SOP om Cubakrisen i Spansk og Historie

Side 1

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

HHX 3. år

Side 1 af 21

Abstract

This paper examines the Cuban missile crisis in 1962 also known as the October crisis that arose at October 16th and was resolved at October 28th. The Cuban revolution in 1953 led by Fidel Castro matters comparatively much for the arose of the crisis. This assignment outlines the crisis day by day and analyses the reasons why the crisis arose – both from the American and Soviet point of view. The analysis looks at the correspondence between the Soviet leader, Nikita Khrushchev and the American president, John F. Kennedy and also the speech of October 22nd 1962 by John F. Kennedy. The assignment also looks at the influence the Cuban ruler, Fidel Castro had on the developments of the crisis even though he did not take part of the negotiations between Khrushchev and Kennedy. The study indicated some of the causes that led to the crisis which were what the Soviet Union wanted to defend Cuba from a new invasion after the failure in the Bay of Pigs in 1961. Another result showed that the Soviet Union wanted to equalize the Americans missiles in Turkey and Italy. The third result showed that the Americans wanted to obstruct spreading of nuclear weapons and maintain the world peace.

Side 2

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 2 af 21

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3 CUBA-KRISEN KORT FORTALT ............................................................................................................................... 4 SØNDAG DEN 14. OKTOBER .......................................................................................................................................................... 4 TIRSDAG DEN 16. OKTOBER ......................................................................................................................................................... 4 ONSDAG DEN 17. OKTOBER.......................................................................................................................................................... 5 TORSDAG DEN 18. OKTOBER ....................................................................................................................................................... 5 FREDAG DEN 19. OKTOBER .......................................................................................................................................................... 6 LØRDAG DEN 20. OKTOBER .......................................................................................................................................................... 6 MANDAG DEN 22. OKTOBER ........................................................................................................................................................ 6 TIRSDAG DEN 23. OKTOBER ......................................................................................................................................................... 6 LØRDAG DEN 27. OKTOBER .......................................................................................................................................................... 8 SØNDAG DEN 28. OKTOBER .......................................................................................................................................................... 8 HVAD VAR ÅRSAGERNE TIL KRISEN?................................................................................................................... 9 SOVJETISKE MOTIVER ................................................................................................................................................................. 10 Sovjetisk forsvar af Cuba ......................................................................................................................................................... 10 Indflydelse på den vestlige halvkugle ................................................................................................................................ 11 Udligning på magtbalancen .................................................................................................................................................. 11 Vestberlin ........................................................................................................................................................................................ 12 AMERIKANSKE MOTIVER ........................................................................................................................................................... 13 Bevare verdensfreden ............................................................................................................................................................... 13 Bevare status quo ....................................................................................................................................................................... 14 Forhindre spredning af atomvåben ................................................................................................................................... 14 FIDEL CASTROS INDFLYDELSE PÅ KRISENS FORLØB .................................................................................. 15 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 17 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 19 BØGER ........................................................................................................................................................................................... 19 INTERNET ..................................................................................................................................................................................... 19 BILAGSLISTE ............................................................................................................................................................... 20 BILAG 1 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 2 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 3 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 4 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 5 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 6 ......................................................................................................................................................................................... 21 BILAG 7 ......................................................................................................................................................................................... 21

Side 3

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 3 af 21

Indledning

Verden blev i oktober 1962 vidne til en anspændt krise mellem Sovjetunionen og USA. En krise, hvor atommissiler på Cuba, en allieret til Sovjetunionen, blev omdrejningspunktet i et nervepirrende politisk spil mellem de to supermagter. Et spil, hvor en fejlhandling, kunne

sætte menneskeheden på randen af atomkrig.^{1} Krisen opstod da den amerikanske præsident

John F. Kennedy opdagede, at Sovjetunionen ledet af Nikita Khrusjtjov var i gang med at opstille mellemdistanceraketter på Cuba. Når opstillingen af raketter var færdig, ville de have en rækkevidde og kraft nok til at ramme og ødelægge enhver amerikansk by bortset fra Seattle, I alt tretten skæbnesvangre dage i oktober 1962.

I opgaven vil jeg redegøre for Cuba-krisens forløb, analysere årsagerne til krisen og vurdere Fidel Castros indflydelse på krisens forløb.

I min redegørelse vil jeg ligge særligt vægt på disse kilder:

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/index.shtml

Hansen, Peer Henrik, ”Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark”, Øhavsmuseets forlag,

2012

Jeg vil starte med at redegøre for Cuba-krisen. Jeg starter med den 14. oktober 1962, hvor den amerikanske efterretningstjeneste opdagede missilerne på Cuba. Der vil blive redegjort dag for dag med undtagelser af få dage, redegørelen slutter med den 28. oktober 1962.

Efter redegørelsen vil jeg analysere årsagerne til Cuba-krisen. Men forinden vil jeg fortælle om hvad der sker i og omkring Cuba før Cuba-krisen for at danne et billede af samtiden. Dette er vigtigt for at kunne forstå Cuba-krisen og hvorfor den brød ud. I analysen vil jeg komme ind på den direkte årsag til krisen, nemlig Sovjetunionens opstilling af missiler på Cuba. Ligeledes vil jeg analysere hvorfor præsident Kennedy og USA konfronterede Sovjetunionen med deres opstilling af missiler på Cuba, her vil jeg se på Kennedys tale fra den 22. Oktober 1962.

I den sidste del af opgaven vil jeg vurdere Fidel Castros indflydelse på krisens forløb. Her vil jeg se på de handlinger Castro foretog sig under krisen som havde indflydelse på forløbet. I og med at han ikke var involveret i forhandlingerne mellem Kenney, USA og Khrusjtjov,

Sovjetunionen, havde han en sekundær rolle i krisen.

