SOP om Økonomiske kriser i USA i IØ og Historie

Side 1

Indhold

Indledning ................................................................................................................................................ 2 Problemformulering ................................................................................................................................ 2

1. Økonomiske skoler .............................................................................................................................. 3

1.1 Den keynesianske skole ..................................................................................................................... 3

1.2 Den monetaristiske skole .................................................................................................................. 4

1.3 Konklusion ......................................................................................................................................... 6

2. Krisen i 1930’erne i USA ...................................................................................................................... 6

2.1 Hvorfor opstod krisen ........................................................................................................................ 7

2.2 Hvad betød krisen for den amerikanske økonomi ............................................................................ 8

2.3 Løsning af krisen ................................................................................................................................ 9

2.4 Konklusion ....................................................................................................................................... 11

3. Den nuværende finanskrise .............................................................................................................. 12

3.1 Hvorfor opstod krisen ...................................................................................................................... 12

3.2 Hvad betyder krisen for amerikanske økonomi .............................................................................. 13

3.3 Hvad gør man for at komme ud af krisen........................................................................................ 14

3.4 Konklusion ....................................................................................................................................... 15

4. Sammenligning af de to kriser ........................................................................................................... 16

5. Konsekvenser af den nuværende krise i USA .................................................................................... 19

6. Samlet konklusion ............................................................................................................................. 21 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 23 Bilag 1: Dollar pr. bushel hvede

Bilag 2: Privat investeringer i USA, årlig vækst og årlig vækst i den amerikanske økonomi Bilag 3: Arbejdsløshed i USA, %

Bilag 4: Verdenshandlens sammenskrumpning måned for måned,

Bilag 5: Total spending US from FY 1930 to FY 1940

Bilag 6: Vækst i Amerikansk GDP, %

Bilag 7: Arbejdsløshed i USA, %

Bilag 8: Federal Funds Rate July 1954 to December 2009

Bilag 9: Offentlig budget underskud i USA, % af GDP

Bilag 10: Offentlig gæld i USA, % af GDP

Side 2

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 2 af 33

Økonomiske kriser

Indledning

Økonomiske kriser har historisk været et tilbagevendende fænomen i det amerikanske sam-fund. Kriserne er opstået af forskellige årsager og har haft forskellige navne. F.eks. var der krisen i 30’erne, IT-krisen i 2001 og i 2007 begyndte den nuværende finanskrise. Denne op-gave tager udgangspunkt i krisen i 1930’erne og krisen i dag.

Opgaven bliver set ud fra en økonomisk og historisk synsvinkel.

I denne opgave redegøres kort for den keynesianske skole og den monetaristiske skole, der er blandt de mest kendte økonomiske skoler. Disse skoler har forskellige løsninger på, hvordan man tackler en økonomisk krise.

Efterfølgende beskrives hvordan den økonomiske krise i 1930’erne opstod. Hvad den betød for den amerikanske økonomi og hvordan man løste krisen. Den nuværende finanskrise vil blive behandlet på tilsvarende måde.

I opgaven sammenlignes hvordan de to kriser opstod, og hvad de betød for det amerikanske

samfund. Det undersøges, om der er ligheder/forskelle mellem de to kriser. Endvidere redegø-

res for hvordan kriserne blev løst blev løst, herunder hvilke af de to økonomiske skoler der inspirerede til kriseløsningerne. Afslutningsvis vil der være en vurdering af konsekvenserne af den nuværende finanskrise i USA.

Der er udarbejdet grafer, der illustrerer udviklingen i USA. Graferne er vedlagt som bilag. Der vil undervejs i opgaven være kildekritik.

Problemformulering

Med udgangspunkt i USA, ønskes en redegørelse for krisen i 1930’erne og den nuværende finanskrise. Analyser på baggrund af redegørelsen ligheder og forskelle mellem de to kriser, samt hvorledes den amerikanske stat har søgt at håndtere kriserne. Inddrag herunder keyne-sianisme og monetarismen. Afslutningsvis ønskes en vurdering af den nuværende krises kon-sekvenser for USA.

Side 3

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 3 af 33

1. Økonomiske skoler

I økonomi findes der en række teorier, der beskriver den økonomiske udvikling, og hvordan man skal styre økonomien. Skotten Adam Smith var en af de første økonomer, der gav et bud på, hvordan samfundsøkonomien hænger sammen og bør forstås. De fleste økonomer har den tankegang, at velstand skal måles ved produktionen i samfundet. Dette gælder også Adam Smith. Han mente, at den største velstand fik man ved at have et marked, hvor der var fri han-del. Adam Smith taler om den usynlige hånd. Dvs. at de frie markedskæfter sikrer, at der er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet. I Adam Smiths verden skal staten spille en meget lille rolle, og markedet skal overlades til de frie markedskræfter.

1.1 Den keynesianske skole

Den britiske økonom John Maynard Keynes kom under den store depression i 1930’erne med en teori om, hvordan krisen skulle løses. Keynes tanker var stik modsat de klassiske økono-mers tankegang. Keynes mente ikke, at de frie markedskræfter selv kunne løse krisen, men at det var nødvendigt at staten gik ind, og aktivt påvirkede efterspørgslen i samfundet.

Keynes hovedpointe var, at: ”markedsøkonomien ikke besidder en selvregulerende mekanis-

                                                                           1
me, der ”automatisk” sikrer, at efterspørgslen i samfundet, er så stort, at alle er i arbejde”.

Den manglende selvregulering i økonomien skyldes især, at priser og lønninger ikke er fuldt fleksible. Priser og lønninger tilpasser sig kun meget langsomt.

Keynes mente, at en høj arbejdsløshed er udtryk for, at efterspørgslen ikke er tilstrækkelig.

Ifølge Keynes kan efterspørgslen efter varer således sagtens være mindre end den produktion, der skabes når alle er i arbejde. Den lave efterspørgsel kan f.eks. skyldes, at husholdningerne øger deres opsparing i stedet for at bruge pengene på forbrug. Det minder om situationen i dag, hvor stor usikkerhed om den økonomiske udvikling har fået forbrugerne til at øge deres opsparing. Ifølge Keynes påvirkes forbrugernes forventninger til fremtiden således den øko-nomiske udvikling.

En anden væsentlig usikkerhed i økonomien er investeringerne. Virksomhederne vil kun fore-tage investeringer, hvis de forventer at kunne afsætte flere produkter. Også renten har stor betydning for investeringsbeslutningen. Jo lavere rente, jo mere fordelagtigt vil det være at

1

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 371

Side 4

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 4 af 33 foretage en investering. I perioder med få investeringer vil det betyde faldende efterspørgsel

                            2
og dermed stigende arbejdsløshed.

