SOP om Japan efter 1990 i IØ og Historie

Side 1

2010

HHX 3. år

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

JAPAN EFTER 1990

Side 2

Titelblade

Område: Japan efter 1990

Fag: International økonomi - A & Samtidshistorie - B

Afleveringsdato: 21december 2010

Vejlederes navne:

Side 3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Opgaveformulering............................................................................................................................................ 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Japan .................................................................................................................................................................. 3 Udvikling i Japan efter 1990 .............................................................................................................................. 3 Det tabte årti ..................................................................................................................................................... 5 Japans kultur ...................................................................................................................................................... 9 Japans aktuelle økonomi ................................................................................................................................. 11 Japans fremtids planer .................................................................................................................................... 13 Konklusion ....................................................................................................................................................... 14 Kildeliste .......................................................................................................................................................... 15 Bilag ................................................................................................................................................................. 16

Side 4

Side 1

Abstract

Japan is an incredibly exciting country to follow economically and this paper examines analyzes and describes the most important periods in the 1990`s.

Japan saw its economic miracle of 1960`s to 1980's. Rapid economic growth, which was mentioned son on "Japanese postwar economic miracle." The period had a huge economic success. Japan could produce incredible growth rates from the war's end, right up to 1990.

Japan faced an enormous crisis in 1990.The Japanese stock market has undergone a startling rate development, which since 1989 has been reduced by 65%. The reason for this huge fall in the stock market is probably not many, but the main reasons included the Bank of Japan, Bank of Japan. Bank of Japan eased monetary policy through the 1990s.

from 1990 `s Japan was undergoing a crisis which does not even know what to do.

Japan current situation is terrible, because it will only become lame over the country of China, and loses as the world's second largest economy. The Japanese situation looks more and more a country is heading towards a real big slump. Second, society has a budget deficit, poor predictions for the future and a slowdown in exports. The country is far from the earlier recovery with incredible growth rates. Lacking leading lights in Japanese politics, which needs people who dare to take deliberate, sensible decisions.

Side 5

Side 2

Opgaveformulering

Der ønskes en redegørelse for udviklingen i Japan efter 1990. Kom i denne forbindelse ind på politiske, økonomiske og kultralle forhold.

Derefter ønskes en analyse af den økonomiske udvikling i 1990erne ”Det tabte årti” i japansk økonomi.

Til sidst ønskes en vurdering af den japanske økonomis aktuelle og fremtidige muligheder og begrænsninger.

Indledning

I min opgave vil jeg undersøg den japanske økonomiske udvikling. Det har jeg fundet interessant, da Japan har verdens tredjestørste økonomi efter Kina og USA. Japan havde oplevet lignende finanskrise i 1990`erne, som USA og resten af Europa oplevede i løbet af

2008. Jeg vil gerne komme ind på de udviklinger der har været i Japan efter 90`erne indenfor det politiske, økonomiske og kulturelle forhold. I min rapport prøver jeg at analysere mig frem til, hvilket konsekvenser ”Det tabte årti” havde for det japanske samfund. Jeg vil runde opgaven af med, at beskrive Japans nuværende økonomiske situation og dets fremtidige muligheder.

Jeg vil gennem diverse bøger, artikler og statistikker, prøve at give læsere en bedre forståelse af den økonomiske udvikling i Japan, hvordan Japan er gået fra den økonomiske optur til den store krise i 90`erne.

Side 6

Side 3

Japan

Japan ligger øst for Korea i Stillehavet. Landet er en øgruppe med fire store og adskillige mindre øer. Hovedstaden hedder Tokyo. Det officielle sprog er japansk, som tales af praktisk taget hele befolkningen. Herudover taler små grupper bl.a. engelsk, kinesisk, koreansk m.m. Der er i alt 15 sprog i Japan. Landets største religion er shintoisme [1] og buddhisme [2], og selvom de to religioner er ret forskellige, dyrker de fleste japanere begge religioner. Japans kultur er præget af en stræben efter skønhed, harmoni og stram enkelhed. Det ses for eksempel i de traditionelle haver af sten, eller i arkitekturen, hvor hele bygninger udstråler netop disse egenskaber.

