SOP: Schweiz' ophævelse af kursloftet for euroen i Historie og IØ

Side 1

Abstract

This report examines why the Swiss national bank decide to remove the exchange ceiling. The report short-ly run through the economic history in Switzerland. With events directly and indirectly linked to the cur-rency policy, the removing of the exchange ceiling or the swizz franc. However, out the analysis the Euro-pean Central Bank always in some way pops up as a reason to the Swizz National Bank removed its ceiling.

In the end the report, discuss pros and cons on the unpegging of the Swiss franc. The pros end up out weighing the cons. especially one argument stood out as one of the pros and that is if the Swiss National Bank decide to keep the peg it would end up going bankrupt. The reason for that is the European Central Bank flooded the currency market with euros. €1000 billion did the European Central Bank decide to buy bonds for. The Swiss National Bank would have to buy just as many euros to keep the currency ceiling at bay. The report therefor comes to the conclusion that the Swiss National Bank unpegged because they knew to the European Central Bank quantitative easing program.

Side 2

2

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Problemformulering ........................................................................................................................................... 1 Problemstillinger ............................................................................................................................................ 1 Fag og metode ................................................................................................................................................... 1 Redegør for Schweiz’ økonomiske historie ........................................................................................................ 2 The World bank & IMF ................................................................................................................................... 2 IMF ................................................................................................................................................................. 3 UBS nedgang og redning ................................................................................................................................ 4 UBS’ nedgang ............................................................................................................................................. 4 Redning af UBS ........................................................................................................................................... 6 Schweiz fik kursloft over for euroen .............................................................................................................. 6 Analyser årsagerne til, at den schweiziske nationalbank ophævede kursloftet over for euroen ..................... 7 Euroen ............................................................................................................................................................ 8 Den europæiske centralbank ......................................................................................................................... 8 Den schweiziske nationalbank ....................................................................................................................... 9 EU og Schweiz ................................................................................................................................................ 9 Den europæiske centralbanks opkøbsprogram ........................................................................................... 10 Den schweiziske nationalbank vs den europæiske central bank ................................................................. 10 Makro økonomisk trilemma ......................................................................................................................... 11 CHF kursens vækst ....................................................................................................................................... 12 SMI ............................................................................................................................................................... 15 Makroøkonomisk landanalyse ..................................................................................................................... 16 Opsummering .............................................................................................................................................. 17 Diskuter fordele og ulemper ved, at Schweiz ophævede kursloftet ............................................................... 18 Presset på den danske krone ....................................................................................................................... 18 Kina .............................................................................................................................................................. 18 Konklusion ........................................................................................................................................................ 21 Bibliografi ......................................................................................................................................................... 22

Side 3

1

Indledning

Schweiz er måske mest kendt for deres bankhemmeligheder og udenlandske investorer, der sætter penge i de sikre schweiziske banker. Men i 2007 rammes de schweiziske banker af krise.

Det fører til en række hændelser, der kan mærkes den dag i dag. Den schweiziske valuta har i mange år været kendt som en sikker valuta, der benyttes til international handel. Så hvad sker der, når der pludseligt bliver vendt rundt på valutapolitikken i Schweiz? Denne opgave vil prøve at belyse, hvordan det ellers sikre bankland kan lave så drastiske ændringer? Var det den rigtige beslutning? Dette vil blive diskuteret i denne opgave, hvor der vil blive set på en relevant historisk gennemgang af den schweiziske økonomi med fokus på valutaen. Der vil også blive analyseret og bearbejdet forskellige teorier. Til slut vil der blive konkluderet på årsager, der kunne være grunden til at Schweiz fjernede kursloftet. Der vil blive set på hvordan andre lande håndterer deres fastkurspolitik, og dette vil blive sammenlignet med Schweiz.

Problemformulering

Hvorfor ophævede den schweiziske nationalbank kursloftet over for euroen?

Problemstillinger

Redegør for Schweiz’ økonomiske historie

Analyser årsagerne til, at den schweiziske nationalbank ophævede kursloftet over for euroen Diskuter fordele og ulemper ved, at Schweiz ophævede kursloftet

Fag og metode

Der er blevet brugt kvalitative og kvantitative kilder til opgaven. Til de kvantitative kilder er der brugt stikprøve metoden til at finde data. Det giver derfor ikke det præcise tal, men er en god indikator. I den analytiske del er der brugt induktiv og deduktiv metoder for at bekræfte allerede kreerede teorier, og udvikle egne teorier. Der er også benyttet beskrivende oversigtsmodeller til at fremme meningen i teksten. Redegørelsen er afgrænset til emner, der har direkte eller indirekte tilknytning til kursloftet, valutaen eller den schweiziske valutapolitik. Der er gjort brug af en tolk til at oversætte det franske kildemateriale.

Side 4

2

Redegør for Schweiz’ økonomiske historie

The World bank & IMF

Den 29. maj 1992 gik Schweiz ind i organisationen The World Bank [1], hvis to hovedmål er at bekæmpe verdens fattigdom og øge verdens velstand [2]. The World bank består af fem institutioner, som hver udbyder noget forskelligt.

• Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), som udbyder lån til kreditværdige lav- og mellem indkomstlande.

• Den Internationale Udviklings Association (IDA) udsteder rentefrie lån til regeringer i udviklingslandene.

• Den Internationale Økonomi Virksomhed (IFC) hjælper med at udvikle den private sektor.

• Den Flersidede Investerings Garanti Institution (MIGA) hjælper udviklingslandene med at skaffe udenlandske investeringer, ved at tilbyde politisk risiko garanti til investorerne.

• Det Internationale Center for Forlig af Investering Strid (ICSID) leverer internationale forlig

                  3
og voldsgiftsmægling.

F.eks. har Schweiz sammen med The World Bank hjulpet med at etablere effektive vandforsyninger i Kirgisistan. [4] De har også videregivet viden til Sydafrika omkring bedre infrastruktur og muligheder for etablering af forretningsområder i storbyerne. [5] De enkelte medlemslande har et antal stemmer, som The World Bank benytter til udvælgelsen af deres projekter. Stemmerne er bestemt ud fra det antal aktier, det enkelte land ejer i hver af de 5 intuitioner [6]. Schweiz har 1,59% stemmekraft i IBRD [7], 1,13% stemmekraft i IDA [8], 1,72% stemmekraft i IFC [9] og 1.31% stemmekraft i MIGA [10].

