SOP: Oliekrisen i Danmark i 1973 i IØ og Historie

Side 1

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

1

Studieretningsprojekt – Oliekrisen i

Danmark i 1973

HHX 3. år

Vejledere:

Skole: Haderslev handelsskole

Dato: 01-03-12

Side 2

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

2

Abstract

In 1973 when the oil crises occurred we realized how important oil was for our society because most of our energy came from it. In 1973 there was a war where Israel was against Syria and Egypt.

USA and the western countries were allied with Israel, which caused big consequences afterwards because the OPEC-countries, which mostly are Arab countries, reduced the production of oil and increased the prices of it. But they increased the production short time after because it was the increased prices on oil that caused the oil crises. Since we needed oil so much the increased prices had a big influence on our society. We needed to save on the expensive energy therefore our consumption decreased. Due to the decreased consumption the production decreased because our demand on other goods was not the same as it was before the crises. As a result of the decreased production the unemployment rate grew negatively too. The environment was therefore the only socioeconomic goal that got better due the crises because we did not pollute as much as we used to.

The energy policy also changed due to the crises. New laws and restrictions were adopted so it got illegal to drive a car in Sundays and the speed limit at the Danish freeways was lowered. In the start of 1960 the environmental debate also grew because we realized that the nature could not clean up our mess. Denmark therefore got their first environment minister in 1971. In 2050 Denmark has an aim to be independent of fossil fuels. If this should become a reality and if Denmark should reach their aim then we have to change the whole energy system so we would use renewable energy instead of fossil fuels that produce most of our energy today.

Side 3

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

3

Indholdsfortegnelse

1.1 Indledning .................................................................................................................................................... 4

2.1 Gør rede for årsagerne til oliekrisen i 1973 ................................................................................................. 4

2.2 Yom Kippur krigen .................................................................................................................................. 4

2.3 OPEC og dens betydning for oliekrisen i 1970’erne ............................................................................... 6

3.1 Analyser dernæst hvilke økonomiske og energipolitiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark i

1970’erne. ......................................................................................................................................................... 8

3.2 De økonomiske konsekvenser for Danmark i 1970’erne. ....................................................................... 8

3.2.1 Konsekvenserne for Danmarks samfundsøkonomiske mål ............................................................ 10

3.3 De energipolitiske konsekvenser for Danmark i 1970’erne. ................................................................. 14

4.1 Vurder endelig i hvilket omfang erfaringerne fra oliekrisen i 1973 kan siges at have betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag. .......................................................................................................... 17

5.1 Konklusion ................................................................................................................................................. 21

6.1 Litteraturliste ............................................................................................................................................. 23 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 25 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 25 Bilag 3 ............................................................................................................................................................. 25 Bilag 4 ............................................................................................................................................................. 25 Bilag 5 ............................................................................................................................................................. 25 Bilag 6 ............................................................................................................................................................. 25 Bilag 7 ............................................................................................................................................................. 25 Bilag 8 ............................................................................................................................................................. 25

Side 4

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

4

1.1 Indledning

I 1973 skete der store forandringer med olieproduktionen, og specielt med prisen, som steg til det firedobbelte af hvad den havde været få år tidligere. Dette skete i slutningen af 1973, da OPEC-landene bevidst reducerede olieproduktionen, og dermed øgede de også priserne. Specielt på dette tidspunkt var olie svær at erstatte, hvilket gjorde det til en nødvendighedsvare. Den reducerede produktion og prisstigninger fik derfor store alvorlige konsekvenser for den globale økonomi, og specielt i Danmark.

I mit studieretningsprojekt vil jeg redegøre for hvad årsagerne til oliekrisen i 1973 var. Herunder vil jeg vil komme ind på Yom Kippur krigen og hvad OPEC-landene stod for, samt hvilken betydning de fik under oliekrisen.

Dernæst vil jeg analysere hvilke økonomiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark i 1970’erne, hvor jeg vil bl.a. vil komme ind på de samfundsøkonomiske mål, og hvilke mål som blev påvirket.

Derefter vil jeg analyse hvilke energipolitiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark, hvor jeg vil komme ind på de nye love og restriktioner, som blev vedtaget samt den stigende bevidsthed for miljøet.

Endelig vil jeg vurdere i hvilket omfang erfaringer fra oliekrisen i 1973 kan siges at have betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag. Her vil jeg komme ind på hvordan Danmark arbejder sig hen mod, at blive uafhængige af de fossile brændstoffer, ved hjælp fra den nyligt startede klimakommission.

2.1 Gør rede for årsagerne til oliekrisen i 1973

2.2 Yom Kippur krigen

Den 6. oktober angreb Egypten og Syrien, samt mindre arabiske nationer Israel. Angrebet kom helt bag på Israel, da det skete på den israelske helligdag Yom Kippur. Yom Kippur, som også bliver kaldet for forsoningsdagen er en jødisk helligdag, hvor der bliver fejret nytår. Israel havde følt at grænserne var rimelig sikre pga. udfaldet i seksdagskrigen i 1967, og at et arabisk angreb var en militær umulighed, da de ikke anså dem som en trussel. Grunden til angrebet var, at araberne ville have det tilbage, som Israel havde taget fra dem i seksdagskrigen.

Side 5

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

5

I seksdagskrigen besatte Israel Golan i Syrien og Sinai-halvøen til og med Suez-kanalen i Egypten, og det var også her araberne angreb Israel i Yom Kippur krigen. Ægyptiske tropper gik over Suezkanalen samtidig med, at de syriske tropper rykkede frem i Golan. Israels politiske fejlvurdering af de arabiske hensigter, kom til at koste dem dyrt i krigens første dage, hvor de ægyptiske tropper satte sig fast på den anden side af Suezkanalen, og de syriske kampvogne trængte frem i Golan. De nye arabiske våben overraskede Israel. Israel kunne ikke stille meget op, fordi deres jagerfly blev skudt ned i stort tal, da de prøvede at støtte landtropperne. De israelske tanks kunne heller ikke stille særlig meget op, da de blev standset af det nye antitankvåben. Derfor accepterede Israel et meget stort menneske og materiel tab, ved at indsætte ekstra mange styrker.

Det lykkedes herved Israel at stoppe den arabiske offensiv i Golan og senere i Sinai. Krigen vendte her, og de israelske styrker trængte sejrrigt frem. Endvidere lykkedes det Israel, ved en dristig operation, at fastsætte sig på den egyptiske side af Suezkanalen. De store tab på begge fronter betød, at nye våben forsyninger var nødvendige. I starten af krigen havde sovjetunionen oprettet en luftbro til Egypten og Syrien. Ligeledes forsynede USA Israel. Den 20. oktober mødtes de to stormagter USA og Sovjetunionen i Moskva, hvor de blev enige om et forslag til øjeblikkelig våbenhvile. Forslaget blev vedtaget i FN den 22. oktober. Israel ignorerede dog denne vedtagelse og forsøgte i stedet at forbedre sin position på slagmarken, hvor Egyptens militær var ved at falde sammen. I denne situation forberedte Sovjetunionen sig på at rykke ind.

