SOP: Grækenlands Krise og EMU'en/EU i IØ og Historie

Side 1

Studieretningsprojekt

December 2010

Side 2

Abstract

This paper examines Greece economy and the main causes of how they have gotten into such a terrible situation. Through an analysis of the economic problems in Europe, the paper evaluates what political and economical consequences there are for the European Union by helping countries who are in crisis.

The only financial goal that was reached by Greece in was economical growth and with the recession in 2008, none of financial goals have been met since. The recession in 2008 gave Greece a negative GDP-growth-rate and in 2009 it reached a astonishing -2,0% of GDP.

This has led to a series of economic scandals in Greece. The public finances in Greece have not fulfilled the convergence criteria since Greece joined Euro in 2002, and Greece’s budget deficit is at 14% of GDP along with a debt-to-GDP at 122%.The negative GDP-growth-rate along with the high deficit made it necessary for Greece to get help from it fellow European countries and the IMF.

The European Union had to help the countries with a high debt because a bankruptcy of a European country would make too much damage on the reliance of a future European Union.

Politically the union would not be as integrated and financially the trust of the European currency would fall.

Because of the help from IMF and Eurozone countries Greece’s economy was temporarily saved, but the crisis led to a revised stability and growth pact making it even more difficult for countries to carry their own fiscal policy.

Side 3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................................. 1

2. Det økonomiske og monetære samarbejde i Europa med særlig fokus på stabilitetspagten ..................... 2

2.1 Vejen til den Økonomiske og Monetære union .................................................................................. 2

2.2Fra Delors-rapporten til ØMU’ens tredje fase ..................................................................................... 4

2.3 ØMU’ens tredje fase og stabilitets- og vækstpagten........................................................................... 5

2.3.1 ØMU’ens tredje fase .................................................................................................................... 5

2.3.2 Stabilitets- og vækstpagtens oprindelse ....................................................................................... 5

2.3.3 Stabilitets- og vækstpagtens formål ............................................................................................. 6

3. Analyser den græske økonomi og årsagerne til at landet er kommet i alvorlige problemer ..................... 7

3.1 Grækenlands tidlige økonomi. ............................................................................................................ 7

3.2 Grækenland og de økonomiske mål .................................................................................................... 7

3.3 Opsamling af økonomiske mål ......................................................................................................... 10

3.4 Græsk hjælpepakke ........................................................................................................................... 10

3.5 Årsagerne til Grækenlands økonomiske problemer .......................................................................... 11

3.5.1 Nationale årsager til Grækenlands gældskrise ........................................................................... 11

3.5.2 Internationale årsager til Grækenlands gældskrise Pengepolitik ............................................... 12

4. De politiske og økonomiske konsekvenser for EU ved at hjælpe lande i krise. ..................................... 14

4.1 ØMU’ens fremtid .............................................................................................................................. 14

4.2 Økonomiske for- og bagdele for Grækenland ved deltagelse i ØMU’en ......................................... 14

4.3 Opbrudsscenarium ............................................................................................................................ 14

4.4 Genopbygningsscenarium ................................................................................................................. 16

4.5 Konsekvenser for at hjælpe lande i krise .......................................................................................... 16

5. Konklusion .............................................................................................................................................. 18

6. Bilag ........................................................................................................................................................ 20 Bilag 1 ..................................................................................................................................................... 20 Bilag 2 ..................................................................................................................................................... 21 Bilag 3 ..................................................................................................................................................... 21 Bilag 4 ..................................................................................................................................................... 22 Bilag 5 ..................................................................................................................................................... 22 Bilag 6 ..................................................................................................................................................... 23

Side 4

Bilag 7 ..................................................................................................................................................... 23 Bilag 8 ..................................................................................................................................................... 23

7. Litteraturliste ....................................................................................................................................... 24

Side 5

Side 1 af 27

1. Indledning

Efter anden verdenskrig blev Europa mere integreret og holdningen om nationalismen lagt fra sig. Et yderligere ønske om integrer landene medførte at ØMU’en blev dannet. I forbindelse med ØMU’en udviklede man et samarbejde og nogle fælles mål, der skulle sikre en stabil Europæisk økonomi. Dette udviklede konvergenskravene som skulle sikrer at landenes økonomier havde fælles målsætninger. Grækenland blev i 2001 medlem af ØMU’en og på baggrund heraf skulle deres økonomi med årene stabiliseres. Dog har Grækenlands økonomi siden de blev medlem af ØMU’en været karakteriseret ved en høj økonomisk vækst, høj arbejdsløshed, ustabile priser, stort underskud på betalingsbalancen, dårlige forhold på de offentlige finanser, og politisk korruption. Grækenland har finansieret deres dårlige økonomi ved at låne penge på de internationale kapitalmarked, og Grækenland havde i 2009 en bruttogæld på 126,8 % af BNP.

Siden slutningen af 2009 har tilliden til den græske regering været faldende. Tilliden blev mindsket i forbindelse med den nye græske regering, ledet af primærminister George

Papandreou, revurderede de græske forventning til budgetunderskuddet fra 6,7 % af BNP til 12,7

pct. af BNP^{1}.

Hvad er årsagerne til at den græske økonomi er væsentlig dårligere end andre lande i ØMU’en?

Og hvilke konsekvenser medfører den dårlige økonomi for landet?

Dette ønsker jeg at undersøge ved at:

- Redegøre for det økonomiske og monetære samarbejde i Europa med særlig henblik på stabilitetspagten

- Analyserer den græske økonomi og årsagerne til at landet er kommet i alvorlige problemer.

- Vurder de politiske og økonomiske konsekvenser for EU ved at hjælpe lande i krise

Side 6

Side 2 af 27

2. Det økonomiske og monetære samarbejde i Europa med særlig fokus på stabilitetspagten

2.1 Vejen til den Økonomiske og Monetære union

Efter anden verdenskrig var der en fælles holdning om, at den nationalisme der havde ligget bag krigene måtte skærpes, og et fællesskab hvor landende levede på fredeligt vis, måtte etableres.

I 1947 blev Marshall-planen igangsat med et tvetydigt formål fra USA side. En støtte til genopbygningen af Europa og et amerikansk-europæisk samarbejde skulle etableres. En af

                                                                     ∗
USA’s betingelser var, at den økonomiske støtte skulle bestyres i fællesskab af OEEC , hvilket

                                                            2
yderligere, var med til at skærpe forholdet mellem Sovjet og Vestmagterne.