1

(The World Bank, 2015)

2

(The World Bank, 2015)

3

(The World Bank, 2015)

4

(World Bank, 2013)

5

(World Bank, 2015)

6

(The World Bank, 2015)

7

(CORPORATE SECRETARIAT, 2015)

8

(CORPORATE SECRETARIAT, 2015)

9

(CORPORATE SECRETARIAT, 2015)

10

(CORPORATE SECRETARIAT, 2015)

Side 5

3

IMF

Den Internationale Valuta Fond (IMF) overvåger og bedømmer den økonomiske udvikling i medlemslandene. Grunden til at Schweiz i 1992 indgik samarbejde med den Internationale Valuta Fond var, at det kunne fremme den internationale handel og skabe flere jobs. Derudover er det i den Internationale Valuta Fonds interesse at opnå fokus på løsninger af problemer med valutaen

                                                             11
og skabe et åbent system, der ville bringe stabilitet i udvekslingen af valuta . Den Internationale

                                                      12
Valuta Fond benytter tre værktøjer til at påvise et lands svagheder .

• Den Internationale Valuta Fond overvåger medlemslandenes økonomiske situation og udfører flere dybdegående rapporter, som bliver præsenteret for det pågældende land.

Der bliver også udført rapporter om den globale økonomi, som så bliver sammenlignet

med økonomien i hvert medlemsland^{13}.

• Den Internationale Valuta Fond tilbyder teknisk support og oplæring til medlemslandene, for at hjælpe dem med at designe effektiv valuta-, finans- og skattepolitik. Endvidere

                                                           14
indsamler og bearbejder de data til økonomiske og finansielle lovindgreb ´.

• Den Internationale Valuta Fond er også en bank i den forstand, at de kan tilbyde

                                                                        15
medlemslandene henstand med betalingen, til de får styr på deres økonomiske situation .

Til mellem- og højindkomst landene tilbyder den Internationale Valuta Fond forskellige

            16
krise værktøjer . Til lavindkomst landene tilbyder den Internationale Valuta Fond mere

økonomisk støtte i form af lån^{17}.

Den Internationale Valuta Fond og The World Bank har begge samme formål at skabe international handel og sætte fokus på væksten i udviklingslandene. Forskellen er deres forskellige lånevilkår, hvor den Internationale Valuta Fond kun udbyder korttidslån, og The World Bank kun

                18
udbyder langtidslån .

11

(IMF, 2015)

12

(IMF, 2015)

13

(IMF, 2015)

14

(IMF, 2015)

15

(IMF, 2015)

16

(IMF, 2010)

17

(IMF , 2015)

18

(Investopedia, 2015)

Side 6

4

UBS’ negative vækst og senere redning

UBS’ negative vækst

I de amerikanske banker er der tre lånetyper til køb af boliger: prime, near prime og subprime. De tre boliglån er til borgere med forskellige økonomiske muligheder.

Prime lånet er til borgere med god økonomi, near prime er til borgere med middel økonomi og subprime er til borgere med dårlig økonomi. Subprime lånet er et boliglån til personer med dårlig kreditvurdering. Lånet starter med lav rente, som så senere stiger. Der er nogle enkelte faktorer, som har gjort det muligt for dårlige kreditværdige lånere, at kunne optage lån. I 2006 slækkede kreditinstitutterne deres krav til optagelse af boliglån, da boligpriserne var stigende. Så selvom lånerne ikke kunne betale afdragene, så ville banken kunne sælge huset med fortjeneste.

Bankerne udstedte på dette tidspunkt så mange subprime lån, at det udgjorde næsten 16% af

USA’s boliglåns marked^{19}. For at lægge en dæmper på udbuddet af lån, satte den amerikanske

centralbank renten op. Det skete samtidig med, at huspriserne begyndte at falde drastisk. Den højre rente gjorde, at mange af dem, der havde subprime lån ikke kunne betale deres afdrag. Det betød, at mange subprime lånere blev nødt til at sætte deres huse til salg, hvilket fik huspriserne til at falde endnu mere [20]. Mange af de amerikanske banker tabte store beløb på de mange subprime lån, som ikke blev indfriet. Det viste sig også, at de europæiske banker blev skræmt af disse tab og ville derfor ikke udbyde lån til svage betalere. Den største bank i Schweiz UBS blev i særlig grad påvirket af subprime krisen, da den også havde udstedt mange lån til lånere med dårlig

             21
kreditvurdering .

Inden krisen i 2007 gav UBS’ ledelse disse lån den højeste rangering AAA, på bagrund af interne sikkerhedsprocedurer. Havde ledelsen givet disse risikable lån den laveste sikkerhedsrangering, så kunne de have undgået mange store tab allerede i marts 2007 [22]. Grunden til dette var, at den lavere sikkerhedsrangering ville have medført, at mange investorer derfor ikke turde investere i

            23
disse usikre lån .

19

(Møbjerg, 2008)

20

(Kureer, Suprimekrisen i USA i 2007, 2008)

21

(Dr. Staumann, 2010)

22

(Dr. Staumann, 2010)

23

(Perry, Brian, 2015)

Side 7

5

Figur 1 pris indeks for subprime lån (Dr. Staumann, 2010)

Grunden til at prisindekset på AAA lånet ikke blev sænket i den første del af 2007, var at lånet ikke reagerede negativt, som de nogle af de andre lån gjorde. Dette forstærkede UBS’ ledelse i at de havde krisen under kontrol for AAA lån. UBS blev anset som en troværdig bank, og blev derfor inviteret ind til den Schweiziske Fælles Bank Kommission (SFBC). I oktober 2007 nedskrev UBS 4 milliarder CHF i regnskabet på baggrund af de amerikanske subprime lånere. Det er først her, at det gik op for ledelsen, at der var opstået en krise [24]. Den 1. april 2008 rundede UBS et tab på 232 milliarder dollars, fordi UBS tog for store risici vedrørende disse lån [25].

UBS’ negative vækst kunne opdeles i fem faser. Den først var, at UBS ligesom alle andre banker så subprime lånene, som en ny måde at tjene penge på. Den anden fase var, at UBS’ ledelse blev for grådige og stolede blindt på deres sikkerhedsvurderinger. Den tredje fase var, at pensionsfonde og andre investeringsfonde begyndte at investere i låne. Den fjerde fase var, at enkelte investorer begyndte at trække sig fra subprime lånene, såsom Goldman Sachs. Den femte og sidste var, at markedet kollapsede, og mange banker og investorer endte med store tab, heriblandt UBS, Bear

Sterns og Lehman Brothers.^{26}

24

(Dr. Staumann, 2010)

25

(Credit Writedowns, 2015)

26

(Dr. Staumann, 2010)

Side 8

6

Redning af UBS

Oktober 2008 var Schweiz’ største bank UBS tæt på konkurs, som følge af subprime krisen og starten på finanskrisen. UBS blev dog reddet af den Schweiziske Nationalbank. Den indskød

000 dollars svarende til 0.000 danske kroner. Den Schweiziske

27

Nationalbanks indskud hjalp UBS med at oprette en fond der ville tage sig af, ”giftige” aktiver svarende til 60 milliarder amerikanske dollar. Til gengæld ville den Schweiziske Nationalbank eje

9.8% af UBS^{28}.