USA reagerede ved, at sætte de strategiske styrker i højeste alarmberedskab. De to supermagter havde ikke været så tætte på en direkte militær konfrontation, lige siden Cubakrisen. FN vedtog igen våbenhvile mellem Israel og de arabiske lande. Denne gang godkendte Israel våbenhvilen efter et stort amerikansk pres. Den 24. oktober sluttede krigen. Krigen havde kun varet i 19 dage, men havde medført store tab af menneskeliv, og materiel på begge sider. Egypten og Syrien var klart dem som havde lidt størst tab, men psykologisk set var det en arabisk sejr, da man indså at Israel ikke længere var uovervindelige. Krigen viste også, at de lokale aktører, ikke helt kunne handle på egen hånd. Den militære afhængighed betød nemlig, at stormagterne havde en stor rolle, og var med til at bestemme krigens forløb og afslutning. Efter krigen var der stadig spændinger mellem Egypten og Israel. Spændingerne skyldes, at Egypten stadig havde territorium på den østlige side af Suezkanalen, og Israel frontlinje var på den vestlige side. USA’s daværende udenrigsminister, Henry Kissinger stod for forhandlingerne mellem Israel og Egypten.

Side 6

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

6

Skiftevis forhandlede han med begge parter, og det lykkedes ham imidlertid at få partnerne til at acceptere en adskillelse, så Israel kom over Suezkanalen og området omkring det.

For Egypten betød det, at de fik en smal stribe land på Sinaihalvøen, og at Suezkanalen kunne genåbnes for skibsfart efter lukningen i 1967. I 1975 lykkedes det Kissinger at få lavet Sinaiaftalen mellem Egypten og Israel. Sinaiaftalen gik ud på, at Israel skulle trække sig delvist tilbage fra Sinaihalvøen, således at de strategisk vigtige pas og oliefelter blev Egyptens igen ligesom det var i

1967. Den store hjælp USA havde ydet til Egypten, resulterede i et definitivt brud mellem Egypten og den sovjetiske regering. Egypten mente også, at USA ville være i stand til at yde langt større

                              1
økonomisk støtte end Sovjetunionen.

2.3 OPEC og dens betydning for oliekrisen i 1970’erne

OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries), er primært arabiske olieeksporterende lande. Under Yom Kippur krigen besluttede OPEC-landene at reducere olieproduktionen, og hæve prisen på råolie. Organisationen blev oprettet i 1960 af Irak, Iran, Saudi-Arabien og Venezuela.

Efterfølgende er der så blevet optaget yderligere lande i dette samarbejde.

OPEC’s formål er at koordinere medlemslandenes oliepolitik, for at olieproducentlandene har en stabil og rimelig pris på olien, så skal de også forsyne produktionslandene, samt give et rimeligt afkast til investorerne. [2] Grunden til at olieproducenterne så gerne ville have deres egen organisation var, at det indtil 1960’erne var olieselskaberne, der fortalte olieproducenterne, hvor meget de ville betale for den olie, landene udvandt. Efter oprettelsen af OPEC, begyndte olieproducenterne at forlange en højere pris for deres olie og en større procentdel af de penge, som olieselskaberne tjente. [3] I 1973 så man virkelig OPEC blande sig sammen med ”de syv søstre”(syv internationale olieselskaber), da de forhandlede om oliemarkedet. Indtil begyndelsen af 1970’erne hvor olie krisen fandt sted, havde ”de syv søstre” styret oliemarkedet. OPEC og ”de syv søstres” forhandlinger gik ud på, at reducere produktionen på råolie og hæve prisen. Idet forhandlingerne brød sammen, så viste OPEC, at det var dem som styrede olien. [4]

1

Karl-Johan Hemmersam, Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen, Jørgen Olsen: Verden i konflikt og forandring,

international politik 2. udgave, 2. oplag 1994. s. 212-213
2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-,_milj%C3%B8-

_og_forurenings%C3%B8konomi/OPEC?highlight=OPEC
3

John King: Olie i Mellemøsten. Forlaget Flachs 2006

4

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser

Side 7

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

7

Bare få dage efter bruddet på forhandlingerne, reducerede OAPEC (Organization of Arab

Petroleum Exporting Countries, dannet i 1968) produktionen på råolie, og forbød eksporten til Holland og USA. Formålet ved at forbyde eksporten til disse lande var fordi, at de var allierede med Israel under Yom Kippur krigen. De arabiske lande håbede derfor, at de kunne få de vestlige regeringer til at presse de israelske tropper til at trække sig tilbage, fra de besatte arabiske territorier.

Derudover skulle de anerkende palæstinensernes rettigheder. Betydningen af det reducerede olieudbud var begrænset, men den medvirkede til at holde olieprisen oppe. I starten af 1974 blev udbuddet ændret, til det som det havde været før Yom Kippur krigen af OPEC. [5] I begyndelsen af

1970’erne kostede en tønde olie 3-4 dollar, og bare nogle måneder efter Yom Kippur krigen i 1973, var prisen næsten firedoblet. OPEC stod for over 70 procent af den globale olieeksport, så der var ikke meget man kunne stille op imod dem. [6]

Efter så stor en prisstigning, begyndte man at høre mere på OPEC, da de havde et politisk våben i form af olien, hvilket var væsentlig stærkere, end et stærkt militær. OPEC ændrede Vestens holdninger til mellemøstkonflikten, så Vesten begyndte at tænke mere på at være energibevidste, og man prøvede selv at udarbejde sin egen energiproduktion. [7] Efter krigen forekom der visse uoverensstemmelser mellem de vestlige lande og USA, da Henry Kissinger foreslog, at man skulle oprette et nyt Atlantisk fællesskab, hvor Japan skulle deltage sammen med NATO-landene. Som følge af dette nye fællesskab, skulle de vesteuropæiske lande finansiere en større del af omkostningerne for de amerikanske styrker. Forslaget blev bestemt ikke godt modtaget i Europa. Stemningen blev yderligere trykket, da USA krævede, at EF-landene skulle diskuterer med USA, inden der blev truffet vigtige beslutninger, som kunne påvirke USA. EF-landene trodsede endvidere USA under oliekrisen, da de så positivt på de arabiske lande, fordi Vesteuropa var mere afhængig af den arabiske olie end USA, da USA havde sine egne oliekilder.

USA fastholdte stadig den hårde linje overfor de arabiske lande, og forblev ved med at være lige så kritiske overfor dem, som de hele tiden havde været. [8]

5

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sediment%C3%A6re_r%C3%A5

stoffer/olie/olie_(Historie)
6

Henrik Kureer: International økonomi A bind 1. 2. udgave 1. oplag. Systime 2010. side 16

7

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser

8

Torsten Thurén: Kold krig og fredelig sameksistens. Stormagtspolitikken 4. udgave 2. oplag 1987 s. 194-

195

Side 8

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

8

3.1 Analyser dernæst hvilke økonomiske og energipolitiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark i 1970’erne.

