SOP: Finanskrisen i Historie og IØ

Side 1

HHX 3. år

Skoleåret 2011/2012

Problemformulering:

Med udgangspunkt i den amerikanske centralbanks rentepolitik efter året 2000 ønskes en redegørel-se af årsagerne til subprime-krisen.

Ud fra relevante nøgletal skal der foretages en makroøkonomisk landeanalyse af USA i perioden Analyser desuden effekterne af de væsentligste finans- og pengepolitiske instrumenter, der er blevet anvendt til at modvirke krisen og undersøg, hvilke ideologier disse er knyttet til.

På baggrund af analysen ønske en vurdering af fremtidsudsigterne for amerikansk økonomi og de politiske tanker bag dette.

Niels Brock, Copenhagen Business College

Studieretningsprojekt, Finans-linjen, 5. semester 2011

Subprime-krisen og dens konsekvenser for amerikansk økonomi

HHX 3. år

CPR. nr. Fag: International økonomi

& samtidshistorie

Side 2

Vejledere: Afleveringsdato:

Side 3

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Abstract

The overall objective for this study is to examine the subprime crisis and its consequences for the American economy. It will test how the American central bank’s interest policy created the subprime crisis, which led United States into a deep recession primarily caused by the housing bubble. Furthermore the point is to make a macroeconomic analysis of the United States with background in economic key figures. The effects of essential political measures to counteract the crisis will be analyzed too. The analysis will provide the background for an evaluation of the future prospects for American economy. The approach of this study is eco-nomical and historical. It is based on a deductive angle with the Keynesianism as key theory.

The study will concentrate on the United States and the period will be limited to except the exposition which goes back to 2000. This paper shows that there is a clear link between the housing bubble, the subprime crisis and the financial crisis in the United States.

Equally, the two bailout plans, one from George W. Bush and one from Barack Obama, have helped the United States to a brighter future. Bush’s bailout plan is seen as a short term plan which should help the financial sector to be stabilized whereas Obama’s bailout plan is seen as a long-term plan which is designed to reduce the unemployment rate and get the gross do-mestic product back on track. Bush succeeded with his short-term plan which has created sta-bility and it also looks like Obama’s plan will succeed if you take a look on the forecasts to the future.

Side 4

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ............................................................................................................................................1

2 Metode og afgrænsning .......................................................................................................................2

3 Rentepolitikkens indflydelse ...............................................................................................................3

3.1 Krisens spæde start .........................................................................................................................3

3.2 Boligboblen ....................................................................................................................................4

3.3 Finansiering ved den traditionelle model samt subprime modellen ..............................................5

3.4 Subprime modellen bukker under ..................................................................................................6

4 Makroøkonomisk landeanalyse samt politiske indgreb ...................................................................7

4.1 Den svage økonomiske vækst ........................................................................................................7

4.2 Arbejdsløshedens manglende fremgang .........................................................................................8

4.3 Betalingsbalancen i bedring ...........................................................................................................9

4.4 Eksportens fremgang forbedrer betalingsbalancen ......................................................................10

4.5 De offentlige finansers himmelflugt .............................................................................................11

4.6 Inflationen har toppet ...................................................................................................................12

4.7 Lønstigningernes udfasning efter recessionen ..............................................................................13

4.8 Renten forbliver lav til medio 2013 .............................................................................................14

4.9 Finans- og pengepolitiske indgreb under krisen ..........................................................................14

4.10 Ideologierne bag indgrebene under krisen ..................................................................................16

5 Fremtidsudsigterne for amerikansk økonomi ................................................................................17

5.1 Fremtiden for USA – fremgang eller stilstand? ............................................................................17

6 Konklusion .........................................................................................................................................21

7 Litteraturliste .....................................................................................................................................22

8 Bilag ....................................................................................................................................................26

Side 5

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 1 af 21

1 Indledning

Den amerikanske økonomi led et hårdt slag i forbindelse med IT-krisen som satte sine tydeli-ge spor. Efterfølgende kom terrorangrebet på World Trade Center, efterfulgt af boligboblen, der skabte grobund for finanskrisen. Den amerikanske finanskrise har efterladt den amerikan-ske økonomi blødende, hvilket kan ses nationalt og internationalt.

Denne opgave vil holde fokus inden for de amerikanske grænser og lægge vægt på subprime-krisen og hvilke konsekvenser denne havde for den amerikanske økonomi. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i den rentepolitik, som den amerikanske centralbank har ført efter

2000, hvor boligboblens medvirken til finanskrisen vil blive ridset op.

Makroøkonomiske nøgletal vil danne baggrund for en analyse af den amerikanske økonomi fra , samt finans- og pengepolitiske instrumenter, fremført af to forskellige regerin-ger, som begge ønskede at modvirke krisen, dog på hver deres måde. Indgrebenes ideologiske tilhørsforhold vil ligeledes blive undersøgt.

Med udgangspunkt i ovenstående makroøkonomiske nøgletal samt politiske indgreb, vil frem-tidsudsigterne for den amerikanske økonomi og de politiske tanker bag disse, blive vurderet.

Side 6

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 2 af 21

2 Metode og afgrænsning

I denne opgave er der valgt at fokus skal lægges på subprime-krisen og hvilke konsekvenser denne havde for den amerikanske økonomi. Opgaveformuleringen, og emnet generelt, lægger meget op til, at international økonomi tager styringen og dermed er det bærende fag i opga-ven. Det er derfor valgt, at den bærende del af opgaven omhandler dette fag. Samtidshistorie er dog langt fra udeladt og indgår flere steder, nogle steder implicit. Der tages bl.a. udgangs-punkt i samfundsvidenskaben, da der primært fokuseres på overindividuelle størrelser, herun-der staten, centralbanken o.l. Ydermere tages den ideografiske synsvinkel i brug, da der i den-ne opgave er lagt fokus på et enkeltstående tilfælde, dvs. der ikke bliver generaliseret. Ligele-des bliver faget inddraget, hvis man kigger på den historiske forklaring – her årsagsforklaring, da forklaringerne til finanskrisen bygger på iagttagelser. Faget indgår tilmed i f.eks. den rede-gørende del, hvor boligboblen, en ”gammel” begivenhed, bliver uddybet og endvidere sætter samtidshistorie sit tydelige præg på kilderne, da nogle af dem må betegnes som værende hi-storiske, herunder BBC.

Analysen i opgaven er baseret på en deduktiv tilgang, grundet dens udgangspunkt i eksiste-rende teori keynesianismen, og tester denne på de politiske indgreb, foretaget under krisen.

Samtidig vil der indgå både kvalitative samt kvantitative data.

For at opgaven bliver så pålidelig som mulig, bygger den på mange kilder, både bøger og in-ternetsider, fra Danmark, England og USA. Benyttelsen af flere kilder skal skabe pålidelighed ved, at indholdet i disse bliver bakket op af andre kilder, dvs. kildernes troværdighed bliver krydschecket.

I opgaven er der valgt at rette fokus mod USA, dvs. der kun er valgt én case. Valget af lige netop USA har baggrund i, at den almene opfattelse af krisens begyndelse er skabt ved episo-der inden for USA’s grænser, som bliver belyst i den redegørende del. Valget af én case giver plads til en mere udførlig redegørelse, da der kun skal lægges vægt på én nation, samt analy-sedelen kan komme mere i dybden, ligeledes fordi der kun fokuseres på ét land.

Selve analysen, dvs. der ses her bort fra redegørelsen, vil tidsmæssigt være begrænset til at omfatte årene 2006 til 2010, hvor konsekvenserne af krisen for alvor blev synlige. Analysen vil ydermere foregå på makroniveau.