Schweiz fik kursloft over for euroen

Den 6. september valgte den Schweiziske Nationalbank at oprette et fastkurs loft, grundet en

                                                                   29
overvurdering af den schweiziske franc, og en usikkerhed på det finansielle marked . Fordi

Schweiz ikke var medlem af den Europæiske Union, så kunne de ikke lave den samme aftale, som Danmark har i forhold til ERM-2 aftalen. Danmark er medlem af ERM-2 aftalen, som betyder, at den danske krone må svinge med 2,25% i forhold til euroen. Det har den betydning, at den danske krone må svinge fra 762,824 til 729,252 i forhold 100 euro. [30] Den Schweiziske Nationalbank udtalte, at de ikke ville lade schweizer francen blive billigere end 120 CHF pr. 100 euro. Så de havde ikke nogen aftale med EU, om at låse sig fast til euroen. Den Schweiziske Nationalbank benyttede sig af kvantitative lempelser til at holde schweizerfrancen nede. De opkøbte store mængder af udenlandsk valuta for at hæve udbuddet af schweizerfranc. Den Schweiziske

Nationalbank udmeldte, at hvis deflation ville forsætte, ville de fortage yderlige tiltag.

27

(Valutaomregner, 2008)

28

(Giles, 2008)

29

(SNB, 2011)

30

(Nationalbanken, 2015)

Side 9

7

                                                31
Figur 2 Kurs diagram fra starten af kursloftet til slutningen

Analyser årsagerne til, at den schweiziske nationalbank ophævede kursloftet over for euroen

Den 15. januar 2015 tog den Schweiziske Nationalbank hele verden på sengen, da de fjernede kursloftet, efter kun at have haft det i tre år. Blot 36 timer før de fjernede kursloftet, havde vice præsidenten fra den Schweiziske Nationalbank Jean-Pierre Danthine udtalt følgende:

” Nous sommes convaincus que le taux plancher doit rester le pilier de notre politique moné-

    32 33
taire. ”

Derfor kom det bag på så mange udenlandske investorer, banker og valutaspekulanter, at den

                                          34
Schweiziske Nationalbank valgte at fjerne kursloftet

. Den Schweiziske Nationalbanks officielle begrundelse til ophævelsen af kursloftet var:

“Recently, divergences between the monetary policies of the major currency areas have increased signifi-cantly – a trend that is likely to become even more pronounced. The euro has depreciated considerably

31

(Valutakurser, 2015)

32

(Danthine, 2015)

33

”Vi er overbevidst om at kurs loftet forsat er en søjle i vores pengepolitik”

34

(Zaki, 2015)

Side 10

8 against the US dollar and this, in turn, has caused the Swiss franc to weaken against the US dollar. In these circumstances, the SNB concluded that enforcing and maintaining the minimum exchange paritet rate for

                                            35
the Swiss franc against the euro is no longer justified.”

Der var dog mange økonomer og journalister, der mente, at det var grundet den Europæiske Centralbanks massive pengepolitiske lempelsesprogram, at Schweiz fjernede kursloftet. Fordi den

14. januar 2015, dagen før Schweiz fjernede kursloftet, meddelte generaladvokaten for den Europæiske Domstol, at den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram ikke var traktatstridigt, og

var i overensstemmelse med den europæiske lovgivning^{36}. Blot en uge efter at Schweiz fjernede

kursloftet, fremlagde den Europæiske Centralbank deres opkøbsprogram som ville bruge 60 milliarder euro om måneden på at opkøbe statsobligationer, og forskellige gældsinstrumenter [37].

Den Europæiske Centralbank ville bruge et samlet beløb på ca. 1000 milliarder euro over 2 år på at

bekæmpe inflationen^{38}.

Euroen

Den 1. januar 1999 introducerede den Europæiske Union den nye valuta euroen. Euroen blev først brugt som en valuta til international handel i Europa, mens landene stadig brugte deres egne valutaer til at handle nationalt. Tre år efter euroen blev introduceret erstattede den nogle af medlemslande nationale valuta. Euroen gav en række fordele til de medlemslande. Handel blev dermed gjort nemmere, da al betaling foregik med euro. Det gjorde også, at EU borgere kunne tage på ferie i andre EU lande, uden at skulle veksle penge, og kunne derfor nemmere sammenligne priserne på varer fra andre EU lande med priser fra deres eget land.

Medlemslandenes politik havde ikke indflydelse på euroens kurs, da det var den Europæiske Centralbank, der bestemte kursen. Ulempen var dog at den Europæiske Centralbank ikke kunne indfri alle landenes økonomiske interesser, da ikke alle lande var økonomisk sammenlignelige og dermed havde forskellige udgangspunkter.

Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbanks hovedmål er, at sørge for prisstabilitet i eurozonen og sikre euroens købekraft. Den Europæiske Centralbanks mål er at holde inflationen ligeunder 2%. De bruger den

35

(Schweiziske national bank, 2015)

36

(Zaki, 2015)

37

(Directorate General Communications, 2015)

38

(Meadway, 2015)

Side 11

9 korte rente til at styre inflationen i eurozonen. Den Europæiske Centralbank overvåger de store banker i eurozonen og hjælper dem med at identificere potentielle risici. I den Europæiske Centralbank sidder der 6 medlemmer i den administrative ledelse. Desforuden er der et Råd med

19 repræsentanter, som er valgt fra hvert lands nationalbank. Når der skal tages en beslutning om et emne, så skal det stemmes igennem i det Regulerende Råd. Det Regulerende Råd består af 6 medlemmer fra den administrative ledelse og de 19 nationalbank repræsentanter. Der er kun 15

                                                                             39
stemmer til de i alt 25 medlemmer, derfor går stemmerne på skift fra afstemning til afstemning .

Den Europæiske Central Banks præsident er

Den schweiziske nationalbank

Grunden til at fjernelsen af kursloftet, kom som en overraskelse for alle inklusiv schweizerne var, at der kun var tre personer, som havde kendskab til denne beslutning, nemlig Thomas J. Jordan

                                                     40
præsident, Jean-Pierre Danthine vicepræsident og Fritz Zurbrügg

. De tre personer var i den

Schweiziske Nationalbanks ledelse, det var dem, der tog beslutningen om, at fjerne valutaloftet uden politisk indflydelse. En af grundene til dette var, at der i den schweiziske forfatning står, at den Schweiziske Nationalbank ikke må modtage instruktioner fra nogle politiske instanser. Det sikrer, at den Schweiziske Nationalbank kan udføre sine monotære opgaver uden politisk

indblanding^{41}. Den Schweiziske Nationalbank har det endelige ansvar, og har desforuden

oplysningspligt til det Schweiziske Parlament. Derudover så er den Schweiziske Nationalbank ikke

                                          42                      43
ejet af staten alene, men 55% er eget af kantonerne , og resten er ejet af private . Hvilket gør, at

den Schweiziske Nationalbank bliver drevet mere som en virksomhed end andre nationalbanker.