3.2 De økonomiske konsekvenser for Danmark i 1970’erne.

Idet olie er en nødvendighedsvare og svær at erstatte, specielt i 1970’erne hvor der ikke var andre alternativer til olien som energikilde, gjorde at man stadig efterspurgte den samme mængde, selvom der forekom prisstigninger. Dette problem forekommer stadig i dag, da vi har brug for benzin og olie til biler og maskiner, hvorimod vi har fundet andre energikilder til oliefyret, som var den primære opfyrings kilde. Nu bruges der gasfyr, pillefyr og ikke mindst fjernvarme til opvarmning af vore huse. Sol og jordvarme vælges desuden mere og mere, når der skal vælges energikilde.

Da man stadig efterspurgte den samme mængde olie, selvom der forekom prisstigninger, så vil det sige at efterspørgslen på olie er uelastisk. I forhold til de kriterier som en uelastiskvare normalt opfylder, så er olie speciel, da den ikke har en lille betydning i husholdningsbudgettet. Dette var også grunden til at man sparede så meget på energien, hvilket resulterede i at man indførte yderligere sænkning på hastighedsbegrænsninger og bilfri søndag. På grund af de øgede prisstigninger på olie, så faldt privatforbruget, da det nu var nødvendigt at spare på luksusvarer. I

1973 viste oliekrisen elasticitetens vigtighed på importsiden. De stigende oliepriser i 1970’erne betød nemlig større valutaudgifter for Danmark, da vi ikke kunne mindske olieefterspørgslen på

       9
kort sigt.

Ser man på markedet for råolie, så er det umiddelbart mere attraktivt at udbyde varen når markedsprisen er højere. Udbuddet stiger altså i kraft med at markedsprisen også stiger, hvilket ses i bilag 1. De forskellige producenter har nemlig forskellige omkostninger forbundet, ved produktionen af olie. De højere omkostninger kan skyldes forældede maskiner, men især også geografiske forhold. De effektive producenter med de laveste omkostninger, vil derfor kunne producere med fortjeneste, selvom markedsprisen er lav. De ineffektive producenter er derimod svækket ved en lav markedspris, da de høje omkostninger i produktionen resulterer i, at de producerer med tab. Udbuddet falder derfor ved en lav markedspris.

9

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 65-66

Side 9

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

9

Stiger markedsprisen på olie derimod, så betaler det sig lige pludselig for de ineffektive producenter at øge produktionen, og udbuddet vil derfor stige. Omkostningerne ved produktion af olie er meget forskellige i de forskellige lande.

Det er billigst at udvinde olie i Mellemøsten, da oliefelterne er let tilgængelig i store olielommer, tæt ved jordoverfladen. Det er til gengæld dyrt at udvinde olie i Nordsøen, da det foregår på relativt dybt vand. Det er endnu dyrere at udvinde olie i Alaska, fordi termofrost i jorden og den lange transportvej gør arbejdet besværligt. Stiger markedsprisen meget, som den gjorde i 1973 under oliekrisen, så vil udbuddet selvfølgelig stige, men på kort sigt kan det enkelte olieland ikke bare producere løs, fordi den stigende produktion vil øge omkostningerne på de sidst producerede enheder. Årsagerne til dette er, at maskinerne bliver belastet, så de højst sandsynligt skal repareres, og så kræver den øgede produktion også, at flere skal have overarbejdsbetaling. Olieproducenterne igangsætter derfor først denne omkostningsfulde merproduktion, hvis markedsprisen stiger tilstrækkeligt, så den dækker de ekstra omkostninger på de sidst producerede enheder, så produktionen bliver rentabel. Idet Danmark ikke havde olie tilgængelig i Nordsøen under oliekrisen i 1973, så var mellemøsten primært det sted vi importerede olien fra.

Olien var på det tidspunkt en vare vi var meget afhængig af, og var svær at erstatte, derfor fik den stigende markedspris på olie store konsekvenser for den danske økonomi, og ikke mindst samfundet. Dette vil jeg forklare yderligere i nedenstående afsnit. [10]

Danmark er meget afhængig af de udenlandske konjunkturer, da Danmark handler meget med udlandet. I 1960’erne også kaldet ”de glade 60’ere” var der en meget høj global konjunktur, hvilket også ramte Danmark. I denne periode oplevede Danmark meget høje vækstrater i BNP, hvilket også ses i bilag 2. Den årlige produktion steg med 2-5 procent helt frem til 1973, hvor den første oliekrise indtraf. Den store stigning i produktionen krævede derfor store mængder arbejdskraft, hvilket gjorde at Danmark nåede den fulde beskæftigelse i midten af årtiet. I denne periode var efterspørgslen på arbejdskraft så stor, at man begyndte at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, for at mindske den store efterspørgslen virksomhederne havde på arbejdskraft. Dette var ikke engang nok, så man begyndte at invitere gæstearbejdere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan sidst i 1960’erne. I

1973 blev alle de vestlige lande ramt af oliekrisen.

10

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 69-

71

Side 10

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

10

Også Danmark blev ramt af olieprisstigningerne i 1973-74, hvilket resulterede i, at Danmark for første gang siden de glade 60’ere gik svære tider i møde. De fleste danske boliger blev på dette tidspunkt opvarmet med oliefyr, hvilket gjorde at de danske husholdninger blev tvunget til at spare på andre ting. Resultatet af de høje prisstigninger på olien i 1973 resulterede derfor i, at forbruget faldt til ikke så nødvendige varer, da olien i de danske boliger var nødvendig, trods den høje prisstigning. På grund af det faldende privatforbrug, så faldt efterspørgslen også, hvilket medvirkede at produktionen også fald i Danmark, og det blev den ved med at gøre i de efterfølgende år.

Efter den 1. oliekrise i 1973 oplevede Danmark også en kraftig stigning i arbejdsløsheden, hvilket blev rekord høj, og som på bare tre år blev tredoblet. [11]

Staten gjorde en indsats for at spare på olien. Den var godt blevet klar over, at man skulle til at spare på energien, da 90 procent af Danmarks energibehov blev dækket af olie. Det var ikke bare for at sikre samfundsøkonomien, men også for at sikre borgernes privatøkonomi. Der blev derfor dannet nye restriktioner, så man sikrede at der var olie nok til virksomhederne, så man kunne holde hjulene i gang. Det blev dermed også forbudt at køre i bil om søndagen, og alle skulle spare på lys og varme. Oliekrisen gjorde det tydeligt, hvor afhængige Danmark var af et råstof. [12]

3.2.1 Konsekvenserne for Danmarks samfundsøkonomiske mål

Fuld beskæftigelse er naturligvis et af de mest centrale og vigtigste samfundsøkonomiske mål af dem alle. Hvis der er arbejdsløshed, så betyder det et tab for samfundet, fordi man går glip af den produktion, som de arbejdsløse kunne have produceret. Arbejdsløsheden kan også være en personlig tragedie for de mennesker, det går ud over. [13]

Ud fra bilag 3 kan man se, at Danmark fik en meget høj ledighed i 1973, hvilket resulterede i, at produktionen faldt. Arbejdsløsheden skyldes, at man ikke efterspurgte samme mængder, som man gjorde før oliekrisen. Konsekvenserne af den øgede arbejdsløshed var flere udgifter til staten, da den nu skulle betale flere folk dagpenge, og så mistede staten også indtjeningen fra de arbejdsløses skattekroner. Bilag 3 viser også, at arbejdsløsheden steg meget efter 1974, hvilket fik Danmarks økonomiske vækst til at falde yderligere.