Side 7

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 3 af 21

3 Rentepolitikkens indflydelse

Det følgende afsnit vil, med udgangspunkt i den amerikanske centralbanks rentepolitik efter år 2000, redegøre for årsagerne til subprime-krisen.

3.1 Krisens spæde start

Finanskrisen i USA bliver ofte omtalt med subprime-lånene, som vil blive uddybet senere, som den hovedsagelige årsag. Starten på krisen ligger dog flere år tilbage og kan dateres til slutningen af 2000, hvor it-boblen bristede [1]. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve

(FED), skulle atter skabe vækst og følte sig derfor nødsaget til, på meget få måneder, at sænke diskontoen fra 6,5 procent til 3,5 procent.

Kort efter IT-krisen kom terrorangrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Dette skabte endnu større usikkerhed på finansmarkedet end der allerede var, hvilket blot fik FED til at fortsætte deres rentesænkning, for at motivere amerikanerne til forbrug. Renten i denne periode endte på bare 1 procent i juli 2003 [2], hvilket var det laveste niveau USA havde haft i et halvt århundrede.

USA kæmpede ikke blot med den meget lave rente, ydermere steg boligpriserne med over 50 procent [3] på bare fem år fra 2000 til 2005. Den lave rente, kombineret med de stigende bolig-priser, fik flere og flere til at spekulere i investering i boligmarkedet. Dette skyldtes at ”når værdien af fast ejendom forventes at stige mere end låneomkostningerne, giver det god me-

ning at eje mere fast ejendom, end man har tænkt sig at bebo”^{4}. Dette resulterede samtidig i,

at 40 procent af alle handlerne på boligmarkedet i 2005, ikke var købt til beboelse, men blot som fritidshus eller fremtidsinvestering [5], grundet de gode fremtidsudsigter.

De eksplosivt stigende boligpriser udviklede sig til en reel boligboble, som er kendetegnet ved, at boligpriserne stiger kraftigt over en periode, som er drevet af spekulationer. Denne udvikling fremgår, hvis man sammenligner renten og boligpriserne, som er skitseret i bilag 1.

Med et kig på de to grafer står det hurtigt klart, hvorledes den betydningsfylde boligboble fra blev skabt samtidig med, at renten var faldende.

1

Soros, 2009, s. 19

2

Soros, 2009, s. 20

3

Soros, 2009, s. 20

4

Soros, 2009, s. 21

5

Soros, 2009, s. 21

Side 8

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 4 af 21

3.2 Boligboblen

I USA inddeler man boliglån i tre grupper alt efter hvor gode lånene er, dvs. hvem der kan optage disse samt hvor høj rentesats der er på lånene. De foretrukne blandt amerikanerne kal-des for prime. Under prime-lånene ligger near prime og helt i bund ligger subprime-lånene [6].

I starten af boligboblen prøvede man at begrænse subprime-lånene, som havde en høj risiko og en høj rente, grundet de blev ydet til folk, som var midlertidigt økonomisk dårligt stillet, og bankerne forventede, at lånene inden for kort tid blev omlagt til et andet lån. Dette betød samtidig, at subprime-lånene blev udbudt med forholdsvis lav rente de første par år af løbeti-den, grundet forventningen om en omlægning inden for den nærmeste fremtid.

Det helt store problem blev en realitet, da de amerikanske realkreditinstitutter blev lidt for velvillige. I årene 2001 til 2005 havde størstedelen af amerikanerne mulighed for at låne pen-ge af banken uanset deres økonomiske situation. Realkreditternes velvillighed havde bag-grund i de markante stigninger, som fandt sted på boligmarkedet i denne årrække.

Som tiden gik, fandt bankerne hurtigt ud af, at boligpriserne så ud til at fortsætte den store stigning. Stigningen fik bankerne til at blive endnu mere velvillige, da de så, at uansat hvor-dan udviklingen gik, ville de kunne få deres penge retur. Dette enten via ydelserne, eller hvis låntagerne ikke kunne betale af på lånet, havde bankerne muligheden for at inddrage de belån-te boliger, og derigennem få deres penge retur [7].

I denne periode kom der lån, som var værre end subprime-lånene. Disse kom til at gå under navnet NINJA-lån (No Income No Job and Assets) [8].

Udadtil vil disse lån se risikable ud, da de bliver udstedt til ”dårlige betalere”. Dette ville da også være tilfældet i Danmark, men de amerikanske realkreditinstitutter har bygget deres lån op på en anden måde.

Den store forskel ligger i, at institutterne i USA solgte lånene videre, hvor långiver normalt beholder lånene. Bankerne gjorde dermed det man på finansmarkedet vil kalde for securiti-zation [9]. Dette forekommer ved, at der tages en portefølje af aktiver indeholdende en penge-strøm, hvorpå der skabes et nyt produkt til videresalg.

NINJA-lån og almindelige subprime-lån var, i sig selv, meget uattraktive til videresalg i det

6

Ellemose, 2009, side 16

7

Ellemose, 2009, s. 17

8

Ellemose, 2009, s. 17

9

Ellemose, 2009, s. 17

Side 9

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 5 af 21 finansielle system, men ved at tilføje nogle finansielle produkter, hvor der blev lokket med høje renter i en tid med generelt lave renter, fik pensionsselskaber, banker og hedgefonde [10] øjnene op for disse subprimebaserede obligationer [11].

3.3 Finansiering ved den traditionelle model samt subprime modellen [12]

Før i tiden blev bankernes udlån finansieret via indlån. Dette kan ses i figuren nedenfor på venstre side, hvor den traditionelle model er vist. Denne model løber rundt ved, at bankens kunder indskyder deres penge i banken, og som betaling giver banken renter til kunden. Inde-stående penge på kundernes konti, udlåner banken således til andre kunder, som betaler ban-ken renter for at låne penge. Dermed bliver det, som vist på tegningen, et cirkulært system.

Banken kan ikke udlåne mere, end der bliver indlånt, hvilket skaber en begrænsning for, hvor store summer bankerne kan udlåne.

I de senere år er der sket en mindre ændring i bankmodellen, og man er gået fra den traditio-nelle model over til subprime modellen. Dette har forenklet bankernes finansiering af yderli-gere långivning, da man med subprime modellen sælger realkreditlånene til obligationsmar-kederne. Ændringen har medført, at bankerne ikke længere har incitament til at kontrollere de realkreditlån, som de selv udsteder.

Siden 2002 har den private sektor udvidet deres rolle på markedet for realkreditobligationer, som inden da havde været domineret af statsstøttede organer, herunder Freddie Mac [13].

Den private sektor specialiserede sig primært i subprime-lånene, som var rettet mod låntagere med svag kredit samt manglende dokumentation for indkomst.

Som modvirkning til den svage stigning i den gennemsnitlige reallønsindkomst [14] var det vig-tigt for udlånerne, at priserne på boliger så opnåelige ud. Dette blev gjort ved forskellige kunstindgreb, herunder var det mest populære et pantebrev med variabel rente [15].

Kort sagt gik disse pantebreve ud på, at der var en toårig startrente, som var lavere end mar-kedsrenten. Efterfølgende ville der forekomme en refinansiering af pantebrevene, således at der efter to år kom en højere rente, hvilket skabte ekstra indtægter for långiverne.

10

Investeringsforeninger

11

Ellemose, 2009, s. 17

12

http://news.bbc.co.uk/2/hi/7073131.stm

13

The Federal Home Loan Mortgage Corporation

14

Soros, 2009, s. 21

15

Adjuctable Rate Mortgages, AR-Mer

Side 10

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 6 af 21

3.4 Subprime modellen bukker under

Under boligboblen var priserne stødt stigende, og renten var uhørt lav. Disse to faktorer dan-nede baggrund og belæg for subprime modellen. Sagt på en anden måde, så var denne model bygget op omkring forventningen om en fortsat lav rente samt stadig stigende boligpriser.