EU og Schweiz

Schweiz’ største eksportvarer er forarbejdet guld (30% af den samlede eksport) og medicin (10% af den samlede eksport). Det er også guld (17% af den samlede import) og medicin (6,2% af den

samlede import), som Schweiz importerer mest^{44}. EU og Schweiz har et tæt samarbejde, de har

over 100 parallelaftaler, der inkludere alt fra handel til uddannelse. Schweiz er EU’ 4. største

39

(ECB, 2015)

40

(SNB, 2015)

41

(SNB, 2015)

42

Schweiziske delstater

43

(SNB, 2014)

44

(OEC, 2015)

Side 12

10 handelspartner og EU er Schweiz’ største eksportområde, der står for 64,7% af den schweiziske eksport.

Den europæiske Central Banks opkøbsprogram

Mario Draghi, præsidenten for den Europæiske Central Bank fremlagde den 22. Januar 2015 planen for den europæiske central banks lempelses program:

”First, it decided to launch an expanded asset purchase programme, encompassing the existing purchase programmes for asset-backed securities and covered bonds. Under this expanded programme, the combined monthly purchases of public and private sector se-curities will amount to €60 billion. They are intended to be carried out until end-

September 2016 and will in any case be conducted until we see a sustained adjustment in the path of inflation which is consistent with our aim of achieving inflation rates be-low, but close to, 2% over the medium term. In March 2015 the Eurosystem will start to purchase euro-denominated investment-grade securities issued by euro area govern-ments and agencies and European institutions in the secondary market. The purchases of securities issued by euro area governments and agencies will be based on the Eurosys-tem NCBs’ shares in the ECB’s capital key. Some additional eligibility criteria will be ap-

plied in the case of countries under an EU/IMF adjustment programme.”^{45}

Meningen med den Europæiske Central Banks lempelige pengepolitik er, at bekæmpe den lave inflation i eurozonen. Den lempelige pengepolitik vil få renten til at falde. Dette vil skabe vækst i forbruget, boligbyggeriet og erhvervsinvesteringer, som får efterspørgslen til at stige. Det vil også skabe vækst i indlandslån og få valutaindstrømingen til at falde. Så samlet set vil den lempelige pengepolitik gøre, at BNP‘en, beskæftigelsen og importen stiger. Prisstigningerne vil øges, valutareserven dæmpes og valutakursen vil falde. Schweiz er ikke medlem af EU og vil derfor ikke få støtte fra den Europæiske Central Bank. Det er derfor relevant, at se på hvad der ville være sket med den schweiziske økonomi, hvis ikke den Schweiziske Nationalbank fjernede kursloftet.

Den Schweiziske Nationalbank vs den Europæiske Central Bank

Den Europæiske Central Bank havde en aggressiv pengepolitik op til og især efter den Schweiziske Nationalbank ophævede kursloftet. Det betød at den Schweiziske Nationalbank skulle øge sin allerede store valutareserve. Den schweiziske valutareserve var i slutningen af januar på 85% af den schweiziske BNP [46]. Det ville derfor være en tabt kamp, da den Europæiske Central Banks massive lempelsesprogram på 1000 milliarder euro ville tvinge den Schweiziske Nationalbanks valutareserve til at overstige landets BNP, som ville betyde, at de schweiziske pengepolitiske

45

(Draghi, 2015)

46

(Barnes, Alex, 2015)

Side 13

11 værktøjer ville blive ubrugelige, og det ville så ende med, at Schweiz ville gå konkurs. Det var derfor nok den rigtige beslutning at trække sig, da de ”kun” mister mulig profit i stedet for at miste

hele den schweiziske økonomi^{47}. Det følgende udbud/efterspørgsels diagram viser
udbud/efterspørgslen på euroen og hvordan den Schweiziske Nationalbank skulle tackle den

Europæiske Central Banks lempelsesprogram, hvis de valgte at beholde loftet. Det er i den Schweiziske Nationalbanks interesse at stabilisere euroen og undgå at kursen på euroen falder.

Det gør de ved at opkøbe flere euro, så de direkte hæver efterspørgslen eller de sænker udlåns-

/indskudsbevisrenten. Det at de sænker udlåns-/indskudsbevisrenten det reducerer

                                        48
valutaindstømningen som sænker efterspørgslen.

Figur 3 viser udbud/efterspørgsel på euro.

Makro økonomisk trilemma

Det makro økonomiske trilemma består af tre instrumenter, hvoraf man kun kan kontrollere to, og altså give afkald på et. Instrumenterne er:

• Fastkurs

• Fri kapital bevægelse

• Selvstændig pengepolitik

Ved at fjerne kursloftet vælger Schweiz at give afkald på fastkurspolitikken og dermed få selvstændig pengepolitik, som de før ellers havde fravalgt. Dette betyder, at den Schweiziske

47

(FT, 2015)

48

(Kureer, Systime, 2015)

Side 14

12

Nationalbank selv skal styre renten, der før fulgte den Europæiske Central Banks fællesrente.

Problemet med fællesrenten i den Europæiske Central Bank er, at den skal tilpasses en masse forskellige økonomier. F.eks. i øjeblikket har Sydeuropa økonomiske gældsproblemer, de opererer med lav eller negativ inflation. Modsat de øvrige EU-lande som Schweiz normalt sammenligner sig med, der ikke har gældsproblemer og hvor inflation ligger på et stabilt niveau. [49]

CHF kursens vækst

Den første dag efter at den Schweiziske Nationalbank fjernede kursloftet apprecierede den schweiziske franc med 20%, og i dagene efter deprecierede den schweiziske franc med 10% i forhold til euroen. Den Schweiziske Nationalbanks officielle grund til, at de ophævede kursloftet var, at euroen ville blive devalueret mod dollaren. Dette ville betyde, at også den schweiziske franc ville blive devalueret over for dollaren [50]. En devaluering ville på kort sigt forbedre konkurrenceevnen og betalingsbalancen, da det så ville blive billigere for udlandet at købe varer i Schweiz. Det ville medføre øget efterspørgsel på arbejdskraft og fremme den økonomiske vækst.

