde 39,4% (Bilag 10), kan der argumenteres for, at skattetrykket, ifølge kurven, er på grænsen til at være for højt. Dette betyder, at yderligere skattestigninger må formodes at have en ringe eller ingen effekt og endda være modstridende med målet om udryddelse af den parallelle økonomi og det sorte arbejde. Skattestigninger øger nemlig incitament til skatteunddragelse, da både virksomheder og forbrugere ikke ønsker at miste en større del af deres i forvejen minimale indtjening. Endvidere kan det medføre en ’hjerneflugt’, altså at højtkvalificerede og højindkomst skatteydere simpelthen flytter ud af landet for at opnå højest mulig disponibel indkomst (Georgakopoulos 2016).

Høje skatter har også andre alvorlige konsekvenser end deres ineffektivitet. De forringer også virksomhedernes konkurrenceevne. For de græske virksomheder, som i øjeblikket kæmper for at opnå profit i en periode med meget lav efterspørgsel og begrænset adgang til kredit, er det mest dramatiske tiltag forhøjelsen af selskabsskatten fra 26% til

29% (Pedersen 2015). Samtidig har regeringen også øget moms og punktafgifterne.

Momsen er øget fra 19% til 23% på almindelige forbrugsvarer, mens punktafgifter på brændstof, cigaretter og spiritus er steget med 33%, hvilket har påvirket efterspørgslen negativt og dermed virksomhedernes indtjening (Georgakopoulos 2016).

Den høje selskabsskat samt de nye momssatser og punktafgifter vil nødvendigvis blive pålagt varerne, som dermed stiger i pris og udhuler befolknings købekraft endnu mere.

Ifølge det uafhængige græske analyseinstitut, Macropolis, vil dette øge den gennemsnitlige græske husholdnings årlige udgifter med næsten 5000 kroner (Nielsen

2015). Sammenholdes dette med de førnævnte besparelser på beskæftigelses-, lønnings-og pensionsområdet, suges der endnu flere penge ud af samfundet og på længere sigt kan det antages, at der skabes et deflationært pres på priserne. Den øgede moms, skat

Side 17

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

13 af 33 samt de afgifter, som skal bidrage til nedbringelse af statsgælden, vil blive en enorm belastning at betale for de i forvejen pressede husholdninger.

Endelig, kan moms og afgifter hæmme et af Grækenlands vigtigste erhverv, turismen. I

2010 øgede staten moms på restaurantbesøg fra 13% til 23% og på hoteller fra 6,5% til

13% (DRTV 2015). Dette har dog ikke, som man ellers kunne forvente, påvirket turismens bidrag til BNP idet denne er steget fra 5,5% i 2008 til 8,2% i 2018 (Bilag 11).

Dette kan muligvis forklares ved det deflationære pres på priserne, som opvejer den stigning moms udgør.

4.1.2 Vækst, beskæftigelse og investering

Der er en alternativ måde for staten at skaffe indtægter og det er ved at sælge statsaktiver, altså privatisering. Under stort pres fra Trojkaen, fandt Grækenland sig også nødsaget til at oprette en privatiseringsfond, TAIPED, som skulle sørge for at sælge alt lige fra strande og større dele af byer til lufthavne, posthus og havne (DRTV

2015).

Når en konkursstat tvinges til at privatisere under en recession vil det i sidste ende altid føre til et udsalg, hvilket betyder at aktiverne sælges til langt under deres nettoværdi.

Dette har da også været tilfældet i Grækenland. Bemærkelsesværdigt nok, blev auktionerne altid gearet således, at der kun var en byder. Denne var oftest en udenlandsk køber, som gennem erhvervelsen ville opnå monopol og dermed have fri mulighed for at beslutte produktionsmængde, leveringsbetingelser og salgspriser. Den græske stat har, som beskrevet i redegørelsen, været meget generøs med lønninger og diverse goder, som den nye ejer sandsynligvis vil fravælge, da det øger udgifterne.

Endvidere kan græske medarbejdere afskediges til fordel for udenlandske, hvilket øger arbejdsløsheden og belaster de offentlige finanser i form af overførselsindkomster.

Risikoen for arbejdsløshed forstærkes yderligere af muligheden for automatisering og effektivisering, som minimerer behovet for arbejdskraft. Medmindre det drejer sig om en virksomhed med monopol, vil en effektivisering bidrage til en forbedret konkurrenceevne, hvilket er fordelagtigt for den græske økonomi (ibid). Derudover giver privatiseringer anledning til en usund politisk dynamik, idet den nye ejer køber sig til politisk magt ved hjælp af sin profit, hvilket styrker og udvider hans markedsstyrke.

Side 18

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

14 af 33

Dette resulterer således i stigende korruption samt en mindre konkurrencedygtig og generelt mindre effektiv økonomi (Stiglitz 2017, s. 194-196).