Dermed sagt, at så længe dette var tilfældet, så længe var det fordelagtigt for bankerne at ac-ceptere boliglån til selv de svagest stillede. Situationen forblev dog ikke sådan. Som det er alment kendt, så springer alle bobler på et tidspunkt. Dette var også tilfældet for boligboblen.

I 2005 kom der rentestigninger grundet en ændring i pengepolitikken fra FED’s side. Dette var på baggrund af, at den lave rente skabte mange skæve investeringer samt et for højt for-brug generelt. Ydermere var USA blevet svækket i verdenssamfundet [16]. Rentestigningerne fik sat deres tydelige spor på subprime-lånene, som kan ses i figuren til højre [17]. Disse lån havde baggrund i korte variable renter og blev derfor hårdt ramt af rentestigningerne. Låntagerne af disse lån kunne ikke betale tilbage på lånet og realkreditinstitutterne så sig derfor nødsaget til at opkræve deres pant, hvilket var boligerne. Dette førte til huse på tvangsauktion, som fik udbuddet af boliger til at stige. Som tidligere nævnt, så var renten ligeledes stigende, hvilket betød, at folk var mindre lånelystne, og derfor blev der skabt et fald i efterspørgslen. Bolig-markedet reagerede hurtigt på disse forholdsvis signifikante ændringer, og dermed faldt pri-serne på boliger. Bankerne sad nu inde med et utal af boliger, som var inddraget i pant fra misligholdende betalere. Bankerne følte sig nødsaget til at skaffe sig af med disse aktiver, og da boligpriserne var faldet markant, blev dette gjort med store underskud.

Alt i alt viste subprime modellen sig at være en dårlig forretning for bankerne samt obligati-onsejerne, dvs. investorerne. Obligationsejerne mistede lysten til at investere, og bankerne kom ud af denne tid med store tab.

4 Makroøkonomisk landeanalyse samt politiske indgreb

Det kommende afsnit vil foretage en makroøkonomisk landeanalyse ud fra relevante nøgletal i perioden Desuden vil væsentlige finans- og pengepolitiske instrumenter, som blev benyttet til at modvirke krisen, blive beskrevet, samt en analyse af effekterne af disse indgreb blive foretaget. Ydermere vil deres ideologiske tilhørsforhold blive undersøgt.

16

http://www.business.dk/diverse/rentestigning-saetter-ugler-i-mosen

17

http://news.bbc.co.uk/2/hi/7073131.stm

Side 11

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 7 af 21

4.1 Den svage økonomiske vækst

Som det fremgår af figuren i bilag 2, har udviklingen i det amerikanske BNP (på amerikansk GDP [18]) været jævnt faldende siden krisens indtræden i 2007.

Allerede året forinden havde væksten i GDP taget et dyk ned fra 3,2 % til 2 %. Dette fald kan formentlig relateres til den bristede boligboble, som forekom i 2005. Efter væksten i GDP havde ligget på over 2,4 procent siden 2002 var amerikanerne blevet vant til økonomisk høj-konjunktur, og den bristede boligboble kom som et chok [19], hvilket skabte en enorm usikker-hed på finansmarkedet i USA.

Kort efter boligboblen satte finanskrisen for alvor ind med baggrund i den bristede boble.

Grundlaget for dette var rentestigningerne, da befolkningen gennem de seneste par år var ble-vet alt for ukritiske til fremtidsudsigterne og forventede den lave rente ville fortsætte i årevis.

Denne forventning havde skabt store investeringer i boligmarkedet, da boligpriserne så ud til at være stødt stigende i den nærmeste fremtid. Investeringerne var gjort på baggrund af quick-lån [20], som nu skulle afdrages med højere rente af folk uden indkomst.

Store gældsstiftelser fik Federal Reserve til at tage initiativ. Efter krisens start i 2007, som havde skabt et par år med lavkonjunktur, værst i 2009 med en vækst i GDP på -2,6 %, kom der endelig en reaktion. FED ville pumpe 1,2 milliarder dollars ind på markedet for at hjælpe til at øge udlånene samt skabe en økonomisk genopretning [21]. Dette skulle gøres ved at købe langfristet offentlig gæld samt udvide købene af pantrelateret gæld. Købet af den offentlige gæld skulle bruges til udvidelse af pengemængden, en såkaldt kvantitativ lempelse. Resultatet af dette projekt skulle gerne sætte gang i realkreditlånene samt hjælpe boligmarkedet ved at sænke renten, hvilket også var tilfældet under boligboblen.

FED’s kvantitative lempelser, der forøgede pengemængden, skulle sætte gang i økonomien ved at opkøbe aktiver fra banker og andre institutter, som dermed skulle give sælgerne af ak-tiverne penge, som kunne bruges på varer, tjenesteydelser eller andre aktiver [22].

18

Gross Domestic Product

19

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/127079/fed_profit_i_usa_i_boligkoeb_og_dollar-laan.html

20

Herunder NINJA-lånene

21

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm

22

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm

Side 12

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 8 af 21

Samlet set skulle dette gerne give en effekt på GDP, hvilket også har været tilfældet, da væk-sten er blevet ”boostet” til et positivt resultat på 2,8 % i 2010.

4.2 Arbejdsløshedens manglende fremgang

Som det fremgår af grafen i bilag 3, steg arbejdsløsheden markant fra 2008. Den finansielle krise startede som bekendt i 2007, hvor rentestigninger og usikkerhed til fremtiden bremsede forbruget, og befolkningen derfor øgede deres opsparing. Årsagen til, at reaktionen først kom primo 2008 er, at virksomheder, i krisetider, oftest venter et halvt til et helt år med at afskedi-ge medarbejdere. Dette bunder i, at de afventer situationen og ser om krisen er kort og forbi-gående, eller om den hægter sig fast, hvilket man kan sige, at denne krise har gjort i stor stil.

Forbrugsstoppet førte til lavere efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Fortsatte udviklin-gen, ville der dermed komme et overudbud, hvilket producenterne selvfølgelig ikke var inte-resseret i. Produktionen skulle dermed sænkes, hvilket blev gjort med massefyringer, som

               23
fortsatte ind i 2009 .

Efter krisen toppede ultimo 2009, hvor arbejdsløshedskurven havde været opadgående i næ-

sten to år^{24} og været oppe over 10 % i oktober 2009, begyndte kurven efterfølgende at udligne

sig og falde lidt efter lidt. Arbejdsløsheden faldt dog kun minimalt og kom aldrig under 8,8 % primo 2011, hvilket faktisk er det laveste niveau, siden kurven var opadgående og ramte dette niveau primo 2009.

Arbejdsløsheden er en vigtig faktor i forbindelse med at skabe økonomisk vækst, hvilket også kan ses på USA’s ihærdige forsøg på at skabe arbejdspladser. Udviklingen går dog ikke, som amerikanerne havde håbet og forventet. Der bliver skabt færre arbejdspladser end anslået, om end arbejdsløshedsprocenten er faldet, hvilket dog primært skyldes en faldende arbejdsstyr-

ke^{25}.

Der er således brug for en større jobvækst, hvis arbejdsløsheden skal falde til 4-5 %, der be-

                  26
tragtes som rimelig lav .

23

http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article1621879.ece

24

http://data.bls.gov/timeseries/LNS

25

http://www.bloomberg.com/news//u-s-adds-fewer-than-estimated-103-000-jobs-unemployment-

declines-to-9-4-.html
26

Kureer & Lundgren, 2008, s. 386

Side 13

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 9 af 21

Denne høje arbejdsløshed ser dog ikke ud til at ændre sig synderligt frem mod 2020, hvor der stadig forventes en høj arbejdsløshed, hvilket har relation til, at der skal skabes 21 millioner nye arbejdspladser, hvis USA skal holde trit med befolkningstilvæksten [27].