Ulempen var dog på langt sigt at det ville medføre højere rente, ustabile valutaforhold og en faldende realløn. Dyrere importvarer ville give inflation, igangsætte lønstigninger, som ville forringe konkurrenceevnen og udlandsgælden vil blive forøget. I 2013 gik 7,9%, svarende til 24,5

                                                    51
milliarder amerikanske dollar, af den schweiziske eksport til USA

. En devaluering ville derfor medføre, at schweiziske firmaer ville kunne reducere priserne i udlandet. Dette ville aflede øget afsætning og dermed stigende indtjening. En stor del af den Schweiziske eksport er mærkevarer har en lav priselasticitet. Således ville en stor del af de schweiziske eksportpriser bibeholdes på et relativt højt niveau og dermed en relativ høj indtjening målt i schweizerfranc [52].

49

(Høegh, Mikkel, 2015)

50

(Schweiziske national bank, 2015)

51

(OEC, 2015)

52

(Kureer, Systime, 2015)

Side 15

13

Figur 4 Udarbejdet ved hjælp af GeoGeBra

Side 16

14

Det at kursen apprecierer gør, at schweiziske virksomheder ikke er konkurrencedygtige overfor udenlands producerede produkter. Herved kan man forvente en større import af varer til forbrug i Schweiz. Konsekvenserne af det lavere prisniveau betyder, at inflationen falder. Købekraften for den schweiziske borger stiger (realløns stigning). Omvendt vil en højere valutakurs aflede eksportfald og dermed reducere import af råvarer [53].

Figur 5 Udarbejdet ved hjælp af GeoGeBra

Men da Schweiz fjernede kursloftet apprecierede schweiziske franc i forhold til amerikanske dollar, hvilket jo var det, som Schweiz ville undgå ifølge deres officielle udmelding. Det skyldtes det store pres fra investorer og valutaspekulanter, da der gik rygter omkring fjernelse af kursloftet.

Figur 6 demonstrerer hvordan schweiziske franc er devalueret i forhold til amerikanske dollar indtil de fjernede kursloftet. En af grundende til at det er en positiv udvikling for den Schweiziske Nationalbank, at kursen apprecieres, er at alle der havde lån i Schweiz pludselig skulle betale 10-

20% mere i amerikanske dollar. Dette er tilsvarende Schweiz’ opkøbsprogram af fremmed valuta.

Kursen mod den amerikanske dollar er dog nu ved at falde til ro igen på samme niveau, som schweiziske franc var inden de fjernede kursloftet. [54]

53

(Kureer, Systime, 2015)

54

(Euroinvestor, 2015)

Side 17

15

SMI

SMI er, det samme som c20-indekset er i Danmark, altså de 20 mest handlede aktier i Schweiz. Her kan man se, at kursen på SMI led et knæk i forbindelse med fjernelse af kursloftet. Årsagen til faldet i SMI-indekset var, at den schweiziske franc apprecierede. På kort sigt faldt eksporten, importen af forbrugsvarer steg, hvilket ses i det kraftige udsving for Q1 af 2015.

55

55

Figur 7 SMI svarende til det danske c20 index (Euroinvestor , 2015)

Figur 6 (Euroinvestor, 2015)

Fjernede kursloftet

Side 18

16

Makroøkonomisk landanalyse

Figur 8 Udarbejdet i Excel med data fra (Tradingeconomics, 2015)

Ud fra overstående diagram kan man observere, at den schweiziske bnp var i stabil økonomisk vækst helt frem til Q1 af 2015. Fra Q2 af 2015 har Schweiz lavkonjunktur, som følge af fjernelsen af valutaloftet. Det er især gået ud over præcisionsværktøjs- og maskinbygningsbranchen, som har tabt omsætning på 7,1% i det første halvår af 2015 [56]. Fra Q1 2015 oplevede Schweiz deflation med faldende priser. Det kan skyldes at Schweiz er et af de lande med de højeste forbrugspriser i verden og det at schweiziske franc kursen er steget har gjort udenlandske forbrugsvare billigere.

Fjernelsen af kursloftet har ikke påvirket den Schweiziske arbejdsløshed, grafen for arbejdsløshed viser fuld beskæftigelse. Det viser at Schweiz udnytter deres produktionsfaktorer, såsom materielle ressourcer og realkapital.

56

(swissinfo, 2015)

1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt.

2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015 2015

BNP 1 1.2 0.9 0.8

Inflation -2 -1.3 -1.4

Arbejdsøshed

-2

-1

0

1

2

3

4

Procent

Kvataler

Vækst af BNP, Inflation og arbejdsløshed

BNP Inflation Arbejdsøshed

Side 19

17

Figur 9 Udarbejdet i Excel med data fra (Tradingeconomics, 2015)

Den overstående graf viser, at den schweiziske nationalbank har et stort betalingsbalance overskud. Hvilket betyder, at Schweiz eksporterer mere ind de importerer. Dette resulterer i at de kan afdrage på deres udenlandske gæld [57].

Hvis man kigger på de økonomiske nøgletal, er der ikke noget, der indikerer en årsag til at den Schweiziske Nationalbank valgte at fjerne kursloftet. Samlet set burde schweizerne føre en lempelig pengepolitik for at få inflationen op på en stabil vækst.

Opsummering

• 36 timer før den Schweiziske Nationalbank fjernede kursloftet, gik vicepræsidenten for den Schweiziske Nationalbank ud i medierne og udtalte sig om, at kursloftet ville blive ved med at være en vigtig del af deres pengepolitik.

• Den 14. januar 2015 udtalte den Europæiske Domstols generaladvokat, at den Europæiske Central Banks opkøbsprogram ikke var traktatstridigt.

• Den 15. januar 2015, altså dagen efter, fjernede den Schweiziske Centralbank kursloftet med den begrundelse, at der havde været en tendens til, at euroen var blevet devalueret over for den amerikanske dollar.

• Kursen på schweizerfrancen apprecierede med 20% på én dag. Hvilket ramte schweiziske eksportvirksomheder negativt.

57

(Kureer, Systime, 2015)

13.192

10.629

11.282

9.659

15.338

15.034

17.591

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

1 kvt. 2014 2 kvt. 2014 3 kvt. 2014 4 kvt. 2014 1 kvt. 2015 2 kvt. 2015 3 kvt. 2015

Milliarder CHF

Kvataler

Betalingsbalancen

Betalingsbalncen

Side 20

18

• Det schweiziske aktiemarked faldt som følge af fjernelsen af kursloftet.

• Den 22. januar meddelte den Europæiske Central Bank, at den ville opkøbe for 1000 milliarder euro statsobligationer over en 2 års periode, hvilket var mere end først antaget.