11

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 24-

25
12

http://www.dr.dk/skole/Historie/Oliekrisen/Oliekrisen/155607.htm

13

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 21

Side 11

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

11

Arbejdsløsheden skyldes også, at betalingsbalancen blev forringet, fordi man ikke havde mulighed for at eksportere så meget som tidligere. [14] Betalingsbalancen beskriver Danmarks udenrigshandel, hvilket helst skal balancere. På længere sigt kan det nemlig ikke gå, at man importere mere end man

eksportere, altså at man køber mere end man sælger/tjener. Sådan et underskud betyder, at man skal

låne penge i udlandet for at kunne finansiere det. Har man gæld i en længere årrække, så ender det med at man får en stor udenlandsgæld.

Renterne på gælden er en udgift, som på ingen måder gavner landet. På lang sigt kan det derfor bedst betale sig, at handelen balancerer. [15]

Bilag 4 viser at Danmarks udenlandsgældt steg markant i

1973.

Årsagen til den store stigning var, at oliepriserne steg under oliekrisen i 1973, hvilket gjorde at Danmark nu skulle bruge flere penge på import, end de før havde gjort. Man brugte flere penge end man tjente, hvilket fik betalingsbalancen i ubalance. Betalingsbalancen balancerede ikke i en lang årrække, hvilket så forårsagede den store udenlandsgæld. [16]

De efterfølgende år var ikke de eneste år, hvor man havde underskud på betalingsbalancen. Siden 1960’erne havde Danmark haft underskud på betalingsbalance, med år 1963 som undtagelse, hvilket man også kan se i bilag 5.

Dette medførte en stigende udenlandsgæld, der i første halvdel af 1970’erne lå på omkring 13 procent af BNP, hvilket bilag 4 også viser. Fra blev Danmarks bytteforhold forringet med 15 procent. Dette gjorde at det blev endnu sværere, at få betalingsbalancen til at balancere. [17] Bilag 4 viser også at udenlandsgælden var meget lav i starten af 1960’erne. Dette skyldes at Danmark befandt sig i en økonomisk højkonjunktur. Der var høj økonomisk vækst og ledigheden var lav. I kraft med, at man bliver ved med at have højkonjunktur, så forekommer der ofte underskud på betalingsbalancen, da man bliver ved med at købe mere end man tjener for. Oliekrisen var derfor ikke kun årsagen til at Danmark fik underskud på betalingsbalance, da meget af

                               18
underskuddet stammede fra 1960’erne.

14

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 1 fra Statistisk

Tiårsoversigt 2007 s. 20-21 (bilag 2)
15

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 21

16

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 3 fra Statistisk

Tiårsoversigt 2007 s. 20-21 (bilag 3)
17

http://vbn.aau.dk/files//Balder_samlet.pdf s. 41

18

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 3 fra Statistisk Tiårsoversigt 2007 s. 20-21 (bilag 3)

Side 12

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

12

Økonomisk vækst, er hvor produktionen og indkomsten i et land stiger. Den økonomiske vækst bliver sammenlignet med bruttonationalproduktet, BNP. Økonomisk vækst er derfor ensbetydende med en stigning i BNP. Ved økonomisk opsving, så stiger BNP med over 2½ procent, end det tidligere år. Ved økonomisk stabilitet, så stiger BNP mellem 2-2½ procent, og ved økonomisk krise, så er væksten under 2 procent, end det tidligere år. [19]

Bilag 6 viser at Danmark havde økonomisk vækst igennem 1960’erne, som jeg også havde sagt tidligere.

Den økonomiske vækst gjorde som sagt, at Danmark havde en stor efterspørgsel, som i sidste ende gjorde, at Danmark fik underskud på betalingsbalancen. I Bilag 6 fremgår det også, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise i år 1974-75. Den økonomiske krise medførte også større udenlandsgæld og ledighed, hvilket også fremgår i de tidligere bilag. [20]

Stabile priser vil sige, at man prøver at undgå for store stigninger i prisniveauet. Stigende priser medfører bl.a. at man ikke kan købe så meget for sine opsparede penge. Stigende priser skaber også en usikkerhed i samfundet for både virksomheder og private, da man ikke med sikkerhed ved hvad varerne kommer til at koste i fremtiden. Derudover betyder stigende priser, at udlandet mister interessen for vores varer, hvilket resulterer i faldende eksport, og til sidst underskud på betalingsbalancen. Derfor ville det være mest hensigtsmæssigt, at have et stabilt prisniveau. [21] I 1974 befandt Danmark sig som sagt i en økonomisk krise, som gjorde, at der ikke var stabile priser.

Priserne steg og danskernes købekraft faldt, fordi Danmark fik inflation. Hvis prisniveauet steg lige så meget som BNP, så ville det ikke have den store betydning. Dog befandt Danmark sig i en økonomisk krise, da vores vækst i BNP var negativ i 1974-75, og derudover så steg priserne.

Produktionen og forbruget blev derfor mindre, fordi priserne stadigvæk steg på varerne, da olieprisstigningerne var så høje i OPEC-landene. [22]

Som man kan se i bilag 7, så medfører olieprisstigninger store konsekvenser. Specielt for virksomhederne, da deres omkostninger stiger.

Idet virksomhedernes omkostninger stiger, så stiger priserne på deres varer også, da de er blevet dyrere at producere.

19

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 10-

11, 21-22
20

http://www.evm.dk/resources/oem/static/publikationer/50aar/kap04_3.htm

21

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 22

22

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 27-

28

Side 13

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

13

Da oliepriserne steg under oliekrisen i 1973, så fik borgerne også flere udgifter i form af opvarmning. I kraft med at priserne steg og husholdningerne fik flere udgifter, så faldt forbruget og produktionen, hvilket resulterede i inflation, fordi efterspørgslen også faldt. [23]

Ved udligning af sociale forskelle menes der, at man gør forskellen mellem folk med høje, og lave indkomster mindre. De fire andre mål, som f.eks. stabile priser var mere nationaløkonomisk orienteret, hvor dette mål i højere grad er af politisk karakter. Med andre ord, så kan man sige, at de stærke hjælper de svage. Formålet med dette mål er, at man har antaget at de svage i samfundet ville have svært ved at klare sig, hvis ikke de stærke hjalp til. I 1974 da der var høj ledighed hjalp staten de svage, altså dem som ikke havde arbejde, i form af dagpenge. Pengene til dagpengene kom bl.a.

fra de stærke i samfundet, altså dem som stadig havde arbejde, fordi de betalte skat.