4.3 Betalingsbalance i bedring

Den amerikanske betalingsbalance har gennem flere år været stærkt under pres, specielt under Bush-regeringen, der indførte store skattelettelser. Disse skattelettelser blev ikke lagt til side til opsparing, men derimod brugt til forbrug, hvilket også var planen med skattelettelserne.

Pengene blev dog ikke brugt på amerikanske varer, men stik imod regeringens plan blev de ekstra penge brugt på udenlandske varer. Dette skabte et stadigt større underskud på beta-lingsbalancen, som i 2005 nåede op på hele 6 % af BNP, hvilket anses som grænsen for, hvor stort et underskud må være for, at udviklingen kan være holdbar i længden [28].

Betalingsbalancen har dog set en ændring, siden Obama blev præsident. Dette skyldes pri-mært en afmatning af den amerikanske økonomi, stærkt hjulpet på vej af problemer på bolig-markedet, i og med usikkerheden har dæmpet forbruget. Den vigtigste faktor i betalingsbalan-cens forbedring må dog ses som værende dollarens markante fald. Dollarens svækkelse bety-der, at amerikanske virksomheder opnår en bedre konkurrenceevne på eksportmarkederne, da deres varer bliver tilsvarende billigere i takt med dollarens tab af værdi. Ydermere besværlig-gøres muligheden for, at udenlandske konkurrenter kan klare sig på det amerikanske marked, da amerikanerne skal betale en stigende pris for udenlandske varer, som skyldes dollarens

styrtdyk^{29}.

Som hovedregel regner man et overskud på betalingsbalancen på 2-3 % af BNP som værende acceptabelt. Dette lever USA langt fra op til, da det af bilag 4 fremgår, at USA’s betalingsba-lance ikke har været bedre end lige under -3 % af BNP mellem 2006 og 2010. Dette under-skud medfører, at USA får en stigende udlandsgæld, hvilket skyldes, at underskud bliver fi-

27

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/0e1161ee-92e4-11e0-9ba7-00144feab49a.html#axzz1eu6q8fW6

28

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=644256&ErrorC

ode=true&title=USA:%20Betalingsbalancen%20g%C3%A5r%20glemmebogen
29

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=644256&ErrorC
ode=true&title=USA:%20Betalingsbalancen%20g%C3%A5r%20glemmebogen

Side 14

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 10 af 21 nansieret ved at optage lån i udlandet, tage af valutareserven samt nedbringe tilgodehavender i

udlandet^{30}.

Udlandsgælden kan i sidste ende give problemer, hvis denne bliver alt for stor. Høj udlands-gæld kan besværliggøre muligheden for at optage lån på internationale markeder med bag-grund i, at der ses tegn på at landet ikke er kreditværdigt. Længerevarende underskud vil som regel også føre til en svækket valuta [31].

4.4 Eksportens fremgang forbedrer betalingsbalancen

En generel tommelfingerregel siger, at en eksportstigning på mellem 5 og 7 % er acceptabel samtidig med, at denne helst skal ligge på et niveau, som er højere end importstigningen [32].

Jf. bilag 5 er første del af dette opfyldt for USA’s vedkommende for perioden , med undtagelse af 2009, hvor finanskrisen var på sit højeste. I 2009 lå eksportvæksten på mi-nus 9,41 %. Den anden del, der gerne skal være opfyldt vedrørende eksport i forhold til im-port, er ligeledes opfyldt alle år bortset fra 2010, hvor distancen dog kun er på lige over 1 %.

En pæn eksportstigning i forhold til importstigningen anses som regel at være tegn på god konkurrenceevne [33]. I USA’s tilfælde kan dette dog diskuteres. Som beskrevet i afsnit 4.3 ved-rørende betalingsbalancen er denne balance i minus i procent af BNP. Dette bevirker som regel en dårlig konkurrenceevne, grundet udgifter til udlandslån samt tæring på valutareser-ven.

USA’s konkurrenceevne kan ikke direkte betegnes som god, grundet det store underskud på betalingsbalancen, men som det fremgår af bilag 4, er betalingsbalancen blevet styrket mar-kant over de senere år, hvilket har baggrund i eksportstigningen samt den mindre stigning i importen, som begge til dels skyldes den faldende dollarkurs.

I USA er man godt klar over, at man ikke kan acceptere en betalingsbalance i konstant under-skud. Derfor har præsident Obama underskrevet en plan, som skal skabe en ny politik med

30

Kureer & Lundgren, 2008, s. 200

31

Kureer & Lundgren, 2008, s. 385

32

Kureer & Lundgren, 2008, s. 386

33

Kureer & Lundgren, 2008, s. 386

Side 15

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 11 af 21 henblik på en forbedret konkurrenceevne [34]. Planen skal som førsteprioritet fordoble den ame-rikanske eksport inden for 5 år, startende i marts 2010.

Såfremt eksportfremgangen bliver indfriet, vil dette være med til at bekæmpe den høje ar-bejdsløshed. Ifølge en rapport har 36 % af den amerikanske eksport grundlag inden for indu-strisektoren. Idet denne sektor beskæftiger 2,8 millioner mennesker, vil den stigende efter-spørgsel i udlandet efter amerikanske varer være behjælpelig til at skabe nye arbejdspladser,

                              35
hvilket vil nedbringe arbejdsløsheden .

4.5 De offentlige finansers himmelflugt

Boligboblen skabte stigende offentligt underskud, som var på godt 5 % i 2003. Efterfølgende formåede USA at nedbringe deres offentlige underskud til lige over 2 % i 2007. Desværre for amerikanerne indtraf finanskrisen kort efter den positive udvikling i forhold til det offentlige underskud. Denne krise fik hurtigt bidt sig fast, og jf. bilag 6 kan det ses, at det offentlige un-derskud nåede et skyhøjt niveau i 2010 med et underskud på næsten 12 % af BNP.

Det offentlige underskud blev reduceret til lige over 10 % af BNP i 2010, men dette er dog stadig langt fra det acceptable, der anses som værende højest 3 % af BNP. Den amerikanske regering er derfor nødt til at tage brug af drastiske metoder, hvis underskuddet skal bringes ned på et acceptabelt niveau i den nærmeste fremtid.

Hvis USA skal forhindre en fremtidig krise i budgettet, skal skatter og afgifter hæves med mindst 35 % samtidig med, at den berettigede offentlige ydelse skal mindskes med 35 %.

Hvis regeringen derimod ikke skærer ned af den offentlige ydelse, vil de være nødsaget til at hæve skatter og afgifter med 88 % [36], hvilket ikke ses som en mulighed.

Som det også fremgår af bilag 6, har USA haft en offentlig gæld, der har været stigende over de seneste mange år. I 2006 lå niveauet i underkanten af 65 % af BNP, og dette niveau har gælden ikke været i nærheden af siden.

Den amerikanske regering har år efter år skåret i skatterne samt øget udgifterne. Dette har på kort sigt haft en positiv indvirkning på økonomien, men i det lange løb bider det sig selv i

34

http://news.thomasnet.com/IMT/archives/2010/07/signs-of-us-export-initiative-paying-off-report-claims.html

35

http://news.thomasnet.com/IMT/archives/2010/07/signs-of-us-export-initiative-paying-off-report-claims.html

36

http://blogs.wsj.com/economics/2011/04/04/to-contain-future-budget-us-must-raise-taxes-by-35-cut-

entitlements-35/

Side 16

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 12 af 21 halen [37]. Det stigende offentlige underskud skaber en stigende offentlig gæld, som i 2010 nåe-de helt nye højder med ca. 93 % af BNP. Den skyhøje gæld giver ekstra udgifter i form af renter, som dermed skaber større offentligt underskud. USA har dermed sat sig selv midt i et cirkulært system, hvor det kræver store ofringer at komme tilbage på ret spor. Disse ofringer kunne være i form af skattestigninger eller reducering af de offentlige udgifter, dvs. stik mod-sat af hvad man har gjort de foregående år.