Keynes hovedpointe er, at staten skal styre efterspørgslen i samfundet. Når der er krise og høj arbejdsløshed, skal staten gå ind og skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Staten kan påvirke efterspørgslen via finanspolitikken. Staten kan f.eks. stimulere efterspørgslen ved at øge sine udgifter. Det kan f.eks. være at bygge nye motorveje eller nye handelsskoler. Staten kan også vælge at øge overførselsindkomsterne f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelsen og SU’en. En tredje mulighed er at sætte skatter og afgifter ned.

Centralt i keynesianismen er multiplikatoren. Multiplikatoren siger noget om, hvor stor en effekt finanspolitikken har på den samlede efterspørgsel i samfundet. I en simpel økonomi kan multiplikatoren skrives som:

1

1 − (𝑐 ∗ ( 1 − 𝑡) − 𝑚)

hvor c er forbrugskvoten, t er skattesatsen og m er importkvoten. [3]

Når man fører finanspolitik, skal multiplikatoren gerne være så stor som muligt, for at få den største påvirkning af efterspørgslen. Multiplikatoren vil være størst, når c er så stor som mu-ligt, og t og m er så lille som muligt. Det skyldes, at når forbrugskvoten (c) er stor, så bruger husholdningerne alle pengene til køb af varer, og det skaber efterspørgsel. Når skattesatsen (t) er lille, så har husholdningerne mange penge tilbage til forbrug, hvilket også skaber efter-spørgsel. At importkvoten (m) skal være lille skyldes, at så bliver pengene i landet, og dette skaber efterspørgsel.

Når staten fører en aktiv finanspolitik, vil det forværre statens budget, og det vil typisk resul-tere i et underskud på statens budget. Dette anså Keynes ikke som et problem, da staten senere ville kunne tjene pengene tilbage, når der blev højkonjunktur.

1.2 Den monetaristiske skole

I 60’erne og 70’erne dukkede der en ny økonomisk skole op. Den var anført af den amerikan-ske økonom Milton Friedman, der er hovedarkitekten bag den monetaristiske skole. Denne

2

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 369-375

3

Clemmesen, Kåre, ”økonomi – principper, praksis og perspektiver” s. 49

Side 5

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 5 af 33 skole bygger på en lang række af de samme tanker som de klassiske økonomer. Monetarister-ne vendte sig mod den keynesianske tankegang om, at staten skal føre en aktiv økonomisk politik. De mente i stedet, at samfundsøkonomien er selvregulerende. De frie markedskræfter vil således skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.

Monetaristerne tager generelt afstand fra økonomiske og politiske indgreb i økonomien. Sta-tens rolle i samfundet skal være lille. Ifølge monetaristerne er statens væsentligste opgave at skabe gode og frie forhold for erhvervslivet. Monetaristernes modstand imod økonomiske indgreb skyldes især, at de mener, at det er vanskeligt at føre økonomisk politik. Det begrun-der de med tre forhold. For det første tager det tid for politikerne at forstå konjunktursituatio-nen. Der vil ofte gå mange måneder, før man har overblik over, hvordan økonomien har ud-viklet sig. For det andet tager det også tid for politikerne at blive enige om en økonomisk poli-tik, når man først har observeret de økonomiske problemer. Og endelig for det tredje mener monetaristerne, at det vil tage lang tid før de økonomiske tiltag påvirker økonomien. [4] Monetaristerne er skeptiske over for en lempelig finanspolitik, da de mener, at en sådan poli-tik på længere sigt kan medføre crowding out. [5]

Den stigende efterspørgsel vil medføre stigen-de inflation og stigende renter, hvilket vil være negativt for den økonomiske udvikling.

I centrum for monetaristerne står bekæmpelse af inflationen. De mener, at en lav og stabil inflation er en forudsætning for en stabil udvikling i økonomien. Ved at holde inflationen ne-de, giver det virksomhederne og husholdningerne mulighed for bedre at kunne planlægge de-res økonomiske dispositioner, ligesom det giver nogle mere stabile forventninger til fremti-

den.^{6}

I den monetaristiske verden er pengepolitik det centrale område. Pengepolitikken udføres af Nationalbanken. Nationalbanken fører pengepolitik, ved at ændre på renten eller påvirke pen-gemængden i samfundet. Hvis Nationalbanken sænker renten, så vil det påvirke efterspørgs-len positivt, da det bliver billigere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge, og dermed øges investeringerne og privatforbruget. Når Nationalbanken sænker renten, kaldes det en lempelig pengepolitik, og når de hæver renten, kaldes det en stram pengepolitik.

4

Clemmesen, Kåre, ”økonomi – principper, praksis og perspektiver” s. 101

5

Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010 s. 378

6

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 376

Side 6

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 6 af 33

Ifølge monetaristerne skyldes de fleste op- og nedture i økonomien en uhensigtsmæssig pen-gemængde. Økonomiske kriser forklares derfor ofte med, at Nationalbanken har ført en fejl-agtig pengepolitik. Nationalbankens væsentligste opgave er derfor at sikre en stabil penge-mængde, der vokser i takt med produktionen. Ifølge monetaristerne er en stabil pengeforsy-ning en forudsætning for en stabil økonomisk udvikling. [7]

Hvis endelig en monetarist skal føre en aktiv økonomisk politik, vil han foretrække pengepo-litikken frem for finanspolitikken. Generelt vil en monetarist være meget tilbageholdene med at føre en aktiv økonomisk politik. F.eks. vil de næppe lave et indgreb, der har skal nedbringe arbejdsløsheden.

1.3 Konklusion

To af de mest kendte skoler indenfor økonomisk teori er den monetaristiske og den keyne-sianske. De to skoler er uenige om, hvordan man skal styre økonomien. Monetaristerne foku-serer især på udbudssiden af økonomien, mens keynesianerne ser på efterspørgselssiden af økonomien.

Monetaristerne mener, at de selvregulerende markedskræfter og den fri konkurrence, vil sikre en stabil økonomisk udvikling. De mener desuden, at staten skal spille så lille en rolle som muligt, da økonomien regulerer sig selv. Centralt for monetaristerne er en stabil og lav inflati-on. Det er Nationalbanken, der skal sørge for en stabil inflation ved en passende udvikling i pengemængden.

Keynesianerne tror derimod ikke på, at de frie markedskræfter kan sikre en stabil økonomisk udvikling. De mener, at staten skal føre en aktiv finanspolitik, der påvirke efterspørgslen i samfundet og på denne måde kan staten hjælpe økonomien igennem kriser.

2. Krisen i 1930’erne i USA

Den 29. oktober 1929 startede krisen for alvor i den amerikanske økonomi. Aktieboblen brast med et brag, og aktierne faldt kraftigt på børsen på Wall Street. Alene den 29. oktober faldt

7

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 379

Side 7

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 7 af 33 aktierne med 40 %. [8] Store formuer forsvandt som dug fra solen, da aktierne styrtdykkede i værdi. Det var aktiekrakket, der for alvor var startskuddet til depressionen i 1930’erne.