På baggrund heraf opstod en stor skildring i de politiske og økonomiske poler, idet Sovjet ikke tillod østeuropæiske lande at deltage i Marshall-hjælpen. I årene efter anden verdenskrig bredte sig derfor en frygt for, at det dårlige forhold mellem øst og vest ville resultere i en væbnet

                                                                        *
konflikt. Denne frygtede konflikt havde stor indflydelse på dannelsen af NATO-alliancen i

1949. Et tættere politisk samarbejde mellem Vesteuropa skulle vise sig at integrere de europæiske lande, til at blive mere uafhængige, ansvarsfulde og ligestillede lande i europæisk sammenhæng. Kun en måned efter dannelsen af NATO-alliancen, blev etablering af Europarådet dannet ved en traktat, hvilket blev Vesteuropas første store fælles europæiske organisation siden

                   3
efter anden verdenskrig.

I 1950 var det Frankrig, der med amerikansk opbakning, skar igennem med et forslag til oprettelsen af Kul- og Stålunionen. En fælles høj rangeret myndighed skulle overtage styringen, og man skulle arbejde på skabelsen af et frit marked for kul og stål. Dette skulle forhindre, at endnu en krig startede, og resultere i at skabe en politisk integration mellem de europæiske lande. Oprettelsen af det frie marked for kul og stål var starten på et økonomisk og monetært

arbejde i Europa.^{4}

Økonomisk set var amerikanerne så godt som eneherskende, og med behovet for at få ordentlig gang i den europæiske integration, var det de politiske ledere fra Benelux-landene, som førte an

∗

Organization for European Economic Cooperation - senere ændret til Organization for Economic Co-operation and

Development (OECD).
*

NATO-alliancen blev dannet af nogle vesteuropæiske lande og Nordamerika

Side 7

Side 3 af 27 med forslaget om, at man skulle etablere en toldunion i Europa. Denne toldunion blev underskrevet i 1955 ved mødet i Messina. Toldunionen skulle sørge for, at der var fælles ydre toldsatser samt et indre marked uden told og handelsrestriktioner. Allerede to år efter i 1957 kunne traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF) underskrives. Dannelsen af EF skulle sikre et mere fredeligt og stabilt Europa. I fællesskabet forekom en udvidelse af det økonomiske og monetære samarbejde, som udvidet toldunionen til et samarbejde hvor pege, valuta, og finanspolitik skulle koordineres.

På grund af Bretton Woods-systemet^{*} så de europæiske politikere det ikke som en

nødvendighed at oprette en fælles monetær valuta i Europa. Denne holdning skiftede da Bretton

                                                  5
Woods-systemet begyndte at vise svaghedstegn sidst i 50’erne

. Yderligere blev det i forbindelse med valutauroen sidst i 60’erne gjort klart, at den europæiske integration ville blive stillet bedre, hvis en økonomisk monetær union ville blive implementeret. Hensigten med implementeringen var at fastholde systemet med faste valutakurser, som skulle forhindre større valutakursændringer

                           6
og konkurrerende devalueringer.

I 1971 brød Bretton Woods-systemet sammen, hvilket medførte at Ministerrådet vedtog en

                                               *
resolution. Denne resolution var baseret på Werner-planen

og var mere vidtgående end den daværende økonomiske monetære union, da den indeholdte overførelser af penge- og finanspolitik til fælles EF institutioner. Uden Bretton Woods-systemet kunne EF-valutaerne svinge med 9 pct., hvilket gjorde, at der var brug for et økonomisk samarbejde mellem EF-landene. Dette resulterede i et fastkurssystem, og i årene 1972-79 blev slangesamarbejdet

                                                                     7
udviklet. Med slangesamarbejdet kunne der være et valutakursudsving på +/- 2,25 %.

Siden anden verdenskrig var det hovedsagligt på baggrund af franske og tyske initiativer, at principperne for udviklingen af det monetære og økonomiske samarbejde i EF og EU blev udviklet. Dette ændrede sig ikke, da det fransk-tyske forslag startede udviklingen til

                          *                         *
slangesystemets afløser, EMS’en . Det nye system ERM-system , havde til formål at minimere

*

Det internationale finansielle system, som herskede fra 1944 – 1971, det sørgede bl.a. for at landende havde et

fastkurssystem at gå ud fra
*

Planen indholdte en detaljeret rapport om hvordan skabelsen af en økonomisk monetær union i tre faser.

*

European Monetary System eller Europæiske Monetære System.

*

Exchange Rate Mechanism – startede i 1979

Side 8

Side 4 af 27 udsvingsgrænserne, ved at opretholde en gensidig og ubegrænsede pligt til at købe og sælge

       8
valutaer.

Efter Tysklands genforening blev landets økonomiske dominans sænket af deres nærmeste handelspartnere. Dette skete gennem etableringen af en fælles monetær union, hvor alle

                                           9
deltagende lande fik indflydelse på rentefastsættelsen.

2.2Fra Delors-rapporten til ØMU’ens tredje fase

I juni 1988 nedsatte Det Europæiske Råd tre mål(se bilag 1)^{*} EF medlemslandene skulle arbejde

hen imod, for at få en Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Disse mål blev dog først offentliggjort i april 1989.

Delors-rapporten, som var en rapport udarbejdet af en europæisk komité, dannede fundamentet for at Det Europæiske Råd, i juni 1990 kunne påbegynde ØMU’ens første fase (se

bilag 1).^{10} Delors-rapporten, indeholdt målsætningen for den monetære union, som en

fuldstændig liberalisering af kapitalens bevægelighed.

I 1992 blev de tre mål, jævnfør bilag 1, dannet i en traktat, nemlig Maastricht-traktaten.

Dette betød også en ændring i navnet EF (Europæisk fællesskab) til EU (Europæiske union), da

                                                                11
man havde indført nogle konvergenskriterier for indførelsen af en fælles valuta. For at sikre at

landende, der deltog i den fremtidige ØMU havde en nogenlunde ensartede økonomisk udvikling, blev der i association med Maastricht-traktaten lavet nogle kriterier vedrørende en ensartet makroøkonomisk udvikling. Disse konvergenskriterier skulle være opfyldt, for at et land kunne blive optaget i EU (se bilag 2). Kriterierne gjorde det nemmere at vurdere det enkelte lands offentlige økonomiske stabilitet, idet landet skulle vise, at det kunne styre dets økonomi

                         12
uden at devaluere deres valuta.