1

Dobbs, 2009, s. 13

Side 4

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 4 af 21

Cuba-krisen kort fortalt

Søndag den 14. oktober

Den 14. oktober 1962 fløj et amerikansk U2 rekognosceringsfly på en rutinemæssig flyvning over Cuba for, at tage billeder af landjorden. Denne rekognosceringsflyvning kom til at få meget stor betydning for den kolde krigs videre forløb. Fotografier fra den 14. oktober afslørede etableringer af sovjetiske missilbaser på Cuba. Forinden havde man fra amerikansk

side haft mistanke om sovjetiske atommissiler på Cuba.^{2} Mistanken til Sovjetunionen skyldes
invasionen i Svinebugten, også kendt som svinebugtsaffæren.^{3} Eftervirkningerne fra

svinebugtsaffæren medførte, at Fidel Castro, den cubanske leder, søgte hjælp hos

Sovjetunionen. Khrusjtjov lovede at hjælpe med at etablere et forsvar mod et muligt nyt amerikansk angreb mod Cuba.

Tirsdag den 16. oktober

To dage efter, den 16. oktober blev den amerikanske præsident præsenteret for disse

fotografier, og fra dette tidspunkt var Cubakrisen en realitet.^{4} Da præsident Kennedy blev

klar over situationens alvor, dannede han Sikkerhedsrådets Eksekutivkomité (ExComm – The Execuitive Committee of the National Security Council), der udover ham selv og hans bror, justitsminister Robert F. Kennedy, bestod af en række ministre og seniorrådgivere. Gruppens opgave var at analysere de sovjetiske handlinger og motiver, og vigtigst af alt, at rådgive præsident Kennedy til at træffe den rigtige beslutning.

ExComm-gruppen mødtes flere gange dagligt, og flere gange uden præsident Kennedy, som måtte holde sig til sit officielle program, så der ikke blev skabt mistanke i befolkningen om, at der var noget under opsejling. Kennedy ønskede at hemmeligholde alt, indtil han i samarbejde

med gruppen havde fundet en løsning på at få fjernet missilerne fra Cuba.^{5} Gruppen

overvejede følgende muligheder: et angreb mod missilbaserne, adskillige angreb på cubanske

                                                                       6
faciliteter, en række angreb til at understøtte en invasion, eller en blokade af Cuba.

2

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page2.shtml (se bilag 1)

3

Se side 9, andet afsnit til og med fodnote 36

4

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page3.shtml (se bilag 2)

5

Dobbs, 2009, s. 23

6

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page4.shtml (se bilag 3)

Side 5

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 5 af 21

Samme dag var den amerikanske ambassadør i Moskva, Foy Kohler til en tre timer lang samtale med Nikita Khrusjtjov, som fastholdte, at fiskehavnen ikke ville få noget militært

                                                                             7
formål, og samtidig insisterede han på, at alle sovjetiske aktiviteter på Cuba var defensive.

Onsdag den 17. oktober

ExComm-gruppen diskuterede følgende to muligheder: en præcisionsbombning på de sovjetiske missiler eller en blokade. Efter man havde opdaget nye missiler i form af SS-5, som rækkende endnu længere end de først missiler man havde opdaget. Dette fik midlertidig flertallet til at være for en bombning af de sovjetiske missilbaser. Der blev dog sat spørgsmålstegn ved klogheden i at gennemføre et luftangreb på daværende tidspunkt og anførte de moralske problemer, det kunne medføre. Et luftangreb kunne nemlig sammenlignes med japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941 og ville fjerne en hver form for

sympati med den amerikanske situation, også blandt USA's allierede.^{8}

Torsdag den 18. oktober

Denne dag afholdte præsident Kennedy et møde på sit kontor i Det Hvide Hus med den

sovjetiske udenrigsminister, Andrei Gromyko^{9}, som var rejst til USA på grund af krisen.

Kennedy var klar over, at Khrusjtjov prøvede at holde USA og hele verden for nar, da han havde givet udtryk for, at der ikke var offensive våben på Cuba. Kennedy blev under sit møde med Andrei Gromyko forsikret om, at våbnene på Cuba udelukkende tjente defensive formål,

som han også forklarer i talen den 22. oktober.^{10} Kennedy vælger, ikke at konfronterer
Gromyko med sit kendskab sit til missilerne.^{11} På dette tidspunkt havde Kennedy og
ExComm-gruppen ikke lækket det mindste til pressen^{12} og på den måde vidste Kennedy, at

Khrusjtjov ikke kendte til den amerikanske opdagelse af missiler på Cuba. Dette gav Kennedy og USA ekstra betænkningstid til det næste træk i det magtpolitiske spil. Om aftenen støttede et flertal i ExComm-gruppen en blokade og præsidentens særlige rådgiver, Theodore

Sorensen, gik i gang med at forberede en tale.^{13}

7

På afgrundens rand, Peer Henrik Hansen, s. 88

8

På afgrundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 92-93

9

Dette fremgik af Kennedys tale til nationen mandag den 22. oktober, 1962

10

Dette fremgik i den 3 timer lange samtale mellem Foy Kohlers og Khrusjtjov

11

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page6.shtml (se bilag 4)

12

Dobbs, 2009, ss. 59-60

13

På grundens rand, Peer Henrik Hansen, s. 93

Side 6

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 6 af 21

Fredag den 19. oktober

Der var igen uenighed i ExComm-gruppen. Medlemmerne skrifter hele tiden side. Men

overordnet var der tale om et angreb eller en flodblokade.^{14}

Lørdag den 20. oktober

Præsident Kennedy drog til Chicago i anledning af en planlagt valgkampagne, der havde til formål at aflede opmærksomheden fra Cuba. Den kritiske situation i Det Hvide Hus fik præsidenten til at afbryde sin rejse, og for at dække over præsidentens pludselige rejse tilbage til Washington, meddelte præsidentens pressesekretær, Pierre Salinger, at han var

blevet syg.^{15} Her er det første gang præsidenten ikke overholdte sit officielle program, siden

opdagelsen af missilerne. Kennedy skulle tilbage og forsætte med arbejdet i ExComm og skabe overblik over situationen sammen med sine rådgivere, der havde indsnævret mulighederne til to: et angreb mod missilbaserne eller en flådeblokade. Kun general Maxwell Taylor og rådgiver McGeorge Bundy var for et luftangreb på missilbaserne. Forsvarsminister, Robert McNamara, justitsminister Robert Kennedy, CIA-chef John McCones, FN-ambassadør Adlai og Theodore Sorensen, personlig rådgiver og præsidentens taleskriver gik alle ind for en

                                               16
flådeblokade, hvilket præsidenten også hældte mest til.