Forskellen på de stærke og svage i samfundet voksede, fordi ledigheden voksede yderligere. I Danmark prøver man at udligne de sociale forskelle, ved at stille visse gratis ydelser til rådighed for befolkningen i form af uddannelse, hospitaler biblioteker osv. Derudover så hjælper man som sagt de svageste, som kunne være arbejdsløse, pensionister, syge, folk med lave indkomster, studerende osv. med kontante ydelser.

De stærkeste i samfundet betaler som sagt disse ydelser, ved at man beskatter dem med højere indkomster mere, end dem med lave indkomster. [24]

Hensyn til miljøet vil sige, at man prøver på at mindske forureningen. Årsagerne for dette mål er, at man vil skåne miljøet, samt frygten for at vi opbruger de fossile brændstoffer og andre naturressourcer for hurtigt. I kraft med at produktionen faldt under oliekrisen, og at danskerne skulle spare på energien, så forurenede man ikke så meget som man havde gjort førhen. Dette gavnede derfor miljøet, som er et af de samfundsøkonomiske mål. Dog var dette det eneste samfundsøkonomiske mål, som blev forbedret under oliekrisen. [25]

23

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/ill_international_a1/figur16.pdf

24

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 22

25

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1. oplag 2006 s. 22

Side 14

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

14

3.3 De energipolitiske konsekvenser for Danmark i 1970’erne.

I 1970’erne var olie den primære energikilde i Danmark, da de fleste husstande benyttede sig af oliefyr, og industrien olie til deres maskiner. Samfundet var derfor meget afhængige af de fossile brændstoffer, og blev derfor påvirket i høj grad af oliekrisen i 1973 pga. de enorme prisstigninger på råolie. Politikerne blev derfor klar over, at det var nødvendigt at spare på den dyrebare olie, og kom derfor med restriktioner og love. Politikkerne opfordrede nærmest befolkningen til at spare.

Alle gadelygter blev slukket efter midnat, og hver anden pære blev skruet ud på disse for at spare yderligere på energien. Danmark gik derfor en ny mørk og kold tid i møde, som på ingen måder mindede om de glade 60’ere, hvor produktionen var tårnhøj og arbejdsløsheden rekordlav.

Politikkerne var af den overbevisning, at der kunne spares meget på olien ved at reducere trafikken.

Loven om bilfri søndag blev derfor vedtaget i 1973, hvilket ikke blev taget særlig godt imod af den danske befolkning, men de måtte indfinde sig med det. Hastighedsbegrænsningerne på de danske

motorveje blev også begrænset fra 110 km/t til 80 km/t.

I og med at bilfri søndag og hastighedsbegrænsningerne blev vedtaget, så resulterede det også i et fald på efterspørgslen på benzin. [26]

I 1973, da prisen på fossile brændstoffer steg firedobbelt, blev man klar over hvor afhængig man var af olien. Man begyndte derfor at finde alternativer til olien som energikilde, hvilket gjorde at man udarbejdede sin egen energiproduktion i form af vedvarende energi, så man kunne være selvforsynende.

Staten hjalp de danske virksomheder, som producerede vedvarende energi med støtteordninger, for at lette overgangen til et grønnere energisystem. I begyndelsen var der derfor mange vindmøllefabrikanter, som udnyttede disse statsordninger. Statens rolle vedrørende udbygning af vedvarende energi gjorde, at der blev skabt forudsætninger for et nationalt marked, der kunne blive afsæt for en ny industri. [27]

I begyndelsen af 1970’erne fik den offentlige regulering til formål at reducere forbruget på energi og fossile brændstoffer. Energiforbruget blev reduceret ved at man isolerede husene bedre, og brugte maskiner samt apparater med lavere energiforbrug. Stigende miljøafgifter på energiforbrug, og den øgede brug af vedvarende energikilder, som sol og vind havde også haft en stor betydning for nedskæringerne og besparelserne af energien, og de fossile brændstoffer. Brugen af de fossile brændstoffer blev som sagt mindsket, bl.a. fordi større andele af affald blev genanvendt.

26

Gregers Dirckinck-Holmfeld: Hårde tider forude, den nye danmarkskrønike Aschehoug 1997 s. 155-156

27

http://gf.dk/global.htm

Side 15

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

15

Virksomhederne ændrede ligeledes deres produktion, så de brugte mindre energi, fossile brændstoffer og mindskede deres affald. Det resterende affald, som virksomhederne udvandt, skulle endvidere kunne genbruges. Formålet med denne form for produktion, renere teknologi og genanvendelse, skulle sikre, at miljøfarlige stoffer fra produktionen ikke slap ud i omgivelserne, og at de varer som er blevet produceret ikke skabte nogen fremtidige miljøproblemer. Dette viste at udviklingen var ved at vende, så de åbne stofkredsløb blev mere lukkede. Økologisk landbrug er f.eks. et eksempel på en branche, som anvender denne form for produktion. [28] Oliekrisen i 1973 igangsatte en egentlig energipolitik i Danmark. I 1979 fik Danmark sin første varmeforsyningslov, som indeholdt regler om varmeplanlægningen i Danmark, og dette blev en ny begyndelse for en offentlig planlægning. Første trin af planlægningen gik ud på, at kommunerne kortlagde deres eksisterende varmebehov, deres opvarmningsmetoder og energimængder. Derudover skulle de lave vurderinger om fremtidige varmebehov og opvarmningsmuligheder. Dataene blev så benyttet af amtskommunerne til at lave regionale varmeforsyninger.

I det andet trin udarbejdede kommunerne et oplæg for den fremtidige varmeforsyning, og amtskommunerne udarbejdede regionale skitser, hvilket blev lavet til en endelig regional varmeplan, som blev det tredje trin i den generelle varmeplanlægning. Planernes formål var at vise i hvilke områder varmeforsyningsformerne skulle prioriteres, samt hvor fremtidige varmeforsyningsanlæg og rørledninger skulle ligge.

Planlægningen gjorde det muligt at kombinere ønsket om en mere miljøvenlig forsyning, hvor man udnyttede de investeringer, som var sat i gang som følge af gas projektets vedtagelse i 1979. [29] Man blev nemlig som sagt bevidst om at man skulle nedbringe afhængigheden af olieforsyninger udefra.

Imellem tiden fandt Dansk Undergrunds Consortium olie og naturgas i den danske del af Nordsøen.

Efter man havde gennemført en række tekniske og økonomiske undersøgelser blev det vurderet, at de danske optrædener af naturgas i Nordsøen kunne berettige etableringer af et dansk naturgasforsyningssystem, så Danmark var på den rette vej til at blive selvforsyndende.