2.1 Hvorfor opstod krisen

1. Verdenskrig tog hårdt på de europæiske lande, og de optog derfor lån i USA. Dette resulte-rede i, at mange europæiske lande fik en stor gæld i USA. Mange europæiske lande blev fi-nansielt afhængige af USA, og de måtte løbende betale renter og afdrag på gælden til USA.

Det internationale finansielle centrum flyttede endvidere fra England til USA, som nu kom til at fremstå som den førende finansielle verdensmagt. [9]

Fra begyndelsen af 20’erne oplevede USA en betydelig økonomisk fremgang. Årsagen hertil var især udviklingen af nye teknologier og billigere råstoffer. Det var i 20’erne, at man i USA opfandt samlebåndet.

Den betydelige optimisme der prægede den amerikanske økonomi i 20’erne, var med til at bankernes udlån steg kraftigt. Det kraftige bankudlån var også med til at stimulere økonomi-en. Økonomien bragede frem, og der var få statslige barrierer.

Selvom økonomien kørte i højeste gear, var lønudviklingen meget beskeden. Trods betydelige stigninger i produktiviteten som følge af rationaliseringer af produktionen forblev lønningerne på et lav niveau. Eksempelvis steg produktiviteten i industrien i perioden med over

20 %, mens lønnen kun steg med 8 %. [10]

Som følge af de relativt lave lønstigninger kunne efterspørgslen ikke følge med udbuddet, hvilket var en af de væsentlige årsager til, at krisen opstod.

En anden årsag til krisen var udviklingen i det amerikanske landbrug. I det amerikanske land-brug havde overproduktion medført prisfald. Landmændene reagerede ved at sætte produktio-nen i vejret, for at kompensere for de manglende indtægter som prisfaldene førte med sig.

Dette startede en negativ spiral med yderligere faldene priser og indtjening hos landmændene.

I bilag 1 er vist prisudviklingen på korn.

8

Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 9

9

http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration//mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html

10

Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 7

Side 8

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 8 af 33

Landbruget havnede efterhånden i en dyb krise og mange landbrug gik på tvangsaktion. Ar-bejdsløsheden i landbefolkningen begyndte derfor at stige, og deres købeevne blev mindre.

Den faldende efterspørgsel hos landbefolkningen skabte afsætningsproblemer for industrien.

En tredje forklaring på krisen kan findes i pengepolitikken. Det amerikanske pengesystem var meget decentralt og ufleksibelt. [11] Centralbanken formåede ikke at tilpasse pengemængden til den høje vækst i samfundet, hvilket medførte, at renten begyndte at stige, da der opstod man-gel på betalingsmidler. Den relativt høje rente medførte, at investorerne indsatte penge i ban-ken, frem for at investere dem i udvidelse af produktionen og dermed skabe efterspørgsel.

Ifølge monetaristen Friedman var det netop en svigtende styring af pengemængden, der var

                      12
årsagen til krisen i 30’erne.

Det økonomiske opsving betød stigende indtjening i virksomhederne, og dermed stigende aktiekurser. Aktiemarkedet var præget af stor optimisme. Optimismen bredte sig også til den almindelige amerikaner, der begyndte at købe aktier. I slutningen af 20’erne var det efterhån-den blevet en folkesport at købe aktier. Mange havde placeret hele deres formue i aktier. Det blev også almindeligt at investorerne lånte penge i banken for at købe aktier. Aktiekurserne nåede efterhånden helt urealistiske højder, når man så på indtjeningen i virksomhederne. Det hele endte med børskrakket den 29. oktober 1929.

2.2 Hvad betød krisen for den amerikanske økonomi

Krisen havde store konsekvenser for den amerikanske økonomi. Det kraftige fald i efter-

spørgslen medførte, at GDP (Gross Domestic Product = BNI på dansk) faldt kraftigt i krise-

årene. I bilag 2 er bl.a. vist udviklingen i GDP og det private forbrug.

Alle komponenter i GDP viser en kraftig tilbagegang. Det er især investeringerne, der falder meget. Dette er ikke overraskende, da efterspørgslen falder, og dermed er det svært for virk-somhederne at afsætte deres produkter. Også det private forbrug tager et kraftigt dyk.

Krisen medførte en betydelig fattigdom, da mange mistede deres arbejde. Som det fremgår af bilag 3, steg arbejdsløshedsprocenten til 25 %. Socialsektoren i USA var på dette tidspunkt meget minimal, og der var ikke den store hjælp at hente for de mange nødlidende.

11

Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 8

12

Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010 s. 376

Side 9

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 9 af 33

Den amerikanske banksektor blev også hårdt ramt af krisen. Bankerne ydet store udlån til spekulation i aktier. Kollapset på aktiemarkedet betød, at bankerne tabte store beløb på kun-der, der havde optaget lån for at kunne købe aktier. Kunderne blev ruineret og kunne derfor ikke tilbagebetale deres lån. Bankerne reagerede på de store tab ved at skære kraftigt ned på

udlån til virksomheder/privatkunder for at forsøge at overleve. Dette betød, at lånemulighe-

derne blev stærkt forringet, hvilket også var med til at forstærke den økonomiske krise.

Trods forsøg på at hjælpe bankerne igennem krisen, var der mange, der gik konkurs. I 1929 var der ca. 25.600 banker i USA. Dette tal var i 1933 faldet til ca. 14.800. [13] Under krisen i 30’erne vendte amerikanerne sig mere mod protektionisme. De begyndte at sætte spørgsmålstegn ved frihandel, og ville ikke importere varer fra andre lande. Dette gjorde man for at styrke landets virksomheder og dermed også gøre virksomhedernes afsætningsmu-ligheder og beskæftigelse bedre. [14] Også mange andre lande valgte protektionisme som et vå-ben mod den økonomiske krise. I bilag 4 er vist, hvordan verdenshandlen skrumper kraftigt fra januar 1929 til juni 1933.

2.3 Løsning af krisen kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk

Republikaneren Herbert Hoover var præsident i USA, da krisen for alvor brød ud i 1929. Han havde samme opfattelse som de klassiske økonomer, at de frie markedskræfter nok skulle løse krisen. Han så således ingen grund til, at staten skulle gribe ind for at hjælpe økonomien igen-nem krisen. Hoover blev dog presset af Kongressen til at gribe ind for at afbøde krisen. [15] Det-te sammen med faldende indtægter til staten som følge af krisen betød, at unionsbudgettet i

1932 viste et underskud på 2,5 mia. dollars ud af et samlede budget på 4,7 mia. dollars. [16] Hoovers modvilje med at gribe ind gjorde ham upopulær i befolkningen. Ved valget i novem-ber 1932 tabte han klart til demokraten Franklin D. Roosevelt. Medvirkende til Roosevelts valgsejr var, at han under valgkampen lovede at gribe ind for at løse krisen.