Udvikling i Japan efter 1990

Japan bliver ofte anset at være et konstitutionelt monarki dvs. statsoverhovedet er bundet af en forfatning. Japan har en kejserfamilie, ledet af en kejser, men under den nuværende grundlov har han overhovedet ingen magt. Tidligere lå landets suverænitet [3] hos kejseren, men efter den japanske nuværende grundlov er den nu hos det japanske folk. Kejseren har kun rollen som det samlende, nationale symbol. 1990`erne bliver kaldt ofte det ”fortabte årti” på grund af den vedvarende økonomiske tilbagegang og den politiske elites manglende reaktion på ændringer i samfundet. I den periode sket der en væsentlig forandringer i Japan i forhold til efterkrigstid. Set fra politisk synspunkt har det ikke haft en særlig betydning, da lig siden Anden Verdenskrig har landet været styret af en politisk mastodont: [4] det Liberale Demokratiske Parti (LDP). LDP har siddet i regeringsmagten siden uafbrudt i næsten 54 år fra dets grundlæggelse i 1955 [5] indtil sit nederlag i 2009 [6]

- valget. Før 2009 havde partiet været ude af kræft i 10 måneder i begyndelse af 1990`erne.

LDP partiet var centrum-højreorinteret og stod overfor de konservative og nationalistiske kræfter, der havde drivende i landets krigspolitik. Partiet havde altid bevarede sit flertal i parlamentet.(i bilag og 2 er der en oversigt over det japanske parlament og magtens

1

Lande i lommeformat (syd og øst asien) s. 7

2

Lande i lommeformat (syd og øst asien) s. 7

3 selvbestemmelsesret, som skiller stater fra andre landområder eller grupper af mennesker

4

Mastodont (nogen eller noget der er meget stort oh uhåndterligt)

5

Politiken (avis-artikel)

6

Politiken (avis-artikel)

Side 7

Side 4 fordeling mellem partierne). Siden LDP kom til magt har det domineret japansk politik i tæt samarbejde med landets store virksomheder og det statslige bureaukrati også kaldt ”jerntrekant”. Japanerne har siden Anden Verdenskrig haft status af demokrati, men har aldrig fungeret som et sådan i den betydning som lægger i ordet. Der var altid været den såkaldte jerntrekant bestående af LDP, landets erhvervsledere og ministeriernes magtfulde bureaukrater, som lagde de strategier, der ført til det japanske økonomiske mirakel.

Da regeringen i 1990 strammede pengepolitikken, blev økonomien præget af en generel negativ stemning og den finansielle sektor kom ud i en alvorlig krise. 2 år senere kom udfaldet af pengepolitikken ved at væksten faldt til 1,1 % og regeringen greb straks ind og gennemførte siden adskillige finanspolitiske lempelser, ligesom de pengepolitiske styringsrenter er blevet sænket til et historisk lavt niveau. Selv om konjunkturerne har været svage fra 1991 til 1996 og industrien har været præget af betydelig overkapacitet, steg arbejdsløsheden fra 2,1 % i 1991 til 3 % i 1996. Den økonomiske lavvækst kombineret med den ekspansive finanspolitik har medført at regeringen i 1990’erne atter har måttet se betragtelige budgetunderskud i øjnene. I 1990’erne har regeringen derfor brugt så mange penge, at det man investerede i, ikke gav overskud når man skulle have pengene hjem igen.

Perioden 1990`erne har ikke kun haft politiske og økonomiske problemer, men også kulturelle problemer. 1990`erne skabt uroligheder i befolkningen, der ikke kun blev ram af den økonomiske krise. Hanshin - Awaji- jordskælvet som fandt sted den 17. januar 1995 [7] efter lod den japanske by Kobe i ruiner. Et jordskælv 7,2 [8] på Richterskalaen (bliver brugt til at måle styrken af jordskælv). I den ulykke død 6200 mennesker, 320 000 evakuerede og

180 000 beskadigede eller ødelagte huse med skader for i alt 100 [9] milliarder dollars.

Landet blev ikke kun chokeret af de fysiske skader, mangel på bl.a. katastrofeplaner, kommunal og statslig inkompetence og infleksibilitet i mange år efter katastrofen rystede japanernes bevidsthed.