28

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskyttelse/Danmark_-

_%C3%B8kosystem_og_milj%C3%B8forvaltning
29

http://141/Graphics/Publikationer/Forsyning/Varmeforsyning_pixibog/html/chapter03.htm

Side 16

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

16

Og gasforsyningssystemet projektet blev så som sagt vedtaget i 1979, sammen med varmeforsyningsloven. Man ville nemlig sikre, at udnyttelsen af naturgas og kraftvarme fra de centrale kraftværker, fik en central placering i den danske energiforsyning. [30]

Samtidig arbejde man med mulighederne for samproduktion af el og varme, for at man udnyttede

                              31
overskudsvarmen fra el produktionen.

Miljødebatten startede også i begyndelsen af 1960’erne af amerikanerne. Årsagerne til den stigende miljødebat var, at man begyndte at erkende, at den industrielle produktionsmåde ikke var hensigtsmæssig, da den i høj grad havde kontrol over naturen, men at den samtidig også medførte indgreb i den økologiske balance med store konsekvenser. Det var primært energiforbruget som fremprovokerede debatten om miljøet, da den økonomiske vækst krævede enorme mængder af energi. De fossile brændstoffer medfører også store udslip af svovl og kuldioxid med skovdøden som konkret eftervirkning, men også usikre og voldsomme konsekvenser for klimaet på længere sigt. Dette ses bl.a. på, at vores ozonlag som i dag bliver nedbrudt, i takt med at den globale opvarmning stiger. Miljøbevægelserne arbejder oftest som græsrodsbevægelser, men de har dog i enkelte lande organiseret sig med egentlige partier, eller fået tildelt sig en ministerpost.

Miljøbevægelserne har dog svært ved at blive enige om andre sager end de miljøpolitiske, og derfor har de ikke kunne hæve sig i forhold til de andre partier. [32]

Men Danmark fik dog sin første miljøminister i 1971, da man blev klar over, at dette var et centralt problem som skulle bearbejdes, fordi man fik en forståelse af at naturen ikke selv kunne rydde op efter forurening. [33]

30

http://www.ens.dk/dadk/undergrundogforsyning/elogvarmeforsyning/naturgasforsyning/historie/sider/forside.aspx

31

http://141/Graphics/Publikationer/Forsyning/Varmeforsyning_pixibog/html/chapter03.htm

32

Casper Syskind & Bo Söderberg: Det 20. Århundredes verdenshistorie 5. Udgave 2. Oplag systime s. 121-

122
33

http://www.dr.dk/skole/Historie/Oliekrisen/Oliekrisen/155607.htm

Side 17

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

17

4.1 Vurder endelig i hvilket omfang erfaringerne fra oliekrisen i 1973 kan siges at have betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag.

Efter min vurdering, så har erfaringerne fra oliekrisen i 1973 haft stor betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag. Efter oliekrisen blev der nemlig, som sagt igangsat en stor varmeforsyningslov, og man begyndte på det store gas projekt. Disse initiativer blev bl.a. iværksat pga. at man ville være uafhængige af importen af olie, og blive selvforsynende, hvis en lignende krise skulle opstå. I denne periode begyndte man også at blive mere miljøbevidste, og tænke på de konsekvenser man forårsagede, når man producerede eller varmede sit hus op. I 2008 oprettede den danske regering klimakommissionen, hvis opgave lyder: ”Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

Kommissionen skal ved belysning beskrive virkeliggørelsen af den langsigtede vision”.

Klimakommissionen blev oprettet, da man var klar over, at de fossile brændstoffer ville rende ud på et tidspunkt, og endnu vigtigere, at der ikke er så meget olie tilbage i Nordsøen, hvilket resultere i at vi ikke er selvforsynende længere. Selvom Danmark, og det internationale samfund har erfaringer fra tidligere oliekriser og ikke mindst den i 1973, så står de stadig overfor to store udfordringer. For det første så skal den globale opvarmning begrænses, som er blevet skabt af mennesket selv. Dette vil kræve en reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet, så vil den globale vækst i de kommende år kræve langt større mængder af energi, end den tidligere har gjort. Dette vil efter min mening skabe et problem, da de fossile brændstoffer stadig dækker hovedparten af samfundets energibehov. Problemet ligger i udbuddet af de fossile brændstoffer, fordi de er begrænsede, og ikke ville kunne dække de enorme mængder af energi, som vil blive efterspurgt i fremtiden. Senere vil problemet også komme til naturgas. I dag består ca. 80 procent af Danmarks energiforbrug af fossile brændstoffer som olie, kul og gas.

Samtidig vil Danmarks olie og gasproduktion fra Nordsøen falde relativt meget i de kommende år.

Det er derfor et politisk mål i Danmark at gøre vores energisystem uafhængigt af fossile brændstoffer i år 2050.

Idet det største bidrag til udledning af drivhusgasser kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer, som er menneskeskabt, så er det nærliggende at tackle begge disse udfordringer samtidig.

Udfordringen er også vist i bilag 8, som viser at andelen af vedvarende energi i energiforbruget er lidt over 5 gange så lidt, som den er i 2050, hvor 100 procent af energiforbruget bliver produceret af vedvarende energi.

Side 18

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

18

Bilag 8 viser også, at udledningen af CO

2 fra fossilt brændsel vil blive reduceret med 100 procent i

2050, da vi på dette tidspunkt burde have gået over til 100 procent anvendelse af vedvarende energi, i vores energiforbrug. Dog vil der stadig være andre udledninger. Disse to udfordringer har fire konsekvenser for klima og energipolitikken.

Den første udfordring lyder på, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres væsentligt. Det er nemlig tydeligt, at Danmark og de andre lande står over for betydelige klimaforandringer. Man har efter topmødet i Bruxelles d. 29.-30. oktober 2009 bekræftet en målsætning, om at reducere den globale opvarmning til maksimalt 2 grader, og at drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande dermed bør reduceres med 80-95 procent i 2050 i forhold til 1990. Denne målsætning vil kræve enorme ændringer af energisystemet, for at leve op til denne målsætning. Den kan også medføre store økonomiske konsekvenser, hvis ikke det sker omkostningseffektivt i en langsigtet strategi.

Den forventede målsætning, om at reducere drivhusgasudslippet med 80-95 er rimelig optimistisk, da en fuldkommen oplægning fra fossile brændstoffer, til vedvarende energi kun vil reducere udslippet med 75 procent. Hvis Danmark overhovedet får omlagt energisystemet, så ville vi stadig mangle 5-20 procent af udslippet for at nå målsætningen. Det ville derfor blive nødvendigt at reducere udslippet andetsteds, som f.eks. transportsektoren, hvor der faktisk kunne være store muligheder, for at reducere udslippet. Valgte man f.eks. at satse på biobrændstoffer, eller at anvende el i stedet for fossile brændstoffer, så ville man kunne reducere udslippet væsentligt. Dog så skal biomasseressourcerne øges væsentligt, da udbuddet ikke er specielt højt i dag. Så hvis omverdenen også skiftede til biobrændstof lige pludselig, så vil der forekomme en markant prisstigning, ligesom vi så i oliekrisen. Udviklingen indenfor el biler og specielt batterier mangler dog stadig en lille smule, men vi begynder allerede at se producerede elbiler, så det er begyndt at blive en realitet.