Franklin D. Roosevelts bud på at løse krisen var den såkaldte New Deal. New Deal var en række økonomiske tiltag og reformprogrammer, der skulle bringe USA ud af den store krise.

13

http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html

14

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Told-

_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/protektionisme
15

http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html

16

Bjøl, Erling, ”Gyldendals USA-historie”, 1 udgave, 1 opslag, 2002, Gyldendal s. 414

Side 10

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 10 af 33

Hovedformålet var at stimulere efterspørgslen, dvs. en keynesiansk inspireret politik. Nogle af de første tiltag som Roosevelt gennemførte.

Hjælp til landbruget ggggggjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjj Man forsøgte at hæve priserne på landbrugsprodukter ved at reducere produktionen. Dette gjorde man ved at betale landmændene for at producere mindre. Staten foretog også støtteop-køb af landbrugsprodukter, for at presse prisen i vejret. [17]

Tankegangen bag denne politik var at forbedre landmændenes indtjening og dermed øge deres købekraft. En øget købekraft i landbefolkningen ville dels forbedre deres sociale vilkår og dels medfører en stigende efter-spørgsel, som igen ville være med til at få industrien på rette spor. [18]

Hjælp til industrien fffffffffffffff hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

Roosevelt administrationen regulerede forholdene for industrien. Man forsøgte at få industri-en til at undgå ødelæggende konkurrence – f.eks. ved at sælge under produktionsomkostnin-gerne. [19] Derved undgik man, at endnu flere virksomheder gik konkurs. Endvidere ophævede man imidlertid antimonopol lovene og tillod, at der blev indgået prisaftaler. – endnu et forsøg på at hjælpe virksomhederne til at overleve krisen. Regeringen forsøgte også at stabilisere lønningerne i industrien, for derved at forbedre efterspørgslen blandt arbejderne.

Offentlige byggeprojekter nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

Der blev pumpet millioner af dollars ind i offentlige byggeprojekter. Programmet indeholdt bl.a. bygning af dæmninger og kraftværker. Det er klassisk keynisiansk politik, hvor staten går ind og øger efterspørgslen ved at igangsætte offentlige arbejder.

Social Security Act hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

I 1935 kom Social Security Act, der betragtes som et af de første skridt mod det amerikanske velfærdssamfund. [20] Loven betød et økonomisk sikkerhedsnet for gamle og arbejdsløse i USA.

Loven var vigtig for den amerikanske samfundsøkonomi. I en tale af den amerikanske ar-

17

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-

1945/Agricultural_Adjustment_Act
18

http://www.leksikon.org/art.php?n=1853

19

http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html

20

Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag S. 224

Side 11

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 11 af 33 bejdsminister Frances Perkins i 1935, fremgår det, at de lavere indkomstgrupper udgør 90 %

af købekraften i den amerikanske økonomi.^{21}

Udover at der blev spændt et socialt sikkerhedsnet under nogle af de svageste i samfundet, var loven også med til at øge købekraften blandt de fattige og dermed øge efterspørgslen i sam-fundet. Ved at øge indkomsten hos de socialt svageste i samfundet, vil man også få den største multiplikatoreffekt, se s.4.

New Deal politikken medførte på en lang række områder stigende offentlig indblanding, lige-som også at den amerikanske stat øgede de offentlige udgifter, for at stimulere efterspørgslen.

I bilag 5 er vist udviklingen i de offentlige udgifter. Fra Roosevelt kom til som præsident i

1933 og frem til 1940 er de offentlige udgifter vokset fra ca. 13 mia. dollars til ca. 21 mia.

dollars, hvilket vil sige en stigning på ca. 62 %.

2.4 Konklusion

Krisen i 1930’erne startede for alvor den 29. oktober 1929, hvor Wall Street blev ramt af pa-nik, og aktierne raslede ned. Krisen forplantede sig hurtigt til bankerne, der havde tabt store beløb på kunder, der havde spekuleret i aktier.

Krisen skyldes især manglende efterspørgsel i den amerikanske økonomi. Landbruget opleve-de faldende priser som følge af overproduktion, mens lønnen til arbejderne i industrien kun steg meget svagt trods betydelige produktivitetsstigninger. Begge dele medførte en lav efter-spørgsel set i forhold til produktionen, og virksomhedernes afsætning begyndte derfor at svig-te.

Krisen ramte den amerikanske økonomi hårdt, og medførte stor fattigdom i USA. I 1933 nåe-de arbejdsløsheden op på ca. 25 %.

I de første kriseår var det republikaneren Hoover, der var præsident. Han mente, at de frie markedskræfter selv ville løse krisen, og det var derfor ikke nødvendigt at staten greb ind.

Hoover var monetaristisk inspireret. De amerikanske vælgere havde dog en anden opfattelse, og i 1932 blev demokraten Franklin D. Roosevelt valgt til præsident i USA. Roosevelt havde en keynesiansk tilgang til den økonomiske krise og mente, at staten skulle føre en aktiv fi-

21

Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag S. 224

Side 12

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 12 af 33 nanspolitik for at stimulere økonomien. Dette gav sig udslag i en række love – kendt som New Deal.

3. Den nuværende finanskrise

Den nuværende finanskrise begyndte i 2007 i USA. At det kaldes finanskrise hentyder til, at krisen opstod på de amerikanske finansmarkeder. Krisen spredte sig hurtigt til hele verdenen, da de globale finansielle markeder i dag er tæt knyttet sammen. Når der opstår krise på et så stort finansielt marked som det amerikanske, vil det hurtigt smitte af til resten af verdenen.

Krisen på de finansielle markeder spredte sig så hurtigt til realøkonomien og påvirkede pro-duktionen og beskæftigelsen.

3.1 Hvorfor opstod krisen

Det amerikanske boligmarked havde op til krisen været præget af et boom. Boligpriserne var steget kraftigt som følge af en positiv udvikling i økonomien, men især som følge af meget lempelige lånemuligheder. Mange boligejere med dårlig økonomi fik lån i deres bolig, selvom deres økonomiske formåen ikke berettigede til det. De lempelige lånemuligheder og euforien på lånemarkedet betød, at boligpriserne steg meget. Boligpriserne nåede op på et niveau, der var ude af trit med den underliggende udvikling i økonomien. [22]

Krisen på det amerikanske boligmarked har fået betegnelsen Subprime krisen. Det skyldes, at det var de såkaldte Subprime-lån, der udløste krisen. Subprime er et amerikansk udtryk, der henviser til kreditrisikoen. I USA opdeler man typisk lån i tre kategorier; Prime, Near Prime og Subprime. De lån med den bedste kvalitet kaldes for Prime, de næstbedste lån kaldes Near Prime, og de dårligste lån kaldes Subprime. Subprime lån er dermed de mest risikofyldte lån.