4.6 Inflationen har toppet

Som det fremgår af bilag 7, var inflationen tårnhøj i 2008, inden denne faldt til -2 % i løbet af

2009. Siden 2006 har inflationskurven svinget meget, hvilket har skabt en usikkerhed blandt forbrugere samt virksomheder, da de ikke ved, hvordan fremtiden ser ud. Fra 2010 har der dog været en anelse mere stabilitet i inflationskurven, som har ligget mellem 1,5 % og 4 %.

Federal Reserves bestræbelser på at genoplive den amerikanske økonomi er blevet kritiseret for at risikere en hurtigt stigende inflation, som dog ikke ser ud til at være tilfældet ved første øjekast. Inflationen er aftaget hen over de seneste par måneder efter, at man tidligere på året havde set ekstreme forbrugerprisstigninger, herunder specielt i energipriserne [38].

Federal Reserves formand kan glæde sig over lavere råvareomkostninger, som tegner sig for

40 procent af forbrugerprisindekset. Dette giver således Federal Reserve mulighed for at støt-te væksten på en mere fleksibel måde. Samtidig har 75 økonomer lavet et estimat, der siger, at priserne vil stige 2,1 procent i 2012, hvor de i 2011 er steget med 3,1 procent [39].

For USA er der en god grund til at holde inflationen så lav som mulig. En høj inflation vil nemlig have en række konsekvenser, som kan være skadelige, hvis disse fortsætter.

Først og fremmest vil konkurrenceevnen blive forringet, da priserne på de amerikanske varer gradvist vil blive dyrere end udenlandske producenters priser. Dette skal dog tages med et gran salt, idet dollaren styrtdykker [40], hvilket skaber en forbedret konkurrenceevne. Inflationen vil ydermere skabe store ændringer i formueforholdene, da forbrugere med opsparinger place-

37

http://useconomy.about.com/od/fiscalpolicy/p/US_Debt.htm

38

http://www.bloomberg.com/news//inflation-peaking-in-u-s-with-prices-tumbling-in-bear-market-

commodities.html
39

http://www.bloomberg.com/news//inflation-peaking-in-u-s-with-prices-tumbling-in-bear-market-

commodities.html
40

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/05/04/153350.htm

Side 17

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 13 af 21 ret i obligationer, vil se deres opsparede beløb blive mindre værd samtidig med, at borgere med gæld får lettere ved at tilbagebetale gælden, da denne bliver mindre værd [41].

Til sidst vil en høj inflation skabe en usikkerhed, i og med pengene ikke vil være så meget værd i fremtiden. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at spare op, hvorfor forbrugerne vil vælge at bruge pengene når de får dem. Samtidig vil folk låne større summer, da gælden, som nævnt, bliver mindre værd over tid.

4.7 Lønstigningernes udfasning efter recessionen

Store lønstigninger i USA skal borgerne kigge lagt efter. Recessionen i har tyde-ligt sat sine spor. Lønstigningerne toppede i 2007 med lige over 8,5 %. Selvom mange ønsker højere løn, er alt dog ikke positivt, hvis lønnen er markant stigende. For et land er det væsent-ligt for økonomien at holde lønstigningerne under gennemsnittet af landets samhandelspartne-re, da højere lønomkostninger vil fordyre landets varer, og dermed vil eksporten blive forrin-get. Samtidig vil det sætte gang i importen, da den relative pris på udenlandske varer i forhold til landets egne vil falde. Disse to ændringer vil skabe en forværret betalingsbalance, og som det fremgår af afsnit 4.3, vil dette give en øget udlandsgæld.

Lønstigningerne efter recessionen er blevet dæmpet og endte i 2010 med en stigning på 3,56 procent. Amerikanerne er generelt usikre om, hvordan de økonomiske fremtidsudsigter ser ud, selvom de sidste to år efter recessionen har vist en fremgang for økonomien. Dæmpningen i lønstigningerne har derfor skabt en tiltagende nervøsitet [42], grundet usikkerhed til fremtiden.

Som nævnt i afsnit 4.2 er arbejdsløsheden et stort problem i USA. Derfor er dette også et me-get vigtigt punkt for regeringen i USA. Fra januar 2008 til januar 2010 forsvandt der 8,4 mio.

arbejdspladser, mens der fra februar 2010 til marts 2011 kun blev skabt 1,26 mio. nye. Det er klart for alle, at de tabte arbejdspladser er dårligt for USA, men de nyskabte arbejdspladser har også vist sig dårligere end de mistede. De tabte arbejdspladser havde en gennemsnitstime-løn på 19-31 dollars sat op i mod de nyskabte, hvor timelønnen ligger på bare 9-13 dollars [43].

Denne udvikling påvirker ikke kun den menige amerikaner, men derimod hele den amerikan-ske økonomi. Dette skyldes, at lavere løn medfører, at den enkelte amerikaner får færre penge

41

Kureer & Lundgren, 2008, s. 340

42

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/10/10/htm

43

http://usa-perspektiv.blogspot.com/2011/03/faldende-arbejdslshed-og-faldende.html

Side 18

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 14 af 21 til privatforbrug, hvilket vil dæmpe den økonomiske vækst, som ellers er så vigtig i og efter en krisetid. Dog vil det også give en mulig positiv effekt. De nationalproducerede varer bli-ver, alt andet lige, billigere, grundet de lavere lønomkostninger, hvilket vil mindske importen, da importerede varer tilsvarende bliver dyrere sat op i mod de amerikanskproducerede varer.

Ligeledes vil eksporten formentlig også stige, da den relative pris på amerikanske varer i for-hold til udenlandske varer vil falde, og de amerikanske varer vil således bedre kunne klare sig på det globale marked.

4.8 Renten forbliver lav til medio 2013

Som det fremgår af bilag 9 er den amerikanske rente historisk lav, og ”"exceptionally low" interest rates of 0.25 per cent would remain until mid-2013” siger Ben Bernanke, formanden for Federal Reserve [44]. Dette gøres, grundet den amerikanske vækst har været svagere end ventet og som et desperat forsøg på at få økonomien i gang og forøge det økonomiske op-sving, der har været minimalt efter krisen. Lovningen om, at renten forbliver lav de kommen-de år, vil dæmpe usikkerheden hos investorer, hvilket man håber, vil sætte gang i investerin-ger og forbrug.

Den lave rente skal få folk til at låne penge, primært boliglån, da boligmarkedet er meget hårdt ramt efter boligboblen, som var medvirkende til finanskrisen. For at opretholde opsvin-get, mener eksperter, at der skal sælges 700.000 nye boliger, men den seneste måling tyder på, at der kun bliver solgt lige knap det halve [45]. Selvom renten er blevet holdt på et historisk lavt niveau, er det blevet sværere for amerikanerne at låne penge. Dette skyldes f.eks. stigende indskud, hvilket har afskrækket mange fra at købe boliger, da de er usikre på, hvad fremtiden bringer, og arbejdsløsheden fortsat er høj.

4.9 Finans- og pengepolitiske indgreb under krisen

Allerede ultimo 2008, hvor krisen endnu ikke havde toppet, blev det første store offentlige skridt taget med en forhåbning om, at en dyr redningspakke ville kunne sikre USA’s fremtid.