Diskuter fordele og ulemper ved, at Schweiz ophævede kursloftet

Presset på den danske krone

Efter den Schweiziske Nationalbank fjernede kursloftet, rettede mange valutaspekulanter deres blik mod Danmark, der ligeledes har fastkurspolitik, dette i mere end 30 år. Der kom et enormt pres fra valutaspekulanter, pensionsfonde og andre nationalbanker der nu så den danske krone som et tilsvarende spekulativt objekt, med den forventning at også den danske krone ikke ville kunne modstå presset og dermed appreciere i forbindelse med fjernelse af fastkurspolitikken.

Danmarks Nationalbank forsvarede fastkurspolitikken ved at sætte renten ned, forsætte med at trykke sedler, stoppe med at udstede statsobligationer og nationalbankdirektør Lars Rohde gik til pressen og udtalte, at Nationalbanken ville forsvare fastkursen. Det at Danmarks Nationalbank satte indskudsbevis renten ned til minus 0,75% betød, at det kostede bankerne 75 øre hver gang de satte 100 kr. ind på deres konto i nationalbanken. Nationalbanken brugte pengepressen til at trykke danske kroner, som de kunne købe udenlandsk valuta for. Dermed udbød de flere danske kroner. Danmarks Nationalbank stoppede med at udbyde statsobligationer, da det pressede renten ned og gjorde det mindre attraktivt for investorer. Lars Rohde var meget overbevisende i den måde han håndterede medierne og forsikrede omverdenen, at Danmark var i stand til at forsvare fastkurspolitikken. Dette fik mange spekulanter og investorer til at tøve og dermed afværgede han en del af presset på kronen [58].

Kina

Den kinesiske regering har en meget indviklet form for fastkurspolitik på Yuan over for den amerikanske dollar. Kineserne eksporterer produkter til USA til en værdi 423 milliarder

                                                                              59
amerikanske dollar. Kina importerer kun produkter fra USA for 131 milliarder amerikanske dollar .

Det vil sige, at Kina har et betalingsbalance overskud på 292 milliarder amerikanske dollar.

58

(Larsen, 2015)

59

(OEC, 2015)

Side 21

19

Efterspørgslen på Yuan overstiger efterspørgslen på dollar, hvilket betyder, at kursen på Yuan stiger over for den amerikanske dollar, men det vil være dårligt for den kinesiske eksport. Derfor går den kinesiske nationalbank ud og opkøber 292 milliarder amerikanske dollar til valutareserven, for at imødekomme stabilitet på krydskursen mellem amerikanske dollar og Yuan. Kina gør altså det samme som Schweiz gjorde i forhold til euroen. De gik ud og svækkede deres egen valuta ved at opkøbe store mængder udenlandsk valuta. I modsætning til den uafhængige Schweiziske Nationalbank er Kinas nationalbank kontrolleret af den kinesiske regering.

Schweiz fordele og ulemper

Det at Schweiz fjernede kursloftet gav Schweiz nogle fordele og ulemper. Schweiz er blevet mere uafhængig i den forstand at de nu kan tilpasse sin egen pengepolitik i forhold til egne interesser, hvor de før var underlagt den Europæiske Central Banks pengepolitik. Det er et stort plus, da den Europæiske Central Bank skal tilpasse sin pengepolitik til flere lande på samme tid. Det betyder, at pengepolitikken ikke altid kommer til at være til fordel for alle medlemslandene. Som tidligere beskrevet i analysen er der lav eller negativ inflation i de kriseramte sydeuropæiske lande og stabil inflation i de nordeuropæiske. Den Europæiske Central Bank skal tilrettelægge sin pengepolitik, så den tilgodeser alle medlemslandes økonomi og dermed er det ikke den rette for Schweiz.

Det var en god ide for Schweiz at fjerne kursloftet, da den kvantitative lempelsesprogram fra den europæiske central bank ville tvinge kursen på schweizerfrancen ned samtidig med, at Schweiz egen lempelige pengepolitik ville påvirke kursen yderligere.

Det at den Schweiziske Nationalbank overraskede valutamarkedet har for nogen skabt en negativ holdning til den Schweiziske Nationalbank som utroværdig, da den kun varetager nationale

interesser og ikke den troværdighed/konservatisme som internationale investorer har forventet.

Man skal huske på at den schweiziske national bank ikke er forpligtet til at oplyse de andre nationalbanker eller centralbanker, at de vil fjerne loftet. Havde de fortalt dette, ville det betyde et større tab af udenlandsk valuta end de 60 milliarder schweizer franc, som Schweiz tabte på at fjerne kursloftet. Grunden til det større tab er, at udmeldingen vil skabe en stor efterspørgsel på schweizerfrancen, inden de fjernede loftet, som vil bevirke at valutareserven vil øges. Kursen stiger efter de fjerner kursloftet, grundet større efterspørgsel på schweizerfranc. Derefter vil investorerne sælge deres schweizerfranc til en højere kurs, end den de købte den for, hvilket

Side 22

20 betyder, at den schweiziske nationalbank køber schweizer franc tilbage til en højere kurs end de har solgt dem til og dermed lider tab på deres valutareserve [60].

Da den schweiziske nationalbank fjernede kursloftet apprecierede schweizerfrancen med 20% på én dag. Det betød at udenlandske lånere skulle betale mere i rente målt i udenlandsk valuta, som dermed forøger valutareserven.

Det blev dyrere at handle i Schweiz. Det gik ud over detailhandlen i grænse områderne, da schweizerne kørte over grænserne for at købe ind i grænsebutikkerne for billigere penge via den forbedrede købekraft. Også turist branchen blev ramt, da købekraften for udenlandske turister bliver svækket da schweiziske priser steg med 20% målt i udenlandsk valuta.

Fordele ved fjernelse af valutaloftet

Ulemper ved fjernelse af valutaloftet

• Schweiz kunne styre sin egen pengepolitik. dermed ikke på et stabilt niveau.

• Undgik at følge euroen, som devaluerede i forhold til US dollar.

• Bedre valutakurs i forhold til US dollar. forudsigelig nationalbank.

• Undgik at gå konkurs, da Schweiz ikke ville kunne finansiere et tilsvarende på deres valutareserve.

opkøbsprogram som den europæiske • Eksport-, turist- og detailbranchen har centralbank. lidt midlertidigt under den høje

• Schweizerfrancen bliver flydende og

• Den schweiziske nationalbank har tabt troværdighed i forhold til en sikker og

• Tabte ca. 60 milliarder schweizer franc schweizerfranc.

Tabellen viser fordele og ulemper ved at den schweiziske nationalbank valgte at fjerne kursloftet.