Den anden konsekvens er, at priserne på fossile brændstoffer vil stige. Som sagt så er olie, gas og kul begrænsede ressourcer, og det er usikkert hvor meget man vil finde i fremtiden.

Der er specielt mangel på olie, da produktionen falder fra eksisterende felter, og der skal investeres meget på ny produktionskapacitet, hvis man skal imødekomme den store efterspørgsel i den tredje verden pga. den store økonomiske vækst de har. Store produktionsomkostninger forbundet med de ineffektive producenter, og den øgede efterspørgsel presser priserne yderligere. Danmark og ikke mindst de andre lande står derfor overfor en stor udfordring, alene på baggrund af de stigende olie priser.

Side 19

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

19

Den tredje konsekvens er, at usikkerheden vil øges. Idet udbuddet på de fossile brændstoffer mindskes, og efterspørgslen stadig stiger, så øges usikkerheden i olieprisernes udvikling.

Oliepriserne vil også få en betydning for naturgaspriserne i fremtiden. Danske forbrugere og virksomheder står derfor overfor en meget varierende, og usikre energipriser, som kan skade den økonomiske vækst og stabilitet, hvilket de markante prisstigninger på olie også gjorde under oliekrisen 1973. Den danske uafhængighed af import af fossile brændstoffer er derfor en forsikring mod de indenlandske effekter af prisudsving, og mod eventuelle begrænsninger i forbruget, som dem Danmark også oplevede under oliekrisen i 1970’erne. Men olien i Nordsøen er som sagt ved at slippe op, så derfor er Danmark nød til at få igangsat det nye energisystem, før olien slipper op, så vi ikke bliver afhængige af bl.a. Mellemøsten igen.

Den fjerde og sidste konsekvens for de to udfordringer i klima og energipolitikken er, at olie og gas vil blive mindre tilgængelig. Forsyningssikkerhed handler om hvorvidt vi har adgang til de energikilder, som samfundet har behov for. Da EU-landene importere store mængder af olie og naturgas, så begrænser det de andre lande, hvilket betyder at der risiko for pres på forsyningssikkerheden, i form af konflikter og politisk uro. Konsekvenserne for forsyningssikkerheden ville blive, at når olien slipper op, så vil prisen højst sandsynligt også stige, fordi udbuddet bliver lavere, og så kan det ende i en ny oliekrise, som også kan ramme Danmark, hvis vi ikke vi har fundet andre alternativer for energikilder, og hvis olien til den tid er sluppet op i Nordsøen. Dette skaber derfor store muligheder for dansk erhverv. Danmark har nemlig mange virksomheder, som er stærke inden for bl.a. vindmøller, fjernvarme og isolering. Det er derfor en afgørende faktor, at der bliver taget fat på de store klima- og energipolitiske udfordringer, da dette kunne være et skub i den rigtige retning til grøn vækst. Det kan også give gode muligheder på et stærkt stigende globalt marked, der efterspørger innovative løsninger inden for grøn energi. [34] Klimakommissionens målsætning er, at Danmark skal være i stand til at blive uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050. Dette kræver dog et energisystem, som er meget anderledes end det i dag.

Prisen for at dette skal kunne lade sig gøre er meget dyr, da man skal investere en del, for at opbygge et energisystem baseret på vedvarende energi. Dog er der ikke nogle udgifter forbundet med fossile brændstoffer, og så bidrager man til klimamålsætningen. Den ambitiøse målsætning ville muligvis kunne lade sig gøre, ved en strategi med to vigtige elementer. For det første skal Danmark effektivisere energiforbruget, så vi nedbringer energiforbruget med op til 25 procent.

34

Klimakommissionen: Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger. Udgivet 28. september 2010 s. 11-15

Side 20

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

20

Dette skal ske via teknologisk udvikling og et intelligent elforbrug, så vi sikre et mere omkostningseffektivt skift bort fra de fossile brændstoffer. For det andet så skal fremtidens energi blive leveret af vedvarende energi.

Energisystemet skal derfor, som sagt omlægges til at det primært er baseret på el, som hovedsagligt skal komme fra havvindmøller. Andre former for vedvarende energi skal komme fra biomasse, geotermi og solvarme. Klimakommissionens analyser peger på, at en større del af energien fremover skal gå gennem elsystemet, hvis omlægningen til et grønt energisystem skal foregå så effektivt som muligt. Ved at satse på et energisystem, som primært er baseret på vindmøller, så bliver produktionen af energi meget ujævn, da man er afhængig af vinden. For at dette ville kunne lade sig gøre, så er Danmark endvidere nød til at samarbejde med nabolandene, så de store udsving

i produktionen kan dækkes.^{35}

Efter min mening så synes jeg, det er godt at Danmark har fået sig en organisation, som klimakommissionen. Danmark har for alvor taget ved lære af erfaringerne fra oliekrisen i 1973. Dog vil jeg mene, at det har taget for lang tid at oprette sådan en organisation, som går ind for at gøre Danmark uafhængige af fossile brændstoffer, da man længe har vidst at olien ville slippe op på et tidspunkt. Denne organisation er derfor muligvis blevet dannet på et stresset grundlag, da det gik op for den danske regering, at olien i Nordsøen var ved at slippe op.

Og muligvis også på grundlag af den stigende miljødebat, så Danmark ville se bedre udadtil, i betragtning af at vi faktisk ligger som nr. 35 ud ad 207 nationer, som forurener mest pr.

indbygger.^{36}

35

Klimakommissionen: Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af

Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger. Udgivet 28. september 2010 s. 26-27 + 36
36

Jørgen Steen Nielsen: En lille fortælling om overlevelse – Fra klimatrussel til grøn revolution 1. oplag 1. udgave 2008

s. 54

Side 21

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

21

5.1 Konklusion

Årsagerne til oliekrisen i 1973 var, at Yom Kippur krigen udbrød. USA og de vestlige lande støttede Israel under krigen, hvor de var imod Syrien og Egypten, samt mindre arabiske nationer.

Efter krigen valgte OPEC-landene, som var nogle af de arabiske lande at reducere produktionen, og øge prisen på råolie. Kort tid efter lod man udbuddet stige igen til det daværende. Det var nemlig ikke udbuddet af olien, men prisen som var årsagen til oliekrisen i 1973. Da man i 1973 var så afhængig af olie, fordi den var svær at erstatte, så gjorde det den til en nødvendighedsvare.