Når privatiseringen resulterer i udenlandsk ejerskab, som det oftest har været tilfældet i Grækenland, kan der opstå yderligere problemer. For det første kan skatter og lovgivningsmæssige strukturer, som påvirker den udenlandske virksomheds rentabilitet, skabe et enormt politisk pres fra regeringen i dens hjemland. Grækenlands førnævnte øget selskabsskat, kan også friste de nye ejere til at bruge transfer pricing systemet, således at selskabsskatten betales i moderselskabet, med det resultat, at Grækenland går glip af indtægter (ibid).

Endelig er der et helt specielt tilfælde af privatisering; når det foretagende, som køber aktivet er delvist eller totalt ejet af en udenlandsk stat. Argumentet for privatisering er ofte effektivisering, men spørgsmålet er hvad argumentet så er, for at sælge til en anden offentlig instans. I Grækenland havde man i 2013 planlagt at sælge 37 lufthavne. Disse blev inddelt i 2 grupper med lige antal af rentable og urentable lufthavne. Dette blev dog underkendt af Trojka. Der blev lavet en pakke med 14 rentable lufthavne, som blev solgt til det tyske selskab Fraport AG, hvor de to tyske forbundsstater Hessen og Frankfurt var hovedaktionærer, hvilket betyder, at en stor del af indtægterne fra lufthavnene ville gå til den tyske stat. Her ligger tydeligvis en interessekonflikt og sætter spørgsmålstegn ved, hvis interesser Trojka egentlig arbejder for. Som tidligere nævnt, sker privatisering for at skabe indtægter, men i dette tilfælde blev der valgt en

‘værdiansætter’ fra Lufthansa Consulting GmbH, som er et datterselskab af et selskab der er medaktionær i Fraport AG, hvilket tyder på endnu en interessekonflikt. Når Grækenland sælger ud, får de nogle penge ind til at betale af på den enorme gæld, men går til gengæld glip af en langsigtet indtægtskilde, som ville have været langt vigtigere for at stabilisere de offentlige finanser end et engangsbeløb anvendt til kortfristet gældsbetjening. I det ovenfor nævnte eksempel, mister Grækenland også skatteindtægter, idet der blev aftalt, at Fraport ikke skal betale for ejendoms- og kommuneskat (Kadritzke 2016).

Side 19

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

15 af 33

4.2 Konsekvenser på det humanitære område

Reformernes besparelser har formået at nedbringe statens udgifter fra 52,5% af BNP i

2010 til 47,3% i 2017 og samtidig øget indtægterne fra 41,3% af BNP i 2010 til 48,1% i

2017. Dette har dog været på bekostning af eksempelvis de mere humane områder, som sundhedssystemet, hvor der siden 2009 er skåret mere end 5 mia. af budgettet. Michalis Giannakos, leder af Panhellenic Federation of Public Hospital Employees, udtaler sig således om situationen:” In the name of tough fiscal targets, people who might otherwise survive are dying”. En stor del af hospitalspersonalet mener, at problemet blandt andet skyldes den utilstrækkelige sanitet, manglende personale og rengøringsprodukter. Der er da også den del af grækerne, som ikke har råd til at aflægge besøg hos lægen, hvilket kan gøre helbredsproblemerne større og i sidste ende dyrere for den græske stat (Smith 2017).

En undersøgelse fra 2017 viser, at antallet at grækere, som ønskede lægehjælp, men ikke kunne betale, steg fra 10% i 2010 til næsten 22% i 2015. Desuden er børnedødeligheden steget betragteligt og det samme er antallet af selvmord. På den positive side ses et fald i antallet af rygere og antallet af cigaretter pr. ryger, grundet de tidligere nævnte afgifter (Filippeos, 2017).

I 2017 levede 15% af den græske befolkning under fattigdomsgrænsen, en kæmpe stigning fra 2,2% i 2009 (Hansen 2017). Disse mennesker er i høj grad blevet hjulpet af frivilliges hjælp og donationer, men også det højreekstremistiske partis, Gylden Daggry, gadekøkkener, hvor de har kunne sikre sig selv og deres børn et måltid (Tamas 2013).

I kølvandet på disse besparelser og samfundsændringer, er mange arbejdsdygtige unge i de seneste år begyndt på en massiv udvandring til især lande som Storbritannien og Tyskland. Mindst 200.000 unge har siden 2010 forladt landet, da de vurderer, at der ikke er nogen fremtid for dem i landet. Besparelserne har gjort uddannelserne for dårlige og der er simpelthen ikke arbejdspladser nok, hvilket også ses af en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50%. Dette er et stort problem for fremtidens Grækenland, som kan komme til at opleve mangel på kvalificeret arbejdskraft til at udvikle og forbedre landet (Smith 2015). De unges udvandring betyder også, at arbejdsstyrken bliver mindsket og med netop den gruppe, som må formodes at være den mest produktive, kan det give et demografisk problem (Bremmer & Levy 2018).

Side 20

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

16 af 33

4.3 Politiske konsekvenser

Den økonomiske og sociale krise har også ført til en politisk krise. Allerede efter annonceringen af den første hjælpepakke og de dertilhørende reformer, begyndte store dele af befolkningen at samle sig foran officielle bygninger for at protestere mod regeringen, Trojkaen og besparelserne, hvilket efterfølgende skabte en grobund for de højreekstremistiske partiers fremgang.