George W. Bush, daværende præsident, og Henry Paulson, daværende finansminister, annon-cerede en økonomisk redningsplan, TARP [46], til en værdi af i alt 700 milliarder dollars. Første

44

http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/money/3743510/US-interest-rate-frozen-for-2-years.html

45

http://www.bbc.co.uk/news/business-

46

Troubled Assets Relief Program

Side 19

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 15 af 21 del af planen lød på 250 milliarder dollars, som skulle bruges på at købe andele, herunder dårlige aktiver, i førende amerikanske banker, for at stabilisere markedet og skabe bedre tillid til bankerne. Redningsplanen skabte et delt USA, da det på den ene side ville få udlandsgæl-den til at stige, da pakken skulle finansieres af udlandslån, men planen ville samtidig hæve garantien af privates indestående til 250.000 dollars, hvor denne før i tiden var 100.000 [47].

Denne finanspakke skal ses som et positivt indgreb i den amerikanske økonomi og ender med at have kostet borgerne halvt så meget som først anslået. Banker og forsikringsselskaber, der modtog hjælp, er på vej tilbage på rette spor, og når markedets betingelser igen driver disse, vil TARP have kostet skatteyderne under 50 milliarder dollars [48].

TARP må ses som et ekspansivt finanspolitisk indgreb, da statens udgifter til den finansielle sektor, herunder bankerne, øges, som skete ved hjælp af kapitalindskud, samtidig med, at ind-skydergarantien blev udvidet.

Obama blev præsident i januar 2009, og efter kort tid var demokraterne klar med deres svar på en redningspakke. Redningspakken lød på 787 milliarder dollars og kom til at gå under

                  49
navnet ”stimulus plan” . Pakken indeholdte to hovedpunkter: skattelettelser og større offent-

lige udgifter. Skattelettelserne ville ikke kun være den alment kendte indkomstskat, men også berøre andre afgifter. Ydermere dækker skattelettelserne også over de afgifter, som virksom-hederne betaler. De øgede udgifter skulle gå til forbedring af infrastrukturen, herunder nye veje og jernbaner. Desuden skulle skoler moderniseres, og der skulle opføres energirigtige bygninger [50]. Ifølge Obama ville pakken “save or create more than 3.5 million jobs” [51], hvor op imod 90 % af disse arbejdspladser kom til at være i den private sektor [52].

Ligesom TARP, ses stimulanspakken som et finanspolitisk indgreb, dog med en lidt anden hensigt. TARP skulle stabilisere den finansielle sektor, hvorimod stimulanspakkens pointe er at redde og skabe nye arbejdspladser, hvilket skulle sænke arbejdsløsheden. En lavere ar-bejdsløshed vil formentlig skabe vækst i USA, som vil hjælpe landet ud af recessionen.

Ydermere vil skattelettelserne give borgerne flere penge mellem hænderne.

47

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7631321.stm

48

http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article2200550.ece

49

Stimulanspakke

50

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-:obama-forbereder-rekordkrisepakke.html?rss

51

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm

52

http://www.b.dk/verden/stimulanspakke-redder-job

Side 20

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 16 af 21

Stimulanspakken kan derfor karakteriseres som en lempelig finanspolitik, da man søger at øge efterspørgslen ved hjælp af, at statens indtægter sættes ned samt statens udgifter øges. Alt i alt skal den øgede efterspørgsel både få den økonomiske vækst, dvs. BNP, og beskæftigelsen til at stige.

For den amerikanske økonomi er det dog ikke lige meget, hvor størstedelen af pengene bliver brugt. Dette skyldes, at de finanspolitiske instrumenter har en stor variation i forhold til, hvor meget de påvirker efterspørgslen. Dette betegnes som direkte og indirekte effekt på efter-

spørgslen^{53}.

De finanspolitiske indtægtsinstrumenter, skattelettelser osv., betegnes som et indirekte ind-greb, da det kun har en indirekte effekt på efterspørgslen, og dermed ender med at få en min-dre efterspørgselsvirkning. Dette skyldes, at når borgerne får skattelettelser, er det op til bor-gerne selv at beslutte, hvor disse penge skal bruges, og i krisetider vil størstedelen af disse formentlig gå til opsparing og kun en lille del af beløbet gå til forbrug, grundet usikkerheden om, hvad fremtiden bringer

De finanspolitiske udgiftsinstrumenter, offentlige investeringer osv., siges derimod at være et direkte indgreb, da hele det investerede beløb går til at øge efterspørgslen. Dette skyldes, at en forbedring af infrastrukturen med 100 mia. dollars vil øge efterspørgslen direkte med 100

mia., grundet man køber en ”vare”^{54}.

Offentlige udgifter vil derfor have en stor efterspørgselsvirkning og påvirke den økonomiske vækst mere end indtægtsinstrumenterne.

I september 2010 forberedte præsident Obama en ny stimulanspakke på 50 mia. dollars, som skulle gå til forbedring af infrastrukturen [55], dvs. et direkte indgreb på efterspørgslen.

4.10 Ideologierne bag indgrebene under krisen

Det omfattende indgreb, TARP, som Bush-regeringen indførte, kan tilknyttes den keyensian-ske ideologi, hvor John Maynard Keynes var bannerføreren. Dette skyldes, at Keynesianis-men, i en krisetid, lægger vægt på større offentlige udgifter samt skattelettelser. Redningspak-

53

Kureer & Lundgren, 2008, s. 185

54

Kureer & Lundgren, 2008, s. 185

55

http://npinvestor.dk/nyheder/obama-vil-bruge-50-mia-usd-paa-ny-stimulanspakke-211423.aspx

Side 21

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 17 af 21 ken fra George W. Bush skulle stabilisere den finansielle sektor, dvs. der blev pumpet penge ind i denne sektor, altså de offentlige udgifter steg.

Ved Barack Obamas tiltrædelse som præsident i 2009, forekom der store ændringer i tanke-gangen vedrørende hvordan USA skulle genvinde tidligere tiders økonomiske situation. Dette skyldes deres tilknytning til hver deres parti, Bush på den republikanske side og Obama på den demokratiske side. Dette gav dog imidlertid ikke anledning til en differentiering, hvis man ser det ud fra en ideologisk synsvinkel.

Obamas stimulus plan må, ligesom TARP, knyttes til Keynesianismen med Keynes som for-gangsmand. Keynes var tilhænger af, at man i en økonomisk krise skulle påvirke efterspørgs-len, hvilket skulle ske fra enten staten eller Nationalbanken [56]. Udgangspunktet var en lempe-lig økonomisk politik, dvs. både lempelig finans- og pengepolitik kunne bruges. Pengepoli-tikken kunne anvendes ved, at renten blev sænket, for derigennem at øge efterspørgslen.

Ydermere kunne man benytte sig af finanspolitikken, hvilken kunne tages i brug ved nedsæt-

telse af skatterne og/eller udgifterne kunne øges, som er præcis det Obama har gjort med sin

stimulus plan jf. afsnit 4.9.

5 Fremtidsudsigterne for USA

Nedenstående afsnit vil, på baggrund af ovenstående analyse, give en vurdering af fremtids-udsigterne for amerikansk økonomi samt hvilke politiske tanker, som ligger bag.

5.1 Fremtiden for USA – fremgang eller stilstand?

Hjælpepakken TARP ser ud til at have løst størstedelen af den kortsigtede opgave, nemlig at skabe stabilitet og dermed have skabt en øget tillid på markedet. Dette er dog desværre langt fra nok. Efter en kortsigtet opgave følger selvfølgelig en langsigtet, hvilket Obama, med sin stimulus plan, har prøvet at indføre. Arbejdsløsheden skal bekæmpes, og udlandsgælden skal nedbringes, så der igen kan skabes vækst i USA. Arbejdsløsheden må her ses som det vigtig-ste element for vækstskabelse, da arbejdsløshed giver mindre produktion og dermed et mindre muligt salg.