Mandag den 22. oktober

Mandag den 22. oktober klokken 19.00 afholdte præsident Kennedy sin tale til nationen, som

blev sendt på direkte tv.^{17} Her offentliggjorde han beslutningen om en flådeblokaden mod de

sovjetiske skibe, som var på vej til Cuba. Han gjorde det også klart, at et angreb med missiler fra Cuba mod et hvilket som helst land på den vestlige halvkugle, ville blive betragtet som et

angreb af Sovjetunionen mod USA og ville blive gengældt.^{18} Med tv-talen blev ikke kun det

amerikanske folk informeret, men hele verden.

Tirsdag den 23. oktober

Khrusjtjov sender et brev til Kennedy, hvori han understregede at missilerne på Cuba udelukkende var til defensive formål og ytrede sin utilfredshed med USA's håndtering af

situationen.^{19} Han beskyldte også USA for at udgøre en trussel for verdensfreden.^{20}

14

På grundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 94-95

15

På grundens rand, Peer, Henrik Hansen, s. 95

16

På grundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 97-98

17

Forinden tv-talen blev USA's allierede blevet informeret om talens indhold

18

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page10.shtml (se bilag 5)

19

http://www.pbs.org/wgbh/americanexperience/features/primary-resources/jfk-renounce/

Side 7

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 7 af 21

                                                             21
Fidel Castro havde klargjort Cubas hær på ca. 270.00 mand,     mens USA lavede

rekognosceringsflyvninger over Cuba – hvor de samtidig i Moskva, advarede Warszawapagt-

landende.^{22} I FN’s sikkerhedsråd diskuterede USA's og Sovjetunionens ambassadører om

missilerne på Cuba. Adlai Stevenson konfronterede sovjets Valerian Zorin, hvor han stillede et

direkte ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt Sovjetunionen havde anbragt missiler på Cuba eller ej.

Zorin nægtede at svarer og derefter smed Stevenson trumfkortet på bordet og præsenterede billederne for sikkerhedsrådet af hvordan de forskellige raketstillinger havde udviklet sig

siden midten af oktober.^{23}

Onsdag den 24. oktober

Den amerikanske flådeblokade træder i kraft og for første gang beordrede den amerikanske

generalstab Strategic Air Command at øge beredskab til DFCON 2^{24}, på trods af at 16 ud af 19

sovjetiske skibe var vendt om eller havde ændret kurs. Samme dag modtager Khrusjtjov og Kennedy et brev fra FN’s generalsekretær U. Thant, som opfordrer begge parter til at afholde sig fra nogen som helst handlinger, der kan forværre krisen yderligere og appellerede til en to,

                                       25
til tre ugers udsættelse af USA's flådeblokade.

Torsdag den 25. oktober

Kennedy svarede med en neutral tone og holdte stadig muligheden åben. Khrusjtjov

erklærede sig enig med U. Thants anmodning ”i fredens interesse”.^{26} En logisk forklaring på

Khrusjtjovs enighed er, at han først og fremmest ønskede at fortsætte våbenoprustningen på Cuba og dette ville kun kunne lade sig gøre ved en forsinkelse af flådeblokaden.

Fredag den 26. oktober

Sladder fra amerikanske journalister om en nært forstående invasion, nåede helt til Moskva hvor dette skabte stor uro hos den sovjetiske ledelse. Derfor skrev Khrusjtjov et brev til Kennedy uden, at drøfte det med præsidiet. Han var interesseret i at vinde tid og stoppe den påstående invasion ved, at give USA mulighed for at komme til forhandlingsbordet. I sit brev

20

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page11.shtml (se bilag 6)

21

Cubakrisen, Peter Chrisp s. 41

22

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page11.shtml (se bilag 7)

23

På grundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 116-117

24

Forøger beredskabet til lige under maksimal og lige under krig

25

http://www.october1962.com/24oct.html

26

http://www.october1962.com/25oct.html#fn75text

Side 8

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 8 af 21 foreslog Khrusjtjov, at fjerne atommissilerne fra Cuba, hvis USA garanterede, at de ikke ville

invadere Cuba, og at ophæve blokaden.^{27}

Lørdag den 27. oktober

Lørdag den 27. oktober^{28} modtager Kennedy sit andet brev fra Khrusjtjov, hvori han kræver

at USA fjerner sine atomraketter i Tyrkiet, hvis Sovjetunionen skal gøre det samme i Cuba.