Der blev skabt en ny polarisering i det politiske system mellem partierne, som gav mulighed for nye partiers opblomstring. Dette var blandt andet tydeligt ved valget i

2012, hvor Gyldent Daggry blev landets femte største parti med næsten 7% af stemmerne, hvorimod de i 2009 blot havde fået 0,29% (Υπουργειο Εσωτερικων 2012).

Partiet talte til befolkningen gennem en populistisk anti-memoranda og anti-reform diskurs og bakkede dem op. Udover partiets mærkesager, kan deres fremgang også skyldes de unge vælgere, som er politisk uerfarne og handler irrationelt ud fra deres situation, nemlig arbejdsløshed. Denne synes heller ikke at falde efter reformerne, hvilket forstærkede opbakningen og mindskede tilliden til de gamle partier (Knudsen

2012).

Gylden Daggry var dog stadig et forholdsvist lille og ukendt parti blandt grækerne, som ikke stolede på deres regeringsevner, hvorfor Syriza, venstrefløjens radikale parti, vandt det efterfølgende valg i 2015 (Υπουργειο Εσωτερικων 2015). Befolkningen havde fået nok af besparelserne og straffede de to traditionelt største partier, Nea Demokratia og PASOK. Partiets radikale reformprogram, stod i opposition til Trojkaens sparekrav, hvilket tiltrak den menige græker, som var træt af at bøde for politikernes korruption og klientelisme. Dette forværrede dog Grækenlands position i eurozonen, da landet i 2015 skulle forhandle en ny hjælpepakke på plads. Tsipras, partiets leder, sendte Trojkaens reformkrav til afstemning, hvilket forværrede Grækenlands stilling endnu mere;

Trojkaen tvivlede på landets vilje til samarbejde. I sidste ende havde befolkningens ’oxi’, det græske nej, ingen betydning, da Tsipras måtte erkende landets akutte behov for hjælp og dermed de hårde reformer (Poulsen 2015).

4.4 Delkonklusion

Ud fra ovenstående analyse, kan det konkluderes, at Trojkaens økonomiske reformer har haft og vil få stor betydning for den græske befolkning. Reformerne har især ramt den offentlige sektor, som gennem afskedigelser, reducerede pensioner og lønninger,

Side 21

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

17 af 33 regulering af skattesystemet samt store besparelser på sundhedsområdet, har formået at opnå finanspolitisk stabilitet. Dette er dog opnået på bekostning af en høj arbejdsløshed og dermed befolkningens armod. Ydermere, har store dele af befolkningen måtte finde sig i nye og, i mange tilfælde, udenlandske arbejdsgivere, da den græske stat også har været tvunget til at privatisere for at nedbringe sin gæld. De store forandringer har også skabt politisk uro blandt befolkningen, som ønsker en radikal ændring i samfundet.

5. Eurosamarbejdet

Trods de hårde reformer, som Trojkaen krævede Grækenland at gennemføre, valgte landet at efterkomme kravene og dermed forblive en del af eurozonen. I det følgende diskuteres hvilke fordele og ulemper dette valg har for både Grækenland og eurozonen.

5.1 Fordele og ulemper

Inden Trojkaen, onsdag den 14. marts 2012, godkendte den anden hjælpepakke, havde medierne startet en heftig debat om, hvorvidt det var bedst for Grækenland at forblive i eurozonen eller forlade den. Danske professor Jesper Rangvid og Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen var blandt dem som spåede en Grexit, mens de to amerikanske økonomer Paul Krugman og Joseph Stiglitz mente, at Grækenland i sidste ende ville vælge eurosamarbejdet. ECB’s præsident Mario Draghi skulle være den, der afværgede enhver tvivl, da han kort efter godkendelsen meddelte, at ”the ECB is ready to do whatever it takes to preserve the euro”, hvilket ikke ville være muligt uden Grækenland (European Central Bank 2012).

En af de grundlæggende økonomiske fordele ved euromedlemskabet er valutaens bekvemmelighed. Med en fælles valuta, er det nemmere for græske og europæiske virksomheder samt forbrugere, at sammenligne prisniveauer på tværs af medlemslandene, hvilket vil sige, at prisgennemsigtigheden øges. Dette kan lette samhandelen og øge konkurrencepresset på tværs af landene, hvilket kan forbedre den tidligere nævnte dårlige græske konkurrenceevne. I sidste ende kan det føre til lavere priser, som potentielt har gevinster, hvad angår forbrugernes købekraft. I forlængelse heraf er det også en fordel for de græske forbrugere og virksomheder, at der føres fastkurspolitik mellem medlemslandene, da det mindsker usikkerheden omkring valutakursen, fjerner transaktionsomkostningerne og stimulerer konkurrencen yderligere

(Makris 2012).