56

Kureer & Lundgren, 2008, s. 361

Side 22

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 18 af 21

Krisen er langt fra ovre, og derfor vil FED holde renten på et minimum frem til medio 2013 jf. afsnit 4.8. Formålet med dette lave niveau er, at denne faktor skal være medvirkende til en øget vækst, og de gode takter, jf. bilag 2, skal gerne fortsætte. Som tiden går, vil kapitalen finde vej tilbage til de amerikanske banker, som har været hårdt presset, og de banker, som blev hjulpet af TARP, vil blive i stand til at tilbagebetale dele af de penge, de modtag via red-ningspakken, hvilket må ses som et tegn på, at krisen er aftagende [57]. En farlig faktor, som flere iagttagere er inde på, er dog, at tilbagebetalingen sker for tidligt, hvilket vil stoppe ban-kernes udlån og dermed mindske chancerne gevaldigt for et økonomisk opsving [58], da banker-ne bruger deres kapital på tilbagebetaling i stedet for udlån, der som bekendt skaber forbrug.

Bankerne kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens USA. Bankernes velvilje til udlån, i form af bl.a. subprime-lån jf. afsnit 3.2, var stærkt medvirkende til krisens start, hvilket man ikke ønsker sker igen. Dette har fået Obama til at indføre en bankreform, som skal forhindre bankerne i at gå tilbage til gamle dyder, fordi de tror subprime-lån vil skabe vækst [59], hvilket viste sig, da boligboblen bristede, kun at være tilfældet, hvis renten bliver holdt nede.

Efter Obama tiltrådte som præsident, har han ført en lempelig finanspolitik jf. afsnit 4.9. Når der bliver ført lempelig finanspolitik, vil det føre til spekulationer og skabe frygt om en even-tuel inflationær crowding-out effekt. Crowding-out effekten vil, over tid, få de finanspolitiske lempelser til at modvirke sig selv. Dette vil ske, da den stigende efterspørgsel, som finanspoli-tikken skaber, vil øge lønningerne, hvilket vil have en negativ effekt på eksporten, i og med virksomhederne er nødsaget til at hæve priserne. Eksportfaldet vil medføre lavere produktion og dermed afskedigelse af medarbejdere, som derved skaber arbejdsløshed. Alt i alt vil denne effekt medføre, at den lempelige finanspolitik modvirker sig selv og ender i status quo [60].

For USA's vedkommende er der dog meget, som tyder på, at den lempelige finanspolitiske positive virkning, ikke vil modvirke sig selv, grundet den høje arbejdsløshed jf. bilag 3. Årsa-gen til, at arbejdsløsheden spiller så stor en rolle i dette aspekt er, at denne høje rate vil gøre, at frygten for at blive fyret er større end lysten til lønstigning, da udbuddet af arbejdskraft er langt større end efterspørgslen.

57

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8091689.stm

58

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8091689.stm

59

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8104700.stm

60

Kureer & Lundgren, 2008, s. 193

Side 23

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 19 af 21

Nedenfor fremgår en tabel, der vedrører prognoser for den amerikanske økonomi [61].

Af denne fremgår det, at BNP vil have kurs mod en stabil økonomisk vækst og i 2014 opleve en højkonjunktur, hvis forudsigelserne holder stik. Samtidig vil arbejdsløsheden holde samme høje niveau. Ændringen i BNP uden en ændring i arbejdsløshedsprocenten vidner om usik-kerhed blandt borgerne, da der bliver opsparet større summer, og dermed bliver brugt mindre på forbrug, hvilket resulterer i, at arbejdsløsheden er uændret, selvom der forekommer stig-ninger i BNP.

Inflationen vil, som BNP, stige stødt frem mod 2014, og ifølge prognosen vil inflationen ramme et uønsket højt niveau i både 2013 og 2014. Effekten af de høje prisstigninger kan ses på ændringerne af import og eksport. Når inflationen i 2013 opnår et kritisk højt niveau, vil konkurrenceevnen blive beskadiget. Eksporten vil være faldende, grundet amerikanske varer bliver dyrere, hvilket samtidig vil få importen til at stige, da udenlandske varer bliver tilsva-rende billigere i USA.

Handelsbalancen [62], som er den vigtigste del af betalingsbalancen [63], udvikler sig ligeledes i en negativ retning, grundet udviklingen i import og eksport. Da handelsbalancen, som nævnt, er en vigtig del af betalingsbalancen, vil man kunne forvente, at denne ligeledes bliver forværret, og hvis der er fortsættende underskud på betalingsbalancen, vil der blive oparbejdet stigende udlandsgæld jf. afsnit 4.3.

Prognoserne viser pæne fremskridt på BNP, dog uden at arbejdsløsheden falder. Ydermere er der stigende inflation, som udvikler sig til et bedre niveau i 2011 og 2012, men forventes at blive for høj i 2013. Derfor har politikerne to vigtige hovedpunkter, som de bør lægge vægt på i deres fremtidige politiske planer: få bragt arbejdsløsheden ned på et tilfredsstillende niveau samt holde inflationen nede. Problemet ved dette er dog, at de to punkter ofte modvirker hin-anden. Stram penge- og finanspolitik vil begge dæmpe prisstigningerne samtidig med, at be-skæftigelsen falder [64]. På den anden side vil lempelig penge- og finanspolitik begge få beskæf-tigelsen til at stige dog også med stigende priser, dvs. højere inflation [65].

61

http://www.e-forecasting.com/US_Economic_Forecasts.htm

62

Forholdet mellem import og eksport

63

Kureer & Lundgren, 2008, s. 202

64

Kureer & Lndgren, 2008, s. 184 & 264

65

Kureet & Lundgren, 2008, s. 183 & 265

Side 24

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Side 20 af 21

6 Konklusion

Finanskrisen er bredt blevet opfattet som at have sin start i boligboblen, dvs. subprime-lånene.

Dette er dog en sandhed med modifikationer. Den reelle start på krisen var, da FED sænkede diskontoen med 3 procentpoint, fra 6,5 til 3,5. Sagt på en anden måde sænkede FED renten med næsten 50 procent på få måneder efter it-boblen bristede. Rentesænkningen fortsatte, og boligpriserne begyndte i samme periode at stige markant. Dette fik bankerne til at åbne op for subprime-lånene grundet mulighed for inddragelse af boligen, hvis ydelserne ikke blev betalt.

Den amerikanske fremtid så lys ud med en udsigt til stadig stigende boligpriser og en uhørt lav rente. Dette var baggrunden for subprime modellen, der bukkede under, da boligboblen bristede grundet stigende renter, som fik forbrugerne til at tvivle på fremtiden.

De økonomiske nøgletal har alle lidt under finanskrisen og specielt arbejdsløsheden har været stærkt stigende, på trods af at denne er vigtig at holde nede i bestræbelserne på at skabe en god konkurrenceevne. Der er blevet skabt en positiv vækst i BNP i 2010, og betalingsbalan-cen har været i bedring de seneste 4 år, der primært skyldes en eksportstigning. De offentlige finanser har dog klaret sig mindre godt. Et offentligt underskud på godt 10 % af BNP, som har været medvirken til oparbejdelsen af en gæld på næsten 95 % af BNP, giver USA en stor udfordring. Inflationen var i 2008 oppe på et for højt niveau set med økonomisk briller. I 2010 har de formået at holde inflationen under 4 procent, hvilket må siges at være en fremgang, dog med prognoser pegende mod stigninger. De sidste par år er lønnen også faldet til et mere acceptabelt niveau samt renten er faldet til et bundniveau, som forventes holdt til medio 2013.