Umiddelbart er der lige mange fordele og ulemper. Ulemperne vurderes dog ikke at være så tungt vejende, hvorimod fordelene har betydelige økonomiske positive konsekvenser. De punkter der

60

(Kehoe, 2015)

Side 23

21 står på fordel siden er vigtige punkter, der har været afgørende for den schweiziske økonomi. Man kan sige, at hvis Schweiz gik konkurs, så havde de andre ting været lige meget.

Konklusion

På baggrund af analysen og diskussionen kan det derfor konkluderes, at den Schweiziske Nationalbank valgte at fjerne kursloftet den 15. januar 2015 på grund af deres viden om den Europæiske Central Banks massive lempelsesprogram. Selvom der ikke står en direkte grund i den schweiziske nationalbanks officielle udmelding, omkring hvorfor de valgte at fjerne kursloftet, giver nedenstående udmelding fra nationalbanken en indikation i den retning.

“Recently, divergences between the monetary policies of the major currency areas have increased significantly – a trend that is likely to become even more pronounced.

The euro has depreciated considerably against the US dollar and this, in turn, has caused

the Swiss franc to weaken against the US dollar.”^{61}

Den Schweiziske Nationalbank valgte at afvente den europæiske domstols vurdering af lempelses programmet. Den Europæiske Domstols generaladvokat gik ud den 14. januar og meddelte, at den Europæiske Central Banks lempelsesprogram ikke var traktatstridigt. Siden den europæiske centralbanks lempelsesprogram ville ende med at svække euroen og dermed også schweizer francen over for den amerikanske dollar, betød det at schweizerne havde to muligheder for at påvirke schweizerfrancens kurs over for den amerikanske dollar:

1. At tage kampen op mod den europæiske centralbank ved at opkøbe euro, så efterspørgslen vil stige og derved trække euro kursen op.

2. At fjerne kursloftet, som dog vil give en midlertidig ekstraordinær appreciering af schweizerfrancen og dermed forringe eksporten.

Set i bakspejlet var det en god beslutning, som den Schweiziske Nationalbank tog, da den Europæiske Central Bank valgte at lægge 1000 milliarder euro i deres lempelsesprogram, hvilket var mere end først antaget. Hvis den Schweiziske Nationalbank skulle kæmpe mod lempelsesprogrammet ville det ende med, at den schweiziske valutareserve ville overstige BNP.

61

(Schweiziske national bank, 2015)

Side 24

22

Det ville betyde, at de schweiziske pengepolitiske værktøjer ville blive ubrugelige, og det ville så ende med, at Schweiz ville gå konkurs.

Det at de valgte at fjerne loftet gik hårdt ud over eksporten, der oplevede fald i efterspørgslen, som følge af den høje kurs schweizerfrancen gennemlevede. Den er dog ved at komme tilbage igen til et stabilt niveau.

Den Schweiziske Nationalbank har dog tabt image, som en sikker nationalbank for investorer, centralbanker og nationalbanker. De fleste mener, at det den schweiziske nationalbank gjorde kun var i national interesse. Der står dog i den schweiziske grundlov, at den Schweiziske Nationalbank kun skal varetage, hvad der er i interesse for Schweiz og schweizerfrancen.

Ser man på den makroøkonomiske landanalyse, så har Schweiz brug for at øge deres BNP og ligeledes bringe inflation på et positiv stabilt niveau. Derfor vil en lempelig pengepolitik hjælpe dem til, at komme på bedre spor.

Bibliografi

Barnes, Alex. (10. Februar 2015). the caravel. Hentet fra gucaravel: http://gucaravel.com/swiss-

abandonment-of-euro-peg-prompts-international-concerns/

Bosley, C. (28. August 2015). Bloomberg. Hentet fra Bloomberg:

http://www.bloomberg.com/news/articles//swiss-economy-dodges-recession-on-

investment-domestic-demand

CORPORATE SECRETARIAT. (30. september 2015). The World Bank. Hentet fra Worldbank.org:

http://siteresources.worldbank.org/BODINT/Resources/278027-
04501/IDACountryVotingTable.pdf

CORPORATE SECRETARIAT. (23. November 2015). The World Bank. Hentet fra Worldbank.org:

http://siteresources.worldbank.org/BODINT/Resources/278027-
04501/IBRDCountryVotingTable.pdf

Side 25

23

CORPORATE SECRETARIAT. (30 . september 2015). The World Bank. Hentet fra worldbank.org:

http://siteresources.worldbank.org/BODINT/Resources/278027-
04501/IFCCountryVotingTable.pdf

CORPORATE SECRETARIAT. (30. september 2015). The World Bank. Hentet fra worldbank.org:

http://siteresources.worldbank.org/BODINT/Resources/278027-
04501/MIGACountryVotingTable.pdf

Credit Writedowns. (6. December 2015). Credit Writedowns. Hentet fra Credit Writedowns:

https://www.creditwritedowns.com/credit-crisis-timeline/

Danthine, J.-P. (12. Januar 2015). Notre invité, Jean-Pierre Danthine, vice-président BNS. (P. Fisher, Interviewer)

Directorate General Communications. (22. Januar 2015). ECB. Hentet fra ECB:

https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2015/html/pr150122_1.en.html

Dolhen, P.-E. (30. maj 2015). Forbes.com. Hentet fra Forbes:

http://www.forbes.com/sites/realspin/2015/03/30/currency-wars-the-swiss-case/2/

Dr. Staumann, T. (28. September 2010). UBS. Hentet fra UBS:

https://www.ubs.com/global/en/about_ubs/transparencyreport/_jcr_content/rightpar/teaser/linkl
ist/link_224.file/bGluay9wYXRoPS9jb250ZW50L2RhbS91YnMvZ2xvYmFsL2Fib3V0X3Vicy9
0cmFuc3BhcmVuY3lyZXBvcnQvMTg0NjE4X1N0cmF1bWFubl9lbi5wZGY=/184618_Straumann_e

Draghi, M. (22. Januar 2015). ECB. Hentet fra ECB:

http://www.ecb.europa.eu/press/pressconf/2015/html/is150122.en.html
ECB. (10. juli 2015). ECB. Hentet fra ECB: https://www.ecb.europa.eu/explainers/tell-me-
more/html/five_things.en.html