Kennedy ser bort fra det andet brev af den 27. oktober og svarer kun på det første brev, hvor

han beskriver sin vilje overfor idéen om en fredelig løsning på krisen^{29}: "He leído su carta del

26 de octubre con gran detenimiento y celebro conocer su deseo de buscar una pronta solución

al problema."^{30}^{31} Som konsekvens af Fidel Castros øgede alarmberedskab og ordre på at

lavtgående amerikanske fly skulle beskydes, blev et at et U2-fly blev skudt ned. Da nyheden om det nedskudte fly nåede ExComm, var flere af medlemmernes mening, at det skulle gengældes – tidligere havde man netop ExComm besluttet, at man skulle gengælde en nedskydning. Kennedy gik dog ind og omgjorde den tidligere beslutning og satte en stopper

for en bombning af Cuba vha. amerikanske fly.^{32}

Søndag den 28. oktober

Omkring klokken 9:00 amerikansk tid (klokken 17 russisk tid) søndag den 28. oktober fik USA et brev fra Khrusjtjov hvori der stod: ”For så hurtigt som muligt at bortmane den konflikt, der truer fredens sag, for at berolige alle, der længes efter fred, og for at berolige det amerikanske folk, som jeg er vis på også ønsker fred ligesom Sovjetunionens folk, har sovjet-regeringen i tilslutning til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet på våbenstillinger givet ordre til at demontere de våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem

ned og sende dem tilbage til Sovjetunionen.”^{33} Dette var den endelige offentliggørelse af Cuba-

krisens afslutning. Med til løsningen på krisen accepterede Kennedy Khrusjtjovs opfordring om, at tilbagetrække USA's atommissiler i Tyrkiet, men denne del af aftalen blev hemmeligholdt.

27

På afgrundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 136-137

28

Også kaldet ”Sorte lørdag” pga. den trykkede stemning, det konfronterende andet brev fra Sovjetunionen, samt krisens eneste dødsfald

29

På afgrundens rand, Peer Henrik, Hansen, s. 146

30

http://www.historiasiglo20.org/TEXT/cuba1962-2.htm

31

Oversættelse: Jeg har læst Deres brev af den 26. oktober med stor omhu og glæder mig over Deres ønske om at finde en snarlig løsning på problemet

32

På afgrundens rand, Peer Henrik Hansen, ss. 144-146

33

På afgrundens rand, Peer Henrik Hansen, s. 157

Side 9

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 9 af 21

Hvad var årsagerne til krisen?

Cuba blev ledet af den USA-støttede og bundkorrupte diktator Fulgencio Batista fra 1933 frem til 1959, hvor han styrede landet med terror og brutalitet. På dette tidspunkt havde Cuba en lille eksklusiv overklasse, mens det store flertal levede under fattigdom – i januar 1959 væltede den hidtidige modstandsbevægelse, ledet af Fidel Castro, Batista-styret ved guerillakrigsførelse og dette resulterede i, at Fidel Castro overtog magten. I begyndelsen af Castros regeringsperiode var USA positivt indstillede over for magtskiftet, men eftersom Castro indførte reformer der førte til, at de cubanske bønder selv overtog landbrugsjorden, ændrede dette sig. Amerikanske selskaber havde hidtil eget over halvdelen af Cubas agerbrugsjord. Som følge af USA's utilfredshed med Castros reformer, afbrød USA handelsforbindelserne til Cuba og boykottede al import fra Cuba . På daværende tidspunkt var Cuba verdens største producent af sukkerrør, og landets økonomi var meget afhængigt af sukkereksporten. Størstedelen af eksporten gik til USA indtil USA dog afbrød handelsforbindelserne. Afbrydelsen af handelsforbindelserne betød, at Cuba var nødsaget til at finde nye alliancepartnere. Her så Sovjetunionen en mulighed for at få indflydelse på den

vestlige halvkugle og var ikke sen til at melde sig.^{34} Fidel Castro havde ikke været kommunist,

men omstændighederne gjorde, at han var tvunget til at indgå et arbejde med Sovjetunionen.

Cuba og Sovjetunionen indgik i februar 1960 en omfattende handelsaftale. Dette samarbejde mellem østaten og Sovjetunionen var med til at forværre forholdet til USA. Dette betød reelt,

at kommunismen havde fundet fodfæste i USA's egen have, blot 140 km syd for Florida.^{35}

Derfor overvejede USA, hvordan man kunne beskadige forholdet mellem Cuba og

Sovjetunionen.

I 1961 forsøgte USA at invadere Cuba, med en invasionen i Svinebugten som var et planlagt forsøg på, at vælte Fidel Castro med bevæbnede eksilcubanere og i stedet, indsætte en midlertidig cubansk regering. Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA havde udarbejdet en plan, hvor den amerikanske regering trænede og finansierede cirka 1500 eksilcubanere til at invadere Cuba. Hensigten var, at invasionen skulle udløse et oprør fra den øvrige cubanske befolkning mod Castro-styret. Dette skete dog ikke og derfor lykkedes det Cubas forsvarsstyrker, at nedkæmpe invasionsstyrkerne i løbet af blot tre dage. Svinebugt-affæren

34

Peter Chrisp, ss. 13-15

35

http://www.1960erne.dk/vecubakrise.php

Side 10

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 10 af 21 var en stor fiasko for John F. Kennedy. Stormagten USA havde ikke kun mistet prestige i verdens øjne, men invasionsforsøget dannede også grobund for et tæt samarbejde mellem

Cuba og Sovjetunionen. Et samarbejde, som banede vejen for Cuba-krisen.^{36}

Disse begivenheder forud for Cuba-krisen, er hver især nogle udløsende årsager og havde en indflydelse på, at krisen opstod. Hvis Fidel Castro ikke var kommet til magten, og dermed havde indført reformer, ville USA ikke afbryde handelsforbindelserne mellem USA og Cuba.

Hvis USA ikke havde afbrudt handelsforbindelserne, var Cuba ikke tvunget til at finde nye alliancepartnere. Hvis USA ikke havde forsøgt at invadere Cuba, havde Cuba ikke søgt militær støtte hos Sovjetunionen, og dermed ville Sovjetunionen ikke have haft muligheden for, at anbringe atommissiler på østaten Cuba. Både USA og Sovjetunionen havde en medskyld i at krisen opstod.