Præsident Bush tog brug af et keynesiansk indgreb, TARP, som var en hjælpepakke, der øge-de de offentlige udgifter, dvs. TARP var et finanspolitisk indgreb. Obama kom også med sin version af en redningspakke, stimulus plan, der ligeledes er et keynesiansk og finanspolitisk indgreb, som havde til formål at nedbringe arbejdsløsheden og igen skabe vækst i USA.

Den kortsigtede opgave for USA er løst ved hjælp af TARP, som har skabt stabilitet. Stimulus plan har derfor øje på den langsigtede løsning, som er at skabe vækst og nedbringe arbejds-løsheden. Prognoserne for fremtiden ser da også forholdsvis lyse ud, med få mørke områder.

Væksten vil være stigende, dog uden at arbejdsløsheden nedbringes. Der vil komme en høj-konjunktur med inflation på op i mod 5,5 % samtidig med, at handelsbalancen bliver forvær-ret. Væksten i BNP uden fald i arbejdsløsheden giver politikerne en stor og vigtig opgave i de kommende år idet de bør forsøge at bringe arbejdsløsheden ned til et mere acceptabelt niveau.

Side 25

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

7 Litteraturliste

Bøger

Berg, Jesper og Bech, Morten L. Finansernes fald – hvordan den perfekte storm væltede de

finansielle markeder. København: Nordisk Forlag A/S 2009.

Ellemose, Søren. Finanskrisen – forblændelse, forglemmelse og forgældelse. Hellerup: Forla-get Documentas 2009.

Kureer, Henrik og Lundgren, Svend Erik. International økonomi A-niveau, Bind 1. National-

økonomi. Systime A/S 2008.

Soros, George. Finanskrisen og nedsmeltningen. Overs. af Arne Keller. Højbjerg: Forlaget Hovedland 2009

Internetsider

- About

http://useconomy.about.com/od/fiscalpolicy/p/US_Debt.htm

- BBC

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8091689.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/8104700.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm
http://www.bbc.co.uk/news/business-
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7631321.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/7073131.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7951493.stm

- Berlingske

http://www.b.dk/verden/stimulanspakke-redder-job

- Berlingske Business

http://www.business.dk/diverse/rentestigning-saetter-ugler-i-mosen

-

Side 26

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

- Bloomberg

http://www.bloomberg.com/news//u-s-adds-fewer-than-estimated-103-000-jobs-

unemployment-declines-to-9-4-.html

http://www.bloomberg.com/news//inflation-peaking-in-u-s-with-prices-tumbling-

in-bear-market-commodities.html

- Bureau of Economic Analysis

http://www.bea.gov/national/

- Bureau of Labour Statistics

http://data.bls.gov/timeseries/LNS

- Børsen

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/127079/fed_profit_i_usa_i_boligkoeb_og_dollar-

laan.html

- DR

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/05/04/153350.htm
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/10/10/htm

- EPN

http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article1621879.ece
http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article2200550.ece

- Federal Housing Finance Agency

http://www.fhfa.gov/webfiles/15234/3q09HPI.pdf

- Federal Reserve

http://www.federalreserve.gov/datadownload/Output.aspx?rel=H15&series=40afb80a445c590
3ca2c4888e40f3f1f&lastObs=&from=&to=&filetype=csv&label=include&layout=seriescolu

mn

Side 27

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

- Financial Times

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/0e1161ee-92e4-11e0-9ba7-

00144feab49a.html#axzz1fNVyPtUS

- Index Mundi

http://www.indexmundi.com/g/g.aspx?c=us&v=66

- Infoplease

http://www.infoplease.com/ipa/A0104652.html

- International Monetary Fund

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=60&pr.y=8&sy
=2005&ey=2011&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=111&s=TM_RPCH%2CTX
_RPCH&grp=0&a=

- NP Investor

http://npinvestor.dk/nyheder/obama-vil-bruge-50-mia-usd-paa-ny-stimulanspakke-

211423.aspx

- The Sun

http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/money/3743510/US-interest-rate-frozen-for-2-

years.html

- The Wall Street Journal

http://blogs.wsj.com/economics/2011/04/04/to-contain-future-budget-us-must-raise-taxes-by-

35-cut-entitlements-35/

- ThomasNet

http://news.thomasnet.com/IMT/archives/2010/07/signs-of-us-export-initiative-paying-off-

report-claims.html

- Trading Economics

http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-budget
http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-debt-to-gdp

Side 28

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

http://www.tradingeconomics.com/united-states/inflation-cpi
http://www.tradingeconomics.com/united-states/interest-rate

- TV2

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-:obama-forbereder-

rekordkrisepakke.html?rss

- US Economic Forecast

http://www.e-forecasting.com/US_Economic_Forecasts.htm

- USA-perspektiv blogspot

http://usa-perspektiv.blogspot.com/2011/03/faldende-arbejdslshed-og-faldende.html

Lydklip

- DR

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid
=644256&ErrorCode=true&title=USA:%20Betalingsbalancen%20g%C3%A5r%20glemmebo

gen

Side 29

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 1

FED renten^{66}

                    67
Boligprisernes udvikling

Bilag 2

GDP – real growth rate (%)^{68}

66

Udvundet på baggrund af

http://www.federalreserve.gov/datadownload/Output.aspx?rel=H15&series=40afb80a445c5903ca2c4888e40f3f1

f&la-stObs=&from=&to=&filetype=csv&label=include&layout=seriescolumn
67

http://www.fhfa.gov/webfiles/15234/3q09HPI.pdf

68

Udvundet på baggrund af http://www.indexmundi.com/g/g.aspx?c=us&v=66

0

1

2

3

4

5

6

7 jan. 00 jan. 01 jan. 02 jan. 03 jan. 04 jan. 05 jan. 06 jan. 07 jan. 08 jan. 09 jan. 10

Side 30

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

2010

Side 31

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 3

Unemployment rate (%)^{69}

69

http://data.bls.gov/timeseries/LNS

Side 32

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 4

Betalingsbalancen i % af BNP^{70}

70

Udvundet på baggrund af http://www.bea.gov/national/ > Gross domestic product > current
dollar and real GDP og http://www.bea.gov/national/ > Balance of payments > U.S. International

Transaction, 1960 – present

-7 %

-6 %

-5 %

-4 %

-3 %

-2 %

-1 %

0

2010

Side 33

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 5

Volume of import and export of goods and services (% change) [71]

71

Udvundet på baggrund af

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=60&pr.y=8&sy=2005&ey=2011&
scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=111&s=TM_RPCH%2CTX_RPCH&grp=0&a=

-15 %

-10 %

-5 %

0 %

5 %

10 %

15 %

Import

Export

Side 34

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 6

Offentligt underskud i % af BNP^{72}

Offentlig gæld i % af BNP^{73}

Bilag 7

                              74
Inflationen i forbrugerpriser målt i %

72

http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-budget

73

http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-debt-to-gdp

74

http://www.tradingeconomics.com/united-states/inflation-cpi

Side 35

3.u, 11/

Niels Brock, Copenhagen Business College SRP IØ & Samtidshistorie

Bilag 8

Per capita personal income (% change)^{75}

Bilag 9

Renten målt i %^{76}

75

Udvundet på baggrund af http://www.infoplease.com/ipa/A0104652.html

76

http://www.tradingeconomics.com/united-states/interest-rate

0 %

1 %

2 %

3 %

4 %

5 %

6 %

7 %

8 %

9 %

2010