23

Op til krisen opstod der nye lånetyper og nye finansielle produkter, som havde til formål at skabe nye indtjeningsmuligheder for den finansielle sektor. Der var bl.a. tale om en række meget avanceret finansielle produkter, som det var svært for investorerne at gennemskue. Da investorerne ikke helt havde forstået produkterne, kunne de heller ikke gennemskue risikoen

22

Hansen, Mogens m.fl., ”Krisens økonomi”, 1 udgave, 1 opslag s. 8-11

23

http://ioa1.systime.dk/index.php?id=186

Side 13

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 13 af 33 ved disse. Det kom derfor som en overraskelse for mange investorer, at de finansielle produk-ter kunne medføre økonomiske tab i stort omfang.

Da boligboblen brast, og de amerikanske boligpriser begyndte at falde kraftigt i 2007, med-førte det voldsomme tab i den finansielle sektor på bl.a. Subprime lånene. Boligejerne kunne simpelthen ikke tilbagebetale deres lån, og samtidig oversteg boliglånene ofte den reelle vær-di af boligerne.

Den finansielle krise medførte, at det såkaldte interbank-marked brød sammen. Interbank-markedet er det sted, hvor bankerne låner penge af hinanden. Banker med overskud af likvidi-tet låner penge ud til banker, der mangler likviditet. Krisen betød, at bankerne blev forsigtige med at låne penge ud, da de var bange for, at de skulle gå tabt. Dette medførte i sidste ende den såkaldte kreditklemme, hvor bankerne simpelthen ikke turde låne penge ud til hinanden.

Hele banksektoren truede med at bryde sammen, hvilket ville få uoverskuelige konsekvenser for økonomien.

3.2 Hvad betyder krisen for amerikanske økonomi

Krisen medførte, at bankerne blev forsigtige med at yde kreditter og lån til virksomhederne, hvilket medførte negative konsekvenser for investeringerne og produktionen. På længere sigt kan dette medføre risiko for en lavere produktivitetsudvikling i den amerikanske økonomi som følge af manglende investeringer i forskning og udvikling.

Faldet i boligpriserne påvirkede privatforbruget negativt. Når husholdningernes formue fal-der, så falder deres forbrug også.

Finanskrisen påvirkede den samlede efterspørgsel i den amerikanske økonomi negativt. Den faldende efterspørgsel medførte et fald i GDP.

Det fremgår af bilag 6, at USA oplevede en høj vækst frem til krisens udbrud i 2007. Krisen satte en stopper for denne udvikling, og i de efterfølgende år aftog væksten kraftigt i den ame-rikanske økonomi. I 2009 slog krisen igennem med fuld effekt, og GDP faldt med knap 3 %. I

2010 er økonomien ved at være igennem krisen, da væksten stiger med knap 3 %.

Den faldende vækst i den amerikanske økonomi har også påvirket arbejdsløsheden. Det frem-går af bilag 7, at arbejdsløsheden i 2007 var på et meget lavt niveau – nemlig 4,6 %. Krisen

Side 14

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 14 af 33 har dog medført, at arbejdsløsheden er steget kraftigt, og i 2010 er den nået op på 9,6 %. Ar-bejdsløsheden er fortsat med at stige i 2010, selvom GDP steg med knap 3 % i 2010. Forkla-ringen herpå kan være, at virksomhederne under krisen ikke har fyret medarbejdere svarende til nedgangen i produktionen, men har håbet på bedre tider. Derfor har de beholdt nogle med-arbejdere. Da så produktionen er steget i 2010, har virksomhederne ikke haft behov for at an-sætte nye medarbejdere. Det kan også skyldes stigning i produktiviteten.

3.3 Hvad gør man for at komme ud af krisen

Da finanskrisen for alvor gik op for politikkerne, gik de i gang med at iværksætte en række store hjælpepakker, der skulle afbøde krisen og stimulere økonomien.

Hjælpepakker til den finansielle sektor hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

Bankerne havde haft store tab, og mange var på vej mod konkurs. For at undgå et fuldstændig sammenbrud i den finansielle sektor, gik den amerikanske stat ind og støttede en række ban-ker, der havde problemer.

Finanskrisen havde også medført, at kreditmarkederne gik fuldstændig i stå. For at få gang i kreditgivningen igen gav den amerikanske stat en række garantier til den finansielle sektor for at genskabe tilliden. Det skønnes, at hjælpeprogrammerne til den finansielle sektor har berørt ca. 75 % af det samlede banksystem i USA. [24]

Den massive støtte til den finansielle sektor skal ses i lyset af, at denne sektor er hjertet i en markedsøkonomi. Hvis banksystemet bryder sammen, vil det få uoverskuelige konsekvenser for hele økonomien.

Udover den massive støtte har den amerikanske centralbank ført en meget lempelig pengepo-litik, for at stimulere efterspørgslen. Under den finansielle krise har centralbanken sænket renten til et historisk lavt niveau. I bilag 8 er vist, den amerikanske centralbanks ledende ren-te.

Hjælpepakker til industrien

For at erstatte mange af de job der forsvandt under krisen, blev der gennemført forskellige tiltag, som skulle få virksomhederne til at ansætte folk igen. Et af tiltagene er, at arbejdsgive-ren får skatterabat, når de ansætter en ny medarbejder. Et andet tiltag er at give mindre virk-

24

http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx

Side 15

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 15 af 33 somheder bedre investeringsmuligheder i håb om, at det vil øge aktiviteten og medføre sti-gende beskæftigelse.

Den amerikanske bilindustri blev hårdt ramt af krisen og flere af de amerikanske bilfabrikker var tæt på at gå konkurs. Bilindustrien spiller en væsentlig rolle i den amerikanske økonomi, og en lukning af bilfabrikkerne ville medføre en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Den ame-rikanske stat ydede derfor lån til de to bil giganter GM og Chrysler. I alt fik den amerikanske

                             25
bilindustri støtte for 80 mia. dollars.

Der blev også afsat 25 mia. dollars til statslige infrastrukturprojekter. [26]

Hjælpepakker til husholdningerne

Der er også gennemført en række tiltag, som giver husholdningerne flere penge mellem hæn-derne. Der er eksempelvis givet skattelettelser til arbejdere og børnefamilier. Desuden er peri-

                                                             27
oden forlænget, hvor arbejdsløse kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

Mange husejere oplevede under krisen, at deres boliger faldt kraftigt i pris. Den stigende ar-bejdsløshed betyder, at mange har svært ved at betale deres huslån. Der er indført en række tiltag, der skal komme de pressede boligejere til hjælp. Formålet er at undgå, at folk skal gå fra hus og hjem, og dermed kaste dem ud i en meget vanskelig situation. Ved at give de pres-sede boligejerne en hjælpende hånd, kan man vende den pessimistiske stemning, og på den måde få sat gang i forbruget igen.