Sovjetiske motiver

Den grundlæggende årsag til at krisen opstod var etableringen af sovjetiske missilbaser på Cuba. Men hvilke årsager og hensigter kunne Sovjetunionen have med at placere atomvåben på Cuba? Var det for at beskytte mod endnu et invasionsforsøg fra amerikansk side? Var det for at få mere indflydelse på den vestlige halvkugle? Eller var det for at udligne det såkaldte raketløft ved et modsvar til de amerikanske missiler i Tyrkiet og Italien, og dermed presse USA til at fjerne sine raketter og dermed skabe en ligevægt i magtbalancen?

Sovjetisk forsvar af Cuba

Efter den mislykkede invasion i Svinebugten var både Kennedy og hans yngre bror Robert hævngerrige over for Castro. Den amerikanske regering offentliggjorte, at en flåde i oktober

1962 ville afholde en stor øvelse i Det Caribiske Hav ud for Puerto Rico, man ville eftersigne træne i at invadere en ø for at vælte en diktator ved navn ”Ortsac” – ”Castro” stavet bagfra.

Castro var sikker på, at et nyt forsøg på en invasion af Cuba var nært forestående. Disse alarmerende nyheder viderebragte han til Khrusjtjov, og som den eneste kommunistiske stat i

Vesten^{37}, følte han sig forpligtet til at forsvare Cuba.^{38} Sovjetunionen havde ved flere

lejligheder udtrykket at våbnene på Cuba udelukkende tjente defensive formål.

36

http://www.1960erne.dk/vecubakrise.php

37

Der er uenighed om Cuba overhovedet var kommunistisk

38

Peter Chrisp, s. 24-26

Side 11

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 11 af 21

Indflydelse på den vestlige halvkugle

Den kolde krig handlede om politiske konflikter og konfrontationer mellem to stormagter og

deres militære alliancer, i østblokken Sovjetunionen/Warszawapagten^{39} og i vestblokken
USA/NATO. Det handlede om, at vise omverdenen hvilken af de to forskellige politiske
ideologier^{40} der stod stærkest. USA's fiasko i Svinebugten fik den amerikanske præsident til at

stå svagere end førhen og hvis Kennedy vil vise sig tøvende og usikker, vil dette gavne Sovjetunionen og den kommunistiske ideologi globalt. Magtbalancen vil dermed tippe til østblokkens fordel og med etableringer af missiler på Cuba, så Khrusjtjov en åben dør for at få indpas i de latinamerikanske lande. Disse ville beundre den kommunistiske ideologi og gribe chancen for bedre vilkår.

Udligning på magtbalancen

De grundlæggende konfrontationer mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig drejede sig om våbenkapløb, rumkapløb, militære formåen og teknologiske krigsførelse. USA havde langt flere atomsprænghoveder end Sovjetunionen. I 1957 affyrede Sovjetunionen den første kunstige rumsatellit og prøvede derved at bluffe USA til at tro, at der var et reelt raketløft til Sovjetunionens fordel, da dette viste, at Sovjetunionen nu var i stand til at bygge langtrækkende raketter. Men i 1961 afslørede Kennedy verden, at Khrusjtjov og

Sovjetunionen kun havde få langtrækkende og upræcise missiler, og dermed var langt bagud i forhold til USA. Sovjetunionen var kun i stand til at bygge effektive kortrækkende raketter,

disse var kun i stand til at ramme mål i Vesteuropa og ikke USA.^{41} Derfor var Sovjetunionen

nødt til at overveje en mere strategisk fremgangsmåde, og det var netop her, at etablering af missilbaser på Cuba blev fremgangsmåden. Det blev først og fremmest muligt at ramme USA.

Økonomisk var det ligeledes en fordelagtig fremgangsmåde, fordi man sparede omkostningerne på at videreudvikle raketteknologien og samtidig var det en hurtig måde at udligne magtbalancen på.

I Khrusjtjovs andet brev til Kennedy den 27. oktober 1962 skrev han følgende:

”You are disturbed over Cuba. You say that this disturbs you because it is 90 miles by sea from the coast of the United States of America. But Turkey adjoins us; our sentries patrol back and

39

Militæralliance mellem Sovjetunionen, Albanien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, DDR (Østtyskland), Ungarn, Polen og Rumænien.

40

Her er tale om kommunismen og kapitalismen

41

Chrisp, ss. 10-11

Side 12

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 12 af 21 forth and see each other. Do you consider, then, that you have the right to demand security for your own country and the removal of the weapons you call offensive, but do not accord the same

right to us?”^{42}

Dette viser også en af årsagerne til at Sovjetunionen anbragte missiler på Cuba. Khrusjtjov gjorde brug af USA's missiler i Tyrkiet som retfærdiggørelse for at opstille missiler på Cuba.

Senere hen skrev Khrusjtjov at han ved opstilling af missiler på Cuba ”ikke gjorde andet end at

give dem en skefuld af deres egen medicin.”^{43} Her mener han, at hvis USA har ret til at true

Sovjetunionen, så har Sovjetunionen også ret til at true USA.

I samme brev af den 27. oktober 1962 skrev han følgende:

“I therefore make this proposal: We are willing to remove from Cuba the means which you regard as offensive. We are willing to carry this out and to make this pledge in the United Nations. Your representatives will make a declaration to the effect that the United States, for its part, considering the uneasiness and anxiety of the Soviet State, will remove its analogous means

from Turkey.”^{44}

Dette er en anden årsag inden for samme kategori. Sovjetunionen valgte at anbringe missiler på Cuba som et bytteobjekt. En af hensigterne var altså, at lave en aftale med USA om, at de fjernede deres raketter fra Cuba hvis USA gjorde det samme i Tyrkiet og Italien. På denne måde udlignede de også magtbalancen.

Vestberlin

En anden årsag til hvorfor Sovjetunionen opstillede missiler på Cuba kunne være stridighederne mellem Øst- og Vesttyskland og særligt Vestberlin. På daværende tidspunkt havde Sovjetunionen overtaget store dele af Tyskland og gjort det kommunistisk.