7

Den jyske historiker (s.141)

8

Den jyske historiker (s.141)

9

Den jyske historiker (s.141) alle de andre tal der blev nævnt i denne sætning er også fra denne side.

Side 8

Side 5

Det tabte årti

Japanerne oplevede deres økonomiske mirakel fra 1960`erne til 1980`erne [10]. En hurtig økonomisk vækst, der blev omtalt som den ”japanske efterkrigstidens økonomiske mirakel”.

Diagrammet er lavet af mig selv, tallene er fra markedsprofil – Japan

Med den overnævnte gennemsnitlig vækstrate var Japan i stand til at etablere og opretholde sig selv som verdens næststørste økonomi.

I løbet af 1990`erne faldt væksten markant i Japan, perioden bliver ofte kaldt for ”den tabte årti” på grund af den vedvarende økonomiske tilbagegang. Det japanske aktiemarked har gennemgået en chokerende kursudvikling, hvor siden 1989 er reduceret med 65 % [11].

Baggrunden for dette kæmpe fald på aktiemarkedet er givetvis mange, men hovedårsagerne var bl.a. den japanske centralbank, Bank of Japans. Bank of Japan, lempede pengepolitikken op gennem 1990'erne. Den foreløbige kulmination var den såkaldte nulrentepolitik i , hvor Bank of Japans daværende operationelle mål, den korte pengemarkedsrente, blev sat til de facto nul. En sådan situation, hvor renten er nul og pengepolitikkens muligheder tilsyneladende udtømte, betegnes som likviditetsfælde af de fleste økonomer. Den finansielle krise blev lagt i højvækstperioden i 1980'erne, hvor de finansielle markeder, var kendetegnet ved spekulativt drevne kursstigninger. Det massive fald medførte negative formueeffekter på såvel forbrug som investeringer, og

10

Markedsprofil – Japan

11

Det japanske tidsskrift Corporate Watch

0

2

4

6

8

10

12

1980

Økononiske vækst

Procent

År

Side 9

Side 6 væksten var lav i 1992-94. Som reaktion på nedgangen blev der ført både ekspansiv pengepolitik og finanspolitik, og økonomien så derefter ud til at være kommet på ret køl i

1995-96. Den finansielle bremsede væksten i mange af Japans samhandelspartnere.

Finanspolitikken blev strammet med henblik på at konsolidere de offentlige finanser.

Inflationen har været lav og aftagende igennem 1990'erne, og de senere år har der været deflation, dvs. et vedvarende fald i det generelle prisniveau, hvilket indikerer, at den japanske økonomi har opereret under sit langsigtede potentiale. Den offentlige gæld er blevet et strukturelt problem behovet for konsolidering på lang sigt strider mod behovet for stabilisering af efterspørgslen på kort sigt.

Kilde: EcoWin og OECD.

Kilde: EcoWin og OECD.

Den økonomiske brast i 1990’erne og kan sammenlignes med den økonomiske krise som USA og fleste europæiske lande oplevede i 2008. Efter kæmpe opsving på aktie og boligmarkedet, koblet sammen med den stigende efterspørgsel pga. det øgede forbrug, blev hele samfundet nærmest pustet op, forbruget blev større og større ligesom en ballon.

Det svarer til, at man starter en investering i aktier, udvider produktionen samt forbruger mere og mere. Men man tænkt ikke på at hvis man fortsætter med at puste i forbruget

(ballonen) så vil ballonen til sidst springe. det man fortsætter med at pumpe penge i samfundet, vil økonomien kollapse. Det var netop det, som der skete for Japan under den finansielle krise i 90`erne.

Situationen var især ikke godt for den japanske regering og i samarbejde bankerne blev

der lempet på penge og finanspolitikken^{12} for igen at få gang i efterspørgslen. Disse

lempelser gave en positiv resultat og man oplevede at BNP steg igen frem til 1990.