Beskrivelsen af hjælpepakkerne er fundet på den amerikanske regerings hjemmeside. Der er tale om en primær kilde, og den må betegnes som troværdig. Man skal dog være opmærksom på, at det er regeringens hjemmeside og den derfor vil stille regeringen i et positivt lys.

3.4 Konklusion

Den nuværende finanskrise har også fået betegnelsen Subprime krisen. Det skyldes, at det var store tab på Subprime lån, der udløste krisen. Krisen spredte sig hurtigt til hele den finansielle sektor, hvor stor mistillid næsten fik hele det finansielle lånemarked til at bryde sammen.

25

http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx

26

http://change.gov/agenda/economy_agenda/

27

http://change.gov/agenda/economy_agenda/

Side 16

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 16 af 33

Krisen spredte sig fra de finansielle markeder til realøkonomien, bl.a. som følge af at banker-ne blev meget forsigtige med at låne penge ud. Dermed blev det svært for både virksomheder og husholdninger at låne penge til investeringer og forbrug. Dette fik efterspørgslen til at fal-de, og dette påvirkede væksten i økonomien negativt. Endvidere fik den faldende vækst ar-bejdsløsheden til at stige.

Den amerikanske regering iværksatte en række hjælpeprogrammer, der skulle stimulere øko-

nomien. Endvidere var der en række hjælpepakker/reguleringer af den finansielle sektor, der

også havde store problemer.

De anvendte kriseløsninger er keynesiansk politik. Formålet var at stimulere efterspørgslen og på den måde sætte skub i økonomien. Der er ikke meget monetaristisk tankegang at spore i kriseløsningerne, da staten på en lang række områder går ind og regulerer økonomien. Dette ligger langt væk fra monetaristernes Laissez-faire tankegang, hvor de frie markedskræfter selv vil løse problemerne.

4. Sammenligning af de to kriser

Krisen i 30’erne opstod især som følge af en lav efterspørgsel i den amerikanske økonomi.

Den lave efterspørgsel skyldtes dels krise i landbruget og dels at arbejdernes løn ikke fulgte med produktivitetsudviklingen i industrien. Dette medførte, at efterspørgslen haltede bagefter produktionen. Der var således tale om et strukturelt problem i den amerikanske økonomi.

De høje produktivitetsstigninger og de lave lønstigninger betød, at virksomhedernes indtje-ning steg kraftigt, hvilket var medvirkende til, at aktiekurserne også steg kraftigt. Krakket på Wall Street den 29. oktober 1929 opfattes af mange, som årsagen til krisen. Men krisens vir-kelige årsag var mere de strukturelle problemer i den amerikanske økonomi. Krisen opstod derfor mere af realøkonomiske årsager end af finansielle årsager. Krakket på Wall Street var blot med til at forstærke krisen.

Den væsentlige årsag til den nuværende finanskrise, skal findes på de finansielle markeder, og ikke så meget i realøkonomien. Den nuværende finanskrise opstod på det amerikanske bolig-marked, hvor lempelige lånevilkår og en række nye finansielle produkter havde fået boligpri-serne til at stige kraftigt. I 2007 revnede ballonen, da det gik op for investorerne, at boligpri-

Side 17

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 17 af 33 serne var nået op på helt urealistiske niveauer. De faldende boligpriser og dårlige betalere medførte, at mange Subprime lån blev værdiløse.

Den nuværende finanskrise spredte sig fra de finansielle markeder til realøkonomien, da lå-nemarkederne brød sammen, og det blev svært for virksomheder og husholdningerne at låne penge.

Selvom mange boligejere og investorer har mistet mange penge under den nuværende krise, synes formuetabet hos husholdningerne at være mindre under den nuværende finanskrise end under krisen i 30’erne. Dette betyder, at mulighederne for at få gang i økonomien er bedre under den nuværende krise, end den var under krisen i 30’erne.

Det nuværende amerikanske finansielle system, er væsentligt mere integreret både nationalt og internationalt, end det var tilbage i 30’erne. Dette indebærer, at den nuværende krise spred-te sig meget hurtigere end krisen i 30’erne. Det har også betydet, at det enkelte pengeinstitut hurtigere er kommet i problemer under den nuværende finanskrise, da pengeinstitutterne er afhængige af at kunne låne penge af hinanden.

Krisen i 30’erne ramte væsentligt hårdere end den nuværende krise. Som det fremgår af bilag

2, var væksten i GDP i begyndelsen af 30’erne negativ i flere år. I 1932 faldt GDP med godt

13 %. Faldet i GDP under den nuværende krise har været væsentligt mindre. Det ses i bilag 6, at det kun er i 2009 at der har været negativ vækst – nemlig 2,7 %.

Også beskæftigelsen blev væsentlig hårdere ramt i 30’erne. Det ses i bilag 3, at arbejdsløshe-den steg til ca. 25 % i 1933. Det fremgår også af bilaget, at arbejdsløsheden blev på et relativt højt niveau de efterfølgende år. Under den nuværende finanskrise har arbejdsløsheden forelø-big toppet omkring 9,6 %, se bilag 7.

Den høje arbejdsløshed under krisen i 30’erne betød, at det amerikanske samfund var præget af stor fattigdom. Medvirkende til fattigdommen var også, at mange ”almindelige” mennesker havde tabt hele deres formue på aktiekrakket. Samme fattigdom har vi ikke set under den nu-værende krise. Den nuværende arbejdsløshed er meget mindre, ligesom også formuetabet hos husholdningerne har været meget mindre.

En anden forklaring på at den amerikanske økonomi er kommet lettere igennem den nuvæ-rende finanskrise sammenlignet med krisen i 30’erne er, at verden er blevet mere globaliseret.

Side 18

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 18 af 33

Landene handler i dag mere med hinanden end de gjorde i 30’erne, og derfor kan de ameri-kanske virksomheder i dag sælge deres produkter til lande, som ikke er så hårdt ramt af den nuværende finanskrise. Det gælder f.eks. lande som Kina og Indien, der nok har mærket kri-sen, men fortsat har relative høje vækstrater.

I 30’erne førte mange lande en protektionistisk politik. Lande som USA forsøgte at støtte de-res egne virksomheder, ved at holde andre landes produkter ude ved at indføre toldbarriere.

Den protektionistiske politik kan være en af forklaringerne på, hvorfor krisen i 30’erne blev så langvarig.

Under den nuværende finanskrise har man ikke oplevet samme tendenser til protektionisme.