Side 22

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

18 af 33

Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister, henviser dog til det faktum, at de nordeuropæiske landes konkurrenceevne er bedre end sydens, hvorfor den eneste måde at forbedre Grækenlands konkurrenceevne er en devaluering af euroen. Dette er dog ikke muligt, da de pengepolitiske instrumenter kontrolleres af Den Europæiske Centralbank (DRTV 2015). Hans holdning bakkes op af Sydbanks cheføkonom Jacob Graven, som mener, at den manglende rådighed over pengepolitikken er en klar ulempe ved eurozonen. Ifølge ham, kunne Grækenland i løbet af blot et år have opnået en stor konkurrencefordel, hvis de var trådt helt ud af euroen og vendt tilbage til deres gamle valuta, drachma. Således ville de have haft mulighed for en devaluering på omkring

50%, som ville have forbedret den græske konkurrenceevne, betalingsbalance, produktion og arbejdsløshed (Aagaard 2015). Derfor kan man undre sig over, at den daværende regering med Antonis Samaras i spidsen ikke valgte at træde ud af eurosamarbejdet. Spørger man Barry Eichengreen fra University of California, Berkley, er det dog absolut en fordel for Grækenland at forblive i eurozonen. Han mener, at konsekvenserne af en udtræden mere end opvejer devalueringens fordele. Ifølge ham, ville staten have været nødsaget til at lukke det finansielle system, et såkaldt ’bankholiday’, hvorefter de græske borgere i en periode ikke ville have haft adgang til deres penge. Samtidig ville bankerne skulle printe store mængder af den genindførte valuta til finansiering af forbruget, hvilket ville kunne føre til stigende inflation. Inflationen ville kunne forstærkes af den dyre import og derved kunne der opstå risiko for hyperinflation, som landet sidst oplevede under den tyske besættelse.

Dermed ville den forbedrede konkurrenceevne, som følge af en devaluering, kun vise sig kortvarigt (Eichengreen 2015). Den administrerende direktør for IMF, Paulo Nogueira Batista deler samme synspunkt, men ser også det græske medlemskab som en ulempe, da politikerne har brug for et chok, som skubber dem til at implementere reformer og ændre samfundsstrukturen. Lige nu er det Trojkaen og de europæiske borger, som holder en hånd under Grækenland og dikterer; demokratiets fødested har dermed både mistet demokratiet og sin nationale selvbestemmelse (DRTV 2015).

Den manglende selvbestemmelse over pengepolitikken er en større ulempe end som så, mener Joseph Stiglitz. Ifølge ham er det et stort problem, at ECB fastlægger en fælles rente for alle eurolandene, da de hverken følges ad konjunktur- eller inflationsmæssigt, hvilket har været tydeligt siden krisens udbrud. Grækenland har haft hårdt brug for en

Side 23

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

19 af 33 lav rente til at booste økonomien, men da dette ikke var i Tysklands interesse, måtte ECB tilgodese den stærke spiller, mener Stiglitz (Stiglitz 2017, s. 183-184). Som beskrevet i redegørelsen, var det trods alt de lave renter, der var med til at forstærke Grækenlands gæld tilbage i 2001.

Den eksorbitante gæld er også en af grundene til, at eurosamarbejdet er en fordel for Grækenland, skriver Der Spiegel. Hvis landet trådte ud af euroen og genindførte sin gamle valuta, ville gælden fra den ene dag til den anden vokse med knap 50% og da den skal tilbagebetales i euro, ville det være endnu sværere at afdrage på den, end det er i forvejen. Landet ville formentlig blive insolvent i en del år, spår avisen (SPIEGEL

2015). Louka Katseli, tidligere beskæftigelsesminister, er enig og pointerer, at der ikke er råd til at forlade euroen. Trygheden og styrken er fordelagtige for et svagt land som Grækenland, der i særdeleshed har brug for at generhverve finansmarkedernes tillid

(DRTV 2015).

Det er dog ikke alle, som mener, at den sikkerhed, som euroen efter sigende sikrer, er en fordel og da slet ikke for et land som Grækenland. De to amerikanske økonomer Paul Krugman og Joseph Stiglitz mener nemlig, at medlemskabet er en ulempe og kan ende med at knuse Grækenland. Underlagt af diverse EU-pagter, traktater og reformer, undermineres landets suverænitet og giver mere magt til eksempelvis Tyskland, som ved hjælp af førnævnte midler, kan true Grækenland til fordel for egne interesser. De henviser specielt til privatiseringerne, der har været et af Tysklands og dermed Trojkaens kæpheste i reformforhandlingerne, som beskrevet i analyseafsnittet. Det var en win-win situation; Grækenland forblev likvid og kunne fortsat være aftager af tysk eksport, samtidig med at Tyskland kunne købe græske aktiver og dermed både få indtægter og opnå indflydelse i landet. De to økonomer mener derfor, at en udtræden og dermed usikkerheden er at foretrække frem for reformer (Stiglitz 2017, s. 178-180).

For Grækenland er eurozonen, ifølge det britiske nyhedsmagasin The Economist, blevet til ” … Alcatraz: a prison that keeps people in mainly by making escape too risky”. Det er simpelthen for risikabelt og usikkert at forlade eurosamarbejdet, uanset ulemperne

(The Economist 2017 (a)).