I ØMU’ens anden fase viste det sig, at mange af medlemslandene gjorde store fremskridt inden for deres nationaløkonomi, og de fleste lande ønskede en fællesvaluta. I maj 1998 opfyldte

11 ud af de 15 medlemslande betingelserne for at få indført euroen som valuta, hvilket betød at

                                           13
man i et år senere kunne indføre et valutasamarbejde.

*

Disse tre mål kan ses i bilag 1.

Side 9

Side 5 af 27

Allerede i juni 1997 udformede ministerrådet i Amsterdam en stabilitets- og vækstpakke, som

                                                           14
skulle træde i kraft samtidig med ØMU’en tredje fase, nemlig d. 1/1/1999

2.3 ØMU’ens tredje fase og stabilitets- og vækstpagten

2.3.1 ØMU’ens tredje fase

Den 1. januar 1999 fik 11 lande samme fælles valuta og ØMU’ens tredje fase var nu påbegyndt.

For at landende kunne indføre en fælles valuta, skulle de som tidligere nævnt have gennemført de økonomiske målsætninger og institutionelle forandringer, som blev beskrevet i konvergenskriterierne(jævnfør bilag 2). Euroen blev lanceret den 1. januar 1999 og blev i starten kun anvendt af finansverden til elektroniske transaktioner mellem landene.

                                                    * 15
I år 2000 indtrådte Grækenland officielt i den såkaldte Eurozone . Og dermed 12 lande

fælles valuta i 2002, hvilket blev verdenshistoriens største ombytning af kontanter.

2.3.2 Stabilitets- og vækstpagtens oprindelse

Stabilitets- og vækstpagten blev vedtaget i 1995 på topmødet i Dublin, og blev definitivt udformet i forbindelse med Amsterdam-traktaten i 1997. Theodor Waigel, Tysklands daværende finansminister, spillede dog en betydelig rolle i forbindelse med udformningen af stabilitetspagten, idet han i midten af 1990’erne insisterede på, at Maastricht-traktaten, skulle detaljeres og præciseres. Denne tydeligere udformning gjorde, at lande ikke ville kunne lempe finanspolitikken når de havde klaret adgangskravene. Denne udformning gjorde sig tydelig, da man i stabilitetspagten vedtog at budgetunderskuddet ikke måtte overstige 3 %, og at den

                                                                   16
offentlige sektors bruttogæld ikke måtte overstige 60 % af bruttonationalproduktet.

Stabilitets- og vækstpagten blev lavet i forbindelse med Maastricht-traktatens konvergenskriterier i 1992 og var en aftale om at styrke overvågningen og håndhævelsen af de offentlige finanser. Stabilitetspagtens regler kræver at budgetunderskud ikke overstiger 3 % af

                                       17
BNP og at gælden ikke overstiger 60 % af BNP,

som vi skal se nærmere på i afsnit 2.3.3 stabilitets- og vækstpagtens formål.

*

De lande som har euroen, dengang var det følgende: Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Finland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, og Grækenland.

Side 10

Side 6 af 27

Stabilitetspagten blev som tidligere nævnt vedtaget efter Maastricht-traktaten, hvilket derfor gør det nemmere at revidere i den. Havde stabilitetspagten været en del af Maastricht-traktaten, ville en traktatændring have været nødvendigt, hvilket ville have været en omfattende procedure.

2.3.3 Stabilitets- og vækstpagtens formål

Når et land opfyldte konvergenskriterierne og var blevet medlem af eurozonen, reducerede man kravene til landets makroøkonomiske udvikling, da man i højere grad fokuserede på stabilitets-og vækstpagtens krav. Disse krav skulle sikre, at man ikke tillod mere end det maksimale

                                    18
underskud på den offentlige sektors budget.

Det var især Tyskland der var bange for, at de sydeuropæiske lande ikke ville overholde de offentlige budgetter. Oprettelsen af stabilitets- og vækstpagten skulle yderligere sikre at lande, der var med i eurozonen, var rustet op til en lavkonjunktur. Pagten kræver, at de enkelte landes finanser over en årrække skulle være i balance eller i overskud. Formålet med stabilitets- og vækstpagten er, at der føres en fornuftig

budgetpolitik, hvilket kan forekomme svært for lande med en negativ BNP vækst.^{19}

2.3.4 Overtrædelse af stabilitetspagten

                                                                       *
Når et land i eurozonen ikke overholder de krav pagten kræver, bliver de af Ecofin-rådet tvunget

til at deponere et beløb, der ligger mellem 0,2 % og 0,5 % af landets BNP til kommissionen.

Dette beløb bliver tilbagebetalt uden renter, hvis landet kan få rettet op på de offentlige finanser inden for to år. Det hænder at lande undtagelsesvist får lov til at overstige 3 %. I disse tilfælde skal der dog være tale om ekstraordinære økonomiske omstændigheder som vi f.eks. ser i forbindelse med finanskrisen. Yderligere skal landets underskud være midlertidig og ligge tæt på de 3 % for at opnå denne undtagelse. Pagten har gjort det meget svært for landende at føre en lempelig finanspolitik, da det vil betyde færre indtægter til staten. I 2009 overskred stort set alle

eurolandende de 3 %, som pagten kræver^{20}

*

Ecofin-rådet er EU’s ministerråd som regelmæssigt mødes på ministerplan.

Side 11

Side 7 af 27

3. Analyser den græske økonomi og årsagerne til at landet er kommet i alvorlige problemer

Overstående kapitel redegør for det økonomiske og monetære samarbejde i Europa, med særlig henblik på stabilitetspagten. I indeværende kapitel vil jeg analysere Grækenlands økonomi og årsager til hvorledes landet er kommet i alvorlige problemer.

3.1 Grækenlands tidlige økonomi.

Grækenlands økonomi har gennem historie været præget af store ubalancer karakteriseret ved et længerevarende underskud på handelsbalancen. Allerede i 1980’erne med det græsk socialdemokratisk parti (PASOK) ved regeringsmagten kunne grækerne se en kraftig forøgelse i landets offentlige udgifter, og dermed også en forværring af de offentlige finanser samt en dertil

                                                        *
stigende inflation. I 1992 fremlagde den nye regering, Nea Demokratia, forskellige stabiliserings-

og privatiseringsprogrammer, som blev støttet og overvåget af EF-kommissionen. Samme år fremlagde regeringen et konvergensprogram, som skulle sætte Grækenland i stand til at opfylde kravene for deltagelsen i ØMU’en. I 2004, tre år efter Grækenland blev medlem af ØMU’en, blev det afsløret at PASOK-regeringen havde løjet om konvergenskriterierne, idet landets

                                                          21
budgetunderskud længe havde været større end de tilladte 3 pct. af BNP.