Den nuværende Obama-regering har satset på, at en øget international handel var en del af løsningen på krisen. USA har presset på i WTO for at opnå internationale handelsaftaler og sætte en stopper for, at lande fører en protektionistisk politik.

Landene er tilsyneladende blevet klogere med tiden, og har indset, at det er dumt at føre en protektionistisk politik, da det skader det enkelte land. En række økonomer som bl.a. Ricardo og Krugman har vist, at det er en fordel for landene at handle med hinanden. [28] I 30’erne forsøgte en række lande at bekæmpe krisen ved at devaluere deres valuta. Herved får landet forbedret deres konkurrenceevne og får dermed lettere ved at afsætte produkter i udlandet. USA forsøgte sig også med en devaluering i 30’erne. En devaluering er dog ofte en kortsigtet løsning, da det giver en række negative effekter på økonomien. F.eks. ved at inflati-onen stiger. Ved en devaluering spiller man sorteper videre til andre lande, da disse får forrin-get deres konkurrenceevne. Hvis alle lande devaluerer, er der ingen, der får fordel af det. Un-der den nuværende finanskrise har man ikke set samme tendenser til, at landene har forsøgt at devaluere sig ud af problemerne.

Selvom den amerikanske stat øgede sine udgifter kraftigt under krisen i 30’erne udgjorde sta-ten dog kun en relativ lille andel af den samlede økonomi. I 1929 stod den amerikanske stat for 2,5 % af BNP, hvilket i 1936 var steget til godt 9 % af BNP som følge af New Deal. [29] I 2010 udgjorde det offentlige forbrug godt 17 % af den samlede produktion i USA. Dermed er statens betydning for den amerikanske økonomi steget betydeligt siden 30’erne. Da det

28

Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, s. 98-102

29

http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=28923

Side 19

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 19 af 33 offentlige forbrug således udgør en langt større del af den samlede økonomi, er det også lette-re at påvirke økonomien via de offentlige udgifter.

Indgrebene for at løse den nuværende finanskrise har været meget mere massive, end indgre-bene var under krisen i 30’erne. I den nuværende krise har den amerikanske rege-

ring/centralbank grebet massivt ind i den finansielle sektor, for at forhindre de negative kon-

sekvenser af krisen. I 30’erne så man ikke indgreb i samme omfang, hvilket resulterede i at mange banker gik konkurs, og dermed var med til at forstærke krisen.

Under den nuværende finanskrise har landene snakket sammen for at koordinere indsatsen mod krisen. Ved at mange lande har gjort en indsats samtidig, har det også haft en større ef-fekt for det enkeltes lands økonomi. Samme koordinering af kriseløsninger så man ikke i

30’erne.

Kriseløsningerne under begge kriser har været inspireret af en keynesianske tankegang. For det første har politikkerne grebet aktivt ind for at påvirke efterspørgslen og dermed udviklin-gen i økonomien. Kriseindgrebene har især været rettet mod indkomstgrupper, der har en høj multiplikator, hvilket har betydet, at man har fået en høj samlet effekt på efterspørgslen. For det andet har man grebet ind og reguleret de finansielle markeder. Det er en tankegang der ligger langt væk fra den monetaristiske, hvor man tror på, at de fire markedskræfter nok selv skal løse problemerne.

5. Konsekvenser af den nuværende krise i USA

Den nuværende økonomiske krise i USA har haft betydelige konsekvenser for hele verdens-økonomien. USA er verdens største økonomi, og derfor har udviklingen i den amerikanske økonomi stor betydning for resten af verden. Faldet i den økonomiske aktivitet i USA har derfor påvirket andre landes muligheder for at afsætte deres produkter til USA. Mange lande har derfor oplevet en faldende eksport til USA, og dermed faldende vækst.

Krisen har medført, at den amerikanske stat er blevet stærkt involveret i den finansielle sektor.

For at forhindre at sektoren brød sammen, blev der gennemført en række støtteindgreb. En af de største redningsaktioner kom den 7. september 2008, hvor den amerikanske stat overtog kontrollen med de to realkredit kæmpere Freddie Mac og Fannie Mae. Den 16. september

2008, var der igen behov for hjælp, da den amerikanske centralbank ydet forsikringsgiganten

Side 20

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 20 af 33

AIG et lån på 85 mia. dollars. [30]

Det var dog ikke alle, der blev reddet. Lehman Brothers. der var en af de førende banker i USA, gik konkurs som følge af krisen. [31]

Den økonomiske krise har påvirket underskuddet på det offentlige budget i USA. Det skyldes, at når der er krise, så får staten færre indtægter i form af skatter og afgifter, mens den til gen-gæld får større udgifter til overførelsesindkomster som f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og til borgere, der ikke kan klare sig selv. Endvidere har den amerikanske stat brugt mange pen-ge på forskellige hjælpepakker. Der er gennemført hjælpepakker, der skal sætte gang i øko-nomien, ligesom der også har været hjælpepakker til den finansielle sektor. Disse hjælpepak-ker har medført enorme udgifter for den amerikanske stat.

I bilag 9 er vist udviklingen i underskuddet på de offentlige finanser i % af GDP. Også før krisen havde USA et relativt stort underskud på de offentlige budgetter. Krisen har dog for-værret underskuddet drastisk, og i 2009 nåede underskuddet op på 11,3 % af GDP.

De store underskud på de offentlige finanser har medført en stigning i den offentlige gæld. I bilag 10 er vist den offentlige gæld som % af GDP. Det fremgår, at gælden i 2010 udgjorde næsten 100 % af GDP.

Den store gæld er et stort problem for den amerikanske økonomi. De amerikanske politikere har vedtaget et gældsloft. Dvs. et loft over hvor meget den offentlige gæld må være. Gælds-loftet er på 16.700 mia. dollars. [32]

Med det store underskud på de offentlige finanser er det et spørgsmål om tid, hvornår USA støder på gældsloftet. Sidste gang man stødte på gældsloftet, var der et stort politisk slagsmål om at få hævet gældsloftet, så den amerikanske stat undgik at løbe tør for penge og dermed ikke kunne betale sine regninger.

Det store underskud og den store statsgæld lægger begrænsninger på den fremtidige finanspo-litik. Hvis politikkerne står fast på det nuværende gældsloft, vil det kræve drastiske nedskæ-ringer i statens budget. Dette vil påvirke efterspørgslen negativt, og dermed er der risiko for, at en sådan stramning af finanspolitikken vil forværre den nuværende krise.

30

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:overblik-finanskrisen-fra-a-til-z.html

31

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/09/15/061141.htm

32

http://politiken.dk/udland/ECE1351418/usas-senat-vedtager-aftale-om-gaeldsloft/

Side 21

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 21 af 33

Som det fremgår af bilag 8, har den amerikanske centralbank sænket den ledende rente til næsten 0. Dermed har den ikke flere muligheder for at sænke renten, og på den måde stimule-re økonomien.