Lempelserne var med til at puste yderligere op og med til at skabe krisen. Den alt for nemme vej til kredit, var en af de rigtig store fejl. Alle de lempelser japanerne havde

12

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/Japan_(

%C3%98konomi)

Side 10

Side 7 foretaget gennem den kæmpe optur, havde sat sine tydelige spor på Japans offentlige gæld, som det ses i grafen ned under, er den på omkring 150 % af BNP, hvilket er højt.

Da situationen i Japan blev værre og værre, og ikke var holdbart længere indførte, regeringen i starten af 90’erne en mere stram politik. Stramningerne blev foretaget for, at rette op på de store underskud, men fik nærmest katastrofale følger. Stramning af politikker i et land, hvor der er og i lang tid har været massiv økonomisk fremgang, og med en livlig handel af kapital og ejendom, vil naturligt blive modtaget negativt af markedet og folket.

Ændringerne fik konsekvenser på den økonomiske vækst. Fra 1990 til 2002, faldt den procentvise vækst i BNP [13] hver eneste år. Faldet i BNP gjorde, at man kunne betegne Japan som et land i økonomisk krise, for første gang siden Anden Verdenskrig. Denne krise førte bl.a. til en stigning i arbejdsløsheden. Som det er blevet nævnt før i opgaven, betragtede Japan en ledighed på 2 %, som en høj arbejdsløshed. Dette skyldes det helt ekstraordinære japanske arbejdsmarked og arbejdsmentalitet. I Japan havde man indført livsvarige kontrakter før krisen som gjorde, at det var meget sjældent og meget dyrt at fyre medarbejdere. I diagrammet nedunder kan der ses, at Japan i løbet af 90’erne oplevede en stigende arbejdsløshed nogen siden. I år 2002 endte den på hele 5 %, helt usædvanligt for Japan men samtidig også en naturlig konsekvens af den økonomiske tilbagegang.

13 www.imf.org – date and statistics

Kilde: www.imf.org

Side 11

Side 8

I slutning af perioden 1997, gik man som en konsekvens af den manglende vækst og stigende arbejdsløshed, fra tilfreds stillende inflationsrater, til deflation (faldende priser) af landet i perioden Når væksten ikke er under den tilfreds stillende niveau, oplever landet for det meste, at folk forbruger mindre, hvilket skaber en mindre efterspørgsel og faldende priser. De faldende priser føre naturligvis til spekulationer om yderligere lavere priser og får derfor forbrugerne til at holde igen. I sådan en situation stiger landets arbejdsløshed, som det også gjorde for Japans vedkommende, da virksomhederne bliver nåde til at skære ned på produktionen. Det var det, som skete på det japanske hjemmemarked, en udfordring som igen førte til ekspansive politikker.

Offentlig saldo lå i underskud. Landet var midt i en situation hvor man havde et mål konflikt mellem de to problemer, hvis man gjorde det ene, svækkede det, det andet. Så man cirkulerede lidt mellem den ene og den anden. Japan var midt i en krise, hvor man overhovedet ikke vidste hvad man skulle gøre.

Selvom Japan var blevet ramt af en hård krise i 90`erne, bevarede Japan sin position som verdens næste største økonomi, efter USA. Landet repræsenterede et enormt marked, som med den rette tilgang er både tilgængeligt og lukrativt for udenlandske investorer. Fra

2002 vendte den negative kurve og Japan havde frem til 2008 en stabil udvikling med konstant realvækst.

Kilde: www.imf.org - unemployment

Side 12

Side 9

Japans kultur

Den japanske kultur er en kollektiv kultur, hvor individualisme er uønsket fremmedelement. Den er et unik kultur og den eneste som, ikke er bukket under vestlig indflydelse. De har ganske enkel helt egne, hvad ente det drejer sig om religion, familie, erhvervsliv osv. Fundamentet i det japanske samfund er familien, som bygger på en stærk følelse af position, forpligtelser og ansvar. Kultur er nogen den enkelte bliver født med, som bygger videre i løbet af sit liv og bringer videre til næste generation. I det japanske kultur er der traditionsbestemte normer og roller som ikke er til diskussion. Det centrale element i den japanske dagligdag er, stadig familie og arbejde. I Japan skaber gamle traditioner og avanceret teknologi side om side [14] et fascinerede samfund og en måde ar leve på. Familiemønster er stadig i Japan sådan om det har været for mange år siden i Danmark. I den typiske japanske familie er manden stadig ”husets bærende søjle” [15], det vil sige familiens overhoved. Der skal tages hensyn til ham, hans velbefindende og hans selvfølelse skal understøttes.