Sovjetunionen havde interesse i at Vestberlin blev en del af Østtyskland, men ville ikke overtage Vestberlin med magt. I hvert fald ikke før USA lavede et modspil og angreb Cuba, for et angreb på Cuba ville på daværende tidspunkt ville gøre upopulære i både OAS og FN, da den amerikanske FN-ambassadør Adlai Stevenson den 8. oktober 1962 i FN’s generalforsamling havde lovet, ikke at angribe Cuba. Khrusjtjov og Sovjetunionen kunne også have håbet på at et eventuelt angreb på Cuba ville medvirke til, at de øvrige sydamerikanske

42

http://history.state.gov/historicaldocuments/frus1961-63v06/d66

43

Chrisp, s. 27

44

http://history.state.gov/historicaldocuments/frus1961-63v06/d66

Side 13

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 13 af 21 lande ville tage afstand fra USA. Hvis man på dette tidspunkt ikke havde sympati med USA og den kapitalistiske ideologi, havde man det for Sovjetunionen og kommunismen. Et amerikansk angreb på Cuba ville give Sovjetunionen muligheden for at forsøge at overtage Vestberlin ved hjælp af militær magt.

Amerikanske motiver

Hvad var årsagerne til at USA optrappede situationen, da de opdagede missilerne på Cuba?

Var det af det faktum, at de aldrig havde haft en trussel hængende over hovedet på så tæt hold? Var det for at forsvare den vestlige halvkugle? For at hindre en potentiel atomkig og bevare verdensfreden? Eller var det for at hindre spredningen af atomvåben og

Sovjetunionens muligheder for at rykke på magtbalancen mellem de to stormagter?

Bevare verdensfreden

Jeg vil benytte Kennedys tale fra den 22. oktober 1962 til at analysere årsagerne til USA's valg af optrapningen af situationen ved at konfrontere Sovjetunionen. I starten af talen siger præsident Kennedy følgende: ”This urgent transformation of Cuba into an important strategic base -- by the presence of these large, long-range, and clearly offensive weapons of sudden mass

                                                                          45
destruction -- constitutes an explicit threat to the peace and security of all the Americas.”

En af årsagerne fra amerikansk side var, at de følte, at missilerne på Cuba udgjorde en trussel mod freden og sikkerheden for USA. Senere i talen siger præsidenten: “Neither the United States of America nor the world community of nations can tolerate deliberate deception and offensive threats on the part of any nation, large or small. We no longer live in a world where only the actual firing of weapons represents a sufficient challenge to a nation's security to constitute maximum peril. Nuclear weapons are so destructive and ballistic missiles are so swift, that any substantially increased possibility of their use or any sudden change in their

deployment may well be regarded as a definite threat to peace.”^{46}

En anden årsag til USA konfronterede Sovjetunionen med deres missiler på Cuba og optrappede situationen var ikke kun for egen sikkerhed, men også for alle andre nationer verden over. Kennedy mente altså, at missilerne udgjorde en potentiel trussel mod verdensfreden og ikke kun mod USA. Denne anskuelse forstærkes i det følgende Kennedy siger i talen: ”In that sense, missiles in Cuba add to an already clear and present danger --

45

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

46

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

Side 14

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 14 af 21 although it should be noted the nations of Latin America have never previously been subjected to

                       47
a potential nuclear threat.” Her siger og udtrykke Kennedy igen, at missilerne på Cuba ikke

bare udgør en trussel mod USA og at de ikke kun har til hensigt at forsvare egne grænser.

Disse citater kan sammenkædes til en amerikansk motiv, nemlig at bevare verdensfreden.

Bevare status quo

Følgende to citerede uddrag af Kennedys tale peger på et andet motiv:

“For many years, both the Soviet Union and the United States, recognizing this fact, have deployed strategic nuclear weapons with great care, never upsetting the precarious status quo

which insured that these weapons would not be used in the absence of some vital challenge.”^{48}

“ – this sudden, clandestine decision to station strategic weapons for the first time outside of Soviet soil -- is a deliberately provocative and unjustified change in the status quo which cannot

be accepted by this country.”^{49}

Disse viser, at USA ikke ville acceptere en ændring i status quo. En ændring i status quo vil ifølge Kennedy fjerne sikkerheden for at USA's og Sovjetunionens atomvåben kun vil blive benyttet hvis en altafgørende udfordring forelå. USA så det som en trussel og udfordring, at Sovjetunionen placerede missiler på Cuba, som dermed ændrede på status quo eller sagt på en anden måde, magtbalancen. Så en af årsagerne til at de greb ind og optrapperede situationen var altså, at stoppe den daværende udvikling på Cuba og forhindre Sovjetunionen i, at skubbe magtbalancen til deres fordel.

Forhindre spredning af atomvåben

Endvidere sagde Kennedy følgende i talen:

“First: To halt this offensive buildup a strict quarantine on all offensive military equipment under

shipment to Cuba is being initiated”^{50}

Her fortæller Kennedy, at en af årsager til at man konfronterede Khrusjtjov og Sovjetunionen omkring missilerne er, at begrænse Sovjetunionens missiler på den vestlige halvkugle, dette understøttes af følgende han siger senere i talen:

”We have in the past made strenuous efforts to limit the spread of nuclear weapons.”^{51}

47

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

48

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

49

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

50

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

Side 15

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 15 af 21

Som det ses lægger Kennedy i sin tale vægt på de militære og indirekte i politiske aspekter.

Han forklarer at spredningen af atomvåben er en af årsagerne til at USA konfronterer Sovjetunionen og ligeledes de politiske aspekter på grund af, at han indirekte anklager og beskylder sine kommunistiske fjender for at være en trussel for verdensfreden.

Fidel Castros indflydelse på krisens forløb

For Fidel Castro og cubanerne begyndte krisen ikke ved Kennedys tale den 22. oktober 1962.