Euroinvestor . (10. december 2015). Euroinvestor. Hentet fra Euroinvestor :

http://www.euroinvestor.dk/stock/chart.aspx?id=376106

Euroinvestor. (10. December 2015). Euroinvestor. Hentet fra Euroinvestor:

http://www.valutakurser.dk/forex/details.aspx?id=233070
FT. (16. Januar 2015). FT. Hentet fra FT: http://www.ft.com/fastft/2015/01/16/why-did-snb-really-drop-its-

peg-guest-chart/

Giles, W. (16. October 2008). Bloomberg. Hentet fra Bloomberg.com:

http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=ah0AFa2SEHhw

Høegh, Mikkel. (21. Januar 2015). Thinkeuropa. Hentet fra Thinkeuropa:

http://thinkeuropa.dk/sites/default/files/brief_tre_scanerier_for_ecb.pdf

IMF . (17. september 2015). International Monetary Fund. Hentet fra IMF.org:

http://www.imf.org/external/np/exr/facts/poor.htm

IMF. (30. August 2010). International Monetary Fund. Hentet fra IMF.org:

http://www.imf.org/external/np/sec/pr/2010/pr10321.htm

Side 26

24

IMF. (5. december 2015). international monetary fund. Hentet fra IMF.org:

http://www.imf.org/external/about/whatwedo.htm

IMF. (05. december 2015). International monetary fund. Hentet fra IMF.org:

http://www.imf.org/external/about/howwedo.htm#research

IMF. (5. December 2015). International Monetary Fund. Hentet fra IMF.org:

http://www.imf.org/external/about/whatwedo.htm#key

Investopedia. (04. december 2015). Investopedia. Hentet fra investopedia:

http://www.investopedia.com/terms/i/imf.asp
Kehoe, J. (19. Januar 2015). afr. Hentet fra afr: http://www.afr.com/news/economy/monetary-
policy/unpegging-swiss-franc-lesson-against-trust-in-central-banks-12sxuk

Kureer, H. (6. December 2008). Suprimekrisen i USA i 2007. Hentet fra Systime:

https://ioa1.systime.dk/index.php?id=186
Kureer, H. (10. December 2015). Systime. Hentet fra Systime: https://ioa1.systime.dk/index.php?id=374
Kureer, H. (13. December 2015). Systime. Hentet fra Systime: https://ioa1.systime.dk/index.php?id=128
Kureer, H. (14. December 2015). Systime. Hentet fra Systime: https://ioa1.systime.dk/index.php?id=314
Kureer, H. (17. December 2015). Systime. Hentet fra Systime: https://ioa1.systime.dk/index.php?id=320
Larsen, J. R. (6. Februar 2015). tv2 . Hentet fra tv2: http://nyhederne.tv2.dk/saadan-forsvarer-

nationalbanken-kronen-mod-spekulanter

Meadway, J. (23. Januar 2015). Neweconomics. Hentet fra Neweconomics:

http://www.neweconomics.org/blog/entry/the-ecbs-quantitative-easing-programme

Møbjerg, L. (26. februar 2008). Guide til subprime-krisen. Hentet fra DR:

http://www.dr.dk/nyheder/penge/guide-til-subprime-krisen

Nationalbanken. (11. Juni 2015). Nationalbanken. Hentet fra Nationalbanken:

http://www.nationalbanken.dk/da/pengepolitik/fastkursERM2/Sider/Default.aspx

OEC. (9. december 2015). OEC. Hentet fra atlas:

http://atlas.media.mit.edu/en/visualize/tree_map/hs92/export/che/show/all/2013/

OEC. (13. December 2015). OEC. Hentet fra OEC:

http://atlas.media.mit.edu/en/visualize/tree_map/hs92/export/che/all/show/2013/
OEC. (15. December 2015). OEC. Hentet fra OEC: http://atlas.media.mit.edu/en/profile/country/che/
OEC. (16. januar 2015). OEC. Hentet fra OEC: http://atlas.media.mit.edu/en/profile/country/chn/

Perry, Brian. (16. December 2015). Investopedia. Hentet fra Investopedia:

http://www.investopedia.com/university/credit-crisis/credit-crisis4.asp
rte. (02. juni 2009). RTE News. Hentet fra rte.ie: http://www.rte.ie/news/business/2009/0602/117987-

switzerland/

Side 27

25

Schweiziske national bank. (15. Januar 2015). SNB.ch. Hentet fra SNB.ch:

http://www.snb.ch/en/mmr/reference/pre_/source/pre_en.pdf

SNB. (6. September 2011). SNB. Hentet fra SNB:

http://www.snb.ch/en/mmr/reference/pre_/source/pre_en.pdf

SNB. (31. December 2014). SNB. Hentet fra SNB:

https://www.snb.ch/en/mmr/reference/shares_structure/source/aktionariatsstruktur.en.pdf

SNB. (13. December 2015). SNB. Hentet fra SNB:

http://www.snb.ch/en/iabout/snb/hist/histbio/id/hist_bios_dm
SNB. (13. December 2015). SNB. Hentet fra SNB: http://www.snb.ch/en/iabout/snb/org/id/snb_org_indep
swissinfo. (28. august 2015). Currency value. Hentet fra Swissinfo: http://www.swissinfo.ch/eng/gdp-

growth_swiss-economy-avoids-recession-despite-strong-franc/

The World Bank. (4. December 2015). The World Bank. Hentet fra Worldbank.org:

http://www.worldbank.org/en/country/switzerland/overview#1

The World Bank. (4. December 2015). The World Bank. Hentet fra Worldbank.org:

http://www.worldbank.org/en/about

The World Bank. (4. december 2015). The World Bank. Hentet fra worldbank.org:

http://www.worldbank.org/en/about/what-we-do

The World Bank. (4. December 2015). The World Bank. Hentet fra worldbank.org:

http://www.worldbank.org/en/about/leadership/VotingPowers

Tradingeconomics. (10. December 2015). Tradingeconomics. Hentet fra Tradingeconomics:

http://da.tradingeconomics.com/switzerland/indicators

Valutakurser. (10. december 2015). Valutakurser. Hentet fra Euroinvestor:

http://www.valutakurser.dk/forex/details.aspx?id=233058

Valutaomregner. (16. oktober 2008). Euroinvestor. Valutakurser.

http://www.valutakurser.dk/?__utma=932402
4.4&__utmb=24024&__utmc=&__utmx=-
&__utmz=35.3.3.utmcsr=google|utmccn=(organic)|utmcmd=orga
nic|utmctr=(not%20pro.

World Bank. (29. November 2013). World Bank. Hentet fra World Bank:

http://www.worldbank.org/en/news/press-release/2013/11/29/world-bank-and-government-of-

switzerland-join-efforts-to-support-effective-water-management-in-kyrgyz-republic

World Bank. (18. September 2015). World Bank. Hentet fra World Bank:

http://www.worldbank.org/en/news/press-release/2015/09/18/world-bank-and-switzerland-to-

support-south-african-cities

Zaki, M. (16. Januar 2015). Bilan. Hentet fra Bilan: http://www.bilan.ch/myret-zaki/redaction-bilan/taux-

plancher-bns-navait-choix