Efterspørgslen på olie faldt derfor ikke, selvom priserne var firedoblet på kort tid, men det gjorde efterspørgslen på andre vare i Danmark til gengæld. Dette gik ud over betalingsbalancen, som fik et underskud og kom i ubalance, da man importerede mere end man eksporterede, fordi man skulle betale mere for olien. Det stigende underskud på betalingsbalancen medførte også, at Danmarks udenlandsgæld voksede yderligere, så det blev endnu sværere at få betalingsbalancen til at balancere. De efterfølgende år havde man derfor økonomisk krise, da man producerede mindre end

2 procent, end hvad man gjorde sidste år. Væksten var faktisk i minus, da man ikke havde samme efterspørgsel på andre varer længere, fordi man var nød til at spare, for at have råd til den dyrebare olie. I og med efterspørgslen faldt, så faldt produktionen også, hvilket resulterede i at beskæftigelsen også faldt markant. Det eneste samfundsøkonomiske mål, som blev forbedret under i oliekrisen var derfor miljøet, da man ikke forurenede i så stort et omfang længere, fordi man skulle spare og produktionen faldt pga. efterspørgslen. Oliekrisen medførte også nogle store energipolitiske konsekvenser. Idet man skulle spare så meget på olien, så blev der vedtaget nye restriktioner og love. Loven om bilfri søndag blev bl.a. vedtaget, og så reducerede man hastighedsbegrænsningerne på de danske motorveje. Derudover så var oliekrisen også grundlaget til en egentlig dansk energipolitik, da varmeforsyningsloven blev vedtaget, og så blev det store gas projekt også igangsat. Staten gik derudover også ind og støttede virksomheder finansielt, som producerede vedvarende energi, så det lettede overgangen til et nyt grønt energisystem. I begyndelsen af 1960’erne begyndte en stigende miljødebat, da man begyndte at erkende at industriens produktion ikke var hensigtsmæssig, da det gik for meget ud over naturen. Danmark fik derfor sin første miljøminister i 1971. I 2050 er Danmarks målsætning at blive uafhængige af de fossile brændstoffer. For at dette ville kunne lade sig gøre, så skal hele energisystem oplægges, så vi vil benytte os af vedvarende energi, frem for de fossile brændstoffer, som er hovedparten af vores nuværende energi.

Side 22

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

22

Derudover, så står Danmark og den globale verden overfor to store udfordringer i energipolitikken, da den globale opvarmning skal reduceres, og så får vi et langt større behov for energi i fremtiden.

Det vil derfor blive nødvendigt, at omlægge energisystemet, og finde nye innovative måder, at få mere ud af energien, hvis målsætningen skal indhentes.

Side 23

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

23

6.1 Litteraturliste

Bøger:

Karl-Johan Hemmersam, Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen, Jørgen Olsen: Verden i konflikt og forandring, international politik 2. udgave, 2. oplag 1994.

John King: Olie i Mellemøsten. Forlaget Flachs 2006.

Henrik Kureer: International økonomi A bind 1. 2. udgave 1. oplag. Systime 2010.

Torsten Thurén: Kold krig og fredelig sameksistens. Stormagtspolitikken 4. udgave 2.

oplag.

Kureer & Lundgren: International økonomi A bind 1. Forlaget Kurlund og forfatterne 1. udgave 1.

oplag 2006.

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 1 fra Statistisk Tiårsoversigt 2007.

Gregers Dirckinck-Holmfeld: Hårde tider forude, den nye danmarkskrønike Aschehoug

1997.

Casper Syskind & Bo Söderberg: Det 20. Århundredes verdenshistorie 5. Udgave 2. Oplag 2003-

2004 systime s. 121-122

Klimakommissionen: Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.

Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger. Udgivet 28.

september 2010.

Jørgen Steen Nielsen: En lille fortælling om overlevelse – Fra klimatrussel til grøn revolution 1.

oplag 1. udgave 2008.

Hjemmesider:

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Energi-
,_milj%C3%B8-_og_forurenings%C3%B8konomi/OPEC?highlight=OPEC Set D. 21-02-12

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_
1945/oliekriser Set D. 21-02-12

Side 24

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

24

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sediment%C3
%A6re_r%C3%A5stoffer/olie/olie_(Historie) Set D. 21-02-12

Danmarks radio

http://www.dr.dk/skole/Historie/Oliekrisen/Oliekrisen/155607.htm Set D. 23-02-12

Balder Asmussen

http://vbn.aau.dk/files//Balder_samlet.pdf Set D. 23-02-12

Økonomiministeriet

http://www.evm.dk/resources/oem/static/publikationer/50aar/kap04_3.htm Set D. 29-02-12

Systime

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/ill_international_a1/figur16.pdf Set D. 25-02-12

Gregers Friisberg

http://gf.dk/global.htm Set D. 22-02-12

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Naturbeskytt
else/Danmark_-_%C3%B8kosystem_og_milj%C3%B8forvaltning Set D. 22-02-12

Energistyrelsen

http://141/Graphics/Publikationer/Forsyning/Varmeforsyning_pixibog/html/chapter03.h

tm Set D. 22-02-12

Energistyrelsen

http://www.ens.dk/dadk/undergrundogforsyning/elogvarmeforsyning/naturgasforsyning/historie/sid
er/forside.aspx Set D. 22-02-12

Systime

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=487 Set D. 26-02-12

Systime

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/Opdatering_2/Afig2-2.pdf Set D. 24-02-12

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/betalings

balance Set D. 29-02-12

Økonomiministeriet

http://www.evm.dk/resources/oem/static/publikationer/50aar/kap04_3.htm Set D. 28-02-12

Side 25

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

25

Bilag 1

37

Bilag 2

38

Bilag 3

39

Statistik over registreret arbejdsløshed.

Bilag 4

40

Nettoudlandsgæld i procent af BNP.

Bilag 5
41

Betalingsbalancen i procent af BNP.

Bilag 6
42

Bilag 7
43

Bilag 8
44

Danmarks andel af vedvarende energi i energiforbruget i 2008, andelen af drivhusgasudledningen

37

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=487

38

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/Opdatering_2/Afig2-2.pdf

39

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 1 fra Statistisk

Tiårsoversigt 2007 s. 20-21 (bilag 2)
40

Ebbe Kühne: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 1. udgave 1. oplag 2008 s. 304 figur 3 fra Statistisk

Tiårsoversigt 2007 s. 20-21 (bilag 3)
41

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/betalingsbalance

42

http://www.evm.dk/resources/oem/static/publikationer/50aar/kap04_3.htm

43

http://ioea.systime.dk/fileadmin/filer/ill_international_a1/figur16.pdf

Side 26

D. 01-03-12

Haderslev handelsskole

HH3B

26 fra fossilt brændsel i 2008, samt konsekvensen for drivhusgasudledningen i 2050 ved omlægning til

100 procent vedvarende energi i 2050.

44

Klimakommissionen: Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger. Udgivet 28. september 2010 s. 12