Krisen for dem var startet allerede 18 måneder forinden, da USA prøvede at invadere Cuba og vælte Fidel Castro. Cubanerne opfattede Svinebugtsaffæren i april 1961 som en uerklæret krig mod dem, anført af USA. Siden november 1961 havde Castros Cuba været ofre for sabotagekampagnen Operation Mongoose. Cubanerne havde i flere måneder ventet på en invasion, der kom dog ikke en anden invasion. Flådeblokaden der trådte i kraft den 23.

oktober 1962 blev opfattet som en åben krigserklæring fra cubansk side. Castro var forberedt på krig sammen med 270.000 mobiliserede cubanske soldater, bygninger blev omkranset af pigtråd og sandsække, antiluftskyts blev opstillet på byens pladser, mens tanks kørte i gaderne. Castro havde en aggressiv indgangsvinkel til at komme krisen til livs. Det fremgår også i en af Khrusjtjovs erinringer: ”Castro forslog, at vi, for at forhindre vores atomraketter i at blive ødelagt, skulle komme USA i forkøbet med en affyring. Mine kammerater i chefstabet og jeg

                                                            52
forstod, at vores ven Fidel fuldstændig havde misforstået vores hensigt.” Castro var frygtløs og

indstillet på krig mod USA. Castro havde efter blokadens offentliggørelse bedt den sovjetiske leder om ikke at bøje sig for de amerikanske krav og stå fast. Imidlertid overbeviste Castros krigeriske holdning den sovjetiske leder, Khrusjtjov om, at han måtte gøre en ende på krisen

før det ville gå galt og ende med en regulær atomkrig.^{53}

Sorte lørdag den 27. oktober troede Castro, at en amerikansk invasion allerede var i gang og satte sine styrker i alarmberedskab og beordret dem til at beskyde lavtgående amerikanske

fly.^{54} Dette resulterede som bekendt i krisens eneste dødfald, da major Rudolf Andersons U2-

fly blev skudt ned. Nedskydningen af det amerikanske fly kunne have haft fatale konsekvenser for krisens videre forløb. ExComm-gruppen havde førhen aftalt, at man skulle gengælde en

51

http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html

52

Chrisp, 2001, ss. 40-41

53

Chrisp, 2001, s. 48

54

Hansen, 2012, s. 143

Side 16

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 16 af 21 nedskydning. Nedskydningen fra ordre af Castro kunne have været handlingen, der kunne have udløst en decideret krig. Kennedy omgjorde beslutningen om at gengælde

nedskydningen, således amerikanske fly ikke ville bombe Cuba.^{55} Khrusjtjov følte, at han var

ved at miste kontrollen over begivenhederne på Cuba eftersom nedskydningen af U2-flyet viste, at han ikke kunne styre sine egne tropper.

Eftersom den sovjetiske leder følte, at han var ved at miste grebet om begivenhederne, var

han meget ivrig efter at få en hurtig afslutning på krisen.^{56} Khrusjtjov holdte Castro udenfor

forhandlingerne med Kennedy og havde ikke engang informeret Castro om forhandlingerne.

Den sovjetiske leder havde været bange for, at Castro ville forsinke og besværliggøre forhandlingerne om en aftale der ville afslutte krisen, hvis Castro havde deltaget i forhandlingerne – for Castro ville ikke bøje sig for de amerikanske krav. Men at Castro ikke kendte til forhandlingerne, fik ham til at tro og frygtede at amerikansk invasion var under opsejling indtil Khrusjtjovs radiotale. Castros manglende information om forhandlingerne mellem Khrusjtjov og Kennedy kunne have resulteret i at forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen var brudt. Det var netop nedskydningen af det amerikanske U2-spionfly fra

ordre af Castro der nær havde saboteret forhandlingerne.^{57}

Fidel Castro hørte om aftalen mellem Khrusjtjov og Kennedy i radioen. Han følte sig svigtet og forrådt af Khrusjtjov. Først og fremmest fordi at han ikke var blevet informeret og inddraget i forhandlingerne. Dernæst fordi at Castro selv havde nogle krav til USA, før han ville acceptere en FN-inspektion på Cuba. Han krævede, at USA indstillede sabotagekampagnen Operation Mongoose, lukkede eksilcubanske træningslejre i USA og Puerto Rico og give afkald på deres flådbase i Guantánamo-bugten. Castro kritiserede Khrusjtjov for ikke at have opnået ændringer i de forhold, han mente var årsag til krisen – handelsblokaden – Guantánamo-

basen- sabotagekampagnerne og krænkelserne af cubansk territorium.^{58}

55

Hansen, 2012, s. 146

56

Chrisp, 2001, s. 49

57

http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkrisen-i-
1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50

58

http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkrisen-i-
1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50

Side 17

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 17 af 21

Castro opsummerede krisen med følgende ord: ”Krig blev forhindret, men fred blev ikke

opnået.”^{59}

I 1963 udtalte Castro: ”Cuba ønsker ikke at være en brik på verdens skakbræt… jeg kan ikke acceptere Khrusjtjovs løfte til Kennedy om at tilbagegive raketterne uden mindste henvisning til den nødvendige godkendelse fra den cubanske regering”, og dette siger også noget om, at Castro følte sig svigtet af Khrusjtjov og Sovjetunionen.

Konklusion

Cuba og USA havde et fint forhold fra 1933 til 1959, da diktatoren Fulgencio Batista var ved magten. I 1953 startede Fidel Castro den cubanske revolution og i 1959 lykkedes det Castro at afsætte Fulgencio Batista ved guerillakrigsførelse. Castro indførte reformer der ikke fald god jord hos USA og dette forværrede forhold mellem de to lande. USA indførte en handelsembargo og restriktioner på al sukkerimport, men dette havde ingen effekt. I 1961 forsøgte USA at afsætte Fidel Castro ved en invasion af Svinebugten, men forsøget var en mislykket fiasko, der forværrede forholdet mellem de to yderligere. Men værst blev det, da Cuba-krisen brød ud den 16. oktober 1962.