3.2 Grækenland og de økonomiske mål

I indeværende kapitel ønsker jeg at analysere Grækenlands økonomi ud fra de økonomiske mål, hvor hovedvægten af analysen vil ligge på målbare mål som: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, ligevægt på betalingsbalancen, stabile priser og ligevægt på de offentlige finanser.

Analyse har til formål at skabe et helhedsindtryk over hvorledes Grækenlands økonomi har udviklet sig siden 2004.

3.2.1 Økonomisk vækst

Grækenlands økonomiske udvikling målt i BNP vækst årligt, har igennem adskillelige år været i en fase med højkonjunktur, hvilket fremgår i figur 1. Denne udvikling stoppede i 2009 da

                                                                     *
Grækenland, ligesom mange andre lande var blevet påvirket af den globale finanskrise . Jævnfør

figur 1 og 2. En negativ BNP vækst betød at Grækenlands offentlige finanser, som allerede overskred Maastricht-traktatens og stabilitets- og vækstpagtens grænser, steg dramatisk. Den

*

Nea Demokratia, som i april 1990 overtog regeringsmagten

*

Se tabellen ”Grækenlands økonomiske udvikling

Side 12

Side 8 af 27 økonomiske vækst i Grækenland har ligget næsten 2 procent point højere end gennemsnittet af resten af Europa. I perioden fra steg den gennemsnitlige årlige vækst i Grækenland med 4 pct., i modsætning hertil steg de øvrige euroland gennemsnitlig kun 2,4 pct. Grækenland lå yderligere markant højere i perioden , hvor de i gennemsnit lå 1,8 procent point højere end resten af Europa, og på baggrund heraf kan udledes at Grækenland økonomiske udvikling er blevet forringet kraftigt, idet de er gået fra en gennemsnitlig vækst på 4 pct. til -2 pct. jævnfør figur 1.

3.2.2 Fuld beskæftigelse

Grækenland har igennem mange år ikke prøvet at have fuld beskæftigelse. De har haft en høj arbejdsløshed, som har ligget imellem 7,5 og 12 pct. (jævnført bilag 3). Den stigende arbejdsløshed frem til 2010 har fulgt det fald i BNP-væksten der var i årene 2008 og 2009. Den stigende arbejdsløshed ses dog først i 2010, da arbejdsløsheden først skal reagere på BNP forringelsen. Grækenlands arbejdsløshedsprocent ligger over gennemsnittet af EU, men dog ikke lige så højt som f.eks. i Spanien, hvor arbejdsløsheden ligger på 20 pct. Dette kan bl.a. skyldes at Grækenland har en stor offentlig sektor, samt at pensionsalderen i landet er 57 år.

3.2.3 Overskud i handel med udlandet

Det er vigtigt for et land at have et overskud på betalingsbalancen, da et underskud skal finansieres ved udlandslån, der giver renteudgifter for landet. Det fremgår tydeligt i figur 1, at Grækenlands betalingsbalance løbende poster i pct. af BNP er blevet forværret igennem mange

år, og helt galt gik det i 2008/2009. Grunden til en drastisk forværring af Grækenlands

betalingsbalance kan skyldes, at en stor del af Grækenlands eksport kommer fra turisme og skibsfragt. Recessionen medførte, at den samlede BNP vækst fra 2009 i Europa faldt, og Grækenlands eksport af turisme og skibsfragt blev forværret.

Sammenlignet med andre lande, som f.eks. Tyskland, der har en væsentlig større eksport af varer og tjenester, har Grækenland klaret sig betydeligt dårligt. Tysklands betalingsbalance er

naturligvis blevet forværret i perioden 2008/2009, men den ligger dog stadig i plus (4,7 pct. af
BNP).^{22} Grækenland er det land i Europa, der har den højeste ubalance i betalingsbalancen.
Gennemsnittet af de europæiske lande lå i 2009 på -0,351 pct. af BNP.^{23}

Side 13

Side 9 af 27

3.2.4 Stabile priser (lav inflation)

Som det fremgår i bilag 4 ligger Grækenlands inflationsrate generelt højt og gennemsnitligt over

                      24
euroområdets inflationsrate . Det er bl.a. Grækenlands kraftige BNP vækst, som har præget

inflationen, da høje løn- og prisstigninger har resulteret i en overophedning af økonomien.

Den kraftige stigning i inflationsraten, har forværret Grækenlands konkurrenceevne og raten ramte i november 2010 maksimalt højt på 5,6 pct. Denne høje inflationsrate påvirker

Grækenland og svækker landet i forhold til dets konkurrenter. Sammenlignet med Spanien, hvis

                                 25
inflationsrate i november 2010 var på 2,3

, står Grækenland altså væsentlig dårligere end andre lande, idet en høj inflation medfører høje lønudviklinger.

3.2.5 Ligevægt på de offentlige finanser

Det sidste økonomiske mål er, at Grækenland skal have ligevægt på de offentlige finanser, og her er Grækenland et enestående eksempel (jævnfør figur 1). De to offentlige finanser følger hinanden, hvilket fremgår i figur 1. Grækenland har haft et stort budgetunderskud helt tilbage til før de trådte ind i ØMU’en. Som det er beskrevet i stabilitets- og vækstpagten, jævnfør afsnit x, må et lands budgetunderskud ikke overstige 3 pct. af BNP og yderligere må bruttogælden ikke overskride 60 pct. af BNP. Europa er opdelt i en enestående situation, hvor økonomierne i

PIIGS^{*} landende, der er de lande, som klarer sig økonomisk dårligst inden for eurozonen

(jævnfør bilag 5). Budgetunderskuddet har i takt med betalingsbalancens forværrelse, øget Grækenlands bruttogæld.

*

Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien.

*

Kilde Danmarks statistik

*

Betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP

Grækenlands økonomiske udvikling

*

2004 2005 2006 2007 2008 2009

BNP vækst (årligt pct.) 5.0 2.2 4.5 4.5 2.0 -2.0

Arbejdsløshed i pct. 10,5 9,9 8,7 8,2 7,5 11,2

Betalingsbalancens i pct. af BNP^{*} -6,62 -5,84 -7,42 -11,05 -14,28 -14,42

Inflationsraten (pct.) 2.9 3.5 2.2 2.9 4.2 1.2

Offentlige finanser

Side 14

Side 10 af 27

Figur 1: Oversigt over Grækenlands økonomiske mål

3.3 Opsamling af økonomiske mål

Som det fremgår af figur 2 er Grækenlands økonomiske situation blevet forværret af en nulvækst i krisetiden. I figur 2 er der i tredje linje i hvert felt enten et plus eller et minus. Disse tegn symboliserer, om Grækenland har opfyldt deres økonomiske mål. Det er bemærkelsesværdigt, at Grækenlands eneste opfyldte økonomiske mål i perioden er øget økonomisk vækst. I perioden fra er ingen af de økonomiske mål opfyldt, hvilket givet et meget godt indblik i, hvor alvorlig en betydning krisen har haft i Grækenland.