Hvis vi ser på denne form for familie, vil det fleste fra vesten mene, at den japanske kvinde er undertrykt i ægteskabet og er nærmest en slave af manden og børnene. Dette udsagn går dog ikke i overensstemmelse med de japanske kvinders syn på deres kønsrolle. I Japan er der langt færre skilsmisser end i Danmark andre europæiske lande, det hænger bl.a. sammen med at japanerne ser ægteskabet som noget mere socialt og praktisk.

Selvom den unge generation i stigende grad ønsker har ønsket en ligestilling mellem kønnene. Har det ikke lykkes det at få den ligestilling endnu. Japanerne har stadig den regel at kvinder holder op med at arbejde, når de bliver gift. I Japan er det stadig for det meste kun manden der deltager i erhvervslivet, det er kvinden der passer børnene og hjemmet. En families primære formål er at give en følelse af omsorg, intimitet, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Det er et voksende problem for samfundets fremtid.

Efterhånden vokser befolkningens levetid, og befolkningen bliver ældre og ældre. Hvis kvinder ikke deltager i erhvervsmæssige arbejder, kan det have store problemer for fremtiden, samfundet kommer til at mangle arbejdskraften og der bliver færre arbejdsdygtighed. Det kan have negative indvirkninger i landets økonomi og investeringer.

14

Merkantil kulturguide – Japan

15

Merkantil kulturguide – Japan

Side 13

Side 10

Ethvert marked kan beskrives som markedsmiljø, bestående af eksempelvis fire

                                                     16
elementer: økonomiske, politiske, teknologiske og kulturelle.

Som figuren på næste side illustrere følger kulturen en stordel af det japanske marked.

Den japanske forretning/marked er meget præget af deres sociale kultur. Ligesom deres

sociale kultur er japanernes forretningskultur også meget anderledes end i Europa og USA. Men det betyder ikke at det er mere risikabelt at skabe partnerskab med japanerne end andre steder i verden. Faktiske aspekter af Japans forretningskultur, især for visse meget stabile langsigtede relationer, der følger af den konservative japanske følelse af loyalitet over for troværdige partnere. Da Japan er det mest krævende afsætningsmarked [17] i verden og er præget af konfucianisme [18]. Er det utrolig vigtigt for de virksomheder at bruge ressourcer på at lære det japanske marked at kende.

17

Merkantil Kulturguide - Japan

18

En af Kinas tre klassiske religioner/filosofier

Kilde: Merkantil kulturguide s.80

Side 14

Side 11

Japans aktuelle økonomi

Japan er et højtudviklet land med stærke internationale virksomheder, der via store investeringer i forskning og innovation eksporterer højteknologiske produkter til hele verden. Da den japanske økonomi er meget afhængig af eksport, blev den allerede ramt hårdt under den globale finanskrise i 2008. Eksportmarkederne gik ned ad bakke, og handelsbalancen fik et kæmpe nedskud, fra et overskud op omkring 77.000 mio. dollars til et lille underskud i 2008. årsagerne til det kraftig fald kunne være, at de udenlandske markeder ikke havde råd til forbrug samt havde en nedskåret produktion, derfor blev handelsbalancen ramt så hårdt. Hvis man ser på det japanske befolkning, har de gennem en lang årrække i modsætning til staten haft en stabil god opsparing, så de har sådan set haft penge nok til at forsørge sig selv under krisen. Derfor har den japanske import ikke været faldende i samme grad som eksporten. Når dette sker, fører det jo klart nok til et fald på handelsbalancen. De gode opsparinger hos japanerne, finder vi typisk investeret i udenlandsk kapital. Derfor er Japan også i nuværende tider meget afhængige af omverden især USA og EU, for hvis deres aktiemarked f.eks. falder, får det den konsekvens at rigtig mange japanere mister kapital. Derfor har omverdens aktiemarkeder haft en kæmpe betydning for Japan dets aktiemarked.