Side 24

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

20 af 33

Det er dog ikke kun Grækenland som har ønsket et fortsat medlemskab af eurosamarbejdet. Eurozonen drager nemlig også fordel af Grækenland, hvorfor de også var en del af Trojkaen og reformerne (The Economist 2017 (a)).

Da krisen for nogle år siden var på sit højeste, var mange økonomer bange for, at Grækenlands problem ville sprede sig til resten af verden. Hvis Grækenland gik statsbankerot og forlod eurozonen, argumenterede de for, at det ville skabe større globale chokbølger end da Lehman Brothers kollapsede. Myten om, at der ikke er nogen vej ud af euroen ville blive gjort til skamme og lavinen ville rulle med flere landes exit.

Finansmarkederne ville tvivle på euroens styrke og fremtid, hvilket i værste fald kunne give et fald i valutakursen og investorernes investeringslyst (The Economist 2017 (b)).

Ifølge Katseli var eurozonen bange for dette scenarie, som ville resultere i euroens kollaps, hvorfor de så en fordel i at holde Grækenland likvid og en del af eurosamarbejdet (DRTV 2015).

Samtidig er der dem, som mener, at eurozonen burde have smidt Grækenland på porten, da eurosamarbejdet er bedre stillet uden landet, som synes konstant at være afhængig af sine naboers hjælp. Denne holdning deler den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble.

Han mener ikke, at det er de europæiske skatteyders ansvar at skulle betale for Grækenlands gæld gennem hjælpepakker. Ifølge ham har Grækenlands medlemskab altid været en ulempe for eurozonen og henviser til det faktum, at landet altid har været gældsplaget (Aabenhus 2015). Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis repræsentant ved Europa-Parlamentet, er af samme holdning. Han mener, at så længe Grækenland er en del af eurosamarbejdet, vil det aldrig fungere, simpelthen fordi der ikke er nogen balance mellem euroens valutakurs og den græske økonomi. Ifølge ham, burde man erkende, at landets medlemskab er en ulempe for begge parter og i stedet hjælpe Grækenland ud af valutaen, henvisende til Islands devaluering, som han mener, har bidraget til landets økonomiske vækst i dag (Sørensen 2015 (b)).

5.3 Delkonklusion

Ud fra ovenstående diskussion, kan det konkluderes, at der er bred uenighed omkring hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet. Euroens bekvemmelighed og tryghed, devalueringens langsigtede konsekvenser samt risikoen for en øget gæld er blot nogle af de fordele, som krisens

Side 25

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

21 af 33 eksperter peger på. I opposition til disse, fremhæves ulemper, som manglende kontrol over pengepolitikken, vedblivende reformer og besparelser samt suverænitetsafgivelsen.

6. Konklusion

Blot få år efter den amerikanske finanskrises udbrud, blev Europa også ramt. Specielt Grækenland blev hårdt ramt, hvilket kom til at fylde meget i medierne, hvor situationen blev omtalt som ’den græske syge’. Meget tyder på, at det var den nationale samfundsstruktur i Grækenland, som var årsagen til, at landet fik et voldsommere stød end det gennemsnitlige Europa. Landets utallige låneoptag, den ødsle offentlige sektor og uskrevne accept af korruption og skattesvig går mange år tilbage og optagelsen i eurosamarbejdet har kun forstærket dette. Udfordringer med at leve op til den europæiske konkurrencedygtighed og de lave renter, som fristede til yderligere både private og offentlige låneoptag gjorde ikke Grækenlands situation bedre.

Finanskrisen fik Grækenlands ulmende økonomiske problemer frem i lyset og en ny statsbankerot truede. Trojkaen blev Grækenlands redning, men hjælpen kom med krav om hårde økonomiske reformer, som skulle rette op på de tidligernævnte omstændigheder. Reformerne skulle vise sig at få store konsekvenser for befolkningen.

Især den offentlige sektor blev hårdt ramt af afskedigelser, reducerede pensioner og lønninger samt store besparelser på sundheds- og uddannelsesområdet, ligesom en regulering af skattesystemet var nødvendig. Faldende købekraft og efterspørgsel satte gang i en ond cirkel og førte til en dyb recession med arbejdsløshed og armod.

Ligeledes har Grækenland også måtte privatisere offentlige aktiver og dermed ofte acceptere udenlandsk intervention for at nedbringe sin gæld. De store forandringer har opildnet befolkningen, som ønsker radikale ændringer i en tid, hvor fremtiden virker usikker og mulighederne gradvist synes at forsvinde.

Trods Trojkaens hårde kur, valgte Grækenland og eurozonen, at landet skulle forblive en del af eurosamarbejdet. Fordele som en lettere og tryggere samhandel talte i høj grad for at blive, men også de uoverskuelige langsigtede konsekvenser af en devaluering af drachma’en samt en sikring af verdens tillid til eurozonen talte for. De opvejede da også ulemper som manglende kontrol over de pengepolitiske midler samt suverænitetsafgivelse og dermed eurozonens reformer. Selvom om eurozonens lande

Side 26

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

22 af 33 fortsat må yde finansiel hjælp til Grækenland, er truslen om et euro-kollaps og finansmarkedernes mistillid afværget; i hvert tilfælde her og nu.