Figur 2: Udviklingen af Grækenlands opfyldelse af de økonomiske mål før og efter finanskrisen

3.4 Græsk hjælpepakke

Den 2. maj 2010 blev en historisk dag for EU og Grækenland, idet IMF og Eurozonens medlemslande blev enige om, at give et lån til Grækenland. Dette var første gang i ØMU’ens historie. IMF og medlemslandende annoncerede et 3-årigt lån på 110 milliarder € (jævnfør bilag

6). Assistancen til Grækenland var fra EU-landende og havde betydelige omkostninger for Grækenland. Udover det 3-årige lån på 5 pct., lovede Grækenland yderligere at få deres

                                                                  26
offentlige budgetunderskud ville falde fra 13,9 pct. i 2009 til under 3 pct. i 2014.

Med melding om Grækenlands finanspakke den 2. maj 2002 dalede værdien på euroen og troen på den Europæiske økonomi gik ikke som forventet, men værre. Dette medførte at EU den 10.

                                                             *
maj repræsenterede en redningspakke til hele eurozonen på 750 milliarder € , hvilket blev gjort

for at genoprette tilliden til ØMU’en. Denne redningspakke betød at to nye finansielle

                           *
europæiske organisationer åbnede , og de skulle i den 3-årige periode styre de kriseramtes

                     27
økonomi, fra centralt hold.

*

Se bilag 7

*

European Financial Stability Facility (EFSF) og European Financial Stability Mechanism Brutto gæld (pct. af BNP) 108,5 100 106,1 105 110,3 126,8

Budgetunderskuddet (pct. af BNP) -7,9 -5,2 -5,7 -6,4 -9,4 -15,4

Side 15

Side 11 af 27

3.5 Årsagerne til Grækenlands økonomiske problemer

I indeværende kapitel skal vi se på Grækenlands økonomiske problemer, som skyldes en blanding af nationale og international omstændigheder. Grækenlands dårlige økonomi og store gæld har været præget af høje offentlige udgifter, korruption i form af bl.a. skattesnyd og et budgetunderskud på over 3 pct. af BNP gennem mange år.

3.5.1 Nationale årsager til Grækenlands gældskrise

Nogle af grundene til Grækenlands dårlige økonomi bunder i en for stor ineffektiv offentlig sektor, dyre pensions- og sundhedssystemer, skattesvindel, og en manglende vilje til at

                                                     28
opretholde en sund økonomi fra regeringen og befolkningens side.

Stort budgetunderskud

Mellem årene 2001 og 2007 voksede Grækenlands BNP med en gennemsnitligrate på 4,3 pct.

imod Eurozonens gennemsnitlige 3,1 pct. Denne høje økonomiske vækst blev primært finansieret af det private forbrug, som var drevet af den nemme adgang til kredit samt offentlige investeringer, der blev finansieret af EU og regeringen. I de seneste ni år, hvor Grækenlands udgifter er steget med 87 pct. og indtægterne kun 31 pct., har de haft et budgetunderskud på over

     *
3 pct., hvilket er et brud på stabilitetspagtens regler for ØMU’en. Skattesnyd og uregistreret

økonomi bliver spået til at udgøre mellem 25-30 pct. af BNP i Grækenland. Dette bidrager ikke

                                                         29
yderligere til Grækenlands budgetunderskud eller til en sund økonomi.

Høje udgifter til offentlig sektor

                                                               *
En stor del af Grækenlands udgifter går til den offentlige sektor. Ifølge OECD var udgifterne til

Grækenlands offentlige sektor så store, at Grækenland rangerede højest på listen over alle OECD-lande. Grækernes offentlige udgifter står i 2004 for 50 pct. af BNP’en. Udover at man i Grækenland bruger mange penge på den offentlige sektor, er den offentlige sektor også overbemandet, der medfører en dårlig produktivitet. Disse faktorer har gjort det svært for

                                          30
Grækenland at forbedre deres økonomiske situation.

*

Se Tabel 1 (Bilag 3)

*

Organization for Economic Co-operation and Development

Side 16

Side 12 af 27

Høj inflation

Grækerne lider af en faldende international konkurrenceevne. Dette skyldes en forholdsvis høj inflation(jævnfør bilag 4) samt en lav produktivitet. Den høje løn skyldes at grækerne har haft en lønstigning på 5 pct. årligt, siden de fik euroen, hvilket er over det dobbelte i forhold til resten Eurozonen. For at landet kan stå stærkere i konkurrencen med andre lande, blive nødt til at øge produktiviteten og skære i lønnen, samt at spare mere op. Grækenland fik i 2009 ny regering og den nye primærminister begyndte at skære i lønnen hos de offentlige ansatte.

Regeringen håbede på at den græske eksport ville blive øget gennem investeringer i områder hvor landet har komparative fordele. Der skulle gerne kunne findes komparative fordele i turismen og skibsfragtindustrien, som har været Grækenlands største og stærkeste sektorer i flere

årtier^{31}

3.5.2 Internationale årsager til Grækenlands gældskrise

Pengepolitik

Grækenlands indtrædelse i eurosamarbejdet i 2001 har forværret landets enorme gæld, som de sidder i nu. Dette skyldes at investorerne har haft en tildens til at se på landene i eurozonen med øget tillid. Tilliden er blevet skaffet af store økonomiske magter, som har været med i ØMU-samarbejdet f.eks. Tyskland og Frankrig. Derudover har den konservative pengepolitik ført af

    *                      32
ECB  endvidere gjort det muligt.

Da Grækenland er medlem af EU betragter man deres økonomi som stabil nok til at kunne låne til en gunstigere rente, end hvis de havde været uden for EU-samarbejdet. Dette har gjort det nemmere for Grækenland at finansiere deres statsbudget og høje gæld. Man kan forestille sig, at hvis Grækenland havde været tvunget til at låne til en højere rente, ville de enten have kommet

                                                                   33
til kortene tidligere, eller også ville underskuddet nok bare have været endnu større.