Japan som havde verdens næste største økonomi, har nu definitivt mistet pladsen til Kina.

For 20 år siden^{19} udgjorde Kinas økonomi en brøkdel af den japanske økonomi, men i dag

er billedet helt vendt om. Den japanske økonomi er gået næsten i stå. Den japanske situation ligner mere og mere et land, som er på vej mod en rigtig stor nedtur. Som sagt bliver Japan overhalet af Kina i forhold til store virksomheder. Japans eksport til dets 3 største samhandelspartnere (USA, Kina og Europa) er faldet med 20,9 % [20]. Der er dog en lille vækst at spore i Japan, men ikke en vækst, som får forbrugerne til at bruge deres penge. De gemmer dem til bedre tider. De fleste økonomer mener at det hovedsagelig problemer kan være, at Japan efterhånden står overfor en ældre byrde. Der er efterhånden flere og flere gamle, samtidig med at der ikke opleves befolkningstilvækst,

19

http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/264/10

20 www.newsonjapan.com

Side 15

Side 12 dette gør, at der er flere som skal forsørges og mindre der kan arbejde. En anden primær årsag, er, at der ikke er den ledende industri, som man havde gennem sit opsving tidligere. [21] Da arbejdsløsheden uventet steger, og industrielle produktioner falder i samfundet, det et signal på at den økonomiske ekspansion er klar til at bremse. Sådan en situation gøre det svære og svære for Japans premierminister Naoto Kan at opbygge støtte til sine planer om at holde på det offentlige budgetunderskud.

Som den Japanske finansmister for nylig udtalte sig, er den nuværende overskud på betalingsbalancen steg 24,3 procent i september fra et år siden. Overskuddet på de løbende poster, det bredeste mål for handel med resten af verden steg til ¥

00000 (24.160 millioner dollars), den første gevinst i to måneder. Den japanske eksport fortsat en opadgående tendens i september stigende 14,4 procent året, men tempoet i stigningen er aftagende på grund af en vedvarende stærk yen og aftagende efterspørgsel fra andre asiatiske økonomier.

Både bilproducenter og elektronik producenter kan mærke nedgang i den japanske eksport. Siden 2009 er efterspørgslen fra udlandet svækket, og det var selvfølgelige negativ påvirkning for det japanske eksportmarked.

Regeringen er på nuværende tidspunkt meget bang for at landet ikke få en deflation, pga.

deres stærke Yen (japansk valuta). Deflationen kan have meget negativ påvirkning for Japan. Når der er deflation så er efterspørgslen mindre end udbuddet, og derfor presser man priserne i bund for at komme af med varerne. Deflationen får virksomhederne samt familierne til at udskyde deres køb af varige forbrugsgoder i forventning om, at fremtiden byder på endnu lavere priser.

Japan står i en forfærdelig situation, men kæmpe underskud på statsbudgettet, dårlige prognoser for fremtiden og en nedgang i eksporten. Landet er langt fra tidligere tiders opsving med utrolige vækstrater. Der mangler lederskikkelser i japansk politik, der mangler folk som turde, at tage velovervejede, fornuftige beslutninger. Det er utroligt vigtigt for japanerne, at have mere kontrol, og de skal har brug nogle stærke økonomiske ledere til at få styr på den kæmpe offentlige gæld. Derfor er staten i gang med stramme nogle

21

http://www.information.dk/153983

Side 16

Side 13 politikker, og man forventer at leve med at, væksten ikke er det, man sætter i højsædet.

På den måde forventer japanerne at de kan skab stabilitet. Det ser desværre ikke ud til, at det lykkes dem.

Japans fremtids planer

Siden den ny regering The Democatic Party Of Japan er kommet til magt. Har den nye ministerpræsident Yukio Hatoyama, lovede han mange planer for den landets fremtid i det kommende år (2011). Det vil bl.a. lægge en større byrde for rige mennesker finansminister Yoshishiko Noda, er enige om at begrænse fradraget i den skattepligtige indkomst for funktionærer folk med en årlig løn på mere end 15 millioner yen (nogle $ 180,000). [22] Der udover er regerings planer bl.a. at give økonomiske tilskud til børnefamilie i et forsøg på at vende landets negative befolkningsvækst, at systematisere det problematiske pensionssystem, at reformere sundhedsvæsenet og give skattelettelser til Japans mange små firmer, der på trods af at de tilsammen dækker størstedelen af det japanske arbejdsmarked.