7. Perspektivering

Vender man blikket tilbage i historien, finder man den sidste store globale krise i

30’erne, hvor den store depression ramte det meste af verden, med mismod og utilfredshed og i sidste ende en verdenskrig. Tyskland var fanget i en gældsspiral, hvor gæld affødte gæld. Paralleller kan drages til den nuværende krise, som kun på overfladen ser ud til at være overstået.

Grækenland står stadig med en uoverskuelig gæld og selv om krisen ramte Grækenland hårdest, har krisen også haft konsekvenser for andre lande. I Frankrig og Italien strejker borgerne i protest over besparelser og i begge lande ser man fremgang til EU skeptiske partier. Der ulmer en utilfredshed med EU og i England er man gået så langt som til at melde sig ud af samarbejdet.

Side 27

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

23 af 33

8. Litteraturliste

Bøger

Ιγνατιοu, Μ. 2015. ”Τροικα: Ο δρομος προς την καταστροφη”. Ο Εκδοτικος

Οργανισμος Λιβανη, pp. 45-125

Ikonomou, C. 2018.” Funding the Greek crisis”. Academic Press, pp. 6-65

Lynn, M. 2011. “Bust: Greece, the Euro, and the Sovereign Debt Crisis”. New Jersey:

John Wiley & Sons, pp. 112-121

Manolopoulos, J. 2011.” Greece’s” Odious” Debt”. Anthem Press, pp. 16-103

Mitsopoulos, M. & Pelagidis, T. 2011.” Understanding the crisis in Greece”.

PALGRAVE MACMILLAN, pp. 172

Stiglitz, J. 2017.” The EURO AND ITS THREAT TO THE FUTURE OF EUROPE”.

Penguin Random House UK books, pp. 178-196

Internetkilder

Internetsider

Det Europæiske Råd. 2018. ”Grækenland: det tredje økonomiske tilpasningsprogram”.

Lokaliseret den på: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/financial-
assistance-eurozone-members/greece-programme/?fbclid=IwAR1-l-U4OLIL1645Wg-

lTS3oFXneYFcW05Uuj5SDPl0JOhMb32vQ_pb2uEo

DRTV. 2015. “På sporet af Troikaen”. Lokaliseret den på:

https://www.dr.dk/tv/se/pa-sporet-af-troikaen/-/pa-sporet-af-troikaen

Durden, T. 2015.” A Visual Timeline Of The Endless Greek Crisis Through The

Economist's Covers”. [Online]. Lokaliseret den på:

https://www.zerohedge.com/news//visual-timeline-economists-greece-
covers?fbclid=IwAR0SIcm39jDe1JN46mAa0Deay3M0UZG_Obr0Vl7-

vMg4IoFwVZZOeXQcn_c

ELSTAT. 2018. “The Greek economy”. Lokaliseret den på:

http://www.statistics.gr/documents/20181/7146171/greek_economy_07_12_2018.pdf/6

acf813e-3225-407e-b8b5-f9d0ea001831

Side 28

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

24 af 33

Euro Summit. 2015. ”Erklæring fra eurotopmødet”. Lokaliseret den på:

https://www.consilium.europa.eu/media/20334/eurosummit-statement-

greece_da.pdf

European Central Bank. 2012. “Verbatim of the remarks made by Mario Draghi”.

Lokaliseret den på:

https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2012/html/sp120726.en.html

Eichengreen, B. 2015.” Path to Grexit tragedy paved by political incompetence”.

Lokaliseret den på: https://theconversation.com/path-to-grexit-tragedy-
paved-by-political-incompetence-43988?fbclid=IwAR0aZBRTS1WdGm8P-

2v4XvXZNLUM02Hk9Rqsk6AFtCs6a9UE9TNR4m7TdLk

Filippeos, K. 2017.” Increase in Suicides and Child Mortality During Crisis in Greece”.

Lokaliseret den på: https://greece.greekreporter.com/2017/04/11/increase-

in-suicides-and-child-mortality-during-the-crisis-in-

greece/?fbclid=IwAR1yNCNA3RrcUQ1UZKLSjoT1iNxLjk_dua2-

uI6SzQCxKmaq7w7PFmF0eYA

Georgakopoulos, T. 2016.” Η φοροδιαφυγη στην Ελλαδα - Μια εραυνα”. Lokaliseret den på:

HTTPS://WWW.DIANEOSIS.ORG/2016/06/TAX_EVASION_IN_GREECE/

Hansen, A. 2017. ”Analyse: Grækenland - en afsvedet økonomisk slagmark”.

Lokaliseret den på: http://ipmonopolet.dk/analyse-graekenland-en-afsvedet-

okonomisk-slagmark/

InvestingAnswers. “Laffer Curve”. Lokaliseret den på:

https://investinganswers.com/financial-dictionary/economics/laffer-curve-3533

Kadritzke, N. 2016. “The deception of privatization in Greece”. Lokaliseret den

på: https://www.greeneuropeanjournal.eu/the-deception-of-privatisation-in-

greece/

Lund, H. 2018.” Grækenland er langtfra ude af gældskrisen og sparepolitikken”.