EU, og Stabilitets- og vækstpagten

En stor mangel fra EU side, har været at håndhæve stabilitets- og vækstpagten, hvilket har medvirket til Grækenlands store gæld. Hvis medlemslandende ikke overholdte konvergenskriterierne, og ikke havde gjort noget for at få rettet op på de offentlige finanser inden for nogle få år, skulle det resultere i en bøde på op til 0,5 pct. af landets BNP. Siden lanceringen af euroen har flere lande fundet det svært at overholde pagtens regelsæt, og siden 2003 er der

*

European Central Bank,

Side 17

Side 13 af 27 blevet givet 30 reprimander til EU-lande, som enten er blevet presset til at stramme op på de offentlige finanser eller har lovet at de ville gøre det. EU har dog aldrig påkrævet en økonomiske sanktion mod et medlemsland for overtrædelse af offentlig gæld. Denne manglende håndhævelse af stabilitets- og vækstpagten har ikke just opfordrede Grækenland til at sænke deres gæld. Det fremgår af bilag 7 og 8, at Grækenland i alle de år landet har været medlem af ØMU’en, har

                                 34
brudt stabilitets- og vækstpagtens regler.

Stabilitets og vækstpagten skulle vise sig at være kontroversiel i den græske økonomi, idet pagten har begrænset landets økonomiske frihed. Grækenland har ikke haft muligheden for at føre en lempelig finanspolitik, da en lempelse i form af skatteindtægterne vil betyde at statens indtægter forværres, da det vil medføre et underskud, der er større end 3 pct. af BNP.

Derudover har det senere vist sig, at Grækenland flere gange har snydt med deres økonomiske

                                                            35
nøgletal, for at det skulle ligne at landet overholdte stabilitetspagtens krav.

Side 18

Side 14 af 27

4. De politiske og økonomiske konsekvenser for EU ved at hjælpe lande i krise.

I dette kapitel ønsker jeg at vurdere de politiske og økonomiske konsekvenser for EU ved at hjælpe i lande i krise, samt at vurdere en eventuel fremtid for ØMU’en.

4.1 ØMU’ens fremtid

Der kan ikke gives noget definitivt svar på hvilke politiske og økonomiske konsekvenser EU får ved at hjælpe lande i krise, da EU og ØMU’en befinder sig i en historisk enestående situation.

Det er dog muligt at opstille forskellige scenarier for ØMU’ens fremtid.

4.2 Økonomiske for- og bagdele for Grækenland ved deltagelse i ØMU’en

4.2.1Fordele

Euroen har styrket den indbyrdes konkurrence i EU, idet risikoen for valutakursændringer blev fjernet, og det blev nemmere at sammenligne priserne, hvilket medførte øget handel.

Spekulationsmulighederne er blevet væsentlige mindre, idet mange lande har euroen som valuta.

Grækenland har yderligere fået større indflydelse i den europæiske økonomi og politik, da de i perioder får en plads i rådet i ECB, og dermed får lov at påvirke den økonomiske politik. Det

græske erhvervsliv slipper for vekselgebyr ved samhandel med andre ØMU-lande.^{36}

4.2.2 Bagdele

Ved indtrædelse i ØMU’en gav Grækenland afkald på væsentlige økonomiske politikker, der kunne have hjulpet landet under finanskrisen. Med andre ord afgav Grækenland deres suverænitet og mistede muligheden for at føre en selvstændig valutapolitik, hvilket medførte at Grækerne ikke har haft mulighed for at devaluere deres valuta, med henblik på at øge eksporten og øge beskæftigelsen. Dette kunne have været en mulighed for at redde den græske økonomi.

Yderligere har Grækenland heller ikke kunne bestemme deres eget renteniveau da de ikke har

                                37
kunnet føre en selvstændig pengepolitik

4.3 Opbrudsscenarium

I indeværende afsnit vil jeg gennemgå scenarier for ØMU’ens fremtid

Side 19

Side 15 af 27

Det første scenarie jeg vil gennemgå er et opbrudsscenarium. I dette scenarie kan man forestille sig, at det var landende i Sydeuropa, der skulle forlade eurozonen og dermed genindføre deres nationale valutaer. Dette har været på tale hos den tyske kansler Angela Merkel. I dette scenarie kan man skille sig af med de dårligere økonomisk Sydeuropæiske lande, hvis de ikke får styr på

                                38
deres økonomi inden for et vist tidsrum.

Ser vi på dette scenarie i forhold til Grækenland vil en genindførelse af gammel eller indførelse af en ny national valuta set som en selvstændig valuta og valutaen vil derfor sat i forhold til Euroen.

Dette vil gøre det muligt for Grækenland, at føre dets egne økonomiske politikker og dermed også hjælpe landet med at tilbagevinde en konkurrenceevne over for de mere velstillede Nordeuropæiske lande. En forbedret konkurrenceevne vil sandsynligvis medvirke til en øget eksport og et fald i import. Dette vil kunne forøge Grækenlands betalingsbalance og dermed også nedskære deres udlandsgæld.

For at dette scenarie kan udspille sig bliver Grækenland nødt til at melde sig ud af eurozonen, hvilket kan medføre katastrofale følger for landet. For det første vil landet egen valuta blivet set i forhold til euroen og landet vil på den måde forhøje deres egen gæld. For det andet vil dette fald i den nye nationale valuta medføre en massiv flugt fra investorernes side, da der kunne komme spekulationer om, hvorvidt valutaen ville kunne stå for presset. For det tredje ville der være nogle juridiske hindringer med at forlade euroen, og ikke mindst den massive transformation, der skulle ske i samfundet, for at landet kunne få en nye eller genoptage den

                                                                  39
gamle valuta. Derfor ser jeg ikke dette scenario som en mulighed for Grækenland.

Et andet scenario vil være en nordeuropæisk flugt fra euroen, hvilket kunne medføre et slags delingsscenarium, hvor euroområdet deles i en rig og fattig del. Der vil være mulighed for at de nordeuropæiske lande forlader euroen, specielt Tyskland, da det er dem, som klarer sig

           40
bedst i krisen. Da eurozonen blev dannet, var der bekymringer fra nordeuropæiske lande, især

Tyskland, om hvorvidt ECB^{*} og de Sydeuropæiske lande ville leve op til de krav, som blev stillet

i forbindelse med stabilitetspagten. Et ’bailout’ fra Tysklands side ville efterlade eurozonen meget dårligt stillede. Tyskland ville dog have reelle chancer for at klare sin egen gæld. Man kan forestille sig, at eksporten vil falde, idet en gendannelse af D-marken ville ryge i højere kurs en euroen, og dermed forværre Tysklands konkurrenceevne. Dette scenarie vil give alvorlige

                                                              41
reaktion i EU og fremtiden om et europæisk samarbejde ville være tvivlsomt.