Samlet set er der ikke mange muligheder for yderligere at stimulere den amerikanske økono-mi. De finanspolitiske muligheder er opbrugt som følge af den store gæld, og pengepolitikken kan ikke lempes yderligere. Vi må derfor håbe, at den amerikanske økonomi herfra selv kan klare sig ud af den nuværende økonomiske krise. ☺

6. Samlet konklusion

Krisen i 30’erne skyldtes især manglende efterspørgsel i den amerikanske økonomi. Det ame-rikanske landbrug var i krise pga. svigtende indtjening, og landbefolkningen efterspørgsel faldt, hvilket skabte afsætningsproblemer for industrien. Trods høje produktivitetsstigninger i industrien steg arbejdernes lønninger kun lidt, hvilket også var med til at skabe ubalance mel-lem udbud og efterspørgsel.

Det der for alvor satte gang i krisen, var krakket på Wall Street i 1929. Ved krakket mistede mange amerikanere formuer, og mange blev tvunget til at gå fra hus og hjem. GDP faldt kraf-tigt, og arbejdsløsheden steg kraftigt. Krisen i 30’erne ramte den amerikanske økonomi meget hårdt og medførte stor fattigdom.

Først da Roosevelt blev valgt til præsident i 1932, blev der for alvor gennemført en økono-misk politik, der skulle få den amerikanske økonomi ud af krisen. Roosevelts løsning var New Deal. New Deal var keynesiansk inspireret økonomisk politik, hvor staten gik ind og øgede efterspørgslen i samfundet.

Den nuværende finanskrise startede på de finansielle markeder. Det er Subprime lånene, der har fået hovedskylden for krisen. Subprime lånene var risikofyldte boliglån, og da huspriserne begyndte at falde i 2007 fik investorerne store tab på lånene. Hele den finansielle sektor var i panik, og finansmarkederne frøs til is. Det blev svært at låne penge. Finanskrisen spredte sig derfor hurtigt til realøkonomien.

Løsningen på den nuværende finanskrise var den samme som under krisen i 30’erne. Nemlig en række keynesiansk inspirerede hjælpepakker. Derudover har der under den nuværende krise været en række indgreb i den finansielle sektor, der skulle få finansmarkederne til at

Side 22

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 22 af 33 fungere igen. Indgrebene under den nuværende krise, har været mere massive end under kri-sen i 30’erne.

Krisen i 30’erne ramte den amerikanske økonomi væsentligt hårdere end den nuværende kri-se. Under krisen i 30’erne var der en årrække med negativ vækst, mens der under den nuvæ-rende krise kun har været 1 år med negativ vækst. Arbejdsløsheden var også meget højere i

30’erne end under den nuværende krise.

Under krisen i 30’erne var der mange lande, der forsøgte at beskytte deres økonomi ved pro-tektionisme. Samme tendenser til protektionisme har man ikke set under den nuværende krise.

Det er i alle landes interesse, at der er fri handel, da det øger velstanden i verdenen.

Den nuværende krise har medført, at underskuddet på de offentlige budgetter er steget kraf-tigt. Det skyldes dels den lave aktivitet i samfundet, men især de mange omfattende hjælpe-pakker, som er blevet gennemført for at stimulere den amerikanske økonomi. Den offentlige gæld i USA er så stor, at det kan blive et problem for den amerikanske økonomi. Gælden truer med at overstige gældsloftet, og der er behov for, at der sker en opstramning af de offentlige finanser, hvis man skal undgå at få problemer med gældsloftet. Dette begrænser muligheden for at anvende finanspolitikken i fremtiden. De pengepolitiske muligheder er også udtømt, da den amerikanske centralbanks ledende rente er tæt på 0.

So good help America!

Side 23

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 23 af 33

Litteraturliste

Bøger:

1. Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010, Systime

2. Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, 2008, Systime

3. Hansen, Mogens m.fl., ”Krisens økonomi”, 1 udgave, 1 opslag, 2010, Gyldendal

4. Madsen, Peter, ”Krisetider”, 1 udgave, 1 opslag, 2010, Systime

5. Bjøl, Erling, ”Gyldendals USA-historie” 1 udgave, 1 opslag, 2002, Gyldendal

6. Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio 1918.

7. Clemmesen, Kåre m.fl., ”økonomi – principper, praksis og perspektiver”, 1 udgave, 5 opslag 2010

8. Bender, Johan m.fl., ”Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig ”, 1 udgave, 8 opslag, 1997

9. Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag, 2001

Film:

1. ”Wall street indefra”, orginal titel ”Indside job” udgivet i 2011

Internetsider:

1. http://www.penge2.dk/investor/wall-street-1929.aspx
2. http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-
1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
3. http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-
1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
4. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds
%C3%B8konomiske_forhold/Verdenskrisen
5. http://www.årgang0.dk/artikel/180919:AArgangO--Den-store-krise-i-1930-erne
6. http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=28923
7. http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx
8. http://change.gov/agenda/economy_agenda/

Side 24

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 24 af 33

Bilag 1:

Kilde: Bender, Johan m.fl. ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919 – 1945”, s. 63

Side 25

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 25 af 33

Bilag 2:

Kilde: http://www.bea.gov/iTable/iTable.cfm?ReqID=9&step=1 (tallene går kun tilbage til

1930)

Side 26

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 26 af 33

Kilde: http://www.bea.gov/iTable/iTable.cfm?ReqID=9&step=1

Note: Det skal bemærkes, at kilden kun har tal tilbage til 1930.

Bilag 3:

Kilde: Bender, Johan m.fl., ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig” 1919 – 1945, s. 63

Side 27

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 27 af 33

Bilag 4:

Note: Fundet i Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio 1918, s. 9

Side 28

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 28 af 33

Bilag 5:

Kilde:

http://www.usgovernmentspending.com/downchart_gs.php?year=1930_1940&view=1&expa
nd=&units=b&fy=fy09&chart=F0-total&stack=1&size=m&title=&state=US

Side 29

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 29 af 33

Bilag 6:

Kilde: OECD, Country statistical profile: United States

Side 30

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 30 af 33

Bilag 7:

Kilde: OECD, Country statistical profile: United States

Side 31

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 31 af 33

Bilag 8:

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/File%3aFederal_Funds_Rate_1954_thru_2009_effective.svg

Side 32

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 32 af 33

Bilag 9:

Kilde: OECD, Country statistical profile: United States

Side 33

[navn fjernet] SRP 10 februar 2012

Ribe Handelsskole, HH3D

Side 33 af 33

Bilag 10:

Kilde: OECD, Country statistical profile: United States