[Online]. Lokaliseret den på:

Side 29

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

25 af 33

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Graekenlandikkeudeafgaeldskrise.pdf?fbclid=

IwAR072zkhzJsF4QhrdmrRiSLfKjsvCQEj_DH_yLrMbGuSzBbiLNirx1j4GvA

Makris, M. 2012.” The case for Greece staying in the Eurozone”. Lokaliseret den.

på: http://greekeconomistsforreform.com/the-case-for-greece-staying-in-the-

eurozone/

OECD. 2018.” Revenue Statistics 2018 - Greece”. Lokaliseret den på:

https://www.oecd.org/tax/revenue-statistics-greece.pdf

OECD. “OECD Indicators of Employment Protection”. Lokaliseret den på:

http://www.oecd.org/employment/emp/oecdindicatorsofemploymentprotection.htm

Sarotte, M. 2010.” Eurozone crisis as Historical Legacy”. Lokaliseret den

på: https://www.cfr.org/report/eurozone-crisis-historical-legacy

Συντακτικη Ομαδα. 2018. ”Ποσο αυξηθηκε η φορολογικη επιβαρυνση της εργασιας

στην Ελλαδα”. Lokaliseret den på: https://banks.com.gr/poso-afksithike-

forologiki-epivarynsi-tis-ergasias-stin-ellada/

Υπουργειο Εσωτερικων. 2012. ”Βουλευτικες Εκλογες Ιουνιος 2012”. Lokaliseret den

på: http://ekloges-
prev.singularlogic.eu/v2012b/public/#{%22cls%22:%22party%22,%22params%22:{%2

2id%22:41}}

Υπουργειο Εσωτερικων. 2015. ”Εθνικες Εκλογες Ιανουάριος 2015”. Lokaliseret den

på: http://ekloges-
prev.singularlogic.eu/v2015a/v/public/index.html#{%22cls%22:%22main%22,%22para

ms%22:{}}

World Travel & Tourism Council. 2018. “Travel & Tourism Economic Impact 2018

Greece”. Lokaliseret den på: https://www.wttc.org/-
/media/files/reports/economic-impact-research/countries-2018/greece2018.pdf

Zikakou, I. 2015.” Greece’s History of Loans Since 1824”. Lokaliseret den

på: https://greece.greekreporter.com/2015/08/11/greeces-history-of-loans-since-1824/

Side 30

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

26 af 33

Internetartikler

Aabenhus, O. 2015.” Det fortabte Grækenland”. RÆSON.16. juli. Lokaliseret den

på: https://www.raeson.dk/2015/det-fortabte-graekenlandkommentar-af-ole-

aabenhus/

Aagaard, T. 2015. “Hvorfor bliver Grækenland overhovedet i eurozonen?”. Finans. 20.

juli. Lokaliseret den på:

https://finans.dk/protected/live/okonomi/ECE7879110/hvorfor-bliver-graekenland-
overhovedet-i-eurozonen/?ctxref=ext

Bremmer, I. & Levy, L. 2018. “What the world can learn from the Greek debt crisis”.

TIME. 29. august. Lokaliseret den på: http://time.com/5381385/what-the-

world-can-learn-from-the-greek-debt-crisis/

Gravesen, M. 2017.” Derfor er USAs centralbank og markedet lodret uenige om renten”. Børsen. 20. september. Lokaliseret den på:

https://penge.borsen.dk/artikel/1/351234/derfor_er_usas_centralbank_og_markedet_lod

ret_uenige_om_renten.html

Knudsen, T. 2012.” Græsk valg: Ekstremismen slår igennem på søndag”. RÆSON. 4.

maj. Lokaliseret den på: https://www.raeson.dk/2012/gr%C3%A6sk-valg-

ekstremisme-slar-igennem-pa-s%C3%B8ndag/

MANIFAVA, D. 2015.” Some 229,000 SMEs have shut since 2008”. Ekathimerini. 22.

juli. Lokaliseret på:

http://www.ekathimerini.com/199844/article/ekathimerini/business/some-229000-smes-

have-shut-since-2008

Nielsen, T. 2015. “EU har sendt Grækenland mod kollaps kommentar af Tune

Revsgaard”. RÆSON. 21. juli. Lokaliseret den på:

https://www.raeson.dk/2015/eu-har-sendt-graekenland-paa-vej-mod-kollapskommentar-

af-tune-revsgaard/

Olsen, J. 2015. ”TIDSLINJE Den græske gældstragedie ”. Danmarks Radio.