*

European Central Bank

Side 20

Side 16 af 27

4.4 Genopbygningsscenarium

Et andet scenario for EU's fremtid, er at Eurozonen overlever. Eurozonens nuværende tilstand kan fastholdes hvis markedspresset på de sårbare Sydeuropæiske lande kunne blive beroliget af Eurozonen og IMF’s finanshjælpepakker. Derudover skulle ECBs løfte om at købe eurozonens offentlige gæld og indførelsen af strammede finanshjælpepakker i de Sydeuropæiske lande, kunne opretholdes for at det kan blive en mulighed. Disse strammende finanshjælpepakker kan holde lavere priser i Sydeuropa og dermed reducere ubalancen i eurozonen. På baggrund heraf kan man forestille sig, at den eksisterende eurozone ikke ville blive udvidet i et stykke tid, og kræfterne investeres i at genopbygge Europas økonomi.

I dette genopbygningsscenarium vil eurozonen bliver mere integreret, og en efterlevelse af dette scenarie vil medføre at eurolandende kommer til at stå stærkere i forhold til hinanden.

Yderligere vil der i dette scenarie være nogle økonomiske fordele for de europæiske lande der hjælper de kriseramte lande. Tyske banker, fonde og investeringsselskaber vil ikke lide store tab, hvis Grækenland og Irland ikke beder om annullering af deres gæld.

Hvis Grækenland kommet helskindet ud af krisen vil det have nogle indvirkninger på hvordan nuværende EU lande vil blive optaget i ØMU’en i fremtiden, hvor det ikke er forventeligt at man

                                                             42
vil se igennem fingre med uopfyldte krav i forbindelse ned stabilitetspagten

4.5 Konsekvenser for at hjælpe lande i krise

Inden for ØMU’en hjælper nogle lande mere end andre, idet f.eks. Tyskland giver et væsentligt større tilskud til de kriseramte lande. Dette fremhæver den finansielle ubalance der er mellem de nord og sydeuropæiske lande og herigennem kan de lande, der yder størst tilskud, eksempelvis Tyskland, få større indflydelse i forbindelse med fastsættelse af renter og økonomiforvaltningen i Sydeuropa. Yderligere vil hjælpen til de kriseramte lande bliver fulgt op af nogle politiske konsekvenser for, hvordan landets økonomi skal styres. Dette kan påvirke om lande uden for eurozonen har lyst til at være med i en økonomisk monetær union, hvor nogen lande har mere magt end andre. EU-landene har en gensidig interesse og forpligtigelse til at hjælpe hinanden, og der kan yderligere blive skabt en fælles-følelse af integration i Europa, da de rige lande kommer til at hjælpe de fattige. Solidaritet er en vigtig drivkraft for integrationen i et fælles Europa, da

man uden tillid, gør det svære at udvikle fælles projekter og/eller planer.

Side 21

Side 17 af 27

Idet flere lande har brudt stabilitetspagtens regler, kan man forestille sig, at en udvidelse af stabilitetspagten vil forekomme. Økonomisk kan man forestille sig at landes uansvarlige handlinger ville resultere i bøder, og ikke bare advarsler. Politisk kunne man forestille sig at når et land bryder stabilitetspagten vil det i fremtiden få konsekvenser på deres politiske indflydelse i EU. Dette ville gøre det mere attraktivt for et land at opretholde en sund offentlig økonomi.

Side 22

Side 18 af 27

5. Konklusion

Vejen til det økonomiske og monetære samarbejde, der er i Europa i dag, har været lang.

Økonomiske og politiske forskelligheder opdelte Europa i øst og vest, hvilket også har påvirket sammensætningen af det Europa vi kender i dag. Den økonomiske udvikling i Europa, har igennem tiden været meget præget af tyske og franske initiativer. Disse initiativer har banet vejen til den økonomiske og monetære union vi har i dag, idet Frankrig og Tyskland har haft væsentlige roller inden for verdensøkonomien.

Igennem årene har ØMU’ens tre faser påvirket de Europæiske lande til at blive mere integreret, og en endelig integration fandt sted i ØMU’ens tredje fase, men indførelsen af en fælles valuta. Den øgede integration betød at alle landende fik betydning for euroen, og dermed også et ansvar over for det europæiske samarbejde. Dette betød, at der måtte vedtages nogle kriterier for deltagelsen af Euro-samarbejdet. Disse kriterier kom til at hedde konvergenskriterierne, og sørgede gennem stabilitetspagten for, at landene i Sydeuropa blev kontrolleret.

Økonomien i Grækenland har været karakteriseret ved store ubalancer med et kronisk underskud på handelsbalancen. Dette har medført at Grækenland oparbejdede en stor offentlig gæld, som ikke opfyldte stabilitetspagtens krav. Set i bakspejlets klare lys, skulle Grækenland nok aldrig have fået lov til at blive indlemmet i den fælles valuta, euroen. Grækenlands budgetunderskud og offentlige gæld blev skjult gennem politisk korruption, hvilket var en af grundene til at Grækenland kunne komme med i eurosamarbejdet.

Grækenland har igennem flere år ikke levet op til de samfundsøkonomiske mål, og deres økonomi er kun yderligere blevet forværret i forbindelse med finanskrisen. Grunden til at Grækenlands økonomi kollapsede, var at de i 2009 havde en negativ BNP vækst på -2pct.

Udover finanskrisen kan der udrages flere årsager til at Grækenland er kommet en dårlig økonomisk situation. Den høje BNP-vækst er blevet drevet af den nemme adgang til kredit i privatforbruget. Dette har umiddelbart set godt ud på papiret, men det har egentligt medvirket til at staten kunne finansiere et betydeligt stort budgetunderskud. Derudover har Grækenland haft høje offentlige udgifter, samt en høj inflation, der har medført en nedsat konkurrenceevne. En betydelig faktor til Grækenlands dårlige økonomi er EU's mangel på konsekvente handlinger.

Grækenland har i al den tid de har været med i ØMU’en brudt stabilitetpagtens krav til de

Side 23

Side 19 af 27 offentlige finanser, og ikke en eneste sanktion er blevet givet. Endvidere har stabilitetspagten gjort det svært for landene at føre en lempelig finanspolitik.