Cubakrisen brød ud da Kennedy blev informeret om den amerikanske efterretningstjenestes opdagelser af sovjetiske missiler på Cuba, der var blevet registreret to dage forinden den 16.

oktober. De efterfølgende tretten dage var der et magtpolitisk spil, hvor verden fulgte krisen intenst, da man var på kanten af en atomkrig. Præsident Kennedy indførte en flådeblokade den 22. oktober for at stoppe våbenleverancen til Cuba. Den efterfølgende uge blev der sendt ti breve mellem Kennedy og Khrusjtjov og den 28. oktober kom de to stormagter frem til en løsning. Sovjetunionen fjernede alle missilerne og samtidig lovede USA ikke at invadere Cuba igen. USA fjerne også deres missiler i Tyrkiet og Italien, denne del af aftalen blev hemmeligholdt.

Hvorfor Sovjetunionen opstillede missilerne på Cuba er svært at give et præcis og entydigt svar på. Men en af årsagerne var uden tvivl magtkampen der udspillede sig i den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. Grundet USA's missiler i Tyrkiet og Italien følte Sovjetunionen sig truet og opstillingen af missilerne på Cuba var et modsvar til dette og var med til at

59

Chrisp, 2001, s. 55

Side 18

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 18 af 21 forskubbe magtbalancen. Opstillingen på Cuba kunne også have været lokkemad og dermed et forsøg på at narre amerikanerne til at angribe Cuba og dermed få muligheden for at overtage Vestberlin ved hjælp af militær magt. En anden årsag var at beskytte Cuba. Årsagen til amerikanerne konfronterede Sovjetunionen var, at hindre spredningen af atomvåben, og bevare fastholde magtovertaget samt at bevare verdensfreden.

Fidel Castros var med til at få krisen til at tage fart på grund af sin aggressive og krigeriske tilgang til at komme krisen til livs. Castos tilgang til krisen påvirkede Khrusjtjov til at søge en hurtig løsning på konflikten, før det ville gå galt. Castros ordre på at skyde lavtgående fly havde nær saboteret forhandlingerne mellem præsident Kennedy og Krustjov – forhandlinger Castro ikke kendte til og dermed havde han ikke nogen mulighed for at få indflydelse på de endelige aftaler og dermed udfaldet af krisen.

Side 19

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 19 af 21

Litteraturliste

Bøger o Dobbs, Michael, ”Cubakrisen” dansk udgave, Informations Forlag, 2009 o Chrisp, Peter, ”Cubakrisen”, Forlaget Flachs, 2001 o Hansen, Peer Henrik, ”Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark”, Øhavsmuseets forlag, 2012

Internet

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page2.shtml

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page3.shtml

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page4.shtml

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page6.shtml

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page10.shtml

o http://www.pbs.org/wgbh/americanexperience/features/primary-resources/jfk-

renounce/

o http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page11.shtml

o http://www.october1962.com/25oct.html#fn75text

o http://www.historiasiglo20.org/TEXT/cuba1962-2.htm

o http://www.1960erne.dk/vecubakrise.php

o http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkris

en-i-1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50

o http://history.state.gov/historicaldocuments/frus1961-63v06/d66

o http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html
o http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkris
en-i-1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50

Side 20

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 20 af 21

Bilagsliste

Bilag 1

“A tempranas horas de la mañana, un avión espía tipo U-2 de la Fuerza Aérea estadounidense sobrevuela la parte occidental de la isla de Cuba de sur a norte. Se trata de la primera misión del Comando Estratégico Aéreo, SAC, después de recibir la autorización de estos vuelos de reconocimiento de la Agencia Central de Inteligencia, CIA. Estados Unidos sospechaba de la presencia de misiles nucleares soviéticos en Cuba, pero la URSS repetidamente lo había negado.”

60

Bilag 2

“Altos funcionarios del gobierno son informados de los descubrimientos, pero el consejero de Seguridad Nacional, McGeorge Bundy, decide esperar hasta el próximo día para informar al

presidente John F. Kennedy.”^{61}

Bilag 3

”El grupo debate las principales opciones: un ataque aéreo único contra las bases de misiles, ataques a varias instalaciones cubanas, una serie de ataques apoyando una invasión, o un

bloqueo de Cuba.”^{62}

Bilag 4

“El canciller soviético, Andrei Gromyko, se reúne en la Casa Blanca con el presidente Kennedy para discutir la asistencia soviética a Cuba. Gromyko acusa a Washington de molestar a una pequeña nación y así justifica la ayuda de su país para contribuir a la defensa de Cuba. Kennedy

                                         63
decide no revelar su conocimiento de los misiles.”

Bilag 5

“En un mensaje televisado a todo el país, Kennedy anuncia el bloqueo naval y advierte que el lanzamiento de misiles desde Cuba hacia cualquier país del Hemisferio Occidental sería considerado como un ataque de la Unión Soviética contra Estados Unidos y demandaría una

                        64
represalia militar absoluta.”

60

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page2.shtml

61

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page3.shtml

62

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page4.shtml

63

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page6.shtml

64

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page10.shtml

Side 21

[navn fjernet] Spansk/samtidshistorie 19/12-2013

Side 21 af 21

Bilag 6

“Khrushchev envía un mensaje oficial declarando que las medidas estadounidenses constituyen

una seria amenaza a la paz.”^{65}

Bilag 7

“Washington inicia vuelos bajos de reconocimiento sobre Cuba mientras que Moscú pone en

alerta al Pacto de Varsovia.”^{66}

65

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page11.shtml

66

http://www.bbc.co.uk/spanish/specials/1628_crisis_misiles/page11.shtml