24. januar. Lokaliseret den 16.12.18 på: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tidslinje-

den-graeske-gaeldstragedie-

Side 31

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

27 af 33

Pedersen, M. 2015. “Græske reformer: Se hvad der er blevet vedtaget”. Danmarks Radio. 16. juli. Lokaliseret den på:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/graeske-reformer-se-her-hvad-de-har-
vedtaget?fbclid=IwAR2R1YLE9j3CC3G9CrtE-rrdHr9FSCiRFpaO8Wu-

v2bKNAp3VEtbYa40oKw

Poulsen, R. 2015.” Grækenland siger ’nej tak’ til EU’s lånebetingelser: Hvad så nu?”.

Danmarks Radio. 5. juli. Lokaliseret den på:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/graekenland-siger-nej-tak-til-eus-laanebetingelser-

hvad-saa-nu

Routhier, D., Mylonas, Y., Alexandridis, A. 2013. “Grækerne er hverken dovne eller moralsk anløbne”. Information. 11. december. Lokaliseret den på:

https://www.information.dk/debat/2013/12/graekerne-hverken-dovne-moralsk-
anloebne?fbclid=IwAR1nVzh-Yn3-o2P_HOM6AER0cvv-

XANt__O0MxTojt24nzf3pfNDtTXovJg

Smith, H. 2017. “Patients who should live are dying”: Greece’s public health meltdown”. The Guardian. 1. januar. Lokaliseret den på:

https://www.theguardian.com/world/2017/jan/01/patients-dying-greece-public-health-

meltdown

Smith, H. 2015.” Young, gifted and Greek: Generation G – the world’s biggest brain drain”. The Guardian. 19. januar. Lokaliseret den på:

https://www.theguardian.com/world/2015/jan/19/young-talented-greek-generation-g-

worlds-biggest-brain-drain

SPIEGEL, S. 2015.” What would happen if Greece Leaves the Euro Zone?”. Der

Spiegel. 20. februar. Lokaliseret den på:

http://www.spiegel.de/international/europe/what-a-grexit-would-mean-for-greece-and-

for-europe-a-1019542.html

Sørensen, A. 2015. (a) ”Konsekvenserne af den græske sparepolitik”. Kristeligt

Dagblad. 7. juli. Lokaliseret den på: https://www.kristeligt-
dagblad.dk/udland/konsekvenserne-af-den-graeske-sparepolitik

Side 32

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

28 af 33

Sørensen, M. 2015. (b) ” Tsipras: Grækenlands plads i euroen er »garanteret«”.

Politiken. 1. juli. Lokaliseret den på:

https://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/art5581578/Tsipras-Gr%C3%A6kenlands-

plads-i-euroen-er-%C2%BBgaranteret%C2%AB

Tamas, G. 2013. ”Græsk Gyldent Daggry marcherer”. Information. 7. juni. Lokaliseret

den på: https://www.information.dk/kultur/2013/06/graesk-gyldent-daggry-

marcherer

The Economist. 2017. (a).” Leaving the euro would be devilishly difficult”. The Economist. 25. marts. Lokaliseret den på:

https://www.economist.com/special-report/2017/03/25/leaving-the-euro-would-be-

devilishly-difficult

The Economist. 2017. (b).” The Fututre of the European Union”. The Economist. 25.

marts. Lokaliseret den på: https://www.economist.com/special-
report/2017/03/25/the-future-of-the-european-union

Side 33

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

29 af 33

Bilag 1

Figur 5 Nøgletal for Grækenland i perioden

Kilde: ELSTAT 2018

Bilag 2

Figur 6 Indeks for lønomkostninger i den offentlige sektor mellem 1.kv = 100.

Kilde: Lund 2018

Bilag 3

Figur 7: Sammenhængsmodel 1

Side 34

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

30 af 33

Bilag 4

Figur 8 Efterspørgselskurve. Prisniveauet op af y-aksen og mængde af udbud af x-aksen.

Side 35

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

31 af 33

Bilag 5

Figur 9 Sammenhængsmodel 2

Side 36

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

32 af 33

Bilag 6

Figur 10 Phillipskurven. Viser inflationens procenten op af y-aksen og arbejdsløshedsprocenten hen af x-aksen Kilde: Gravesen 2017

Bilag 7

Figur 11 Phillipskurve for Grækenlands arbejdsløshed og inflation. Inflation i procent op af y-aksen og arbejdsløshed i procent hen af x-aksen.

Kilde: Selvlavet model med tal fra ELSTAT

Side 37

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

33 af 33

Bilag 8

Figur 12 Direkte skatters bidrag i mia. euro. Direkte skatter i mia. euro op af y-aksen og årstal hen af x-aksen.

Kilde: Georgakopoulos 2016

Bilag 9

Figur 13 Laffer Kurven. Statens indtægter i penge op af y-aksen og skattetrykket i procent hen af x-aksen Kilde: InvestingAnswers

Side 38

Klasse 3.B Den græske gældskrise

Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium

34 af 33

Bilag 10

Figur 14 Skattebidrag til BNP i procent. Procent af BNP op af y-aksen og årstal hen af x-aksen Kilde: OECD 2018

Bilag 11

Figur 15 Turismens direkte bidrag i % til BNP. Procent af BNP op af y-aksen og årstal hen af x-aksen.

Kilde: World Travel & Tourisme Council