Der vil klart være nogle økonomiske og politiske konsekvenser for at hjælpe lande i krise, da EU bliver nødt til, ikke mindst over for verdensøkonomien, men også andre lande i ØMU-samarbejdet, at vise, at en dårlig økonomisk udvikling vil blive straffet.

EU er nødt til at hjælpe lande i krise, hvilket vi ser med f.eks. Irland og Grækenland, hvor et statsbankerot vil skade tilliden til euroen markant. Når dette er sagt, vil det have konsekvenser for Grækenland og Irland i fremtiden. Der vil formenligt blive lavet politiske revidering af stabilitetspagten, som vil få økonomiske og politiske konsekvenser for EU.

Side 24

Side 20 af 27

6. Bilag

Bilag 1^{43}

Side 25

Bilag 2 [note44]
Bilag 3
Arbejdsløshedsprocent
Procent af arbejdsstyrken, der er arbejdsløse – korrigeret for sæsonudsving. Flere oplysninger »
12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 okt. 2010
Grækenland
Europæiske Union
Datakilde: Eurostat - Sidst opdateret 9. dec. 2010
Side 21 af 27

Side 26

Side 22 af 27

Bilag 4

Bilag 5

Side 27

Side 23 af 27

Bilag 6

                             45
Eurozonens kriseforanstaltninger

EU lån til Grækenland | 80 milliarder €
IMF lån til Grækenland | 30 milliarder €

European Financial Stability Facility (EFSF) 440 milliarder €

European Financial Stability Mechanism (EFSM) 60 milliarder €

Protentiel IMF bidrag | 250 milliarder €
ECB køb af statsobligationer | 61 milliarder €

EFSF og EFSM er begge to nye EU mekanismer som er blevet sat op i krise tiden for at hjælpe landende med deres lån, så det ikke er EU landene som selv skal give lånet.

Bilag 7

Bilag 8

Den røde streg er stabilitetspagtens krav om maks. 3 pct.

Den røde streg er stabilitetspagtens krav om maks. 60 pct.

Side 28

Side 24 af 27

7. Litteraturliste

-^{1} http://www.true-sale-
international.de/fileadmin/tsi_downloads/ABS_Research/Finanzmarktstabilisierung/Oxford_
Economics__Is_Greece_heading_for_default.pdf, besøgt d. 18/12/2010

-^{2} Hoffmeyer, Erik: Den politiske historie om Den Økonomiske og Monetære Union.

Syddansk Universitetsforlag 2005. Side 11

-^{3} Hoffmeyer, Erik: Den politiske historie om Den Økonomiske og Monetære Union.

Syddansk Universitetsforlag 2005. Side 12

-^{4} Hoffmeyer, Erik: Den politiske historie om Den Økonomiske og Monetære Union.

Syddansk Universitetsforlag 2005. Side 14

-^{5} http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication6730_da.pdf, side 2, besøgt
den 12/12/2010

-^{6} Søren V. Dosenrode: Danmark og ØMU’en – politiske aspekter. 2000 Forfatterne og

Systime, 2000. side 16

-^{7} Rådet for Europæisk politik: Danmark og ØMU’en – økonomiske aspekter. 2000

Forfatterne og Systime, 2000. Side 31

-^{8} Rådet for Europæisk politik: Danmark og ØMU’en – økonomiske aspekter. 2000

Forfatterne og Systime, 2000. Side 33

-^{9} http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/valutakurspolitik_web.pdf , besøgt d.
13/12/2010

-^{10} Rådet for Europæisk politik: Danmark og ØMU’en – økonomiske aspekter. 2000

Forfatterne og Systime, 2000. Side 36

-^{11} http://www.eu4journalists.eu/index.php/dossiers/danish/C23/20/, besøgt d. 12/12/2010

-^{12} http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/valutakurspolitik_web.pdf , besøgt d.
12/12/2010

-^{13} http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication6730_da.pdf , besøgt d.

12/12/2010
14

-

Rådet for Europæisk politik: Danmark og ØMU’en – økonomiske aspekter. 2000

Forfatterne og Systime, 2000. side 54

Side 29

Side 25 af 27

-^{15} http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication6730_da.pdf , besøgt d.
13/12/2010

-^{16} http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/valutakurspolitik_web.pdf , besøgt d.
14/12/2010

-^{17} http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/valutakurspolitik_web.pdf , besøgt d.
14/12/2010

-^{18} http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/valutakurspolitik_web.pdf , besøgt d.
14/12/2010

-^{19} Kureer, Henrik: EU – økonomisk set, systime. 2010. side 65

-^{20} Kureer, Henrik: EU – økonomisk set, systime. 2010. side 65

-^{21} http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98kono
mi_i_andre_lande/Gr%C3%A6kenland_%28%C3%98konomi%29, besøgt den 13/12/2010

-^{22} http://www.economywatch.com/economic-
statistics/Germany/Current_Account_Balance_Percentage_GDP/, besøgt d. 16/12/2010

-^{23} http://www.economywatch.com/economic-statistics/Euro-
Area/Current_Account_Balance_Percentage_GDP/ , besøgt d. 16/12/2010

-^{24} http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=GRD, besøgt
d. 16/12/2010

-^{25} http://www.tradingeconomics.com/Economics/Inflation-CPI.aspx?Symbol=ESP, besøgt d.
16/12/2010

-^{26} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 13/12/2010

-^{27} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 13/12/2010

-^{28} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010,

-^{29} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-

-^{30} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-^{31} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-^{32} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

Side 30

Side 26 af 27

-^{33} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-^{34} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-^{35} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41167.pdf , besøgt den 10/12/2010

-^{36} Kureer, Henrik: EU – økonomisk set, systime. 2010. side 51

-^{37} Kureer, Henrik: EU – økonomisk set, systime. 2010. side 52

-^{38} http://www.nytimes.com/2010/03/18/world/europe/18merkel.html, besøgt den 14/12/2010

-^{39} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 14/12/2010

-^{40} http://www.guardian.co.uk/world/2010/dec/03/angela-merkel-germany-abandon-euro,
besøgt den 15/12/2010

-^{41} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 14/12/2010

-^{42} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 14/12/2010

-^{43} http://www.oem.dk/resources/oem/static/publikationer/omuabc/04.htm, besøgt den
12/12/2010

-^{44} Rådet for Europæisk politik: Danmark og ØMU’en – økonomiske aspekter. 2000

Forfatterne og Systime, 2000. side 39

-^{45} http://www.fas.org/sgp/crs/row/R41411.pdf, besøgt den 14/12/2010