Miljøteknologi er regerings store formål for fremtiden. Ifølge regeringen er skal reduceringen af drivhusgasser fortsættes, så der bliver skåret i alt 60 % [23] inden 2050.

Japan lægger til et større internationalt sammenarbejde, bedre vilkår for udvikling af miljøteknologi, en klimaskat og hjemlig handle med CO2-kvoter. I 2020 skal 10 % af Japans energiforbrug dækkes af vedvarende energikilder.

22 www.newsonjapan.com

23 www.information.dk - netavis

Side 17

Side 14

Konklusion

Efter al medgang er der modgang. Japan oplevede sin medgang under den økonomiske mirakel fra 1960`erne til 1980`erne. En hurtig økonomisk vækst, der blev omtalt som den ”japanske efterkrigstidens økonomiske mirakel”. Med den overnævnte gennemsnitlig vækstrate var Japan i stand til at etablere og opretholde sig selv som verdens næststørste økonomi. Den økonomiske situation blomstrede i Japan, i slutningen af 80’erne.

Forbrugerne fik flere penge mellem hænderne og brugte løs.

Men desværre var det ikke så længe før det japanske samfund oplevede deres egne finansielle krise. I løbet af 1990`erne faldt væksten markant i Japan, perioden bliver ofte kaldt for ”den tabte årti” på grund af den vedvarende økonomiske tilbagegang. Det japanske aktiemarked har gennemgået en chokerende kursudvikling, hvor siden 1989 er reduceret med 65 %.

Japan aktuelle situation er forfærdelig, for det først bliver landet overhalet af Kina og mister pladsen som verdens næstestørste økonomi. Den japanske situation ligner mere og mere et land, som er på vej mod en rigtig stor nedtur. For det andet har samfundet en underskud på statsbudgettet, dårlige prognoser for fremtiden og en nedgang i eksporten.

Landet er langt fra tidligere tiders opsving med utrolige vækstrater. Der mangler lederskikkelser i japansk politik, der mangler folk som turde, at tage velovervejede, fornuftige beslutninger.

____________________________ __________________________

Århus, den 21. december 2010 signatur

Side 18

Side 15

Kildeliste

Bøger

- Den jyske historiker (redaktører: Jens Tofigaar Jensen, Mathias Otzen Kruse (ansv) og Rune Haahr Petersen) 2004

- Erik Kærgaard Kristensen og Elisabeth Hedenstierna: Merkantil kulturgide, 1995

- Rolf Janelm: Lande i lommeformat – syd og østasien 3. udgave

- Den danske ambassade i Tokyo: Markedsprofil Japan, januar 2004

Artikler

- Martin Gøttske: ”Japan står foran historisk valg”, Information

- Martin Gøttske: ”Japans valgresultat positivt for klimakamp, Information

- Nis Olesen: ”vælgerne elsker de gavmilde løfter fra Japans nye løve”, Politiken

- Thomas Høy Davidsen: ”Japan- valg opgør med jerntrekanten”, Weekendavisen

Hjemmesider

- www.marketline.com

- www.newsonjapan.com

- www.imf.org

- http://www.information.dk/153983
- http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/264/10
- http://www.business.dk/oekonomi/ledigheden-stiger-i-japan
- http://www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta/landefaktaasien/japan.htm
- http://epn.dk/international/article1797072.ece

Side 19

Side 16

Bilag

Nr.1

Kilde: world factbook 2002

Nr. 2

PARLAMENTET

Underhuset

(480 pladser)

Overhuset

(242 pladser)

Regering Opposition Regering Opposition

Mandater

318 162 110 132

Kilde: www.um.dk landsfakta – Japan

Side 20

Side 17

Kilde: Datamonitor figure 10 Japan – elecation

Tomme felter betyder at partiet ikke har fået nogen stemmer.